Polemik 9

Page 1

9 9 9

1_


AFGANG

AARHUS UAFHÆNGIG UDGIVELSE OPLAG, 100 TRYKT HOS PLOTTERIET

#17

#9, 04_17 _2

POLEMIKPOLEMIK@ GMAIL.COM WWW.POLEMIKPOLEMIK.TUMBLR.COM REDAKTION, JEANETTE AMBY, JENS VIUM SKAARUP, JOHAN EG NØRGAARD, KRISTOFFER CODAM, MATHIAS KRUSE JACOBSEN, NIELS ELI KJÆR THOMSEN, SARA EMILIE NILSSON, TROELS HEIBERG FRANDSEN

Bagsidemateriale af Casper Christiansen


9 9 9

I sidste uge bragte vi artiklen “Et slag for bæredygtig arkitektur” Den er skrevet af Peter Svendsen alene, med billeder af kompagnonen Mathias Ruø Rasmussen. Vi beklager, Kh,

og takker alt

igen

for godt

den

fine

tekst. herfra.

3_


Aarhus Arkitektskole already exists, _4 ... do you want to replace it? 6–9 Farvel og tak! Au revoir! 10–13 Frampton x Nils-Ole Lund 14–23 Interview med Mari Hvattum 24–31 Skal afgangsudstillingen kurateres? 32–33 Noter (maybe write for #10?)


9 9 9

Velkommen til Polemik nummer 9. Fra alle os, til de af jer, der har fået fingrene i Polemik 9. Der er nu et (vinder) projekt for den nye arkitektskole, og i den forbindelse stiller Anne Sofie Ravnsbæk Geertsen et par kritiske kanoner an. Vi har snakket med Mari Hvattum, og hun har snakket med os, og et par pointer derfra vil være at finde. Cian McKenna undrer sig, mens har med ros og ris får kommenteret på optagelseskriterier og procedure på kandidatuddannelsen. Niels har fundet et par guldkorn i arkiverne, og deler ud på 5_ vegne af Kenneth Frampton. Kandidaternes afgangsudstilling er nu væk. Men var det egentlig kandidaternes egen udstilling?


_6

Aarhus

Arkitektskole.psd

already

exists

Anne 1.

Sofie

Ravnsbæk

Geertsen år

Har vi anbragt spørgsmålet om, hvordan den nye skole kommer til at præge de fremtidige arkitekter og dermed den fremtidige arkitektur? We

shape

our

buildings;

thereafter

they

shape

us.

Det virker kun passende, taget de sidste par ugers begivenheder i betragtning, at huske på Winston Churchills ord.

Da jeg deltog i afsløringen og åbningen af udstillingen “New AARCH” d. 17 marts lokaliseret på én af Arkitektskolens ni adresser, bosatte der sig en frygt i mig. Jeg mærkede en stemning af ukritisk og naiv begejstring, der udelukkende hengav sig til ideen om den nye skole, som svaret på alle vores såkaldte begrænsninger. Hvordan begejstringen desperat strålede frem, uden nogen form for respekt for de omgivelser vi befandt os i; nemlig hele fundamentet for at vi er nået dertil, hvor vi er i dag. Da skolen etablerede sig selv som jysk modsvar til København i 1960, i de brostensbelagte gader og bindingsværkshuse, bevirkede det, at dansk arkitektur fik et helt nyt fagfolk af arkitekter.


9 9 9

Vi skal huske på, at det er skabt i disse omgivelser; der er en historie, der er skabt siden, og som har dikteret den arkitekturlære, skolen har bygget op gennem årene. Personligt nyder jeg at sidde i de slidte lokaler, hvor jeg kan mærke de forrige studerende gennem rummets særprægede karakter. Eksempelvis når et søm pludseligt viser sig i væggen, når endnu et rum pludseligt dukker op i alle de mange kroge, eller når man mærker de afdankede opslagstavler, hvorpå overfladen er blevet så blød, at knappenålen ikke længere kan hænge fast; at mærke de tanker, ideer og frustrationer, der har været her før. Der skabes en intimitet med sine medstuderende, når vi knap kan være der for bare os selv og nærmest er afhængige af, at vi arbejder på forskellige tidspunkter i døgnet. Intimiteten i den fælles be-

... do you want to replace it?

w h o ’ s shaping w h o ?

