ANNONCETILLÆG
SMART CITIES
MAJ 2021
”
Vi skal tænke i nye måder at arbejde på og har derfor vendt alt rundt i designet af den nye bygning. Vi skal ikke arbejde hierarkisk, men i agile teams. KARIN LUTHS, HEAD OF FACILITY MANAGEMENT HOS ROBERT BOSCH A/S I BALLERUP
Læs mere side 12-13
BOSCH SKABER NYT SMART BUILDING-HOVEDKONTOR I TRÆ Karin Luths, Head of Facility Management hos Robert Bosch A/S i Ballerup
Læs mere side 14-15
KUNSTIG INTELLIGENS TAGET TIL NYE HØJDER Sony Danmark
Læs mere side 18-19
BILER OG BYGNINGER TALER INTELLIGENT SAMMEN Lars Skovly, Account Manager hos Schneider Electric
2
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Den fuldelektriske XC40 Recharge Twin er den første Volvo-model, der bliver leveret med infotainmentsystemet Google Automotive Services.
VOLVOS FØRSTE ELBIL GØR DET SMARTERE OG MERE SIKKERT AT KØRE BIL Som første bilproducent herhjemme lancerer Volvo Car Group en dansktalende version af Google Automotive Services, der følger med den nye elbil XC40 Recharge Twin.
V Af Peter Klar
olvo har meldt ud, at mærket udelukkende vil producere elektriske personbiler i 2030, og nu er den svenske bilproducents første fuldelektriske SUV, XC40 Recharge Twin kommet til Danmark. Sammen med den kompakte SUV på strøm følger et nyt infotainmentsystem, Google Automotive Services, som hjælper føreren med at bruge sin bil endnu smartere og mere sikkert. Google Automotive Services er baseret på styresystemet Android og giver brugerne adgang til integrerede Google-apps og -tjenester såsom Google Maps, Google Assistant og Google Play Butik. Volvo Car Group, som omfatter Volvo og søstermærket Polestar, er den første bilproducent, der går sammen med Google for at skabe et integreret infotainment-system baseret på An-
FAKTA Den første Volvo forlod samlebåndet på fabrikken i Göteborg i 1927. Siden da har Volvo Car Group været verdensledende inden for sikkerhedsteknologi og innovation. Volvo Cars sigter mod at blive et rent elbilselskab inden udgangen af 2030 og vil i de kommende år lancere en helt ny modelserie af elbiler, der udelukkende kan bestilles online. Se mere på www.volvocars.dk
droid, hvor tjenester og applikationer fra Google er integreret i bilen. Den fuldelektriske XC40 Recharge Twin er den første Volvo-model, der bliver leveret med systemet.
Volvos nyeste ADAS (Advanced Driver Assistance Systems), et moderne og skalerbart aktivt sikkerhedssystem bestående af et antal radarenheder, kameraer og ultralydssensorer.
Bilen kender din destination Sikkerhed har været et fokusområde i Volvo lige siden starten i 1927, og det afspejler det nye infotainmentsystem også. ”Google Automotive Services er stemmestyret med håndfri hjælp fra Google Assistant og bliver på det danske marked leveret med dansk tale. Dermed har du ingen grund til at fjerne øjnene fra vejen. Du skal bare tale til systemet, som arbejder hurtigt og for eksempel også kan læse dine indkomne mails op for dig under kørslen,” siger Rikke Aagaard Petersen, Communications & Event Manager, Volvo Cars Danmark. Med stemmen kan føreren blandt andet regulere temperaturen, indstille en destination, afspille musik og podcasts og sende beskeder med begge hænder på rattet. Synkronisering med førerens Google-profil og kalenderfunktion betyder også, at bilen på forhånd kender destinationen for et møde, selv kan indstille navigationen og alarmere føreren, når det er tid at tage afsted.
XC40 Recharge Twin med firehjulstræk Den fuldelektriske XC40 Recharge Twin lanceres med mange af de funktioner, som danske elbilkunder efterspørger i dag. Bilen har to motorer, en foran og en bag, og leveres med firehjulstræk som standard. Batteriet i XC40 Recharge Twin er 78kWh med en estimeret rækkevidde på 418 kilometer (WLTP-normen). XC40 Recharge Twin leveres med mulighed for AC-opladning op til 11 kW og DC-opladning op til 150 kW som standard. Med en hurtigoplader kan batteriet oplades til 80 procent kapacitet på cirka 40 minutter. De to motorer giver en samlet effekt på 408 hestekræfter og et drejningsmoment på 660Nm. Bilen går fra 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder. XC40 Recharge Twin lanceres i to udstyrsniveauer, Plus og Pro. Begge udstyrsniveauer er spækket med godt udstyr, inklusive Volvos kendte sikkerhedsudstyr, klimaanlæg, varmepumpe, LED forlygter, 19” letmetalfælge og eljusterbart førersæde. XC40 Recharge Twin kan eftermonteres med anhængertræk og kan trække op til 1.500 kg med bremser.
Mobiloplevelse med digital servicepakke I kraft af Google Automotive Services tilbyder Volvo Cars en digital servicepakke, så kunderne kan få de samme brugeroplevelser i bilen, som de kender fra deres mobiltelefoner. Udover adgang til udvalgte apps og tjenester fra Google inkluderer den digitale servicepakke Volvo On Call-appen, trådløs mobilopladning samt alle de data, der kræves for at køre tjenesterne. Efter lanceringen af infotainmentsystemet sammen med XC40 Recharge Twin fortsætter Volvo Cars udrulningen af Google Automotive Services, der vil være integreret i bilerne i forbindelse med opdateringer af XC60, S90, V90 og V90 Cross Country i modelåret 2022. De nye modeller kan i øvrigt allerede bestilles nu. Sammen med det nye Google Automotive Services kommer XC40 Recharge Twin og de nævnte kommende modeller med
Forenklet købsproces og modeludvalg Efter XC40 Recharge Twin lancerer Volvo til sommer C40 Recharge, den første Volvo-model, der er designet fra bunden som ren elbil. Volvos nye modelserie af elbiler vil udelukkende kunne bestilles online – hjemme i sofaen eller hos forhandleren, der stadig vil have en vigtig rolle for Volvo. ”Mens vi investerer stærkt i online salgsplatforme, vil vi opbygge stærke kunderelationer i tæt samarbejde med vores detailpartnere. Volvo-forhandlerne forbliver en vigtig del af kundeoplevelsen og vil fortsat være centrale i forhold til prøvekørsler, klargøring, levering og service af biler. Volvos ambition er både at forenkle købsprocessen og reducere kompleksiteten i vores modeludbud og fokusere på attraktive, forud-konfigurerede varianter,” siger Rikke Aagaard Petersen.
Volvo XC40 Recharge 100% ELEKTRISK
BESTIL ONLINE PÅ VOLVOCARS.DK
XC40 Recharge Twin. 100% elektrisk. Rækkevidde op til 418 km. CO2 0 g/km. Opladning: 80% på 40 min v. 150 kWh DC. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold, tilvalg af udstyr og at bilen oplades via ekstern strømkilde. Forbehold for ændringer og trykfejl. Bilen er vist med ekstraudstyr.
4
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Marius Sylvestersen er Program Director i Copenhagen Solutions Lab, som udvikler og afprøver intelligente datadrevne løsninger i Københavns Kommune.
DEN SMARTE BY INDDRAGER BORGERNE PÅ NYE MÅDER
Vores byer bliver ikke smarte uden borgernes hjælp. Derfor er digital borgerinddragelse, der møder og forstår borgerne, hvor de er, en afgørende faktor i skabelsen af Smart Cities.
S
Af Marius Sylvestersen, Program Director, Copenhagen Solutions Lab
Borgerne er eksperter i deres eget liv I Københavns Kommune er borgerinddragelse et vigtigt
element i arbejdet med at indfri vores overordnede mål om CO2-neutralitet. Det første element er, at København har en stærk politisk ambition. Det andet element er den teknologi, der er til rådighed for os i arbejdet. Og for det tredje er der spørgsmålet om, hvordan vi engagerer borgerne i den grønne omstilling. I sidste ende er det deres handlinger, som er udslagsgivende for, at vi eksempelvis kan få flere over på cykler og kollektiv transport, eller for at vi kan sikre en højere genanvendelse, når borgerne er gode til at sortere deres affald. Vi skal bruge borgerne som eksperter i de spørgsmål, der vedrører deres eget liv. Ingen ved mere om, hvordan et kvarter fungerer, end de borgere, der bor der. Den digitale borgerinddragelse skal styrkes I København har vi nedsat en task force, som skal undersøge, hvordan vi med nye teknologiers hjælp kan styrke den digitale borgerinddragelse. Vi har allerede gjort os de første gode erfaringer – for eksempel gennem såkaldt web scraping, hvor vi kan få en fornemmelse af, hvad borgerne mener om et emne på sociale medier. Vi har også et digitalt borgerpanel, som vi spørger om forskellige problemstillinger. I den forbindelse bruger vi blandt andet den kort-baserede inddragelsesløsning Maptionnaire, hvor den enkelte borger kan placere farvede markører, der hjælper med at anskueliggøre en problemstilling. Det kan for eksempel dreje sig om handicaptilgængelighed,
trængselsproblemer på vores cykelstier eller borgernes oplevelse af flowet af fodgængere og cyklister omkring den nye metro-nedgang på Rådhuspladsen. Hvordan taler borgerne? Men hvis vores projekter og nye tiltag skal virke, som vi ønsker, skal de være i øjenhøjde med borgerne. De skal opleves som relevante tilbud, som det er meningsfyldt at bruge tid på. Derfor skal vi have en forståelse af, hvad borgerne taler om – helt ned til hvilke ord de sætter på emner som genbrug eller gode byrum. I Københavns Kommune bruger vi mange ressourcer på at kommunikere med borgerne om ressourcer, affald og genanvendelse. Men når vi sidder centralt og arbejder med et område, der har betydning for vores grønne omstilling, opstår der hurtigt et fagsprog, som ikke nødvendigvis deles af borgerne. Verden og sproget udvikler sig hurtigt, og ved bedre at forstå borgernes interaktioner på sociale medier kan vi løbende justere vores eget sprogbrug, så vi sikrer, at vi altid kan få vores målgrupper i tale og spil, fordi vores kommunikation er på niveau med den høje bevidsthed, der er blandt borgerne – for eksempel når det drejer sig om genanvendelse og energiforbrug. Og måske skal vi slet ikke tøve med at bruge ord som upcycling over for nogle målgrupper! Det og meget andet kan nye digitale løsninger gøre os klogere på.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Kære Læser
Projektleder Christine Rytter, christine@partnermedier.dk
Indholdet i denne udgivelse er bl.a.
