Arkitekturens Anatomi og Fabrikation Bachelor 2. semester 2016
BA2
IBT Institut for Bygningskunst og Teknologi
Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA2 Bachelor 2. semester 2016
VĂŚrkanalyse trapper
IBT
Institut for Bygningskunst og Teknologi
Gl. Strand Arkitektens Navn
Nationalbanken Arne Jacobsen
Daek/trappe 1/100
Trappe Arne Jacobsen
Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA2 Bachelor 2. semester 2016
Workshop metal
IBT
Institut for Bygningskunst og Teknologi
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst og Teknologi Arkitekturens Anatomi og Fabrikation 1. studieår, 2015/2016, 2. semester
Metalopgave - Et lysregulerende element
Formål: Formålet med kurset er at lære at bruge metalværkstederne og lære om metallers egenskaber. Opgaven er desuden en lysopgave samt en øvelse i at løse en mekanisk funktion således at lyset og indeklimaet kan reguleres.
Opgave: Et lysregulerende element – det kan ganske enkelt være et vinduesskodde – styrer og former lyset inde i et rum. Det regulerer også klimaet og hindrer indbliksgener. Med samtidens byggestandarder med højisolerede bygninger og store vinduesflader er det oplagt at regulere lyset i bygninger ifht. solens bevægelse over året og i løbet af dagen. For at gøre opgaven mulig at arbejde med i 1:1 skal det lysregulerende element designes til lysåbningerne på tegnesalen. Vinduerne er enten vestvendte eller østvendte, men i gavlen findes vinduer orienteret mod syd. De lysregulerende elementer kan enten placeres indvendigt eller udvendigt. Elementerne skal kunne justeres således, at de kan regulere lysindfaldet og eller indblik. Til at opnå bevægelsen kan elementerne for eksempel dreje, skyde eller foldes - alternativt kan der være regulerbare åbninger i elementerne, som i for eksempel Jean Nouvels Institut du monde Arabe. Da I arbejder i metal, og metalplade er det nemmeste (og billigste) at arbejde i, er det oplagt at arbejde med perforeringer til at skabe lysvirkninger. Arbejd med geometriske mønstre og gentagelser. Overvej nøje om det er den mekaniske eller lysæstetiske løsning der skal have hovedvægten i jeres lysopgave. Del jer op i grupper på to eller tre. Hver gruppe får et tilskud af maksimal 300 kr til at købe metal i metalværkstedet - dette beløb kan kun bruges til at købe metal materialer. Start med at lave skitser i kraftigt papir. Papir har egenskaber der kan sammenlignes med metalplade, derudover er det hurtigere og billigere at arbejde i end metal. Test papirmodellernes lysvirkning på tegnesalens vinduer. Det kan evt. blive nødvendigt at mørklægge et auditorium for at tage gode billeder af lyset. Skift mellem materialerne, lav flere forsøg i papir og test en udvalgt version i metal, vend tilbage til at arbejde med papirmodeller og test igen i metal osv. Skitser og diskuter i hånd og tegn op i CAD. Hvis der er kapacitet til det, så brug metalværkstedets CNC maskiner - laserskærer til papir og vandskærer til metal. I jeres semesteropgave er det oplagt at arbejde videre på jeres lysstudier og tilpasse de lysregulerende elementer, de kan skaleres, adderes, morphes eller danne grundlag for et helt facadeprincip. Vi arbejder i semesteropgaven i tæt by så det kan også være indbliksregulerende element.
a Ett ljusreglerande element Gruppuppgift: Elin Fyhr, Lauri Mikael Kyrö, Tobias Jørgensen Modellfoto
Ett ljusreglerande element Gruppuppgift: Elin Fyhr, Lauri Mikael Kyrö, Tobias Jørgensen Modellfoto
Elin Fyhr a modelfoto b proces c skitser
b
c
a
b
c
Studerendes Navn a modelfoto b proces c lysforhold
Studerendes Navn a modelfoto b opstalter
Studerendes Navn
Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA2 Bachelor 2. semester 2016
Semesteropgave Boliger pĂĽ Viktoriagade
IBT
Institut for Bygningskunst og Teknologi
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst og Teknologi Arkitekturens Anatomi og Fabrikation 1. studieår, 2015/2016, 2. semester
Semesteropgave top-op - funktionsprogram
Charles de Beistegui Rooftop apartment (Le Corbusier, 1929-31)
Funktionsprogram: Med udgangspunkt og inspiration fra volumenstudier i Rhino vælges et program, som passer til jeres udvalgte bygning. På Rhinokurset har I undersøgt forholdet mellem eksisterende bygning, dens nabobygninger og den kommende tilføjelse, og på den baggrund vælges en af de tre understående programmer. Generelt: Pga. af brandregler må der ikke opholde sig flere end 50 personer i top-op udvidelserne. Afhængig af den valgte bygning vil programmet fylde mellem 150m2 og 250m2 uden udeareal. 1. (Studie-)arbejdsplads Et bibliotek uden bøger eller med en begrænset målrettet kollektion, fx. kun bøger af Søren Kierkegaard. Stedet bruges som læsesale i store biblioteker bliver brugt, et stille sted hvor man kan læse eller skrive i ro. Tænk over, hvordan man vil sidde et sådan sted, netop fordi det er målrettet for individuelt arbejde. Det er på den måde meget anderledes end for eksempel en café. Café besøgende må derfor ikke genere andre brugere. Skal indeholde: -Læsesal -Café -Lille køkken til café cirka 20 m2 -Tagterrasse -Toilet med forrum 2. Viktoriagade forsamlingshus Forsamlingshuset skal både kunne fungere som lokale beboeres samlingssted, hvor de kan lave sociale arrangementer sammen, samt som festlokale, når en beboer har brug for mere plads, end man har i sin egen bolig. Programmet kan suppleres med overnatningsplads for gæster. Overvej da hvordan man får taget hensyn til brugere med forskellige behov. Skal indeholde: -Entré og garderobe -Festlokale (maks. 50 prs) -Køkken -Tagterrasse -Toilet med forrum Kan indeholde: Gæsteværelse 1-2 stk, inkl. bad. Cirka 15 m2 pr. værelse
SITUATIONSPLAN 1:1000
a
Studerendes Navn a materialestudier b 3d model
RENDERINGER b
a
b
c
Studerendes Navn a opstalt b plan c modelfoto
Ett badhus på Viktoriagade 7 Detalj 1:5 Fönsterlucka i badet
a
Ett badhus på Viktoriagade 7 Platsen, Fotomontage
b
c Ett badhus pĂĽ Viktoriagade 7 Modellfoto, sektioner
Elin Fyhrt a vinduesdetalje b facade c modelfoto
Katrine Aastrup
7
Magnus Boasson a planer b modelfoto c situationsplan