7_


grænsede plads, den fælles diskussion omkring skolens påvirkning af byen, omkring hvorvidt vi skal spise Klostergrønt eller trodse vejen og gå i Kantinen eller på Biblioteket, hvor man fysisk kan dykke ned i tiden, ned i kælderen og møde selve duften af historie.

_8

Jeg er sikker på, at den nye skole vil få skabt sine rytmer, sit personlige fællespræg på området og sine nostalgiske minder.Frygten opstår blot, når den fremtidige arkitektskole går ind og definerer en ny måde, hvorpå vi skal lære at blive arkitekter på. Når de store rum og den fysiske gennemsigthed bliver til et angstprovokerende eldorado, hvor mulighederne skriger desperat efter at blive udnyttet. Når rammen ikke længere er defineret af uvisheden om, at det var arkitektstuderende, der skulle bosætte sig, men istedet er en ramme skabt til en arkitektstuderende, og dermed tænkt hertil; så bliver den definerende og dermed påvirkes den fremtidige studerendes lære. Vi sætter altid rammer; selv i et fag hvor vi er bange for at gøre det, og dette viser sig netop i vinderforslaget.

e m m e r e r n e t l i g

B O X F O R P R E S I D E N T

h v r a m r a m m e g e n ?

Aarhus

Arkitektskole.psd

already

exists

Eller når solen skinner i gården mellem Arkitegn og Kantinen, og et kollektivt forsøg på at få en plads præger stemningen; intimiteten i, at der på ingen måde er plads til os alle sammen nogen steder, men at vi får det til at lykkes alligevel.


9 9 9

BOX? 2.0 Det afspejler sin tid. Tiden hvor muligheder er en konstant, hvor alt hele tiden skal udvikle sig, hvor midlertidighed bliver permanent, hvor beslutninger er en frygt og ikke en styrke. Men hvor vil vi udvikle os hen? Og hvad kommer den nye ramme til at betyde for den fremtidige arkitektur?

B O X F O R P R E S I D E N T

... do you want to replace it?

Når dette eleveres, er det ikke for at optræde lyseslukkende eller udviklingsskræmt men nærmere for at eksponere, hvad vi mister i vores blinde af begejstring; ikke mindst fordi vi skylder skolen det, og det den har bragt med sig, men også for at styrke vores bevidsthed om, hvem vi er, hvad vi står for og hvad vi i fremtiden gerne vil stå for, når vi indtager Godsbanearealerne i vores arkitektlaboratorie.

9_ Det er ikke nok at flotte sig med en ny arkitektskole uden at belyse, hvad den vil forårsage. Derfor skal vi huske Churchills ord og anbringe spørgsmålet; hvordan kommer den nye skole til at præge de fremtidige arkitekter og dermed den fremtidige arkitektur? Og hvad efterlader vi?


au revoir

_10

farvel!

Farvel!

Let me start by saying the the school is HOT right now. The number of applications from International students has increased dramatically year-on-year for the past few years. This year there are around 350 applications for 20 available international positions. (Fig. 1) This is no surprise.

Tak

The school has the infratructure capable of building the Batmobile.

McKenna

og

og

Cian

Tak

au revoir


9 9 9

au revoir

Tak farvel!

You may recognize me as the guy with

og

It has also a cutting edge image thank to a fantastic website, and some increddible exhibitions. The fact that the Danish welfare state offers this to all European students for free (and with SU if they work 10 hours a week), makes Arkitekskolen Aarhus an irresistable destination for many seeking a masters. I have been one of those students. You may recognize me as the guy with the green jumper. who worked in the canteen this winter. I moved here in September 2015 after graduating with a Bsc. in Dublin, so that I could be with my girlfriend, who is also at the school. Before the canteen, I worked in a Landscape firm here in Aarhus, and now I work at Pluskontoret Arkitekter. I plan to continue studying from September, and my first choice was of course to apply to Aarhus. I love it here, and I’ve spent so much time in the school, working, or at lectures, crits, exhibitions, or parties. Luckily, I did extremely well in school, and have some

