22 minute read

Bilag 8 nedslag 2

Bilag 8 nedslag 2

Sammenskrivelse af Interview:

Informant1: SSH: 18030 år gammel0Udbud B Informant 2: Andet 460… gammel0 Udbud B Informant3: SSA: 31045 år gammel0 Udbud A Informant4: SSH. 18030 år gammel0 Udbud A

Tekst/tegn forklaring: (.) Kortpause. (( )) Beskrivelse af situationen elleradfærd.

Hvordan bidrager kursistens oplevelsen af transfer til læring på AMU kurser og hvad er underviserens andel

i processen? Informanternes svar Kondensering

Tema 1 Sammenhæng mellem oplevelsen af transfer og motivation for læring

 Det gør nok en mere motiveret. Altså(.) Jeg var motiveret i forvejen, fordi det var et kursus man så gerne ville på. Så øhhh, at du vidste, at hver gang der kom nogetW det kunnedu bruge (.) Jamen, så blev det sådan, at du gerne ville have mere ((smiler))  Du kan jo ikke få alt. Du vil jo bare have mere (.) fordi det kan du bruge der, det kan du bruge der! Så snart du vidste at det kunne bruges, så var det bare som om at du bare skulle have det hele jo. Så det er det, der gør det så godt, at du ved dukan Alle informanter mener, at oplevelsen af transfer er vigtig for at være motiveret for læring

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 45

Tema 2;4 tager afsæt i Wahlgrens 12 fraktorer, der sikre at man anvender, det man har lært. Tema 2 Faktorer der knytter sig til den lærende

Informanternes oplevelse af at der er;

bruge det (.) Så er du også mere motiveret. Så bliver det ikke bare noget der skal overstås ((smiler))  Ja, altså hvis der kommer noget opfølgning (.) Med noget ekstra, så var jeg den første til at melde mig, hvis man kan få sin leder med på den. Hvis jeg kan se, at det er noget jeg kan bruge!

 Motivationen kommer jo helt i top”. ” Ja! Fra et 10 tal til et 12 tal på min engergement skala (( Ler))

 Det gør at jeg får mere lyst til at lære. Når vi arbejder med xxx og jeg ved at det er den xxx som en af mine borgere får, så bliver det relevant at lære mere. (.) At jeg kan sætte ansigter på, ude fra praksis. Det motivere ((smiler)) Det gør detlet forståeligt, og motivere.

 ” Øhhh (.) Det er vigtigt, at jeg kan bruge det. Hvorfor skulle jeg ellers være med på kurset? ((smiler lidt usikker)) (.)Men jeg kan bruge det og var motiveret ((smiler))

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 46

Wtagetafsætierkendt behov for at kompetence/læring i forhold tilarbejdet Wformuleretklaremålfor læring

Wkunne anvendedetlærte i sitarbejde  Det er det vi er i gang med nu og de fleste syntes at det er noget fis. Øhhh, jeg kan godt se ideen i det. (.)Vi skal skrive et brev til os selv, som vi så får ind ad døren om en måneds tid.

Jeg syntes det er godt, og hvis folk er trætte og ikke kan se ideen i det, så finder de måske ud af det senere ((smiler))”. Vi skal skrive, hvad vi gerne vil arbejde med, når vi kommer hjem.  Vi kunne godt have brug for at vide mere om kursets indhold.

Vi vidste kun at vi skulle på kursus, havde en deltager liste og nogle overordnede mål. Vi kunne godt tænke os at vide hvad det egentlig skulle indeholde, så kunne man bedre have gjort sig nogle tanker før og forestillet sig lidt om, hvad det nu var men ville lære  Ja, vi har været inddraget i planlægningen afkurset og har været med til at vælge indhold efter vores behov ((smiler))

 Da har kurset været rigtig godt. Jeg ved at jeg kan bruge det, når jeg kommer på arbejde  Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføres lidt mere ((smiler))

 ”Jamen (.) hver gang XXX fremlage en, øhh, ny psykologs indsigter eller pædagogs planer, ideer og tanker om noget (.) så kunne jeg jo straks se, at det er jo sådan vi gør idenne Informant 2 fortæller , at der er blevet lavet mål for egen læring, men at andre kursister syntes det er nogetfis.

Informant 2 har et ønske om mere viden om kursets indhold og nogle overordnede mål for kurset mhp før overvejelser om læringsmål.

