BA1

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation Bachelor 1. semester 2015

BA1

IBT Institut for Bygningskunst og Teknologi

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA1 Bachelor 1. semester 2015

Workshop grafisk fremstilling collage af udsigt

IBT

Institut for Bygningskunst og Teknologi

rum i collage.

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA1 Bachelor 1. semester 2015

VĂŚrkanalyse vinduer

IBT

Institut for Bygningskunst og Teknologi

a

a Dikke Raam, dvvt b projekt, arkitekt c DronningegĂĽrden, Kay Fisker

Detaljer 1:20 Vinduets anatomi og materialer.

Udvendig opstalt, snit, plansnit Blyant pĂĽ kalke (opr. tegnet i 1:10)

b

c

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA1 Bachelor 1. semester 2015

Raumling workshop modeller i gips, ler og pap

IBT

Institut for Bygningskunst og Teknologi

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst og Teknologi Arkitekturens Anatomi og Fabrikation 1. studieår, 1. semester, 2015

Semesteropgave Bosætning i eksisterende bygninger: Raumling Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst og Teknologi Arkitekturens Anatomi og Fabrikation 1. studieår, 1. semester, 2015

Onsdag d. 11. november 2015: Tomografi – 1 dag I plantegning skal du forklare den samlede pap-raumlings essentielle konceptuelle indhold. Fokus her er de rumlige, strukturelle og konstruktive kvaliteter i din tredimensionelle struktur. Forsøg at se din raumling i konteksten af den eksisterende bygning i Esbjerg. Brug 1:50 modellen af bygningen i Esbjerg til at få en fornemmelse af skalaen.

Tegn din raumling i en skala, der passer til bygningen, og tænk mens du tegner. Tillad ændringer, som fremhæver og styrker kvaliteterne.

Undlad at tegne ’symbolsk’- tegn udelukkende (arki)tektonisk, dvs. tegn en korrekt repræsentation af materialernes dimensioner og måder, hvorpå de mødes og samles.

Støbning – 2 dage Torsdag d. 12. november 2015: kl. 9:00 - 12:00 Introduktion til støbeteknikker i støbeværkstedet i Den Kongelige Afstøbningssamling v. Tine Hecht-Pedersen.

Tænk over hvilke former og konstruktioner, du gerne vil støbe: Er de tynde, massive eller har de måske komplicerede former? Spørg i værkstedet hvordan at man kan lave de støbninger, du har i tankerne. Derudover ligger der et kompendium til gipsstøbning i modulrummet for ‘Bosætning i eksisterende bygninger’.

Eftermiddag: Forbered nogle af elementerne fra din pap-raumling til at kunne agere støbeforme. Der skal laves fem støbeforme.

Formål: Der er flere måder at danne støbeforme på. Åbne ender kan lukkes med et stykke pap, eller separate dele fra din raumling kan sættes Semesteropgaven medder bosætning i en eksisterende bygning temaatbliver i gang med formstudieopgave.

Raumlingopgaven sammen. Overvej om skal tages pap ud eller lægges papsom til. Prøv se påskudt det negative rum,ensom vil blive støbningen.

Volumener vil i handler omform at udforske rumlige kvaliteter i forskellige materialerskal og være teknikker indenfor meget kort tid. den støbte blive udgravninger og tunneller.

Støbeformene tætte, inden du støber.

En raumling er et tysk opfundet ord, som kunne være et kælenavn for et rum. Derudover antyder ordet raumling noget enkeltstående: Raumlingopgaven har ikke et funktionelt rumprogram, og opgaven er af eksperimentel og abstrakt karakter. Semesteropgavens fremtidige Fredag d. 13. november 2015 rumlige vil indeholde to funktioner: en udadvendt og (der en indadvendt, skalad I også forholde jerselv til iplanlægge, kl. 9.00 program Støbeværksted i lærlingeskolen, Refshalevejen 213 er kun pladsogtildisse cirkato 23begreber studerende gangen - I skal raumlingopgaven. hvornår hvem vil være der).

Registrering af jeres proces er en vigtig del af opgaven, som bliver afsluttet med en fotoworkshop, hvor de modeller I udarbejder i løbet af raumlingopgaven fotograferet.

