Spejderi, forår 2021

Page 15

NUMMER 1: FORÅR 2021 4 | DET LAVER LEDERNE, NÅR DU IKKE ER DER 10 | KLAMT VERDENSKORT 14 | GNISTERNES KAMP OM KLAMHED Ad, hvor klamt! Eller hvad? Spejderi undersøger hvad der er klamt

UDGIVET AF: De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024

FORSIDEBILLEDE: Viola Porup Sauer fra Hvalsø gruppe

FOTO: Freepik.com. Unsplash.com. Wikimedia commons. Hvalsø gruppe

REDAKTION: Lise Neidel, redaktør Redaktion@pigespejder.dk Liv Blomster, skribent Bettina Damgaard, skribent Sofie-Amalie Dissind Sorth, skribent Emilie Tranholm Larsen Ansvarshavende redaktør etl@pigespejder.dk LAYOUT: Complot, www.complot.dk TRYK: Clausen Grafisk ApS OPLAG: 2.500 eksemplarer

Spejderi er trykt på 90g offset, svanemærket papir. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun videregives efter aftale med ansvarshavende redaktør. Deadline næste nummer: 1. august 2021 BESTIL FLERE BLADE: 55°NORD www.55nord.dk

Arsenalvej
VI GIVER PIGER MOD, OG VI SÆTTER VERDEN I BEVÆGELSE! KLAM CHALLENGE - TØR DU TAGE SKRALDET? side 12 2 SPEJDERI | FORÅR 2021
DE GRØNNE PIGESPEJDERE
10 1436 København K
GNISTERNE TØR VÆRE KLAMME. RIGTIG KLAMME... Hej med dig! Du sidder nu med det ulækreste blad, du kan tænke dig. Spejderi tør nemlig være klamme, rigtig klamme! Vi håber, du tør komme med os - velkommen! DET LAVER LEDERNE, NÅR DU IKKE ER DER! SE HVAD DE HAR FUNDET PÅ I CORONAVENTETIDEN side 4 SCIENCEPIRATER ELSKER MUG OG BAKTERIER! TEST DIT HJEM... HVIS DU TØR! side 21 side 14 GIRLS ACT! GØR EN FORSKEL, DU ER ALLEREDE EN ROLLEMODEL! side 6 DET KLAMME VERDENSKORT. SE, HVAD DE SPISER RUNDT OMKRING I side 10 LAV EN HUNDELORT. JA, DU LÆSTE RIGTIGT! side 18 LÆS OGSÅ OM SPEJDERI | FORÅR 2021 3

RUNDT I LANDET!

GRINDSTED:

Leger med sne! Lederne nyder snevejret og laver put-dit-ansigtned-i-sneen-udfordring. De er meget modige i Grindsted!

GRINDSTED

DET LAVER LEDERNE, NAR DU IKKE ER DER:

GRINDSTED

4 SPEJDERI | FORÅR 2021

SILKEBORG

SILKEBORG

SILKEBORG

Goodiebags! I Silkeborg har Anne og Dorit pakket goodiebags til alle spejderne. Pigerne blev overrasket med bla. puslespil og et hjemme-skumfidus-kit.

DIANALUND:

Gækkebreve! Spirer og grønsmutter i "Nilles flok" i Dianalund måtte have en opmuntring i vintertiden - så leder Stinne klippede 21 gækkebreve og var rundt med dem i alle postkasserne. Mon alle gættede det??

SILKEBORG

SILKEBORG

DIANALUND

SPEJDERI | FORÅR 2021 5

Jeg hedder Amalie W. Mølvig, jeg er 20 år gammel og jeg har været pigespejder i snart 15 år hos Borup gruppe. Udover at være YSG’er, så er jeg regionschef for region Storebælt.

Som YSG’er laver jeg forskellige ting, men jeg laver mest videoer, hvor jeg fortæller om pigefællesskabet og retten til ligestilling.

Det er vigtigt fordi piger og kvinder har ligeså meget ret til at udleve deres drømme og potentialer, som drengene har!

FAKTA: HVAD ER EN YSG´ER?