11_


og

farvel!

n

a

a

l

m Unfortunately, the school doesn’t care if one has moved their life here and embraced the culture. The first phase of the application process only examines grades and reccommendations. Mine just didn’t make the cut. There are numerous things wrong with this: for one the arrogance of requesting a motivation letter and portfolio will never be read. Another is the absurdity of an experimental and art-and-architecture school using a grade as the prime measure of the ability of potential students. However, the thing I find frustrating is that while I must accept this as a fast system, other don’t. The school doesn’t really follow this procedure. It prioritizes fee-paying students, and is willing to make exceptions for applicants it has a special relationship with. Most of you in the Masters course know an international student, who has joined the school after a semester on exchange here. It has happened before

au revoir au revoir revoir au revoir

b a t batman i R y r e a b a t m ?

stellar reccommendations, so I reckoned I stood a chance at standing out.

Tak

l .

.

n ? s n y . a

_12


9 9 9

the green jumper.

and it has happened this year again. I don’t have a problem with this. In fact it is very logical to take on students who have done well during an exchange semester.

$

$ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $

$ $

$

$

$

$ $ $ $ $ $ $ $ $ $

$

$ $

$ $

$ $

$

Tak,

og

Farvel!

farvel!

However there are times, like these, when humans stories get dashed for the sake of “excellence”, money, or cronyism. As the school continues to expand, these sacrafices will keep happening. If you don’t agree, let it be known.

og

To finish, I’ll say one more thing, as it’s always good to get an outside opinion. You are very lucky to be part of such an amazing and well funded school. Remember that most students don’t get the opportunities this school offers you.

Tak

However I just wish they would use the same logic, when somone decides to move their life here, learn the language, and try their best to take part in school life. Anyhow. The decision is made. It’s not what they’re looking for. I just hope to get a place in Copenhagen now, so I can continue learning this crazy language.

13_


Frampton x Niels-Ole Lund

1. Den kritiske regionalisme er udtryk for en marginal praksis. Den bygger på den moderne arkitekturs arv, men forholder sig kritisk til denne. Den foretrækker den lille skala fremfor den store. 2. I stedet for at betragte bygningen som et fritstående objekt ser den huset i sammenhæng med ‘territoriet’. 3. Arkitektur skal lægge vægt på det tektoniske, ikke scenografi. 4. Arkitekturen skal være svar på de specielle krav grunden stiller, når det gælder terræn, lys og klima.

Forarbejde af Niels Eli Kjær Thomsen

_14

DEFINITION(KRITISK) REGIONALISME.: substantiv, fælleskøn


9 9 9

5. Den kritiske regionalisme lægger lige så stor vægt på den taktile oplevelse som på den visuelle. Erfaring er vigtigere end information.

7. Den kritiske regionalisme blomstrer på de steder, hvor man er i stand til at undslippe «universelle kulturs optimistiske angreb«“

EN OVERSIGT AF FRAMPTONS HOVEDPUNKTER, AF NIELSOLE LUND, FRA ARKITEKTURTEORIER SIDEN 1945, S. 218-220

Frampton x Niels-Ole Lund

6. I den kritiske regionalisme skal arkitekten ikke lukke sig inde i en lokal kultur, men åbne sig for ‘fremmed’ indflydelse.

15_


Frampton x Niels-Ole Lund

_16


9 9 9 Frampton x Niels-Ole Lund

17_


Frampton x Niels-Ole Lund

_18


9 9 9 Frampton x Niels-Ole Lund

19_


Frampton x Niels-Ole Lund

_20


9 9 9 Frampton x Niels-Ole Lund

21_


Frampton x Niels-Ole Lund

_22


9 9 9 Frampton x Niels-Ole Lund

23_


_24 Interview

med

Mari

Hvattum

Interview med Mari Hvattum

Polemik: I din artikel fra 2009 “Stedets Tyranni” skriver du at arkitekter bør fokusere på praksis snarere end form og på handlingsrum snarere end det visuelle udtryk. Hvad mener du med det? Mari: Det handler om hvordan man betragter arkitektur. Artiklen opstod ud fra en enorm frustration, næsten raseri [haha] over måden, især norsk arkitektur, bliver beskrevet og solgt på.