OBS: Gips, der er bliver til overs, må ikke kasseres i toiletter eller vaske, fordi afløbene forstopper. Gipsen skal hærdes og kasseres i tør tilstand i en affaldsspand.

Tidsplan og opgave: Komposition og sted - uge 47

Mandag d. 9. november 2015: Raumling 1/2 dag - formiddag Krop – volumen - overflader: Der udleveres klump tysk hvidler. Lav en sammenhængende form,ogder forestiller to rum. Det enesamlet rum skal have en udadvendt Komponer femen støbninger i kombination med fem stykker mdf/pap jeres bygningsmodel til en arkitektonisk model. karakter og det andet skalbygningsmodellen have en indadvendt Der kan arbejdes både positive og Introducer denrum skala, harkarakter. for din raumlingmodel ogmed forsøg at forestille og negative tænke digrum. selv ind i modellens rum. Find en måde at samle delene på: skubbet sammen, kilet sammen, stablet, låst fast mellem hinanden mm. Kompositionen skal kunne sidde sammen Arbejd og værktøj.

Undersøg materialets muligheder, mens du skaber rummene. Vend og drej ’raumlingen’ og observer den kun vedmed brughænder af lim. Den skal koble sig på eller lægge sig i jeres bygningsmodel. fra alle sider. Ælt, forvræng og modeller materialet. Perforer og skab forbindelser mellem rummene. Tænk med hænderne.

Undersøg forholdene mellem: Hvilke- strategier ligger til grund fortilføjede dit arbejde? Hvilke rumlige kvaliteter opstår der i dit objekt – din raumling? Skitser løbende dine tanker det eksisterende og det og læg et ‘aha’ frem. hulrummed og masse - skitserne delenes indbyrdes relationer dele og helhed i kompositionen Demontering - 1/2 dag - eftermiddag Overvej, hvordan du vil dissekere din forløb? raumling i fem Vælg placeringen snittene således at de tidligere beskrevne rumlige kvaliteter Er der opstået hierarkier eller rumlige Eller er dele. der opstået mønstre ellerafstrukturer? bliver og således at din raumling kantegninger samles igen til sinsamtidig originale form, medåbninger et stykke itråd.

Før du skærerbygning. i din raumling Beskrivsynlige, disse forhold og relationer i målfaste (1:50), med at Ieventuelt introducerer den eksisterende tegnes en relaterer diagrammatisk snittegningsig i hånden af to af de snitdele, sommasse, du forestiller dig vil blive frembragt af dine snit. Vis tydeligt -Hvordan de tre elementer til hinanden - den eksisterende jeres tilføjelser og de nye åbninger? forskellen på hvad der er rum, og der af er kompositionen? masse. Når leret er tørret tilstrækkeligt, udføres snittene og snitdelene lægges til tørre.

-Hvordan relaterer åbningerne sighvad til resten -Hvordan afgrænser de nye åbninger arkitekturen?

Tirsdag d.10. november 2015: Transformation – 1 dag Brug evt. fotografier som underlag for tegningerne.

Byg de fem snitdele af din raumling i pap i rigtig skala. Det er din raumlings principper, som skal rekonstrueres ved at forstærke og forenkle d. betydningsfulde Torsdag 19. novemberkvaliteter.

2015: Brug pappets egenskaber således at det muliggør og understøtter rumlige, strukturelle og konstruktive intentioner. Tænk over kl.

9.00 -10.00 Oplæg og introduktion til fotolab v. fotograf dine Jens Frederiksen materialets stabilitet og styrke, over af hvornår du skaber sider og kanter. Du kan bruge to forskellige typer pap for at skabe forskelle og kl. 10.00 Fotografering modeller: hierarkier. Undlad dekorativ papmodeller brug af materialet og arbejd- samlet præcistog ogi nøjagtigt.

Fotografer dine lermodeller, og støbninger dele.

Tænk i skitser mulige papkonstruktioner og begrundmodel i stikord dit valg af konstruktion.

Derudover skalover I fotografere den samlede arkitektoniske i plan og opstalt.

Fredag d. 20. november 2015: kl. 9.00 -12.00 Gennemgang af fotografier

Raumling

Semesteropgaven med bosætning i en eksisterende bygning som tema bliver skudt i gang med en formstudieopgave.

Opgaven handler om at udforske rumlige kvaliteter i forskellige materialer og teknikker indenfor meget kort tid. En raumling er et tysk opfundet ord, som kunne være et kælenavn for et rum.

Derudover antyder ordet raumling noget enkeltstående: Raumlingopgaven har ikke et funktionelt rumprogram, og opgaven er af eksperimentel og abstrakt karakter. Semesteropgavens fremtidige rumlige program vil indeholde to funktioner: en udadvendt og en indadvendt, og disse to begreber skal I også forholde jer til i raumlingopgaven.

Registrering af processen er en vigtig del af opgaven, som bliver afsluttet med en fotoworkshop, hvor de modeller I udarbejder bliver fotograferet. Arbejd med hænder og værktøj. Undersøg materialets muligheder, mens du skaber rummene. Vend og drej ’raumlingen’ og observer den fra alle sider. Ælt, forvræng og modeller materialet. Perforer og skab forbindelser mellem rummene.

Hvilke strategier ligger til grund for dit arbejde? Hvilke rumlige kvaliteter opstår der i dit objekt – din raumling?

Overvej, hvordan du vil dissekere din raumling i fem dele. Vælg placeringen af snittene således at de tidligere beskrevne rumlige kvaliteter bliver synlige, og således at din raumling kan samles igen til sin originale form, eventuelt med et stykke tråd. Før du skærer i din raumling tegnes en diagrammatisk snittegning i hånden af to af de snitdele, som du forestiller dig vil blive frembragt af dine snit. Vis tydeligt forskellen på hvad der er rum, og hvad der er masse. Når leret er tørret tilstrækkeligt, udføres snittene og snitdelene lægges til tørre. Byg de fem snitdele af din raumling i pap i rigtig skala. Det er din raumlings principper, som skal rekonstrueres ved at forstærke og forenkle betydningsfulde kvaliteter. Brug pappets egenskaber således at det understøtter dine rumlige, strukturelle og konstruktive intentioner. Tænk over materialets stabilitet og styrke, over hvornår du skaber sider og kanter.

Du kan bruge to forskellige typer pap for at skabe forskelle og hierarkier.

Undlad dekorativ brug af materialet og arbejd præcist. Tænk i skitser over mulige papkonstruktioner og begrund i stikord dit valg af konstruktion.

a

Studerendes Navn a tegningssĂŚt b raumling pap d traumling sammensat

b

c

a

b

c

d

Studerendes Navn a raumling ler b raumling pap c raumling gips d tegningssĂŚt

Studerendes Navn

Martin Alexan

ander Meincke

Lauri Mikael Kyro

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA1 Bachelor 1. semester 2015

Semesteropgave Ombygning af havnekontor i Esbjerg

IBT

Institut for Bygningskunst og Teknologi

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst og Teknologi Arkitekturens Anatomi og Fabrikation 1. studieår, 1. semester, 2015

Semesteropgave

AMUNT Nagel Theissen Architekten und Designer / Billede: Filip Dujardin

Introduktion Igennem længere tid har Esbjerg by været afskåret fra havnen. Området vil ændre sig meget de kommende år, b.la. med den nye såkaldte ”Landgang”, en bro der vil knytte byen sammen med havnen.

Ved jeres projekt skal I gå ud fra at der kommer en ekstra gren fra landgangen til området ved kystdirektoratets hus. Udformingen for denne gren er dog ikke del af opgaven.

Esbjerg Kommune ønsker at blive mere attraktiv for (unge) højtuddannede. Til dette formål foreslår vi tre mulige programmer til bygningen på sitet, hvert program skaber en ny identitet for området. I skal vælge ét af programmerne.

Opgaven har fokus på sammenhængen mellem de udadvendte og det indadvendte samt deres forhold til det der er udenfor bygningen.

