Hopi avis 2017 by E-paper Watching

SKOV LANDSKABS HAVE SKOV PARK LANDSKABS LANDSKABS ARKSKOV INGENIØR INGENIØR R INGENIØR Bytræer PARK SKOV LANDSKABS RKHAVE SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS ingeniør ingeniørpres ingeniør ingeniørunder PLANTER OG GRØN DRIFT

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

Et regnbed er ikke bare et regnbed

Nyt syn på grøn byens natur

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadevoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Det gælder både i danske og i udenlandske storbyer, og det bliver løst på forskellig vis. Tag med, når | PARKINGENIØREN blev historisk set grundlagt i artsrige områder, men biler og beton har gjort vi iByer denne udgave af HAVE ser svært Danmarks for mange følsomme dyr og planterfor at trives med os mennesker.til ud det over grænser atsammen få inspiration Alligevel viser forskning, at både dyr, planter og mennesker har glæde af, at vi bedre for tilbyens og planter. tænkervilkår naturen tilbage bymiljøet.træer Tag med, når vi i denne udgave af HAVE | PARK-

grøn HANDLEKRAFT DLEKRAFT HANDLEKRAFT SIDE 14 TEKNIK OG DESIGN

14 - 15 Golfbaner er også FAGLIGT FOKUS naturudvikling SIDE 19

PLANTER OG GRØN DRIFT

Mød de nye haveog parkingeniører SIDE 3

R Roski lde Tekniske T Skole

FAGLIGT FOKUS

INGENIØREN sætter nuancer på det ellers let diffuse begreb: biodiversitet i byerne.

Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Hvis du ser en citronsommerfugl på din vej om sommeren og dynger af salt om vintegennem byen, kan du glæde dig over en vis ren; vilkårene byernes træer Denne er barske. variation affor planter i nærheden. sommerfugl er nemlig ret kræsen, hvad æglægningssted angår. Den lægger kun æg på blade af tørst eller vrietorn, og den kan kun gennemføre sin livscyklus, når en af disse to arter er i nærheden. Varierer man generelt plantevalget i byerne og prioriterer tætte urtebede og buskadser, er der stor chance for at skabe levesteder for både citronsommerfuglen og en mangfoldighed af andre insekter. Naturen er selvsagt presset, når mennesker på begrænset plads skal have både boliger, arbejdspladser og transportmuligheder. Og med udsigt til over 6 mia. byboere verden over i 2050 bliver det pres kun større. Derfor giver det god mening, at flere af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (side 5) handler om livet i byerne. Trivsel for flere dyr og planter i byerne er nu ikke kun til dyr og planters eget bedste. Forskning viser, at når vi tænker dyr og planters behov ind i vores design af byerne, har vi i høj grad selv glæde af det. Vi får bl.a. bedre luftkvalitet, binding af CO2, tilbageholdt regnvand og rekreative muligheder. Se i øvrigt tre eksperters bud på biodiversitet i byerne

imponerede varslingsog registreringssy-

på side 10 – og ikke mindst deres bud på den stem for elmebarkbillen og et vaccinationstilhørende drift.

program er Amsterdam Kommune i stand til

Nødvendigt at give slip

Men biodiversitet i byerne er ikke kun sommerfugle, smukke blomster og bedre miljø. Mere liv i byen indebærer også ændrede driftsmetoder, uønsket urtevækst i parkerne, stikkende insekter og et nyt syn på æstetik. Ved at inkludere naturen i dens rå udfoldelse i vore bomiljøer, giver vi også slip på noget af det, vi mennesker gennem århundreder har kæmpet for; nemlig at holde ´orden på det vilde´. For naturen er foranderlig, og den foranderlighed skal kunne håndteres i praksis, så fx driften kan håndtere de dynamiske processer frem for at give et statisk billede af naturen. Biodiversitet er et nyt paradigme, der kræver omstilling og en anden måde at organisere os på. Så tag med, når vi ser på de udfordringer fx i form af skadevoldere (side 7) og ’besværlige’ vilde dyr (side 17), en større mangfoldighed af planter og dyr tæt på mennesker kan give. Mød også det nye hold grønne eksperter på side 3. Have- og parkingeniører lærer nemlig i løbet af deres uddannelse at forvalte byens grønne områder, så de kan tage højde både for klimatilpasning og biodiversitet.

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

02 FAGLIGT FOKUS

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK INGENIØR INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR Bytræer Bytræer HAVE PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOV LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND Haveog ingeni ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres Leder

Studieturen for hold 17 gik til Holland. Her ses de hos en af Europas største producenter af store træer – planteskolen Van den Berk. Ud over at producere store træer er planteskolen også specialiseret i at flytte store, fredede træer. Store træer er særligt beskyttede i Holland, da de er vigtige for den biologiske mangfoldighed.

En bæredygtig uddannelse

Som ny forstander på Skovskolen er det en fornøjelse for første gang at se glade, nyslåede dimittender få et kram og tillykke fra familie, PLANTER OG GRØN DRIFT PLANTER medstuderende OG GRØN DRIFT og undervisere, når de kommer ud fra deres afsluttende bacheloreksamen. Det er også en fornøjelse at se, at vores dimittender er godt klædt på til at varetage rollen som fremtidens naturforvaltere i både byen, skoven og det åbne land. Bæredygtighed er i fokus, og med FN’s vedtagelse af de 17 bæredygtighedsmål er der nu også vedtaget konkrete målsætninger for, hvor vi skal hen. Jeg har selv igennem mange år arbejdet med både natur, miljø og klima og ved, at det er muligt at gøre en forskel med konkrete handlinger. Og på Skovskolen lærer de studerende at vægte hensyn til både miljømæssige, økonomiske og sociale problemstillinger. Det er en både Så er det fjerde kuld haveog parkingeniører flyvefærdige og klar til job, og det svær og spændende balancegang. Have- og parkingeniøruddannelsen er dog ikke kun bliver spændende at se, hvor de flyver hen. Et oplagt sted er til byens natur. For bæredygtig i det faglige indhold af uddannelsen. Hold også i byen skal natur og biodiversitet styrkes – og her har de nyuddannede, grønne 17 er således det fjerde hold af grønne ingeniører, som ingeniører fra hold 2017 vigtige kompetencer at bidrage med. fagligt udfylder nogle af de huller, erhvervet efterspørger. Professionen haveog parkingeniør er stadig ny i Danmark, men arbejdsmarkedet har taget godt imod Af Susanne Ogstrup, studieleder der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven den. Uddannelsen har en teknisk og grøn profil, og er – strandeng, fersk eng, overdrev mm; naturudviklet til at ligge mellem anlægsgartnerens praktiske Normalt er det ikke i byen, at biodiversitet og typer, der alle findes i byen. De nyuddannede faglighed og landskabsarkitektens akademiske tilgang. natur har det største fokus. Men også i byen haveog parkingeniører fra hold 17 kender til Dimittenderne får både jobs i det private erhvervsliv hos er der meget at hente, hvis en mangfoldighed lovgivningen på dette område (se også side anlægsgartnere, landskabsarkitekter og større ingeniøraf planter og dyr skal have plads på kloden 13), og har dermed et godt udgangspunkt for Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagtesammen røddermed vedos vejimponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsog registreringssyog registreringssyvirksomheder samt i det offentlige – især i kommunermennesker. Et af FN’s ver- at være med til at forvalte den truede natur om sommeren og dynger af salt om sommeren om vinteog dynger stem af salt for om vinteelmebarkbillen stem for elmebarkbillen og et vaccinationsog et vaccinationsne. Her bliver deres IT-kompetencer og plantekendskab densmål sætter fokus på vores økosystemer og dermed fremme biodiversiteten i byen. ren; vilkårene for byernes træer ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand iFOKUS stand til til fremhævet som særligt vigtige. og biodiversitet, hvor det blandt andet hedder, Vi skal også kunne tage vores egen medicin, så derfor at vi skal ”tage omgående og væsentlig hand- Naturen får plads i storbyer øger Skovskolen sit eget fokus på bæredygtighed. Allerede ling for at begrænse forringelsen af naturlige Jeg har selv været heldig at være med holdet i dag producerer Skovskolen ca. 90 % af sit varmeforbrug levesteder og stoppe tab af biodiversitet inden på studietur til Holland. Her besøgte vi blandt med energirigtig og CO2- neutral flis fra de danske sko2020”. Det bliver en svær opgave, men selv andet Jac. P. Thijssepark og De Braak i Amve, og et 500 m2 stort solcelleanlæg producerer 70.000 i tæt befolkede byer kan det være muligt at stelveen ved Amsterdam, hvor Chris Boerse kWh om året, hvilket svarer til ca. 20 % af Skovskolens skabe livsbetingelser for andre arter end os tilbage i 1930’erne etablerede parker med samlede forbrug eller årsforbruget for ca. 15 parcelhuse. selv. Og her vil haveog parkingeniørerne fra naturtyper fra hele Holland, det såkaldte Samtidig bliver atmosfæren sparet for 50 ton C02. Næste hold 2017 kunne bidrage. Heempark-koncept. skridt bliver at udvikle en ny driftsplan for Skovskolens Det var et spændende besøg, der viste, Både begrænse og beskytte areal, som sætter fokus på bæredygtighed, og som sikrer, hvordan natur og biodiversitet kan fremmes at Skovskolens arealer kan indgå som positive eksempler i I valgfaget ”Wildlife Mangement in Densly selv i et tæt bebygget byområde. Vi var også undervisningen. Desuden - hvis vi er heldige - kan vi med Populated Areas” (se side 17) har haveog på en dejlig cykeltur rundt i Amsterdam, fondsmidler etablere et RegnvandsLAB, hvor studerende parkingeniørerne haft mulighed for at til- hvor vi blev introduceret til byens omfati praksis kan se, hvordan man kan etablere lokale klimaegne sig viden om hvordan, man i Køben- tende elmetræsprogram. I Holland planter tilpasningsløsninger til håndtering af regnvand på egen havns Lufthavn har etableret græsarealer og bruger man fortsat elmen som et vigtigt grund. Vi vil gerne involvere studerende i dette arbejde, med sorter, som er stikkende og ubehagelige bytræ. Men som alle andre steder gnaver således at de både får indflydelse på udviklingen af deres for fugle at lande i. På den måde håber man elmebarkbillen i barken, og det kræver stor uddannelsessted, men også lærer metoder og redskaber, at begrænse sammenstød mellem fugle og indsigt i billens livscyklus, samarbejde med de kan bruge i deres fremtidige jobs. fly. Andre steder er der brug for beskyttende borgerne og brug af IT værktøjer at holde initiativer for at fremme truede arter. Dette elmetræerne sunde. Stort tillykke til de nye dimittender. gælder for eksempel for brun flagermus og Det er alt sammen noget, det nye hold havedværgflagermusen, der begge er almindelige og parkingeniøre vil være i stand til at håndteThomas Færgeman, i København. Begge disse arter er omfattet af re. Tag godt i mod dem. Blandt meget andet vil ny forstander på Skovskolen Habitatdirektivet. Hertil kommer naturtyper, de kunne være med til at fremme byens natur.

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

parkingeniører

kan styrke byens natur

Mange bytræer erMange udsat bytræer for forstyrrelser er udsat for forstyrrelser og skadeog skadevoldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser er anderledes er anderledes svære, end når træer svære,står end når i et træer naturligt står i et naturligt vækstmiljø. vækstmiljø. Det gælder både iDet danske gælder både og iidanske udenlandske og i udenlandske storbystorbyer, og det bliver løst er, og på detforskellig bliver løst på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når | PARKINGENIØREN vi i denne udgaveviaf i denne HAVE udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ser ud over Danmarksudgrænser over Danmarks forgrænser at fåfor inspiration at få inspiration til til bedre vilkår for byens bedre vilkår træer for byens og planter. træer og planter. 14 - 15 14 - 15

øn grø n grøn grøn grøn grøn ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF

R Roski lde Tekniske T Skole

FAGLIGT FOKUS 03

MØD DE NYE HAVE- OG PARKINGENIØRER

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS NIØR INGENIØR Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

– og se deres bachelorprojekt og seneste praktiksted

Sandra Andersen

Kristine Wedø Bergstein

Tine Binau

LAR-anlæg. Opretholdelse af funktionalitet og udtryk

Grønt anlægs- og driftsarbejde med socialt udsatte

Klimaværktøjet PLASK (Projekt om Analyser af Samfundsøkonomien i klimatilpasning)

Driftoptimering og økonomisk besparende alternativer til Plænen i Tivoli

Grøften i Lindevangsparken – et multifunktionelt LAR-anlæg. Udfordringer og anbefalinger

Marianne Borchmann

Orbicon

Tag Tomat

Niras A/S

Tivoli

Frederiksberg kommune,

Boliggården Vapnagård

Thor Sanner Adessa

Amanda Olivia Andersen

Terapihaver

Alex Thomas Uhre Gerhauge Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadeRune Holm René Alexander Fischetti Plejeplan for Christiansøs Kristina Roswall Cederborg Implementering af grønne områder Imageforbedrende renovoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes Sebastian Dragelykke Lasse Susgaard Filsø Økonomiske konsekvenser kvalitetssikringssystem vering af Værebro Park Forsvarsministeriets end når træer ”Staudeuniversitetet” Klimasikring af Båring står i et naturligt vækstmiljø. af §3svære, på landbrugsjord hos Grøn Vækst Niels Lützen Ejendomsstyrelse, Grennesminde Bonnerup Consult Agrovi Grøn Vækst A/S Projektsektion 2 Landskabsarkitekter ApS Det gælder både i danske og i udenlandske storbyer, og det bliver løst på forskellig vis. Tag med, når vi i denne udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ud over Danmarks grænser for at få inspiration til bedre vilkår for byens træer og planter.

