Learning By Going – The importance of studying in the field

Architecture’s Anatomy & Fabrication

LEARNING The importance of studying in the field

BY 127 architecture students go to Morocco

GOING The Royal Academy of Fine Arts 2017

Architecture’s Anatomy & Fabrication

LEARNING The importance of studying in the field

BY 127 architecture students go to Morocco

GOING The Royal Academy of Fine Arts 2017

7

13 16

18

24 26 28

33

39 46 72

76 78 106 113

117 132 162

166 170

Prolog af lektor Nini Leimand

Læringsmål

Arkitektonisk undervisningsmetode af adjunkt Sara Wille-Jørgensen Et fælles arkiv af lektor Marianne Ingvartsen

Kulturel udveksling

Samarbejdsaftale mellem KADK og arkitekskolen i Rabat

Forberedelse

Deltagerliste Metoder til kortlægning og opmåling Tidsplan og program

Fælles besvarelser Tramopgave

Studieprojekter BA1 Indenfor og udenfor Opmåling af plads Serial visions

Studieprojekter BA2

Et spisehus i Rabat Landskabsopmåling Sideblik i Fez Markedets anatomi og fabrikation

Studieprojekter BA3

En idé - et objektiv, et kort, en tegning Et sted for handel Et byggemarked til Akkari, program for semesterprojekt

Perspektiv

Det danske konsulat i Marokko af Margret Matthiasdottir Arabisk arkitektur idag af Simon Ingvartsen

Prolog

6

Learning by Going En fælles indsats

Hvert 3. år tager vi til en by i Danmark.

Hvert 3. år tager vi til en by i et europæisk land. Hvert 3. år tager vi til en by i et ikkeeuropæisk land. Feltarbejdet er det årlige startskud på programundervisningen på Arkitekturens Anatomi & Fabrikation. Det finder sted i uge 43 som ligger i forlængelse af den undervisningsfri Efterårsferie. Det betyder at de studerende har mulighed for at tage til destinationen ugen inden og tilnærme sig kulturen og stedet i deres eget tempo og ud fra egne interesser.

Ideelt set burde man være meget længere end 1-2 uger på stedet, men der er også noget didaktisk interessant i den intensitet der opstår når så stort et hold af arkitektstuderende på så kort tid af alle kræfter forsøger at indfange stedets særlige livsformer og atmosfære ved hjælp af alskens repræsentationsformer, for straks efter hjemkomsten på KADK at oprette den fremmede kontekst på tegnesalen.

Fik man nu det hele eller i hvert fald det vigtigste med hjem? Hvis ikke, hvem mon så fik noteret sig dette eller hint som pludselig står frem som et afgørende aspekt for den enkelte studerendes egen produktion? En ca. tre uger efter det egentlige feltarbejde mødes hele bachelor programmet til et fælles symposium hvor årgangene på skift fremlægger deres registreringer, igangværende programmering og første spæde ’kast’ i retning af en forslagsstillelse.

Det er en skelsættende dag for både studerende og undervisere. Alle har en indlysende interesse I at få kendskab til og diskutere det, der er bragt med hjem fra felten.

Feltarbejdets kontekst danner rammen om efterårssemesteret. I foråret arbejder vi med 3 forskellige kontekster i

et essay af lektor Nini Leimand

Københavnsområdet. Hvor skal vi tage hen på feltarbejde næste gang? Det er et spørgsmål der allerede melder sig når vi alle i lærergruppen samles til fællesmiddag i felten. Som regel har vi kun ét døgns overlapning mellem det lærerhold der skyder feltarbejdet i gang første dag og så den anden halvdel der midtvejs tager over.

Nini Leimand er programleder på bachelorprogrammet AAF og har desuden en phd i blokmurens arkitektoniske potentiale.

Der er ganske mange kriterier der skal være opfyldt når vi vælger den næste by som mål for vores feltarbejde; transporten t/r må max koste 3.500 kr eftersom feltarbejdet er obligatorisk, der skal være minimum ét relevant og inspirerende problemfelt pr årgang vi kan tage fat i, klimaet skal være tilstrækkelig mildt til at man kan måle op og registrere udendørs, vi skal have adgang til en art tegnesal med minimum 50 borde og stole, hvor alle 140 studerende kan arbejde på skift og lærerne kan vejlede, det må ikke være for turistet for så orker de lokale ikke at gå i dialog med de studerende, politisk stabilitet og nogenlunde sikkerhed og til slut men ikke mindst skal byen kunne byde på en håndfuld vidunderlige bygninger man kan lære af.

Som regel er vi først rede til at tage beslutningen i det tidlige forår. Således tog vi i april 2016 kontakt til tidligere ambassadør i Marokko fra 2007 til 2010 Anne-Marie Esper Larsen som har en datter der studerer på vores program.

Planlægningsgruppen bestående af de årgangsansvarlige Johannes Schotanus, Anders Krogdal Nielsen, Ida Emilie Henriksen og jeg skypede med hende fra hendes daværende FN kontor i Bosnien. Anne-Marie var imponerende god til at forstå vores ret vævende hensigtserklæringer om, hvad det var for nogle problematikker vi søgte efter og

7

dermed hvilken slags kontekst i Marokko vi burde vælge. Marrakesh blev hurtigt fejet af bordet som værende et alt for turistet sted og stødt og roligt argumenterede AnneMarie overbevisende for kvaliteterne ved at slå ring om hovedstaden Rabat.

Der er stort set ingen turister i Rabat og man kan få lov at gå helt i fred uden at blive opfordret til konstant at købe.

Man føler sig bestemt velkommen men betragtes ikke som en interessant kunde.

Der er et inciterende hverdagsliv i denne hovedstad som fortsætter helt uantastet af 160 nordiske arkitektstuderende og lærere fra eller til! Den nuværende Ambassadør i Rabat Jørgen Molde anbefalede os at tage kontakt til arkitekt El Montacir Bensaid, tidligere rektor for Arkitektskolen i Rabat Ecole Nationale d’Architecture ENA fra 2005 til 2013. El Montacir meldte tilbage – på dansk! - at han meget gerne ville mødes med os så snart vi ankom på vores researchtur til Rabat den 6.-8. juni.

El Montacir viste sig at være uddannet fra Århus Arkitektskole i 1977! Han taler flydende dansk og er et ualmindelig generøst og vidende menneske. Så heldig har man sjældent lov til at være; at få en så enestående kontakt til en person der er dybt forankret fagligt, forsknings- og undervisningsmæssigt i den egn man har kastet sin interesse over og med hvem man oven i købet kan kommunikere med på sit eget modersmål.

El Montacir tog os med ud til Arkitektskolen og viste os rundt på campus som først blev grundlagt i 1981. Vi fik forelagt gamle korttegninger over Rabat på skolens tegningsarkiv og bibliotek som han i sin tid som rektor brugte mange kræfter på at få etableret. I forbindelse med et feltarbejde

8

er det uhyre vigtigt at få etableret gode kontakter i god tid inden man møder med 127 studerende og 20 undervisere! På ENA blev vi således introduceret til forskere, undervisere og dele af administrationen og fik lavet aftaler om at vi fik stillet et par tegnesale til rådighed i forbindelse med feltarbejdet. Desuden fik vi udarbejdet en samarbejdsaftale som også i fremtiden kunne sikre et samarbejde med KADK og ENA. Den nuværende rektor Dr Hassan Radoine mødte vi først på førstedagen af det egentlige feltarbejde, hvor han tog imod os lærere og dernæst et auditorie fuld af alle vores forventningsfulde bachelorstuderende samt 12 marokkanske studerende som havde meldt sig til at bidrage til den første registreringsopgave på tværs af de tre årgange. I grupper på 6-7 studerende blev de sendt ud i Rabat med udgangspunkt i hver deres tramstoppested på henholdsvis den røde og den blå linje.

Samme aften efter mørkets frembrud mødtes vi atter på ENA i vandrehallen hvor de 22 grupper fremlagde deres observationer i lommelygtens skær.

Derefter var programmet rettet mere specifikt mod hver af årgangene i form af registrering af semesteropgavens kontekst, opmålingsopgaver, mindre værkanalyser, indkredsning af program osv. Midt i forløbet mødtes hele forsamlingen igen på Université Mohammed V à Rabat.

Her havde den danske ambassades medarbejder for ‘Det Arabiske Initiativ’ Reda Bajoudi (Udenrigsministeriets samarbejdsprogram mellem Danmark og de arabiske lande(DAPP)) arrangeret et seminar for os. Efter Ambassadør Moldes velkomst præsenterede 3 studerende fra hver deres semester opgaveformuleringens indhold samt deres igangværende

arbejdsproces. Dernæst var der tre oplæg om det politiske system i Marokko1, om NGO organisationens arbejde og unges udfordringer i Marokko2 og til slut om arbejdet med kvinders rettigheder og udfordringer i Marokko. Et par dage senere tog vi to busfulde til Fès, hvor vi alle fik et overvældende indtryk af hvordan en Marokkansk kongeby så ud før landet blev et fransk protektorat i 1912. En labyrintisk medina med Kasbah bag bymure og byporte, fondouks4, Mellahen5, Medersaer6 osv. Eventyrlige bygningstypologier i én stor sammenvokset bystruktur. Det er arkitektur uden arkitekter når det er allerbedst!

Feltarbejdet er en studieform jeg fra den første etablering af bachelorprogrammet Arkitekturens Anatomi & Fabrikation i 2014 har ønsket at viderebringe, stærkt inspireret af Marianne Ingvartsens studieafdeling 2, som jeg aldrig selv har været en del af som studerende eller underviser, men hvis metode og studiearbejder jeg længe har været inspireret af.