Journalister Peter Klar, Simone Okkels, Flemming Østergaard
blevet til i samarbejde med vores
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
mange sponsorer og annoncører.
Forsidefoto Unsplash
Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og
Udgiver:
skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her
God læselyst!
www.businessreview.dk
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
marte løsninger, der forbedrer vores byer og hverdag, handler ikke kun om placering af sensorer i det offentlige rum, data, kunstig intelligens og mere effektiv styring af ressourceforbrug og infrastruktur gennem nye teknologier. Vi skal have borgerne med os, hvis nye løsninger skal have den ønskede effekt. De nye digitale måder, hvormed vi i dag og i fremtiden kan inddrage borgerne, er derfor en essentiel del af udviklingen af vores Smart Cities. Og i Danmark har vi et godt udgangspunkt. Vi har en meget stærk tradition for at inddrage borgerne i vores politiske processer. Klassiske eksempler på borgerinddragelse er høringer og borgermøder. Dem skal vi holde fast i, men vi skal også udvikle dem, og vi skal finde helt nye digitale måder at høre borgerne på. For borgerne møder ikke i samme omfang som tidligere op til fysiske borgermøder med to timers oplæg, en halv times spørgsmål og kaffe med kringle i pausen. De er stadig meget interesserede i udviklingen af deres by, men foretrækker mere og mere at give deres til mening kende gennem korte interaktioner på sociale medier og andre digitale løsninger, vi kan gøre tilgængelige for dem. Det gælder ikke mindst de unge, men også flere og flere ældre borgere. De unge vil gerne deltage i dialog, men på en måde, hvor de er aktive, og hvor de føler, at de kan gøre en forskel.
6
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
”
Hvis man skal gøre en by smart, så skal man have objektive, præcise data at handle på. Mobilitetsdata kan være med til at skabe den revolution, der skal til. SIGURD LETH, DIREKTØR FOR 3’S ERHVERVSDIVISION, 3BUSINESS
MOBILITETSDATA ER AFGØRENDE FOR SMART CITIES
Teleselskabet 3 kan med anonymiserede data fra selskabets mobilnetværk og avanceret teknologi give et detaljeret billede af, hvordan mennesker bevæger sig, og hvordan bevægelsesmønstrene ændrer sig over tid. Det kan blive afgørende, hvis visionerne om Smart Cities skal blive til virkelighed, mener Sigurd Leth, direktør for 3’s erhvervsdivision, 3Business. Også mange virksomheder kan få gavn af mobilitetsdata, som vil blive en vigtig konkurrenceparameter og styrke beslutningsgrundlaget, når der skal lægges ny strategi.
C
Af Flemming Østergaard omputere, trådløs kommunikationsteknologi og data i nær realtid er nogle af ingredienserne i det, der skal gøre vores byer mere intelligente og effektive. Smart Cities handler bl.a. om Tingenes Internet (IoT), sensorer, måleinstrumenter og overvågning af fx energiforbrug, ressourcestrømme og affaldshåndtering. Og det handler ikke mindst om at indrette os smartere. Men for at kunne det, skal vi forstå, hvordan vi bevæger os rundt i samfundet og bruger byerne. Det er i dag muligt at analysere langt mere præcist end tidligere – takket være vores mobiltelefoner. Hver gang en mobiltelefon er i kontakt med mobilnetværket, genererer det mobilitetsdata, som i anonymiseret og aggregeret form kan give indblik i, hvordan grupper af mennesker bevæger sig. ”Hvis man skal gøre en by smart, så skal man have objektive, præcise data at handle på. Mobilitetsdata kan være med til at skabe den revolution, der skal til. Med data i nær realtid kan man bl.a. sørge for langt mere effektiv byplanlægning, overvåge trafikstrømme og tilrettelægge den offentlig transport. Det er også et vigtigt redskab til at forstå, hvordan nye bykvarterer påvirker resten af byen – f.eks. området omkring havnen i Århus og udviklingen af Nordhavn, Sydhavn, Ørestaden og Vestamager i København. Der kan det være meget værdifuldt at få indsigt i, hvad det betyder for den private og offentlige trafik, og hvor der opstår flaskehalse, når et kvarter pludselig skal huse 15.000 nye beboere,” siger Sigurd Leth, direktør for 3’s erhvervsdivision, 3Business.
Hvor skal ladestanderne stå? Mobilitetsdata kan også komme til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, f.eks. i forbindelse med integrationen af elbiler, som vil stige markant i antal de kommende år. ”Mobilitetsdata har et stort potentiale i flere forskellige sammenhænge, når det drejer sig om elbiler. Først og fremmest skal elbilerne have strøm, og der kan data hjælpe med at finde den optimale placering til ladestanderne. Men vi vil også kunne lave forecasts på den fremtidige efterspørgsel, så elselskaberne kan forberede sig på at efterkomme behovet, og vi som samfund sikrer, at den underliggende infrastruktur følger med. Sidst men ikke mindst kan vi med udgangspunkt i data også anbefale alternative placeringer af ladestanderne, som kan være med til at flytte trafikken i nye retninger.” Også det at finde en parkeringsplads i de store byer kan afhjælpes ved hjælp af mobilitetsdata i nær realtid. Undersøgelser viser, at bilisterne i København bruger 20-25 pct. af tiden i bilen på at lede efter en parkeringsplads, og det koster CO2-udledning. Turisme og detailbranchen får vigtig indsigt Også virksomheder i især turisme- og detailbranchen bør holde øje med potentialet i de anonymiserede mobilitetsdata fra mobilnettet. ”Man kan få et indblik i, hvor mange indenlandske og udenlandske turister der er i byen eller på populære feriesteder, hvor de kommer fra, og hvor længe de er her. Vi kan f.eks. se, hvor længe folk er på vestkysten, hvor mange der bliver i Blåvand en
enkelt dag, hvor mange der bliver seks dage, og hvor tager de hen bagefter,” pointerer Sigurd Leth. For detailbranchen, der har været hårdt ramt af coronapandemien med nedlukning af de fysiske butikker, er mobilitetsdata også et våben i kampen mod butiksdøden i en tid, hvor onlinehandel er mere udbredt end nogensinde før. ”Med mobilitetsdata kan man se, hvor mange der er i området omkring en butik. Kører man store kampagner, vil man i langt højere grad kunne vurdere, om den har en effekt på besøgstallene i de fysiske butikker og ikke kun online. Det handler om at give de fysiske butikker adgang til de samme data og værktøjer, som onlinebutikkerne allerede har, og som de kan bruge i deres strategi og forretningsudvikling,” siger Sigurd Leth, som tror, at de fysiske butikker vil få en opblomstring, nu hvor Danmark endelig for alvor er ved at blive åbnet op igen, og vi begynder at kunne bevæge os mere frit. Det kunne 3 aflæse i mobilnetværket onsdag 21. april, hvor danskerne igen fik mulighed for at besøge bl.a. restauranter, caféer, indkøbscentre, museer og fodboldstadioner. Og det benyttede vi os af. 3’s netværksdata viser, at der den dag var en tydelig stigning i antallet af rejser på tværs af postnumre og kommunegrænser i hele landet. ”Specifikt kunne vi for København se, at antallet af mennesker, som rejste ind og ud af Indre By steg med 219 pct. kl. 22-23 og 195 pct. kl. 23-24, når vi sammenlignede med de samme tidspunkter onsdagen forinden, d. 14. april. Og især fynboerne vrimlede til hovedstaden – antallet af rejser fra Nyborg til Indre By steg med mere end 400 pct. sammenlignet med onsdagen forinden,” fortæller Sigurd Leth.
Gå i kundernes fodspor med mobilitetsdata fra 3insights Med anonymiseret mobilitetsdata og avanceret teknologi fra 3insights kan jeres forretning få et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag for fremtiden. I kan bl.a. få et realtidsbillede af, hvor potentielle kunder befinder sig og se, hvordan de bevæger sig over tid. Det giver jer en unikforståelse af kundernes adfærd og en stor konkurrencemæssig fordel. Uanset hvilken branche I befinder jer i. Læs om 3insights på 3business.dk
8
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
NYT DANSK TEKNOLOGISAMARBEJDE SIKRER BESPARELSER I KOMMUNERNES ENERGIFORBRUG OG PENGEKASSE
SEAS-NVE’s udelysforretning introducerer danske Novalume Solutions i deres CityLinx Smart City løsning. Løsningen rulles nu ud i Danmark og skal hjælpe danske kommuner med at nå de grønne målsætninger og uden store udgifter overgå fra ældre teknologi til det nyeste inden for lysstyring.
B
Af Simone Okkels landt de danske kommuner er arbejdet mod et grønnere Danmark en topprioritet. Ladestandere til el- og hybridbiler gør det nemmere for den enkelte borger at minimere sit CO2-udslip, affaldssortering er implementeret i store dele af de danske byer, gadelamper får udskiftet armatur til LED, bygninger isoleres og nybyggeri får
FAKTA Selskabet SEAS-NVE Udelys er en del af den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel. En af SEAS-NVE Udelys’ opgaver er at udvikle og sælge intelligente og innovative løsninger inden for datahjemtagning og lysstyring til kommuner, forsyninger og private virksomheder. En af løsningerne er Smart City platformen CityLinx, som gør det muligt for kommuner at styre gadebelysning og dermed sikre trafiksikkerhed og tryghed hos borgerne fra ét samlede sted. Læs mere om SEAS-NVE’s udelysforretning på https://udelys.seas-nve.dk/iot/
sensorer installeret til smart dataindsamling. Og det er netop de indsamlede data, der kan give danske kommuner et stort forspring i at leve op til klimamålene. Internet of Things eller IOT gør “døde” ting til interessante dataskabere i form af sensorer som via et netværk kommunikerer med online platforme, hvor data kan give værdifuld indsigt i for eksempel trafikintensiteten eller parkeringssituationen. De landvindinger der over de seneste år er sket inden for IOT, gør det nu interessant at kombinere forskellige løsninger, der med det samme kan give kommunerne markante økonomiske og miljømæssige besparelser. En helstøbt løsning til både store og små kommuner En banebrydende løsning er et nyt samarbejde mellem to danske virksomheder, SEAS-NVE’s udelysforretning og Novalume Solutions, som sammen bringer en helstøbt løsning til kommuner, der ønsker at få accelereret den grønne omstilling uden store udgifter og uforståelig administration. “Det er vores fælles mål at hjælpe kommuner til at effektivisere og spare energi. Med vores samlede løsning støtter vi kommunernes digitalisering af samfundets infrastruktur. Som en del af den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel ligger det naturligt i vores DNA at skabe værdi for fællesskabet gennem digitale initiativer. Det at kunne kombinere dansk teknologi med en dansk løsning til det danske marked taler ind i vores position som en førende dansk energikoncern med en stærk agenda om at investere i grøn teknologi og den grønne omstilling,” siger Helge Lang Pedersen, funktionschef i SEAS-NVE’s udelysforretning.