Informant 3 fortæller at der har været med til at vælge indhold efter deres behov

Alle 4 informanter giver på forskellig vis udtryk for at de kan bruge kursets indhold i deresarbejde

Informant 1,2, 3 og 4 relatere oplevelsen af at kunne bruge detlærte til refleksioner over borgere fra praksis og/eller situationer påarbejdspladsen.

Informant 3 forbinder det at kunne anvende det lærte i praksis med, at hun har været på kursus med sine kollegaer

47

situation eller i denne ((smiler til mig)). Og i ”den der ” situation, der skal vi måske gøre sådan ((smilerbegejstret))

 Ja, jeg har lage mærke til, når vi taler om xxx og xxx, hvor jeg i høj grad, ude hos borgeren, er kommet til at tænke over, hvornår vi kan inddrage borgerne noget mere til at deltage.

Øhh,(.) Jeg har også brugt det i forhold til xxx, jeg kan se flere årsager til xxx nu. De forskellige xxx (.) fx xx vi har fået meget mere fokus på virkningen og opfølgning. Vi har valgt forskellige xxx der skulle arbejdes med ogdet har været godt, for det er dem vi bruger.  Det at vi er flere fra et arbejdssted, der er afsted på en gang.

Det gør det meget nemmere at holde den anden op på øhhh;

Nåå, ja det var jo sådan her. Eller; hvordan var det nu det var?

Skal vi ikke lige taleom det…  ”Ja. ((Smiler og ser lettet ud)) I splitperioden var jeg inde hos en borger, der var meget passiv og ikke sagde ret meget, og så tænkte jegWhov her er godtnokafxxx. Det havde jegikke vidst inden kurset eller havde ikke kunnet sige fagordet xxx((Smiler til mig))” og der bliver mulighed for at tale om det lærteefterfølgende.

Informant 4 forbinder oplevelsen af at kunne bruge det lærte i praksis med en oplevelse isplitperioden.

Tema 3 Faktorer der knytter sig til undervisningen

Informanternes oplevelse af at der er;

Watværetrykvedvedat bruge det lærte/ mestre i ditarbejde?  Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i Informant 1 beskriver det at noget føltes let at arbejde med under kurset og at hun havde øvet brugen, som en grund til at hun vil bruge det lærteefterfølgende

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 48

Watdereridentiske elementer mellem undervisningen og arbejdslpadsen

hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføres lidt mere ((smiler))  (.) 1 del var xxx, det fik mig til at se lidt mere på mig selv og kollegaer. Det arbejdede jeg faktisk lidt med i mellemperioden.

Men så kom kollegaerne og spurgte, så vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle formulere mig (.) Men det lærte du så her (.) hvor det var mere xxx vi arbejdede med. Den er først færdig nu. Først lige grundprincipperne og så sad det. Jamen, så kunne du ikke lade være med at se dig omkring.

 Vi har været i simulab(.) Det var godt. Interviewer: Hvorfor var det godt i forhold til din praksis. Det er jo ikke din praksis, men en efterligning?  Når vi Ipraksis skal lære noget, øhh så er vi nød til at tale om det uden for borgerens dør. Vi kan jo ikke stå og øve os, så borgeren bliver nervøs og utryg. Her kan vi snakke mens og så er der en der siger; Nej, det er forkert. Det virker rigtiggodt.

Interviewer: Siger du at det har været godt at kunne øve noget fra praksis, så man kan bedre ude i praksis?  Ja, nemlig ((smiler og nikker))

 XxxxW det redskab.Vi har det noglesteder (.) Ikke der hvor jeg kommer så tit, men… Jeg tænker at mange steder, hvor jeg kommer tit, der kunne det bruges. Altså der var det jeg tænkte:

Det vil jeg tage med! (.)  Da vi skulle planlægge xxx til hjemme. Det satte virkelig noget i gang. Jeg tænkte måske skulle vi prøve noget andet? Det satte noget igang. Informant 3 beskriver muligheden for at øve og tale om det man øver noget på kurset som godt i forhold til hendes praksis.

Alle 4 Informanter giver på forskellig måde udtryk for, at der har været identiske elementer mellem praksis og kurset:  Informant 1 at hun skulle planlægge noget til egenpraksis.  Informant 2 at problematikker og eksempler fra praksis blev inddraget.

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 49

 Hvis jeg skulle ønske noget til kurset, så var det at der var mulighedforkontakttilborgereW atderkomnogen,elleret eller andet, som man kunne øve sig på  Så kommer vi hver i sær med vores eksempler (.) eller problematikker, og så går XXX ind i den.”

