Sundhed & Life Science

SUNDHED & LIFE SCIENCE

EN NY, AMBITIØS LIFE SCIENCESTRATEGI KAN VÆRE NØGLEN TIL ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN

FORSKNING STÅR BAG SUCCESFULD DANSK LIFE SCIENCE

HUSK DET INNOVATIVE UDSTYR, NÅR STRUKTUREN FOR FREMTIDENS NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SKAL FORMES

TID TIL HANDLING!

Danmark lever af eksport. Knap 70 pct. af vores BNP stammer fra eksport af varer og tjenester. Mere end 900.000 danskeres job afhænger af udlandets efterspørgsel efter danske produkter og tjenester.

En af de største vækstdrivere indenfor dansk eksport, er life science og sundhedsindustrien. Over de seneste 15 år er sundhedseksporten steget med 225 procent, mens den øvrige vareeksport kun er steget med 50 procent. I dag udgør sundhedseksporten knap 175 mia. om året.

En stærk dansk life science og sundhedsindustri har derudover den fordel, at den kan styrke vores forsyningssikkerhed af lægemidler, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi, hvis vi igen bliver ramt af en pandemi eller de globale værdikæder af andre årsager kollapser. Og så kan den være med til at løse sundhedsvæsenets udfordringer med mangel på arbejdskraft, et stærkt stigende antal patienter og stadig større krav fra borgerne til hvad sundhedsvæsenet skal kunne.

Derfor fortjener regeringen ros for i sidste uge at have kick-startet arbejdet med en ny life science strategi. Den skal være med til at fastholde de mange virksomheder, arbejdspladser og investeringer som sektoren repræsenterer i Danmark – og ikke mindst tiltrække nye til landet. Danmark er nemlig ikke det eneste land, som satser strategisk på life science og sundhed. Det gør andre mindre lande såsom Irland, Belgien og Schweiz også, ligesom at større EU-lande som Tyskland, Frankrig og UK har annonceret egne strategier for at tiltrække life science virksomheder.

Både den nuværende og den forrige life science strategi, har haft det rette fokus på bedre forskningsvilkår, adgang til sundheds-

data, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og sundhedsdiplomati til støtte af eksporten. Men der har indtil nu ikke været en prioritering af, hvad der var vigtigst for at fastholde life science og sundhedsvirksomhederne i Danmark og at tiltrække nye til landet. Der har heller ikke været tilstrækkeligt fokus på vækstlaget: Morgendagens Novo Nordisk, LEO Pharma og Lundbeck. I Dansk Industri er der ingen tvivl om hvad der for alvor vil gøre en forskel for life science industrien. Det er den mest forskningstunge industri, vi har. Derfor er gode forskningsrammevilkår, som et permanent forskningsfradrag på 130 pct., afgørende. Her mangler regeringen forsat at finde finansiering.

Dernæst er sikker adgang til sundhedsdata, som kan bruges til at forske i nye medicinske behandlinger og udvikle nye sundhedsteknologiske løsninger, helt afgørende. De lande, hvor sundhedsvæsenet formår at skabe et godt partnerskab med patienterne og industrien om sikker adgang til sundhedsdata, kommer til at få en global konkurrencemæssig fordel. Her er der behov for én national sundhedsdataplatform.

Dernæst er der behovet for at styrke sundhedsvæsenets evne til at indkøbe nye sundhedsløsninger, som f.eks. kan aflaste sundhedspersonalet og understøtte flere behandlinger i eget hjem. Det kan være med til at løse sundhedsvæsenets udfordring med mangel på arbejdskraft og samtidigt fungere som et udstillingsvindue for innovative sundhedsløsninger overfor resten af verden. Her har DI sammen med Danske Regioner foreslået en

”Teknologifond for et sundere Danmark”, der skal udvælge, indkøbe og implementere sådanne løsninger. Dernæst skal den danske sundhedsforskning – som er i verdensklasse – ud og arbejde i industrien. De bedste life science klynger i verden, er meget bedre end vi er til at omdanne forskningsresultater til nye virksomheder, som kan udvikle sundhedsløsninger til sundhedsvæsnet og patienterne. Her er det ikke mindst vigtigt, at få reformeret det nuværende system med tech transfer kontorer på universiteterne, som ikke virker tilstrækkeligt godt i dag.

Endelig er det afgørende, at udenrigstjenesten og de internationale ansatte i sundhedsministeriet, har ressourcerne til at varetage Danmarks interesser på sundhedsområdet i EU, og hjælpe life science virksomheder med at udbrede danske sundhedsløsninger til resten af verden. Der er behov for at fastholde – og gerne øge – den nuværende finansiering af sundhedsdiplomatiet og Healthcare Denmark.

Hvis regeringen for alvor ønsker at fordoble life science eksporten allerede i 2030, så er det disse nedslagspunkter, der skal leveres på. Der er blevet udarbejdet to strategier indtil videre – i hhv. 2018 og igen i 2021 – nu er det tid til handling. Den enorme potentiale for eksport, investeringer, arbejdspladser og styrkelse af det danske sundhedsvæsen, skal indfries.