Nabila Mounib, Generalsekretær for partiet Parti Socialiste Unifié (PSU).

Organisation Marocaine des Jeunes Décideurs (OMJD).

3 Réseau des Femmes Marocaines pour le Mentoring et le Networking (RFMN) og Association Démocratique des Femmes au Maroc (ADFM).

4 Fondouks er gamle karavanehoteller, som idag mest fungerer som værksteder.

5 Tidligere jødiske kvarter i Medinaen.

6 Koranskoler, 1 2

9

Læringsmål

12

Feltarbejde En arkitektfaglig undervisningsmetode

Når bachelorprogrammet Arkitekturens Anatomi og Fabrikation forlader København for at tage studere i en anden by - om det er Esbjerg eller Rabat eller et andet sted - så er det med ambitionen om at skabe både en kollektiv og individuel fortståelse for en given kontekst, et ukent sted. Når man flytter sig fra sine vante rammer vil man opleve at der ofte opstår en høj grad af åbenhed og nysgerrighed overfor dette nye sted. For en kort periode er hverdagen skiftet ud med nye omgivelser. Begrebet feltarbejde er oprindeligt lånt fra samfundvidenskabens verden. Udfra en antropologisk forståelse indebærer feltarbejde grundig observation, dokumentation og analyse.

Når man taler om feltarbejde som en del af undervisningen i arkitektur afviger denne definition dog lidt. Her er det primære fokus udviklingen af en arkitektonisk forslagsstillelse i form af et fysisk indgreb hvorved man som studerende bliver klogere på et sted, et rum og dets forhold.

tekst af adjunkt Sara Wille Jørgensen

De studerendes egne oplevelser af byen såvel som lærernes bliver løbende anskueliggjort og udfordret både under feltarbejdet og når gruppen rykker tilbage til København. Her genopstår stedet på tegnebordene når de studerende rekonstruerer deres site i model og foretager en fysisk oversættelse af den indsamlede viden. I denne oversættelse opstår der mulighed for at hver enkelt studerende yderligere kan pege deres materiale i en særlig retning.

Sara Wille Jørgensen arbejder som arkitekt og fungerer som underviser på AAF.

I formgivningsprocessen er det vigtigt for en arkitekt hurtigt at kunne sætte sig ind i programmets begrænsninger, bygherrens ønsker samt den givne rumlige kontekst.

Feltarbejdet styrker de studerendes evne til at forstå et sted og formulere en arkitektonisk intention igennem udarbejdelsen af et fysisk forslag.

At lagre ny viden om et fremmed sted og en fremmed kultur ved at producere tegninger og modeller bliver det primære fremaddrivende redskab for selve arkitekturundervisningens metode. Det er ikke målet at nå at lære alt om det nye sted men derimod at kunne identificere og udpege en personlig interesse eller et særligt fokus der kan danne grundlag for det videre studie og for den afsluttende semesteropgave. Der kan være tale om temaer som f.eks. hvordan en specifik byggeteknik bruges, den måde hvorpå bygninger er organiseret i forhold til særlige klimatiske forhold eller hvordan de lokale benytter det offentlige rum.

13

14

15

Et fælles arkiv Feltarbejdet som didaktisk ramme

”At rejse er at leve” har en kendt dansker udtalt. Nogle er rejst ud for at opdage verden, erobre nye kontinenter, eller som sønderjyden Carsten Niebuhr for at opleve og kortlægge egne af jorden, som ikke var udforsket tidligere. Steder hvor man kunne forvente, at en udforskning af skikke, klædedragt, arkitektur, samfundsforhold og økonomi samt ressourcer og naturområders egenskaber og botaniske og zoologiske diversitet ville frembringe ny viden inden for flere områder såvel kunstneriske som humanistiske og naturvidenskabelige.

Det kongelige danske Kunstakademi har gennem historien brugt rejser som en vigtig øjenåbnende inspiration i det kunstneriske arbejde. Danske kunstnere har igennem tiderne søgt inspiration gennem rejser til andre egne af verden. Der er skabt kunstnerkolonier dannet af kunstnere, som sammen søgte en særlig inspiration som nye steder og internationale påvirkninger fra kolleger kunne give. Billedkunstnerne drog i 1800-tallet til Rom, til andre tider har Paris og New York tiltrukket kunstnere indenfor mange kunstarter, og der er herigennem opstået nye kunstneriske udtryk på tværs af nationaliteter fjernt fra hjemlige normsættende standarder og sædvaner.

At rejse har mange forskellige formål.

Man kan lade sig inspirere ved at forlade sin dagligdag og daglige rutiner, man kan lade sig inspirere af samvær med andre mennesker i andre kulturelle og klimatiske omgivelser. At studere på rejse er at fordybe sig i en by eller egn.

Rejsens resultater kan være med til at udvikle nye tematikker og ideer ved studier af de fysiske lag, der er resultat af den geografiske beliggenhed, af klimaet, topografien, de geologiske forekomster, ressourcer og materialeanvendelsen.

16

Der kan også udvikles nye arkitektoniske ideer gennem studier af den lokalt skabte arkitektur og beboernes livsformer. På Kunstakademiets Arkitektskole har rejsen som en del af uddannelsens kunstneriske sigte været en fundamental aktivitet. Vi har i Danmark været bevidste om at vi som et mindre og beskedent kulturområde må konfrontere os med andre nationers og kulturers arkitektoniske og kunstneriske frembringelser både historisk og nutidigt.

Dette har betydet at studierejsen som aktivitet tidligere indgik som et obligatorisk uddannelseselement.

Da jeg i 1965 begyndte min uddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole var rejseaktiviteterne varetaget af en af skolens afdelinger for tegning, opmåling, og arkitekturhistorisk forskning der etablerede en rejse i Danmark på første år i uddannelsen, en rejse i Norden på andet år og en rejse på tredje eller fjerde studieår til et land i et kontinent uden for Europa.

Således introduceredes jeg til bygningsog landskabsstudier gennem opmåling i Fåborg og Fjellebro Hovedgård, til by- og bygningstypologier på Gotland gennem studier af Visby og træhusbebyggelser i Gotlands fiskerhusbebyggelser og kulturhistoriske monumenter og enestående bygningsværker i flere af Tyrkiets historiske kulturområder. Sådan er det ikke i dag og rejsemål til destinationer over hele verden er optimeret og åbne for alle mennesker.

Studerende anvender studiepauser til at udforske verden i længere perioder og der arrangeres i løbet af studiet rejser til ny og gammel arkitektur betalt af studerende selv. Inden iværksættelsen af feltarbejdet som fundament for studieårets opgaver eksperimenterede min afdeling med forskellige rejseformer for flere grupper af

artikel af lektor Marianne Ingvartsen Marianne Ingvartsen har tidligere haft egen praksis samt fungeret som leder for studieafeling 2 i over 15 år.

studerende på forskellige årgange. Korte eller længerevarende rejser til arkitektonisk interessante bygninger, og byer i Europa for grupper eller årgange af studerende med et præcist defineret sigte og fokus og udvekslingsrejser i samarbejde med arkitektskoler i andre lande. Budgetterne for disse rejser var belastende for afdelingen og den studiemæssige effekt begrænset til grupper af deltagende studerende og lærere. Dette observerede jeg som leder fra 1999-2014 af studieafdeling 2 og besluttede at rejseaktiviteten skulle formes som et feltarbejde, der skulle danne emnemæssig baggrund og vidensgrundlag for årets studier på samtlige årgange. Det formuleredes som et feltarbejde forstået som en to-ugers obligatorisk rejse til en storby i Europa med et forberedende programmeret forløb.

byernes transformation og beboelse i videste forstand. Det har været vigtigt at skabe en forståelig og inspirerende sammenhæng mellem feltstudierne og undervisningens idé, metode og indhold.

Kurset introducerede via forelæsninger, film, kortmateriale og litteratur til byen, dens kultur, historie og samfundsforhold og samtidig stilledes opgaver som fordrede en stillingtagen fra de studerende og udfordrede forestillingsevnen. Opgaverne på de forskellige studietrin var tilpasset de studerendes niveau. Der krævedes kunstneriske udsagn, som samtidigt pegede frem mod egne studiemæssige interesser på rejsen. I perioden fra 20042014 har rejsemålene været Athen, Istanbul, Porto, Palermo, Lissabon, Sarajevo, Valletta, Granada, Berlin og Istanbul. Der etableredes hvert år et fælles referencegrundlag for alle studerende og undervisere. Feltarbejdet som metode blev udviklet sammen med et arbejdsfelt defineret af forholdet mellem byen og kroppens skala. Målet var at uddanne arkitekter med særlige kompetencer for idéudvikling og projekter baseret på

Efter rejsen bearbejdes og konsolideres arbejdet i felten således at det fremtræder præcist og er ordnet på en måde så det kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af skoleåret. Det har været obligatorisk for de studerende at deltage i denne indledning til studieåret og at projektarbejdet herefter tager afsæt i feltarbejdets opdagelser enten i det efterfølgende semester eller som grundlag for hele studieåret. Alle undervisere deltager desuden i arbejdet med intensiv undervisning i felten. På denne måde bliver 150 personers indsigt og oparbejdelse af ideer og viden en basis for faglig udveksling mellem alle deltagere.

Resultaterne ved afgange har været selvprogrammerede opgaver med afsæt i feltarbejdet, hvilket har resulteret i et meget højt niveau og været overraskende nyskabende såvel kunstnerisk som indholdsmæssigt.

Første fase i studieåret er et forberedende projektforløb inkluderende en stillet opgave, hvis løsning giver hver enkelt studerende et klart afsæt til mødet med udvalgte elementer og steder i byen. Anden fase er selve arbejdet i felten opdelt i to spor. Et undersøgende, der leder efter en bærende programmatisk idé og et personligt fokus og tema. Projektet vil have konkret lokalitet og problemstilling hentet fra feltstudiet.

Det fordres at de undersøgende studier og den valgte lokalitet formidles i et præcist udført tegnings- og modelarbejde, der kan præsenteres og kritiseres undervejs.

17

Kulturel udveksling

18

GENERAL CULTURAL AND SCIENTIFIC CO-OPERATION AGREEMENT between Institute of Architecture and Technology IBT and THE NATIONAL SCHOOL OF ARCHITECTURE RABAT (MOROCCO) Institute of Architecture and Technology IBT, having its principal office at KADK The Royal Danish Academy og Fine Arts School of Architecture, herein represented by Nini Leimand, head of the Bachelorprogram Architecture’s Anatomy and Fabrication (AAF) and THE NATIONAL SCHOOL OF ARCHITECTURE RABAT (MOROCCO) located in Avenue Allal Al Fassi Madinat Al Irfane- Rabat Instituts, herein represented by its Director Dr Hassan Radoine, regarding the development of cultural and scientific cooperation as being of mutual benefit, and desiring to strengthen such cooperation, agree on the following:

Article 1 GENERAL PROVISIONS Scientific and educational cooperation shall be pursued in areas of mutual interest, on a basis of equality and reciprocity.

Article 2 FORMS OF CO-OPERATION The following forms of co-operation may be pursued: a) exchange of faculty and staff members, graduate and undergraduate students; b) joint implementation of research projects; c) exchange of documentation, scientific information and publications; d) interaction through meetings, seminars. Development of joint courses.

Et uddrag af den forudindgåede samarbejdsaftale mellem Ecole Nationale d’Architecture (ENA) og Kunstakademiets Arkitektskole. ENA har eksisteret siden 1981 med afdelinger i både Rabat, Marrakech og Tetouan.

19

Modsatte side: Rektor Dr. Hassan Radione byder velkommen og taler om vigtigheden af at møde andre bygningskulture. Denne side: Den ene halvdel af lærerkollegiet som skød feltarbejdet igang. Fra venstre: Johannes Schotanus Matin Winther, Sara Wille-Jørgensen, Emilie Henriksen, Kalle Jørgensen, Poul Højlund, Nini Leimand, Sebastian Skovsted, Anders Krogdal, Karen Gamborg

20

21

Forberedelse

22

23

Anders Fjorden Brubak Andreas Strassel Anna Fogh Anna-Therese Olrik Anne Louise Bjerre Asger Højlund Olsen Birgit Fløystad Bjørn Lysgaard Pløger Caroline Skydt Kristensen Christine Ertbøll Christoffer Bo Haaning Christoffer Lund Frandsen Christopher Peter Storm Lyngs David Kærlund Nielsen David Oscar Harlang Elizabeth Dujoux Olsen Emma Ingrid Lovisa Grynge Evelin Flnk Fanny Almroth Gustav Engedal Bjerre Halfdan Wegge Hanna Kiste Ida Linnea Magnusson Ida Marie Paaske Bühring Ilse Kempf Janne Vinther Klausen Jens Ugelstad Aas Jonas Sarantaris Jonatan Møller Larsen Josefine Mathea Rying Karen Norheim Ask Karoline Kjerkegaard Kristensen Kim Ly Live Helgestad Magnus Nilsson Malene Grimsgaard Loe Mariam Ziad Choheiber Marie Harris Barfod Marie Skaarseth Rørvik Mathilde Kerma Ekholm Wallevik Pernille Julie Elisabeth Sørensen Robin Hjortshøj Sørensen Rune Tharaldsen Selma Sandbu Simon Barton Palmvig Mc Nair Simon Hagerup Jensen Thale Haverkamp Thea Ringmann Madsen Torjus Tenge Ulrik Wigenstad Jakob Malte Miland-Samuelsen Mathilde Toft Fjelldal Amalie Sofie Hammer Boe Anders Munthe Asger Hjorth

24

Astrid Lykke Nielsen Cassandra Salehi Hammerstad Cathrine Harriet Christiansen Christian Nygaard Schmidt Elin Fyhr Henrietta Louise Erlandsson Henrik Gjerstad Jesper Lunde Rasmussen Joannes Brynolfsson Lamhauge Johannes Lassen Platz Jonas Rask Kalmar Hansen Julie Andrea Bay Johansen Kamila Loba Karl Magnus Boasson Kaspar Sando Katrine Aastrup Pedersen Kristoffer Eriksen Gresseth Kristoffer Koefoed-Hansen Lauri Mikael Kyrø Laurids Reinicke Bager Lukas Lewis Junkel Maiken Fiona Olivia Pedersen Malte Ottosson Markus Moen von Krogh Martin Alexander Viggo Meincke Mikkel Sætre Lunde Morten Bjørn Jørgensen Nikita Gusevs Nina Othel-Jacobsen Oliver Lykke Methmann Olivia Carina Nygaard-Nielsen Philip Box Philip Dam Lütken Sofie Emilie Boye Kjær Søren Tobias Jørgensen Tuva Bø Lyng Victoria Karlo Thomsen Cecilie Olivia Esper Larsen Mai Skov Madsen Malte Emil Harrig Anton Olof Malte Ling Emilie Elmer Land Jensen Ida Bay Rask Christian Kamp Iversen Agnes Greta Kristina Åkerblad Alma Bangsgaard Svendsen Anders Aastrup Rasmussen Anna Jo Banke Annika Klæmintsdottir Olsen Ao Tan Ask Aune Asta Fanney Jonsdottir Christina Louisa Ahm Randers Daniel SKåland Knutsen David Een Sture

Emma Laure Koninckx Gabriella Arrland Guro Sollien Tyse Isa Gry Lilly Draiby Jesper Vallebo von Staffeldt Jonas Swienty Andresen Josefin Arestav Julie Mikkelsen Kristi Alma Nygaard Aspen Leonora Krag Lykke Østerby Arnfred Magnus Hestnes Strøm Martin Lykke Raunkjær Mia Baltzer Nielsen Mikkel Brask-Nilsen Malm Mikkel Breien Haugen Nicolai Duckert Perrild Nicolas Hagos Nilaus Maltha Müller Pontus Alexander Alexandersson Simon Schmidt Sixten Juel Ditlefsen Tine Storgaard Remfeldt Vitus Karsten Bjerre Alioune Diop Filip Heim Michelle Sabine Malling Mads Hesselhøj Pedersen Anna Elizabeth Rosendahl Morten Ryborg-Larsen Jonathan Pihl Petersen Karolina Werling Tanya Gudmestad Lovisa Swärd Matilde Hørlyk Svendsen

25

1 2

3

4

5

26

6

7

8

9

Redskaber til registrering 1 2 3 4 5 6 7 8 9

fotografi opmĂĽling kortmateriale situationsmodel plan snit opstalt model aksonometri skitse tegningscollage

27

mandag

tirsdag

1. år opmåling/registrering

i medinanen

2. år opmåling på stranden

3. år undersøgelse af

handelsformer

alle “take the tram”

fredag lørdag

1. år

gruppearbejde udvalgt bygning

gruppearbejde udvalgt bygning

2. år

markedsstudier

markedsstudier

3. år

registrering på site

registrering på site

alle

28

onsdag opmåling/registrering i medinanen opmåling på stranden

undersøgelse af handelsformer

torsdag

ekskursion til Fez

søndag gruppearbejde udvalgt bygning markedsstudier

registrering på site individuelle studier uden program

29

Emilie

Ole

Johannes

Jan

Sebastian

Niels

Kristian

Sidse

Helle

Kalle

Daniel

Søren

Poul

Karen

Nini

30

Jan Jan

Morten Morten

Sidse Sidse

Martin Martin

Søren Søren

Rikke Rikke

31

FĂŚllesopgave

32

TAKE THE TRAM

MOVES & FINDINGS

A collective cross section through the urban wilderness of Rabat and Salé

Follow a passenger to his/her destination

describe a significant topographical feature

Wander Wander&&getgetlost lost Light

note notehow howyou yougot gotback back Capture 3 colours

˜

Perceive Perceivethethelandscape landscape describea asignificant topographical topographicalfeature Finddescribe and describesignificant the dominant buildingfeature typology - and the ones that stick out from the crowd Light Light Capture Capture3 3colours colours Take a portrait of a person

Find Findand anddescribe describe thethedominant dominantbuilding buildingtypology typology of the tram stop - and - andthetheones onesthat thatstick stickout outfrom fromthethecrowd crowd

BR

A

Consider Considerand andquestion questionwhat whatyou youdo, do,why whyand andhow. how.

Discuss Discussit itininthe thegroup. group.

note how you got back

Touch Touchthetheskin skinofofbuildings, buildings,pavements pavementsand andvegetation vegetation collect collect3 3surface surfacetextures textures Perceive the landscape

&F

Take Take the theTram Tram isisabout about engaging, engaging, collecting collecting and The postcards starts out as a white sheets andand will finding findinga a way way into intothe thecity city ofofRabat Rabat&&Sale Sale ininthe the develop into numerous interconnected studies. format format ofofcollect the thepostcard. postcard.

You will register and different kinds of information, observations, registrations, conditions The Thepostcards postcardsstarts starts out outasasa awhite whitesheets sheetsand andwill will and atmospheres. develop developinto intonumerous numerousinterconnected interconnectedstudies. studies.