 Det at vi er flere fra et arbejdssted, der er afsted på en gang. Det gør det meget nemmere at holde den anden op på øhhh; Nåå, ja det var jo sådan her. Eller; hvordan var det nu det var?

Skal vi ikke lige tale om det… Interviewer: I er også blevet bedt om at tage xxx med fra arbejdspladsen. Hvordan tænker du det påvirker din oplevelse af at kursets indhold er brugbar i ditarbejde?  Det gør det mere interessant, det gør man måske ikke nok i dagligdagen (.) Øhh, man får mulighed for at gå dybere ned i noget der kan bruges ude ipraksis.

 Vi har været i simulab(.) Det var godt. Interviewer: Hvorfor var det godt i forhold til din praksis. Det er jo ikke din praksis, men en efterligning?  Når vi I praksis skal lære noget, øhh så er vi nød til at tale om det uden for borgerens dør. Vi kan jo ikke stå og øve os, så borgeren bliver nervøs og utryg. Her kan vi snakke mens og så er der en der siger; Nej, det er forkert. Det virker rigtiggodt.  Interviewer: Siger du at det har været godt at kunne øve noget fra praksis, så man kan bedre ude i praksis?  Ja, nemlig ((smiler og nikker))

 Der har været en gæsteunderviser. Der er fra praksis.(.) Det lignerpraksis.  Informant 3 at hun har medbragt noget konkret, at kollegaerne var med på kurset og at gæsteundervisere fra praksis er blevetinddraget.  Informant 4 beskriver at undervisningen er blevet relateret til den målgruppe hun arbejder med og at der er taget afsæt den videnhun havde før kurset.

Informant 2 ønsker sig borgerkontakt under kurset, til at øve sigpå.

Informant 4 beskriver at praksislignende/ simulation situationer er blevetbrugt.

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 50

Wat dererblevettaltom, hvornår og hvordan kursets indhold kan bruges iarbejdet?  (.) Det er svært at sige! (.) Det var spændende, og så arbejder jeg jo med disse mennesker!

Interviewer: ”Har du brugt det før du kom på kurset?”.  ” Ja, men det var kun helt almindelig zzz (.) Øhhh, her var der både zzo, zzp ogzzå. Interviewer: ”Så det du siger er, at hun har bygget på noget du vidste i forvejen?  ” Ja ((nikker og smiler))

 I hvert fald! (.) Jeg ved der må nok komme modstand, men jeg tror nok jeg (.) har fået nogle redskaber til hvordan jeg kan arbejder videre med dialogen. Jeg har fået det i hænderne og har fået bedre argumenter for at det lige skal være det. Så må vi jo se, hvad der sker, om det lykkedes. Informant 1 oplever, at hun har fået færdigheder i og argumenter til at modvirke modstand.

Watdererblevet reflekteret over læring i forhold til anvendelse i praksis  Det kan i hvert tilfælde bruges. Øhhh (.) Det har givet nogle redskabet til…Altså jeg har reflekteret over, hvor det kan bruges henne og hvordan (.) og ved hvem. Da har kurset været rigtig godt. Jeg ved at jeg kan bruge det, når jeg kommer på arbejde  (.) Der har altid været et eller andet, små ting hele tiden. Hvor (underviseren) kom med spørgsmål: Hvorfor gjorde du det?

Jamen, det har man jo altid gjort! (.) Et eller andet, der fik dig til at tænke: Måske skulle jeg gøre det på en anden måde (.)

Altså tænke over, hvad du gør. Du lærte og andre xxx, i stedet for altid at køre i det samme ((smiler))Plus xxx (.) og xxx. Der var så meget, jeg kan snart ikke huske det. Når du så ser tingende igen, så kommer det måske igen.  Den giver også noget. Jamen, hvis hun (underviseren) har givet input og vi selv så skal arbejde med det, så (.) Når man Informant 1 beskriver at hun har reflekteret over hvornår indholdet kan bruges i praksis. Hun beskriver, hvorledes underviseren med sine spørgsmål sætter refleksion i gang. Hun beskriver at afprøvning i grupper har været med til at igangsætte refleksioner

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 51

arbejder i grupper kan man høre at vi hver har sin opfattelse af det (.) Og så kan man alligevel sige at det sætter nogle tanker i gang. Altså, du reflektere mere, når du kommunikere i små grupper eller som i klassen. Men det giver noget at skulle tænke over. Folk forstår læreren forskelligt (.), når man så hører det, så tænker man: Nå, det kunne jo også være sådan (.) eller sådan. Du reflektere meeget mere i de her uger. Både her og hjemme.