øn ANDLEKRAFT FT

Tine Mortunach Emma Vibe Twisttmann Jonna Lillelund Vilde bier i Odsherred - en Jørgensen Anders Boe Krag Alberte Lyngdal-Christensen ogsamlet Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde imponerede varslingsregistreringssyfolkelig indsats for Designmæssige hensyn Rikkeom Bigum Johansen biodiversitet i haver af enfor elmebarkbillen Bedreog udnyttelse af Det gode byrum, sommeren dynger afKlimaskærme salt om vinte-i tilrettelæggelse stem ogøget et vaccinationsog landskaber terapihave Parkkirkegården byrum via beplantning – LAR ved fordampning den grønne kile ren; vilkårene for byernes træer er barske.sanse- ogprogram er Amsterdam Kommune TEKNIK OG DESIGN FAGLIGT FOKUSi stand til 05 Gladsaxe Kirkegård

Mads Ruby Munksgaard

Malmos Landskaber

Gladsaxe Kommune

Frederikssund Kommune

Frederiksberg Kommune

De nye haveog parkingeniører og deres bachelorprojekter, 2016 ANDREAS TERJESEN Hvordan DTU kan gå fra usynlige til synlige regnvandsløsninger

EMILIE FALDT ALBREKTSEN Planteanvendelse i vejbede Forslag og anbefalinger

MORTEN LEISGAARD STORGAARD Fagligt og operationelt prioriteringsværktøj til gadekær

THOMAS HELLUM LINDRUP Prioriteringsværktøj til udviklingsplaner for kirkegårde

Praktiksted: Danmarks Tekniske Universitet

Praktiksted: Frederiksberg Kommune

Praktiksted: Faaborg-Midtfyn Kommune

Praktiksted: Bioark

FREDERIK MØLLER Borgerinddragelse ved bytræsplantninger

PER LYSHOLM KJÆRBYE Fordele og udfordringer ved brug af stauder og prydgræsser i Vallensbæk Kommune

Katrine Olmütz Olsen

ANNE LAURA THORKENHOLDT JOSEFSEN

Drift og vedligehold af LAR med fokus på dynamiske plejeplaner og driftsøkonomi

Casper Nielsen Gartneri i Valbyparken; et udviklingspotentiale

Stine Egede Nielsen

Grøn Vækst A/S

Københavns Kommune

Grøn Vækst A/S

Stauder i det offentlige rum

De grønne områder på Ørnevej Forslag til optimering be– Et forslag af til forbedring Praktiksted: plantning i gårdmiljø samt Naturstyrelsen Thy og Rudersdals Kommune håndbog om skyggeplanter – Natur, Park og Miljø

OKnygaard A/SBRITT HJERL ABILDTRUP Praktiksted: Fredensborg kommune, tilknyttet Ejvind Mortensen, projektchef, Klimatilpasning Kokkedal

Skovudviklingstyper i Holbæk sportsby Kragh&Berglund Landskabsarkitektur & Urban Design

Kristine Trunshøj Martin Hvidberg Schwartz Strukturændringer i Nordsjællands Park & Vej

Fornyelse af park ved Bispeengbuen, en inddragende proces

CASPER HARDER RASMUSSEN Afdækning af udfordringer ifm. optimering af drift af legepladser

Josse Vermeulen

Designforslag tilPraktiksted: byfornyCenter for Drift, else af nedslidt område Nord, Københavns Kommune

Nordsjællands Park & Vej

Frederiksberg Kommune

Opland Landskabsarkitekter R Roski lde Tekniske T Skole

Trine Repsdorph

Kvalitetsbeskrivelser tilPraktiksted: Vallensbæk Kommune drift af LAR

Fælles køkkenhaver i boligkomplekser

Ebbe Dalsgaard A/S JACOB CHRISTIAN ENGBERG

AAB Afdeling 55 TOBIAS BROUWERS

Klimatilpasningsprojekt i Hellerup Praktiksted: Dansk Regnvandsstyring

SANDRA B. SCHOELLER OLSEN Hvordan plantevalget kan understøtte bykirkegårdenes brug og oplevelsesværdi

Praktiksted: DAB Landskab

Urban Green Wall Praktiksted: Gaihede A/S

Praktiksted: Schul Landskabsarkitekter

CAROLINE MIA KRAG Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed på byggepladsen – fra teori til praksis Praktiksted: Rambøll, byggeriet af det nye statsfængsel på Nordfalster

TINE RØRMANN Planteanvendelse i boligselskaber

Janne Bache Pedersen Praktiksted: New York City Department of Parks and Recreation

Træers multifunktionelle egenskaber i klimatilpasningen af danske storbyer

Katharina Richter

Kalundborg Kommune

KARINA FINCH SCHANDORF PETERSEN Rekreativ værdi ved klimatilpasningen i bynære skove Praktiksted: NIRAS A/S

HAVE PARK INGENIØR

SIGNE JACOBSEN SKYTT Inddrage borgerne i at skabe natur i Fuglekvarteret vha grønne tage

TORBEN HOLCK Omkostnings- og tidsbesparende procedurer ved mindre anlægsopgaver

Praktiksted: Områdefornyelse Fuglekvarteret

Praktiksted: Roskilde Kommune

S IN

KASPER SØGAARD Plantevalg til saltpåvirkede LAR-anlæg; udfordringer og anbefalinger

Jesper Kleist Voss

HAVE SKOV PARK SKS LANDSKABS LANDS HAVE PARK HAVE PARKSKOV ingeniør ing INGENIØR ING INGENIØR INGENIØR INGENIØR Praktiksted:

HedeDanmark, Skibhus Frederikssund regnvandsvej, Victoriagade

Vandcenter Syd, Odense

Årgang 4 - grøn 2017LANDS PARK HAVE PARK HAVE PARKHAVE SK SKOV SKOV LANDSKABS ing ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør HANDLEK WWW.HOPI.DK

WWW.HOPI.DK

ÅRGANG 3 - 2016

04 FAGLIGT FOKUS

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK INGENIØR INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni Plads til naturen: spontan vegetation og naturlig succession langs togbanen ved Rovsingegade, Kbh N.

PLANTER OG GRØN DRIFT

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

Naturen øn grøn grø n grøn grøni grøn ANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF byenHANDLEKRAFT er presset – men der er håb forude

Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vej-imponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsog registreringssyog registreringssyom sommeren og dynger af salt om sommeren om vinteog dynger stem af saltfor om vinteelmebarkbillen stem for elmebarkbillen og et vaccinationsog et vaccinationsren; vilkårene for byernes ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS træer program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand iFOKUS stand til til

Antallet af mennesker, der flytter til byen, er kraftigt stigende. På verdensplan vil over 6 milliarder mennesker i 2050 bo i byer. Forskning viser, at når vi indarbejder dyr og planters behov i vores design af byerne, øger vi ikke kun biodiversiteten. Vi tilfører også rekreativ værdi for de mange borgere. ”Vi har altid været omgivet af biologisk mangfoldighed i vores byer, ” fortæller Andy G. Howe, der forsker i by-biodiversitet på Københavns Universitet. ”Faktisk blev byer historisk set grundlagt i artsrige områder. Men på verdensplan har urbanisering desværre bidraget til at reducere den samlede globale biodiversitet, da sensitive organismer, som ikke kan eksistere side om side med mennesker, mange steder fordrives. De seneste årtier har vi været vidner til ny forskning, der beskæftiger sig med tilstanden af biodiversitet i verdens byer. Byens grønne, blå, brune og grå arealer danner et dynamisk landskab sammen med utallige menneskelige aktiviteter. Selv om de fleste mennesker opfatter

R Roski lde Tekniske T Skole

parker og søer som positive for naturen, oplever dyr og planter områderne som mere eller mindre egnede levesteder, afhængigt af hvor nemt det er for dyret eller planten at overleve og sprede sig.”

Stort potentiale

Det grønne areal, som i de europæiske byer udgør mellem 2 og 46%, er meget vigtigt for den biologiske mangfoldighed, siger Andy G. Howe. ”Generelt understøtter større og sammenhængende, grønne områder flere arter og større bestande, fordi de ofte rummer levesteder og fødekilder, der gør det muligt for flere arter at gennemføre deres livscyklusser. Mange dyr i byen er imidlertid tvunget

til at søge føde og levesteder i ikke-sammenhængende grønne områder. Det gælder fx. humle- og enlige bier. Og selv om det er begrænset, hvor mange nye grønne områder, der kan etableres i byerne, er der alligevel stort potentiale for at forbedre forholdene for dyr og planter. Forbedringer af kvaliteten kan eksempelvis bestå i at ændre driften ved at efterlade grene og dødt ved i buskadser eller ved at etablere mindre vådområder. Man kan også vælge planter, der indgår i en økologisk sammenhæng med insekter og andre dyr,” siger Andy G. Howe.

Vigtigt med rette plantevalg

Hjemmehørende urter tilgodeser ofte flere insekter end ikke-hjemmehøren-

R Roski lde Tekniske T Skole

de. Og undersøgelser viser, at der fx er hundredvis af insektarter tilknyttet den hjemmehørende art stilkegen, mens der til den indførte art hestekastanjen kun er tilknyttet mindre end en håndfuld. Så det er af stor betydning, hvilket plantevalg haveog parkingeniører og andre træffer. Derudover kræver mange insektarter, fx sommerfugle og natsværmere, særlige værtsplanter for udvikling af deres larver. Citronsommerfuglen lægger fx kun æg på blade af tørst eller vrietorn, og den kan kun gennemføre sin livscyklus, når disse arter er til stede. Generelt er en forøgelse af urte-, busk- og trætæthed godt for insekter og fugle. Endvidere er det også gavn-

FAGLIGT FOKUS 05

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS NIØR INGENIØR Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

Stenhumlebi (Bombus lapidarius) er almindelig i byer og kan flyve op til 2 km i sin søgen efter blomster. Flere små habitater med tilgroet vegetation samt kurvblomster (fx tidsler og andet med ”landingsbane”) og ærteblomster vil gavne humlebier.

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadevoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Det gælder både i danske og i udenlandske storbyer, og det bliver løst på forskellig vis. Tag med, når verdensmål for ser FN’s vi i denne udgave af HAVE | PARKINGENIØREN Rekreativ regnvandsbæredygtig udvikling håndtering med Danmarks grænser for at få inspiration til ud over hjemmehørende Drift er baseret på stedets miljømæssige, sociale og træarter midt i bedre vilkår for byens træer og planter. storbyen Melbourne

øn ANDLEKRAFT FT

Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde om sommeren og dynger af salt om vinteren; vilkårene for byernes træer er barske.

økonomiske forhold, herunder kulturelle forhold FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (sæt et nr ud for hvert mål)og registreringssyimponerede varslingsstem for elmebarkbillen og et vaccinationsPå FN’s årlige generalforsamling september program er Amsterdam Kommune stand til 2015 vedtog verdens nationer disseimål:

ligt at variere vegetationens struktur, for på den måde at øge antallet af mikro-levesteder.

Vejbede langs Langelinie, Odense. Her undersøger KU effekten af planteartssammensætning på den lokale insekt fauna.