b o h o m S a m R i n t a l

x e i a


9 9 9

Polemik: Som Sami Rintala selv forklarede tidligere på året, så er mange af hans projekter opstået gennem gruppearbejder og fællesskabende processer, kan man også se det som en væsentlig forståelse af værkerne? Mari: Ja absolut! Mange projekter, hvis man går ind i projekters faktiske tilblivelses, er det som ofte tilfældigheder som skaber arkitekturen. Det gør arkitektturhistorien mere interessant end en beskrivelse af former. Sami Rintalas arkitektur opstår gennem fælles indsats i korte periode, med lokale materialer, og sæsones indflydelse, som at vi bygger der hvor der ikke er oversvøm-

Interview med Mari Hvattum

Det er en ekstrem forsimpling af arkitektur til noget visuelt. I hvilket som helst projekt kan man læse projektet på en hel anden måde, og måske få nye perspektiver, som er mere interessante og mere udfordrende. En ny måde som bidrager til at man ser mere, ser andre kvaliteter. Det er egentlig en enkel frustration, som det kommer fra, eksempelvis Box Home af Sami Rintala. Hvis du beskriver den bygning som du ser den på tegning eller på et fotografi, så kommer du ikke engang i nærheden af hvordan den bygning er når du oplever den. Det er en bygning som ikke er visuel. Den skal næsten opleves med kroppen. Arkitektur er form - og det er helt fint - men i en mediefikseret verden bliver arkitektur repræsenteret i et format der gør arkitektur fattigere, medmindre man prøver at forstår arkitektur på en anden måde.

25_


_26

Interview med Mari Hvattum

met. Altså af mange forskellige pragmatiske og tilfældige årsager som projektet meget mere morsomt og mere interessant, mere kompliceret og fuld af modsigelser! Polemik: Du siger at vi skal beskrive arkitektur på en anden måde, men kræver det ikke at vi også arbejder med arkitektur på en ny måde? Og hvad skal man så ligge vægt på? Mari: Jeg har skrevet et essay om Jarmund/ Vigsnæs (Lost in Place: Jarmund/Vigsnæs Architects, World Architecture no 11/2010, vol 245, pp. 18-25.) Det er et norsk firma, som interesserer sig for de faktorer i et projekt der giver modstand. For eksempel at bygningsreglementet gør det vanskeligt at bygge på en dele af grunden, eller at bygge på Svalbard hvor der en temperatur, et klima, som gør at man kun kan bygge tre måneder om året og at man kan ikke bore ned i jorden på grund af permafrost. De eksperter i at bruge den type udfordringer konstruktivt som for en andre arkitekt bliver et irritationsmoment. De bruger friktion til at skabe nye løsninger! Laca-


9 9 9

ton & Vassal arbejder på samme måde. De tager et udgangspunkt i et budget som er så stramt at du nærmest ikke kan bygge noget og bruger det som værktøj!

Mari: Der er to kunstnere, Ingrid Book og Carina Heden, som tager fotografier af et sted hvor noget er sket, men det er ikke i billedet. De arbejder med det der lille ekko der hænger i stedet, selvom hændelsen er ovre - det ekko der ligger i stedet - Et auditorium efter en forelæsning. Arkitektur er en minde maskine der giver os assosiationer. Al god arkitektur gør det på en bevidst måde. The Economist Building af Alison and Peter Smithson som er en brotal bygning udført i travertin, men travetien indeholder små fossiler, bitte små snegle huse - pludselig bliver man revet væk fra dette 1960er byggeri i London - om mindet om havbunden der

Interview med Mari Hvattum

Polemik: I din artikel er du inde på at man kan arbejde med minder, i stedet for det visuelle.

27_


Interview med Mari Hvattum

_28 er to millioner år gammel. Det er også derfor jeg ikke så godt kan lide at man insisterer på at arkitektur skal være lokal. God arkitektur vil altid overgå sit sted, den vil åbne for andre steder, bringe tanker om; Italien, London - god arkitektur er ikke bare sin tid eller sted, men at åbner op til andre verdener! Som en god film eller god roman gør.