SEAS-NVE’s udelysforretning anvender Smart City Platformen CityLinx, et fleksibelt og skalerbart kontrolsystem til styring af gadelys - og meget mere. “SEAS-NVE’s udelysforretning kommer med denne Smart City platform, CityLinx, som kan sammenkoble værdifulde data fra en masse forskellige applikationer i byrummet og omsætte data til indsigter. Og et af de mest oplagte områder at starte med, når man skal implementere sådan en platform i en kommune, er netop gadelysstyring,” siger Helge Lang Pedersen. Intelligente løsninger sikrer store besparelser Det er netop det, der bringer SEAS-NVE’s udelysforretning og Novalume Solutions sammen. Novalume Solutions har med deres Lumintell lysstyringssystem skabt et af markedets mest intelligente systemer til smart styring af gadebelysning. Et trådløst system af såkaldte “noder”, som let kan kobles direkte på nyere gadelamper. “Vi har en situation, hvor vi er nødt til at nedbringe vores emission af drivhusgasser, og en af de måder vi kan gøre det på er ved at plukke nogle af de lavthængende frugter først. Det vil sige at starte med at frigive det kæmpemæssige besparelsespotentiale, der er i den offentlige gadebelysning,” siger CSO og medstifter af Novalume Solutions, Jakob Meiland Hansen. Med de intelligente løsninger kan kommunerne i tillæg til besparelserne ved at skifte til LED spare yderligere op imod 30 procent af deres energi- og CO2 udledninger samt op til 50 procent af omkostningerne til service og vedligehold. “Vi arbejder med en komponentomkostning, der tilsikrer, at man har en tilbagebetaling, som ligger under fem år i kommu-
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
9
Fra venstre mod højre: Kim Krahl Larsen, Novalume Solutions, Jakob Meiland Hansen, Novalume Solutions og Helge Lang Pedersen, SEAS-NVE’s udelysforretning
”
Det er vores fælles mål at hjælpe kommuner til at effektivisere og spare energi. Med vores samlede løsning støtter vi kommunernes digitalisering af samfundets infrastruktur. HELGE LANG PEDERSEN, FUNKTIONSCHEF I SEAS-NVE’S UDELYSFORRETNING.
vi kan indsamle data fra en række forskellige anvendelser. Det er et åbent system, der gør, at man kan købe Novalume til en del af byen, og ønsker kommunen et andet system i en anden del, kan den stadig gøre det og bruge CityLinx til at styre det hele,” siger Helge Lang Pedersen.
nerne. Der har vi ramt et stærkt cost benefit niveau med vores løsninger, og det er nok også en af årsagerne til, at vi har over 1,5 milliarder driftstimer i proof of concept rundt om i verden,” siger Jakob Meiland Hansen. Novalume Solutions oplever, at kommunerne tidligere har været tøvende over for at investere i ny teknologi. “Kommunerne har været usikre på, hvilken teknologi man skal vælge, og om man bliver låst af en bestemt leverandør, sådan at kommunen fremadrettet bliver afhængig af én spiller på et marked i hastig udvikling,” siger Jakob Meiland Hansen. Det er en af fordelene ved SEAS-NVE’s udelysforretnings nye samarbejde med Novalume Solutions. CityLinx er et åbent system, og sammen sørger de to virksomheder for at bygge bro mellem tidligere og nye systemer. Og det gør ingen forskel om du har to eller tusindvis af lamper at styre - teknologien håndterer både små landsbyer og store byrum med mange gadelamper. En fremad- og bagudrettet løsning SEAS-NVE’s udelysforretning bringer mange års erfaring med sig ind i samarbejdet. “Vi kender den eksisterende infrastruktur, og man skal jo kende sit udgangspunkt for at vide, hvordan man bedst integrerer ny teknologi,” siger Helge Lang Pedersen. Over tid sker der er en naturlig udskiftning af kommunernes
gadebelysning, og så opgraderer man den til den nyest mulige teknologi. Mange kommuner har tidligere investeret i systemer til styring af gadelyset. Det skal den nye teknologi tage højde for. Den nye teknologi skal være bagud kompatibel, så man ikke behøver skifte alt ud, men kan udvikle sit teknologiniveau over tid og til stadighed integrere eksisterende systemer og nye løsninger i én samlende platform. Hos SEAS-NVE’s udelysforretning har de netop arbejdet på blive bagud kompatible, således at eksisterende løsninger kan integreres i CityLinx platformen og dermed også fremadrettet kan udnytte nye teknologier, som blandt andet Lumintell fra Novalume Solutions. “Det skal være sådan, at kommunens medarbejder ikke kan se forskel på, om han styrer et fem år gammelt system fra en anden leverandør, eller om det er det, han lige har fået installeret fra Novalume Solutions i forgårs. Det er den systemintegratorrolle, vi som gadelysoperatør varetager i denne sammenhæng. Vi kan bringe Novalumes stærke løsninger og eksisterende sensorløsninger ind i den samlede platform,” siger Helge Lang Pedersen. Kommunen får altså ét samlet overblik, som kan bruges til smartere og mere fleksibel byplanlægning med mere tryghed og sikkerhed for borgerne til følge. “Den kombination, vi har her med Smart City Platformen CityLinx og Novalume Solutions er en af de få, som kan samle forskellige lysstyringsløsninger og kombinere det med for eksempel affaldsløsninger eller parkeringsløsninger. Det vil sige,
Borgerens oplevelse i centrum Derudover har SEAS-NVE’s udelysforretning og Novalume Solutions et stort fokus på borgerne. “Vi taler meget om borgernes oplevelse i byrummet. Både når det kommer til trafik, men bestemt også når det kommer til tryghed og sikkerhed. Når vi dæmper lyset betyder det, at vi helt ned til den enkelte gadelampe kan bestemme, hvor vi vil have mere eller mindre lys. Det kan være specifikt helt ned til korte perioder, hvor der er transport til og fra en børneinstitution, en trafikændring ind til stadion, eller hvis man ønsker en kulturaktivitet på torvet i byen,” siger Kim Krahl Larsen, CEO i Novalume Solutions. Det gælder for eksempel også hvis en kommune ønsker, at man skal kunne se stjernerne på himlen og komme lysforurening til livs. Man kan f.eks. udnytte SEAS-NVE’s udelysforretning og Novalume Solutions løsning på sårbare strækninger ude i naturen, hvor man ikke ønsker at belaste miljøet med lysforurening, og når der ikke er behov for så meget lys, kan dæmpe lysintensiteten meget mere end man har kunnet med traditionelle systemer. “I takt med den øgede klimabevidsthed i befolkningen, tror vi kommunerne bliver mødt med et øget pres fra borgerne om, at når borgerne skal spare på energien og være miljøbevidste i privathjemmene, hvordan kan det så gå til, at gadelyset gennem skoven står tændt hele natten, når man let kan sætte en sensor på, som først skruer lyset op, når der er trafik,” vurderer Helge Lang Pedersen. “Eller for den sags skyld områder, hvor man i perioder slukker lyset helt med øget risiko og utryghed for borgerne til følge. Vi giver kommunerne muligheden for at optimere i forhold til lokale behov og kunne forfine belysningen præcis til brugernes behov, og samtidig opnå store energi og miljøbesparelser,” siger Jakob Meiland Hansen.
FAKTA NOVALUME SOLUTIONS har siden 2016 haft stor succes med at installere trådløse løsninger i flere kommuner rundt om i verden. Med deres Lumintell løsning monteres et lille stykke trådløst hardware, en såkaldt “node” på hver gadelampe, som kobles til en online software platform. Herfra kan lyset styres alt efter signaler fra sensorerne vedr. vejr, trafik eller lignende. Læs mere om Novalume på https://www.novalu.me
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
SMART WATER CITIES – KRÆVER BEDRE INCITAMENTER TIL VANDSELSKABERNE
Foto: Colourbox.dk / Mads Kirkegaard
10
Vandsektoren er afgørende for at sikre sundt liv og rent vand til bæredygtige byer og samfund. Brugen af smarte teknologier er integreret i vandsektorens måde at understøtte udviklingen af smarte, digitale byer på. Men selvom, der er gang i udviklingen, så skal reglerne i den økonomiske regulering ændres for at få fart på implementereingen af flere smarte løsninger til gavn for samfundet.
V
Af Carl-Emil Larsen, DANVA, brancheorganisation for vandselskaber.
andsektoren bidrager til smarte byer, og indsatsen giver bedre livskvalitet for borgerne. Sikker vandforsyning er et fundament for bæredygtige byer og samfund, som er blevet udviklet siden midt i 1800-tallet med forankring i foreninger og fællesskaber om kerneopgaven med levering af drikkevand og afledning af spildevand. I dag er forpligtelserne for vandselskaberne meget mere komplekse end tidligere, og det hele gøres smartere med blandt andet digitale løsninger som fjernaflæste vandmålere og online overvågningssystemer til løbende information til borgerne, så de kan begrænse vandforbruget. Den digitale teknologi er samtidig med til at mindske vandspild i ledningsnettet og giver dermed både høj forsyningssikkerhed og lav pris. I Kolding har spildevandsselskabet, BlueKolding, brugt smarte teknologier til at reducere overløb til vandmiljøet samtidig med, at det har givet større rensekapacitet og lavere omkostninger. Det gavner både naturen og borgernes økonomi. Aarhus Vand har også sat gang i en digital transformation, hvor data og ny viden fremmer samarbejde og partnerskaber om nye løsninger på mange områder. Vandselskabet bliver bedre til at håndtere oversvømmelser gen-
nem brug af radar-data og online styring af afløbssystemerne, og IT er central for bygning af et nyt renseanlæg, der skal være effektivt og udvinde nødvendige ressourcer som fosfor. I bydelen Nye, nord for Aarhus, skal smarte teknologier være med til at skabe en bæredygtig by, hvor man kan bruge regnvand til toiletter og vaskemaskiner. Flere spildevandsselskaber sammenkobler i deres håndtering af de stadig kraftigere skybrud data fra regnmængder og i nogle tilfælde vejrudsigter for at kalibrere indstillingen af pumper og sluser. I København har HOFOR investeret i et omfattende system af klimaløsninger for ved skybrud at kunne kontrollere udledninger fra kloakker og renseanlæg. Det har givet øget mulighed for at minimere oversvømmelser og desuden sikre badevandskvaliteten i havneområder, hvilket er helt unikt for en hovedstad, globalt set. Gennem arbejdet med udvikling af smarte løsninger i vandforsyning kan man også udnytte synergieffekter mellem forskellige forsyningsarter via samarbejde og deling af ressourcer. Der er muligheder i at anbringe varmepumper i spildevand, sætte solceller på renseanlæg, anvende affald til biogasproduktion og slam til at producere brændstof med, alle løsninger, der kan bidrage til smartere byer.
Barrierer for smarte teknologier i vandsektoren Der er med andre ord store muligheder i digitale teknologier og velvillighed til at anvende dem i vandsektoren, alene og i samarbejde med andre partnere og forsyningsarter, men det kræver bedre rammer, hvis samfundet skal kunne høste gevinsterne. Vandsektoren er underlagt reguleringsmæssige krav, hvor man årligt skal effektivisere på omkostninger og investeringer. Det svækker muligheden for nye initiativer og aktiviteter til innovative projekter og udvikling af teknologi til at skabe smarte byer. DANVA er ikke modstander af effektiviseringskrav i almindelighed, når de stilles med et formål om at fremme effektivitet i driften, men det er et problem, når de hindrer, at man kan investere i løsninger, som skaber samfundsværdi. Hvis vandsektoren skal bidrage med rent vand til fremtidens bæredygtige byer og samfund ved at udnytte potentialerne med smarte teknologier i samarbejde med andre sektorer, så er det vigtigt, at den økonomiske regulering giver incitamenter til innovation og udvikling af smarte løsninger. DANVA spiller løsningerne ind i forhandlingerne om vandsektorloven, som er under revision.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
11
DEN MODERNE PRINTER HJÆLPER MED AT SPARE CO2 Epson hjælper sine office-kunder med at nedbringe deres CO2-aftryk. Det sker med en patenteret, varmefri blækteknologi og printere med meget færre bevægelige dele end hidtil, så omkostningerne ved at drive en professionel printerflåde reduceres markant. Samtidig reduceres CO2 med mere end 90 procent.
E Af Peter Klar
pson har med sine printere givet CSR-bevidste virksomheder en oplagt mulighed i arbejdet for at blive mere miljøvenlig. ”Efterhånden som stadig flere virksomheder arbejder målrettet med CSR, får vi flere og flere henvendelser fra virksomheder, der har hørt om vores teknologi og fundet ud af, at vores printerløsninger er en oplagt måde at nedbringe deres CO2-aftryk på. Hvis virksomhederne i alt skal hente 70 procent på CO2-forbruget, kan de opnå de første procent ved at reducere printflådens CO2 med mere end 90 procent. Selv om der generelt bliver printet mindre på office-markedet, taler vi stadig mange milliarder print – alene i Danmark – så der er fortsat et stort CO2-potentiale at hente på virksomhedens printere,” siger Jesper Sommer, Country and Sales Manager i Epson Danmark.
fungerer på. ”Det er en teknologi, som gør, at man kan spare mere end 90 procent både på energiforbrug og CO2-aftryk i det hele taget, blandt andet fordi der er meget færre bevægelige dele i vores nye printere. Hvor en typisk laserprinter har mellem 30 og 40 bevægelige dele, har vores printere kun otte. Det eneste, man som bruger skal gøre ved en Epson printer, er at fylde blæk på, og så bliver den ved med at køre med op til 120.000 print, før der skal ny blæk på. Der skal altså ikke skiftes diverse enheder, da der kun indgår blækket i den måde, Epson printer på. Det er godt for miljøet og for brugerne, der ikke skal gøre andet end at fylde papir og blæk på printeren. Det samlede ressourceforbrug ved office-print bliver minimeret. Teknologiens udvikling kan sammenlignes med vores bilers udvikling fra fossile brændstoffer til el – det sker bare i printerens verden,” siger Jesper Sommer.
Meget færre bevægelige dele Midlet til store CO2-besparelser gennem miljøvenlige printerløsninger er Epsons nyeste printer- og blækteknologi, der radikalt bryder med den måde, printere traditionelt er opbygget og
Koldt blæk uden opvarmning Epson har patenteret en varmefri blækteknologi, som kører med luftstyret dispensering af blækket. ”Det betyder, at man ikke skal varme komponenter op til
”
Hvis virksomhederne i alt skal hente 70 procent på CO2 -forbruget, kan de opnå de første procent ved at reducere printflådens CO2 med mere end 90 procent. JESPER SOMMER, SALES MANAGER EPSON DANMARK
meget høje temperaturer, og at man kan gøre det meget mere præcist end med andre blækprodukter. Med koldt blæk skal der heller ikke bruges strøm til opvarmningen lige som tidligere. Alt i alt bliver totalomkostningerne, TCO, ved at drive en professionel printerflåde med den nyeste, miljøvenlige teknologi fornuftig som et bevis og eksempel på, at det ikke behøver at være dyrt og besværligt at vælge miljørigtige løsninger.” 10 grønne priser Epsons miljøvenlige printerteknologi har også kastet priser af sig. Således vandt Epson 10 såkaldte Green-priser, da det uvildige, internationale testorgan, DataMaster Lab i begyndelsen af 2021 uddelte sine årlige DataMaster Lab Print Awards. Priserne gives til printprodukter, som har den mindste overordnede indvirkning på miljøet. ”Det var en fantastisk begyndelse på året igen at blive anerkendt for vores produkters lave indvirkning på miljøet. Det ser jeg som et bevis på, at vi er lykkedes med det, vi har bestræbt os på at opnå: en enkel måde at sikre bedre bæredygtighed på arbejdspladsen,” siger Jesper Sommer. Epson går selv forrest Epsons arbejde for bæredygtighed og en verden med ansvarligt forbrug af klodens begrænsede ressourcer omfatter ikke kun virksomhedens produkter, det omfatter også Epson i sin helhed. Epson har målsætninger inden for samtlige FN’s verdensmål, og på globalt plan blev Epson i 2020 tildelt Platinum-status af det uafhængige bureau, EcoVadis, som hvert år vurderer og rangerer 30.000 virksomheder i hele verden. Platinumvurderingen betyder, at Epson var blandt de førende 1 procent af virksomheder i sin branche. De tre foregående år har Epson modtaget guld, som tildeles de bedste 5 procent af de evaluerede virksomheder. Platinumvurderingen blev tildelt som anerkendelse af Epsons globale CSR-initiativer. EcoVadis fokuserer på fire temaer: miljø, medarbejder- og menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb.
FAKTA Epson er en global teknologisk leder, dedikeret til at forbinde mennesker, ting og information med virksomhedens originale, effektive, kompakte og præcise teknologier. Med et line-up, som strækker sig fra inkjetprintere og digitale printsystemer til 3LCD projektorer, ure og industrielle robotter, er virksomheden fokuseret på at fremme innovation og overgå kundernes forventninger til inkjet, visuel kommunikation, bærbart udstyr og robotter. Globalt har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder. Se mere på www.epson.dk
12
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Den kommende hovedindgang. Visualisering: Arkitema.
ET BÆREDYGTIGT DOMICIL TIL NUTIDEN OG FREMTIDEN Bosch bygger et helt nyt hovedsæde til sit danske datterselskab i Ballerup. Samtidig flytter to andre Bosch-selskaber ind, BSH Hvidevarer A/S og Bosch Rexroth A/S. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed vil smelte sammen i 14.000 m2, som skal nedbryde hierarkier, understøtte nye måder at arbejde på og være en aktiv spiller i Boschs lokalmiljø.
” ”
Af Peter Klar
Walk the talk,” hedder det nu om dage, når vi skal understrege vigtigheden af selv at gøre det, vi forventer af andre. Vores handlinger siger mere end ord. Også når man er en global teknologivirksomhed med mere end 135 år på bagen. Med alt fra varmepumper og energioptimerede hårde hvidevarer i hjemmet til store industriløsninger af mange slags i alle sektorer er Bosch dybt engageret i den grønne omstilling på alle planer i hele verden. Og når det gælder Bosch selv, har virksomheden sat de højeste krav. Bosch-koncernen opnåede allerede i 2020 at blive CO2-neutral på alle sine 400 lokationer rundt omkring i verden. ”Vores nye hovedkontor i Danmark bliver bygget og opført ud fra bæredygtige løsninger og bliver selvfølgelig også CO2-neutralt. Inden for Bosch-koncernen er vi det første hovedkontor, som bliver bygget i træ, så vi mærker også en stor intern interesse fra koncernledelsen for dette projekt, som kategoriseres et light-house projekt hos Bosch, således at nye projekter kan følge andre steder i verden,” siger Karin Luths, Head of Facility Management hos Robert Bosch A/S i Ballerup. Aktiv spiller i det urbane miljø Her indleder Bosch i år et omfattende byggeprojekt, hvor det eksisterende hovedsæde rives ned og afløses af et nyt domicil, som udover at være CO2-neutralt vil understøtte både arbejds-
miljøet for medarbejderne og de rekreative kvaliteter ved det lokalområde, Bosch er en del af. Nedrivningen af den gamle bygning er netop begyndt, og første spadestik forventes at finde sted i september. Efter planen flytter omkring 400 medarbejdere ind i Bosch’s nye domicil i første halvår 2023. Inklusive en p-kælder på 4.000 m2 bliver det nye Bosch-hovedsæde i Danmark på 14.000 m2. ”Den nye bygning skal både repræsentere Bosch på en værdig og interessant måde i bylandskabet og signalere, at vi er en stærk virksomhed med ambitioner for fremtiden. Samtidig skal bygningen adoptere sin kontekst og være en aktiv spiller i det urbane miljø,” siger Karin Luths om Bosch-planerne. En fleksibel bygning uden hierarkier Normalt er det mere bæredygtigt at transformere en eksisterende bygning, men de undersøgelser og livscyklus-analyser, Bosch har fået foretaget, taler for, at en helt ny bygning vil være bedre. ”Desværre er konstruktionen i vores nuværende bygning for svag til, at transformation vil være det bedste. Samtidig vil en helt ny bygning gøre os bedre i stand til at realisere de ambitioner, vi har for fremtidens måde at være virksomhed og arbejdsplads på.” Fleksibilitet er nøgleordet, både når det gælder miljø og organisationsformer. ”Indvendigt skal bygningen sørge for et fleksibelt og fremtids-
sikret miljø, som i kraft af en logisk og generisk struktur kan rumme fremtidige ændringer som følge af digitaliseringen og nye måder at arbejde og samarbejde på.” Den nye bygning skal være et attraktivt sted at arbejde, som skaber en varme og følelsen af at være hjemme, som gør det et rart sted at være. ”Det skandinaviske element skal kendetegne både bygningen indenfor og udenfor, og derudover er målet at skabe en bygning, som ikke er hierarkisk i sin struktur,” siger Karin Luths. Et attraktivt sted at arbejde Bosch har medarbejderne – både nuværende og kommende – med sig på sin sociale, professionelle og miljømæssige bæredygtighedsrejse. ”Målinger har vist, at vores medarbejdere bliver stolte af, at vi kaster os ind i det. Det nye domicil skal gøre det endnu mere attraktivt for nye generationer af dygtige medarbejdere at lægge deres viden og kræfter hos Bosch.” ”Bygningen skal bidrage til, at vi kan blive mere moderne og arbejde på nye måder, og under Covid-19 har vi jo som mange andre virksomheder lært en del. For os handler det bæredygtige ikke kun om det klimavenlige, men også om det organisatoriske. Hvad skal der til for, at vores medarbejdere oplever, at de får endnu mere ud af at arbejde for os, personligt og professionelt?”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
13
”
Indvendigt skal bygningen sørge for et fleksibelt og fremtidssikret miljø, som i kraft af en logisk og generisk struktur kan rumme fremtidige ændringer som følge af digitaliseringen og nye måder at arbejde og samarbejde på. KARIN LUTHS, HEAD OF FACILITY MANAGEMENT HOS ROBERT BOSCH A/S I BALLERUP
Øverste chef i Bosch, Dr. Volkmar Denner. Bosch-koncernen opnåede allerede i 2020 at blive CO2-neutral på alle sine 400 lokationer rundt omkring i verden.