You You will willregister register and collect differenttramstop. kinds kindsofof Each group startingand outcollect from adifferent certain information, information,observations, observations,registrations, registrations,conditions conditions and andatmospheres. atmospheres.

Consider and question what you do, why and how.

Discuss it in the group.

Each Eachgroup groupstarting startingout outfrom froma acertain certaintramstop. tramstop.

collect 3 surface textures

Objects Objectsholds holdsinformation information Wander & get lost

collect collectand anddescribe describeartifacts artifacts

K

Take the Tram is about engaging, collecting and AAone-day one-day workshop workshop forall allstudents students from from finding a way into the cityfor of Rabat & Sale in the 1st, 1st,2nd 2nd and 3rd 3rdyear. year. format of and the postcard.

AD

1st, 2nd and 3rd year.

Objects holds information

collect and describe artifacts

Follow Followa apassenger passengertotohis/her his/herdestination destination draw drawa amap map Touch the skin of buildings, pavements and vegetation

˜

AAcollective collectivecross crosssection sectionthrough throughthe theurban urban wilderness wilderness of of Rabat Rabat and and Salé Salé A one-day workshop for all students from

draw map MOVES FINDINGS MOVES &&aFINDINGS

IC A TIO N K Take Takea aportrait portrait

ofofa aperson person ofofthe thetram tramstop stop

˜

TAKE TAKETHE THETRAM TRAM

FACT SHEET Tram stop

FACTSHEET SHEET FACT

No. of passengers boarding the tram

Tram Tramstop stop

1:00-1:30 PM

4:30-5:00 PM No. No.ofofpassengers passengersboarding boardingthe thetram tram No. of passengers disembarking the tram 1:00-1:30 1:00-1:30PM PM 1:00-1:30 PM 4:30-5:00 4:30-5:00PM PM 4:30-5:00 PM No. No.ofofpassengers passengersdisembarking disembarkingthe thetram tram Height of tallest building whitin the map area 1:00-1:30 1:00-1:30PM PM 4:30-5:00 4:30-5:00PM PM Dimensions of the biggest open public square or space within the map area Height Heightofoftallest tallestbuilding buildingwhitin whitinthe themap maparea area length: width: sqm: No. of shops of vissible from the tram stopsquare Dimensions open public Dimensions ofthe thebiggest biggest open public squareororspace space within withinthe themap maparea area length: length:

width: width:

sqm: sqm:

No. No.ofofshops shopsvissible vissiblefrom fromthe thetram tramstop stop

1-dags opgaven Take The Tram løses i grupper på tværs af årgangene. De studerende tager sporvognen fra Rabat til Salé og lærer herved byen at kende gennem registreringer omkring stop på de to anlagte sporvognslinjer, der forbinder nye og gamle områder af byen.

33

34

35

36

37

Studieprojekter BA1

38

Indenfor og udenfor Registrering i Medinaen

Opgaven beskæftiger sig med opmålingsog skitseringsteknikker og fokuserer gennem disse på grundlæggende arkitektoniske motiver: Overgangen mellem ude/inde og offentligt/privat. En tematik der arbejdes videre med i semesteropgaven.

Tirsdag mødes vi på Riad dar Maysanne, Rue Ferran Khechan 13. Opgaven introduceres med en fælles diskussion om forholdet mellem offentligt/privat og ude/ inde med udgangspunkt i Medinaen. Vi kigger til sidst på Riad dar Maysanne og går derefter sammen ud i Medinaen for at se på andre eksempler. Med afsæt i den fælles diskussion skal hver gruppe bruge resten af formiddagen på at tage ud i byen og kigge nærmere på mulige steder for opmåling og registrering. Overvej i hver gruppe en række forskellige steder. Tag billeder og noter. Hver gruppe skal finde et sted i det angivne område. Begrund hvorfor der er valgt netop dette sted og sørg for at have adgang under hele opgaveforløbet frem til onsdag eftermiddag. Tænk over og kig på hvordan det er at bevæge sig fra ude til inde. Er der en skarp overgang, eller er det vanskeligt at sige hvornår man er “indenfor” og ‘udenfor’? Hvor ophører det offentlige rum? Hvor starter det private rum?

mulig vis. Er det en særlig materialitet, lys, detalje? I har i denne del af opgaven kun mulighed for at aflevere tegninger – ingen fotos. Tag så mange noter som muligt.

Sorter i den indsamlede information.

Hvordan opleves og afspejles kultur og klima i udformningen? Hvordan opfører folk sig her? Er der en særlig rytme i løbet af dagen? Hvor møder folk hinanden. Hvorfor ser der ud som der gør? Hvordan fungerer det? Hvad kunne evt. gøres bedre?

Onsdag er der fortsat opmåling og registrering af det valgte sted. Senere tram til sitet for semesteropgaven. Alle studerende og lærere tager sammen tram til tramstop ‘Place du 16 Novembre’ Herefter gennemgang af opgaven samt introduktion til sitet. Alle undervisere på første år deltager. Afleveringen består af plan, snit og opstalter af det udvalgte sted som direkte opmålingstegninger i skala 1:50. Derudover plandiagrammer som gør rede for hvordan det udvalgte sted indgår i sin sammenhæng. Skitser/perspektiver som fokuserer på særlige detaljer, materialer, fænomener, iagtagelser.

Over middag er der samling på Arkitektskolen ENA. Hver gruppe præsenterer det valgte sted gennem 2 udvalgte fotos, printet i A4format, og markere deres sted på det fælles kort. Om eftermiddagen opstartes arbejdet for hver gruppe på det udvalgte sted Tænk nøje over hvilket udsnit der vælges at måle op, det skal passe i skala 1:50 på arket. Der skal indgå en del af et ‘eksteriør’ og et “interiør”. Tænk over hvad der fortælles med jeres skitser og hvordan de kan supplere opmålingstegningerne på bedst

39

40

41

42

Modsatte side: Studerende i felten i og omkring medinaen i Rabat. Denne side: Der opmĂĽles overgange mellem inde og ude i de klassiske tegningsdiscipliner plan, snit og opstalt.

43

Udover opmĂĽlingsarbejdet er det en vigtig del af feltstudiet at notere sig og registrere sĂŚrlige detaljer, stemninger og farver undervejs. Skitsebogen er et uundvĂŚrligt redskab til dette formĂĽl.

44

45

Opmåling af plads Semesteropgaven 1. år

Feltarbejdets sidste dage fokuserer på opmåling og registrering af det sted, I skal arbejde med i den forestående semesteropgave. Formålet er, at få kendskab til nogle grundlæggende opmålingsteknikker samt færdigheder i forhold til registrering af stedet og de nære omgivelsers særlige karakter.

Desuden danner opgaven det nødvendig grundlag for det videre arbejde med semesteropgaven.

Opmålingerne skal umiddelbart efter hjemkomst oversættes til fysisk model. I skal i hold og individuelt udarbejde et fælles kartotek bestående af opmålingstegninger, registreringer, fotoarkiv og ‘serial visions’.

Herudover skal der produceres et tegningssæt i 1:50 af stedet. I grupper opmåles og tegnes plan, snit og opstalt af stedet. Begynd med at tegne planen. På baggrund heraf udarbejdes kombinerede snit og facadeopstalter. Opmål ca. 10 meter af den tilstødende gade og facader mod vandet. Længdesnit 1 lægges gennem gaden med opstalt mod pladsens vestlige side. Længdesnit 2 lægges parallelt med længdesnit 1 dog med snit gennem bygning syd for stedet. Snittet indeholder opstalt af pladsens østlige side. Tværsnit 1 lægges i passage langs vandet. Der snittes kun i terræn. Snittet indeholder opstalter af facader mod syd. Tværsnit 2 lægges sydligst på sitet. Snittet vendes mod vandet og indeholder opstalt af trappe. Den karakteristiske palme indtegnes. Herudover skal der foretages en skitseopmåling i 1:200 samt fotoregistrering af nabobebyggelsen.

Hver gruppe tildeles én af de tilstødende nabobygninger. Grupperne skal tage kontakt til beboerne, og undersøge mulighederne for at besøge bygningen.

Grupperne skal hver især udføre en

46

skitsemæssige opmåling foretaget ved opskridtning af bygningens stueplan i 1:200.

Hovedfokus er relationen mellem gaden og det indre gårdrum. I skal affotografere bygningerne indvendigt og udvendigt.

Affotograferingen skal bruges som en fælles database. Afslutningsvis sammenstykker grupperne i fællesskab 1:200 planerne til en sammenhængende situationsplan af stedets nære omgivelser. Opmålingerne af de huse, der støder op til stedet, skal tilrettes så de følger 1:50 opmålingen.

Vælg en af gruppernes 1:50 opmåling af stedets plan som grundlag. Når vi kommer hjem skal I scanne tegninger og uploade opmålingstegningerne og fotos af nabobygningerne til modulrummet, så alle har adgang til det samlede materiale.

Sitet i mellahen i Rabat kendetegnes af to forskelligartede karakterer. På den ene side ligger sitet ved enden af en smal gyde, usynligt fra hovedgaden der løber på langs gennem den gamle Mellah, i Rabats medina. På den anden side ligger sitet på skrænten mod floden, med udsigt over floden og det Atlantiske hav. Sitet bliver pro tempore brugt som et lille åndehul af de lokale beboere. Børn bruger det som legeplads, andre bruger det til at hænge og kigge ud over floden og havet, uden at de skal betale for at opholde sig på stedet.

De lokale beboere har ryddet sitet op og sat deres præg på sitet med plantekasser af gamle bildæk samt bemaling i en iøjenfaldende lilla farve.