Wat undervisningen indeholder øvelseri transfer/ hvordandet lærteanvendes?  Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføres lidt mere ((smiler))  Det har den, men jeg kunne bruge mere tid til xxx, men den har nok været passende. Hvis vi havde siddet hele dagen, og først havde skulle op næste dag, så tror jeg at det halve havde været væk. Men at du får lidt og så øve. Det giver rigtiggodt.  Hvis jeg skulle ønske noget til kurset, så var det at der var mulighed for kontakt til borgereW at der kom nogen, eller et eller andet, som man kunne øve sig påW Eller atkursetblev splitte i to, så mannåede hjem og øve noget på borgerne, og så kom tilbage og fik feedback på det man havde oplevet. (.) øhhh, eller at kurset blev splitte i to, så man nåede hjem og øve noget på borgerne, og så kom tilbage og fik feedback på det man havdeoplevet.”

 Der varnoget vi gerne ville have noget mere af. Og så ville vi gerne have kurset splittet op. Fordi så går man hjem og prøver noget af og så kan man komme tilbage igen og få snakket om, hvordan det var at prøve detaf”. Informant 1 beskriver at det har været øvelser itransfer. Hun beskriver, at der harværet passende vekslen mellem teori og praksis, men at hun godt kunne bruge mere tid til atøve.

Informant 2 beskriver at en god øvelse af transfer kunne være at øve sigpå borgere, eller at få split påkurset.

Informant 3 og 4 beskriver at split er godt for refleksion over det lærteog derefter mulighed for at stille spørgsmål. Informant 3 er i tvivl om, hvor vigtig split er for overførbarhed tilpraksis.

Informant 4 beskriver at split er vigtig for at opleve at man kan bruge kursets indhold.

Informant 3 mener at variation i undervisningen og det at deltagerneer aktive under kurset medvirker til atgøre undervisningenpraksisnær 52

 Splittet gør jo at man kan nå at reflektere i mellemtiden og så komme tilbage med nogle spørgsmål. Men ellers ved jeg ikke rigtig om splittet gør en forskel, hvor stor en betydning det har. Interviewer:Du beskrev før hvordan du i split perioden var kommet til at tænke over, hvornår du kunne inddrage borgernemere.  Ja, selvfølgelig. Men jeg ved ikke om det havde været en forskel, hvis det ikke var et split? Hvis vi havde haft X sammenhængende dage. Kurset er jo meget opdeltW først det ene, derefter det andet. Det er jo ikke sådan at man gårtilbage og taler om det fra første dag igen. Interviewer: Du fortalte også før, at du havde spørgsmål efter splittet. Hvad tænker du i forhold til dem?  Ja, dem havde jeg jo ikke kunnet stille uden split! ((smiler))

 Ja, jeg er også underviser i xxx. Jeg er blevet opmærksom på, at det gør undervisningen mere spændende og at man bliver mere aktiv ved at skifte mellem undervisning og gruppearbejde. Interviewer: Mener du at du har oplevet at diskussionerneog gruppearbejde har forbedret din læring ogoverførbarheden?  Ja, ja ((nikker ivrigt)) Også det at man i det hele taget er aktiv, det gør det praksisnært.

 Altså ud over det split der, at vi så kommer ud i praksis og oplever at du kan bruge det, så har du jo lige et par dage til at tænke det igennem og så får du måske nogle spørgsmål som du kan gå tilbage med (.)

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 53

Wat have haftsamtaler med underviseren om anvendelse af kursets indhold i arbejdssituationen?

Wathavefåetpositiv feedback underkurset?

