3.2.Undersøgelses design

3.0.Metode

AfsnittetpræsentererførstdenkontekstsomSosuSSydskursertilbydesindenfor,dadenhar betydning foranalysen. Efterfølgende præsenteres undersøgelses design, metodiske overvejelser og teorivalg, der anvendes til at analysere empiri og besvareproblemformuleringen.

3.1.Kontekst

SosuSsydsAMUkurserudbydespåtoforskelligemåder:

Udbud A

En arbejdsgiver ønsker at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb til egne medarbejdere. Kursusteamets konsulent for efteruddannelse aftaler de overordnede rammer for forløbet, hvorefter der udnævnes en forløbskoordinator (FK). FK planlægger i samråd med arbejdsgiveren, og evt repræsentanter fra medarbejdergruppen kursets indhold og opbygning. Den endelige aftale og hvilke tiltag der iværksættes før, under og efter kurset mhp transfer er afhængig af arbejdsgiverensønsker, men også af den enkelte FK’s kompetencer. FK er den primære underviser på kurset og har ansvar for at koordinere kursets indhold med de øvrige undervisere på kurset. Derved får alle undervisere på kurset indflydelse på de tiltag, der iværksættes under kurset mhp at kursisten oplevertransfer. Før kursusstart sender kursus sekretærerne et velkomstbrev der indeholder praktiske oplysninger og AMU kursets overordnede mål tilkursisterne.

Figur 1: Figuren illustrere UdbudA

Udbud B

SosuS Syd udbyder hvert år et kursuskatalog med AMU kurset til arbejdstager med en kort eller ingen uddannelse. Kursernes opbygning er planlagt af kursusteamets leder i samråd med kursusteamets konsulent for efteruddannelse og underviserne. Efter tilmeldelses fristen udpeges en FK. FK er den primære underviser på kurset og koordinere kursets indhold med

de øvrige undervisere på kurset. Hvilke tiltag der iværksættes før, under og efter kurset for at kursisten oplever transfer, er i høj grad afhængig af kursusteamets leder, Konsulenten for efteruddannelse og af FK. De resterende undervisere på kursets indflydelse variere alt efter FK’s inddragelse af dem. Før kursusstart sender kursus sekretærerne et velkomstbrev der indeholderpraktiske oplysninger og AMU kursets overordnede mål til kursisterne.

Figur 2 Figuren illustrere UdbudB

Evaluering

Den obligatoriske del af evalueringen foregår på kursets sidste dag. Evaluering gennemføresi Undervisningsministeriets fælles redskab til evaluering og effektmåling af Arbejdsmarkedsuddannelserne kaldet ”Vis Kvalitet”. Evalueringen er anonym og består af et struktureret spørgeskema (Launsø mf, 2005), hvor kursisten har mulighed for komme med kvalitative kommentarer. FK forholder sig efterfølgende til holdets evalueringen af et kursus mhpkvalitetssikring og videreudvikling af kurset. Kursusteamet forholder sig 2 gange årligt til kursisternes evaluering afkurser.

Figur 3 Figuren illustrereevalueringen.

3.2.Undersøgelses design

Som tidligere nævnt i problemstillingen er den overordnede tilgang til problemformuleringen samfundsvidenskabelig, idet uv ønsker, at undersøge om de ressourcer samfundet investere i efterS og videreuddannelse bruges, så kursisten oplever at have mulighed for at bruge det lærte i praksis (Habermas, 2005). Undersøgelsen består af 3 nedslag samlet på de 8 AMUhold

der er blevet afsluttet i perioden fra d. 16.9S 30.10.15 og de undervisere der har undervist på dissehold.Dermedmeneruv,atempirienbliverrepræsentativeforSosuSSydskurseroggiver et øjebliksbillede af kursisternes ”oplevelse af transfer” og de tiltag underviserne igangsætter mhp transfer.

Uv benytter sig af metode triangulering til at indsamleempirien: 1.nedslag har en naturvidenskabeligt tilgang og består af et struktureret spørgeskema (Launsø mf, 2005, s. 119). Spørgeskemaet er tilføjet AMUs ”Vis kvalitet” evaluering på trods af de svagheder, som jeg har redegjort for i problemstilling, fordi uv ønsker et kvantitativt øjebliksbilledeaf:  IhvorhøjgradkursisternepåSosuSsydskurseroplevertransfer,oghvilkeaf

Wahlgrens (2013)12 faktorer der bidrager til ”oplevelsen aftransfer”.  I hvor høj grad uv’s hypotese kan falsificeres eller er midlertidig gyldig( se fornote). Uv kan muligvis på baggrund af denne faktuelle viden opstille prognoser for fremtidig handlen (Habermas,2005). ”Vis kvalitet” er valgt som ramme for undersøgelsen, fordi uv mener, at det er formålstjeneligt, at informanterne (inf) kun skal forholde sig til et evalueringsredskab. Spørgeskemaet består af 18 spørgsmål formuleret på baggrund af Wahlgrens (2013) 12 faktorer der sikre, at man anvender det, man lærer, samt et tillægsspørgsmål om motivation (Bilag1S4)Spørgeskemaeterudleveretpåkursetssidstedag,fordiuvdervedkansikreenhøj svarprocent og udelukkende har interesse for kursisternes ”oplevelse af transfer” under kurset.

For at imødekomme de begrebsS og forståelsesmæssige udfordringer, der kan opstå i forhold spørgeskemaundersøgelseharuvbedtsammenligneligefaggrupperpåSosuSSydgennemlæse spørgeskemaet, før det blev taget i brug. Desuden har uv lavet en film (Nissen, 2015), der forklarer formål med undersøgelsen og begrebet transfer. Kursisterne ser filmen kort før spørgeskema undersøgelsengennemføres.

2.nedslag er åndsvidenskabelig funderet (Habermas, 2005), idet uv ønsker at få viden om ”oplevelsen af transfer”. Nedslaget består individuelle semistrukturerede interview med 4 eksemplariske kursister (Bilag 5) der har deltaget på 4 af kurserne ovenfor. Inf harfør