Bilag 10 – Spørgeramme pilotprojekt superbruger og elever.............................................................. 44

Derfor var vi klar til hurtigt at komme i gang, så efter en kort introduktion indeholdende baggrunden for valget af Moodle (forandringens nødvendighed) og visionen med systemet, som understøttende for vores allerede eksisterende pædagogiske strategi, kunne vi gå i gang med undervisningsforløbet66 .

Den første opgave var en kollaborativ wiki, hvori superbrugerne skulle præsentere sig selv. Den tjente flere formål, nemlig både at de skulle prøve at arbejde med en kollaborativ opgave og diskutere mulighederne med den, at de skulle lære hinanden bedre at kende for at understøtte et kommende professionelt læringsfællesskab mellem superbrugerne og endeligt at alle andre undervisere har let adgang til information om superbrugerne.

Herefter informerede vi om superbrugernes funktioner67 i organisationen, der blandt andet indebærer, at de skal være formidler af tanken bag ”det gode forløb”68 , igen baseret på Hilbert Meyer’s 10 kendetegn på god undervisning69, hvor struktur og mål er synlige, mængden af ægte læretid optimeres ved hjælp af selvrettende opgaver og undervisningsvideoer, der er en høj grad af metodemangfoldighed og individuelle hensyn, aktiviteter med plads til meningsdannede kommunikation mens den intelligente træning og det stimulerende læringsmiljø blandt andet understøttes af koblingen til praksis.

Figur 3 "Det gode forløb" - uddrag af Moodle forløbet "Inspiration"

Efter at have set og afprøvet nogle eksempler på hvordan de enkelte dele i ”det gode forløb” kan bygges op via aktiviteter i Moodle var et superbrugernes tur til selv at bygge et undervisningsforløb op, alt imens vi hjalp med de konkrete udfordringer og bidrog med gode idéer til tekniske løsninger på didaktiske ønsker.

Slutteligt så vi alle forløbene i plenum mens superbrugerne fortalte om sine tanker bag og jeg fremhævede nogle specielle funktioner eller aktiviteter, der var brugt i de respektive forløb og vi

66 http://tradium.praxis.dk/course/view.php?id=53 (log ind som gæst med koden 123) 67 Se Bilag 7 – Superbrugerkommissorie 68 Se figur 3 69 (Meyer, 2010, s. 17-18)

diskuterede andre anvendelsesmuligheder ved disse funktioner for igen at inspirere alle til at udforske de mange muligheder.

Som opfølgning på dagen har alle superbrugere fået et tilbud om kollegial observation på deres undervisning, når de vil undervise via sit forløb,med efterfølgende sparring og evaluering med elever. Dette tjener igen flere formål; jeg vil bruge erfaringen og evalueringerne i forbindelse med kommunikationen af Moodle i forhold til det næste trin i Kotters model, nemlig at skabe synlige kortsigtede resultater, men også for at kvalificere den videre implementering i organisationen. Derudover vil det i forhold til superbrugernes uddannelse både understøtte den intelligente træning70 og at præstationsforventningerne bliver transparente71. Med intelligent træning mener jeg, at superbrugerne hyppigt bør arbejde med Moodle på en måde så det skaber direkte transfer til deres undervisningsområde og på en måde, så de via målrettet hjælp fra mig som observator funderer over sin egen undervisning, udvikler kompetence og får succesoplevelser i forhold til anvendelsen af Moodle. Samtidig har de også behov for at modtage tilbagemelding om sit fremskridt i forhold til formålet med implementeringen af Moodle, nemlig et kvalitetsløft af undervisningen samt bedre ressourceudnyttelse. Endeligt vil det også understøtte processen omkring at modne organisationskulturen i forhold til etablering af professionelle læringsfællesskaber, at man får en positiv oplevelse af at blive observeret i sin undervisning med efterfølgende sparring.