 (.) Hvis man har spurgt om noget, så har man fået et klart svar. Interviewer: Et svar du kunneforstå?  Ja, og det skal man jo nok også kunne bruge hjemme. (.) Det har ikke været sådan, at hun bare har snakket i et væk (.) Hun har givet plads til dialog. Hun har spurgt, og så skal du lige i gangigen.  Jeg syntes hun var god til at lytte, hvis man prøvede at forklare: Min situation på arbejdspladsen var sådan og sådan. Vi har jo alle forskellige arbejdspladser. Så var det som om, så kunne hun sætte sig ind i situationen (.) Sådan følte jegdet!  Ja, fordi vores hold er jo sådan, at det har vi alle sammen haft (.) I plenum, men hvor xxx har haft (.) eller er gået ind i dialog med hver enkelt af os. Der er ikke nogen, hvor hun ikke har haft direkte kontakt med. I forhold til det oplæg XXX er kommet med. Så kommer vi hver i sær med vores eksempler (.) eller problematikker, og så går XXX ind iden  Nej, det har jeg ikke. Kun sammen med hele klassen.

Interviewer: ”Har du haft nogle dialoger med hende. Du og hende?”  (.)”Øhhh,ja!!” Interviewer: ” Hvad her det gjort ved dig? ((Informant ser usikker på Intervieweren)) Har det været en god ting eller har det væretudfordrende?”  ”(.) Det har både været udfordrende, men det har også været godt. Øhhh. Hun er jo god til lige at se tingene fra en anden vinkel, hvor man så siger: Nååå, ja”.

 Hjertebanken ((ler)). Det føltes som en eksamen. Men jeg tænkte, nå ja, jeg skal jo bare forestille mig at det er min Alle 4 Informanter oplever, at de har været i dialog med underviseren. Informant 3 har dog ikke oplevet individuelle dialoger med underviseren

Informant 1 og 2 beskriver dialogerne og at den enkeltes arbejdssituation er blevetinddraget.

Informant 4 beskriver at dialogerne har været udfordrende og at det har bidraget til at hun har fået et anden vinkel på emnet.

Alle 4 Informanter beskriver at de har fået feedback af underviseren og at det erpositivt.

54

opgave med kollegaer. Ikke også. Det var dejligt med den feedback man fik. Nå, det var ikke sådan (.)  Ja ((ler)) Hun har siddet i mit hoved siden første del ((ler)).

Hun har gjort indtryk og jeg ved at det hun har sagt, det kan jeg godtbruge.  Så vendte hun den (.) Altså, så sagde hun det på en anden måde. Og det ved jeg, det kan jeg også bruge (.) Det skal jeg også være opmærksom på, have lært.  Ja (.)Jeg kunne godt lide måden(.) At der blev spurgt til, hvad vi gjorde og hvorfor. Der var andre, der ikke kunne li’ det ((smiler)).

 Det er vigtigt, og det er derfor at vi er så ”høje” alle sammen.

XXX er god til hele tiden at give og feedback, og det kører begge veje.(.)  Og så har vi sagt at det er vigtigt, at hver enkelt kan få individuel vejledning i detpraktiske”

Interviewer: Har du fået feedback på dit arbejde fraunderviseren?  Ja, vi kunne også stille spørgsmål undervejs

 ”(.) Ummm, jamen feedback er en god ting, men det har nok mest været efter at vi er gået i dialog inde i klassen efter gruppearbejde. Informant 1 beskriver  at feedback er udfordrende, men godt, også selvom det var kritisk.  at ikke alle medkursister har kunnet lide måden feedbacken er blevet givetpå.  at underviseren har været god til at give feedback på forskellig måde, så hun kunne forstå det. Informant 2 beskriver:  at uv. var god til at givefeedback og at den gik beggeveje.  At individuel er vigtigt i det praktiskearbejde. Informant 4 beskriver:  At feedback mest blev givet på klassen eftergruppearbejde

Watunderviserenudstråler troværdighes ogautoritet  Altså, når XXX underviser ud fra sin kendskab og ud fra sig selv, så påvirker det hele vores dejlige hold, så det hele går op i en højere enhed og det fungere fantastisk. Vi kunne tydeligt mærke forskel på, når XXX underviste (.) Også selvom hun ikke nåede det hele og gemte noget til en anden dag, og de andre Informant 2, 3 og 4 beskriver at underviseren…

Informant 2 beskriver at uv. har kendskab til emnet, en god indlevelses

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 55

som havde et program, som de skulle igennem. Så kørte vi det igennem, og så kunne vi stille nogle spørgsmål. Men XXX tog hele tiden vores kommentarer med ind i den videre undervisning  … jeg tror også at det er XXX’s evne til at tage os alvorlig.  Men XXX er god til at leve sig ind isituationen”.  XXX toghele tiden vores kommentarer med ind i den videre undervisning

