Polemik #5 by Polemik

POLEMIK NUMMER 5 BY NO LONGER PROVIDING A (SAFE) SPACE FOR STUDENTS WHO WISH TO INVESTIGATE ACROSS DI S C I P L I N E S AND DEVELOP SPECIALIST INTERESTS, WE LOSE THE P O S SI BI L I T I ES THAT MAY

HAVE EMERGED FROM THESE ENCOUNTERS. ESPECIALLY IN THE CURRENT C L I M AT E WHERE THE ROLE OF THE ARCHITECT IS IN FLUX, STUDENTS TODAY MORE THAN EVER NEED TO CHALLEN-

POLEMIK NUMMER 5 SEPTEMBER 2016 AARHUS UAFHÆNGIG UDGIVELSE OPLAG—110 TRYKT VED PLOTTERIET POLEMIKPOLEMIK@GMAIL.COM WWW.POLEMIKPOLEMIK.TUMBLR.COM REDAKTION: JEANETTE AMBY, JENS VIUM SKAARUP, JOHAN EG NØRGAARD, KRISTOFFER CODAM, MATHIAS SKAFTE ANDERSEN, NIELS ELI KJÆR THOMSEN, SARA EMILIE NILSSON, TROELS HEIBERG FRANDSEN HVIS IKKE ANDET ER ANFØRT, ER MATERIALE PRODUCERET AF MEDLEMMER AF REDAKTIONEN.

2. 2.

POLEMIK NUMMER 5

3. 3.

Indhold Velkommen tilbage til Polemik side 5—7 Struktur side 8—11 INTERVIEW: Torben Nielsen side 12—17 Pre—Prescribed side 18—19 Numbers side 20—23 Velkommen til den virkelige verden side 24—27 Om at opleve arkitektur side 28—29 I nær og fjern side 30—33 Skalgub or graduate? side 34—35

4. 4.

Kære læser, velkommen til Polemik! Polemik er et tidsskrift, der beskæftiger sig med formidling af arkitektur og arkitektuddannelsen i al almindelighed. I redaktionen stræber vi efter at udgive Polemik på månedlig basis i alle uddannelsens aktive perioder (med alle de forbehold denne vage formulering må indebære). Hver udgivelse af Polemik er afhængig af bidrag fra studerende, undervisere og arkitekturinteresserede. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til alle, der har hjulpet med at fylde de tomme sider på vores første fire udgivelse fra februar til juni 2016. Dette er første udgave af Polemik efter sommerferien, og bærer præg af den sprudlende forvirring der er så kendetegnende for enhver studiestart på arkitektskolen. I Polemik #5 findes blandt andet: Rektorskifte I forlængelse af rektor Torben Nielsens indlæg i Polemik #4 om den nye skole, og stillingsopslaget vedrørende ny 5. 5.

rektor på arkitektskolen til Februar 2017, har vi stillet Torben et par spørgsmål om tiden som rektor og det videre forløb. Velkommen til den virkelig verden Kristoffer Codam tager hul på det emne vi som branche fortrænger kollektivt; lønproblematikken. I en kommentar til Forbundet for Arkitekter og Designeres undersøgelse af praktikforholdene for arkitektstuderende stiller Kristoffer både spørgsmål og forslag til Forbundet. Tema: Ny struktur Jens Vium Skaarup har kastet sig over at kortlægge studiestrukturens udvikling. Khedidja Benniche reflekterer over uoverensstemmelsen mellem administrationens udmeldinger og handlinger vedrørende den nye studiestruktur. Her foruden, er Polemik endnu engang blevet inficeret af Æslet og Eiler. God læselyst, Redaktionen

6. 6.

7. 7.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

STRUKTUR STRUKTUR STRUKTUR STRUKTUR

1965—Skolen byder sine første 52 elever velkommen fordelt på bachelorens tre studietrin. 1966—Kandidatforløbet programlægges med afdelinger. STRUKTUR HVORDAN studerende BLIVER VI DYGTIGERE På første skoleår er der fælles opgaver. Optagene starter ? STRUKTUR VI LAVER DET HELE OM ! her mens optagene med konstruktørudannelse får et års merit og starter STRUKTUR derfor direkte på andet år.