Som evaluering72 på superbrugerdagen, blev deltagerne blandt andet bedt om at besvare de samme to spørgsmål som deltagerne på kompetenceløftet, og på en skala fra 1-5 fik spørgsmålet ”I hvor høj grad tænker du, du kan bruge Moodle til at løfte kvaliteten af din undervisning?” 4,73 point (94,5%) mens spørgsmålet ”I hvor høj grad tænker du, du kan bruge Moodle til at opnå bedre ressourceudnyttelse?” fik 4,00 point (80,0%). Det er særdeles positivt, især taget i betragtning af, at vi i dagens program primært havde fokus på det første mål, og det er rigtig vigtigt, at netop superbrugerne, som er en del af den styrende koalition og en vigtig brik i implementeringen af Moodle i hele organisationen, er så positive omkring systemet og dets anvendelse.

På spørgsmålet ” I hvor høj grad føler du dig klædt på til at hjælpe dine kolleger i gang med systemet?” svarer deltagerne på en skala fra 1-5 i gennemsnit 3,45 point (69,1%) hvilket jeg vurderer er positivt, da det er et kompleks system, som langt de fleste af deltagerne kun har stiftet bekendtskab

70 (Meyer, 2010, s. 100-108) 71 (Meyer, 2010, s. 109-114) 72 Se Bilag 8 – Evaluering Superbrugerdagen 13. maj 2016

med den ene dag, hvorfor jeg havde forventet at dette svar ville ligge lavere. Det må også betyde, at det er de korrekte medarbejdere, der er valgt som superbrugere, da det vidner om gåpåmod og nysgerrighed og at man ikke er nervøs for at gå til et nyt system. Netop fordi jeg forventede, at det ville være et spørgsmål, der ville score lavt, har jeg i evalueringen også bedt dem om i et åbent spørgsmål at beskrive deres behov for yderligere uddannelse og hjælp, og der er kommet nogle gode ønsker, som jeg vil tage hånd om – blandt andet handler flere af ønskerne om vejledning til hvordan man opretter brugere og tilknytter elever til sine forløb, hvorfor jeg har lavet to instruktive videoer og lagt på en YouTube kanal, jeg har oprettet til pædagogisk IT. Den ene video er til administratorer og viser hvordan man importerer brugere73 mens den anden er til undervisere og viser hvordan man tilknytter elever til sit forløb74 . Begge videoer har hver især haft 14 visninger på de seks dage, de har lagt på YouTube kanalen, helt uden at jeg har gjort særlig opmærksom på dem, så det må også tyde på, at YouTube kanalen er en effektiv måde at distribuere instruktive videoer til brugerne.

Til sidst bad vi deltagerne svare på ”I hvor høj grad føler du dig inspireret af dagen i dag?” ligeledes på en skala fra 1-5 og vurderingen blev 4,36 point (87,3%). Formålet med spørgsmålet var at evaluere på dagens indhold og arbejdsmetoder. Selvom det er et flot højt tal, er jeg ikke helt tilfreds med det svar, da vi virkelig havde gjort meget for at inspirere superbrugerne både direkte via indholdet og indirekte via arbejdsmetoderne, men det må jeg jo tage til efterretning i forhold til kommende kurser for superbrugerne. For at vide lidt mere om, hvad der virker inspirerende interviewede jeg enkelte superbrugere sidst på dagen. Det har jeg klippet sammen i en kort video75 . Selvom vi præsenterede flere metoder til at inddrage henholdsvis differentiering og kobling til praksis i undervisningen via aktiviteter i Moodle, bemærker jeg, at deltagerne især har taget én eller to metoder til sig, hvilket får mig til at reflektere over metodemangfoldigheden kontra den indholdsmæssige klarhed i dagens planlægning. Måske har vi i vores iver for at præsentere så mange variationer som muligt, ikke opnået en tilstrækkelig afbalancering76 mellem metodedybde og metodemangfoldighed og derved reduceret deltagernes mulighed for refleksion over de enkelte metoder. Ved at tage bedre hensyn til denne afbalancering på et kommende kursus for superbrugerne, og i stedet for at præsentere mange forskellige metoder hellere går i dybden med nogle enkelte, får deltagerne bedre mulighed for refleksion og jeg forventer derfor også, at de i højere grad vil føle sig inspirerede.