 (.) Ja, bestemt. Hun er interesseret i at man lærer noget og det er dejligt at hun kommentere, når man laver noget, når man er aktiv. Hun sørger for at vi bliver ved temaet, og ikke snakker om alt muligt andet. Hun bider også mærke i at vi arbejder godt. Interviewer: Hun anerkender at I arbejder fordet?  Ja ((smiler))

 ”Jamen, hun er god til at (.) hvis der har været lidt tung stof at forklare det på en forenklet måde, så du forstår det. (.) Og hun har sit kropssprog så meget med, så man ikke sidder og taber fokus. (.) Så du kommer til at se alle andre steder henW hun flyver jo nærmest rundt ((smiler)) Hun er sjov i sin undervisning, det holder mig fanget”.  ” (.) øhh. Det gør det nemmere. Man ved godt at hun har kendskab til det, så hun kan også relatere det til mit arbejde. Hun har været derude, hun har set det!” ((Smiler og nikker)) evne, brugtekursisternes indput og tog dem alvorlig

Informant 3 beskriver at uv. var interesseret i at de skulle lære noget. Var god til at få dem aktive og holde dem til temaet, hun anarkendte også deres indsats.

Informant 4 beskriver at uv har kendskab til hendes arbejde, er levende i sin undervisning og god til at gøre stoffet forståeligt

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 56

Andet med relation til undervisningssituationen ogtransfer

Tema 4 Faktorer der knytter sig til anvendelsessituationen

Informanternes oplevelse af at der er;

Watarbejdspladsenhar planer om afsætte tid til at du kan afprøve detlærte? Wat der er skabt rammer for opfølgning af kompetenceudviklingen?  ”(.) Uhm (.) Jeg syntes at det har virket bedst for mig, når vi har siddet inde i klassen og har hørt hendes oplæg. Ind imellem de her gruppearbejde (.) De skulle have været lidt mere konkrete.

Ind imellem har vi ikke lige helt vidst, hvad det egentlig var vi skulle, og så forsøgte os lidt frem (.) Vi kunne godt blive lidt usikre, når vi sad der ude.(( Smiler lidt undskyldende))

 Nu var der ikke så meget imellem, det var det med ferien. Jeg havde ikke den viden som de andre havde. Jeg ved at når jeg kommer tilbage, så skal vi 3 der er på den arbejdsplads, da snakke sammen for atse om jeg kommer med noget nyt. Så de glæder sig til jeg kommer tilbage og se om jeg har noget nyt. Så da (.) ved jeg. De har været med snart hele vejen ((ler)), som sparring til mig.  Vi er meget opmærksom på at man skal dele den nye viden man har fået påkursus. Vi skal fortælle om det på det næste møde. Det gør vi altid.  Der er en forventning om at man selvfølgelig bruger kurset i sin hverdag og fortæller sine kollegaer om kurset. Informant 1 og 3 beskriver at deres arbejdsplads har skabt rammer, så de skal arbejde videre med dereskompetenceudviklingen.

Informant 1 beskriver,  At hun under hele kompetenceudviklingsWforløbet har sparret med kollegaer der arbejder med de samme funktioner.  at hun skal samarbejde med kollegaer der har samme opgaver mhp vidensdeling

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 57

Wat kurset harmedvirket til at du kan arbejde videre med egenlæring?

Watduellerandrehar fordele ved at du bruger det lærte i praksis?

Andet i relation til anvendelseskonteksten og transfer  Jo, hvis der var noget jeg godt kunne prøve at arbejde med, altså, så har vi set på om det var muligt (.) Altså, jeg har spurgt om det var muligt, og hvis det har kunnet lade sig gøre, så har jeg fået lov tildet.

 Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføreslidt mere ((smiler))

 Der har været en gæsteunderviser. Der er fra praksis.(.)Det lignerpraksis.

Interviewer: Hvordan syntes du din arbejdsplads er involveret i kurset.  I planlægningen ((smiler))

Interviewer:” Harduoplevet atdinarbejdspladsWder hvor du tager hen påarbejde, varinddrageti undervisningenWfør, underellerefter kurset?”  ”Nej!” Interviewer: ” Heller ikke isplitperioden?”  ”Nej ((ryster påhovedet))

 (.)Neej, min arbejdsplads er ikke blevet inddraget. (virker usikker på spørgsmålet))

Christina Arnfred Nissen. Erhvervspædagogisk diplom. Afgangsprojekt. Nov.2015 58

This article is from: