2 minute read
Bilag 7 – Superbrugerkommissorie..................................................................................................... 39
beløb til dækning af op til 1.500 amt52 til superbrugere resten af 2016. Afdelingerne vil altså på denne måde blive holdt omkostningsneutrale samtidig med at de får opkvalificeret sine medarbejdere. Det vil således i stedet være attraktivt for de lokale uddannelsesledere at benytte sig af denne mulighed i stedet for at udskyde implementeringen, da aftalen kun løber til udgangen af 2016, hvorefter omkostningerne skal afholdes lokalt. Derudover er en fordel ved aftalen, at superbrugerne skal registrere sit reelle tidsforbrug på implementeringen af Moodle, hvilket giver mig et godt overblik over aktiviteten på uddannelserne.
På det taktisk didaktiske niveau ligger der en udfordring rent hardwaremæssigt, især på de tekniske erhvervsuddannelser, hvor langt fra alle elever medbringer sin egen pc. Stort set alle elever medbringer dog smartphones, hvor materialet også kan tilgås, derfor skal underviseren lære at indtænke anvendelsessituationen når forløbene designes, hvilket jeg vil inddrage i superbrugernes uddannelse.
På det operationelle didaktiske niveau finder vi nok de største udfordringer. Mange undervisere føler sig usikre når det kommer til IT og vil ikke risikere at ”komme til kort” i en undervisningssituation. Det er derfor utrolig vigtigt for implementeringens succes, at underviserne uddannes og har let adgang til hjælp i dagligdagen. Derfor er koalitionen med superbrugerne helt essentiel og de vil blive et meget vigtigt led i processen. Vi afsætter således en hel dag til uddannelse af superbrugerne fredag d. 13. maj, og denne dag skal både klæde dem på rent teknisk men også inspirere dem didaktisk således de ikke blot er ambassadører for at bruge Moodle, men også for at bruge det til at løfte kvaliteten af undervisningen og til at optimere ressourceudnyttelsen. Indholdet og evalueringen af denne dag beskriver jeg nærmere i afsnit 5.1.1 Uddannelse af superbrugere.
Netop i forhold til den forbedrede ressourceudnyttelse lurer endnu en forhindring. Med Moodle skaber vi rammerne for videndeling og samarbejde, men deprivatiseringen af underviserens praksis53 mødes af mange undervisere med en vis uro og følelse af sårbarhed i forhold til hvorvidt ens undervisning og materiale er ”godt nok”. Det kræver stor tillid blandt kolleger at opbygge disse professionelle læringsfællesskaber54 som kan medføre meget positive resultater både i forhold til ressourceudnyttelsen men også i forhold til undervisernes og elevernes udvikling. Jeg har ingen forventninger om at der bliver opbygget et professionelt læringsfællesskab på kort sigt, da de netop
52 Fordelt jævnt på de forskellige uddannelser afhængig af antallet af undervisere (Amt = Arbejdsmarkedstimer) 53 (Albrechtsen, 2013, s. 117-122) 54 (Albrechtsen, 2013, s. 31)