Andet skoleår er én fuld årgang, da her både er elever der går videre 1965årSkolen sine første 52med elever velkom fra første og byder nyoptagene tre studietrin. konstruktørudannelse.

1966 - Kandidat forløbet programlægges med

Arkitektur

Møbelkunst

Restaurering

Landskab og havekunst

Byplanlægning

Efter andet skoleår vælges afdeling. På første skoleår der fælles Man kunne vælge omerman villeopgaver. tage Optage optagende med konstruktør udannelse får et å almindelig afgang på andet år. eller lang afgang på henholdvis et halvt og et helt år.

Andet skoleår er fuld årgang, da her både er e og nyoptagende med konstruktør udannelse. Efter andet skoleår vælges afdeling.

Man kunne vælge om man ville tage afgang el halvt og et helt år.

Grundforløb

5. A

4. Ind

2. By

8. 8.

Af Jens Vium Skaarup Af Jens Vium Skaarup Af Jens Vium Skaarup

2003 - Afdelingerne nedlægges og bliver til fem fire. Der indføres en bachelor på tre år og en k

STRUKTUR STRUKTUR

VI LAVER DET HELE OM !

HVORDAN BLIVER VI DYGTIGERE? VI LAVER DET HELE 1965 Skolen byder sine første 52 elever ve tre studietrin. OM !

1966 - Kandidat forløbet programlægges m

Arkitektur

Møbelkunst

Restaurering

Landskab og havekunst

Byplanlægning

På første skoleår er der fælles opgaver. Op optagende med konstruktør udannelse får på andet år.

2003—Afdelingerne nedlægges og Andet skoleår er fuld årgang, da her både og nyoptagende med konstruktør udanne bliver til fem institutter der senere bliver til fire. Der indføres en bachelor på tre år og en kandidat på to Efter andet skoleår vælges afdeling. år for at leve op til Bolognaprocessen fra 1999 som standardiserede Man kunne vælge om man ville tage afgan udannelserne i Europa. halvt og et helt år.

Grundforløb

Det første skoleår er fælles for alle. Grundforløb

På andet skoleår bliver årgangen delt i to hold der skifter halvvejs: der arbejdes i et halvt år med stor skala, og det det andet halvår med lille skala. 5. Arkitektonisk Design

4. Industriel Design

3. Kulturarv

1. Æstetik

2. By & Landskab

2003 - Afdelingerne nedlægges og bliver t

Der indføres en bachelor tre år og På det fire. tredje skoleår kan påman i 1999 som stand “afprøve”Bolognaprocessen to forskellige startet retninger, der ligger direkte i sammenhæng med Første skoleår er fælles. kandidatinstituterne.

Andetskoleår bliver årgangen delt i to hol halvt år med stor skala, og det det andet h

På kandidaten foretrækkes det at På hele tredje skoleår kanpå manét“afprøve” man tager forløbet institutto for med kandidat instituterne. men skiftsammenhæng kan lade sig gøre. 1:5 - 1:500

1:50 - 1:50000

Kandidat: Man skal fortrinsvis tage hele si godt skifte.

Grundforløb

2011 - Institutter nedlægges, på bachelore 9. Der udnævnes en Head of Bachelor og He

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

halvt og et helt år.

Grundforløb

5. Arkitektonisk Design

4. Industriel Design

3. Kulturarv

2. By & Landskab

1. Æstetik

2011—Institutter nedlægges, på bacheloren og ogpå 2003 -oprettes AfdelingerneUnits nedlægges bliver til fe fire. Der indføres en bachelor på tre kanditaten bliver der oprettet Studios. Der udnævnes en Head ofår og en Bolognaprocessen startet i 1999 som standard Bachelor og Head of Master. Første skoleår er fælles.