73 https://www.youtube.com/watch?v=02prpycT4ck 74 https://www.youtube.com/watch?v=tCfyeRRVZoc 75 https://youtu.be/BF0K0YVnmZs 76 (Meyer, 2010, s. 161-168)

5.3 Synlige kortsigtede resultater Efter superbrugerdagen skal de enkelte superbrugere afprøve det udarbejdede forløb i praksis med en klasse. Det er vigtigt, at vi får nogle hurtige resultater, som vi kan synliggøre i organisationen og i samme ombæring bruge til at fremhæve og skabe en interesse omkring superbrugernes arbejde. Det vil skabe tryghed blandt medarbejderne på afdelingerne at vide, at der er kompetente kolleger i nærheden, man kan få hjælp fra når man selv skal i gang.

Som nævnt tidligere, har jeg tilbudt alle superbrugerne at være til stede når de første gang underviser efter sit nye forløb opbygget i Moodle, og efterfølgende evaluere med eleverne og underviseren. Jeg vil bede eleverne besvare et spørgeskema77 med tre spørgsmål omhandlende deres læringsudbytte i forhold til især differentiering og transfer, samt en generel evaluering af systemet. Det tre spørgsmål omkring læringsudbyttet baserer sig på spørgsmål fra den generelle elevtilfredshedsundersøgelse for at have et udgangspunkt til sammenligning. Derudover vil jeg interviewe78 både underviser og udvalgte elever for at opnå mere kvalitativ input til evalueringen.

Elevernes evaluering vil jeg dele med deres underviser/superbrugeren, men jeg vil også lave korte refleksions- og dokumentationsbaserede videoer, der kan bruges til at synliggøre resultatet over for hele organisationen. Løbende vil jeg opbygge en samling evaluerings- og inspirationsfilm med både medarbejdere og elever på YouTube kanalen, som skal distribueres på Intranettet sammen med mere instruktive videoer til den tekniske del af systemet og til metoder til videndeling mellem lærere. Når jeg distribuerer en film på intranettet skal den stå i relation til et område af vores pædagogiske hjul for at understrege hvordan Moodle er et værktøj til at indfri vores fælles pædagogiske strategi.

På denne måde anvender jeg igen teorien om socialkonstruktionisme ved at skubbe nogle fortællinger i gang, på en multimodal måde gennem videoer af flere forskellige typologier79, der hver for sig har fokus på både formidling, produktion og dokumentation. Jeg kan se, at det skaber aktivitet på afdelingerne, da den seneste film har haft 34 afspilninger i ugen efter den er lagt på intranettet.

Ligeledes vil de kortsigtede resultater afrapporteres på hvert ledergruppemøde, således den styrende koalition fastholdes og styrkes.

77 Se Bilag 9 – Spørgeskema pilotprojekt elever 78 Se Bilag 10 – Spørgeramme pilotprojekt superbruger og elever 79 (Hackmann & Holmboe, 2014, s. 105-112)

6. Implementer og fasthold forandringen

Inden længe er vi kommet dertil, hvor forandringen skal stå sin virkelige prøve – nemlig det lange seje træk i hverdagen. Superbrugerne er snart klar til at rykke ud i afdelingerne og underviserne er modnet til at gå i gang med systemet via de indledende fortællinger.

6.1 Konsolidering Superbrugerne skal selv tage initiativ til at hjælpe sine kolleger i gang. For at sikre, det går så smidigt som muligt har de fået tilbud om at invitere mig med når de første gang skal undervise i systemet, men initiativet skal være deres, så det ikke er en top-down beslutning, men sker på afdelingens eget initiativ og med udgangspunkt i den troværdighed, superbrugeren har i egen afdeling. Superbrugerne kan bruge inspirationsforløbet, der blev lavet til deres egen første kursusdag, de kan bruge evalueringerne fra denne dag og erfaringer fra egen undervisning til at sammensætte et kursus, der passer til afdelingens behov, afbalanceret i forhold til metodedybde kontra -mangfoldighed.

Samtidig sætter vi rammerne for videndeling blandt superbrugerne ved, at alle informeres om hinandens undervisningsdage, er velkomne til at deltage og ved at invitere til jævnlige korte møder med erfaringsudveksling på dagsordenen.