En YSG’er står for det engelske Young Spokes Girl -på dansk kan man sige ung talspige. De er De grønne pigespejderes unge, seje talspersoner i Girls Act.

6 SPEJDERI | FORÅR 2021

HVILKEN ROLLEMODEL ER DU?

1

Hvad gør du, hvis der bare ikke vil komme ild i bålet, fordi dit brænde er for vådt?

Jeg kigger rundt på min spejderveninder og spørger om, der er andre, der har en god idé.

Jeg tager de fire stykker tørt brænde frem, som jeg altid har i tasken og får ild i bålet.

Jeg begynder en skumfidus-kamp og kaster dem på de andre. For vi kan ikke riste dem over bål.

Jeg siger: Nå, det kan vi ikke i dag. Skal vi lege i stedet for?

2

Hvad gør du, hvis I er på løb, og I har tabt kortet og nu er faret vild?

Jeg tager de andre i hænderne og siger: ”Vi skal nok finde en løsning – det gør vi altid.”

Jeg finder mit kompas frem og finder retningen.

Tag testen og find ud af, hvordan du er en rollemodel for andre.

Se svarene nedenunder

FLEST SMILEYER:

Jubii! Du er hende, der kan få alle til at grine og får skøre ideer.

3

Jeg begynder at synge en sang, som jeg selv finder på, der handler om seks pigespejdere, der er faret vild.

Jeg bliver bange for, at vi ikke kan komme tilbage. Det siger jeg højt til de andre.

Hvad synes du, er det bedste ved at være pigespejder?

Det er uden tvivl alle de venner jeg har fået til spejder.

Det er, at jeg lærer så mange seje ting.

Det er, at vi altid giner og laver sjove ting.

Det er, at jeg kan være mig selv lige som jeg er.

FLEST HJERTER:

Vidunderligt! Du er hende, der er en god spejderveninde og får alle med i gruppen.

FLEST DOLKE:

Sejt! Du er hende, der er god til at snitte, tænde bål og bygge ting.

FLEST TREKLØVERE:

Hurra! Du er hende, der er modig, fordi hun tør at være sig selv.

SPEJDERI | FORÅR 2021 7

ADR! Det er klamt

Livet på jorden er fyldt med klamme ting. Spejderi har samlet vores favoritter:
8 SPEJDERI | FORÅR 2021

UD MED VATPINDEN: Giraffen kan rense sine ører med tungen.

1. KYSSER DU DIN HUND? Hunde spiser jo afføring og ådsler, det er deres natur. Derfor er det en rigtig dårlig ide at kysse dem.

2. NUTTEDE PRUTTER: En panda prutter ca. 143 gange om dagen.

4. SNACK MED BEN: I Cambodia er stegte fugleedderkopper helt normalt. Put lidt krydderier på, steg indtil benene er stive og nyd snacken.

DIN FØRSTE KROPSDEL: Den første kropsdel, et foster udvikler i morens mave, er numsehullet.

6. RØDE ØJNE: Det er ikke klor, som giver dig rød øjne, når du svømmer en tur i svømmehallen, det er derimod tis og sved.

7. FISK SER GODT UD: De fleste læbestifter indeholder fiskeskæl.

9. RENS ØRERNE: Hvis du bruger hovedtelefoner i mere end 1 time, vil du forøge antallet af bakterier i dine ører 700 gange.

10. AH, DET ER DERFOR DE LUGTER: Et par fødder har 500.000 svedkirtler og kan producere mere end en halv liter sved om dagen.

8. MUUUHLIGVIS:

Når du spiser en vingummi, spiser du højest sandsynligt ko-skind.

Kilder:123fakta.com, videnskab.dk, spejder.dk, experimentarium.dk, connery.dk, Mydailyspace.dk, Aprokom.dk, Viunge.dk, dagens.dk, tv2.dk

SPEJDERI | FORÅR 2021 9

Spændende delikatesser verden rundt

TUREN GÅR TIL FRANKRIG

I Frankrig elsker de snegle. De spiser dog ikke sneglene levende, og de bliver serveret med lidt lækkert hvidløg i sneglehuset. Snegle med hvidløg er en klassikere i det Franske køkken.

Af Sofie-Amalie Dissing Sorth

Når vi rejser på ferie og kommer til et nyt land, er der altid noget nyt at prøve. Især mad! Der er mange forskellige og interessante retter, som lokale ELSKER at spise. Det kan være en national ret eller noget som ses som særlig lækkert, en delikatesse. Der findes mange sjove - og lidt mærkelige - ting derude.

TUREN GÅR TIL PERU

I Peru spiser de marsvin, altså kæledyret. Det er landets mest populær spisedyr, for det indgår også som en af deres national retter.

10 SPEJDERI | FORÅR 2021

TUREN GÅR TIL SVERIGE

Hos vores naboer i Sverige spiser de rigtig meget fisk - også noget, der hedder surstömning. Det er sild på dåse, der er tæt på at gå i forrådnelse. Det lugter slemt af rådne æg, men smager efter sigende bedre, end det lugter.

TUREN GÅR TIL KINA

I Kina kan du få rigtig mange forskellige ting, som som vi ikke kan få i supermarkedet, herhjemme i Danmark. ( ) Mad til at tage og spise på vejen har de masser af! Fx kyllingefødder i 7/ eleven lige til at tage med, nærmest lige et kyllingelår.

TUREN GÅR TIL JAPAN

I Japan spiser de rå fisk - du kender det måske også som sushi. Nogle elsker sushi, andre synes ikke dette er så lækkert, at fisken hverken er stegt eller kogt. Sushi er også enmeget populær ret uden for Japan.

Vi har været jorden rundt på meget kort tid, så dette var kun et lille udpluk af, hvad verden har at byde på. Der er så meget spændende derude, husk at prøve noget nyt, når du er afsted! Det er aldrig så klamt, som det lyder - og de lokale er selv vilde med det!

SPEJDERI | FORÅR 2021 11
HAR DU NOGENSINDE OPLEVET, AT EN FRA ET ANDET LAND IKKE KUNNE LIDE FX EN LEVERPOSTEJSMAD ELLER LAKRIDS, SOM VI EEELSKER I DANMARK?

CHALLENGE:

SAML SKRALD MED ROTTE REGINA

Rotte Regina her hele sit liv boet under jorden i kloakken. I de seneste år er det skrald, vi smider på gaden, landet i hendes hjem - og det er for rottet! Det skrald, vi smider i naturen, kan dyr forveksle med mad. Det kan være farligt for dem. Derfor beder Rotte Regina netop dig om hjælp:

Hjælp hende med at holde naturen, gaderne og ikke mindst kloakkerne rene. Det kan du gøre på bare et par timer. Så tag dine forældre eller en spejderveninde med på en skraldetur.

7 TING DU SKAL HAVE MED:

1. Skraldesække til at samle skraldet sammen.

2. Handsker eller noget til at samle skraldet op med.

3. Håndsprit! Husk også at vaske dine hænder godt, når du kommer hjem.

4. Gode gå-sko, så du kan få samlet en masse skrald.

5. Snacks er ifølge Rotte Regina det vigtigstemælkesnitter er hendes yndlingssnack.

6. En drikkedunk med vand eller saft.

7. En god gå-makker!

DEL DET MED ANDRE!

Du kan dele dit skralde-eventyr på instagram under hashtagget: husk også at tagge vise dine venner og deres venner, hvor sejt det er at rydde op efter sig. Har du ikke instagram, kan du nok få en af dine forældre eller spejder leder til at dele det.

Vidste du…

… at det tager 5 år at nedbryde et stykke tyggegummi, 10 år for et cigaretskod og op til 450 år for en plastikflaske? Hvis du hver dag samler mindst 3 stykker affald op på din vej, og smider det i skral despanden, tænk på hvor stor en forskel du kan gøre på ét helt år!

Kilde: The World Bank Development Report

12 SPEJDERI | FORÅR 2021
HVEM SAMLER MEST? MUNDBIND: SKRIV HER, HVOR MEGET DU HAR FUNDET AF HVERT STYKKE SKRALD: SLIKPAPIR: CIGARETSKOD: PLASTIKFLASKE: TYGGEGUMMI: ANDET: PAPIR FRA MCDONALDSMAD (eller andre madsteder) SPEJDERI | FORÅR 2021 13

Kampen i Klamhed

14 SPEJDERI | FORÅR 2021
Hvem af Gnisterne tør være klammest?

Har du nogensinde haft lyst til virkelig at være klam? Være helt ligeglad med at gå i bad, måske endda rulle dig i mudder, og være ligeglad med hvad dine forældre siger? Så er du ikke den eneste.

Det hele startede da spejdermøderne blev online og Gnisterne hverken kunne få lov til at komme i skole, eller mødes i spejderhytten, som de plejede. I stedet skulle de pludselig holde spejdermøder over computeren, og selvom det der med teknik slet ikke var så svært som de voksne åbenbart syntes, så var det alligevel vildt mærkeligt. Men hvis der er noget, Gnisterne er gode til, så er det at finde løsninger og lave sjov og ballade, uanset hvor spejdermøderne er. Men at alting ville blive SÅ ulækkert! Det havde ikke engang Mette Frederiksen kunne forudsige…

”Ej Kat! Du har jo ikke nogen bukser på!” udbrød Mille, da Kat kom ind i zoom mødet med de andre. ”Næh… Jeg har næsten aldrig bukser på mere. Vi sidder jo bare herhjemme.” svarede Kat, mens hun rejste sig og dansede rundt uden bukser på.

”Man kan da ikke tage til spejder i underbukser” sagde Flora, mens hun grinte for sig selv.

”Det kan du da se man kan! Jeg har jo stadigvæk tørklæde på, og bukser er så kedelige at have på, når man bare er herhjemme” og dét kunne de andre egentlig godt se, selvom både Mille, Flora og Sofie var enige om at det var ret skørt.

”Jeg har heller ikke bukser på når vi har hjemmeskole. Og når min mor ikke opdager det, gider jeg ikke engang skifte underbukser.” grinte Kat for sig selv.

GOD TIL HØJTLÆSNING SPEJDERI | FORÅR 2021 15

”Jeg skifter heller ikke sokker hver dag” svarede Sofie. ”Jeg synes faktisk det er lidt sjovt, når de begynder at lugte. Så er det lidt ligesom når man har været på vandretur eller lejr.” Sofie trak på skuldrene og smilte skævt, mens Flora og Mille sagde ”aaad” i kor.

”Det er bare fordi I slet ikke kan finde ud af at være klamme” sagde Kat, mens hun satte hænderne i siden og stillede sig ligesom en superhelt.

”Ja! I ville slet ikke turde være klamme i mere end to sekunder” grinte Sofie. Men det skal man passe på med at sige til Gnisterpiger…

”Selvfølgelig kan vi det! Jeg tror faktisk, at jeg kan slå jer alle sammen i klamhed” udbrød Mille. Og knap nok havde Kat sat sig ned foran computeren igen, før Mille udbrød:

”Jeg udfordrer jer alle sammen til en kamp i klamhed! Det betyder, at vi alle sammen skal være så klamme som muligt indtil næste spejdermøde.”

Det syntes de alle sammen lød mega sejt, for Gnisterne elsker udfordringer. Flora fandt endda en regnbuefarvet knap frem som de kunne bruge som præmie. Udfordringen var i gang!

Da de mødtes online igen ugen efter, var Kampen i Klamhed i fuld gang:

”Jeg har haft de samme sokker på i en hel uge!” startede Sofie. ”Og nu lugter de mere end min fars lugtende ost.” Hun grinte, mens hun hev sokkerne op foran computeren og viste de beskidte sokker, som både havde fået pletter og næsten kunne lugtes gennem computerskærmen.

”Det er ingenting! Jeg har spist med fingrene hele ugen, også selvom min mor syntes det var for ulækkert” sagde Mille, mens hun viste dem et billede hvor hun sad og spiste pasta med kødsovs med fingrene.

”Nå, men jeg har både pruttet og bøvset mindst 10 gange hver dag.” udbrød Kat, mens hun slog endnu en lang prut, som kun fik dem til at grine endnu mere.

”Jeg har slet ikke været i bad hele ugen! Prøv selv at se mit hår” sagde Mille, og viste håret frem til skærmen. Der sad stadig lidt kødsovs i.

”Det er jo bare ligesom på sommerlejr” sagde Sofie og rystede på hovedet. ”Nej, jeg har lavet klamme madder sammen med min lillebror. En stor rugbrødsmad med ost, remoulade og syltede agurker. Det var mega klamt!” Det gav de andre hende ret i, for det lød virkelig ulækkert.

”Men vi er i hvert fald alle sammen klammere end Flora” sagde Kat, og Mille fortsatte ”Ja, Flora er jo aldrig klam. Hun dufter altid af sæbe og går endda i bad når vi er på lejr”. Og det var rigtigt nok; de havde egentlig aldrig set Flora være sådan rigtig klam.

”Jo! Jeg vinder hele denne her kamp” svarede Flora og fortsatte:

”Jeg har nemlig spist insekter til morgenmad og fået ansigtsmasker med haletudseæg, som man kunne spise bagefter” sagde Flora, og viste dem billeder af ristede melorme og Flora med en klistret ansigtsmaske på, der faktisk lignede små ulækre haletudseæg.

”Eeeew!” udbrød de andre piger, ja selv Kat syntes det var for ulækkert. Flora smilede bare og tog regnbueknappen frem.

”Såååå… Skal jeg bare beholde denne her selv?” sagde hun lidt frækt mens hun smilte. Og det måtte de andre give hende ret i.

”Lad os hylde den klammeste af de klamme, dronningen af Klam -

16 SPEJDERI | FORÅR 2021

hed, mesteren af ulækkerhed…. Flora!” udbrød Mille og startede et spejderråb for at fejre vinderen.

”Spiste du virkelig rigtige haletudseæg?” spurgte Sofie bagefter. Flora smilede skævt.

”Altså næsten… I virkeligheden var det en grød lavet med noget der hedder chiafrø. Det ligner virkelig små haletudseæg, og det føles lidt sjovt at få i ansigtet. Man kan også spise det med frisk frugt på.” Flora viste dem posen med chiafrø, og fortalte dem hvordan hun havde lavet grøden. Det syntes de andre piger var ret sjovt.

”Men det med insekterne var rigtigt nok. Det var bare melorme ristet på panden med en masse krydderier. Det smagte faktisk bare lidt af nød -

der.” Både Kat og Mille syntes det var lidt for klamt stadigvæk, men Sofie ville egentlig gerne smage.

”Jeg kan tage nogle med til spejder, næste gang vi må være i hytten? Så kan vi også finde på flere klamme ting, vi kan lave sammen.” sagde Flora. Og det syntes de alle var en smadder god ide. Faktisk en så god ide at de næsten ikke kunne vente til de igen kunne komme til spejder.

Så er spørgsmålet bare, om du er klam nok til at komme med?

SPEJDERI | FORÅR 2021 17

Sjov med LRT

Af Bettina Damgaard

Lort er klamt, men drillerier med falske lorte er mega sjovt! Lav din egen falske lort og placer den lige foran jeres hovedør uden at din mor og far ser det. Vent så på reaktionen…

Det skal du bruge:

Rugbrød Et spækbræt Engangshandsker

Sådan gør du: 1. Tag en stor bid af rugbrødet. 2. Tyg grundigt på rugbrødet uden at sluge det. 3. Spyt rugbrødet ud på spækbrættet, når det får en tyk, gnasket konsistens. 4. Gentag 1-3 til du har en god mængde 5. Tag engangshandsker på og form det tyggede rugbrød til den ønskede lorte-form.

18 SPEJDERI | FORÅR 2021

Del endelig dine billeder med

#SPEJDERI OG #PIGERDERTØR SAMMEN MED DINE FORÆLDRE

Prov også

Slim er både klamt og sjovt. Forestil dig, at du sidder ved spisebordet og leget med brunt slim, når din mor eller far kommer hjem fra arbejde… Der findes mange opskrifter på slim på internettet, men de fleste af dem indeholder kemikalier. Her er en opskrift på kemikalie-fri slim:

Det skal du bruge:

Kartoffelmel

En skål En ske

Et glas med låg Vand Sovse-kulør

Sådan gør du:

1. Hæld lidt kartoffelmel ned i skålen.

2. Tilsæt vand.

3. Rør grundigt

4. Tilsæt vand, til du opnår den rette konsistens.

5. Tilsæt sovsekulør – lidt ad gangen – til du opnår den rette farve

6. Tilpas evt. med kartoffelmel.

Når din slim er færdig, kan du eksperimentere med, hvordan du bedst joker med dine forældre med slimen.

Opbevar din slim i et glas med skruelåg.

SPEJDERI | FORÅR 2021 19

Terra glæder sig til at komme på lejr med dig til sommer!

Hjælp hende med at finde de 10 ting, hun skal huske at have med (Kig både henad og nedad)

D T E R R A J R A L R Q Ø E Y B

P B O G H I P

U
20 SPEJDERI | FORÅR 2021

MUG, SVAMPE & BAKTERIER – en fæl og fantastisk verden

Mug - ad eller hvad?

Du har måske set mug på et stykke brød. Mug er en svamp, men ikke en der er god at spise. Mug kan virke ulækkert men er egentlig bare en beboer på jorden ligesom dig. Dog skal vi holde os lidt fra hinanden, for vi mennesker har ikke godt af at spise mad, der har haft besøg af mug. Med mindre det er blåskimmelost (mums!).

Nu skal vi sammen blive klogere på, hvordan der er spor af skimmelsvampe og bakterier i dit hjem eller spejderhytte.

Sådan gør du: Tag handsker på, og grib fat i en skive toast. Denne skive skal du ikke gøre noget ved, for du skal kunne sammenligne den med de andre skiver. Læg toastskiven i en plasticpose, hvor du skriver “kontrol” på. Bagefter tager du en ny skive, som nu skal på besøg et sted, hvor du tror, den kan fange bakteriespor. For eksempel et toiletbræt, et håndtag eller en telefon. Du skriver på en pose, hvor skiven har været forbi, og lægger toastskiven derned. Sådan fortsætter du, til du har op til fem poser. Luk poserne, og hæng dem op et lunt sted. De næste to til fire uger skulle en masse skimmelsvampe gerne begynde at hygge sig på skiverne og blive til mug.

Dette kan du tænke på efter forsøget:

• Hvorfor er der kommet mug på lige netop de brød?

• Hvad overraskede dig?

Det skal du bruge:

• En pakke brød, fx toast - det skal være uden konserveringsmidler

• En plasticpose pr. skive

• Gummihandsker (så dine egne bakterier ikke kommer på brødet)

• Klemmer til at lukke hver pose

• Snor til at hænge poserne op

• Sprittus til at skrive teststed på posen

Denne aktivitet er en af mange, vi SciencePirater har klar i løbet af 2021. Vi leger os klogere og eksperimenterer, og det kan du også derhjemme med denne aktivitet.

Find SciencePiraterne på spejderne.dk.

Af Margrethe Løkkegaard Hansen, SciencePirat SCIENCEPIRATER LEGER MED EKSPERIMENTER OG FORSØG SAMMEN MED SPEJDERI. OG DE TØR GODT VÆRE KLAMME!
SPEJDERI | FORÅR 2021 21

LEJRBAL MED SPEJDERI

TAENKEPAUSE

Hvornår har du sidst opdaget, at noget du troede var virkelig klamt, slet ikke var det alligevel?

22 SPEJDERI | FORÅR 2021
HJÆLP DE SURE SOKKER HEN I DEN RIGTIGE VASKETØJSKURV SPEJDERI | FORÅR 2021 23
Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K HVILKEN EDDERKOP KAN KOMME IND OG SPISE FLUEN?

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.