14 / annoncetillæg / sponsoreret indhold
Karina Wærum tager selv imod og guider kunderne i det store udvalg af tøj fra både danske og internationale designere.
KENDT LIVSSTILSUNIVERS
Med en baggrund som designer og stylist er Karina Wærum klædt godt på til at rådgive kunderne om, hvordan de finder deres personlige stil.
AF CHRISTINA WEX
I NYE RAMMER I 18 år har Porte à gauche og Karina Wærum været en fast del af det pulserende forretningsliv på Christianshavn. Det er er de stadig, bare lidt længere nede ad gaden og i lidt andre rammer. ”Dengang jeg døbte min forretning, googlede man ikke, så jeg tænkte ikke på, at navnet skulle være nemt at stave. I dag har jeg måttet erkende, at det er for svært at finde på nettet, og derfor har jeg valgt at kalde butikken Pag Studio i stedet,” forklarer Karina. Pag Studio har fortsat et stort udvalg af lækre designs fra kendte tøjmærker til kvinder fra både danske og internationale designere; blandt andre ba&sh, Dea Kudibal, Lollys Laundry, Christina Koch, Six Ames og Dante6. Ny måde at shoppe på Pag er en forkortelse for Porte à gauche, og Studio indikerer, at butikken er mere showroom end traditionel forretning. Karina indså nemlig, at kundernes måde at shoppe har ændret sig rigtig meget i de senere år, og hun valgte at tage konsekvensen. ”Tiden er løbet fra at have åbent fra 10 til 18 hver dag. Tidligere kom kunderne forbi for at snuse og se sæsonens nye varer. I dag er de meget velorienterede, når de træder ind ad døren.” Typisk har kunderne browset online og ved
derfor, hvad det er, de gerne vil prøve. For at imødekomme kundernes behov, besluttede Karina at reducere den faste åbningstid med et par timer hver dag og så til gengæld holde mere åbent efter aftale. ”Det er naturligvis uforpligtende, men på den måde har jeg mulighed for at forberede mig på, hvad der vil være godt at prøve sammen med de udvalgte styles.”
Omgivelserne er charmerende rå og suppleres af mange fine detaljer i Pag Studios nye lokaler.
Porte à gauche er blevet til Pag Studio. Butikken er rykket til den modsatte ende af Christianshavn og har nye åbningstider, der passer bedre til moderne shopping. Spændende events i kalenderen Med en baggrund som designer og stylist har Karina Wærum et helt særligt øje for, hvad der klæder den enkelte. Hvis man ønsker en personlig styling, anbefales det at booke en en-til-en-session i de nye lokaler. ”Vi laver fortsat venindeaftener, hvor man bliver stylet, får gode råd og inspirerer hinanden. Det har vi fået endnu bedre mulighed for nu, fordi pladsen er meget større.” Karina har også planlagt events, som henvender sig til den målgruppe, der kommer forretningen. I midten af november kommer en sommelier og fortæller om mousserende vin og bobler, og sidst på måneden får Pag Studio besøg af et ægtepar fra Italien, som blandt andet byder på smagsprøver fra deres egen olivenlund. ”Målet er at skabe et livsstilsunivers, som passer til mine kunder, hvor de vil føle sig inspireret af alle mulige forskellige oplevelser,” slutter Karina Wærum og opfordrer interesserede til at tilmelde sig Pag Studios nyhedsbrev på hjemmesiden, så man er sikker på ikke at gå glip af noget. Pag Studio råder over to parkeringspladser, hvor man må parkere i op til 2 timer ad gangen, så der er god tid til at gå på opdagelse i butikken.