Første skoleår er ét fællesforløb. Andet og tredje år bliver undervist Andetskoleår bliver årgangen delt i to hold de sammen. Hvert semester afsluttes med faglig optik og workshops. På halvt år med stor skala, og det det andet halvå de faglige optikker kan man prøve hvilken retning man gerne vil gå på På tredje skoleår kan man “afprøve” to forske kandidaten. sammenhæng med kandidat instituterne.

På kandidaten oprettes der studios, antalletKandidat: variererMan med skalårene—i fortrinsvis2016 tage hele sin k godt skifte. er der 10. Studio’sne ligger inde for tre forskningsområder, men dette 1:5 - 1:500 1:50 - 1:50000 fremgår ikke officielt. Studio’sne kan indgå i fællesskaber på tværs af forskningsområder og faglige interessefelter. Studios kan forstås som bobler,Grundforløb der kan opstå, vokse, krympe og forsvinde. Skolen er således hurtigt omstillingsparat, men det betyder også at der indføres priotering når man vælger studio, da de er begrænsede i hvor små og store de kan være.

2011 - Institutter nedlægges, på bacheloren o Der udnævnes en Head of Bachelor og Head

Følgende studios kunne vælges i studieåret 2015/2016: Første skoleår er et fællesforløb

Andet og tredjeår bliver undervistsammen. H

2/3 studieår - fælles 2/3 studieår - fælles

Fælles

10. 10.

TEACHING PROGRAMME 3: SUSTAINABILITY

TEACHING PROGRAMME 2: HABITATION

Studio Transformation Cultural de faglige optikker kan&man prøve hvilken ret Heritage, Studio M:A:D, Studio Digital Kandidaten: der oprettes studios, antallet var Transformation, Studio Urban Design for tre forskningsområder, men dette fremgår / Landscape, Studio Architecture af forskningsområder og fagligeand interessefelte Resources, Studio DesignSkolen and Social krympe og forsvinde. er således hurtig priotering når Building man vælger Design, studio, da de er be Innovation, Studio Studio Constructing an Archive, Studio (Studio Context, Studio &Tectonic Transformation Cultural Heritage, Urban Design / Landscape, Studio Architectu Culture)

Studio Building Design, Studio Constructing

TEACHING PROGRAMME 1: TRANSFORMATION

2016 - Antal af studios reduceres, kadidaten i

“Udannelsens succes afhænger af lærernes dygtighed og deres evne til på arkitektskolen at skabe en ‘ånd’ der fremel2011 - Institutter på bachelore sker dynamik og initiativ. For nedlægges, i en verden Der udnævnes en Head of Bachelor og H under rivende teknisk udvikling er lærerFørste skoleår er et fællesforløb ne lige så afhængige af eleverne, sin ekeAndet og tredjeår bliver undervistsamme verbe er af lærerne. deKun samarbejde fagligeved optikker kan man prøve hvilken kan man klamre sigKandidaten: til udviklingens vogn der oprettes studios, antallet for tre forskningsområder, men dette frem 2/3 studieåruden - fælles at falde af ”. af forskningsområder og faglige interesse krympe og forsvinde. Skolen er således hu NIELS OLE LUND priotering når man vælger studio, da de e Grundforløb

2/3 studieår - fælles

(Studio Transformation & Cultural Herita Urban Design / Landscape, Studio Archit Studio Building Design, Studio Construct

Fælles

2016—Antal af studios reduceres, kadidaten indeles i tre programmer. Første år er fælles generel introduktion.

TEACHING PROGRAMME 3: SUSTAINABILITY

TEACHING PROGRAMME 2: HABITATION

TEACHING PROGRAMME 1: TRANSFORMATION

2016 - Antal af studios reduceres, kadidat

Studio 1A: Landscape architecture/ urban design

Studio 1B: Architectural heritage/ transformation identified

Studio 2A: Building design and techniques

Studio 2B: Computational building development and transformation

Studio 2C: Building Culture and tectonics

Studio 3A: Sustainable architectural solutions

Studio 3B: Context driven architectural solutions

år er fælles generel introduktion På andetFørste og tredje år skal man vælge hvilken retning man vil gå. Man kan På andet og tredje år skal man vælge hvilk skifte mellem dele. de tre programmer.

Kandidaten er bundet mere direkte op på

Kandidaten er bundet mere direkte vælge et studio man skal følge to år. op på de tre forskningsområder. Inden for hvert program kan man vælge et studio man skal følge i to år.

Fælles

11. 11.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

INTERVIEW INTERVIEW INTERVIEW INTERVIEW

MED MED MED MED

TORBEN TORBEN TORBEN TORBEN

NIELSEN NIELSEN NIELSEN NIELSEN

egn t & n g e t

tegn & tegn 11

7 10

23 8

9 24 6

17 8 9

22 21 13 14

11 12

20 19 18 31 17 30 16 32

34 33

19 29

14 15

13 20

35 36 4

3 37 2

38 1

12. 12.

2017 ???

2005 Staffan Henriksson

2010 Torben Nielsen

1998 Peter Krarup Kjær 1991 Gøsta Knudsen

1973 Nils-Ole Lund

1965 C.F. Møller

1968 Arne Karlsen

1985 Mogens Brandt Poulsen

Arkitektskolen står overfor et rektorskifte og en re—lokalisering. Polemik har mailkorresponderet med rektor Torben Nielsen i håb om at tydeliggøre processerne bag de mange nye tiltag.

13. 13.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

POLEMIK (PK): Hvad fik dig i første omgang til at tage beslutningen om at søge stillingen som rektor? TORBEN NIELSEN (TN): Jeg havde en tro på at jeg kunne være med til at bringe skolen ind i et nyt årti, hvor adræthed var og fortsat er en nødvendighed. Jeg havde erfaring fra min periode som prorektor og mente, at jeg kunne gøre en forskel for skolen. Altså være med til—sammen med skolens ansatte—at forny den og bringe den godt over på den anden side af de 50 år. (PK): Hvad er for dig forholdet mellem akademia og praksis i arkitektur, og hvordan har du forsøgt at påvirke dette på AAA? (TN): For mig er det helt afgørende, at der er og kan være en sammenhæng. Jeg tror på at fremtidens arkitekter står med benene solidt plantet i begge lejre. I de snart 7 år jeg har været rektor for Arkitektskolen Aarhus har jeg sammen med skolens øvrige medarbejdere arbejdet ihærdigt på at styrke forskningen, ikke mindst den kunstneriske- og praksisbaserede forskning. Og samtidig med et fast blik 14. 14.

på at få forskningen implementeret i undervisningen. Desuden har vi arbejdet på at styrke linket mellem skolen og praksis. Også selv om det til tider kan være svært at få de to verdner til at være tilstrækkeligt synkrone. (PK): Vil du fortsat beskæftige dig med arkitektuddannelse efter udpegelsen af den nye rektor? (TN): Det må tiden vise …. (PK): Tror du at bestyrelsen igen vil udpege en rektor ”udefra”, som man gjorde med din forgænger, eller er det vigtigt, at den nye rektor har været tæt på processen omkring den nye skole? (TN): De spekulationer lader jeg bestyrelsen om at gøre sig. Men jeg tror dog at det i fremtiden er nødvendigt med en indsats, der forstår at balancere mellem et indad- og udadrettet fokus. (PK): Den fortløbende omstilling af studiestrukturen, der har fundet sted mere eller mindre siden Peter Krarup Kjær tiltrådte, ser vi den komme til ende med den nye skole? Eller i hvor høj grad tror du, at også den

