2 minute read
Bilag 4 – Kopi af avisartikler, Randers Amtsavis 6. maj 2016 ........................................................... 35
Implementeringen af Moodle som led i indfrielse af strategien om den digitale erhvervsuddannelse vil altså også være et vigtig værktøj til at understøtte Tradiums overordnede pædagogiske strategi.
Det er helt essentielt, at der er en sammenhæng her, og vigtigt at få frem, at vi ikke arbejder os ud af et nyt spor, men med Moodle tilbyder et værktøj, der understøtter den retning, vi allerede har besluttet at bevæge os imod. I forhold til Karsten Gynthers organisationsdidaktiske relationsmodel42 , betyder det, at vi ved at styrke det taktiske niveau med Moodle også styrker både det strategiske og operationelt didaktiske niveau, da de indgår i relationer til hinanden. Moodle er altså et redskab til både at styrke strategien og didaktikken.
Det pædagogiske hjul blev præsenteret for alle medarbejdere ved et kick-off arrangement august 2014 med en efterfølgende pædagogisk arbejdsdag en måned efter43. Det var en god start, og strategien har helt sikkert stor fokus blandt lederne i deres arbejde, men implementeringsarbejdet på det operationelt didaktiske niveau er ikke båret videre og strategien er derfor ikke forankret i undervisernes dagligdag. Der kan selvfølgelig være forskel i graden af forankring på de forskellige uddannelser, men umiddelbart kunne der sagtens være mere fokus på det pædagogiske hjul, og med implementeringen af Moodle skal skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag have en fornyet opmærksomhed, da udbredelsen af dette er en grundlæggende forudsætning for, at man som skole lykkes med at få et fælles pædagogisk ståsted at arbejde ud fra i dagligdagen44 .
På baggrund af ledernes brainstorm på det afholdte lederseminar og målene med strategien for den digitale erhvervsskole, har vi i fællesskab i det pædagogiske IT udvalg formuleret en kortfattet vision med systemet: ”Moodle er vores fælles Lærings og Samarbejdsplatform”. Det er en kort beskrivelse, der er til at huske og alligevel siger meget, nemlig at vi samarbejder og løfter kvaliteten af uddannelsen i flok. Derudover bør Tradiums mission ”fra dit ståsted til fremtiden” også inddrages i præsentationer om Moodle, da det både er velkendt blandt medarbejdere og siger noget om differentiering samt det faktum, at vi hjælper eleverne et skridt videre i livet. Jeg mener i høj grad, det appellerer til brugernes følelse af stolthed.
Men der skal ikke formuleres en ny strategi for Moodle. Det skal netop præsenteres som et redskab til at indfri vores allerede eksisterende pædagogiske strategi og som en mulighed for at forankre denne bedre i undervisernes daglighed. Det skaber tryghed blandt underviserne i en tid med mange
42 (Gynther, Kjærgaard, Slot, & Sørensen, 2012, s. 16-17) 43 https://vimeo.com/106489939 44 (Danmarks Evalueringsinstitut, 2014, s. 53-55)