Det nye domicils atrium bliver et naturligt mødested på tværs af en organisation præget af korte fysiske og mentale afstande. Visualisering: Arkitema.
”Vi skal tænke i nye måder at arbejde på og har derfor vendt alt rundt i designet af den nye bygning. Vi skal ikke arbejde hierarkisk, men i agile teams på kryds og tværs af organisationen, og når vi i fremtiden udvikler organisationen yderligere, skal bygningen kunne rumme det. I princippet skal alle dele af bygningen nemt kunne omformes til mødefaciliteter, showroom, kontor m.v. efter behov,” siger Karin Luths. Transparens går begge veje Udgangspunktet for byggeriet er, at det nye domicil skal bidrage til CO-reduktionen både under opførelsen og senere under driften og den daglige vedligeholdelse. Det blev tidligt besluttet, at de bærende konstruktioner skulle udføres i træ, og alle valgte materialer er kendetegnet ved at have det lavest mulige CO2-aftryk. På taget etableres solpaneler til strømproduktion, og opvarmning og køling sker med geotermiske systemer med Boschs egne varmepumpe-løsninger. Det naturlige dagslys bliver prioriteret højt. Bygningen bliver helt transparent, og indvendigt vil store, åbne fællesarealer danne naturlige mødesteder på tværs af en organisation præget af korte fysiske og mentale afstande. ”Den transparente karakter gælder begge veje. Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere kan se ud på noget grønt, uanset hvor de sidder, og samtidig skal verden udenfor kunne kigge
ind til os. Vi ønsker ikke at gemme os, men vil være en del af lokalmiljøet.” I stedet for store parkeringsarealer udenfor, der står tomme uden for arbejdstid, etableres en 4.000 m2 stor parkeringskælder under det skrånende terræn. ”I stedet vil vi invitere Ballerup-borgerne til at udnytte vores udendørsarealer til rekreative formål.” Borgerne er også velkomne indenfor, hvor der blandt andet etableres restaurant i stueplan. ”Vi ser den nye bygning som ét stort showroom, der viser vores kunder og andre interesserede, hvad vi står for som virksomhed.” Grøn mobilitet I arbejdet med at gøre Boschs lokationer i Danmark og resten af verden bæredygtige indgår også et mobilitets-koncept. ”Vi har med medarbejdernes opbakning udarbejdet en plan for, hvordan vi kan få flere medarbejdere til at pendle til og fra arbejde. Vi skal gøre det nemmere for dem at cykle eller tage offentlig transport, og hvis de vil tage bilen, vil vi anspore dem til at arrangere samkørsel, så vi på forskellige måder får nedbragt vores trafikale CO2-aftryk markant. Vi etablerer naturligvis ladestandere til elbiler og gør klar til, at endnu flere ladestandere kan etableres i fremtiden – helt i den nye bygnings ånd,” siger Karin Luths.”
FAKTA Robert Bosch A/S på Telegrafvej 1 i Ballerup er Bosch-koncernens danske datterselskab. De 400 medarbejdere på den nye domicil dækker over ansatte hos Robert Bosch A/S, BSH Hvidevarer A/S og Bosch Rexroth A/S. Bosch bygger de kommende år et nyt, bæredygtigt og fremtidssikret domicil på 14.000 m2, hvoraf 4.000 m2 er p-kælder. Den nye bygning, der både er showroom for Boschs produkter og er opført med stor brug af Boschs egne løsninger, er efter planen klar til indflytning i første halvår 2023. Pr. 31. december 2020 beskæftigede Boschkoncernen omkring 395.000 medarbejdere på verdensplan. Heraf udgør forskere og ingeniører 73.200. Antallet af softwareudviklere steg med mere end 10 procent til omkring 34.000. Se mere på www.bosch.dk
14
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
DET SMARTESTE TV TÆNKER SOM DIG Sony sætter en ny standard for, hvor god billedkvalitet du kan få på dit tv. Det sker med den nye generation af BRAVIA XR, hvor Sony fører kunstig intelligens skridtet videre med lanceringen af en ny tv-processor med kognitiv intelligens. Resultatet er en individuel og optimal billedog lydkvalitet, der reproducerer den måde, du ser og hører på og derfor giver dig den ideelle seeroplevelse – skræddersyet til dig.
E Af Peter Klar
t moderne tv skal kunne håndtere ikke så lidt. Digitale billedsignaler fra traditionel flow-tv, streamingtjenester og YouTube kommer med vidt forskellig billedkvalitet, og i stuen, hvor de fleste har placeret deres tv, skifter lyd- og lysforhold konstant igennem dagen. Det kræver et mere end almindeligt intelligent tv at performe optimalt uanset input og de fysiske forhold, men den udfordring leverer Sony et effektivt svar på med sin nye tv-processor Cognitive Processor XR – en ny innovativ processor, som afspejler menneskets hjerne for at give en seeroplevelse, der aldrig er set før. Resultatet er en individuel og optimal billed- og lydkvalitet, der reproducerer den måde, du ser og hører på og derfor giver dig den optimale seeroplevelse med sublim billedkvalitet, fordi den er skræddersyet til lige netop dig. AI løftet til et nyt niveau Med den nye processor som hjernen i de nye BRAVIA XR-tv’er har Sony lanceret verdens første tv’er med kognitiv intelligens, der kan beskrives som kunstig intelligens løftet til et nyt niveau for at give endnu bedre billed- og lydkvalitet. Den kognitive tv-processor benytter en helt ny databehandlingsmetode, som er designet til at reproducere måden, mennesker ser og hører på. Når vi ser objekter, fokuserer vi ubevidst på bestemte punkter. Cognitive Processor XR, der er drevet af kognitiv intelligens, opdeler skærmen i flere hundrede zoner og registrerer fokuspunktet i billedet. Hvor konventionel kunstig intelligens kun registrerer og analyserer billedelementer såsom farve, kontrast og detaljer individuelt, kan den nye Cognitive Processor XR krydsanalysere en række elementer på samme tid – fuldstændig ligesom menneskets hjerne.
Hermed justeres elementerne ud fra hinanden for at opnå det bedste resultat, så alt i billedet er synkroniseret og naturtro. Hver pixel optimeres Sonys nye generation af tv’er arbejder også med lydsiden på en endnu mere intelligent måde, end det hidtil har været muligt med konventionel AI. Processoren analyserer, hvor lydpositionen er i signalet og justerer enkelte objekters position, så lyden præcist matcher handlingen på skærmen. Derudover op-konverterer processoren alle lydformater til 3D-surroundsound, hvilket skaber en dybere og mere realistisk lydoplevelse.
”
Verdens første tv’er med kognitiv intelligens, der kan beskrives som kunstig intelligens løftet til et nyt niveau for at give endnu bedre billedog lydkvalitet. Processoren analyserer, lærer og forstår en hidtil uset mængde data og optimerer intelligent hver pixel, billede og scene, hvilket giver de mest naturtro billed- og lydoplevelse nogensinde fra et Sony-tv.
Tv’et kender sit rum BRAVIA-tv’er med den nye processor er også udstyret med udvendige sensorer, der måler det fysiske forhold i rummet, hvor tv’et står. Tv’et finder selv ud af, hvor i rummet det er placeret og hvor højt der er til loftet, vægge og andre fysiske forhold, der har indflydelse på lydgengivelsen og den ideelle performance. Tv’et skruer også selv op og ned på forskellige lys- og billedparametre, alt efter de aktuelle lysforhold i rummet. Alt sammen for at bringe billed- og lydoplevelsen så tæt som muligt på det mål, instruktøren af en film eller produceren af en sportstransmission oprindeligt havde. Fra filmstudie til sofaen Med udviklingen af Cognitive Processor XR og lanceringen af de nye BRAVIA XR-tv’er udnytter Sony sine indsigter i alle faser af film- og tv-produktion hele vejen fra optagelse til seerens oplevelse hjemme i sofaen. Sony producerer både kameraer, højttalere og andet udstyr af høj kvalitet til private og professionelle, og med Sony Pictures Entertainment i Hollywood er Sony blandt verdens største indholdsproducenter af tv-serier og film. Med andre ord er et Sony-tv født til at give den bedst mulige filmoplevelse. Derudover har Sony præinstalleret streamingtjenesten BRAVIA CORE i alle nye BRAVIA XR-tv’er. BRAVIA CORE er et samarbejde med Sony Pictures Entertainment og giver alle BRAVIA XR-ejere adgang til hundredvis af timers underholdning fra Sony Pictures Entertainment’s bagkatalog, herunder et stort antal titler i IMAX Enhanced-formatet, som bringer det ekstra store IMAX-format, du kender fra biografen, hjem i din stue.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
15
Hvor konventionel kunstig intelligens kun registrerer og analyserer billedelementer såsom farve, kontrast og detaljer individuelt, kan den nye Cognitive Processor XR krydsanalysere en række elementer på samme tid – fuldstændig ligesom menneskets hjerne.
