BA5

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation Bachelor 5. semester 2015

BA5

IBT Institut for Bygningskunst og Teknologi

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA5 Bachelor 5. semester 2015

VĂŚrkanalyse

IBT

Institut for Bygningskunst og Teknologi

Alvaro Siza School of architecture, Porto 1:200

Tektonisk diagram

Facadegrid understøttet 1:50

B

B

12

00

mm

30°

A A

Facadedetalje snit BB 1:2

Facadedetalje 1:50

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA5 Bachelor 5. semester 2015

Semesterprojekt del og helhed - fortĂŚtning i Esbjerg

IBT

Institut for Bygningskunst og Teknologi

Kontekst

Semesterets arbejde tager udgangspunkt i byen Esbjerg. I opgaven vil de eksisterende forhold i byen være genstandsfelt for en undersøgende analyse og projektudvikling, med fokus på forholdet mellem del og helhed. Den overordnede bymæssige skala og den nære kropslige skala skal studeres og udvikles sideløbende for at samles i forslagsstillende projekter. Esbjerg er valgt grundet byens aktuelle udviklingspotentiale - som et led i en diskussion om de udfordringer, som knytter sig til demografi, centralisering og yderområder. Esbjerg skal i efterårssemestret indflettes i et arkitektonisk felt af spekulationer og diskussioner om fortætning, gensidige relationer, fælleskaber og rumlige kvaliteter.

Esbjerg har været i konstant udvikling og vækst siden den blev anlagt i 1868. Havnen og dens skiftende aktiviteter har frem til i dag været byens omdrejningspunkt - fra fiskeri, olie- og gasudvinding til off-shore-industri. Byen og dens industri har et stadig større fokus på vedvarende energi og betegnes i dag som ”Danmarks Energimetropol”. Erhvervslivet med de højtek-

nologiske virksomheder skaber nye arbejdspladser, der har brug for mere arbejdskraft, og derfor har byen en stor interesse i at tiltrække tilflyttere til byen.

Esbjerg er grundlagt som grid-by (”hippodamisk byplan” ortogonalt net af gader der krydser hinanden i rette vinkler). Den symmetriske byplan, den landskabelige topografi og byens afgrænsning mod havnen har ført til, at byen over tid har spredt sig mod nord og i dag næsten vokset sammen med de tilstødende byer Sædding og Gjesing. Syd for Esbjerg mod Fanø og Mandø ligger vadehavet som i 2014 blev optaget på Unescos lister over verdens kulturarv. Vadehavet samt havnens afgræsning har betydet at Esbjerg ikke i samme udstrækninger har spredt sig mod syd, hvor byen har bevaret en tæt relation til naturen i Ho bugten.

Semesteropgavens fokus rettes mod Esbjergs bymidte og havneområde, som studeres for at opnå forståelse for byens opbygning og sammenhænge. Der indstilles en optik, hvor byen som helhed studeres og undersøges som afsæt for en kvalificeret fortætning af den centrale bymidte. Fortætningen fokuseres på tre udvalgte områder afgrænset

af et felt på 500x500 meter; Havnen, Banegården, Bymidten. (se kortmateriale). Opgaven besvares dels i bordgruppe af fire studerende og dels individuelt.

Hver bordgruppe arbejder med ét af de 3 udvalgte områder, hvor relationer og fællesskaber undersøges inden for det udvalgte felt, med diskussion af forholdet mellem del og helhed – mellem feltet og byen.

Grupperne afsøger, gennem analyser af stedbundne kvaliteter, et til flere byggefelter inden for deres tildelte områder.

Del og helhed

I takt med Esbjergs erhvervsudvikling, har byen også markerets sig som centralt uddannelsesområde for Region Syddanmark. I 1972 åbnede det første universitetscenter og i dag findes der i Esbjerg universitetsby flere videregående uddannelser og forskningsmiljøer.

Bl.a. har Syddansk Universitet og Aalborg universitet afdelinger i byen. Der er omkring 6500 studerende i byen – hvilket udgør en forholdsmæssig stor andel af byens indbyggere. Størstedelen af de nuværende uddannelser er placeret i byens nordligste del i Studiebyen

Esbjerg. Det er Kommunens målsætning at Esbjerg i fremtiden skal tiltrække flere uddannelser og blive en attraktiv studieby, dette bl.a. ved at skabe aktive studiemiljøer i bymidten. (Info fra Esbjerg Byplan 2015). I semesteropgaven undersøges muligheden for at fortætte Esbjergs eksisterende bystruktur, ved at etablere en offentlig uddannelsesinstitution i den bymæssige kerne og studere hvilke potentialer det har for byen. I bymidten/ havneområdet skal der etableres et satellitfakultet koblet til DTU i København for bio- og energistudier med kapacitet til 800 studerende. Fakultetet etableres i Esbjerg for at være tæt på erhvervsliv, der beskæftiger sig med energi, samt tæt på vadehavets unikke biologi og energimæssige potentialer.

Programmet består af flere dele, som tilsammen skal udgøre helheden. Der arbejdes med et fast defineret program i form af et universitetsfakultet, som skal kobles med et supplerende program, der henvender sig til den bynære kontekst.

