Polemik 8 by Polemik

#8, 03_17 _2 AARHUS UAFHÆNGIG UDGIVELSE OPLAG, 100 TRYKT HOS PLOTTERIET POLEMIKPOLEMIK@ GMAIL.COM WWW.POLEMIKPOLEMIK.TUMBLR.COM REDAKTION, JEANETTE AMBY, JENS VIUM SKAARUP, JOHAN EG NØRGAARD, KRISTOFFER CODAM, MATHIAS KRUSE JACOBSEN, NIELS ELI KJÆR THOMSEN, SARA EMILIE NILSSON, TROELS HEIBERG FRANDSEN

ik Polemik Polemik Polemik o o

Polem

Indhold _4 Velkommen til Polemik

5–7

Postkort fra en enklere tid 8–11 Et slag for bæredygtig arkitektur 12–15 At tage temperaturen på byens træer 16–21 Kalibrering og fra A <> B eller fra A <> Z eller... 22–25

Velkommen til Polemik, numero 8. Velkommen til det første blad i 2017. Selvom Nikolaj Wammen i 2011 ikke vidste hvem der var kulturhovedstad, er Aarhus blevet det i år. Vor kære Æsel har taget et nærmere kig på kulturby Aarhus 2017. I redaktionen siger vi farvel til Mathias og hej til Mathias. Vi kigger tilbage på en enklere tid, med uddrag fra Friis og Moltke’s dokumentar “I al enkelthed”, hvor de to arkitekter deler sine erfaringer og tanker om den gode bygherre og om materialet beton. Peter Svendsen diskuterer fremtidens resource mangel og arkitektens rolle og dertil sætter Sarah Maria Thorup fokus 5_ på Aarhus kommunes manglende langsigtede plan for træer i byen. Tilsidst vil vi bringe en advarsel (!)

Quiz kan forekomme. God lĂŚselyst, Redaktionen

Forord:

Niels

Eli

Kjær

Thomsen

postkort

fra

enklere

tid

Dogmet ”I al enkelhed” blev i 2004 knyttet til Knud Friis og Elmar Moltkes virke, i forbindelse med tegnestuens 50 års jubilæum og udgivelsen af kataloget af samme navn. Rygtet vil vide, at Knud og Elmar drev deres tegnestue ud fra det mere uformelle mantra: ”I sidste ende handler det om at tegne et godt hus”. Forleden dukkede en DR-dokumentar fra halvfjerserne op i mit youtube-feed. En dokumentar om netop Knud Friis og Elmar Moltkes tegnestue. Om en enklere tid, naive tilgange og gode huse. Her følger tre inter viewuddrag.

Om man

kunne

den

ønske

bygherre sig

KF Den bygherre man kunne ønske sig, han er engageret. Den bygherre man kunne ønske sig, det er jo en der interesserer sig, for det hus han skal have. EM Der skal ligesom være en bygherre. Ellers bliver nok. Hvis vi bare fik lov til ville, så tror jeg ikke at det

en udfordring fra huset ikke godt at lave det som vi blev et rigtigt hus.

KF Nej, der vil jeg også sige, at god arkitektur aldrig opstår ud af ærmet på arkitekten. Så bliver det kun design. God arkitektur er noget der opstår i et samspil, et samarbejde – et modarbejde og et medarbejde. Fælles begejstring, fælles glæde ved at lave en ting. Der er ingen tvivl om at god arkitektur kommer af de gnister der kommer i det samarbejde mellem arkitekten og bygherren. Om homogen arkitektur EM Det begynder allerede i den meget grove skitsering. Der tænker man hele tiden på det færdige resultatet og hvordan det er komponeret sammen. Det ligger allerede i skitseringen, hvordan man får en helhed ud af det.

c c c c t t t t a a a a w w w w / / / / m m m m o o o o c c c c . . . . e e e e b b b b h h h h

t t t t

p p p p

s s s s

: : : :

/ / / /

w w w w

. . . .

y y y y

o o o o

tid

u u u u

enklere

EM Man kan sige det helt enkelt, det skal være gennemsyret af den samme ide. Det ser man tydeligt her. Selve konstruktionen som sådan giver arkitekturen. Vi skjuler ikke noget som helst i huset, og forsøger på at lade være med skjule noget. Man kan se hvordan hele opbygningen er, og det tegner sådan set huset.

t t t t

KF Det der er interessant, hvis man skal have lavet et godt hus, er det, at det hænger sammen fra yderst til inderst. Det skal være sådan, at når man bevæger sig rundt om huset – og går ind i huset, så skal de rum man går igennem være en logisk følge af den form som huset har. Og igen skal inventaret, de enkelte dele i huset, de skal være børn af den samme familie. Således at det er helt logisk fra de store linier og ned til de små ting.

fra

u u u u

EM Ja, i teorien så er det rigtigt. I hvert fald er en meget væsentlig del i denne her sammenhæng [Odder Rådhus] farvelholdningen af huset og materialevalget som helhed, og det bestemmer så de finere detaljer. De mindre detaljer.

postkort

h h h h

? ? ? ?

v v v v

= = = =

f f f f

L L L L

2 2 2 2

G G G G

T T T T

V V V V

p p p p

8 8 8 8

z z z z

Q Q Q Q

Det vil sige, når i begynder at skitsere, der må i i virkeligheden også have alle beslagene i hovedet?

postkort

fra

enklere

tid

_10

Man kan ogsĂĽ se ventilationskanalerne der stikker frem alle vegne, de er jo ikke lavet i en kasse eller inde i et skab, det er en ting der er med i selve konstruktionen. BjĂŚlkerne kan man se der gĂĽr ned og former husets profil og rum.

beton

til

det

grå.

tid

enklere

spiller

Farverne

fra

Jeg synes, at rigtigt brugt, så er det et godt materiale. Og jeg synes, at sådan noget som farver lever på en helt anden måde med beton som baggrund. Det er rigtigt, at det kan blive gråt i gråt, derfor tror jeg også, at det er væsentligt – og det har vi også bestræbt os på – hele tiden at have farverne med.

postkort

KF Der er jo nogen der siger, at beton er trist og beton er gråt og kedeligt. Det synes jeg er noget vrøvl. Beton kan aldrig i sig selv være kedeligt eller grimt. Så er sand grimt, så er vand grimt, så er rød grimt. Så er der så mange ting der er grimme. Mursten kan også være grimme, hvis de bruges grimt. Der er jo i århundrede bygget grimme murstenshuse, og der er bygget smukke murstenshuse. Der er bygget gode betonhuse og der er bygget dårlige betonhuse. Materialet i sig selv er der ikke noget i vejen med, det er måden, man anvender det på. Jeg synes beton har nogle enorme fordele. Det er det samme materiale fra bunden af fundamentet til toppen af taget. Det er fuldkomment homogent, og terrænets form udvendigt tegner sig tydeligt på konturene. Man har ingen vandrette forstyrrende linier som ved mursten.

11_

slag

for

bæredygtig

arkitekrur

_12

Peter

Vi er efterhånden kommet os ovenpå en årrække, hvor der gik så meget inflation i brugen af begrebet bæredygtighed, at selv den mest inkarnerede miljøaktivist brækkede sig i lårtykke stråler ved tanken. Hvad der må ske nu er, at vi igen bliver opmærksomme på kernen i bæredygtighedsbegrebet - at dagens handlinger ikke må forringe morgendagens muligheder.

Svendsen

Billeder Mathias

samarbejde med Ruø Rasmussen

Situationen

idag

før

genanvendelse

Det er af enorm vigtighed, at vi begynder at anskue og tilgå byggeaffald som uudnyttet ressourcepotentiale fremfor affald. For bedst ressourceuddnyttelse bør genanvendelse (industriel processering af materiale til ny brug) af brugte materialer først ske når genbrug (dvs. genbrug af materiale i dets oprindelige form) er udelukket - når materialet er udtjent.

arkitekrur

Genbrug

bæredygtig

Reaktionen på overforbruget må for arkitektstanden bestå i at sikre bedst mulig udnyttelse af materielle ressourcer. Design for adskillelse er ét sted at innovere, især inden for byggeri med betonelementer, hvilket udgør langt størstedelen af nyt byggeri. Indtænkningen af materialer fra nedbrudt byggeri i projekteringen af nyt byggeri er et andet. Der er fokus og udvikling på området, men der er lang vej igen. Byggeindustrien, som arkitektbranchen er en del af, er ansvarlig for omtrent 35% af alt genereret affald. Alene i Danmark genererer vi årligt over 4 mio. tons byggeaffald. Affald som i mange tilfælde kunne indgå i nyt byggeri.

for

rolle

slag

Arkitektens

Det anslås at menneskeheden på verdensplan i øjeblikket opbruger et års materielle ressourcer på omkring syv måneder. Det ville med andre ord kræve 1,6 jordkloder for at have et bæredygtigt ressourceforbrug. Den stigende globale rigdom og befolkningstilvækst medfører yderligere overforbrug. Konsekvenserne er uoprettelig skade på jordens økosystemer. Skade som blandt meget andet tæller mangel på rent drikkevand, tab af biodiversitet, global opvarmning og forringelse af jordkvalitet.

13_

I øjeblikket bliver brugte materialer, med få undtagelser, blindt kategoriseret som udtjente og i bedste fald genanvendt. Eksempelvis bliver betonelementer knust ned til vejfyld, massivtræ bliver i bedste fald til plademateriale og PVC bliver smeltet om. Med større fokus på og vurdering af de brugte materialers beskaffenhed, vil der uden tvivl åbne sig en verden af genbrugspotentialer.

_14

slag

for

bæredygtig

arkitekrur

Mod

mere

genbrug

Hvorfor genbrug endnu ikke er implementeret i højere grad, er funderet i manglende efterspørgsel. En forøgelse i efterspørgslen er afhængig af overbevisende testprojekter, hvor man fra politisk side giver forsvarlig dispensation fra en byggelovgivning, der på det nærmeste er skræddersyet til at modarbejde genbrug af materialer. Efterspørgslen er desuden begrænset af økonomi (kroner og ører). Der er behov for at udvikle processtrategier, der sikrer økonomisk rentabilitet. Superuse Studios i Rotterdam har eksempelvist lavet en geografisk mapping over hvilke brugte materialer, de har adgang til, og herhjemme er Gamle Mursten og Genbyg eksempler på virksomheder, der er lykkedes med at udvikle forretningsmodeller funderet i materialegenbrug. Uddannelse med fokus på bæredygtighed Det mest oplagte sted at udvikle kompetencer og innovative løsninger inden for bæredygtig arkitektur er landets arkitektskoler. Jeg tog min afgang fra Arkitektskolen i Århus fra Studio Architecture and Resources, som nu er nedlagt, grundet manglende tilslutning fra de studerendes side. De studerende bør have stor medindflydelse på skolens form, men i denne situation mener jeg, at arkitektskolen som institution har et ansvar for at sikre

1,6 1,6 1,6 1,6

8 et

jordkloder jordkloder jordkloder jordkloder

slag

kraft

fem!

bæredygtig

Fuld

for

udviklingen af de studerendes kompetencer inden for bæredygtig arkitektur. På den baggrund må man håbe, at fokus på bæredygtig arkitektur kan gå fra at være bundet op på ét studio til at være et generelt grundlæggende parameter for gode studieprojekter.

Hvis der skal opnås en mere bæredygtig arkitekturpraksis, er opmærksomhed på ressourceudnyttelse et oplagt og vigtigt sted at fokusere. Det forudsætter politisk velvilje og en innoverende arkitektstand, herunder de fremtidige arkitekter, der prioriterer bæredygtigt brug af ressourcer.

arkitekrur

Det kan praktisk talt ikke prioriteres nok. Hvilke materialer designer du ud fra, hvilke materialer bygger du med og hvordan kan materialerne håndteres, når der ikke længere er behov for det byggeri, de indgår i? Disse spørgsmål bør stilles ved ethvert arkitekturprojekt og skal kunne besvares miljømæssigt forsvarligt. Kan de ikke det, er det tegn på et innovationspotentiale, som vi, som stand, er forpligtet til at tage hånd om.

15_

tage

temperaturen

på

‘Byens

træer’

_16

Sarah Maria Thorup

8 temperaturen på ‘Byens

Der opstår situationer, hvor træerne bliver det svage led og må fældes.

tage

Aarhus er i en rivende udvikling og det medfører en fortætning af det bebyggede miljø og en udbygning af infrastrukturen. Byens natur og i særdeleshed træerne påvirkes negativt heraf. Træernes langsomme livsrytme stemmer ikke overens med storbyens hurtige aktiviteter.

Hvis man først begynder at kigge på bytræerne i Aarhus, ser man overalt små, sølle eksempler, som lever et stresset liv med dårlige vækstbetingelser. Deres placering i sammenhæng med byen og øvrige bytræer, kan være særdeles umotiveret og tilfældig. Mange af de store, flotte træer i Aarhus har stået længe, nogle er endda fra før byen voksede op omkring dem.

træer’

17_

træer’ ‘Byens på temperaturen tage At

h t t p s : / / w w w. f a c e b o o k . c o m / r e d b y e n s t r a e e r a a r h u s / ? f r e f = t s h t t p s : / / w w w. f a c e b o o k . c o m / r e d b y e n s t r a e e r a a r h u s / ? f r e f = t s h t t p s : / / w w w. f a c e b o o k . c o m / r e d b y e n s t r a e e r a a r h u s / ? f r e f = t s h t t p s : / / w w w. f a c e b o o k . c o m / r e d b y e n s t r a e e r a a r h u s / ? f r e f = t s

_18

Ofte ses træer, der er plantet ubetænksomt og på urimelige præmisser. Der kan bruges sider på at nævne, hvor mange fordele træer i byen giver – Det er eksempelvis videnskabeligt bevist, at borgere med udsigt til grønt, har et sundere liv både fysisk og mentalt end borgere uden udsigt til grønt. Jo flere steder med bynatur og bytræer placeret så det giver mening, jo bedre. Mit afgangsprojekt ‘Byens Træer - Grønne strategier og visioner’ handler i korte træk om at skabe fokus på træer og bynatur i Aarhus ved at tænke langsigtet og se ‘byens grønne’ som en helhed, for således at skabe solide resultater og en grønnere by. Opgaven er løst på et principielt, strategisk niveau, da hvert enkelt sted i byen kræver yderligere studier af arkitektur, klima, lys, vind osv., for at skabe den rigtige landskabsarkitektoniske løsning. Efter afgangsprojektets aflevering kom der mange reaktioner på vigtigheden af emnet.

8 At

Censorpanelet var optaget af at projektet kunne videreudvikles som et græsrodsprojekt i Århus. I samarbejde med Arkitektforeningen Østjylland fremlagde jeg idéerne for Aarhus Kommune, for at høre hvad status for byens træer egentlig er. Aarhus Kommune har mange grønne visioner, men ingen økonomi til at skabe bedre løsninger. Deres arbejde består primært af at vande og passe de eksisterende bytræer uanset deres tilstand. Der savnes en helhedstænkning og en langtidsplanlægning af byens grønne ressourcer. Efterfølgende er der blevet etableret kontakt med pigerne fra bloggen og facebookgruppen ‘Red Byens Træer’. Foretagenet er fra København og har med mandat på godt 3000 borgere fået gennemført en træpolitik i Københavns Kommune.

tage temperaturen på ‘Byens

Træpolitikken sikrer eksisterende træers overlevelse og har en vision om at plante flere træer i byen.

træer’

19_ / / / / / / / /

/ /

/ / / /

/ /

/ / /

/ / / /

/ / /

/ /

/ / /

tage

temperaturen

på

‘Byens

træer’

_20

/ / / / / / /

Mit afgangsprojekt udviklede sig til den århusianske pendant ‘Red Byens Træer - Aarhus’ som på Facebook har godt 200 medlemmer. Borgergruppen ønsker at Aarhus skal blive og forblive en god by at leve i. Dette kræver at vi passer godt på de kvaliteter byen besidder i dag, som bl.a. er de grønne ressourcer; naturen og byens træer - en grøn by er en rig by med sundere indbyggere. Det er vores forhåbning at “det grønne” kan prioriteres højt i byen og at der bliver taget hensyn til træerne og de grønne åndehuller samtidig med at der byudvikles. Vores primære mål er at få fældningen af raske træer til at ophøre. Vores vision er at Aarhus Kommune laver en træpolitik, således at der som minimum plantes nye træer når eksisterende træer fældes. Endelig kæmper vi for bedre vilkår for træerne; at der foretages den nødvendige

træpleje og beskæring og at man kan gennemføre et alternativ til saltning af vejene i Aarhus Kommune. Der er forhåbentlig en politisk holdningsændring på vej, men kampen for træernes overlevelse bliver hård og har brug for fuld opbakning. Bloggen lever et stille liv og kræver meget arbejde. Der kan godt bruges flere hænder og øjne i byen, så vores stemme for træerne kan blive endnu stærkere. Jeg håber at opmærksomheden på bytræerne i Aarhus med tiden kan gøre en forskel, så der vil være træer i vores by langt ud i fremtiden.

/ /

8 At

tage

temperaturen

på

‘Byens

træer’

21_

Æslet har været ude og inde observeret verdensrelationer og vekselvirkninger. Som bekendt er vi indtrådt i en helt nyt år - 2017 (tværsum 2+0+1+7 =10 >=1+0 = 1). Året er et ét - et unikum enestående og originalt. Hvordan det går med at indkredse arkitekturens væsen? Det formår til stadighed at undslippe enhver forsøg på tilfangetagelse, måske er det tal magi, måske sker det i år. Måske en mere aktiv rolle som at drive klapjagt på dette flygtige fænomen (det rygtes at det manifesterer sig i blandt som - et fatamorgana) kunne afhjælpe situationen?

henry prinsen henry kongen ?

Kalibrering og fra A <> B eller fra A <> Z eller.....

_22

tværsum 2+0+1+7 =10 >=1+0 tværsum 2+0+1+7 =10 >=1+0 tværsum 2+0+1+7 =10 >=1+0 tværsum 2+0+1+7 =10 >=1+0 tværsum 2+0+1+7 =10 >=1+0

Vi tænker Dronningen, Prinsen..... Ministeren ...Borgmesteren....... Stadsarkitekten... vi ser at det bliver noget af en forestilling!!!!!

Kalibrering og fra A <> B eller fra A <> Z eller.....

Kulturby Aarhus 2017 er nu i gang. Tegn så som flag på busserne og de særlige fliser der er lagt imellem de profane de heterogene og unavngivne. Så det må jo være flisen et begreb som ”min flise” bliver nu til måske min (vores?) flise, et sted hvor man holder sig til. Eller det er flisen der er indgangen til en underjordisk univers hvor kulturby findes (en særlig by der kun er i 2017) - er til - i en anden parallel univers, hvor der kun er kultur og BY. Eller måske er fliserne en del af en event hvor kulturpersonligheder og andre meget vigtige personer (VIP) kan for lov til at stå ret for kulturen i 2 minutter (stilhed).

23_

Eller.... som en tanke Slentre, og undres hvad er forskellen? Hvorfor hører det op? Og hvor hører det op? Hvad samles i fordybningen ? Rum? Kultur? Ingenting er det rum? Hvordan ser man tegnene fra luften? Skriver de tilsammen Kulturby Aarhus 2017? Æslet har valgt ikke at læse op på hvad Kulturby Aarhus 2017 Er? Kan ? og Vil? Naivt måske men åben for hvad denne begivenhed kan kaste ud i verdenen.

Kalibrering og fra A <> B eller fra A <> Z eller.....

_24

1 2 201? 3 7 Nu er den hel rigtige højde og fuldstændig og aldeles ikke politisk korrekt ikke bæredygtig men fascinerende endda. Lad mig få Hong Kong, Lad mig få the Hong Kong Drip (de mange airconditions dråbe symfoni) som modpol!

Kalibrering og fra A <> B eller fra A <> Z eller.....

201? 1 2 3 7 1 2 3 7 Måske er der mening med galskaben der er måske er særlig relation mellem her og der hid og did. Op og ned er der en forbindelse? Kan vi påvirke et helt andet sted? Tværs igennem – fra flise til flise? Noget syntes at ske måske er det en justering lidt mere yes!!!

25_

kulturby

eller

ej?

_26

HVILKE BYER ER KULTURHOVEDSTAD I EUROPA I ØJEBLIKKET?

P DET

IKKE

S ET

. TRICKSPØRGSMÅL

?????? ????????

kulturby

eller

ej?

h t t p s : / / w w w . y o u t u b e . c o m / w a t c h ? v = f v j I P 4 p 6 N Tw

????????

27_

_28

NOTER

29_ NOTER

ADLINE

L E M K

REKLAMEFRIT 40946648

BRUG BIDRAG

UAFHÆNGIGT

POLEMIK +45

DIG #9 MARTS C O M

HAR FOR

FOR POLEMIK

TIL

HOLDE

OLEMIK +45

MED

BRUG G

ÆLP OS BILEPAY

_30

VI HA DEADLINE 26 P O L E M I

TIL

@ G M I

L : C

DIG #9 MARTS O M

REKLAMEFRIT 40946648

FOR POLEMIK

UAFHÆNGIGT

HJÆLP OS MED MOBILEPAY

VI DEADLINE 26 P O L

HJÆLP MOBILEPAY

VI HAR BRUG FOR DIG DEADLINE FOR BIDRAG TIL POLEMIK #9 26 MARTS P O L E M I K P O L E M I K @ G M A I L : C O M HJÆLP OS MED AT MIK UAFHÆNGIGT OG MOBILEPAY +45

HOLDE POLEREKLAMEFRIT 40946648

P O

HOLDE

E M I

BRUG BIDRAG

POLEMIK +45

HOLDE

POLEMIK +45

UAFHÆNGIGT

I OG

FOR POLEMIK

TIL

DIG #9 MARTS O M

MED

BRUG BIDRAG

REKLAMEFRIT 40946648

HAR FOR

AT HOLDE POLEMIK UAFHÆNGIGT OG REKLAMEFRIT +45 40946648

HJÆLP MOBILE

DIG #9 MARTS K P O L E M I K @ G M A I L : C O M

FOR POLEMIK

TIL

UAFHÆNGIGT

BRUG BIDRAG

K AT

AR FOR

VI DEADL 26 P O

DIG #9 MARTS C O M

REKLAMEFRIT 40946648

31_

_32