Jeg er derfor glad for at opleve, at de første tre superbrugere allerede er gået sammen om at afholde åbne kursusdage i Moodle for alle uddannelser på en fælles adresse. De afholder fire dage med hver fire timers introduktion, oplæring og inspiration. Det er muligt for alle undervisere på adressen uanset uddannelsesretning, at melde sig på enten en enkelt dag eller flere dage, hvis man har brug for yderligere support. Dagene er d. 8., 9., 23. og 30. juni. Det er meget dejligt at se dette gode initiativ til samarbejde på tværs af uddannelser, og jeg ser det som et rigtig godt skridt i retningen af etableringen af en kultur, der understøtter professionelle læringsfællesskaber.

Derudover har jeg også etableret et samarbejde med tre andre erhvervsskoler80, der ligeledes er i etableringsfasen omkring Moodle. Samarbejdet omfatter en deling af hinandens undervisningsforløb, for på denne måde hurtigere at få opbygget en materialebank i Moodle. Det er min forventning, at underviserne lettere vil komme i gang med at bruge systemet, hvis de kan se, at det indeholder brugbare materialer, de kan bruge i sine egne forløb og dermed ikke skal starte fra bunden, men har mulighed for at bygge videre på andres. Og det er netop endnu et skridt i retningen af en forbedret ressourceudnyttelse. Risikoen er, i forhold til tidligere nævnt, at hvis en underviser er usikker på blot

80 CELF, Campus Bornholm og EUC Syd

at dele et undervisningsforløb med kolleger fra egen skole, så vil man sandsynligvis være panisk angst for at skulle dele med tre andre skoler, hvorfor det vil være et tilbud til den enkelte underviser om man vil dele sine forløb, men der vil altså være den fordel, at man så også får adgang til den udvidede materialebank.

6.2 Forankring i kulturen Den kulturelle forankring kommer til sidst i forandringsprocessen, for kultur er netop ikke noget, man kan manipulere med, og ændringen er først fuldført når medarbejderne over lang tid har anvendt systemet og har konstateret fordelene ved systemet81. Målene skal derfor i høj grad indfries før en forankring kan finde sted. Og vigtigst af alt; underviserne skal have konstrueret en virkelighed, hvor de oplever, at Moodle har bidraget til disse fordele.

Når dette sker, skal der skabes forhold, der giver Moodle vedvarende effekt ud over implementeringsperioden82. Vi skal altså sætte ind med aktiviteter, der er mere vedvarende og langsigtede i stedet for de nuværende midlertidige, projektorienterede aktiviteter. Der vil mere være tale om vedligehold frem for udvikling.

Det er vigtigt, at en underviser altid har let adgang til hjælp, såfremt han oplever udfordringer ved at bruge Moodle i hverdagen, hvorfor superbrugerne ikke kan undværes på lang sigt. Men jeg har en forventning om, at flere undervisere bliver dygtigere til at bruge systemet, så superbrugerens tidsforbrug vil minimeres, hvilket sker i takt med, at omkostningerne overgår til den respektive afdeling.

For at fastholde anvendelsen af Moodle vil jeg stadig bruge en del af min tid på at distribuere vejledninger, inspirere til at gå dybere i anvendelsen af Moodle og ellers være til rådighed for superbrugere eller afdelinger, der måtte have behov for det, ligesom de løbende erfamøder for superbrugere fortsat skal eksistere, dog med længere interval imellem dem. Men jeg forventer, at når opsætningen og implementeringen af Moodle er overgået til en forankringsfase, vil jeg også bruge mindre tid på Moodle. Men dette vil altså først ske efter lang tid og efter en måling konstaterer, at underviserne oplever målene i høj grad indfriet.

81 (Kotter, I spidsen for forandringer, 1997, s. 194-197) 82 (Henriksen, Buhl, Misfeldt, & Hanghøj, 2011)

7. Diskussion

Hele min opgave tager udgangspunkt i tesen om at digitalisering er af det gode og nødvendigt at implementere i skolen. Som Pædagogisk IT vejleder er jeg blindt redet med på digitaliseringsbølgen som blandt andet er skabt af undersøgelser om 21st Century Skills83 og Undervisningsministeriets ”Strategi for den Digitale Erhvervsskole”84. Derfor vil jeg her inden min konklusion lige træde et skridt tilbage og forholde mig mere kritisk i forhold til de digitale medier.

