5.1.Sammenhæng mellem ”oplevelsen af transfer” og læring

Som metode litteratur er Lavnsø (2005) blevet brugt. Hendes bog er valgt, fordi bogen er blevet anbefalet. I forhold til den videnskabsteoretiske tilgang tages der afsæt i Habermas (2005). Habermas er valgt, fordi hans inddeling af videnskaberne ud fra erkendelsesinteresse er almen anerkendt (SonneS Ragans, 2013) og bliver brugt i Danmark. SonneS Regans (2013) bog er valgt til at uddybe og anvendeliggøre Habermastekst.

4.0.Empiri

Nedslag1beståraf142spørgeskemaerudleveretpå8AMUkurser(bilag1S4):  2 kurser fra udbudA

 6 kurser fra udbudB

Inf er sammensat af ufaglærte og/eller faglærte kursister med kortere sundhedsfaglige eller pædagogiske uddannelser, samt enkelte med mellemlange uddannelser fx sygeplejesker og terapeuter. 93% af inf. erkvinder.

Nedslag 2 består af 4 interviews af inf, der har deltaget på 4 af de 8 ovennævnte kurser (bilag 8), se tabel1

Tabel 1 Tabellen beskriver de 4 inf i nedslag2.

Nedslag 3 består af 15 besvarede spørgeskemaer (Bilag 9).10 fra udbud A, 5 fra udbudB. Inf er de undervisere, der har undervist på de 8 AMU kurser. Inf har alle, som et minimum, en relevant mellemlang uddannelse og erhvervserfaring inden for deres fag. Desuden har de gennemført eller er i gang med en diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. I analysen benævnes inf fra nedslag 3 som ”underviserne” for at undgå forvirring om, hvilke inf der henvisestil.

5.0.Analyse

Analysen vil først belyse sammenhængen mellem ”oplevelsen af transfer” og læring, i henhold til problemformuleringen. Efterfølgende vil analysen koncentrere sig om underviserens andel i at kursisten oplever transfer oglærer.

5.1.Sammenhæng mellem ”oplevelsen af transfer” og læring

Til at belyse sammenhængen mellem ”oplevelsen af transfer og læring” tages afsæt i Illeris læringstrekant og uv’s hypotese, senedenfor.

Uv’s hypotese lyder: ”Oplevelsen af transfer”, medfører meningsfuldhed og motivation for læring. 87% svarer, at de ”i meget høj grad”, eller ”i høj grad” tror, at ”oplevelsen af transfer” påvirker deres motivation for læring (Bilag1).

Indholdsdimensionen; meningsfuld læring

Indholdsdimensionen (Illeris, 2013), som er en del af læringens tre dimensioner, indgår i læringen sammen med drivkrafts og samspilsdimensionen, som alle skal være i spil for at kursisten kanlære.

Indholdsdimensionen handler om at få viden, forståelse og færdigheder, så kursisten oplever mening, med det hun er i, og kunne mestre de udfordringer hun møder i tilværelsen (Illeris, 2013). Hvis kursisten oplever, at kompetenceforløbets indhold kan imødegå nogle af de udfordringer hun har i sit arbejdsliv (eller i andre praksisfællesskaber), vil læringen opleves som meningsfuld. Idet øjeblik kursisten oplever, at kunne anvende det lærte til sin praksis fremmer dette læring gennem indholdsdimensionen fordi læringen opleves som meningsfuldt. En inf beskriver ovenfor megettydeligt: ” Øhhh (.) Det er vigtigt, at jeg kan bruge det. Hvorfor skulle jeg ellers være med på kurset? ((smiler lidt usikker)) (.)Men jeg kan bruge det og var motiveret ((smiler)) (Inf4) Særligt, når der under læringen er tale om akkomodative og transformativ læreprocesser, hvilket der, i henhold til teoriafsnittet ofte er tale om under kompetenceudviklingsforløb, er det vigtigt, at kursisten kan se et behov for at ændre sig, altså at det giver mening at lære og ændre sig. Her er en direkte sammenhæng til Wahlgrens (2013)teorier, der beskriverat