Polemik: Det leder os hen til vores næste spørgsmål vedrørende lovgivning. Nogle område i Danmark har stramme krav til det visuelle ved nybyggeri Højder, materialer, taghældninger etc. Alt sammen så området bevare en bestemt identitet. Hvor andre områder uden specielt stramme krav til et sted kan virke fremmed. Kan det ikke være en fordel med stramme krav fra lovgivningens side?


9 9 9

Hva er Arkitektur, Oslo: Universitetsforlaget 2015. Heinrich Ernst Schirmer. Kosmopolittenes arkitekt, Oslo: Pax 2014. Gottfried Semper and the Problem of Historicism. Cambridge and New York: Cambridge University Press 2004.

Interview med Mari Hvattum

Mari: Det er interessant fordi man kan se - i hvert fald i Norge - i lokalplanerne hvor man specifikt der vil bevare en lokal karakter, der defineres tagvinkel, materialer, vinduesstørrelser etc. sjældent føre til en arkitektur der bevarer karakteren, tvært imod fører det ofte til en stedsløs skabelon-arkitektur af meningsløse boliger som Norge er fuld af. Men det er klart, hvis du ikke har nogen planlov eller retningslinjer så kan du også ende op med fuldstændig anarki! Og jeg tror at regulere form er ganske vanskeligt, men man må have en opadgående kvalitativ debat. Det er det man ikke har, for hverken politikere eller beaukrater er egentlig i stand til at vurdere kvalitet. Det er jo et problem. Den kvalitative debat, må være til grund for hvert enkelt tilfælde for at finde ud af hvad der er godt. Ellers så går man glip af kvalitet. Man må have en kritisk diskussion om forskrifter - eksempelvis på arkitektskolerne. Begynde at diskutere

29_


Interview med Mari Hvattum

_30 lovgivning. I Norge diskuterer vi Tek17 som er de tekniske forskrifter for byggeri. Den gør at vi ikke kan lave noget som helst af kvalitet, for den bygger på laveste fællesnævner. Den belønner middelværdighed og udforder ikke noget, det er bare helt perverst! Og det må jo diskuteres af studenterende for det er jer der må arbejde inden for disse regler og parameter som etableres af et beaukrati på speed. Polemik: Det er vel også at se stedet som mere end det fysiske sted, men netop også se stedet som lovgivningen og alle de rammer. Mari: Nordisk arkitektur beskrives et poetisk landskab, men hvis stedet skal have nogen mening, skal man inkludere det hele. Lovgivning, økonomi, brug, bruger, historie, forventninger. Alt det er jo stedet. Polemik: Vi har et sidste spørgsmål. Artiklen er skrevet I 2009 og da vi læste den, mente vi at den lige så godt kunne være skrevet i dag. Hvordan ser du at udvikling er foregået fra 2009?


9 9 9 Interview med Mari Hvattum

Mari: Jeg tror der er sket et enormt skifte i hvad arkitekter er interesseret i. Der er et meget større politisk og socialt arrangement. Det er et enormt skifte på de sidste 10 år. Den formalisme som jeg har været interesseret i, de romantisk myter om det nordiske, den er i dag mindre aktuel, fordi det som interessere mine studerende er at bruge arkitektur som et socialt, politisk, økologisk, værktøj i den foregående debat. Jeg tror det er enormt sundt at få en politisering af en hel generation af arkitekter. Det gør jeres generation af arkitekter meget mere interessante end den vældig teoretiske orienteret generation som jeg for eksempel tilhørte.

31_


AFG

_32

Skal

Codam

afgangsudstillingen

kuratureres?

Kristoffer

Nu er afgangsudstillingen pakket sammen, og det er passende med et tilbageblik. Jeg synes Karen er en fantastisk kurator, men hvem er en afgangsudstilling for? Er det for skolens branding udadtil eller er det for den individuelle afgĂŚnger?


GANG AFGANG

9 9 9

AFGANG

GANG AFGANG

AFGANG AF-

kuratureres?