Dét ser vi frem til at samarbejde med regeringen og resten af Life Science Rådet omkring.

Af Peder Søgaard-Pedersen, chef DI Life Science

Foto: Dansk Industri

Foto: Uddannelsesog Forskningsministeriet

FORSKNING STÅR BAG SUCCESFULD DANSK LIFE SCIENCE

Dansk sundheds- og life science-forskning er i verdensklasse. Vi har stærke forskningsmiljøer og globalt konkurrencedygtige virksomheder indenfor life science. Men vi kan blive endnu bedre til at tiltrække flere forsknings- og udviklingsaktiviteter til Danmark.

Af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund

Forskning er grundlaget for et fremtidssikret sundhedsvæsen, men forskningen er også afgørende for udviklingen af innovative sundhedsløsninger og life science-sektorens muligheder for vækst og eksport.

Der har de senere år været politisk vilje til at prioritere forskningsmidler inden for sundhed og life science. Den prioritering er jeg enig i, og vi har styrket den i år. Det samlede offentlige forskningsbudget for 2023 er på ca. 27 mia. kr. og det har aldrig været højere.

På forskningsreserven i år blev der afsat 635 mio. kr. til området. En stigning på 205 mio. kr. i forhold til sidste år. De skal blandt andet bruges til forskningen inden for life science, sundhed, velfærdsteknologi, fri og uafhængig klinisk forskning og til forskning i psykiatri.

Vi skal også fremover stå stærkt inden for sundhedsforskningen. Der er flere veje til, at vi lykkes med det. Vi har bl.a. brug for den frie forskning – drevet af forskernes egen nysgerrighed, og vi har brug for den mere anvendelsesorienterede forskning.

Vi har også brug for et tæt samspil mellem forskere, virksomheder og offentlige aktører, så vi kan få omsat forskningsresultater til konkrete løsninger og behandlinger.

Regeringen vil udarbejde en ny strategi for life science, som bl.a. vil have fokus på, hvordan forskningen i endnu højere grad kan styrke den danske life science sektor og bidrage til at indføre innovative behandlingsformer i det danske sundhedsvæsen til gavn for patienterne.

Vi skal blive endnu bedre til at omsætte forskning til innovative løsninger

Jeg har for nyligt besøgt en virksomhed, som på baggrund af banebrydende forskning udvikler kræftlægemidler. Virksomheden udsprang for få år siden fra Københavns Universitet og har i dag en milliardinvestering i ryggen fra danske og amerikanske investorer, og er i gang med at teste deres to vacciner på 300 patienter i både USA, Australien og Europa.

Vi skal se på, hvordan vi i højere grad kan understøtte spin-outs fra universiteterne, så vi får flere af den slags virksomheder. De skaber både vækst og bedre patientbehandling – og ikke kun i Danmark.

Det handler også om at skabe gode rammer for vidensamarbejde mellem universiteter og virksomheder generelt.

Der er brug for en tværfaglig tilgang og et tæt samarbejde mellem forskere, virksomheder og sundhedsvæsen for at få omsat forskningsresultater til konkrete løsninger og behandlinger.

I det kommende strategiarbejde skal vi se nærmere på de barrierer, der måtte være for at overføre forskningsviden til nye virksomheder, men også til eksisterende virksomheder og sundhedsvæsenet.

Unikke sundhedsdata har stort potentiale

Vi har i Danmark helt unikke sundhedsdata, som bl.a. udgør en markant dansk forskningsressource og styrkeposition i forhold til både den kliniske forskning, registerforskning og grundforskning.

Et vigtigt element i gode rammer for forskning og udvikling er nem og sikker adgang til sundhedsdata. Det handler både om smidighed i ansøgning om adgang til sundhedsdata og om god infrastruktur på tværs af sektorer.

Der er rigtig meget godt arbejde i gang på området, og det er min oplevelse, at der er fremgang, men det er et kompliceret område, der også indbefatter etiske hensyn, som vi skal se nærmere på i det kommende strategiarbejde.

En arbejdsstyrke med de rette kompetencer

Vi skal sikre, at life science-virksomhederne og sundhedsvæsen har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det handler både om gode uddannelser og et fokus på livslang læring.

Gode uddannelser forudsætter et tæt samspil mellem de videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og sundhedsvæsen, sådan at uddannelsesaktiviteterne har relevant indhold af høj kvalitet.

Der er samtidig brug for et tæt samarbejde, som har fokus på udvikling af de rigtige efteruddannelsestilbud, så vi hele tiden sikrer, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som virksomheder og sundhedsvæsen efterspørger.

Vi står i dag et rigtigt godt sted. Nu skal vi tage de næste skridt, så vi også i fremtiden har en dansk life science-sektor på internationalt topniveau.