Undervurdér ikke gamle, grønne områder

hvilket skaber gunstige betingelser for mange arter i et ellers omskifteligt miljø. De gamle, oprindelige kystarealer på Amager Fælled har 5.000 års kontinuitet som lysåbne kystnære områder, mens byen København ikke engang er 900 år gammel. Værdien af gamle grønne (og blå) områder må derfor ikke undervurderes, især fordi en stigende byudvikling truer deres eksistens; når de een gang er gået tabt, kan de unikke betingelser for lokal biodiversitet være både vanskelige og dyre at genskabe. ”

”Forskning viser, at indarbejder man organismernes behov i design og forvaltning af ny by-infrastruktur som fx vejbede og grønne tage ifm. klimatilpasning, øger man ikke blot mulighederne for biodiversitet, men også for rekreativ værdi for borgere,” siger Andy G. Howe og fortsætter: ”Grønne områder som fx Amager Fælled og golfbanernes rough-områder kan endda tilbyde kontinuitet af ressourcer over længere tidsperioder,

”FN’s verdensmål 11, ’Bæredygtige byer og lokalsamfund’, lægger op til tiltag, som understøtter byers bæredygtighed og modstandskraft over for fremtidens udfordringer. Da vores eksistensgrundlag er betinget af de økosystemstjenester, som biodiversitet understøtter, skal vi fortsætte med at undersøge og implementere diverse indsatser for biodiversiteten i vores byer – der, hvor de fleste mennesker bor både nu og i fremtiden. Og her vil også haveog parkingeniørerne spille en central rolle. ”

1) Afskaf fattigdom 2) Stop sult 3) Sikr sundhed og trivsel 4) Sikr kvalitetsuddannelse 5) Opnå ligestilling mellem kønnene 6) Sørg for rent vand og sanitet 7) Skaf bæredygtig energi 8) Skaf anstændige jobs og økonomisk vækst 9) Frem industri, innovation og infrastruktur 10) Reducer ulighed i og mellem lande 11) Skaf bæredygtige byer og lokalsamfund 12) Sørg for ansvarlig forbrug og produktion 13) Bekæmp klimaforandringer 14) Beskyt livet i havet 15) Beskyt livet på land 16) Frem fredelige og rummelige samfund 17) Styrk globale partnerskaber for handling Læs mere om hvert mål på FN’s officielle hjemmeside www.un.org

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

06 TEKNIK OG DESIGN

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK Bytræer er andet og INGENIØR INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR mere end biodiversitet Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni Hvorfor træer i byerne? Ud over at være pæne at se på, har bytræer en række fordele:

bidrager til udvikling DRIFT Træer i byerne kan fremme men det kan være for snævert kun at fokusere på den ene faktor. • Træer PLANTER OG GRØN PLANTER OG biodiversitet, GRØN DRIFT af biodiversiteten Se her hvilke overvejelser, planlæggere skal ud i.

Tag med til Singapore,derfor mere fordampning, mere skygge, mere CO2.” der er verdensmestre og binder Netop voksestedet har betydning for, hvor afgørende træets biodiversitetsfremi klimatilpasning

Det kan være en barsk omgang at være bytræ. Træet skal både kunne holde til tørke, oversvømmelse, salt, forurening og komprimeret jord. Derfor er det langt fra alle arter, der egner sig til formålet. Og jo mere presset plantestedet er, des mindre hensyn kan vi tage til biodiversiteten. Det siger studielektor og træekspert Oliver Bühler. ”Alle træer er jo bedre end en lygtepæl, når vi skal fremme biodiversitet. Men når det er sagt, kan vi være nødt til at vælge et træ, der fx kun har få insektarter tilknyttet for at være sikker på, at træet overlever.”

mende egenskab er. Hvis træet er til en park, vil mange hjemmehørende træer

• Træer skaber et behageligt

Tag med til Singapore, lokalt klima der er verdensmestre • Træer er buffere ved store regnmængder i klimatilpasning

være aktuelle. Er der høj trafikbelastning vil et naturligt valg derimod ofte være en eksotisk art som fx platan eller robinie eller endda en af de nye elmesorter, som modsat vores hjemmehørende elmesorter er resistente mod elmesygen.

• Træer optager CO2

Mange bytræer erMange udsat bytræer for forstyrrelser er udsat for forstyrrelser og skadeog skadevoldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser er anderledes er anderledes svære, end når træer svære,står end når i et træer naturligt står i et naturligt vækstmiljø. vækstmiljø. Det gælder både iDet danske gælder både og iidanske udenlandske og i udenlandske storbystorbyer, og det bliver løst er, og på detforskellig bliver løst på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når | PARKINGENIØREN Hjemmehørende eller eksotisk? udgavevi vi i denne af i denne HAVE udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ser I valget af bytræ-art kommer man ikke Hvad skal et bytræ over Danmarksudgrænser over Danmarks forgrænser at fåfor inspiration at kunne få inspiration til til udenud om diskussionen om hjemmehørenholde til? de versus eksotiske arter – specielt når bedre vilkår for byens bedre vilkår træer for byens og planter. træer og planter. talen falder på træets evne til at fremme • Store mængder salt 14 - 15 14 - 15 biodiversitet. • Dårlige jordforhold,

øn grø n grøn grøn grøn grøn ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF

”Her er det vigtigt at holde diskussom fx komprimeret jord Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vej-imponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsog registreringssyog registreringssysionen på et fagligt og nøgternt plan, ” om sommeren og dynger af salt om sommeren om vinteog dynger stem af salt for om vinteelmebarkbillen stem for elmebarkbillen og et vaccinationsog et vaccinationsunderstreger Oliver Bühler. ”Hovedforog tørke • Varme ren; vilkårene for byernes træer ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand iFOKUS stand til til målet med et bytræ er nu engang, at træet De skal være hårdføre i • skal kunne overleve og gro. Og så kan forhold til sygdomme og det godt være, at et hjemmehørende træ skadevoldere som fx bøg har flere arter tilknyttet end en indført art. Men når træet ikke vokser, • At blive stammet fordi det ikke kan tåle vækstvilkårene, op til ca. 5 meter yder det nærmest intet på klimasiden, som jo også er nødvendigt at prioritere. En platan eller en robinie derimod kan Plataner på Lyngby Hovedgade. Lyngby-Taarbæk Kommune var den første kommune herhjemme til i sin tid at satse på platan som bytræ, Foto: Karsten Klintø gro stort set hvor som helst, og leverer og beplantningen vandt i 2016 Dansk Træplejeforenings Bytræspris.

18 anbefalede træer til brug som gade- og vejtræer i Danmark – Træer markeret med fed er eksotiske arter Latinsk navn

Dansk navn

Latinsk navn

Dansk navn

Acer platanoides ’Farlakes Green’ Acer platanoides ’Olmsted’ Acer pseudoplatanus Carpinus betulus Fraxinus pennsylvanica ’Zundert’ Platanus x acerifolia Populus x canescens ’De Moffart’ Prunus avium ’Plena’ Quercus cerris

Sort af spidsløn Sort af spidsløn Ær Avnbøg Sort af ask Platan Sort af gråpoppel Fyldtblomstret fuglekirsebær Frynseeg

Quercus petraea Quercus robur Robinia pseudoacacia ’Nyirsegi’ Salix alba ’Saba’ Sorbus latifolia ’Atro’ Tilia x europaea ’Pallida’ Tilia cordata ’Greenspire’ Tilia platyphyllos ’Rubra’ Tilia platyphyllos ’Örebro’

Vintereg Stilkeg Sort af robinie Sort af hvidpil Sort af bredbladet røn Kejserlind Sort af småbladet lind Sort af storbladet lind Sort af storbladet lind

R Roski lde Tekniske T Skole

PLANTER OG GRØN DRIFT 07

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS NIØR INGENIØR Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadevoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes Bevaringsværdigt og sjældent pagodetræ ved Sct. Thomas kirke på svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Frederiksberg. Træet havde kronesymptomer og svovlporesvamp på stammen, samt lige ved hæftet af en lang tung gren, hvilket kunne blive Det gælder både i danske og i udenlandske storbyet sikkerhedsproblem for omgivelserne. Samtidig ønskede kirken mere lys indvis. gennem vinduerne. Fotos Iben M.når Thomsen er, og det bliver løst på forskellig Tag med, vi i denne udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ud over Danmarks grænser for at få inspiration til bedre vilkår for byens træer og planter.

øn ANDLEKRAFT FT

Et dødt træ kan give liv Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde om sommeren og dynger af salt om vinteren; vilkårene for byernes træer er barske.

imponerede varslingsog registreringssystem for elmebarkbillen og et vaccinationsprogram er Amsterdam Kommune i stand til

– og være en sikkerhedsrisiko Balancen mellem biodiversitet og sikkerhed er knivskarp. For byens træer er et vigtigt element, når biodiversiteten skal styrkes. Og især de døde træer giver mulighed for nyt liv. Så hvornår skal man gribe ind og fælde træet, når det er sygt? Og hvordan kan man tilgodese biodiversitet samtidig med sikkerhed? Træer i byen skal helst være store, flotte og sunde. Men hvad nu, hvis de ikke lever op til idealet? Have- og parkingeniøren kan være en af de fagpersoner, som bliver konfronteret med et sygt eller skadet træ. Det kan være via henvendelser fra borgere, egne observationer eller fra kolleger. Og så skal vedkommende ud i en svær beslutning, om træet skal fældes eller bevares. Nogle gange er det nemt at finde årsagen til problemet. Andre gange kan det være svært at regne ud, hvorfor et træ skranter. Samtidig er der kommet et øget fokus på biodiversitet, hvor netop

det syge træ med dødt ved er en vigtig kilde til flere svampe og insekter – og dermed et øget fugleliv.

Mange hensyn

To dødsulykker med træer, som væltede ned over bilister i 2005 og 2009, satte for alvor fokus på begrebet risikotræer i Danmark. En af de særligt vanskelige forvaltningssituationer opstår ved bevaringsværdige træer med svampeangreb i rødder eller stamme. Her skal risikovurderingen og beslutningen om, hvor vidt man skal fælde eller bevare træet, spille sammen med de forskellige

Svalebøgen ved Gjerrild, Djursland, er et historisk træ udpeget til længst mulig bevaring. De åbenlyse stabilitetsmangler er afbødet via kronesikring og tilstræbt styring af publikum vha. kampesten, uslået græs, borde/bænke på afstand og infotavle. Foto Simon Skov

hensyn som økonomi, æstetik, biodiversitet og træets andre værdier. Uanset om træet ønskes bevaret eller fældet, skal de saglige argumenter være i orden. Der må også gerne være plads

til nytænkning, og på uddannelsen til haveog parkingeniør bliver de studerende præsenteret for problemstillingen i diskussioner om publikumssikkerhed, biodiversitet og parkdrift.

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

08 FAGLIGT FOKUS Klima og Kloak

Projektledelse

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK Kunsten atLANDSKABS INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR vælge den INGENIØR rigtige profil Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni Teknisk

Drift

Æstetik

Kreativ

Design og processer

Innovation

PLANTER OG GRØN DRIFT

Hvis du er arbejdsgiver i den grønne sektor, kender du det måske: Du skal ansætte en nytil medarbejder, men hvilken uddannelse og profil skal Tag med Singapore, duder gå efter? hun kunne tegne eller regne? Skal han være god til er Skal verdensmestre økonomi, projektstyring eller drift? Vi ser på de forskellige muligheder i klimatilpasning og giver dit overblikket.

Materialer Planters Planter vækstvilkår Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

Landskabsarkitekt Niels Lützen har primære formål derimod var at have drevet egen tegnestuevirksomhed i overblik over de tekniske dele af et mange år og har prøvet at stå over for projekt, ville mit valg nok nærmere valget mellem en landskabsarkitekt og falde på en haveog parkingeniør,” en haveog parkingeniør. siger han. ”Det er mit indtryk, at de ”Landskabsarkitekter er generelt er gode til de tekniske løsninger som stærke i designdelen, mens jeg oplever, klima og kloak og har et godt overblik Have- og parkingeniør Jordbrugsteknolog Landskabsarkitekt at haveog parkingeniører udfylder den over, hvad der skal til for at realisere mere tekniske del i forhold til at have et projekt. ” styr på jordbund og vækstvilkår, når et samme gælder, hvis der var tale om en Som kommentar til ovenstående siSkal forstå projektet projekt skal beskrives i detaljer. ” belægningsentreprise eller en større ger studieleder Susanne Ogstrup: Niels Lützen har i øjeblikket en Hos anlægsgartnerfirmaet Malmos har beplantning for en totalentreprenør. ”Der findes endnu ikke meget erfarne haveog parkingeniør-studerende ansat anlægschef Kim Ivan Nielsen andre Her har vi brug for en medarbejder, haveog parkingeniører, eftersom udblandt seks medarbejdere. ”I en virk- faglige hensyn at tage. der kan se projektet i sin helhed, ” siger dannelsen er helt ny. Blandt dimittensomhed som min, vil man traditionelt ”I vores virksomhed har vi mange Kim Ivan Nielsen. derne er der flere, der har vinklet deres have landskabsarkitekter ansat, men store projekter, og det vil være pro”Til mindre projekter vil en nyud- uddannelse mod den mere kreative jeg kan se, at haveog parkingeniører jektets karakter og succeskriterier for dannet anlægsgartner eller jordbrugs- side af faget, og som derfor har gode Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vej-imponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsog registreringssyog registreringssyogså har noget at bidrage med på en kunden, der vil være med til at beslutte, teknolog være en mulighed. Og er det designfaglige kompetencer. Der er også om sommeren og dynger af salt om sommeren om vinteog dynger stem af salt for om vinteelmebarkbillen stem for elmebarkbillen og et vaccinationsog et vaccinationstegnestue.”, siger han og fortsætter: hvilken profil vi vælger til fx at styre færdige, æstetiske udtryk i centrum flere, der tager en kandidatoverbygren; vilkårene for byernes træer ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand iFOKUS stand til til ”Til en stilling, hvor jeg skulle bruge projektet, ” siger han. og et hovedkriterie for kunden, vil vi ning til landskabsarkitekt. Derfor er en kreativ og innovativ medarbejder, ”Er tid og økonomi og den samlede vælge en meget erfaren anlægsgartner jeg sikker på, at der på længere sigt vil der er god til at skitsere, ville jeg klart projektcyklus vigtig at have i fokus, vil eller en ditto jordbrugsteknolog som være HOPI’er at finde i de mere designvælge en landskabsarkitekt. Hvis det vi vælge en haveog parkingeniør. Det projektleder. ” mæssige jobs. ”

øn grø n grøn grøn grøn grøn ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF

Friarealerne omkring Egedal Rådhus har haft en haveog parkingeniør som projektleder. Foto: Malmos A/S

R Roski lde Tekniske T Skole

Karré 21 på Frederiksberg er et projekt fra NL Landskabsarkitekter, hvor en haveog parkingeniør sagtens kunne have været en del af projektstyringen. Foto: NL Landskabsarkitekter

R Roski lde Tekniske T Skole

FAGLIGT FOKUS 09

nye

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS NIØR INGENIØR Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

Din grønne medarbejder

Landskabsarkitekt

Have- og parkingeniør

Skov- og landskabsingeniør

Jordbrugsteknolog

Anlægsgartner

Uddannelsens varighed

Bachelor, 3 år + kandidat, 2 år = 5 år

Professionsbachelor, 4 år

Erhvervsakademi-uddannelse, 2 år

Erhvervsuddannelse (EUD) 2,5 år - 4,5 år. (Heraf er op mod halvdelen af tiden i skolepraktik)

Optagelseskrav

Gymnasial eksamen

Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse

9./10. klasse

Kendetegn

Designer, projekterer og planlægger attraktive og bæredygtige byer og landskaber. Fra skitser af små boligområder til planer for hele regioner. Funktion og æstetik er i fokus

Leder, forvalter og planlægger byens grønne områder, parker, sportsanlæg, haver, torve og pladser. Teknik, beplantning og økonomi er i fokus

Leder, forvalter og planlægger naturområder, skov og rekreative områder. Teknik, produktion og økonomi er i fokus

Rådgiver, leder og formidler inden for landbrug, gartneri og skovbrug. Har kendskab til faktorer, som påvirker miljø og natur

Anlægger og drifter grønne områder. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om etablering og vedligeholdelse af haver, parker og kirkegårde

Mulig specialisering

Landskabsplanlægning, parkforvaltning eller byudvikling

Specialisering inden for urbane beplantninger eller Klimatilpasning og grøn teknologi

Specialisering inden for skovdrift og samfund eller naturforvaltning og samfund

Seks studieretninger: 1. Jordbrugsøkonomi og driftsledelse 2. Bygninger og teknik 3. Husdyrproduktion 4. Planteproduktion 5. Landskab og anlæg 6. Miljø og natur

Anlægsgartner-assistent eller som anlægsgartner med speciale i anlægsteknik eller plejeteknik

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadevoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Typisk ansættelse Private tegnestuer, kommunal Privat og offentligt regi som projekt- Privat og offentligt regi som projektle- Privat og offentligt regi, hos anlægsgart- Privatansat eller ansat i det offentliforvaltning, byplanlægger, både leder, driftsleder, parkforvalter eller der, skovfoged, driftsleder eller inden nere, i kommuner, som landbrugskonsu- ge. Egen virksomhed, ansat i et privat Det gælder i danske og i udenlandske storbysom rådgiver i eksempelvis grøn for rådgivning og undervisning lenter eller indenfor gartnerierhvervet firma eller i en kommunes anlægsnaturforvalter, bygge- og er, og anlægsfirmaer, detingeniørbliver løst på forskellig vis. Tagafdeling. med, når Pleje af etablerede områfirmaer der (grøn anlægsgartner) eller nye vi i denne udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser anlægsarbejder (grå anlægsgartner) ud over Danmarks grænser for at få inspiration til bedre vilkår for byens træer og planter.

øn ANDLEKRAFT FT

ÅR 3

(60 ECTS) *

ÅR 2

(60 ECTS) *

ÅR 1

(60 ECTS) *

BLOK 1

ÅR 4

Uddannelsens opbygnig

Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde om sommeren og dynger af salt om vinteren; vilkårene for byernes træer er barske.

(60 ECTS) *

BLOK 2

Professionsintroduktion

BLOK 3

BLOK 4

Farve-forklaring:

imponerede varslingsLEDELSE OG ØKONOMI og registreringssystem for elmebarkbillen og et vaccinationsEn haveog parkingeniør skal kunne påtage sig personaleansvar, program er Amsterdam Kommune i større stand til projektlederansvar samt have det økonomiske ansvar for BLOK 5

og mindre anlægs- og driftsopgaver. På den baggrund indeholder uddannelsen en række ledelses- og økonomifag: Ledelse, Driftsøkonomi, Jura, Anlægsstyring, Projektstyring samt Strategisk ledelse og kommunikation.

Planter og plantevækst i byen

Sommerkurser Naturforståelse og plantekendskab GIS

Jura

Design, planter og projektering

Driftsøkonomi

Design, terræn og projektering

Parkdrift

Ledelse

Anlægsstyring

Praktik A

TEKNIK OG DESIGN

Sommerkurser

Praktik B

Teknik og klimatilpasning (LAR)

Valgblok I

En haveog parkingeniør skal kunne udvise handlekraft, tænke nyt og kreativt. Løsningerne skal være af teknisk høj kvalitet samtidig med at de passer ind i omgivelserne. Denne indsigt skabes gennem fagene: Professionsintroduktion, Design, planter og projektering, GIS, Design, terræn og projektering, Teknik og klimatilpasning (LAR) samt specialiseringen Grøn klimatilpasning og teknologi.

Sommerkurser

PLANTER OG DERES VÆKSTFORHOLD Landskabsarkitektur og planlægning

Projektstyring Strategisk ledelse og kommunikation

Valgblok II

Bachelorprojekt

Grøn klimatilpasning og teknologi Urbane beplantninger

Obligatorisk kursus

Praktik

Valgkursus

Ledelse og økonomi

Teknik og design

* ECTS står for European Credit Transfer and Accumulating System og er en standard for sammenligning af kurser og deres niveau på tværs af universiteter i Europa.

Planter og grøn drift

En haveog parkingeniør skal have et særlig godt kendskab til planter, vækstforhold, jord og vand. Et vigtigt kendskab for at kunne træffe de rette beslutninger for at sikre det bedste resultat i de urbane, grønne miljøer. Følgende fag danner grundlaget: Naturforståelse og plantekendskab, Planter og plantevækst i byen, Design, planter og projektering, Parkdrift, Landskabsarkitektur og planlægning, samt valgfagene Grønne tage og Skadevoldere samt specialiseringen i Urbane beplantninger.

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

10 FAGLIGT FOKUS

Hvad er biodiversitet for dig SKOV LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK – ogINGENIØR hvordan skal det driftes? INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni I nye parkstrategier og anlægsprojekter lægges i disse år op til, at de grønne arealer i byerne skal summe af insektliv og fremstå med alverdens skønne PLANTER OG GRØN DRIFT buske og blomster. Men for at udvikle arealerne til at rumme mere biodiversitet, skal driften tænkes med.

Tag med til Singapore, der er verdensmestre iFORSKEREN klimatilpasning

Og der er mange dilemmaer i drift af Vi har spurgt en forsker og en landskabsgrønne områder, når man vil fremme arkitekt om, hvad de forstår ved biodibiodiversiteten. For hvor længe skal et versitet. Og vi har været nysgerrige på, område fx står urørt? Til det bliver grimt, hvordan man i driften tilgodeser mangPLANTER OGogGRØN DRIFT eller til en art har overtaget? Er det så foldighed af planter dyr. En anlægsbiodiversitet? Og vil driften altid være gartner giver samtidig et eksempel på den samme over tid? konkret drift med biodiversitet i fokus.

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i DRIFTSLEDEREN klimatilpasning

Jens Boulund, produktionsHans Peter Ravn, lektor, leder, anlægsgartnerfirmaet Sektion for Skov, Naturbytræer og Mange er Mange udsat bytræer for forstyrrelser er udsat for forstyrrelser og skadeog skadeGrøn Vækst. Biomasse ved Institut for voldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser er anderledes er anderledes Geovidenskab og Naturforvaltning, Tænker I biodiversitet ind vækstmiljø. i svære, end når træer svære,står end når i et træer naturligt står i et naturligt vækstmiljø. Københavns Universitet.

øn grø n grøn grøn grøn grøn ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF jeres arbejde?

Hans Peteri Ravn. Foto: IGN Det gælder både Det danske gælder både og iidanske udenlandske storbystorbyI udenlandske Grøn Vækst erog vi er imiljøog arHvad er biodiversitet i byen for dig? bejdsmiljøcertificerede. Det betyer, og det bliver løst er, og på detforskellig bliver løstder,på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når Biodiversiteten er jo summen af alt naturligt liv og måden, det organiserer sig på. at vi har forpligtet os til at give | PARKINGENIØREN Denne gælder både i naturen på landet og i bymiljøet. var allerede hos | PARKINGENIØREN råd HAVE og vejledning om miljørigtig vi definition i denne udgave viaf iNatur denne HAVE udgave af ser ser Aristoteles (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) defineret som modstykke til menneskelig indgriben. pleje. Det er bl.a. for at fremme ud over Danmarks udgrænser over Danmarks forgrænser at få for inspiration at få inspiration til til Så det kan lyde som en selvmodsigelse at tale om ’natur i byen’. Men ikke desto mindre biodiversitet og for at forurene vil vi selv i de tættestvilkår befolkede områder af byen være i bedre stand til at finde elementer mindst muligt. bedre for byens vilkår træer for byens og planter. træer og planter. eller rester af den natur, der var, før mennesker anlagde byen. Vi vil dog altid være bundet af 14 15 af og tilpasset livet i byen. I London 14 - 15 Ofte vil dyre- og plantelivet dog være-præget det udbud, vi arbejder ud fra. Men

findes der fx 30 vandrefalkepar. Og på et af verdens ældste grønne tage (efter moderne de senere år har vi set, at man i de Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vej-imponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsogUdlægning registreringssyogaf flis registreringssypå en standard) i Wollishofen i Schweiz findes nu – 100 år efter tagets etablering - ni rødlistede fleste udbud ønsker begrænsning om sommeren og dynger af salt om sommeren om vinteog dynger stem af salt for om vinteelmebarkbillen stem for elmebarkbillen og et vaccinationsog et vaccinationsnatursti i Kagsmosen orkidearter, som i øvrigt er forsvundet fra det omgivende land. Dette er eksempler på af brug af pesticider og fremme af ren; vilkårene for byernes ren; er vilkårene barske. for byernes træer dyreer barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS træer program erplanteliv. Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand iFOKUS stand til til natur i byen på trods af menneskets aktivitet. og

Hvorfor skal vi have natur i byen?

Flere arter og flere områder med plads til arterne har – set egoistisk fra menneskets synspunkt – en række positive konsekvenser: bedre lokalt klima, luftkvalitet, kuldioxidbinding, tilbageholdelse af regnvand og partikelforurening. Derudover får vi flere levesteder for dyr og planter, rekreative muligheder, mentalt styrkende, æstetiske værdier og højere grundværdier. Derfor har politikerne via en række internationale konventioner forpligtiget os til at arbejde for at bevare biodiversiteten.

Hvordan får vi mere natur i byen?

En god strategi er at tage udgangspunkt i, hvad de naturlige forhold var på det pågældende sted, før mennesket påvirkede det. Måske er der bevaringsværdige elementer. I så fald skal vi sørge for at bevare og styrke disse. Det kan dreje sig om: vandløb, søer, rester af gammel skov, træruiner, hule træer, soleksponerede skrænter, store sten, blottet mineraljord, strandoverdrev mm. Eller det kan dreje sig om kunstige elementer, som er dokumenteret at rumme specielle arter – fx nedlagte grusgrave, opgivne jernbanearealer o.l. Driften af sådanne arealer behøver ikke nødvendigvis at være særlig besværlig eller kostbar, men kræver blot lidt indsigt i de processer, der forgår på arealet. Al erfaring viser desuden, at det er essentielt at sikre sig opbakning blandt alle involverede til driftsplanen - borgere, forvaltning og gartnere. Og husk at den vigtigste person at informere er ham eller hende, der styrer maskiner og redskaber i praksis.

R Roski lde Tekniske T Skole

Hvordan drifter I i praksis et område, hvor man vil fremme biodiversitet?

Et konkret eksempel er Kagsmosen, som er en fredet park i Brønshøj-Husum bydelen i København. Parken er klemt inde mellem store veje og bebyggelse, men her er et rigt fugle- og dyreliv. Her har vi driftsopgaven, som vi udfører i henhold til Københavns Kommunes ’Drifts- og vedligeholdelsesplan’. I denne manual er beskrevet, hvordan plejeniveauet er på de enkelte elementer. Bl.a. skal der kun slås græs én gang pr. sæson under fritstående træer og trægrupper i græsarealerne. Ligeledes passer busketter og krat i overvejende grad sig selv, og vi foretager kun fritrumsbeskæring for at sikre fri færdsel på stierne. Træer passer også sig selv, og vi foretager kun sikkerhedsbeskæringer over stier. Desuden efterlader vi afskåret materiale på matriklen, så det kan nedbrydes over tid.

Er det mere arbejdskrævende at drifte et område, hvor man vil fremme biodiversitet?

Det er som udgangspunkt ikke mere krævende, men det kræver ofte, at der tænkes alternative arbejdsmetoder ind.

R Roski lde Tekniske T Skole

FAGLIGT FOKUS 11

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS NIØR INGENIØR Bytræer Alsidige jobs SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS til haveog parkingeniør iørunder pres ingeniørerne

Visualisering fra det kommende Skt. Kjelds Kvartér på Østerbro i København

LANDSKABSARKITEKTEN

Bjørn Ginman, landskabsarkitekt og projektleder, SLA Landskabsarkitekter A/S.

Bygherrerådgiver, arbejdsmiljøansvarlig, driftplanlægger. Have- og har mange forskellige typer af jobs, ogskadearbejdsløsheHvad er biodiversitet i byen for jer? Mange bytræer er udsat parkingeniørerne for forstyrrelser og For SLA handler biodiversitet i byen ikke om specifikke arter eller anden er lav. Tre færdiguddannede hopi’er fortæller her om deres job og voldere. er anderledes tallet af dem. Det vigtigste forDeres SLA er at indtænke vækstbetingelser naturlige processer, giver gode råd til, hvordan man finder vej til et spændende jobindhold. der kan understøtte en velfungerende og robust bynatur. Derved vil

øn ANDLEKRAFT FT

svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Det gælder både i danske og i udenlandske storbyer, og det bliver løst på forskellig vis. Tag med, når vi i denne udgave af HAVE PARKINGENIØREN ser Du|når langt, hvis ud over Danmarks grænser for at få inspiration til du selv tager initiativ bedre vilkår for byens træer og planter.

byens økosystemer kunne producere ydelser, der kommer byboere til glæde - de ydelser kalder vi nytteværdier og herlighedsværdier. De to grupper er ligestillede i SLAs praksis; de er komplementære – det ene kan ikke stå alene, men kræver den anden del for at skabe en by med høj livskvalitet. Denne tilgang, som sigter mod en multifunktionel bynatur baseret på nytte- og herlighedsværdier, kalder vi naturbaseret design. Ved hjælp af den kan vi skabe byer, der fokuserer på at bruge naturens processer til at løse byens problemer. I Skt. Kjelds Kvartér på Østerbro har den naturbaserede tilgang beTobias Brouwers er projektleder og bygtydet, at regnvandet håndteres ved hjælp af vekslende terræn, hvilket herrerådgiver hos Gaihede, som er et Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde imponerede varslingsog registreringssyogså skaber variationer i mikrohabitater for planter og insekter. Derved rådgivende ingeniør- og arkitektfirma. om sommeren og dynger af salt om vintestem for og et vaccinationsbliver biodiversiteten i byen en naturlig del af det at skabe ny bynatur. Det ansvarsfulde job fikelmebarkbillen han på bagren; vilkårene for byernes træer er barske. program er Amsterdam Kommune i stand til grund af sin indsats i praktikforløbet. Hvad skal man drifte efter? ”Som haveog parkingeniører får vi I Skt. Kjelds Kvartér ønsker vi at følge projektet over flere årtier. I denne så bred en uddannelse, at vi kan gøre periode ønsker vi sammen med driftsafdelingen fra Københavns Komen forskel inden for mange forskellige mune at udvikle en dynamisk driftsstrategi med udgangspunkt i alt det, typer arbejdsopgaver. Så hvis man viser som vi ikke kan forudse – nemlig bynaturens fremtidige uforudsigelighed. noget initiativ og i øvrigt ikke er bange Ved at tænke bynatur mere som funktioner og mindre som færdig for at tage fat, kan man nå langt. form og udtryk bliver krav til drift og pleje anderledes fra det, vi ser i dag. Mit arbejde hos Gaihede består i råd- har jeg taget imod lige fra starten. Det Vi vil understøtte naturen og dens processer i stedet for at undertrykke givning af anlægs-, skybrudssikrings-, har været vigtigt for mig at bevise, at dem. Vi søger altså et opgør med det klassiske og noget konservative kloakrenoverings- og LAR-projekter. jeg med min uddannelse kunne byde syn på drift af grønne områder i byen, hvor alle grønne områder driftes Som bygherrerådgiver repræsenterer ind med mange forskellige kompetenpå samme måde, med samme udtryk – for altid. jeg bygherre, der ofte ikke har bygge- cer, også selv om uddannelsen er ny. og anlægserfaring. Med mine kompeMit bedste råd til at finde de spænHvilke kompetencer skal driftspersonale have for at løfte dette? tencer fra uddannelsen kan jeg både dende jobs er at komme ud! Deltag i Vil vi forbedre byens naturkvalitet, er kompetente driftspersoner uundudarbejde udbudsmateriale, tegnings- alle de temadage, workshops og konværlige. For at kunne medskabe bedre bynatur må driftspersonalet have materiale og juridiske dokumenter. Må- ferencer, du kan, og tag selv initiativ en stor viden og indblik i naturens processer og kendskab til danske let er et gnidningsløst forløb med den til kaffemøder hos f.eks. entreprenønaturtyper. entreprenør, der har opgaven. rer, rådgivere eller bygherrer. De skal Den bedste bynatur opnår vi ved at opbygge et godt samarbejde kende dit navn og vores uddannelse Mød personligt op mellem arkitekter og driftspersonale. Det er SLAs ambition at udvide derude. Det er jo en stor branche, vi kan samarbejdet med driftspersoner ved at udskyde overgivelsestidspunktet, Det er også min opgave at indhente og virke i, og det tager tid, før kendskabet hvormed der sikres en gradvis overgivelse af viden fra arkitekt til drift, granske indkomne tilbud, og jeg står til vores uddannelse er sivet ud i alle og dermed en dynamisk pleje på beplantningens præmisser. for bygge-, anlægs- og økonomistyring. kroge. Derfor må vi selv på banen for Generelt har jeg meget ansvar, og det at gøre opmærksom på alt det, vi kan.” Artiklen fortsætter næste side

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

12 FAGLIGT FOKUS Fortsat fra forrige side

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK Vi er godt INGENIØR INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR klædt på Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni PLANTER OG GRØN DRIFT

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

Det, som haveog parkingeniø- klædt på til at varetage. Det var en PLANTER OG af GRØN fortsættelse den under- DRIFT rerne bliver undervist i, taler di- direkte visning, vi havde haft i fx Parkdrift, rekte ind i planlægning af drift Plantekendskab, Jura samt Planter og klima i byen. af grønneTag områder i en kommu- til med Singapore, ne. Det gik op for Marie der erVindel verdensmestre Undervisning giver mening Pedersen, der fra starten følte Jeg kastede mig ud i det og det sami klimatilpasning sig klar til jobbet som drifts- me har jeg gjort i det job, jeg har planlægger i Mariager Kom- lige nu. Mariager Kommune havde heldigvis lyst til at beholde mig, da mune. vikariatet stoppede, så nu er jeg i en

”Da jegforstyrrelser var færdig med uddannelprojektstilling. registrerer og Mange bytræer erMange udsat bytræer for er udsat for forstyrrelser ogHerskadeog skadesen, gik det op for mig, at jeg stod digitaliserer jeg alle kommunens voldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser ersomanderledes anderledes på et godt og bredt fundament, grønneer områder. Vores undervismig inaturligt stand til at søgeimange ning i QGIS har gjort det nemmere svære, end når træer svære,står end når igjorde et træer står et naturligt vækstmiljø. vækstmiljø. typer jobs. Jeg søgte bredt og var for mig at sætte mig ind i lignende Det gælder både iDet danske gælder både og idanske storbystorbyogså klar itil atudenlandske rykke bopæl.og Så dai udenlandske programmer som det, vi bruger her. et barselsvikariat som driftsplanI det hele taget må jeg konstatere, er, og det bliver løst er, og på detforskellig bliver løst på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når lægger i Mariager Kommune blev at arbejdet for en haveog parkinge| PARKINGENIØREN | PARKINGENIØREN en mulighed, jeg til. niør i en kommune giver god mening vi i denne udgaveviaf i denne HAVE udgave afslogHAVE ser ser Jobbet var alsidigt. Jeg skulle i forhold til det, vi bliver undervist i. ud over Danmarksudgrænser over Danmarks for grænser fåparfor inspiration atHvadfåjeginspiration til til håndtere tilsyn afat legepladser, skal, når projektet slutker og idrætsanlæg, bekæmpelse her ved årsskiftet, ved jeg endnu bedre vilkår for byens bedre vilkår træer for byens og planter. træer afogterplanter. bjørneklo, plejeplaner, borgerhen- ikke. Jeg vil søge bredt og også igen 14 - 15 vendelser, myndighedsbehandling; være klar til at flytte efter14 jobbet. - 15

øn grø n grøn grøn grøn grøn ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF Se muligheden for at blive specialist

alt det, driftsplanlægning af kom-

Jeg er sikker på, at der med min

Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vejimponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsog registreringssyog registreringssymunens grønne anlæg indebar. Det uddannelse og den erfaring, jeg om sommeren og dynger af salt om sommeren om vinteog dynger stem af salt for om vinteelmebarkbillen stem for elmebarkbillen og et vaccinationsog et vaccinationsvar et spændende og meget alsidigt nu har fået her i kommunen, nok ren; vilkårene for byernes ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS træer program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune stand iFOKUS til job, som jeg fra starten følte mig skal dukke noget spændendei op. ”stand til

Caroline Mia Krags bachelorpro- efter jeg var til eksamen, startede jeg jekt banede vejen for et job hos i jobbet. Rambøll som arbejdsmiljøkoordi- De andre vil gerne lære fra sig nator. I jobbet har hun både glæde Mit arbejde indebærer, at jeg skal ud af kompetencerne fra uddannel- og tale med mennesker på byggeplad– høj som lav. Her trækker jeg på sen generelt og af sin specialviden serne de teknikker, vi lærte under studiet om fra bachelorprojektet. konflikthåndtering og borgerinddra”Jeg synes, at man skal se sit bachelorprojekt som en mulighed for at specialisere sig. Fra min praktik havde jeg opsnappet, at den afdeling hos Rambøll, jeg var tilknyttet, ville fokusere på at nedsætte mængden af arbejdsulykker. Så jeg formulerede mit projekt omkring netop dette, og det betød, at jeg under min praktik kunne udføre en masse research og forsøg til projektet. Efter projektet stod jeg med en ekspertviden, som var guld værd for Rambøll. Dagen

R Roski lde Tekniske T Skole

gelse. Fagene Ledelse og organisation samt Projektstyring har jeg også haft stor glæde af. I min jobstart har jeg ikke være bange for at bruge kollegerne omkring mig til at få endnu mere viden. Og det er min erfaring, at kollegaen ved siden af dig gerne vil lære fra sig. Så det skal man udnytte, når man er helt ny. Og jeg har oplevet, at når jeg har været interesseret i, hvad andre er i gang med, så åbner det også døre for mig til nye opgaver. ”

R Roski lde Tekniske T Skole

LEDELSE OG ØKONOMI 13

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS NIØR INGENIØR Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

Spidssnudet frø

Skrubtudse

Både brunflagermus, spidssnudet frø og skrubtudsen er fredede eller underlagt strenge artsbeskyttelsesregler.

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadeEr der lovgivning, voldere. Deres vækstbetingelser er anderledes svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Det gælder både i danske og i udenlandske storbybeskytter øn der er, og det bliver løst på forskellig vis. Tag med, når vi i denne udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ud over Danmarks grænser for at få inspiration til ANDLEKRAFT FTbynaturen? bedre vilkår for byens træer og planter.

Den traditionelle naturbeskyttelseslovgivning er først og fremmest udformet for at beskytte naturen i det åbne land. Naturbeskyttelsesloven gælder dog også i byerne, rødder ved vejog ledningsarbejde imponerede varslingsog registreringssyfxBlotlagte for fredede voldanlæg, parker, strande m.v. Det er dog primært lokalplanerne, der om sommeren og dynger af salt om vintestem for elmebarkbillen og et vaccinationssætter rammerne for, hvor meget plads naturen får i byen. ren; vilkårene for byernes træer er barske. program er Amsterdam Kommune i stand til

Flagermus, frøer og firben er alle enten fredede eller underlagt strenge artsbeskyttelsesregler. Det gælder, uanset om de lever på landet eller i byerne. Det er derfor vigtigt at kende til naturbeskyttelseslovens regler om fredninger og beskyttede arter og levesteder. Naturen i byen må dog ofte vige for andre og vigtigere samfundsinteresser – trafiksikkerhed,

infrastruktur, byudvikling, klimatilpasning osv. Når det gælder mulighederne for at skabe natur i byen, så er de først og fremmest betinget af den kommunale planlægning. Her er både kommuneog lokalplaner, spildevandsplaner og klimatilpasningsplaner vigtige instrumenter. For haveog parkingeniørerne ligger der en stor opgave i at gøre

byens rum så grønne som muligt. Og på studiet lærer de, hvordan de kan spille ind i de kommunale planlægningsprocesser og realisere projekter, så det grønne får mere plads. ”Vi gør de studerende i stand til så at sige at presse natur ind og fremme naturlige dynamikker overalt,” siger adjunkt Lasse Baaner, der underviser i jura. ”De bliver bevidste om, hvordan

de i alle planlægningsopgaver kan få naturelementer ind og på forholdsvis lidt plads sikre et rigt plante- og dyreliv. Med deres samtidige viden om natur- og vandløbsloven samt skovloven – som jo alle også gælder i byerne – kan de bringe mange elementer af natur ind i byen og være med til at sikre, at den natur, der allerede er der, bliver bedre beskyttet.”

Digital håndbog for nuværende og kommende praktikværter På www.skovskolepraktik.dk finder du information om mulighederne for at få en praktikant fra Skovskolens tre professionsbacheloruddannelser haveog parkingeniør, skov- og landskabsingeniør og natur- og kulturformidler. Her finder du al nødvendig information om praktikken, fra de praktiske rammer til vejledning om indholdet.

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

14 TEKNIK OG DESIGN

Find den rigtige plante: LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK Et regnbed er ikke INGENIØR INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR bare et regnbed Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni Have- og parkingeniører arbejder under studiet med design af regnbede og udvælgelse af regnbedsplanter. Udover undervisning, ekskursioner og øvelser prøver flere studerende kræfter med planlægning af LAR-projekter i praktiktiden.

Regnbede med duftende stauder tage udgangspunkt i de særlige forhold, fra glatførebekæmpelse, og udover at ”Groft sagt kan vi dele regnbede op i PLANTER OG GRØN De DRIFT PLANTER OG GRØN DRIFT er i det enkelte bed.” det er en risiko for vores grundvand, tre grupper vækstforholdsmæssigt: og svajende græsser er en del af der Hun står dog selv bag den planteliste, stiller det salte vand yderligere krav meget tørre bede, som vi anlægger i tæt klimasikringen af vores byer. som foreløbig er den eneste formelle til planterne. bymæssig kontekst fx i vejarealer, bede ´norm´ på området (se tekstboks). ”Jeg i mere Singapore, fugtneutrale omgivelser som fx Rundt i landettil bliver der i Tagommed Singapore, Tag med til Se på fugt og dræning har jo selv været med til at anbefale i parker og endelig nedsivningsarealer disse forsænkninger derår gravet er verdensmestre der er planter, der påstås at kunne klare de Lulu Jacobsen understreger, at en verdensmestre af de langs søer og vandløb”. og anlagt regnbede for at kunne forhold, som vi byder planter i det, vi faktorer, der har grundlæggende betydHendes anbefalinger til valg af plani klimatilpasning i klimatilpasning tilbageholde og nedsive de store kalder ´regnbede´. Problemet er bare, at ning for, hvilke planter, der kan gro i ter til regnbedet er derfor at starte med et regnbed ikke bare er et regnbed. Så bedet, er fugtigheden. Hun fortsætter: at se på, hvor fugtighedsbevarende mængder regnvand. Hvis man spørger landskabsarkitekt Lulu Jacobsen, der er underviser på Skovskolen, om man kan tale om én bestemt type planter til regnbedet, er svaret nej. ”Det er egentlig ikke helt korrekt at tale om regnbedsplanter som én gruppe planter. Vi skal væk fra at betragte regnbede som én bedtype, hvor de planter, vi har defineret som ´regnbedsplanter´ kan gro, og i stedet

når vi fx taler om meget tørre eller salte regnbede, vil der være en del af planterne på listen, der får problemer med at gro”. Hun forklarer, at for at bedene skal kunne nedsive meget vand på kort tid, er det nødvendigt at blande grus eller sand i. Det stiller særlige krav til planterne, der så både skal kunne klare udtørring og ind imellem at blive oversvømmet. Bede, der er anlagt i vejareal modtager desuden ofte vand med salt

vækstmediet er, og hvor kraftigt bedet dræner. Altså, bliver bedet tørrere eller mere fugtigt end et ´almindeligt´ muldbed? Herefter må man gå efter planter, som er tilpasset tørre, middel eller fugtige vækstforhold. En fingerregel er desuden at gå efter robuste planter, der har en bred biologisk amplitude – altså kan klare en vis udtørring samtidig med, at de kan modstå regelmæssige oversvømmelser.

Teknologisk har udgivet Mange bytræer erMange udsat bytræer for forstyrrelser er Institut udsat for forstyrrelser og skadeog skade”Planteliste til regnbede – Bilag 1 til voldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser er er anderledes Rørcenteranvisning 016”, som kan anderledes findes på hjemmesiden www.teknosvære, end når træer svære,står end når i et træer naturligt står i et naturligt vækstmiljø. vækstmiljø. logisk.dk. Listen giver et fint overblik Det gælder både iDet danske gælder både og danske udenlandske storbystorbyover planter,ii men skal justeres,og hvis i udenlandske du skal finde planter til særligt tørre er, og det bliver løst er, og på detforskellig bliver løst på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når eller våde forhold. | PARKINGENIØREN vi i denne udgaveviaf i denne HAVE udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ser ud over Danmarksudgrænser over Danmarks forgrænser at fåfor inspiration at få inspiration til til Lulu Jacobsen har udvalgt de planter, som Skovskolen anbefaler til regnbedet: bedre vilkår for byens bedre vilkår træer for byens og planter. træer og planter. 14 - 15 14 - 15

øn grø n grøn grøn grøn grøn ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF

Det tørre (og salte) regnbed

Det middelfugtige regnbed

Det fugtige/våde regnbed

Det tørre bed kan fx være et nedsivningsbed i vejareal. Dette vil være designet til at dræne optimalt og have et relativt lavt humusindhold, så det vil det meste af tiden være meget tørt. Jorden kan desuden være saltholdig.

Det bed, som kommer tættest på et almindelig plantebed til fx stauder eller buske, er det middelfugtige regnbed. Det kan være et bed i en have eller park. Vækstmediet kan evt. være blandet op med grusmateriale for at fremme nedsivning.

Det våde bed findes ofte langs vandløb og ved søbredden. Udvalget til disse bede omfatter både de planter, som er tilpasset en skiftende vandstand og planter, som tåler at stå under vand konstant.

Skovskolens 5 gode planter

• Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum var. Striatum

• Blåaks, Sesleria autumnalis

• Gul sværdlilje, Iris pseudocorus • Kattehale, almindelig, Lythrum salicaria • Krybende pil, Salix repens • Rødgrenet kornel, Cornus alba ´Sibirica´ • Sibirisk iris, Iris sibirica

til det tørre (og salte) regnbed:

• Blåmunke, Jasione montana • Dværg-sommerfuglebusk, Buddleja ’Blue Chip’ • Engelskgræs, Armeria maritima ´Vesuvius´ • Krybende benved, Euonymus fortunei ’Emerald gaiety’

R Roski lde Tekniske T Skole

til det neutrale bed:

til det fugtige/våde bed:

• Hjortetrøst, Eupatorium sp. • Lodden løvefod, Alchemilla mollis • Nyengelsk asters, Aster novae-angliae • Surbær, Aronia melanocarpa

R Roski lde Tekniske T Skole

LEDELSE OG ØKONOMI 15

SKOV udvikler LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS Studerende innovationsmiljø INGENIØR på Skovskolen NIØR Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

De studerende på Skovskolen har taget fat på fremtiden. Med digitale sandkasser og avancerede GIS-kort former de morgendagens undervisning. Og nu har haveog parkingeniørstuderende også givet et bud på et egentligt innovationsmiljø.

Skovskolen lægger i disse år kimen til De studerende bag idéerne et udviklingsmiljø, der kan sammenom et nyt innovationsmiljø Bæredygtighed på Skovskolen: Fra venstre: koble udfordringer fra praksis med nye Anne Kjems Simonsen, innovative processer. Sidste års digitale Casper Bertelsen Jensen, sandkasse, der kan vise hvordan terInnovation og Urbanisering Jonas David Keller, Malin teknologi rænændringer kan ændre landskabet, Elizabeth Jordan, Mette og som var udviklet af en studerende, Flander, Nicoline Roelofs var kun starten. Siden er bl.a. flere nye Christensen, Trine Sofie L. Megatrend Jørgensen, Rikke Wettermåder at bruge geografiske informatigren Hansen, Christina onssystemer (GIS) kommet til. RessourceSusanne Falk Dolleris og KlimaMed de mange forskellige fagligheknaphed forandringer Anna Hee. der, der er på Skovskolen - fra viden om klimaløsninger i byerne til udeskoler Miljøproblemer og dyrkning af kvalitetstræ – er udgangspunktet for nye idéer ideelt. De studerende har samtidig potentialet til at udvikle nye produkter, proces- ning af ideerne kan foregå virtuelt på gruppernes arbejde velkomment. ser og services; både selvstændigt og en IT-platform. Platformen skal være ”Jeg vil gerne understøtte et udvikMegatrends i samarbejde med erhvervet. Derfor mødestedet for studerende, erhvervet lende og innovativt studiemiljø; et stuRambøll har identificeret fik haveog parkingeniører på tredje og ansatte og være et sted, hvor man diemiljø, hvor studerende i fællesskab år til opgave at udvikle et egentligt kan sende sine idéer ind for at få hjælp eller i samarbejde med undervisere elen række megatrends. innovationsmiljø på Skovskolen, hvor til den videre udvikling. ler erhvervsfolk udvikler nyt. Idéerne Gennem innovationsmilendnu flere idéer kan komme i spil. Den anden gruppe arbejdede med at fra HOPI-holdet kommer helt sikkert jøet og de allerede eksiPå baggrund af et kort teoretisk etablere en bygning, hvor de studeren- til at sætte flere nye ting i gang. sterende fagligheder på oplæg fik holdet, opdelt i to grupper, de og ansatte kan mødes og diskutere Der er brug for nytænkning i den Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde imponerede varslingsog registreringssySkovskolen vil trends som 4 timer til at komme med et forslag prototyper, hvor der er rådgivning fra grønne sektor og nytænkning af grønne om sommeren og dynger af salt om vintestem for elmebarkbillen og et vaccinationsklimatilpasning, ressourtil, hvordan et sådant miljø kan se ud. faglige kompetencer, og hvor erhvervet løsninger – og her kan både haveog ren; vilkårene for byernes erskal barske. program er Amsterdam ceknaphed Kommune i stand til kan teste deres træer ideer af. Huset både parkingeniører og skov- og landskabsog bæredygDigital eller fysisk? kunne lægge gulv til ’speed-dating’ om ingeniører spille en væsentlig rolle. tighed naturligt blive omDen ene gruppe tog udgangspunkt i, at nye idéer, udstillinger, undervisning og Til næste forår introducerer vi kurset drejningspunkterne for de der skal ske en adfærdsændring blandt konkurrencer. ’Grøn innovation i praksis – Skovhave’, innovationsprojekter, der de ansatte og studerende, så man kan som bliver en af de aktiviteter, vi sætter kan opstå. skabe en innovationsstemning. Selve Brug for nytænkning i gang for at styrke den kreative og opsamlingen og den videre bearbejd- Studieleder Susanne Ogstrup hilser værdiskabende tænkning. ”

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadevoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Det gælder både i danske og i udenlandske storbyer, og det bliver løst på forskellig vis. Tag med, når vi i denne udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ud over Danmarks grænser for at få inspiration til bedre vilkår for byens træer og planter.

øn ANDLEKRAFT FT

Laboratoriet udvides Konkurrence

Uds<llinger

GREENSTARTER – make your ideas grow SØG KOMPETENCER

Speed-innova<on

Undervisning

OPRET PROFIL

OPRET PROJEKT OG DEL DIN IDÉ

FINANSIERING AF DINE PROJEKTER

SE OG BIDRAG TIL ANDRE PROJEKTER

SKOVSKOLENS FACILITETER

VELKOMMEN TIL GREENSTARTER Pause i undervisningen

Ny bygning

Point-opgaver

Her er samlet en ”værktøjskasse” med redskaber til at komme i gang med dit projekt. Siden giver dig overblik over hvor du kan få hjælp og sparring, hvad enten det handler om knowhow, økonomi eller praktik.

Problems

Ideas Solutions

Her er samlet en stor gruppe af fagpersoner fra både Skovskolen og det grønne erhverv.

Et innovationshus på Skovskolen kan bl.a. være ramme for konkurrencer og udstillinger om nye idéer (fra de studerendes præsentation).

Et digitalt mødested for udvikling af nye (grønne) idéer kan se sådan ud (fra de studerendes præsentation).

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

16 LEDELSE OG ØKONOMI

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK INGENIØR INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni I august 2018 holder Skovskolen Summer University i ”Sustainable Park Management” – Bæredygtig Parkdrift.

PLANTER OG GRØN DRIFT

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

På kurset vil professionelle parkforvaltere fra hele Europa deltage, og det vil være muligt for danske professionelle og studerende at få et internationalt perspektiv på PLANTER OG parkdriften. KursetGRØN er et af fire ar- DRIFT rangementer, der har fået støtte fra EU via projektet PROGRESS. Tag med til EUSingapore, projektet gennemføres i samarbejde med franske, spanske og der er verdensmestre I projekt ’Bæredygtig drift af grønne områder’ har belgiske partnere. klimatilpasning forvaltninger fra Göteborg Stad,iHelsingborg kommun, Mere information på www. Høje-Taastrup Kommune, Höör kommun, Kristianstads komprogress-project.eu eller hos mun, Københavns Kommune, Malmö kyrkegårdsforvaltning, kursusleder Anne Mette Dahl Malmö stad, Roskilde Kommune, Rudersdals Kommune og Jensen på amdj@ign.ku.dk Aarhus Kommune arbejdet sammen.

Mange bytræer erMange udsat bytræer for forstyrrelser er udsat for forstyrrelser og skadeog skadeProjektet er koordineret af Institutionen för landskapsarkitektur, voldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser er anderledes er anderledes planering och förvaltning ved Sveriges Landbruksuniversitet. svære, end når træer svære,står end når i et træer naturligt står i et naturligt vækstmiljø. vækstmiljø. Det gælder både iDet danske gælder både og iidanske udenlandske og i udenlandske storbystorbyer, og det bliver løst er, og på detforskellig bliver løst på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når principper for bæredygtig parkdrift De | PARKINGENIØREN vi i denne udgaveviaf i denne HAVE udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser ser 1 ) STEDSSPECIFIK: ud over Danmarksudgrænser over Danmarks forgrænser at fåfor inspiration at få inspiration til til Drift er baseret på stedets miljømæssige, sociale og bedre vilkår for byens bedre vilkår træer for byens og planter. træer og planter. økonomiske forhold, herunder kulturelle forhold. D rift er i overensstemmelse med lokale brugeres 14 - 15 14 - 15 ønsker og behov.

Kendskab til de lokale forhold, jord, planter og pleje har stort potentiale til at generere ressourceeffektive løsninger. Men også de kulturelle værdier, som her i en af de engelske royale parker, skal tilgodeses i bæredygtighedsprincipperne. Foto Lulu Jacobsen

øn grø n grøn grøn grøn grøn Styr på den bære6 ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF dygtige parkdrift Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vej-imponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsog registreringssyog registreringssy-

Plantevalg er baseret på stedets naturlige Bæredygtighed er et abstrakt begreb, man kan tolkeom på mange måder. Det gælder om sommeren og dynger af salt sommeren om vinteog dynger stem af saltfor om vinteelmebarkbillen stemsuccession, for elmebarkbillen og etmed vaccinationsogplanter et vaccinationsmen kan suppleres udefra. også, når vivilkårene taler parkdrift. En ny dansk/svensk giver med både overordnede ren; for byernes træer ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS rapport program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand iFOKUS stand til til principper og konkrete mål for arbejdet et værktøj til at gøre driften mere bæredygtig. 2) LANGSIGTET: Mange, der forvalter grønne områder, vil gerne både gøre arbejdet mere effektivt, samtidig med at de arbejder med bæredygtighed. Men hvad er bæredygtig drift, og hvordan kan man vurdere det ud fra et både biologisk, økonomisk og socialt perspektiv? Det har 11 forvaltninger på tværs af Øresund i et fælles pilotprojekt sat sig for at finde ud af. Resultatet er en rapport med forslag til en principiel ramme for, hvordan bæredygtighed kan beskrives og måles. ”Denne ramme kan en forvaltning i fx en kommune bruge som inspiration, både til at evaluere sit nuværende arbejde ud fra eller til at planlægge et kommende arbejde med bæredygtighed, ” fortæller professor Thomas B. Randrup fra Sveriges Landbruksuniversitet, der har været med til at koordinere projektet.

Inspireret af naturens egne metoder

Rapportens forslag er bl.a. baseret på bæredygtighedsbegrebets tre hjørnesten (biologiske,

R Roski lde Tekniske T Skole

Driften er baseret på en klar vision for området, der sikrer, at området løbende kan tilpasses nye ønsker og behov.

økonomiske og sociale forhold), og på, at de såkaldte økosystemtjenester kobler mennesker og natur. Økosystemtjenester er en kategorisering af naturens evne til at ’servicere’ det moderne menneske, fx som basis for produktion af fødevarer, rent vand og frisk luft. Med i grundlaget er også at understøtte naturgrundlaget ved at lade sig inspirere af, hvordan naturen selv agerer og sidst, men ikke mindst, en livscyklusanalyse der beskriver, hvordan forskellige produkter eller materialer påvirker miljøet. Fra dette grundlag foreslår rapporten 6 overordnede principper for bæredygtig parkdrift, nemlig at den er stedsspecifik, langsigtet, naturbaseret, dynamisk, inkluderende og multifunktionel (Se oversigt til højre). ”Vores håb er, at rapportens definitioner kan være et diskussionsoplæg, der kan føre til øget bæredygtighed i byernes udemiljø. Definitionerne kan også bruges til at opsætte certificeringsmål for en evt. bæredygtighedscertificering, ” siger Thomas B. Randrup.

3) NATURBASERET: Driften fremmer naturlig succession ved at fremme naturlig vækst, vækstbetingelser og livscyklusser. Undtagelsen er ved særligt design eller ved en historisk eller kulturel tradition. 4) DYNAMISK:

Man kan tilpasse driften, så områdernes funktionalitet kan forandres. Det kan være ved at ændre eller tilføje elementer, der fx er klimaregulerende.

5) INKLUDERENDE:

Driften inkluderer borgerne, både i forhold til at forandre og udføre driften og til at bestemme fremtidige funktioner.

6) MULTIFUNKTIONEL: Driften fremmer forskellige aktiviteter og præferencer. Det gælder både fysisk og mental helse samt aktiviteter for unge såvel som ældre.

R Roski lde Tekniske T Skole

LEDELSE OG ØKONOMI 17

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS NIØR INGENIØR Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

Måger er et stigende problem i kystnære byer. De larmer, de sviner med deres efterladenskaber og har en til tider meget nærgående adfærd. De er også begyndt at yngle på hustage. Falkonerer søger med falke at skræmme mågerne bort fra plagede områder.

I Københavns lufthavn arbejder vildtforvalteren og tolv bird controllers nat og dag året rundt på at sikre flytrafikken. Tusinder af bramgæs raster fx omkring lufthavnen, hvor man forsøger at skræmme fugle bort fra banerne med advarselsskrig, varselsskud m.m.

Flagermus kan være til gene, når de flytter ind på lofter og i kældre. De udnytter også hule træer i byen som dag- og vinterbolig. Alle flagermus er fredede efter EU-habitatdirektivet. Derfor kræver anlægsarbejder i byen vildtforvaltningsmæssig indsigt, så dyrenes levesteder ikke forringes.

Det vilde liv i byen øn ANDLEKRAFT FT

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadevoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Det gælder både i danske og i udenlandske storbyVildtforvaltning drejerdet sig ikke kun om råvildt ogløst fasaner i skov og forskellig vis. Tag med, når er, og bliver på på landbrugsarealer. Mange vilde pattedyr og fugle, som fx ræve, vi i denne udgave HAVE | PARKINGENIØREN ser måger, husmår og flagermus, har tilpasset sig livsvilkåreneaf i bebyggede ud Danmarks for at få inspiration til områder. Her over trives de så godt, at der ligefrem kan opstågrænser behov for vildtforvaltning. bedre vilkår for byens træer og planter. Flere vilde dyr, der er truede eller un- knytter sig især til trafiksikkerhed, der pres i det omgivende landskab, har som fx tusindvis af rastende gæs ved Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde imponerede varslingsog registreringssyfundet et frirum i byerne. For de fleste Københavns Lufthavn, risiko for spredom sommeren og dynger af salt om vintestem for elmebarkbillen og et vaccinationsbyboere er der stor glæde forbundet ning af sygdomme til mennesker og ren; vilkårene for byernes træer er barske. program er Amsterdam Kommune i stand til med at opleve dyrene på nært hold, husdyr, skader på huse, dyrehold og fx ved foderbrættet, i haver, parker og anden ejendom, gener med larm, lugt søer. For både dyr og menneskers skyld og efterladenskaber eller en lidt for er der derfor al mulig grund til at sikre nærgående adfærd. Ræve finder både gode ynglesteder og masser gode vilkår for dyrene. af føde i byen. Mange fodrer dem, men det er en Kontakten mellem dyr og mennesker Dialog med byens borgere dårlig idé, da de sagtens kan finde deres føde selv. kan dog i visse tilfælde blive så tæt, Problemerne kan blive så omfattende, at det skaber konflikter. Konflikterne at det bliver nødvendigt at gribe ind med regulering af bestandene eller ved at fjerne eller skræmme dyrene bort. Det giver af og til konflikter. Konflikterne skyldes ofte byboeres utilstrækkelige viden om de vilde dyr og deres levevis. En af by-vildtforvalterens vigtigste opgaver er derfor at gå i dialog med borgerne og informere om, hvordan man omgås de vilde dyr. Ved at skabe forståelse for dyrenes naturlige

adfærd og de udfordringer, der kan opstå, er det lettere at forklare, hvorfor det i visse situationer er nødvendigt at indfange eller skyde dyrene. I takt med at vore byområder bliver stadig grønnere med bl.a. flere grønne tage, regnvandsanlæg og grønne korridorer, bliver der fremover rigeligt med vildtforvaltningsopgaver at tage fat på inden for bygrænsen.

Både internationale studerende og studerende fra Skovskolen deltog i marts 2017 i kurset Wildlife Management in Densely Populated Areas. De besøgte bl.a. Naturstyrelsen Hovedstaden, hvor vildtkonsulent Sven Norup fortalte om, hvor megen tid han bruger på dialog med borgere, der bekymrer sig om vilde dyr. Kurset er et NordNatur-kursus, der retter sig mod forvaltningen af urbane og tæt befolkede områder.

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

18 PLANTER OG GRØN DRIFT

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK HAVE SKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV LAND PARK HAVE PARK HAVE PARK INGENIØR INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR INGEN ØR INGENIØR INGENIØR Bytræer Bytræer PARK HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOVHAVE LANDSKABS ARK HAVE PARK HAVE PARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LAND ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør ngeniør riør ingeniør ingeniør ingeniørunder ingeniør under pres pres ingeni Oliver Maxwell og Aref Haboo på taget af LOs tårn ved Islands Brygge. Foto: Ernst Tobisch

PLANTER OG GRØN DRIFT

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning Kursister fra Bybis biavlerkursus for venligboere og flygtninge, 2016. Foto: Oliver Maxwell

Bier er bindeled mellem mennesker og natur øn grøn n grøn grøn grøn

Mange bytræer erMange udsat bytræer for forstyrrelser er udsat for forstyrrelser og skadeog skadevoldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser er anderledes er anderledes svære, end når træer svære,står end når i et træer naturligt står i et naturligt vækstmiljø. vækstmiljø. Det gælder både iDet danske gælder både og iidanske udenlandske og i udenlandske storbystorbyer, og det bliver løst er, og på detforskellig bliver løst på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når | PARKINGENIØREN Biervi er vigtige for at få større variation i de grønne områder i byerne. Ogudgave særligt|honningbierne er i denne udgave viaf i denne HAVE PARKINGENIØREN af HAVE ser ser vigtige for udvikling af byens blomster – og for byens indbyggere. Foreningen Bybi arbejder for ud over Danmarksudgrænser over Danmarks forgrænser at fåfor inspiration at få inspiration til til både bier og menneskers bedste. bedre vilkår for byens bedre vilkår træer for byens og planter. træer og planter. 14 - 15 14 - 15

grø ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HA NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT HANDLEKRAFT HANDLEKRAF