Dette engagement og gratis karakter skal bevares, samtidigt skal der tilføjes en funktion som engagerer de lokale beboer og samtidigt tiltrækker besøgende som kan forstærke de økonomiske og uddanelsemæssige vilkår i området. Sitets

tekst af timelærer Johannes Schotanus Johannes Schotanus driver egen tegnestue og fungerer som årgsangsansvarlig for programmets 1. års studerende.

placering i Mellahen ligger udenfor området som typisk besøges af turister. Den nye funktion skal tiltrække besøgende mens der skal ikke ændres på stedets offentlige og lokale karakter. Opgaven har fokus på sammenhængen mellem de udadvendte og det indadvendte, forhold mellem det der er udenfor bygningen og det der er indenfor. Selve semesteropgaven bliver altså en nyfortolkning af * funduqen med plads til gæsteophold for to til tre kunsthåndværkere, samt et studio/ arbejdsplads til hver kunsthåndværker.

Køkken og badeværelse skal servicere både den udadvendte og indadvendte funktion.

Funktionsprogrammet indeholder et fælles køkken for kunsthåndværkere, fællesrum for kunsthåndværkere, WC og brusebade, udstillingsrum og værksted i forbindelse med udstillingsrum. Derudover skal der være sovested for hver kunsthåndværker, en offentlig plads og passage gennem sitet som er altid og gratis tilgængeligt.

Alle forslag skal desuden forholde sig til: udsigten og forbindelsen til by og havn, orientering og lys, klima samt danne et rumlig forløb mellem de offentlige og de private faciliteter. Som udgangspunkt skal forslaget udføres i tunge materialer, som tegl, puds, beton og lignende materialer, som man ser i den øvrige bebyggelser.

* Definition (Oxford Reference): The funduq, an institution of Arabic origin, became widespread throughout the great merchant cities and at the trading posts of the Hanse merchants. It offered foreign merchants lodging and shelter. A North African complex used by merchants for lodging or storage. It is usually a multi-story building contructed around a central courtyard. Such complexes are also known as caravanserais, wikalas, ribats, or khans according to regional differences.

47

48

Det valgte sted for semesteropgaven - en offentlig plads med udsigt over havet, omkranset af de omkringliggende facader og en smal passage langs en skrĂĽning.

49

Denne side: Opstalt og snit gennem pladsen. Modsatte side: Plan over pladsen med den karakteristiaske palme i midten. Tegningerne er lavet pĂĽ stedet af de studerende.

50

51

52

53

54

De studerende bygger hver isĂŚr en site model af pladsen inklusiv omkringliggende facader. Modellen er udgangspunktet for alle rumlige studier i opgaven.

55

Der skitseres og afleveres planløsninger af hver studerendes forslag til nufortolkning af den klassike arasbiske typologi funduqen, som bl.a. er karakteriseret af en lukket indre gürd.

56

57

Samtligt modelmateriale de studerende har udviklet i forbindelse med semesteropgaven, afprøves og studeres i den individuelle sitemodel. Her er det volumenstudier i gips fra opgaven Raumling der undersøges.

58

59

60

61

Mathilde Wallevik 62

63

Bjørn Lysager Pløger 64

65

Bjørn Lysager Pløger 66

67

Christine Ertbøll 68

69

Jonas Sarantaris 70

71

I opgaven ‘Serial Visions’ udføres en serie frihåndsperspektiver der sammen illustrerer ankomsten til vores site. Hver tegning rummer et element fra den foregående tegning så man således kan orientere sig og følge vandringen fra et billede til det næste. Forsøg at opfang stedets liv og rytme og indfang det i skitser, noter og fotografi. Skærp opmærksomheden på materialer, teksturer, stemning, lys, brug, bevægelse og rytme.

Overvej hvordan stedets karakter vil ændre sig over året.

72

73

74

75

Studieprojekter BA2

76

Et spisehus i Rabat Semesteropgave 2. år

Semestrets tre hovedbestanddele omfatter feltarbejde, semesteropgave og værkanalyse. Under feltarbejdet oprettes personlige interesser gennem mødet med et specifikt sted i Rabat, Marokko.

Semesteropgavens kontekst er stranden i Rabat, som opmåles og registreres i en fælles kortlægning.

Feltarbejdet er i høj grad et selvtilrettelagt studie som bl.a. inddrager research, oplæg, møder med lokale og studier af arkitektur og landskaber. I semesteropgaven opereres der med temaer som kultur og natur, stedets ånd, topografi, mikroklima, dagslys, botanik, økologi, stedets rytmer og sanselighed. Programmet lægger op til studier af betjenende og betjente rum, tidslighed og rytme, fællesskabet og det individuelle, brugsformer, livsformer og ophold, den lokale byggeskik og konstruktionsmetoder. Værkanalysen retter fokus mod basen og taget. Værkernes anatomi og atmosfære undersøges gennem digital optegning, studier og visualiseringer.

Spisehusets program og arkitektoniske ståsted udvikles gennem hele semestret. I opgaven er der givet en række funktioner som den studerende skal forholde sig til og som bør indgå i fælleshuset. Der er med andre ord sat en ramme i form af bygningens program og hvad der så i øvrigt styrer projektet er op til hver enkelt styuderende. Udviklingen af dette fokus og interesse for spisehusets program påbegyndes på feltarbejdet og dyrkes kontinuerligt under hele semesterarbejdet.

Spisehuset skal have en tagkonstruktion af træ, mens den resterende konstruktion er valgfri. Det tages for givet at der er adgang til infrastruktur som vand, kloakering og elektricitet. Der tages stilling til håndtering af ankomst, flugtveje, parkering, affald osv.

Bygningens areal skal være 200-400m2 (ekskl. udendørs arealer).

Rumprogram: køkken indendørs arealer spisepladser til 30 personer

I processen lægges der vægt på at semesterprojektet gøres til et undersøgende arkitektonisk studie. Det er ikke blot det endelige forslag der vil blive bedømt, men alle studiets delundersøgelser og i det hele taget vejen til projektforslaget.

Derfor lægges der vægt på, at procesessen til alle gennemgange er synlig, således at ikke blot den seneste produktion, men hele forløbets produktion kan indgå i diskussionen. Der skal produceres kontinuerligt og vedholdende og det kræver derfor stor disciplin, løbende at holde det fabrikerede tilgængeligt. Det forventes at hver enkelt studerende gennem semestret dokumenterer arbejdsprocessen i en procesmappe.

udendørs arealer spisepladser til 50 personer mulighed for sammenlægning af indendørs og udendørs rum ved store selskaber kunde- og personaletoilet, bad og omklædning mindre kontorrum og sekundære rum til opbevaring af møbler,

77

Landskabsopmåling Stranden i Rabat

Opmålingen af stranden i Rabat handler om at skaffe de fornødne informationer til at kunne bygge en 1:500 kontekstmodel af stedet umiddelbart efter hjemkomsten.

På det medbragte 1:500 kort ses en række felter og nummererede bygninger, som refererer til grupperne. Hver gruppe har ansvar for, indenfor deres felt, at opmåle en række snit. Snitlinierne tegnes ind på det fælles 1:500 kort og det angives på kortet hvilke højder der er opmålt langs snitlinien. Herudover skal gruppen detaljere planen yderligere så veje, mure og skrænter er tydeligt markeret. Efter hjemkomsten tegnes der kurver på kortet og det gøres færdigt i forhold til at danne grundlag for kontekstmodellen. Det er dog vigtigt at så meget information som muligt tegnes ind mens I er på stedet.

Alle snit opmåles og indtegnes stik nord/ syd. Det giver god mening at tegne nogle mindre snit og i det hele taget lægge nogle målepunkter ind forskellige steder hvor I finder det relevant. Alle producerede snit tegnes i 1:500. Det er vigtigt at have denne skala for øje for at detaljeringen bliver passende. Bygningerne bygges ligeledes i skala 1:500 i kontekstmodellen, men her kan det dog være en idé at opmåle dem i 1:200 for at fange flere detaljer, som senere kan blive brugbare når der skal placeres bygninger i landskabet. I vil opleve at stranden er relativ fladt skrånende, så her giver det mindre mening at måle en masse punkter. Ligeledes vil kirkegården måske opleves fladt skrånende. Her er en rampe/ vej der løber langs med stranden og alle bygninger ligger i dette skel.

Hele det landskab som kontekstmodellen repræsenterer er byggefeltet i opgaven.

Det er ikke nogen nem opgave at opmåle

78

dette sted. Det altafgørende er at der efter hjemkomsten kan bygges en kontekst op, som bliver ”den nye virkelighed”. Det er en fællesopgave ud over det sædvanlige og det vil kræve en stor indsats fra alle.

Nogle vil have sværere opgaver end andre, så det er vigtigt at I træder til og hjælper hinanden.

Udover opmåling af stranden skal I tegne en serie af registreringer fra vores bopæl til stranden. Hvor findes der møder, skift og tærskler som har betydning for den rumlige oplevelse? Det kan være skift i materialer, belægning, beplantning, tempo som gør at lydene, lyset og stemningen ændrer sig.

Det kan være tærskler der markerer klare skel mellem programmer og funktioner, så som kirkegårdens møde med vejen eller stranden. Prøv at beskrive disse møder, skift og tærskler og reflekter over hvordan de er med til at skabe stedets præmisser.

Der kan studeres gennem fotos, skitser eller blandede medier som f.eks. notationer på billeder. Det er vigtigt at det noteres præcist hvor hver enkelt registrering er foretaget.