EN NY, AMBITIØS LIFE SCIENCESTRATEGI KAN VÆRE NØGLEN TIL ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN

Blækket på papiret er knap tørt. I sidste uge mødtes Life Science Rådet nemlig for første gang under den nye reformregering for at drøfte en ny, ambitiøs life science-strategi med en række relevante ministre, herunder indenrigs- og sundhedsministeren, erhvervsministeren, udenrigsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.

IDansk Erhverv er vi glade for det store fokus, som den nye regering har på life science-branchen i Danmark. Branchen er nemlig i topform. I dag udgør den en solid hjørnesten i dansk økonomi. Danmarks life science-eksport var således i 2022 på 175 mia. kr., hvilket er en fremgang på 15 pct. sammenlignet med 2021. Det betyder, at life science-eksporten er vokset markant hurtigere end den samlede danske eksport. Beregninger viser, at eksporten –hvis den historisk høje vækst fra 2018-2019 fortsætter – kan tredobles frem mod 2030. Hvis stregerne i en ny life science-strategi sættes rigtigt og potentialet frem mod 2030 indfries, kan branchen være nøglen til at sikre et sammenhængende, robust sundhedsvæsen til gavn for patienterne og samfundet.

Konsensus om fokusområder – lad os komme i arbejdstøjet Når man ser på tværs af life science-branchen, er der på de store linjer konsensus og enighed om, hvad der skal til for at løfte den danske life science-branchen til nye højder, herunder:

Kvalificeret arbejdskraft: Den danske life science-branche står over for en enorm udfordring, når det gælder kvalificeret arbejdskraft. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen for, at life science-branchen kan fortsætte sin vækst. Derfor skal virksomhederne have adgang til de specifikke kompetencer, som de akut står og mangler, ligesom forøgelse og opkvalifice-

ring af arbejdsstyrken er afgørende, så den svarer til branchens fremtidige efterspørgsel. En analyse af kompetencebehov frem mod 2030 vil kunne afdække dette.

Sundhedsdata og digitalisering: Bedre anerkendelse af værdien af og brug af sundhedsdata er afgørende. Digitalisering af sundhedsvæsenet og brug af sundhedsdata kan være med til at gøre sundhedsvæsenet mere sammenhængende og rykke behandlingen tættere på borgerne. Ovenstående er en nødvendighed, hvis vores sundhedsvæsen skal være robust og bæredygtigt i en fremtid med langt flere ældre og kronikere. Derfor skal der nu handling bag ordene og rykkes på det gode arbejde, der er lavet i Det Nationale Partnerskab for Sundhedsdata.

Et stærkt innovationsfremmende dansk marked: Det danske sundhedsvæsen skal være et udstillingsvindue for innovative sundhedsløsninger. Derfor er endnu bedre rammer for markedsadgang, produktion og øget tiltrækning af udenlandske investeringer nogle af de vigtigste faktorer for, om danske life science-virksomheder lykkes ude i verden. Og om internationale virksomheder lykkes i Danmark.

Dertil kommer, at vi i Danmark også skal blive endnu bedre til at opfostre nye life science-startups og iværksættervirkomheder. Vækstgrundlaget for disse skal styrkes. Nye virksomheder er afgørende for, at branchen kan blive ved med at vokse og levere innovation til vores sundhedsvæsen. Derfor skal rammevilkåre-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Journalister Flemming Østergaard, Pia Bundgaard Hansen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

K ære Læser

ne støtte op om en stærk iværksætterkultur. Her kan man med fordel lave en dansk version af Kendall Square – et fysisk samlingspunkt, hvor man kan komme ind og få testet ideer af.

Internationalt udsyn: Væksten i den danske life science-branchen er afhængig af stærke internationale relationer samt gode rammevilkår i EU, samt på internationale eksportmarkeder, og har således stor betydning for investeringer, innovation og prioritering af EU som life science-marked. I disse timer præsenterer EU-Kommissionen et meget forsinket udspil til en EU-lægemiddelstrategi, hvis indhold kan være altødelæggende for virksomhederne og væksten i den danske life science-branche. Danmark bør derfor i langt større udstrækning anvende vores position i EU, WHO og WTO til at arbejde for forbedrede rammevilkår for life science-branchen. Danske myndigheder skal i koordination med erhvervslivet sikre branchens markedsadgang og –vilkår.

Et skræddersyet sundhedsvæsen

Ovenstående fokusområder er afgørende for, at branchen kan levere innovative sundhedsløsninger til det danske sundhedsvæsen, og som kan være med til at sikre sammenhæng og robusthed. Derfor opfordrer vi også til, at en ny life science-strategi tænkes ind i strukturkommissionens arbejde, så vi får skræddersyet det danske sundhedsvæsen til fremtidens behov.

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration.

God læselyst!

Udgiver:

Katrina Feilberg, markedschef for sundhed og life science i Dansk Erhverv.