Kuratér alle andre udstillinger, men lad afgængerene selv kuratere deres eget arbejdet til afgangsudstillingen!

afgangsudstillingen

Jeg synes at en afgangsudstilling skal præsentere hvert projekt bedst muligt. Det kan potentielt lede til den første ansættelse, da der kommer mange arkitekter fra erhvervet og ser udstillingen. Jeg synes ikke, at helheden skal overskygge det enkelte projekt, og det mener jeg at den gør når projekter bliver hængt oveni hinanden, med en tilfældig logik, hvor det ikke er muligt at skelne det ene projekt fra det andet, og modeller bliver placeret tilfældigt i lokalet afskåret fra det projekt de hører til.

Skal

Som udstilling synes jeg at afgangsudstillingen er flot og vellykket. Den har en rå karakter og præsenterer en række af differentierede projekter, i forskellige skalaer med højt arkitektfagligt niveau, inden for samme farvespektrum og uden noget der afviger fra stilen. En flot helhed. Men jeg mener IKKE at en afgangsudstilling skal præsentere et billede. Jeg mener, at det skal være en hyldest til den enkelte afgænger, som har siddet dag og nat i fem måneder for at levere deres ypperste.

33_


_34

NOTER


9 9 9

NOTER

35_ NOTER


_36

NOTER


9 9 9

NOTER

37_ NOTER


VI DEADLINE 26 P O L E

_38

HAR FOR M

HJÆLP OS MOBILEPAY

VI DEADLINE 26 P O L E

HJÆLP OS MOBILEPAY

M

MED

K E M I

AT

BRUG BIDRAG E

TIL

L

G

M

I

M

HOLDE

A

POLEMIK +45

I

OG

L : C

DI # MART O M

REKLAMEFRI 4094664

FOR POLEMIK

AT

O

@

P

O

L

E

HOLDE

M

POLE +

VI HAR FOR DIG FOR POLEMIK

K

MED

K

UAFHÆNGIGT

I

P

BRUG BIDRAG

L

POLEMIK +45

M

MED

AT

BRU BIDRAG

O

HOLDE

HJÆLP OS MOBILEPAY

HAR FOR

K

P

P

AT

VI DEADLINE 26 P O L E

HAR FOR

I

HJÆLP OS MOBILEPAY

I

K

MED

HAR FOR

M

UG !!!

VI DEADLINE 26 P O L E

I

TIL K

@

G

M

A

UAFHÆNGIGT

I OG

L

:

C

REKLA 4


VI 9 DEADLINE 9 6 9 P O L E

I

K

HJÆLP OS MOBILEPAY

M

M

K

P AT

HAR FOR I MED

TIL @

G

M

O

E

:

I

K

TIL @

G

M OG

I

L

C

DIG #9 MARTS O M

HJÆLP OS MOBILEPAY

VI DEADLINE 26 P O L E

REKLAMEFRIT 40946648

:

FOR POLEMIK A

UAFHÆNGIGT

DIG #9 MARTS O M

REKLAMEFRIT 40946648

C

POLEMIK +45

M

BRUG BIDRAG L

HOLDE

I

L

FOR POLEMIK A OG

M

K

P

AT

HAR FOR

I

MED

E

I

POLEMIK +45

M

BRUG BIDRAG

L

HOLDE

O

K

VI HA FOR D

AMEFRIT 40946648

39_

DIG #9 MARTS C O M

UAFHÆNGIGT

BRUG G!!!!!!!

REKLAMEFRIT 40946648 OG UAFHÆNGIGT EMIK +45

REKLAMEFRIT 40946648

OG

UAFHÆNGIGT

BRUG IDRAG E POLEMIK +45

I

K

@

G

M

A

I

L

:

DIG #9 MARTS C O M FOR POLEMIK TIL UG

G @ K I M E L O P

POLEMIK +45 HOLDE T

M

A

I

L

:

DIG #9 MARTS C O M FOR POLEMIK

TIL BRUG BIDRAG

FOR DIG!!!!!!!

TIL

@

G

M

F

UAFHÆNGIGT


_40


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.