»Adræthed er en nødvendighed. Den undervisnings— og forskingsstruktur, vi har indført næste rektor i rækken søger her fra sommer, tror jeg, er både fornyelsen? robust og adræt nok til at kunne (TN): Jeg er overbevist om at der skal løbendeklare de udfordringer, der også forandringer til. Adræthed komme i den nærmeste fremtid.« er en nødvendighed. Den undervisningsog forskningsstruktur, vi har indført her fra sommer, tror jeg, er både robust og adræt nok til at kunne klare de udfordringer, der også må komme i den nærmeste fremtid. Ideen med ny skole er, set fra mit perspektiv, en afgørende faktor i organisering og strukturering af skolen i fremtiden. Den må være så ’åben’ og fleksibel, at den kan tilpasse sig forandringer og følge med udviklingen af uddannelsen. Det er et af problemerne med den nuværende skole at den netop har svært ved at opfylde skolens fremadrettede behov. (PK): Som studerende kan det være svært at sætte sig ind i administrationens overblik. Vil du (i grove træk) prøve at kaste lys over nødvendigheden af omstillingen fra de gamle afdelinger, der er sket over de sidste ca. 15 år? (TN): Jeg er overbevist om at forskellige tider også kræver forskellige tiltag. Og forandringer er nødvendige for at vi ikke skal blive dovne og alt for selvtilfredse – og miste skarpheden i det vi gør. Det er klart at en vis form for kontinuitet er nødvendigt, ikke mindst i en uddannelsesinstitution som arkitektskolen. Men verden 15. 15.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

er anderledes i dag, menneskene forandrer sig og samfundet fungerer anderledes i dag end for 15 år siden. Og ikke mindst de studerende som går på uddannelsen er væsentlig forskellige fra dem der studerende på skolen 15 år tilbage. Tænk blot på hvorledes kommunikation foregår mellem mennesker i dag og for 15 år siden. Konteksten er en anden. Og netop i vores fag, hvor kontekst betyder så meget for dét, vi udfører, skal vi være parate til at revurdere måden, vi organiserer os på. (PK): Er den reviderede studiestruktur (teaching programs og research labs), den organisering du havde i tankerne ved din tiltrædelse? Føler du – så at sige – at arkitektskolens overordnede struktur er ’landet’? (TN): Nej, det er ikke en direkte spejling af hvad jeg tænkte for syv år siden, men den indeholder elementer som jeg kan genkende. Den er udviklet i et samarbejde med skolens ansatte og er et udtryk for både ønsker, overbevisninger og nødvendigheder. Som tidlige nævnt tror jeg at skolen er på rette vej med den tilpassede struktur, og jeg tror at 16. 16.

den samler noget af det bedste fra afdelingsstrukturen, institutstrukturen og platformsstrukturen – i en model som i højere grad samler skolen som én skole mere end det har været tilfældet i en lang periode. Og så synes jeg at den er udtryk for at skolen er modig og tør prioritere – og defor har mulighed for at etablere en klar profil. Og det er nødvendigt i fremtiden. (PK): I det politiske landsskab ser vi i høj grad, at det at udvise handlingskraft sætter dagsordenen. Er der fare for, at den lange periode med hyppige skift i studiestrukturen vil påvirke de kommende rektorer til en tilsvarende bevægelse og dermed tro, at radikal forandring er nødvendig for at etablere sig som rektor? (TN): Det har jeg naturligvis svært ved at svare på – men jeg er da sikker på at den rektor, som bestyrelsen vælger og som skal sidde i stolen efter februar 2017, har gjort sig nogle tanker og vil melde ret præcist ud. Mon ikke bestyrelsen vil opfordre til det. (PK): Bliver du ved med at være en del af processen omkring den nye skole, også efter rektorskiftet?

(TN): Den person, der er rektor efter februar 2017, vil også være den der skal være ansvarlig for processen Ny Skole. Alt andet vil være unaturligt. (PK): Hvad skal du lave i foråret 2017? (TN): Lige nu er vi i ledelsen koncentreret om at få den reviderende undervisningsog forskningsstruktur implementeret på bedste vis. Og se hvor meget vi kan gøre for beskæftigelsen for vores kandidater og især dimittenderne. Det er det jeg koncentrerer mig om. Så jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal lave efter februar 2017. Det vil jeg »Konteksten er en anden. Ogoverveje i den kommende netop i vores fag, hvor konteksttid. Men jeg vil lave noget jeg brænder for – det er i hvert betyder så meget for dét, vifald en beslutning!

udfører, skal vi være parate til at revudere måden, vi organiserer os på.«

17. 17.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

18. 18.