HUSK DET INNOVATIVE UDSTYR, NÅR STRUKTUREN FOR FREMTIDENS

NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SKAL FORMES

Uden øgede investeringer i moderne sundhedsløsninger og innovativt medicinsk udstyr kommer man ingen vegne med ambitionerne om et fremtidssikret sundhedsvæsen. Et særskilt politisk fokus på at implementere de løsninger, der virker, bør derfor være afgørende for Strukturkommissionens arbejde.

Det nære sundhedsvæsen. Borgeren i centrum. Øget brug af hjemmebehandling. Kært barn har mange navne. Lige meget hvilket buzzword, man foretrækker, er der næppe nogen tvivl om, at skal vi overkomme de kæmpemæssige udfordringer, sundhedsvæsenet står midt i, er en øget behandling tæt på hjemmet vigtig. Og kigger vi lidt ind i fremtiden, bliver en substantiel styrkelse af det nære sundhedsvæsen faktisk uundgåelig. For frekvensen af radiologiske undersøgelser stiger år for år, flere og flere diagnosticeres, mens antallet af borgere med én eller flere kroniske sygdomme kun går opad.

Det efterlader en stor mængde opgaver udenfor hospitalerne i det nære sundhedsvæsen. Opgaverne kan og skal løses, men det kræver, at vi er åbne for nytænkning og vender blikket mod nye og innovative teknologier, som heldigvis allerede findes. For den nyligt nedsatte Strukturkommission bliver arbejdet med at sikre adgang til de innovative teknologier helt afgørende.

Let adgang til behandlingsløsninger er afgørende De første skridt mod et nært sundhedsvæsen er allerede blevet taget. I foråret 2022 indgik den daværende S-regering sammen med alle Folketingets partier en politisk aftale om den såkaldte sundhedsreform, der bl.a. varslede etableringen af 25 nærhospitaler.

Der blev i samme ombæring afsat en budgetramme på 4 mia. kr. til etableringen af nærhospitalerne, herunder en særskilt delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi

og udstyr, som kan understøtte en bedre hjemmebehandling og sikre sammenhængen mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning.

Med den nye SVM-regerings dugfriske nedsættelse af Strukturkommissionen for sundhedsområdet har man imidlertid valgt at sætte sundhedsreformen på pause, da man vil afvente kommissionens anbefalinger, før man i praksis udmønter aftalen.

Heldigvis har man dog indset nødvendigheden af at udbrede moderne udstyr og innovativ teknologi i det nære sundhedsvæsen, hvorfor regeringen har valgt at videreføre en udmøntning af delrammen på 500 mio. kr. til investeringer i teknologi og udstyr.

Udmøntningen er vigtig, men det er også på høje tid, at man skruer op for det kæmpe potentiale, der ligger i at udnytte innovativt medicinsk udstyr til behandling af borgere i eget hjem.

For selvom det nære sundhedsvæsen allerede i dag har overtaget en del af de opgaver, som tidligere er blevet varetaget på landets sygehuse såsom hjemmedialyse, hjemmekemoterapi, intravenøs medicinsk behandling, fjernmonitorering af KOL-patienter samt sensorbaserede blodsukkermåling af diabetikere, er potentialet til langt mere. Hvis vi altså tør at investere i borgernes behov.

I dag eksisterer der nemlig en række helt konkrete bespænd, som på mange områder gør kvaliteten af hjemmebehandlingen til lidt af et postnummerlotteri, eksempelvis når region og kommune strides om, hvorvidt en blodsukkermåler er et behandlingsredskab, som dermed skal finansieres af regio-

nen, eller et hjælpemiddel, der skal betales af kommunen. Det rammer især borgere med kroniske sygdomme. Ofte har borgeren været igennem et behandlingsforløb på hospitalet, hvor vedkommendes behov er kortlagt og derfor får tildelt et egnet hjælpemiddel, baseret på en konkret og individuel vurdering. Når borgeren så kommer hjem til sin egen kommune, sker det imidlertid ofte, at kommunen uden sundhedsmæssigt belæg tildeler borgeren et andet hjælpemiddel.

Skab incitamenter for at tildele de innovative løsninger Forudsætningen for, at der er muligt at gøre brug af den nye teknologi i det nære sundhedsvæsen, er, at de strukturelle udfordringer bliver løst. Her er humlen, at det skal være attraktivt for såvel regioner som kommuner at investere i de løsninger, der hjælper patienter og borgere mest, i stedet for alene at vælge teknologien ud fra den laveste indkøbspris.

Det kræver et opgør med incitamentsstrukturen i regioner og kommuner, hvor medicinsk udstyr alt for ofte ses som en udgift fremfor en investering. Noget, der unægteligt vil kræve en stærkere indkøbsmuskel, men også konkrete indkøbsmodeller, der tydeliggør de langsigtede afkast og totaløkonomiske gevinster i moderne, innovativt udstyr.

For en ting er sikkert: Den danske medicobranche har teknologierne og de digitale løsninger klar.