FAKTA Hvad er kognitiv intelligens? Vi opfatter verden baseret på information, der sendes til vores hjerne fra øjne og ører samtidigt. Konventionel AI kan kun registrere og analysere elementer som farve, kontrast og detalje hver for sig. Cognitive Processor XR kan krydsanalysere hvert element på samme tid, ligesom vores hjerne. I modsætning til et traditionelt tv, hvor alle billedelementer er justeret til samme niveau, optimerer BRAVIA XR tv med krydsanalyse hvert element og bruger dem sammen med hinanden, så alt er i harmoni og føles fuldstændig naturligt. Se mere på www.sony.dk
16
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
BÆREDYGTIGT BYGGERI: SOM AT SÆLGE ELASTIK I METERMÅL Ikke mindre end 5 forskellige certificeringsordninger har hver deres bud på, hvornår et byggeri kan kaldes for bæredygtigt. Det forplumrer vandene, og flere i branchen efterlyser højere grad af ensartethed, standardisering samt ikke mindst gennemskuelighed. Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen At opføre et bæredygtigt byggeri er lidt som at sælge elastik i metermål. Det kræver høj grad af tillid til, at man som bygherre får det produkt, man har bestilt. Okay, det er måske en lidt bastant udtalelse, men ikke desto mindre er det et faktum, at det kan være endog ganske svært at gennemskue de forskellige ordninger, der er på markedet og efter hvilke, man bedst muligt certificerer et byggeri. Udfordringen er nemlig, at der er mulighed for at vælge mellem ikke mindre end 5 forskellige ordninger, som hver især kommer med deres bud på en certificeringsstandard. Det er den engelske BREEAM, den amerikanske LEED, den franske HQE, den tyske DGNB, samt det nordiske miljømærke Svanemærket. De byder på hver deres definition, hvilket i høj grad kan være med til at forplumre vandene. Trak stikket til DGNB Desuden er der spørgsmålet om, hvad det egentlig koster at få et byggeri certificeret. Middelfart Kommune, der i 2017 som den første i Danmark indviede landets første Platincertificerede rådhus opført efter DGNB standarden, har nemlig siden trukket stikket. Endda selv om rådhuset i 2018 også blev den første bygning herhjemme, der kan smykke sig med arkitekturcertificeringen DGNB Diamant. Administrationen af DGNB certificeringerne er imidlertid så dyr, at kommunen nu har valgt at prøve kræfter med den frivillige bæredygtighedsklasse. Blandt andet fordi meget tyder på, at den på sigt bliver skrevet ind i Bygningsreglementet og dermed bliver obligatorisk. Det er i hvert fald ånden i ordningen, som den er lanceret af boligminister Kaare Dybvad Bek. Men indtil videre er vandene stadig forplumrede.
Standardisering nødvendig ”Alle certficeringsordninger har forskellige specifikationer for, hvilke krav, man skal overholde for at kunne kalde et byggeri bæredygtigt. Mens det i forhold til BREEAM og Svanemærket handler om enten at have opnået eller ikke at have opnået en certificering, byder eksempelvis LEED og DGNB på forskellige varianter af certificering såsom platin, guld, sølv eller bronze. Det er ikke med til at gøre certificeringsbilledet overskueligt” Det siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv. Det er ikke fordi, han har noget imod de mange forskellige ordninger. Han er blot af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering. Han er godt klar over, at det formentlig er lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre er det en nødvendighed. Ikke blot i forhold til det at certificere et samlet byggeri, men også i forhold til det materialepas, som mange i byggebranchen efterlyser.
Konkrete krav til CO2 udslip Det skal nævnes, at debatindlægget blev skrevet før Kaare Dybvad Bek strammede op på den frivillige bæredygtighedsklasse og tidligere på foråret lancerede regeringens strategi for bæredygtigt byggeri. Især er der strammet op således, at forligsparterne bag aftalen er enige om, at der allerede fra 2023 skal indføres CO2 krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, og at der fra 2025 skal stilles CO2 krav til nybyggeri generelt. Aftalepartierne er endvidere enige om, at der som en del af strategien indfases krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering (LCA), der beregner byggeriets CO2 udledninger. Kravet indføres i bygningsreglementet efter en 2-årig forsøgsperiode på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav.
Ærgrelse over faneflugten Til onlinemediet Byrummonitor har Søren Yding, der er ingeniør i Middelfarts Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, da også efterlyst, at man i fremtiden kan nøjes med ét system, så arbejdsgangene bliver mere enkle, og man får et mere ensartet bæredygtighedssprog. Faneflugten fra DGNB systemet blev imidlertid ikke vel modtaget af Mette Qvist, der er direktør for Green Building Council Denmark, som administrerer ordningen. Til samme medie har hun i et debatindlæg givet udtryk for at ”Vi kan godt ærgre os over, at hvor flere og flere kommuner vælger at stille konkrete og ambitiøse krav om bæredygtigheds- eller miljøcertificering af deres bygningsporteføljer, ser det altså nu ud til, at Middelfart Kommune i stedet går efter den laveste fællesnævner og stiller sig tilfreds med forsigtige hensigtserklæringer”.
Konkurrence fra Svanemærket Opstramningen i forhold til det oprindelige udspil til en frivillig bæredygtighedsklasse har givet positiv genlyd i byggebranchen - også hos Green Building Council Denmark - hvor man i efteråret endvidere opdaterede kriterierne for en certificering. Det er derfor nu muligt at tildele bonuspoint, som på mere individuel basis vil honorere innovation og nye bæredygtighedstiltag i de forskellige byggeprojekter. DGNB ordningen er langt den mest udbredte certificeringsordning i Danmark, men den har efterhånden fået skarp konkurrence fra Svanemærket, der især er blevet et hit i forbindelse med boligbyggeri opført af pensionskasserne. Hos Miljømærkning Danmark har man dog noteret sig, at Svanemærket nu også så småt er på vej ind på DGNB ordningens domæne, nemlig institutions- og erhvervsmarkedet.
Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, er af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering med henblik på at gøre certificeringsbilledet overskueligt. (Foto: Dansk Erhverv)
Middelfart Kommune kunne som den første kommune i Danmark indvie landets første Platincertificerede rådhus opført efter DGNB standarden. Siden har man trukket stikket til DGNB konceptet, fordi man mener certificeringen er for dyr at administrere. (Foto: Middelfart Kommune)
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
17
STADIGT MERE AF VORES AFFALD BLIVER SUGET VÆK Affaldssug-systemer – mobile eller stationære – gør affaldsindsamling nemmere, mere effektiv og næsten usynlig i bybilledet. Samtidig bidrager det til at reducere CO2-aftrykket fra affaldshåndtering, viser erfaringer med Envacs affaldssug-system på Aarhus Ø.
D Af Peter Klar
et er ikke kun affaldet, der bliver suget væk under Aarhus Ø. Det samme gør en stor del af de omkostninger og gener, der er forbundet med traditionel affaldsindsamling. Den nye bydel, som siden 2012 er skudt op, projekt for projekt, på den tidligere containerhavn mod nord, er på grund af en fremsynet politisk beslutning født med affaldssug som en del af den almindelige infrastruktur på linje med vand, strøm og fjernvarme. Hjertet i systemet er en terminal placeret i udkanten af området. Her findes sugemotorerne, der suger de sorterede fraktioner af affald hjem gennem det udlagte rørsystem, og her står de store containere, en for hver af de fem fraktioner, som borgerne på Aarhus Ø skal kildesortere i ude ved indkastene. Alle fraktioner suges gennem det samme hovedrør på skift efter behov 1-2 gange om dagen og styres ved hjælp af ventiler til den rette opsamlingscontainer. Systemet er leveret af Envac, der er specialiseret i unikke affaldssug-systemer til bymiljøer, beboelsesejendomme og større bygningskomplekser som hospitaler. Løsningen på Aarhus Ø er stationær, men Envac leverer også mobile affaldssug-systemer, hvor opsamlingscontaineren er placeret på et chassis på en sugebil, der kører rundt i området, når tankene under indkastene skal tømmes. Uanset modellen gør affaldssug renovationen enkel, mere effektiv og næsten usynlig i bybilledet. Sug på vej mange steder Affaldssug er fremtidens affaldssystem, men er som princip ikke noget nyt fænomen, og lige netop i Aarhus har de været mere end almindeligt tidligt ude. ”Faktisk blev der etableret affaldssug, da man byggede Gjellerupparken sidst i 1960’erne, så lige netop i Aarhus er det på sin vis både fortidens, nutidens og fremtidens affaldssystem. Men generelt vinder affaldssug i disse år stadig større indpas både globalt og i Danmark,” siger Jan Bergh Rasmussen, salgsingeniør hos Envac, der leverer sine løsninger til hele verden. Envac står bag et lignende stationært system i Bella Kvarteret, som er under opførelse på Amager. Også i Nordhavn, Odense og andre steder i Danmark leverer Envac affaldssug-systemer til nye boligprojekter.
”
Indkast til et stationært system kan optage ned til 2 m2 plads i kælderen i stedet for typisk 10 m2. Der kan let vindes en p-plads, som i dag handles til omkring 350.000 kroner alt efter byggeri og område. JAN BERGH RASMUSSEN, SALGSINGENIØR ENVAC
Grønnere affaldshåndtering Det stationære affaldssug på Aarhus Ø bliver drevet af De Bynære Havnearealers Affaldsværk A/S (DBHA A/S), et ”hvilei-sig-selv-selskab” på linje med forsyningsselskaber. DBHA køber strøm fra vindmøller til at drive affaldssuget på Aarhus Ø skånsomt for miljøet. Således er den anvendte strøm til drift af affaldssuget afdækket af VE-oprindelsesgarantier udstedt af NRGi. ”Vi har gjort, hvad vi kan, for at energioptimere tømningerne af anlægget og reducerer vores samlede CO2-aftryk, når vi benytter grøn strøm og eliminerer en stor del af kørslen med tunge dieselkøretøjer. Derfor har vi også klart mindre partikelforurening i forhold til traditionel affaldsindsamling,” siger Rasmus Stobbe, projektleder i DBHA. Sug sparer værdifuld plads Et stationært system kræver mindre plads i den enkelte ejendom end andre former for affaldshåndtering, og det er der god økonomi i for bygherrer. ”Det var en god idé, da de første bygherrer på Aarhus Ø blev enige om at vælge stationært affaldssug, fordi det sparer plads i kældrene til indkast. Indkast til et stationært system kan optage ned til 2 m2 plads i kælderen i stedet for typisk 10 m2. Der kan
let vindes en p-plads, som i dag handles til omkring 350.000 kroner alt efter byggeri og område. Affaldssug kan altså have stor værdi for developere,” siger Jan Bergh Rasmussen. På Aarhus Ø, hvor der er tilslutningspligt til affaldssug-systemet, har DBHA gjort det økonomisk attraktivt for bygherrer og brugere. Få anlæg kan dække hel by Et stationært anlæg som det på Aarhus Ø kan suge affald i en radius på op til 2,5 km. ”Det betyder, at en enkelt terminal kan dække en stor del af en by. I Barcelona og flere andre byer i Spanien har man etableret store sugeanlæg, og i Bergen i Norge er hele byen efterhånden dækket af affaldssug,” siger Jan Bergh Rasmussen. Systemet kan nemt tilpasses det antal fraktioner, som de lokale regler kræver. Ifølge Jan Bergh Rasmussen kan affaldssug-systemer fra Envac i dag integreres med en specialudviklet app, så borgerne kan følge med i, hvor meget affald de deponerer i de forskellige indkast og få et affaldsregnskab for den enkelte bolig.
FAKTA Envac er en svenskejet global virksomhed, som blev grundlagt i 1953 og er en af de mest innovative aktører inden for automatiserede affaldssystemer. Envac opererer i hele verden gennem 34 kontorer i 20 lande og har etableret mere end 100.000 affaldssystemer globalt. På verdensplan og i Danmark er Envac den førende leverandør af unikke ”affaldssug” systemer til blandt andet bymiljøer og beboelsesejendomme. Se mere på www.envacgroup.com
18
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Ejendommen på Krøyes Plads, der har fået installeret EVlink-ladere og LMS-løsningen fra Schneider Electric i parkeringskælderen.
NÅR BILER OG BYGNINGER KAN TALE INTELLIGENT SAMMEN, KAN VI SKABE EN GRØNNERE VERDEN OG SAMTIDIG SPARE PENGE El- og hybridbiler vinder frem i Danmark. Men længe har det været besværligt for boligforeninger at få sat ladestandere op, så beboerne kan komme med på den grønne trend. Schneider Electric har udviklet et system, der gør det både fleksibelt og rentabelt at koble biler på bygninger.
2
Af Simone Okkels 020 blev et rekordår for salget af elbiler i Danmark. Knap hver tiende solgte bil kørte på el, hvilket var en stigning i salget på 150 procent, ifølge en undersøgelse af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Clever/NRGi, men nogle halter bagefter, når det kommer til at kunne anskaffe sig elbil og sikre sig, at den kan lade hjemme: boligforeningerne. “Strøm er en begrænset ressource. Hver bygning kan kun tage en begrænset mængde strøm fra den nærmeste transformerstation. Men Schneider Electric har en løsning til energistyring, hvor flere biler kan oplade på samme tid med begrænset ledig kapacitet i elnettet, som samtidig er fleksibelt og rentabelt,” siger Lars Skovly, Account Manager hos Schneider Electric. Vi bliver bedre til at bruge data intelligent Internet of Things, IOT, er en af de helt store trends, når vi ser på, hvad der gør vores byer og samfund klar til fremtiden. Digitaliseringen af døde ting som eksempelvis hvidevarer, som med sensorer og koblet op på nettet kan give os værdifuld data om vores energiforbrug. Den trend er Schneider Electric helt fremme på. En af de helt store energitrends, som Lars Skovly ser, er at man bliver bedre til at opsamle den data, vi hver dag producerer i bygninger uden at tænke over det. Når vi efterlader tomme rum i kontorbygninger fulde af lys og varme, eller når vi i etageejendomme alle vasker tøj og laver mad på samme tidspunkt. Hvis vi analyserer på dataen og bruger den, kan vi agere meget
mere fornuftigt. Det handler om energiforbrug, energispild og energipris. “Vi kan bruge al den information, der skabes i bygningerne til at styre på energiforbruget. Hos Schneider Electric arbejder vi meget med at hjælpe vores allesammens byer til at forbruge strømmen mere smart - det vil sige bedre og mere fornuftigt. Det bliver vi simpelthen nødt til fremadrettet, når vi kigger på CO2-udslip, og hvordan vores bygninger kan optimeres til at blive meget grønnere med energirigtige løsninger,” siger Lars Skovly. Prisvindende bæredygtige løsninger Og netop energieffektivitet og data er nogle af spidskompetencerne i Schneider Electric. Den multinationale virksomhed er blevet kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed i det internationalt anerkendte Global 100-indeks fra Corporate Knights. Og ikke nok med det, så er deres EVlink Load Management System blandt de 1000 Solar Impulse Foundation anerkendte løsninger til at beskytte miljøet på en rentabel måde. Det er dette system, der kan slå to grønne fluer med ét smæk: få udbredt elbiler til afskårne segmenter og samtidig hjælpe boligforeninger med intelligent fordeling af strøm. “Mange kan efterhånden levere ladestandere. Men det er begrænset, hvem der kan levere, hvad vi kan med vores brede EVlink sortiment. Den intelligente korrespondance mellem elmålere og vores Load Management System og mellem ladestandere og biler gør, at vi kan styre strømmen og fordele den smart til ladestanderne. Resultatet er en fuldt fremtidssikret
løsning, som udnytter kapaciteten maksimalt og giver beskyttelse mod udkobling af elforsyningen,” siger Lars Skovly. Via EVlink Load Management System kan den eksisterende kapacitet udnyttes intelligent, og man undgår helt eller begrænser de betydelige omkostninger, der ellers er forbundet med at opgradere bygningens hovedforsyning. Et voksende marked Hos Schneider Electric forudser de, at der i de kommende år vil være et voksende antal af beboere i boligforeninger, som ønsker at have en elbil. Det betyder, at der i perioder kan blive trukket store veksler på bygningens samlede mængde tilgængelig strøm. Det kan ende med strømafbrydelse og nul varme, lys eller ventilation. “De seneste år er området for elbiler rykket meget. Folk vil gerne have elbiler, men så skal der etableres ladestandere. Det er der, man løber ind i udfordringer som boligforening og skal have fordelt strøm i hele bygningen og nu også til ladestandere. Man kan ikke blot sætte 20 biler til at lade hele tiden, for så vil sikringen foran bygningens hovedtavle brænde over og koble ud,” fortæller Lars Skovly og fortsætter: “Har man en bygning med 500 ampere foran, og sættes der 10 ladestandere op, hvor der ikke styres på strømmen til dem, så skal man købe ekstra ampere af forsyningsselskabet for at være sikker på ikke at få en udkobling af forsyningen. Én ampere koster cirka 1300 kroner. Det er en stor investering, men det eneste alternativ. Og ikke nok med det, så skal man også grave op og lægge flere kabler, da de gamle ikke kan håndtere den
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
19
Lars Skovly, Account Manager hos Schneider Electric.
El-tavlen i parkeringskælderen, hvorfra el-distributionen fordeles optimalt
større mængde strøm, samt at det kan medføre at hovedtavlen skal udskiftes eller bygges om. Det sviner miljøet udover strømforbruget,” siger Lars Skovly. Begræns bilopladning når elpriserne er høje, og maksimér den når de er lave EVlink Load Management Systemet går ind og måler på bygningsforbruget og genererer strøm til ladestanderne eller styrer på forbruget i perioder, hvor man har tarif. Via en Time of use-funktion kan man gå ind og styre strømmen i perioder af døgnet og dermed fordele og optimere forbruget, hvor strømmen er billigere fx om natten. På den måde gør systemet det muligt at regulere adfærd mod mere bæredygtighed og bedre økonomi. Schneider Electric har oplevet en voldsom stigning i interessen de sidste to år for EVlink Load Management Systemet. Det er sammen med EVlink-ladere installeret i lufthavne, boligforeninger, virksomheder, i en stor supermarkedskæde og hos nogle af Danmarks største virksomheder. Systemet sidder også i en boligforening på Krøyers plads i København, hvor boligforeningen var helt ved at miste “elbils-modet”, før de stødte på Schneider Electric. For med anlægsinvesteringer og kabelomlægninger blev det pludselig et større projekt og en dyr fornøjelse. ”Da vores forening blev etableret for seks års siden, troede vi, at vi var på forkant med udviklingen med vores fire ladestandere, men det skulle vise sig, at behovet hurtigt voksede sig større. Vi blev enige i bestyrelsen om, at vi måtte finde en løsning. Vi sonderede markedet og den første løsning, vi stødte på, var at udvide anlægget med en betydelig mængde strøm. Det var dog enormt dyrt, samtidigt med at vi var nødsaget til
”
Strøm er en begrænset ressource. Hver bygning kan kun tage en begrænset mængde strøm fra den nærmeste transformerstation, men Schneider Electric har en løsning til energistyring, hvor flere biler kan oplade på samme tid LARS SKOVLY, ACCOUNT MANAGER, SCHNEIDER ELECTRIC
at benytte sparsomme kvadratmeter til en stor transformer i p-kælderen,” siger Tomasz Goldman, formand for boligforeningen på Krøyers Plads. Senere blev de henvist til Schneider Electric. “Vores system er omkostningseffektivt og fleksibelt. Det er ikke abonnementsbaseret, som mange andre løsninger. Boligforeningen ejer systemet og kan opgradere fleksibelt, da det ikke er hardware, som er afgørende for antallet af biler, men en firmwareopdatering, ” siger Lars Skovly. Systemet på Krøyers plads er opsat, så der altid vil være nok strøm til at drive bygningens vitale funktioner. Når det er spisetid og størstedelen af bygningens beboere er i køkkenet, er
der ikke udsving på strømmen, men opladningen af elbilen vil nok gå lidt langsommere. ”Der er en rigtig god fordelingsnøgle, og vi bruger kun halvdelen af den strøm, vi har til rådighed – jeg kan bestemt anbefale systemet til andre boligforeninger. Det kræver et minimum af administration, og der har aldrig været udfordringer med systemet,” siger Tomasz Goldman. Tænk intelligente løsninger ind fra start Schneider Electric leverer også forsyningsinfrastruktur til ladestandeanlæg i parkeringskældre og parkeringshuse. Det er en fleksibel måde at udbygge på, når behovet for flere elbiler pludselig opstår, som folk bliver inspireret af hinanden. “Vores Canalis strømskinne fungerer som én forsyningsåre gennem parkeringskældre eller parkeringshuse fremfor mange kabler, som fysisk optager mere plads, hvilket også kan give udfordringer i parkeringsanlæg. På Canalis strømskinnen kan monteres afgangsbokse til forsyning af ladestanderne. Afgangsboksene placeres decentralt og i umiddelbar nærhed af ladestanderne. Det fungerer som legoklodser - man bygger til efterhånden som behovet for antal ladestandere stiger,” siger Lars Skovly. Og som Lars Skovly påpeger, så kan det være en god idé at tænke den intelligente løsning ind fra starten i forbindelse med nybyggeri: “Det er en god ide at fremtidssikre sine parkeringsanlæg og pladser, ligesom de skal være i tråd med den nye ladestanderlovgivning. I Schneider Electric arbejder vi med at gøre energi til et aktiv. Ved at tænke intelligente løsninger kan man spare på drift af bygninger, både når det gælder energiforbrug og økonomi, og det er godt for både ejere og miljø,” siger han.
FAKTA
Det er nemt med Canalis strømskinner løbende at udvide med ladepladser i takt med at behovet stiger.
Læs mere om Evlink og LMS-systemet fra Schneider Electric på: https://www.se.com/dk/da/work/products/ product-launch/evlink/
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Foto: Unsplash
20
KLAR, PARAT – SMART! Af Morten Kristiansen, chefkonsulent i Dansk Industri.