Overvej hvor det kunne være interessant at lægge en bygning. Dette kan bla. gøres gennem målrettet at tage fotografier fra og mod de steder der interesserer jer, eller ved at tegne skitser, detaljer og i det hele taget reflektere over hvad forskellige placeringer kan gøre for projektet.

79

80

81

01

07 02

08

01

03 04

09 05

07

10 06

Oversigt 1:2500

Plan 1:500

Signaturer Hovedvej

Andre bygninger

Tunnel

Bebyggelse

Veje

Beton

Stier

02

Bygning

Græs Sand Kirkegård Hav Flod

Snit 1:500

07

01

07 02

08 04

02

03

09 05

10 06

Signaturer Hovedvej

Andre bygninger

Tunnel

Bebyggelse

Veje

Beton

Stier

03

Bygning

08

Plan 1:500

Oversigt 1:2500

Græs Sand Kirkegård Hav Flod

01

Snit 1:500

02

01

08

07 02

08 03

03

04

09 05

10 06

Oversigt 1:2500

Plan 1:500

Signaturer Hovedvej

Andre bygninger

Tunnel

Bebyggelse

Veje

Beton

Stier

04

Bygning

Græs Sand Kirkegård Hav Flod

05 03

Snit 1:500

01

07 02

08 04

06 0401

03 05

09

09 10 06

Plan 1:500

Oversigt 1:2500

Signaturer Hovedvej

Andre bygninger

Tunnel

Bebyggelse

Veje

Beton

Stier

0502

Bygning

Græs Sand Kirkegård Hav Flod

06 03

Snit 1:500

04

09

01

07 02

08 04

05

03

09 10

10

05 06

Oversigt 1:2500

Plan 1:500

Signaturer Hovedvej

Andre bygninger

Tunnel

Bebyggelse

Veje

Beton

Stier

06 04

Bygning

Græs Sand Kirkegård Hav Flod

05

Snit 1:500

10

01

07 02

08 04

06

03

09 05

10 06

Plan 1:500

Oversigt 1:2500

Signaturer Bygning

Hovedvej

Andre bygninger

Tunnel

Bebyggelse

Veje

Beton

Stier

Græs Sand Kirkegård Hav Flod

Snit 1:500

82

De studerendes opmålinger indtegnes på de medbragte tegneark og der afholdes gennemgang på stedet, op ad den gamle fæstningsmur.

83

86

Maiken Pedersen 87

88

Morten Bjørn Jørgensen 89

Morten Bjørn Jørgensen 90

91

92

Tobias Jørgensen 93

Mathilde Toft Fjelldal 94

95

96

A

B

OPSTALT NORD 1:50

SNIT A 1:50

A

B

SNIT B 1:50

Jonas Rask Hansen 97

98

Philip Lütken 99

100

Jesper Rasmussen 101

Tagkonstruktion 1:20

Martin Meincke 102

Snit B 1:50

0

Snit A 1:50

Snit B 1:50

Snit A 1:50

Snit B 1:50

Snit C 1:50

Snit C 1:50

103

1:200

1:2000

104

1:50

Kathrine Aastrup 105

Sideblik i Fez Et katalog af fotografier

På ekskursionen til Fez opereres med et sideblik på bygningselementer. Det fundne udforskes og dokumenteres gennem en fotoregistrering, som redigeres og printes efter hjemkomsten. Med et bygningselement menes bygningsdele som fundament, sokkel, søjle, tag, dør, vindue mv. Det er vigtigt at studere elementet i den sammenhæng det indgar i. Hvordan møder bygningselementet andre elementer og hvilke funktioner, materialeegenskaber og fænomenologiske aspekter knytter sig til elementet? Hovedformalet er at skabe sig et katalog over interessante elementer, som er typiske, atypiske, klassiske, smukke, mærkværdige og som pa den ene eller anden made kan inspirere dit arbejde i det videre forløb med udviklingen af spisehuset.

106

I sideblikket opøves evnen til at danne en tematisk ramme for et studie og med andre ord finde ind til noget der bringer billederne sammen og gør dem til mere end bare enkeltstaende udsagn. Her må reflekteres over fund og opdagelser undervejs og hele tiden eksperimenteres med maden dette indfanges og repræsenteres.

Formatkrav er således: Sammensatte sider bestaende af fotografier og skitser, A5 format. Billederne forsynes med billedtekster der beskriver det indfangede.

108

Jรณannes Lamhauge 109

110

Jรณannes Lamhauge 111

Registreringer

Plan af det typiske smalle gaderum overdækket af udspændt lærred for at skærme for solen. Boderne ligger som perler på en snor ved siden af hinanden, orienteret mod det fælles markedsrum i gaden.

112

Anatomi og fabrikation Registrering i medinaen

Rabat og Salé har historisk været opfattet som to forskellige byer og derfor findes der her to Medinaer indenfor kort afstand. Medinaen er den historiske bys udgangspunkt og efterhånden som Rabat og Salé er vokset op omkring de to medinaer har de fået status som bycentre for et endnu større omrade end de i sig selv udgør. Som studiested er Medinaen interessant fordi der her findes alt hvad der får livet i den historiske by til at fungere.

Der foregår alle typer af aktiviteter, dog med markedet og handlen som den mest iøjnefaldende. Bystrukturen i Medinaen er en sammensætning af smalle gader og mindre pladser, og fordi Medinaen er bilfri, defineres og fungerer byrum derfor på fodgængerens præmisser. Livet og aktiviteterne pulserer cyklisk gennem døgnet og året, som en urban lunge der hele tiden er på vej mod en ny tilstand.

Medinaen er kulturbærende og både i Rabat og Salé et udtryk for det lokale Marokko. Her er ingen kædebutikker og ingen store kommercielle forretninger, men derimod en lang række foretagsomme marokkanere som driver deres ydmyge, lokale hverdagsforretninger.

Der vælges et af følgende to temaer, som forberedes hjemmefra og studeres under feltarbejdet i Rabat: Måltidet og markedet.

Hvad udgør måltidet og hvad skal der til for at måltidet kan finde sted? Hvilke typer opland, produktion og infrastruktur? Hvilke redskaber, rum, foranstaltninger. Hvilke traditioner, skikke og opskrifter. Stikord: Råvarer, madlavning, køkkener, opland, produktion, transport, smag, opbevaring, køkkenredskaber, tableware, opskrifter, skikke, konsistens. Spørg jer selv: Hvilke dynamikker hersker i markedet og hvad er der arkitektonisk på spil når boder

åbner og lukker, sælger, transporterer?

Gaderne fyldes og tømmes for handlende, dag bliver til aften og mørke til lys igen.

Hvilke genstande sælges, hvordan er handlen som begivenhed struktureret og hvordan formidles varerne? Stikord: Kinetik, overdækninger, døgncyklus, mikroklima, markedet betragtet som et landskab, belægninger, handelskultur, varer, midlertidige rumligheder. Opgaven kan beskrives som en arkitektonisk, tektonisk, kulturel og antropologisk undersøgelse der tager afsæt i Medinaens hverdagsliv.

Det er opgavens intention at der i studiet løftes en flig af noget større og udføres et eksperimenterende og undersøgende studie indenfor et veldefineret fokus. Vær ikke bange for at dykke helt ned i det små og folde studiet ud derfra. Undgå abstrakte gengivelser og fokuser i stedet på konkrete rumlige, tektoniske og arkitektoniske observationer studeret gennem præcise målfaste formater. Alle medier kan bruges; der kan tegnes, fotograferes, samles objekter, laves afstøbninger osv. Efter hjemkomsten redigeres genstande, noter, optegnelser, objekter og opsættes i et rammeformat i størrelsen 1200x500x80.

Når vi vender hjem gøres den indsamlede viden tilgængelig som et fælles arkiv.

Rabat opstår som sted på tegnesalen i København og herfra fortsætter studierne og forslagsstillelsen.

113

114

115

Studieprojekter BA3

116

Et objektiv, et kort, en tegning Undersøgelser

Feltarbejdet indledes med undersøgelser af relationen mellem handelsformer og rum i Rabat, Salé. Gennem en optik undersøges fire markant forskellige handelsformer og de situationer og rum, der knytter sig til dem. Handelsformer kan eksempelvis være det åbne marked, butikken, indkøbscentret; og sikkert også ting vi ikke kender eller som ligger i grænseflader mellem det mere velkendte.

Fire af de udvalgte situationer skal hver samles i en form for tegning i lag skildret i forgrund, mellemgrund og baggrund. I arbejdet med forgrund, mellemgrund og baggrund søges at indfange en situation med mange relationer i mange skalaer.

Yderligere kan undersøgelsen udvides til at skildre flere synsvinkler på samme situation – den handlende, den sælgende, flere handlende m.v. Hvilken udveksling finder sted og af hvilke varer? Hvad er den rumlig situation omkring udvekslingen? Kan man sige der knytter sig en bygningstypologi til en bestemt handelsform? Hvilke klimatiske forhold er skabt omkring situationen? Er der en sammenhæng mellem handelsformer og den større byskala?

Hver af de fire handelsformer skildres i én tegning, der som udgangspunkt er en tegning i A2 format. Men de fire tegninger kan indeholde flere lag, der sættes i forhold til hinanden. Det er muligt at blande medier; tegning, foto, collage, opmåling etc. Det er muligt at folde papiret og bruge begge sider. Overvej hvordan de fire tegninger er en serie, hvilke sammenhænge og hvilke forskelle opstår mellem tegningerne. Det at studere og udvælge ud fra en optik, vil bl.a. kunne understøtte serien. Hver af tegningerne suppleres af og sættes i relation til: Et selektivt bykort; Et plandiagram af situationen, hvor

eksempelvis ruter og tid kan markeres; Et udvalg af skitser fra studierne og overvejelser omkring tegningerne i relevant omfang. Derudover får I til opgave at fokusere på farveskala. Hver gruppe samler løbende undervejs i feltarbejdet en farveskala i akvarel eller foto. Farveskalaen skal indeholde 10 farver og printes i 10 x a6 opklæbet på pap. Hver grupper laver en overordnet registrering af kvarteret med fokus på bygningstypologier, eksisterende handel, markante skift, trafik m.v.