Nu mangler vi ”blot”, at der for alvor sættes skub bag ambitionerne om det fremtidssikrede sundhedsvæsen med borgerne i centrum. Her bør innovativt udstyr udgøre en nøglesten. Læs mere på www.medicoindustrien.dk

Af Stellan Nørreskov Wulff, Chef for Politik og Kommunikation, Medicoindustrien

FLYTNING TIL NYT DOMICIL UNDERSTØTTER PHARMATRANSPORTERNE

En flytning af BHS Logistics’ vigtige afdeling fra Hvidovre til et nyt domicil i Køge har samlet alle sjællandske aktiviteter under ét tag og givet et attraktivt udgangspunkt for logistik- og transportvirksomhedens udenlandske transporter og den stigende andel af pharmatransporter.

Af Flemming Østergaard

Flytningen fra Hvidovre til et nyt domicil i Køge var et vigtigt skridt for BHS Logistics. Ikke blot var der pladsmangel i bygningen i Hvidovre, som virksomheden tog i brug i 1998, men den var heller ikke oprindeligt bygget til håndtering af temperaturfølsomt gods.

”Vi var vokset ud af de tidligere rammer i forhold til vores fremtidige distribution, og vores pharmatransport er vokset markant i de senere år. Nu har vi fået et domicil, der er designet til den aktuelle forretningsform og med en tilpasning, teknologi, kølerum og smart indretning til de store mængder af temperaturgods, som vi håndterer i dag. Vi har fået meget mere plads, en bedre indretning af kølerum og tekniske installationer, og det er meget lettere at manøvrere for bilerne,” siger Torben Sørensen, afdelingsdirektør Pharma i BHS Logistics. Flytningen har været en stor succes på flere måder. Det har givet et bedre overblik over generelt gods og bedre muligheder for at optimere på de udgående transporter - både til udlandet og til og fra Bornholm. BHS Logistics har med flytningen til et spritnyt moderne domicil med en god beliggenhed simpelthen opnået nogle større driftsfordele.

Specialist i pharmatransport

Pharmatransporten udgør en betydelig og voksende andel af BHS Logistics omsætning - i dag omkring 30 pct. Pharmaprodukter er i nogle tilfælde meget følsomme over for temperatursvingninger og skal derfor holdes inden for et bestemt interval. Virksomheden har 25 års erfaring med håndtering af temperaturfølsomt gods. Det indebærer bl.a., at man uddanner chaufførerne i den særlige omhu, som det kræver at arbejde med så følsomme varer.

”En vigtig del af vores kompetence i håndtering af medicin er, at vores chauffører er rigtig gode til det, de laver. De bliver uddannet af både vores kvalitetsafdeling og internt af hinanden. De forstår vigtigheden af deres opgave, som de tager et ansvarsbevidst ejerskab på. Det handler om mange små ting - at sur-

re pakkerne ordentlig fast, ikke ryste pakkerne, åbne og lukke døren hurtigt, holde øje med temperaturen og kølesystemet, reagere hurtigt på meldinger fra kontroltårnet og at kende de områder, man leverer til, så man kan lave den mest smidige aflevering af godset.”

Den rette teknologi er naturligvis en anden vigtig faktor i pharmatransporterne, og BHS Logistics investerer massivt i materiel og teknologi. Virksomheden køber biler, som de derefter selv opbygger med kølemaskiner, avancerede låsesystemer og temperatursensorer, der er forbundet til kontroltårnet i Rønne, hvor seks ansatte sørger for monitorering 24/7 året rundt. Operatørerne i kontroltårnet kan se, hvis der sker noget omkring temperaturerne. De får alarmer, hvis nogle alarmgrænser krydses og kalder chaufføren direkte op på en konsol.

”Hele vores system giver en høj sikkerhed for kvaliteten. Vi registrerer temperaturerne konstant og leverer en rapport, som viser temperaturforløbet. Hvis der sker en afvigelse, som følge af nedbrud på en kølemaskine, så leverer vi en afvigelsesrapport over hele forløbet, hvorefter kunden kan vurdere, om det har skadet leverancen, siger Torben Sørensen.

Arbejder meget aktivt med temperaturer

BHS Logistics arbejder tæt sammen med leverandørerne af kølemaskiner. En af verdens største leverandører har udtalt, at de aldrig har oplevet nogen, der arbejder så aktivt med temperaturer som BHS Logistics. Det handler bl.a. om, at der er installeret flere temperatursensorer i alle biler.

”Hvis der er fuldstændigt udfald på alle målere, så kan vi selvfølgelig bruge de følere, der sidder i selve kølemaskinerne. Men de følere viser kun ind- og udblæsning. Vi har monteret følere, så vi også måler temperaturen i selve kassen med produkterne.”

BHS Logistics samarbejder med en lang række europæiske pharma transportvirksomheder, som alle lever op til nøje udvalgte kvalifikationskriterier. Virksomheden lægger stor vægt på at være nytænkende i forhold til krav, der stilles til medicinalbranchen ift. udførsel af transporter, og er i tæt dialog med

kunderne omkring deres ønsker og behov. Et af de nye tiltag i 2023 vil finde sted i Sverige med findistribution på vans.

”Det setup vil reelt være en copy-paste af det, vi har i dag i Danmark med vores vans - et setup, hvor vi har fordoblet antallet af vans inden for 4-5 år. Det betyder f.eks., at hvis man skal levere temperaturfølsom medicin til en sciencepartner, der er involveret i et projekt i Göteborg, så har man tidligere sendt enten en kurerbil eller pakket det i en valideret kølekasse. Vi tilbyder transport og distribution på vans med aktiv køling og varme. Det er et billigere koncept end en kurerbil, og det indgår i en distributionskæde, hvor vi kan hente det ind i Danmark f.eks., hvorefter det bliver sorteret på vores terminal i Køge. Dagen efter leveres det i Sverige,” siger Torben Sørensen.

ISO 9001 og ISO 14001 er en naturlig del af dagligdagen i BHS Logistics, der tilbyder en bred vifte af transport- og logistiktjenester, herunder vej-, sø- og lufttransport, lager- og distributionsløsninger samt skræddersyede logistikløsninger. Med ca. 300 ansatte fordelt på de danske afdelinger og ved at udnytte moderne informationsteknologier samt et stabilt agentnetværk, bevæger virksomheden sig hjemmevant både nationalt og internationalt - til lands, til vands og i luften.

Læs mere på www.bhslogistics.dk

FAKTA

I FREMTIDEN BLIVER DATA VIGTIGERE FOR FOLKESUNDHEDEN END MEDICIN

Sundhedsdata rummer nøglen til at udvikle, effektivisere og styrke sundhedsvæsenet, da data kan bruges til at opspore og forebygge sygdomme og lidelser og sikre bedre behandlinger. Københavns Universitet udbyder en helt ny masteruddannelse i personlig medicin, fordi data er nøglen til fremtidens folkesundhed.

Af Pia Bundgaard Hansen

Tal fra Danske Regioners undersøgelse ”Borgerskabte data i sundhedsvæsenet,” viser, at 41% af danskerne aktivt har indsamlet sundhedsdata i nogen eller høj grad via app’s eller smartwatch. Sammenholdt med de rige mængder af data, som sundhedsvæsenet råder over, og de unikke registerdata vi har i Danmark, er vejen banet til at udnytte data intelligent og skabe fremtidens sundhedsvæsen.

”Et datadrevet sundhedsvæsen kan forbedre rammerne for præcis, tidlig opsporing af sygdom, diagnosticering samt en bedre behandling og forebyggelse af sygdomme. Data kan dermed bidrage til at reducere omkostninger for samfundet og uhensigtsmæssigt lange forløb for patienterne,” siger Sisse Ostrowski, professor og overlæge samt studieleder for masteruddannelsen i personlig medicin. Sisse Ostrowski uddyber: ”I dag findes guldkornene i sundhedsvæsenet ikke længere blot i laboratorierne, men også i høj grad bag computerskærmene.”

Data definerer fremtidens sundhedsvæsen

For at kunne forstå og udnytte sundhedsdata bedre er der behov for uddannelse. De fem sundhedsvidenskabelige fakulteter på hhv. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet samt Danmarks

Et datadrevet sundhedsvæsen kan forbedre rammerne for præcis, tidlig opsporing af sygdom, diagnosticering samt en bedre behandling og forebyggelse af sygdomme.

Sisse Ostrowski, professor og overlæge samt studieleder for masteruddannelsen i personlig medicin

Tekniske Universitet har arbejdet tæt sammen om at udvikle masteruddannelsen i personlig medicin.

”Masteruddannelsen klæder kandidaterne på til at arbejde med data inden for områder som diagnostik, behandling og forskning i personlig medicin,” forklarer Sisse Ostrowski, og uddyber:

”Implementeringen af datadrevne løsninger stiller nye krav til

”måden vi kommunikerer på, så vi tager hensyn til både patienternes behov og de sundhedsprofessionelles arbejdsforhold. Vi har også brug for at sikre, at de etiske retningslinjer for brug af data bliver overholdt. Disse emner kommer uddannelsen også rundt om.”

Hvem bør tage master i personlig medicin?

Masteruddannelsen henvender sig til kandidater i sundhedsvidenskab fx læger, eller kandidater der beskæftiger sig med naturvidenskab, biovidenskab, farmaci og teknik mv. Uddannelsen kan også være relevant for kandidater med en samfundsvidenskabelig, juridisk eller humanistisk baggrund.

”Vi har en unik mulighed i Danmark for at gribe og bruge vores unikke sundhedsdata til at løfte og forbedre vores sundhedsvæsen og sætte patienterne i centrum. Det skal vi udnytte, ellers bliver vi distanceret i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med,” understreger Sisse Ostrowski.

Tag hele uddannelsen eller et enkelt kursus

Til efteråret bliver de første studerende færdige med deres master i personlig medicin, og man kan stadig nå at ansøge om optagelse inden tilmeldingsfristen den 1. maj 2023. Uddannelsen kan tages på deltid på 2-6 år. Du kan også nøjes med at tage de kurser, du har behov for.

FAKTA

Master i personlig medicin er en videreuddannelse for fagfolk, der arbejder klinisk med eller forsker i personlig medicin. Masteruddannelsen udgør 60 ECTS point fordelt på obligatoriske kurser, valgfri kurser og et masterprojekt.

Du får kompetencer inden for:

• Sundhedsdata herunder omics og real-world data, databehandling og fortolkning af komplekse data

• Kommunikation, samarbejde og klinisk beslutningsproces og beslutningsstøtteværktøjer, evidens for klinisk anvendelse af personlig medicin og dokumentationskrav

• Organisatoriske, etiske, retslige, sociale samt patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer af personlig medicin.

Anbefalet studieforløb

Vi anbefaler, at du følger kurserne i kronologisk rækkefølge, da du derved opnår en naturlig progression i undervisningen.

Ansøg inden 1. maj 2023, der er stadig ledige pladser.

Tag hul på fremtiden allerede nu og læs mere om uddannelsen her: https://personligmedicin.ku.dk/

Sisse Ostrowski, professor og overlæge samt studieleder for masteruddannelsen i personlig medicin

TILTRÆKKER DU DE RIGTIGE TALENTER?

I dag handler det ikke kun om, at kommende ledere og den enkelte medarbejder skal have de rette kompetencer til et job. Tiderne er skiftet og talentudvikling er blevet et fælles ansvar, hvor talent skabes gennem et sammenspil mellem virksomhedens strategiske behov og den enkelte medarbejders potentiale og drive.

Derudover bliver den nuværende Life science Strategi i 2024 erstattet af en ny. Udover at der er en ledelsesopgave i at udvikle Talent, er Best Talent også stor fortaler for at den nye strategi skal indeholde og prioriterer evnen til at tiltrække udenlandske talenter. Life Science driver en meget stor del af Danmarks BNP - for at fremtidssikre dette vil det kræve tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Det kræver dog en velvillighed både fra regering og virksomheder, til at investere i at få yderligere talent til Danmark.

Kun under de rette omstændigheder, giver talent sig nemlig udslag i arbejdsglæde, motivation, effektivitet og fremragende præstationer. Derfor må virksomhederne i dag erkende, at strategien i stigende grad må lægges, så den understøtter medarbejdernes kompetencer og værdier. Headhunting i går og i dag Helle Jørnung er Managing Partner i virksomheden Best Talent. Hun kaldes også headhunter, men fortæller, at begrebet har ændret sig radikalt de seneste år. “De tider er forbi, hvor det kun er virksomheden, der stiller krav og definerer en række kompetencer, som skal opfyldes af kandidaterne, for at de kan gøre sig håb om at blive ansat i virksomheden. Det burde ikke være nogen nyhed, for i årevis har alle medier talt og skrevet om, at den store 68-generation er på vej på pension, mens de nye generationer er små – og ganske krævende, når de søger et job,” siger Helle Jørnung. Best Talent beskæftiger sig med rekruttering til virksomheder inden for en række brancher – med særlig fokus på Engineering og Life Science, herunder Medtech, Pharma, Biotech og Food. Helle Jørnung og Janne Kofoed, arbejder derfor i front på rekrutteringsmarkedet og har et dybtgående kendskab til situationen. Det er svært at tiltrække tilstrækkeligt med højtkvalificerede medarbejdere. “Derfor er det i stigende grad virksomheden, der skal kvalificeres til at kunne tiltrække de rigtige talenter. God løn og attraktive goder er ikke længere nok, da alle virksomheder med et behov for de efterspurgte kompetencer har erkendt, at den nye generation fokuserer lige så meget på andre faktorer, som skal være i orden, hvis de skal tilbyde deres arbejdskraft til virksomheden,” siger hun.

Intet talent må gå til spilde

At medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, er ikke længere noget, der bare hævdes i taler ved festlige lejligheder. Det er benhård realitet, ifølge Janne Kofoed. De virksomheder,

FAKTA

Best Talent er specialiserede i Executive Search inden for Engineering og Life Science, herunder Medtech, Pharma, Biotech og Food. Virksomheden er globalt repræsenteret med et Executive Search netværk i mere end 40 lande, med et udvidet Life Science fokus i Norden.

Som medlem af netværket ”Search Danmark” under Dansk Erhverv afsluttes alle opgaver med en kvalitetsopfølgning hos kunden. Best Talent bidrager aktivt til at levere værdifulde ydelser af en meget høj kvalitet til vores kunder.

Læs mere om Best Talent på www.besttalent.dk

der ikke er i stand til at indse dette, vil i løbet af kort tid få denne virkelighed at føle. De vil ikke være i stand til at tiltrække det rette talent, og de vil måske ikke have evnen til at udvikle det talent, deres eksisterende medarbejdere har. Og det vil kunne få konsekvenser for virksomheden. “Da mange virksomheder vil opleve at have færre ansøgere eller slet ingen til ledige stillinger, må virksomhederne, for at få de nødvendige ressourcer, acceptere at bruge en headhunter til at levere den proaktive search, hvor kontakt til de efterspurgte nøglepersoner er en uundværlig del af processen med at tiltrække de rette ressourcer. Dette ser vi ikke som tidligere udelukkende på chefniveau - men i alle opgaveløsninger, når det gælder om at tiltrække vigtige nøglemedarbejdere og specialister. Virksomheder skal, efter on bording, samtidig være i stand til at give medarbejderne muligheden for at udvikle deres individuelle talent – og endda indrette deres strategi baseret mere på en kompetencedrevet strategi. Derfor arbejder vi som headhuntere ligeså meget med ledelse, virksomhedskultur og coaching,” forklarer Janne.

Værdiernes betydning

De attraktive medarbejdere bruger langt mere tid på deres arbejde i dag end før i tiden. De investerer mere energi og hjerteblod i virksomheden. Derfor kræver de også, at de kan identificere sig med virksomhedens værdier – og at deres arbejde giver mening i forhold til deres egne værdier. “Fremtidens virksomheder vil være værdibaserede. Det betyder, at begreber som forretningsetik, corporate values og virksomhedens sociale ansvar bliver langt mere vigtige, når det unge menneske skal vælge sin fremtidige arbejdsplads. “De ønsker et job, der kan være med til at give deres liv meniwng,” siger Helle Jørnung og understreger ordene “er med til”, for den unge generation ser deres liv som en helhed, hvor man ikke bare identificerer sig med sit job. Jobbet er vigtigt, men den nye medarbejder vil ikke opgive sit privatliv på virksomhedens alter. Hun eller han kræver sammenhæng. Denne situation stiller helt nye krav til virksomhederne og ikke mindst virksomhedens ledere. Fortidens chef, der alene fokuserer på økonomiske værdier, vil derfor få det meget svært i fremtiden.

Det rette match Når vi som headhuntere skal finde den rette person til en stilling, handler det ikke bare om at finde en person, der kan leve op til nogle helt bestemte kvalifikationer. Vi vil typisk gå ind og undersøge kulturen på arbejdspladsen, lære den nærmeste leder godt

at kende, kortlægge værdierne m.v. Det kan endog være nødvendigt, at vi anbefaler, at virksomheden går ind i en proces med at udvikle netop disse områder, for at kunne tiltrække de attraktive medarbejdere. “Det er afgørende, at vi kan skabe et godt match, som giver både virksomheden og den kommende medarbejder udviklingsmuligheder. Vi må ikke mindst se på, hvordan organisationen kan bygges op om medarbejdernes individuelle talenter, så disse kan udvikle sig. I gamle dage handlede det om, at en medarbejder skulle være god til det hele. Og var der noget, du ikke var så god til, måtte du på kursus for at styrke de svage sider. I dag handler det om at dyrke den enkelte medarbejders talent. Virksomheden skal styrke det, som medarbejderen er god til, så han eller hun udvikler sig til at blive fremragende på lige præcis dette område,” siger Helle Jørnung. En sådan strategi kræver naturligvis, at virksomheden samtidig er i stand til at skabe en organisation, hvor medarbejdernes talenter komplementerer hinanden, så kompetencerne tilsammen udfylder virksomhedens behov.

Den nye leder

De nye krav betyder, at virksomhedens ledere i høj grad skal styrkes. Lederen skal i fremtiden være mere Psykolog og Kommunikator end fagligt stærk. Lederen behøver ikke længere at være den dygtigste, men han skal være dygtig til at lede. Derfor vil man i moderne virksomheder også se medarbejdere, hvis faglige kvalifikationer overstiger lederens. “I fremtiden bliver det en vigtig del af lederens rolle, at være i stand til at hævde og synliggøre virksomhedens værdier. Det kræver, at du som leder kan forholde dig til dig selv og personificere dig med de værdier, som virksomheden bygger på. Din personlige identitet og din lederrolle skal hænge sammen, hvis det skal fungere. I denne sammenhæng er det ikke kun lederens rationelle intelligens, der tæller. Man taler i dag om en leders EQ – dvs. hans eller hendes følelsesmæssige begavelse, som vil blive meget mere væsentligt for at kunne udføre lederjobbet tilfredsstillende. “Man kan sige, at vi arbejder logisk og analytisk for at tage en beslutning, men hvis den ikke kobles med følelser og menneskelige hensyn, så bliver det ikke en god beslutning,” siger hun, og understreger, at arbejdet med udvikling af nye ledertyper er afgørende. Nylige undersøgelser viser, at oplevelsen af dårligt lederskab er den største grund til, at medarbejdere siger op. “Det er talent, der går til spilde, og det har vi ganske enkelt ikke råd i dag,” slutter Helle Jørnung.