2 minute read
Bilag 8 – Evaluering Superbrugerdagen 13. maj 2016........................................................................ 40
skal modnes over en længere periode55 men jeg kan facilitere processen ved at tage emnet op til diskussion både over for ledere og superbrugere og ligeledes opfordre disse til at fortsætte diskussionen på afdelingerne. På denne måde kan jeg tilskynde til en social konstruktion der skaber tillid til at udvikle samarbejdsformen til fælleskonstruktion på afdelingerne. På det afholdte ledergruppeseminar nævnte jeg af samme årsag problemstillingen i et oplæg, og der kom en god og konstruktiv diskussion ud af dette. Det er vigtigt, at man ikke forveksler en usikkerhed med en uvilje til at samarbejde.
Yderligere i forhold til at anvende Moodle som et værktøj til at løfte kvaliteten af undervisningen, har jeg fået mulighed for også at henvende mig direkte til alle underviserne således forandringsprocessen ikke blot faciliteres oppefra gennem ledere og superbrugere, men at historierne også vokser nede fra i organisationen. Tradium afholder løbende kompetenceløft af alle underviserne på erhvervsuddannelserne, og det er netop et forum, hvor jeg kan skabe en situation, der giver mulighed for fælles dialog og dermed, i forhold til den socialkonstruktionistiske tilgang til organisationsudvikling56 , skabe en ny virkelighed. I samarbejde med Professionshøjskolen Metropol er der udviklet et ”Tradium”-valgmodul til diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (PED), som alle vores undervisere, der ikke har en afsluttet PED skal gennemføre. På den undervisningsdag, der handler om digitalisering i forhold til differentiering, har jeg fået lov at komme med et oplæg.
Første gang var d. 2. maj, og deltagerne var undervisere fra vidt forskellige erhvervsuddannelser på Tradium. Jeg strukturerede mit oplæg57 så jeg først opridsede den tvingende nødvendighed, fortalte hvordan Moodle understøtter vores eksisterende strategi, diskuterede samarbejdsformen fælleskonstruktion og slutteligt fik jeg alle på en testversion af Moodle for at vise og diskutere praktiske eksempler på differentiering, praksisnærhed og i det hele taget en ændret undervisningsstruktur. Dette oplæg fungerer også som en lille generalprøve på uddannelsen af superbrugerne. Der var kun 8 deltagere, og jeg havde kun en times taletid, så det var ikke meget, jeg nåede at vise, og den efterfølgende evaluering58 har grundet deltagerantallet ikke ekstern validitet i forhold til at generalisere på den samlede lærergruppes holdning til systemet, men den giver en indikation. Jeg stillede to spørgsmål baseret på målene med implementeringen af Moodle, og på en skala fra 1-5 fik spørgsmålet ”I hvor høj grad tænker du, du kan bruge Moodle til at løfte kvaliteten
55 (Albrechtsen, 2013, s. 106-117) 56 (Haslebo, 2012, s. 99-100) 57 http://prezi.com/bzxsrpop7mzh/?utm_campaign=share&utm_medium=copy 58 Se Bilag 5 – Evaluering af Moodle, kompetenceløft af medarbejdere, 2. maj 2016