Hver studerende i en fire-mandsgruppe skal udvikle og programmere en specifik del af universitet; Media- / bibliotek, læ-

sesal, kantine eller auditorium i kobling til et selvvalgt program med særligt fokus på relationen til byen. Udviklingen af programmet sker gennem eksperimenter og forhandling studerende imellem, hvor relationer, slægtsskab og fællesskab undersøges. Det er op til den enkelte gruppe at beslutte, i hvor høj grad projektet udvikles som ét samlet projekt, eller om projektet består af individuelle/adskilte enheder, som relaterer til hinanden på forskellig vis.

Det selvvalgte og supplerende program kan udvikles individuelt, i par eller i gruppen. Programmet udfordres under feltarbejdet i Esbjerg af forskellige oplæg/foredrag af forskellige aktører; bl.a. kommunen, havnen, center for landdistrikter, vadehavscenteret, energi/turisme mm.

For at forstå universitetet som program besøges universitetsbyen i Esbjerg. Derudover studeres udvalgte værker i relation til programmet, dels for at kvalificere de programmatiske besvarelser og dels for at udvikle projektets tektoniske grundlag. Fakultetet med supplerende program gestaltes i relation til udviklingspotentialet for de tre udvalgte områder og for byen som helhed.

TSEMODELLER

EMODELLER

SKITSEMODELLER

SKITSEMODELLER

Snit BB 1:200

B

B

C

A

A

C 1. plan 1:200

Snit AA 1:200

Snit CC 1:200

Studerendes Navn a modelfoto b tegningssĂŚt c modelfoto d aksonometri

Line Sejr a model udsnit b skitse c skitse d opstalter, planer

Simen Sorthe a model b model c model

1:100 opstalt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Plan 1:100

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

1:200. Plan 0

1:200. Oppstalt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Campus Esbjerg

Campus Jerne

1 måned

1 dag

1 time

Campus Bymidte

1 uge

D

A

C

B

C D

Strategi grundlag Med stigende vækst og et voksende behov for kvalificeret arbejdskraft, vil Esbjerg profilere sig som uddannelsesby i løbet af de kommende år

gennem en udvidelse af campusområder og fakulteter organiseret i henholdsvis i Campus Esbjerg, -Jerne og –Midtbyen.

Vi vil beskæftige os med det felt, der spænder over, hvad vi anser for bymidten. I den forbindelse styrkes allerede eksisterende kvaliteter i området.

Programmatisk knytter vi vores programmer til den eksisterende by og fortætter og styrker bymidtens

densitet og liv til fordel for byen som helhed. Strategien skal bevirke, at bylivet spredes fra den fortættede bymidte til resten af byen, som forstærkes heraf.

Menneskers bevægelse i byen kan beskrives ved en analogisk sammenligning med sortsol-fænomenet, som skaber fortætninger af fugle, der hvor der er særlig interesse. Fuglene bevæger sig organisk på baggrund af en ensartet analyse af en række parametre og kvaliteter – vores undersøgelse skal afdække kvaliteterne i byen og styrke dem til fordel for bylivet.

Som et led i undersøgelsen om fortætning af individer belyses byens bevægelsesmønstre og hastigheder, i kontrasten mellem byens ortogonale gridstruktur, som indbyder til en højere hastighed end de lave åbne karreers mulige diagonale ruter til en langsommere bevægelse gennem byen.

A

Vi vil gennem anskuelsen af byens felter undersøge den nuværende densitet dels i form af det bebyggede rum og dels i form af den menneskelige fortætning. Ud fra disse parametre vil vi placere vores programmer med en forståelse for konteksten, kvaliteterne, de studerende og de øvrige brugeres behov. En del af vores strategi vil derfor være at skabe muligheder for brug, møde- og opholdssteder, som henvender sig til gadelivet i de angivne felter, der med fordel vil skabe oplevelsesmuligheder for esbjergenserne i byen. Gennem dette greb ønsker vi at styrke sammenhængen mellem de enkelte fakulteter og byen.

Fakulteterne skal gennem deres dobbeltprogram henvende sig til de studerende, såvel som byens øvrige beboere og brugere. Yderligere vil vi skabe et reelt grønt åndehul i byen, der indbyder til ophold og brug, ved at parkens areal forøges og breder sig gennem de tilstødende karreer. Parken vil koble fakultets bygningerne samt ruterne mellem

B

disse og byens eksisterende elementer. Fakultetsprogrammet og dobbeltprogrammet er sammensat på følgende måde, der knytter sig dels til et eksisterende element i byen med særlig kvalitet og dels til en sansning af Esbjerg: A. Synssansen - bibliotek samt planetarium i forbindelse med byens centrale park og de omkring liggende uddannelsesinstitutioner.

B. Høresansen - læsesal samt havnecenter i forbindelse med Torvegade.

C. Smagssansen - kantine samt midlertidige studie- og forskerboliger i forbindelse med byens tov og Hotel Britannia D. Følesansen - auditorium samt eksperimentarium i forbindelse med byen centrale park og kirkeplads.

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Studerendes Navn a billedtekst b tekst til billede c billedtekt

Alfa_005

SNITT 1:200

Alfa-Romeo 164 1:30 L: 4.665 B: 1.760

Alfa_005

Alfa-Romeo 164 1:30 L: 4.665 B: 1.760

H: 1.390 R: 2.660

H: 1.390 R: 2.660

H: 1.390 R: 2.660

Alfa-Romeo 164 1:30 L: 4.665 B: 1.760

WC

Alfa_005

danmarksgade

kantine

kjøkken

utstilling

kafe

skolegade

PLAN 1:100