B
rikkerne falder på plads i puslespillet til Smart City. I Dansk Industri (DI) følger vi udviklingen nøje og i nedenstående gennemgås aktuelle interessante strømninger, som tydeligt viser, at alle aktører på markedet bør være klar og parat til mere Smart City.
Ny, moderne standard Den første interessante udvikling er, at Dansk Standard er kommet med en guide til Smart City med det moderne navn: ”Guide til bæredygtig omstilling i Danmark”. Det er et godt sted at starte, for her kan man betrygges i, om ens Smart City løsning er på rette spor. Den er holdt i et let forståeligt sprog, så alle kan være med. Byggeri bliver smart i hastigt tempo Videre er der samlet et innovationsmiljø til at understøtte Smart City under erhvervsklyngen We Build Denmark. Klyngen er samlet omkring byggeriet og er et glimrende sted for Smart City, da byggeriet er et område, som bliver smart i et hastigt tempo i øjeblikket. Den private markedsudvikling fører an Samtidig har markedet konstant leveret innovative løsninger til Smart City. Dette tillæg om Smart City vidner om et levende
marked. Smart City er reelt en del af en IoT-satsning, der også sker i det private bl.a. under termen industri 4.0. Ifølge Danmarks Statistik 2020 bruger 23% af danske virksomheder IoT-løsninger og halvdelen anvender avanceret IT. Der er derfor i øjeblikket en større udvikling inden for IoT og avanceret IT i den private sektor, som Smart City-området kan nyde godt af. Bedre connectivity med 5G 5G-frekvenserne er blevet afsat ved en statslig auktion, og udrulningen af 5G infrastrukturen er gået i gang. 5G er ikke bare en ny ”G”, men er også designet til IoT. Det giver derfor endnu mere connectivity til Smart City i tillæg til LoRaWAN, IoT narrowband osv. Det betyder, at den teknologiske værktøjskasse nu kan tilpasses til stort set ethvert behov, uanset om der kræves store mængder af data eller videodata i realtid osv. Det er en nyskabelse i 5G standarden, at man kan lave private net. Private net giver mulighed for at indrette et lokalt 5G-net, der er optimeret i forhold til den løsning, man gerne vil afvikle. DI tester bl.a. sammen med Aalborg Universitet, hvordan industrien kan tage 5G og andre trådløse teknogier i anvendelse. Projektet er åbent for alle virksomheder og støttet af Industriens Fond - di.dk/5g. EU har fundet the missing link Smart City handler også om data. EU har taget et stort skridt
21 Foto: Unsplash
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
til at sikre rammerne for en dataøkonomi i EU. Et tilbagevendende problem har været, at der ikke er nok incitament til at dele data. For hvorfor skulle en virksomhed dele f.eks. realtidsdata om forbrug uden at få noget ud af det. Derfor har EU formuleret forslaget Digital Governance Act, som har til hensigt at sikre tillid og incitament til, at man som virksomhed kan opnå mulighed for at få gevinst ud af at dele eller sælge data og endda uden samtidig at skabe et datamonopol. I DI vurderer vi, at vi hermed har fået det missing link, der kan få mere gang i dataøkonomien. Og det handler om at komme i gang med at bruge værktøjerne. For DI’s vedkommende er vi ved at undersøge, hvordan vi kan starte konkrete projekter, så vi kan opnå relevante erfaringer, som kan komme vores medlemmer til gode. Digitalisering flytter Danmark – også lokalt Det politiske niveau er vigtigt for at flytte Smart City-dagsordenen fremad. DI har udformet et digitaliseringspolitisk udspil med forslag til at fremme digitaliseringen – ”Digitalisering der flytter Danmark”. I den forbindelse er der også konkrete forslag, der kan fremme Smart City. Det gælder i forhold til intelligente transportsystemer samt forslag til en innovationspulje, der understøtter virksomhedernes anvendelse af IoT, AI, 5G mv. herunder til brug inden for Smart City. Videre er vi i gang med at undersøge, om der er konkrete barrierer for Smart City f.eks. i relation til reglerne for aflæsning af målere, bygningsreglement mv. DI kortlægger Smart City i årlig undersøgelse Til sidst skal det nævnes, at vi i DI følger udviklingen inden for Smart City i vores årlige undersøgelse – ”Lokalt Erhvervsklima”. Her vil vi spørge ind til fremgangen med Smart City i alle landets kommuner. Undersøgelsen gennemføres i efteråret. Samlet set er samfundet og markedet både klar og parat til meget mere Smart City. Derfor er det nu et glimrende tidspunkt for kommunerne til at genbesøge deres Smart City-planer eller udbygge eksisterende løsninger.
FAKTA DI Digital er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. De vil sikre, at Danmark bliver det foretrukne land at drive teknologivirksomhed i og ud fra – for at gøre Danmark rigere. DI Digital har organiseret et særligt IoT-netværk som videnscenter for debat, forretningsudvikling og erfaringsudveksling mv. om Smart City. Find det online ved at søge på ”Dansk Industri IoT-netværket”. Læs mere på www.di.dk
22
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Af Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe, IT- og digitaliseringschef Vallensbæk Kommune.
FRA DET VILDE VESTEN TIL ROBUSTE OG SIKRE SMART CITY-LØSNINGER Når man arbejder med Smart City-løsninger, er det stadig lidt som i Det Vilde Vesten. Der er endnu ikke en fælles, offentlig data-infrastruktur for IoT-data. Der er få fælles standarder for arbejdet med IoT-data, og markedet er drevet af et behov for at arbejde med effektivisering og grøn omstilling hurtigt – ikke med et langsigtet fokus på robuste og sikre løsninger.
D
Af Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe
FAKTA Formålet med ”Fællesskab for dynamiske by-data” er at etablere et fællesskab på tværs af kommuner, regioner og andre interessenter. Et fællesskab der skal stimulere kommuner og regioner til at igangsætte aktiviteter, der kan bidrage til gevinster inden for teknik- og miljøområdet. Både de gevinster, som allerede er identificeret og blot mangler udbredelse og de gevinster, vi ikke er bekendt med endnu. Midlet til at nå derhen er at udnytte de fælles kompetencer og erfaringer, der er blandt de deltagende kommuner og regioner samt at opdyrke fælles viden og skabe fælles konkrete løsninger på de udfordringer, der ligger i at gøre brug af blandt andet de dynamiske data. Læs mere på www.gate21.dk/faelleskab-for-dynamiske-data/
er arbejdes i disse år mange steder på at skabe de rammer og redskaber, der skal til for at gøre det mere tilgængeligt at arbejde med netop robuste og sikre Smart City-løsninger i det offentlige. Jeg vil her beskrive tre vigtige trædesten, som tilsammen gør det væsentligt nemmere at komme i gang med at udvikle, afprøve og skalere løsninger, og som også potentielt kan være med til at skabe fundamentet for fælles standarder på området. De tre trædesten er relevante for både kommuner, regioner, staten og de private virksomheder, der leverer konkrete smarte løsninger. Håndbog i Smart City-sikkerhed - et dialogværktøj til kommuner og virksomheder I “Fællesskabet for dynamiske by-data” - et netværk bestående af 15 kommuner, Region H og Gate21 – stiller vi en håndbog i Smart City-sikkerhed til rådighed. Håndbogen er tænkt som et dialogredskab til kommuner og virksomheder, der ønsker at arbejde sammen om smart city løsninger. Den er både en guide til samarbejdet på tværs af det offentlige og private, og
en praktisk indføring i smart city sikkerhed. Håndbogen et bygget op, så den første del henvender sig til beslutningstagere, projektledere m.fl. i et let tilgængeligt format, og anden del henvender til de teknikere, der skal implementere sikkerheden i og omkring løsningerne. Guide til bæredygtig digital omstilling i Danmark Dansk Standard er sammen med Erhvervsstyrelsen og Smart city Cluster Denmark i foråret 2021 udkommet med en omfattende guide til arbejdet med smarte løsninger under navnet “Guide til bæredygtig og digital omstlling i Danmark”. Guiden kommer hele vejen rundt om internationale tendenser, arbejdet med standarder, samt tekniske og juridiske aspekter. Det hele er kogt ned til syv konkrete og brugbare anbefalinger. OS2iot – en open source IoT-server, der gør det let at komme i gang og skaber fundamentet for deling af data Open Source udviklingsfællesskabet OS2 har faciliteret udviklingen af løsningen OS2iot på vegne af en række offentlige aktører, som har efterspurgt en data-infrastruktur til arbejdet med IoT.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
// Håndbog i
I “Fællesskabet for dynamiske by-data” - et netværk bestående af 15 kommuner, Region H og Gate21 – stiller vi en håndbog i Smart City-sikkerhed til rådighed.
smart city sikkerh
Et dialogværktøj til kommuner og virk somheder
ed
Læs mere på: https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2021/05/ Haandbog-i-smart-city-sikkerhed.pdf
OS2-løsninger er ikke produkter til salg men open source-kodebaser, som frit kan benyttes. OS2-løsninger driftes og videreudvikles af private aktører for offentlige medlemmer. På den måde danner OS2 rammen om det gode innovationssamarbejde mellem offentlig og private aktører. I tilfældet med OS2iot, er der allerede kommunale aftaler med flere forskellige private driftsleverandører af OS2iot-løsningen. OS2iot-platformen skaber en basal infrastruktur, som kan understøtte flere behov i det offentlige. • Etablering af en platform, der muliggør deling af data på tværs af det offentlige og udstilling af ensartede data til det private. • Etablering af én løsning (netværksserver), der både kan transmittere data via LoRAWAN, NB-IoT, Sigfox og 3/4/5G m.fl. – giver et overblik over alle datakilder og systematiserer vedligeholdelsen af de mange sensorer. • Mulighed for direkte eksport af data til Open Data DK, egne Data WareHouses m.fl. • Forventet reduktion af samlede IoT-omkostninger. • OS2iot er finansieret af Erhvervsstyrelsen, Region H og en stor gruppe kommuner.
Nemmere at komme i gang Med håndbogen, guide og OS2iot-serveren er vigtige barrierer mindsket – og vi håber, at det får flere til at kaste sig over arbejdet med at udnytte smart teknologi til at skabe grøn omstilling og effektiv drift.
23
Grøn omstilling - hele vejen rundt 29% af den danske CO2-udledning kommer fra transportsektoren*. E.ON har i mange år investeret i at gøre den danske transportsektor mere bæredygtig og mindske CO2-udledning. Men grøn omstiling stopper ikke ved privatbiler - vi skal også have lastbilerne, firmabilerne og den offentlige transport med over på el eller biogas. Hos E.ON gør vi grøn omstilling let med det bredeste felt af opladning til transporten. Vi skal hele vejen rundt. Skal du med? Se mere på eon.dk
Bil
Delebil
Taxi
*Kilde: Energistyrelsen – Klima Fremskrivning 2021
Bus
Lastbil