I grupperne vælges et af de markerede områder, som registreres i; en plan, et eller flere snit samt tilstødende opstalter.

Disponer jeres tid på stedet og lav evt. aftaler mellem flere grupper om udveksling af informationer. Skitser og fotografer opstalter og tag udvalgte mål, der kan bruges i senere optegning. Hellere for mange fotos og film end for få. Der skal indsamles informationer nok til senere at kunne bygge situationsmodeller. Kort og andre informationer hentes fra ENA´s bibliotek og evt. fra lokale studerende. De udviklede ideer og metoder fra opgave 01 tages herefter med til stedet. Hvad sker der, hvis måder at tegne, registrere eller udvælge på gentages på dette sted? Kan dele af tegningen eller et lag af tegningen sættes ind på stedet og skabe nye relationer? Begyndende ideskitser til program for opgaven.

117

118

119

NĂŚste side: De studerendes besvarelse pĂĽ en 3-dags opgave der havde til formĂĽl at registrere forskellige handelsformer gennem en sĂŚrligt udvalgt optik. Registreringerne blev omsat til en tegning der formidlede handelsituationerne i forgrund, mellemgrund og baggrund.

120

En Idé - En Optik En særlig/specifik måde at se og studere noget på. Bruges fx. til strukturering af ideer. Noget lukkes ude; Noget forfølges; Se på og se bort fra; Relevans; Udvælgelse; Beskæring; Fokus ude af fokus; Blur; En linse - en eller flere, mange; Filtre; Transparens; Farver

En tegning Hvordan bruges tegningen/ kortet/fladen? instrumentelt ?

Hvordan håndteres, foldes, åbnes?

Hvordan forholder formatet sig til kroppen, synet, sanserne?

Hvordan opererer tegningen horisontalt og vertikalt?

Hvordan og hvad registreres?

Hvordan bruges begge sider af papiret?

Et kort Noget registrerende; Noget målbart; Information; Skala; Parametre; Tid; Adfærd; Hvad kortlægges; At orientere sig

121

100

85

70

50

124

CAFE

BUTIK

KANTINE

KANTINE

BUTIK

CAFE

CAFE

Tradition og Teknologi Passagens stueplan 1:200

Modsatte side: Rumlige studier og fotografiske registreringer af bebyggelsen i den tĂŚtte by, danner grundlag for det videre arbejde med semesteropgaven. Denne side: Passage gennem projektforslaget.

125

126

127

128

Fotoregistreringer omkring medinaen i Akkari/SalĂŠ. Der handles konstant i Marokko, bĂĽde direkte fra varebilens lad til boder konstrueret af frugtkasser og lĂŚrred.

129

130

131

Et sted for handel Semesteropgaven 3. år

Semestrets arbejde tager udgangspunkt i de to byer, der efterhånden kan betegnes som én by, Rabat og Salé. I opgaven er de eksisterende forhold i byen genstandsfelt for en undersøgende analyse og projektudvikling med fokus på forholdet mellem del og helhed. Den overordnede bymæssige skala og den nære kropslige skala skal studeres og udvikles sideløbende for at samles i et forslagsstillende projekt. Semestrets overordnede tema er handel. Handel som historisk og nutidigt fænomen i byen. Handel som en aktivitet, en transaktion der finder sted mellem mennesker og får betydning for byens rum.

Rammen for feltarbejdet i Rabat og Salé og den efterfølgende semesteropgave, er at imødekomme og udfordre byens nuværende struktur ved tilføjelsen af “et nyt sted for handel”.

Både i Rabats og Salés gamle bycentre findes en Medina, som tidligere har været omdrejningspunktet for den daglige handel.

I dag er handelen præget af markeder, butikker, nyopførte shoppingcentre og antageligvis et voksende e-handelsmarked.

Handel skal forstås i sin bredeste forstand, og begrebet kan udfordres og udvides.

Handel kan programmatisk tolkes som alt fra bazaar, madhal, børs, varehus, kiosk, plads/ park, lagerhal mm.

For at drage fuldt udbytte af den opnåede indsigt fra feltstudierne og for at kunne imødekomme forskellige scenarier, komplimenterende strategier og individuelle tilgange, skal semesteropgavens program derfor indeholde flere facetter af handel og gerne rumme supplerende programmer af mere social karakter. Opgavens indledende

faser løses i grupper af fire studerende.

Herefter er det valgfrit om opgaven løses i par eller individuelt. Der er mulighed for at opgaven indeholder delsamarbejder, som løses af studerende i relation til hinanden i nabo- og fælleskaber. Under feltarbejdet undersøges de mange eksisterende former for handel, der udspiller sig i Rabat/Salé.

Undersøgelserne skal danne grundlag for en diskussion om samfundsmæssige strukturer og udviklingsmuligheder. Der udvikles en optik med hvilken byens handelssteder kortlægges, analyseres og sanses som både del og helhed. Som rumlighed, stedslighed og aktivitet i flere skalaer. Undersøgelserne danner grundlag for udvikling og selvprogrammering af ‘et sted for handel’ potentielt på helt nye måder.

I opgaven skal der skal etableres et forhold til lokale betingelser i Rabat/Salé, hvor der tages hensyn tilstedets klima, tæthed, bygningstraditioner og tektonik.

Semesteropgavens fokus rettes mod to udvalgte steder i Rabat og Salé. Byen studeres som helhed fra et overordnet perspektiv, for at opnå en forståelse for byens opbygning, sammenhænge og forskelle som afsæt for en kvalificeret fortætning. Programmet gestaltes i relation til udviklingspotentialet for de to udvalgte områder og for byen som helhed. Rabat og Salé skal således i efterårssemestret indgå i en fælles arkitektonisk diskussion af programmets betydning for det eksisterende ”sted”, dannelsen af ”et sted” og de gensidige relationer og rumlige kvaliteter ved dette (et før og et efter).

Opgavebesvarelserne kan og bør udfolde sig på mange forskellige måder, fælles er at ”stedet for handel” skal fungere som et

Der er udvalgt to forskellige sites i området Akkari i Rabat som udgangspunkt for 3. års semesteropgave.

Site 1 er et åbent område i den store skala ned mod havet. Site 2 ligger i den tætte bystruktur.

132

133

134

mødested i byen og som en katalysator for udviklingen af urbane miljøer. Handel kan forstås som en katalysator for øget aktivitet og øget interaktion i et givent område af byen. I opgavebesvarelsen er der rum for; at udforme konkrete løsningsforslag og udarbejde undersøgende materiale i arkitektonisk dialog med det givne sted.

Opgavebesvarelsen skal med udgangspunkt i den aktuelle arkitektonisk dagsorden forholde sig til de definerede kontekstuelle og programmatiske rammer, og undersøge hvordan disse kan udfolde sig som form, rum, konstruktion. I relation til de individuelle programmer, studeres udvalgte værker, dels for at kvalificere og aktualisere programbesvarelserne og dels for at udvikle projektets tektoniske grundlag. Temaet udfoldes og uddybes i følgende spørgsmål: Hvordan forholder projektforslaget sig til sin bymæssige og overordnede kontekst; byliv, placering, orientering, infrastruktur, bygningsmasse, skala, topografi, geografi? Hvilke funktioner indeholder projektforslaget og hvordan

organiseres disse; funktioner, zoner, fleksibel/adaptiv, rumopdeling, tid, privat/offentligt. Hvordan iscenesættes og opleves projektforslaget; rumligt, atmosfærisk, koreografisk, udsigt/indsigt?

Hvordan faciliteres projektforslagets program; adgang, cirkulation, parkering, vareindlevering m.v. ? Hvordan behandles forholdet mellem inde/ude; åbent/lukket, lys/skygge, offentligt/privat? Hvordan forholder konstruktion- og materialevalg sig rumligt til projektforslagets programmatiske indhold; konstruktion, detalje, rum, skala, fleksibel/adaptiv?

Spørgsmålene er underliggende gennem hele forløbet med semesteropgaven og udgangspunkt for udviklingen af hver opgavebesvarelse. Spørgsmålene fungerer som en overordnet ramme der skal udfordre en selvstændig, kritisk tilgang i den individuelle besvarelse af semesteropgaven.

Der er udvalgt to forskellige sites i området Akkari i Rabat som udgangspunkt for 3. års semesteropgave. Site 1 er et åbent område i den store skala ned mod havet. Site 2 ligger i den tætte bystruktur.