PRE—PRESCRIBED PRE—PRESCRIBED PRE—PRESCRIBED PRE—PRESCRIBED

by Khedidja Benniche by Khedidja Benniche by Khedidja Benniche

The opening of the masters introduction this year included a note from an external juror commenting on the graduate show last semester. The key point being students were approaching the thesis, thus architectural education in general, in ‘too realistic’ a manner. According to the juror, there are not enough examples of students maximising on their ‘“last” chance to experiment, test and play.’ And also wonders why the projects did not reflect upon all the possibilities available through the (progressive) workshop facilities. This begs the question as to why the two studios, which promoted precisely this explorative manner of working; Constructing An Archive (CAA) and Making Architectural Design (MAD) were shut down last semester in the schools restructuring of the teaching programmes. This is by no means cause to disparage against the current remaining programmes, but rather to question why the studios which celebrated more of an alternative and dynamic outlook no longer ‘fit’ within the schools new direction. It goes without saying that studio choices are based on career orientated

decisions, however, the variety of pathways the school now offers only provides opportunity for those who wish to follow more prescribed means. It is these interstitial practices that are now lacking. By no longer providing a (safe) space for students who wish to investigate across disciplines and develop specialist interests, we lose the possibilities that may have emerged from these encounters. Especially in the current climate where the role of the architect is in flux, students today more than ever need to challenge the role using more unconventional means. Surely, within the restructuring there could have been opportunity to frame the studios in a manner that does not sacrifice the critical thinking and process driven methods that are required of students who wish to embark upon a new path of enquiry. It is this lack of consideration that condemns those who wish to venture along untested waters to forge on in isolation…

19. 19.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

NUMBERS NUMBERS NUMBERS NUMBERS

I have decided that all studios will not run under a name from the next academic year, but under a number and letter.

20. 20.

SOURCE: AN EMAIL FROM CHRIS

In the Russian novel We by Yevgeny Zamyatin, first published in 1921, people are permitted to live out of public view twice a week for one hour and are only referred to by numbers instead of names. SOURCE: HTTPS://EN.WIKIPEDIA.ORG/WIKI/ DYSTOPIA

21. 21.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

List of movie characters with numbers for names.

1. 1 (Star Trek, 1966—)

2. 5 (Short Circuit, 1986)

3. 5 (Stargate SG—1, 1997—2007)

4. 6 (The Prisoner, 1967)

5. 7—9 (Voyager, 1991)

6. 13 (House, 2004—2012)

7. 99 (Get Smart, 1965—1970)

8. 007 (007, 1962—)

9. 626 (Lilo and Stitch, 2002)

22.

10. 1812 (Farscape, 1999—2003)

22.

1. 1 more night (Phil Collins)

2. Song 2 (Blur)

3. 3 Little Birds (Bob Marley)

4. 4 (Aphex Twin)

5. 2+2=5 (Radiohead)

6. 6 Foot 7 Foot (Lil’ Wayne)

7. The Magnificent 7 (The Clash)

8. 8 Days a Week (The Beatles)

9. Working 9—5 (Dolly Parton)

10. 10 Years Gone (Led Zeppelin)

Bonus track—Mathematics (Mos Def)

List of songs with numbers in their titles.

23. 23.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

24. 24.

VELKOMMEN VELKOMMEN VELKOMMEN VELKOMMEN

TIL TIL TIL TIL

af Kristoffer Codam af Kristoffer Codam af Kristoffer Codam

DEN DEN DEN DEN

VIRKELIGE VIRKELIGE VIRKELIGE VIRKELIGE

VERDEN VERDEN VERDEN VERDEN

Sommeren lakker mod enden, sommerkjolen er lagt på hylden, de studerende er vendt tilbage på skolen og folk er startet i praktik. Forbundet for Arkitekter og Designere offentliggjorde tidligere på måneden en undersøgelse, i samarbejde med KADK, Aalborg Universitet og Designskolen Kolding, vedrørende de studerendes deltagelse i praktikordningerne. Det kommer nok ikke som noget chok: undersøgelsen viser uhyre lave lønninger for bachelorer i arkitektvirksomhederne. (1) Et af problemerne—som også er kort beskrevet i Forbundets artikel—er at ordet praktik bliver brugt i flæng uden nogen klar definition. Det er afgørende at man skelner mellem ”praktikant” og ”studentermedhjælper”. Praktik er et meritgivende forløb, da det er en del af studiet og man derfor får udbetalt SU. ”Studentermedhjælper” er ikke meritgivende og man får derfor ikke udbetalt SU. Man bør derfor få udbetalt løn på lige vilkår med alle andre i den virkelige verden. Det er fantastisk at bo i et land, hvor det er muligt at få udbetalt penge af staten under sin uddannelse. Praktik er derfor en kæmpe fordel for både virksomheder

25. 25.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

og studerende. De studerende får mulighed for at prøve kræfter med den virkelige verden. Det er vigtigt at se praktik som en del af uddannelsen og at få et maksimalt udbytte ud af forløbet. Som en sideting får virksomhederne billig arbejdskraft. Det er forkasteligt når undersøgelsen viser at 21,1% ikke får løn som fuldtidsansat ”studentermedhjælper”, og at nedre kvartal ligger på 6.000 kroner om måneden. (3) Det hedder løndumping, hvilket ikke hører hjemme i Danmark—og slet ikke i en branche, som brander sig på at være visionær. Det skal stoppes. Men er vi ikke selv udenom det? Det er os selv, de arkitektstuderende, som accepterer at arbejde under uacceptable forhold. Det er en kunst at forhandle løn, og det er desværre ikke noget som skolen hidtil har fokuseret på. Det er en intimiderende situation at sidde til en jobsamtale, og derfor har Forbundet 10 gode råd til lønforhandling, som er værd at læse. (4) Jeg vil gerne supplere med mine egne: 1. Du er mere værd, end hvad du tror, og hvis du sælger dig selv for billigt, så går det udover os alle. 2. Du skal ikke være bange for at sige nej, det viser karakter. Danske tegnestuer har brug for danske ”studentermedhjælpere” til deres danske projekter, selvom de ikke vil vedstå det. 3. Du behøver ikke at sige ja på stedet. Tag en dag til at tænke over det, få læst din kontrakt igennem og spørg andre, hvis du er i tvivl. Som der også bliver nævnt i arktiklen, er der en 26. 26.

VELKOMMEN TIL DEN VIRKELIGE VERDEN

overenskomst for offentligt ansatte arkitekter og designere, hvor bachelorer indgår med en løn på minimum ca. 21.000 kroner eksklusiv pension og feriepenge. Det er min holding at bachelorer også bør være en del af den private overenskomst på linje med den offentlige, hvilket jeg håber at Forbundet vil kæmpe for i 2017, når der igen skal forhandles en overenskomst. (5) Indtil da, vil jeg opfordre alle færdiguddannede bachelorer til at referere til den offentlige overenskomst, når der skal forhandles løn, og sige nej hvis de ikke kan få det. Afslutningsvis, vil jeg gerne stille tre spørgemål til Forbundet for Arkitekter og Designere, vedrørende deres artikel, som vi forhåbentligt kan bringe svarene på i næste udgave af POLEMIK: 1. Burde der ikke være en generel overenskomst for alle bachelorer på lige fod med den for det offentlige? 2. Er det lovligt, ikke at udbetale løn? 3. Hvad bør man gøre, hvis man er fuldtidsansat ”studentermedhjælper” og ikke får en ordentlig løn i dag? Velkommen til den virkelige verden.

(1) http://www.faod.dk/Nyheder/Bachelorer-dumper-l%C3%B8nnen-i-arkitektbranchen (3) http://www.faod.dk/cgi-files/external/PRATIKANTUNDERS%C3%98GELSEN%20%202016.pdf (4) http://www.faod.dk/R%C3%A5dgivning/Privatansat-i-%C3%B8vrigt/L%C3%B8n/Forbered-dig-til-l%C3%B8nforhandlingen/10-gode-r%C3%A5d-til-l%C3%B8nforhandlingen( (5) http://www.faod.dk/Nyheder/FAOD-En-underbetalt-bachelor-er-altid-%C3%A9n-for-mange/?highlight=bachelor

27. 27.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

28. 28.

FRA ”OM AT OPLEVE ARKITEKTUR” AF STEEN EILER RASMUSSEN, 1957

29. 29.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

I I I I

NÆR NÆR NÆR NÆR

OG OG OG OG

FJERN FJERN FJERN FJERN

[*]

30. 30.

af Æslet af Æslet af Æslet

(Æslets rigtige navn er redaktionen bekendt)

Tre øjeblikke i et væk—fanget i den digitale suppe. En sommer er forbi. Æslet har været her og der, nær og fjern, I en stadig søgen efter Arkitekturens Væsen. I denne vandring stødte Æslet på fænomenet, i detaljen, i materialet, i en af de store Arkitekters efterladenskaber, i ét funktionelt greb (i fysisk forstand), her [*] med denne enkle foranstaltning ændrer vi rummet, en demokratisk handling—måske.

Men hvor nærmere er dette væsen så—i handlingen—i den magt som vores ageren udøver i rummets foranderlighed. Der syntes at foregå en kamp om position, endda måske i ejerskab mellem rummets konstruktioner og vi der er i den. I en tilstand af besidderisk trang og i ekstase gennemfotograferede æslet dette enigmatisk arkitektonisk værk. Der er så meget man kan (vil) genkalde.

31. 31.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

Tættere ville det funktionelle trænge sig på, og i et øjeblik fangede æslet en handling [**] som syntes at udøve vold mod vores undergrund, handlingen kunne da også muligøre en forløsning (forstoppelse) af noget, æslet undrede sig. Hvad gik ind når andet gik ud?—flux af hvad og fra hvor? Ja, endnu en gåde.

[**] 32. 32.

Mellemgrunden det glatte indtager scenen en opdagelse en temporær tilblivelse, facaden som sådant syntes at forsvinde til fordel for det (selv)reflekterende opstalt et glat look - monokromt og serielt monotomt intethed. Denne opstalts glathed, (flade) ændredes [***], [****] og et androgynt træk viste sig for et kort tidsrum, hvorefter det glatte genfinder sig og alt er tilbage i den tiltænkte kønsløse overfladisk og friktionsløse overfladisk tilstand.

[***]

Her er daglige enkle ændringer som gør det svært at vurderer hvad gør væsnet til væsnet, er det mest udseende eller er det adfærd i et indre . I en politisk korrekt verden burde vi sige at indholdet er afgørende, og udstråling, symmetri , harmoniske proportioner og originalitet ikke kan måle sig med et ”smukt” indre univers. Men er det nu rigtigt, bliver vi ikke let forført af et (det) første indtryk? Er vi ikke med til at hylde det glatte og uproblematiske ydre frem for et grotesk usammenhængende ubrudt rum? [****]

33. 33.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK

34. 34.

SKALGUB SKALGUB SKALGUB SKALGUB

OR OR OR OR

GRADUATE? GRADUATE? GRADUATE? GRADUATE?

35. 35.

POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK 36. POLEMIK 36. POLEMIK

POLEMIK POLEMIK POLEMIK 6 POLEMIK POLEMIK POLEMIK 6 POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK

POLEMIK POLEMIK POLEMIK OKTOBER POLEMIK POLEMIK POLEMIK OCTOBER POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK

POLEMIK POLEMIK POLEMIK 2016 POLEMIK POLEMIK POLEMIK 2016 POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK POLEMIK

POLEMIK ER EN PLATFORM FOR ARKITEKTURDEBAT. LAD OS HØRE, HVAD DU HAR AT SIGE. EMAIL OS PÅ POLEMIKPOLEMIK@ GMAIL.COM POLEMIK IS A PLATFORM FOR ARCHITECTURE DEBATE. LET US HEAR WHAT YOU HAVE TO SAY—SEND US AN EMAIL AT POLEMIKPOLEMIK@ GMAIL.COM 37. 37.

Fotografier af Halfdan Trolle og Johan Eg NĂ¸rgaard

NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5 NUMMER 5