Hvis vi vil have mere ud af blomsterne hængige af, at der er mennesker, der 25 tons, og her kan planBlotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vej-imponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede varslingsog registreringssyog registreringssyi byens grønne anlæg og mere frugt og passer dem og de planter, hvor de kan læggere som fx haveog om sommeren og dynger af salt om sommeren om vinteog dynger stem af salt for om vinteelmebarkbillen stem for elmebarkbillen og et vaccinationsog et vaccinationsgrønt på altanerne, er bier en uundvær- hente nektar. ” parkingeniører hjælpe, siger ren; vilkårene for byernes træer ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. FAGLIGT FAGLIGT FOKUS program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand iFOKUS stand til til lig samarbejdspartner. Hos Bybi er det ikke hvem som helst, Oliver Maxwell. Biernes aktivitet har som bekendt der passer bierne, høster honningen, ”Vi arbejder for, at offentliden – for os mennesker – heldige sideef- hælder på glas og sælger til både mel- ge myndigheder skal gå forrest fekt, at den giver honning. Til glæde for lemhandlere og slutbrugere. for at udvikle byernes grønne de fleste og til brug i mange typer pro”Vores produktion skal skabe størst områder. Det gør ikke kun dukter som øl, bagværk, bolsjer mm. Der mulig social inklusion, ” fortæller Oliver byen smukkere. Det er en forbindelse mere mellem de små, Maxwell. ”Derfor involverer vi hjemløse, skaber også jobmusummende væsner og os mennesker. langtidsledige, asylansøgere og andre ligheder til både udsatte grupper. På den måde giver bi- grønne fagfolk og Biavl er også social inklusion erne ikke kun honning, men også ny me- udsatte grupper.” ”Bierne har brug for os, ” forklarer ning med livet for vores medarbejdere.” Oliver Maxwell, stifter af og direktør Biavler Aref Haboo er en del af i Københavns Bybi forening. ” Der le- Planlæggerne skal i spil teamet hos Bybi. Han ses her ver ikke længere honningbier vildt i Bybi producerer i år ca. 5 tons hon- med bierne på LOs tårn. Danmark. Honningbierne er derfor af- ning. Målet er om fem år at producere Foto: Ernst Tobisch

Ansøgningsfrister og optagelseskrav For at blive optaget på haveog parkingeniøruddannelsen skal du have en adgangsgivende gymnasial uddannelse

eller en erhvervsuddannelse som eksempelvis anlægsgartner eller skov- og naturtekniker. Desuden skal du

Der er ansøgningsfrist til kvote 1 den 15. juli og til kvote 2. 15. marts.

R Roski lde Tekniske T Skole

have bestået dansk på A-niveau, matematik på B-niveau, biologi/kemi på B-niveau samt engelsk på C-niveau.

Se mere på www.hopi.dk

R Roski lde Tekniske T Skole

SPORTEN 19

SKOV LANDSKABS K DSKABS LANDSKABS Naturudvikling i INGENIØR NIØR fokus på golfbaner Bytræer SKOV LANDSKABS V DSKABS LANDSKABS ingeniør iørunder pres

Natur- og miljøprisen til danske golfklubber

Prisen er stiftet af DGU og greenkeeperforeningen i fællesskab, og i juryen sidder også Danmarks Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen, Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund.

Kasser til stære og ugler, randzoner omkring søer og naturpleje med afgræsning. Det kunne lyde som et forsøg på bæredygtig naturpleje i og omkring de danske byer. Men det er virkeligheden på en del af de danske golfbaner, hvor klubberne bevidst arbejder med at få flere dyre- og plantearter på arealerne. De supertrimmede spilleområder, man ofte forbinder med en golfbane, dækker i gennemsnit kun ca. 50 % af klubbernes samlede areal. Resten består bl.a. af små skove og søer – hvor flere paddearter i øvrigt trives bedre end på visse fredede arealer – og større eller mindre uplejede områder, hvor græsset slet ikke eller kun få gange årligt bliver slået. De senere år er også blomsterenge kommet til, og græssende får sørger for naturlig afgræsning. Flere klubber sætter desuden fuglekasser op, fx til stære, der som sideeffekt kan være med til at bekæmpe de stankelbenslarver, der kan ødelægge græsrødderne.

Inspirationskataloget, der samler de indkomne tiltag fra alle prisens ansøgere, kan hentes på DGUs hjemmeside under banedrift og miljøarbejde.

Mange bytræer er udsat for forstyrrelser og skadevoldere. Deres vækstbetingelser er anderledes svære, end når træer står i et naturligt vækstmiljø. Det gælder både i danske og i udenlandske storbyer, og det bliver løst på forskellig vis. Tag med, når vi i denne udgave af HAVE | PARKINGENIØREN ser Først og fremmest naturoplevelse Flere og flere golfklubber vælger får til naturlig afgræsning. DGU ud over Danmarks grænser for at få inspirationFoto:til Spillerne selv efterspørger også mange naturelementer. En undersøgelse fra se, når de går påbyens golfbanen. Så når vitræer de om natur på golfbanen dagsordenen gene fra ansøgere gennem de tre år er bedre vilkår for og påplanter. 2012 viste, at det at få en god natur- seneste 5-6 år har fået afgræsning med siden 2006, og mange danske klubber desuden samlet i et inspirationskatalog,

øn ANDLEKRAFT FT

oplevelse kommer ind på førsteplad- får ind på mange baner, er det ikke bare har i årtier arbejdet med at øge na- der hvert år bliver opdateret med idéer sen, altså over gode baneforhold. Det en billig måde at holde relativt store turindholdet på deres baner. fra de sidst indkomne ansøgninger til Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde imponerede varslingsog registreringssyfortæller banechef i Dansk Golf Uni- arealer på. Det fremmer desuden en prisen. om sommeren og dynger af salt om vintestem for elmebarkbillen vaccinationson, DGU, Torben Kastrup Petersen, naturlig flora og fauna og giver samtidig Nye idéer skal frem i lyset ”Vi ved, at og der i et mange golfklubber ren; vilkårene for byernes træer er barske. program er Amsterdam Kommune stand til der siden 2004 har stået i spidsen for spillerne en ekstra oplevelse på deres Det arbejde har DGU siden 2014 forsøgt er tiltag i gang, og vi håber ati prisen at hjælpe klubberne med miljøvenlig golfrunde. ” at sætte fokus på med en natur- og mil- kan være med til at synliggøre denne banepleje, herunder at have fokus på Det bevidste arbejde med en mere jøpris. Hvert år uddeler unionen prisen indsats for omverdenen og være med til øget naturindhold. varieret natur på golfbanerne har stået til en golfklub, der har udvist særligt at inspirere endnu flere. Golfbanerne ”Spillerne er, ud over at glæde sig på i mange år. STERF – den fællesnordi- initiativ til at beskytte og udvikle natu- udgør et stort potentiale for bl.a. at forover spillet, ude efter en visuel oplevel- ske forskningsfond - har haft projekter ren omkring golfhullerne. Alle forsla- bedre biodiversiteten, og flere studier har vist, at klubberne med en fornuftig pleje kan gøre en positiv forskel for natur og miljø. ” siger Torben Kastrup Petersen.

Forskningsfonden STERFF Alle nordiske golfunioner har stiftet en fond, der skal ”deliver ‘ready-to-use’ research results that benefit the golf and turfgrass sector”, herunder også udvikling af biodiversitet på banerne. Det er typisk universiteter, konsulenter og golfklubber, der søger midler.

Fakta om golf i Danmark:

• Der er 190 danske golfklubber,

heraf 107 i Jylland og 62 på Sjælland.

• De tre største (målt på med-

lemstal) er Smørum, Hørsholm og Læsø golfklubber

Se mere på www.sterf.org

• Danske golfklubber repræsenterer i alt et areal på ca. 13.000 ha.

Gæs og andre dyr på golfbanerne giver spillerne en ekstra oplevelse.

Foto: DGU

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017

BAGSIDEN

LANDSKABS SKOV LANDSKABS HAVESKOV PARK SKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS PARK INGENIØR IØR INGENIØR INGENIØR INGENIØR ØR Bytræer Bytræer HAVE PARK SKOV LANDSKABS SKOV LANDSKABS ARK DSKABS LANDSKABS SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS ingeniør ingeniør ingeniør riør ingeniør ingeniør under under pres pres NATUR I BYEN-quiz HOPI-skop PLANTER OG GRØN DRIFT

Tag med til Singapore, der er verdensmestre i klimatilpasning

Fake eller fact? Planeterne står selvfølgelig fordelagtigt for nyuddannede Har du styr på naturen i byen? Leg med her, og find ud af det. Mange bytræer erMange udsat bytræer for forstyrrelser er udsat for forstyrrelser og haveskadeogogskadeparkingeniører. Jobmarkedet Er det svært at skelne fake fra facts, så se svarene herunder. voldere. Deres vækstbetingelser voldere. Deres vækstbetingelser er anderledes anderledes er gunstigt og er heldet B run flagermus er almindelig i danske byer. Den er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven. 1)svære, med dig. vækstmiljø. Du kan end når træer svære,står end når i et træer naturligt står ieret naturligt vækstmiljø. Fake eller fact? med fordel bruge Det gælder både iDet danske gælder både og iidanske udenlandske og i udenlandske storbystorbydit netværk og 2) Gamle træer med skavanker har mange flere mikro-habitater til fordel for biodiversitet end yngre træer. dine mange nye Fake eller fact? det bliver løst er, og er, og på detforskellig bliver løst på forskellig vis. Tag vis.med, Tag med, når når færdigheder i Sommerfugle kan fremmes i byenudgave ved at sikre blomsterrigevi steder atHAVE suge nektar.udgave | PARKINGENIØREN | PARKINGENIØREN i denne af i tildenne af HAVEjobsøgningen. ser ser 3)vi Fake eller fact? ud over Danmarksudgrænser over Danmarks forgrænser at fåfor inspiration at få inspiration til til Efterladte døde træer i byens buskadser og trægrupper sænker biodiversiteten. 4)bedre bedre vilkår træer for byens og planter. træer og planter. Fake eller fact? vilkår for byens 14 af-planter 15i byens rum og øger udbyttet af afgrøder. 5) Bier i byen - fremmer både bestøvning Fake eller fact? Blotlagte rødder ved vejog ledningsarbejde Blotlagte rødder ved vej-imponerede og ledningsarbejde varslingsimponerede og registreringssyregistreringssyK HO PI Delmebarkbillen OvarslingsU og Afbrænding af græsarealer sænker andelen af blomstrende urter.sommeren om sommeren og dynger af salt om om vinteog dynger stem af saltfor om vinteelmebarkbillen stem for og et vaccinationsog et vaccinations-

øn grøn n grøn ANDLEKRAFT HANDLEKRAFT NDLEKRAFT FTHANDLEKRAFT 6) Fake eller fact? FAGLIGT FOKUS 7) Opsamling af afklip i rabatter og på græsarealer i byen sænker ikke, som mange tror, nærringsindholdet i jorden. Fake eller fact? 8) Flagermus er en af de arter, som lever i små hulrum i både træer og bygninger. Fake eller fact? 9) Differentieret slåning af græs i byen øger biodiversiteten, daFakegræsset kan nå at blomstre ved kun at blive slået få gange om året. eller fact? 10) Søer og vandløb i byen skaber bedre basis for dyre- og planteliv. . Fake eller fact?

ren; vilkårene for byernes træer ren; er vilkårene barske. for byernes træer er barske. program er Amsterdam program er Amsterdam Kommune Kommune i stand i stand til til

SVAR: 1) Fake. Brun flagermus er beskyttet af Habitatdirektivet, ligesom alle andre flagermus i Danmark. 2) Fact. 3) Fact. Dette fremmer sommerfuglenes levemuligheder. 4) Fake. Stående dødt ved og døende træer sikre mange mikro habitater i byens grønne områder 5) Fact. 6) Fake. Afbrænding øger urternes mulighed for blomstring. 7) Fake. Opsamling af afklip fjerner nærringstoffer og modvirker ophobning heraf, og fremmer dermed biodiversiteten på græsarealerne. 8) Fact. 9) Fact. 10) Fact.

Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Sjæland i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og Københavns Universitet.

Se mere på www.hopi.dk

R Roski lde Tekniske T Skole

Kolofon HAVE- OG PARKINGENIØREN Udgiver: Skovskolen, Københavns Universitet, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Ansvarshavende redaktør: Susanne Ogstrup, sog@ign.ku.dk Redaktør: Anette Ketler, ketler@ign.ku.dk

Fagredaktør og korrektur: Lulu Jacobsen, lj@ign.ku.dk Skribenter: Oliver Bühler, Thomas Færgemand, Bjørn Ginman, Susanne Harding, Andrew Howe, Lulu Jacobsen, Anders Jensen, Hans Peter Ravn, Susanne Ogstrup, Michael Schacht, Iben Margrete Thomsen og Anette Ketler Design: Politikens Lokalaviser Bureau, mediegrafiker Louise Nørhave Tryk: Nofoprint Papir: 80g Cyclus offset Udgivet 26. juni 2017

WWW.HOPI.DK

Årgang 4 - 2017