135

GRUNDPLAN 1 : 100

FACADEOPSTALT 1 : 50

Christina Ahm Randers 136

137

138

Emma Koninckx 139

Guro Tyse 140

141

SNIT 2

SNIT 3

SNIT 2

SNIT 2

SNIT 1

SNIT 3

SNIT 3

SNIT 2

SNIT 2 SNIT 1

SNIT 3

SNIT 2

SNIT 2

SNIT 2

SNIT 2

SNIT 1

SNIT 1

SNIT 3

SNIT 3

SNIT 3

SNIT 2

SNIT 1 SNIT 1

1:500 SNIT 3

SNIT 1

1:10

1:20

1:500

SNIT 3 SNIT 2

1:500

1:500

1:20

1:10

1:20

SNIT 2

1:10

1:500

1:500

SNIT 1

SNIT 3

SNIT 1

1:500 SNIT 3

SNIT 1

1:10

1:20

1:5

SNIT 3

1:200 1:500

1:500

1:200

1:20

1:20

1:200

1:10

1:10

1:500

1:200

1:500

1:200

1:200

1:200

SNIT 3

1:2 SNIT 1

SNIT 3

1:200

SNIT 3

1:200

1:200

1:200

SNIT 1 SNIT 2

SNIT 1

1:20 SNIT 3

SNIT 3

SNIT 2

SNIT 3

SNIT 1

1:500

SNIT 2

SNIT 2

SNIT 1

1:20 SNIT 2

1:20

SNIT 2

SNIT 3

SNIT 3

1:30

1:500

SNIT 1

SNIT 1

1:500

1:500

SNIT 1

SNIT 1

SNIT 2

1:20

SNIT 3

SNIT 3

SNIT 2

1:500

1:30

1:500

1:30

SNIT 2

SNIT 2

SNIT 1

1:20 SNIT 2

SNIT 2

SNIT 1

SNIT 1

1:30

1:500

1:500

1:200 1:500 1:200

1:30

1:30 1:200

1:200

1:200

1:500

1:200

1:500 1:200

1:200

Jesper von Staffedlt 142

1:

1:20

1:200

1:2

1:200

1:200

Isometri, Bager

Isometri, Bager

Isometri, Bager

Isometri, Snedkeri

Isometri, Snedkeri

Isometri, Snedkeri

Isometri, Bager

Isometri, Grundmodul

Isometri, Snedkeri

143

Lykke Arnfred 144

145

Lykke Arnfred 146

ui rs lao

am

haj ha ss

mo h

ave. al

an

z.

av

e.

ed

mo ha

me

db en

z.

m ou lin

e

z.

om a

z.

rs lao

ui

om a

TERMINUS TRAM MOULEY YOUSSEF HOPITAL

o

erca eu

i

ahm

ed

z. al

haj

has

san

rue ch

z. s idi

z.

sid ia hm ed

ou

m

ou s

sa

z malab

z.

al

ka b

ba j

MOSQUEE

solnedgang 21. juni

ba raa ch

solnedgang 21. marts

solopgang 21. juni

solopgang 21.

hm

ed

z.

me d im oh a z.

sid

z. s

idi a

solopgang 21. december

forløb stueplan_lager

1sal_plan dørudstilling

2sal_plan vinduesudstilling

147 planstudier

solopgang 21.

SITUATIONS SNIT

Jonas Swienty 148

149

Anna Jo Banke 150

151

Isa Draiby 152

153

Isa Draiby 154

155

156

Anders Aastrup 157

TRAM STATION KYSTLINIE GADEPLAN SNIT 1:200 1:100

TRAM STATION NIVEAU 1 1:200

KYST LINIE 1 NIVEAU 1:200

158

Anders Aastrup 159

160

Julie Mikkelsen 161

Et byggemarked til Akkari Semesterprojekt 3. år

I efteråret 2016 er Marokko vært for samlingen af verdens ledere til COP22.

Under dette politiske møde diskuteres verdens miljømæssige problemer. Marokko har historisk set været mere interesseret i at skabe nyt end at reparere det gamle.

De tidligere konger har nedrevet paladser fra deres forgængere, for selv at kunne sætte deres aftryk. Men set med Marokkos interesse for klima og miljø, må der ændres holdning og tradition for netop dette, hvis de vil være med til at sætte dagsordenen for miljø og klima.

I området omkring Akkari i Rabat er der ved at ske en gennemgribende udvikling.

Der nedrives gamle bygninger for at give plads til det nye. Området er for nylig blevet attraktivt for byens politikere, som ser potentiale til at skabe et lækkert område.

Som konsekvens af dette, tvinges de nuværende beboer til at flytte til deres huse rives gradvist ned. Tilbage står en masse byggemateriale som har været en del af stedets identitet og som fortæller om den tid der har været.

Som en reaktion på denne udvikling skabes et byggemarked på en stor tom grund ned mod Atlanterhavet. Pladsen er forbundet af en stor hovedvej og kan dermed nemt får indleveret materialer. Byggemarkedet sælger både nye og gamle materialer og de materielle minder om området Akkari som det er lige nu, bliver en del af identiteten for byggemarkedet. Der bygges desuden et værksted hvor elementerne kan repareres.

Der sættes fokus på at lærdom omkring bæredygtigt byggeri og genbrug skal gøres tilgængeligt for befolkningen. De genbrugte materialer repareres hvis der er brug for det og her vil samtidig være undervisning af hvordan dette gøres bedst.

162

Der er rum til læring og vidensdeling, samtidig med at man kan gøre et køb.

Det handler om at prøve at integrere en forståelse for genbruget, ved at sammenstille det med nye materialer, for på den måde bedst at kunne udnytte det genbrugtes potentiale. Byggematerialerne arrangeres både efter fortælling, men også efter type. Der dannes en skov af hængende døre og vinduer, som i flere niveauer kan beskues fra gangbroer. Samtidig udstilles andre elementer på store hylder, som bliver rum i sig selv og i store kasser til sten og jord. Det store rum er byggemarkedets hjerte og her udfyldes det tomme rum med gangbroer og hylder, som i 6 etagers højde opbevarer de mange materialer. Herfra er et system som fragter materialerne op og ned. Dermed forbindes den traditionelle handel hvor varen kan beskues først, men en moderne løsning der fragter varen rundt.

Indgangen til byggemarkedet findes tre forskellige steder; gennem den dissekerede bygning; gennem den modsatte sidegade, hvor der ankommes til værkstederne først; samt fra den store parkeringsplads som vender ud mod hovedvejen og havet.

Der stræbes efter at skabe en kultur i området, hvor det at bygge og transformere bliver en del af hverdagen. Akkari i Rabat må leve videre i en kollektiv hukommelse.

Der må skabes en fortælling om stedet som ikke må gå tabt og gennem byggemarkedet lukkes der op for denne mulighed. Det er hensigten at byggemarkedets udformning og koncept med tiden spreder sig over hele byen, og forankrer sig i den identitet som er i de områder det placeres i.

programtekst af Julie Mikkelsen Julie Mikkelsen er 3. års studerende på AAF

Snit BB

B

B

1:100 Plan og snit Udsnit af kasseomrĂĽdet og byggemarkedet

Snit AA

A

A

1:100 Plan og snit Udsnit af genbrugsafdelingen og byggemarkedet

Julie Mikkelsen 163

164

165

Perspektiv

166

Den danske ambassdør i Rabat Lars Vissing bad Bente Langes tegnestue om en vurdering af de arkitektoniske muligheder der lü i den forladte konsulatbygningen i Essaouira. Resultatet af dette arbejde blev til Margret Matthiasdottirs afgangsopgave i 2014.

167

168

“Huset selv er bogens vigtigste kilde. En støtte fra Udenrigsministeriet og hjælp fra tre medstuderende gjorde det muligt at foretage en grundig opmåling af konsulatbygningen i sommeren 2013(...)

Denne bog (Et dansk konsulat i Marokko, red.) er skrevet i håb om at bidrage til udnyttelse og bevaring af eksisterende kulturværdier.

En dialog med de marrokanske myndigheder åbnede muligheden for at fortsætte arbejdet med konsulatet og sammen med Bente Lange udvikle et forslag til restaurering af bygningen. (...) Også i fremtiden vil konsulatet være ramme om udveksling. Snarer end konkrete varer vil der være tale om at udveklse og dele viden og kultur.”

Margret Matthiasdottir

Simon Ingvartsen fra Henning Larsen Architects tegner og opfører luksusvillaer i Riyadh pü baggrund af arabisk tradition men med en moderne, nordisk forstüelse.

170

171

ALISSA VILLA

THREE CONCEPTS

46

Service

46

Family entrance

05 20

21 28

11

41

13 B

04

29

24

12

29

47 47

28

45

47

Formal entrance

Main gate

01

03

43

LEGEND

02

48

44

Service entrance

Formal functions: 01 Formal entrance 02 Dining 03 Small Seating 04 Majilis 05 Diwaniyah 06 Guest’s bedroom

172

14

Family functions: 11 Family entrance 12 Dining 13 Seating 14 Clean kitchen 15 Tala’s bedroom 16 Boys’ bedroom 17 Master bedroom 18 Study area 19 Breakfast area

20 Office 21 Studio 22 Gym 23 Pool 24 BBQ 25 Hairdresser 26 Multipurpose room 27 Home Theater 28 Reading area

29 Outdoor seating 30 Hot tub

Auxiliary functions: 41 Garage 42 Maid’s area 43 Driver’s area 44 Dirty Kitchen 45 Guard house 46 Technical equipment 47 Storage 48 Pantry

42

date

November 16th 2016

phase C - Concept design

A

06

25 26 22 27

B

16 18

23

16

15 34

19

17

30

A

THE EIGHT Plan, scale 1/250 N

173

Learning By Going The importance of studying in the field Š Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for bygningskunst og teknologi Institut for Bygningskunst og Teknologi Arkitekturens Anatomi og Fabrikation Programleder: Nini Leimand Redaktion: Nini Leimand, Pernille Scheuer Grafisk design: Pernille Scheuer Materiale produceret af bachelorstuderende pü programmet. Fotografier side 10, 11, 42, 128, 129, 130, 131 af Karen Gamborg Udgivet: 2017

IC A TIO N K

˜

A

AD

K

˜

˜

&F

BR