Opgaven Der skal vælges ét af de følgende programmer: 1. Jyllands mindste hotel: Et minihotel med kun ét værelse. Receptionen fungerer også som kaffebar for forbipasserende. Hotellet indeholder et værelse med badeværelse. Dette hotel har brug for: -Café+reception -Køkken, cirka 30 m2 -Et toilet med forrum -Hotelværelse, inkl. badeværelse, max.20 m2 I alt cirka 90-110 m2 2. Et galleri med et artist in residence-program: Kunstgalleri med plads til gæsteophold for en kunstner, samt et studio/arbejdsplads for kunstneren. Køkken og badeværelset skal servicere både den udadvendte og indadvendte funktion. Dette galleri har brug for: -Galleri: Højloftet med nordlys -Arbejdsrum, i forbindelse med galleriet -Sovested med møblement, max 20 m2 -Køkken -Badeværelse I alt cirka 110-140 m2

Lauri Mikael Kyro

Lauri Mikael Kyro

OMBYGNING AF KUSTDIREKTORATETS HUS I ESBJERG Hulvejen 1 A, Esbjerg

Deler til skitsemodel af eksisterande hus, 1:50

Skitsemodel af eksisterande hus, 1:50

LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG

LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG

Process, 1:50

LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG

Plan, 1:100, original i 1:50

Opstalt syd, 1:100, original i 1:50

Opstalt nord, 1:100, original i 1:50

Opstalt vest, 1:100, original i 1:50

Opstalt øst, 1:100, original i 1:50

Snit, 1:100, original i 1:50

LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG

Model, 1:50

Model, 1:50

Model, 1:50

Kontekstmodel, 1:200

Udsnit af model, 1:50

LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG

LAURI MIKAEL KYRØ | KADK IBT 150357

OMBYGNING AF KYSTDIREKTORATETS HUS I ESBJBERG

Mette Hou a opstalter b plan c snit

A STUDIO

WC/D

SOVRUM

KÖK B

B

VÄST

GALLERI

A

ÖST

NORR/ENTRE

A-A

SÖDER

B-B

Galleri Esbjerg, blyerts på ritfilm

PORTFOLIO : KADK IBT1

Lauri Mikael Kyro

Skala 1:100

ELIN ANNY KARIN FYHR

Norr Söder

PORTFOLIO : KADK IBT1

Väst Öst

ELIN ANNY KARIN FYHR

GALLERI PÅ ESBJERG HAVN PROCES

UNDERSØGELSE

SKITSERING

KONKRETISERING

Galleriet, der tager udgangspunkt i det eksisterende havnekontor, er placeret for enden af byen, over skrænten, inden havnen. Via langgangsbroen sluses man ind i galleriet. Der er direkte adgang til udstillingsrum og atelier fra indslusningen. Kunstneren har fra sit atelier direkte adgang til køkken, værelse og udstillingsrum. De tættere områder i det oprindelige byggeri er blevet ramme for de private faciliteter, mens en mere åben tilbygning er blevet til selve udstillingsrummet. Tætheden i de private rum understreges med et sænket loft, så bygningen får tre loftshøjder – en højde i udstillingsrummet, et lidt lavere kunstneres soveværelse og atelier, samt et endnu lavere i køkkenet og badeværelset. Tætheden af væggene er et resultat af en undersøgelse om, hvorloft i kunstne vidt densitet kan være afgørende for oplevelsen af private og offentlige rum. Hele murstensbygningen fra havnekontoret står tilbage, da udfordringen med at arbejde med den eksisterende form, både dannede et udgangspunkt for processen, men også gør den mere interessant, da det stiller krav og udfordrer æstetisk.

Skærmene, der omkranser galleriet og deler de indre rum op, er både et resultat af en idé om at skabe kroge og nicher i de større rum og et forsøg på at bryde lyset, så der er meget lidt direkte sollys ind i galleriet. To vinduer står næsten uskærmet med den hensigt at åbne op for udsigten ud over havnen.

Lameltaget, der dækker hele galleriets overflade, er lagt i tre retninger, der afspejler bygningens skiftende retninger. Lamellerne over udstillingsrummet er Lamelt vinklet, så sollys fra sydvest holdes ude, mens nordlys stadig lukkes ind. De dybere lameller i atelieret/soveværelse og køkken/badeværelse skal dels hindre solen i at trænge for kraftigt ind i rummet og dels få solens stråler til at reflektere på lamellerne, så der skabes en slags indirekte lys.

b

c

16

Laurids Bager a opstalter b plan c snit

Laurids Reinicke Bager KADK 2016 1. Semester

a opstalt VEST og opstalt SYD 1:100 Opstale Ă˜ST,

Karl Magnus Boasson a situationsmodel b model af havnekontor

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA1 Bachelor 1. semester 2015

Workshop Mursten

IBT

Institut for Bygningskunst og Teknologi