Det er korrekt, at der er store potentialer i digitaliseringen men Jesper Tække og Michael Paulsen85 taler også om ”Det store gab”, nemlig rummet mellem de store muligheder og de lige så store udfordringer som digitaliseringen medfører. Eleverne udfordres i den lette adgang til alverdens fristelser, der flytter fokus fra undervisningen, mens lærerne har svært ved at håndtere det og reagerer automatisk enten med ligegyldighed eller forbud over for de digitale medier. Det er på ingen måder en optimal situation, og mediernes potentiale i en undervisningssammenhæng udnyttes ikke. Når vi fra strategisk side vælger at implementere det digitale medie i undervisningen, lukker vi samtidig ned for den ene af lærerenes autoreaktioner, nemlig forbuddet og tilbage står de med ligegyldighed over for et stort antal elever, der anvender computeren uhensigtsmæssigt i en læringssituation. På denne måde bringer digitaliseringen elever og lærere i nogle ambivalente situationer, hvor der ikke i forvejen eksisterer normer for hvordan man skal agere. Tække og Paulsen kategoriserer disse som en ansvars-, en handlings- og en interaktionsambivalens.

Figur 4: Mediedidaktisk model for deltagelse og refleksivitet (Tække & Paulsen, 2016)

83 Se bl.a. (Bundsgaard, 2016) 84 (Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring, 2015) 85 (Tække & Paulsen, 2016)

Derfor er vi samtidig med implementeringen af Moodle også nødt til at give lærere og elever nogle andre reaktionsmuligheder, der kan føre til nye normer i forhold til digital dannelse86 .

Det betyder, at vi i stedet skal anspore til refleksivitet. Altså når ambivalente situationer

opstår, skal man som lærer bruge tid med eleverne på at reflektere over hvad, der gavner deres læring og sammen skabe normerne. Et eksempel er, at man kan lave forsøg med multitasking og opstille en undervisningssituation, hvor halvdelen af en klasse må spille computer mens den anden halvdel bruger det digitale medie fagligt. Ved efterfølgende at lade eleverne tage en test kan det give et godt udgangspunkt for sammen at reflektere over resultatet. På samme måde må læreren i forbindelse med inddragelse af digitale medier i undervisningen støtte eleverne til digital dannelse ved at stilladsere undervisningen og hjælpe med henholdsvis at finde og kvalificere information, vælge medie til at udtrykke sig hensigtsmæssigt, og til at deltage i kommunikation. Læreren er altså ikke længere den, der ved alt, men den, der ved, hvordan man finder brugbar information, kvalificerer den og kommunikerer den.

Samtidig har Tække og Paulsen i sit forskningsprojekt fundet frem til, at elever, der arbejder digitalt, også bliver dygtige ProdUsers – et begreb, der handler om, at man både agerer som producent og forbruger på én gang. Men det er ikke i alle tilfælde positivt, for i forsøgsklassen resulterede det i flere skjulte netværk, hvor opgaver blev delt og omskrevet, og hvor man aftalte hvem, der tog noter og hvem, der kunne slappe af i hvilke timer. Enkelte elever stod uden for disse netværk og reagerede med stor modstand mod videndeling og kollaborative opgaver, for de kunne se, hvordan andre i klassen lukrerede på deres arbejde. Det er en stor udfordring, som vi med stor sandsynlighed også vil komme til at opleve, hvorfor det er noget, læreren skal være opmærksom på, og igen inddrage i refleksionen og hele udviklingen af den digitale dannelse.

Figur 5: SME-modellen for digital dannelse (Tække & Paulsen, 2016)

86 (Tække & Paulsen, 2016) ”Digital dannelse forstår vi som den dannelse, der skal til for at kunne knytte hensigtsmæssig an til det sociale i det digitale mediemiljø. Individuelt skal det forstås, som den enkeltes evne og vilje til at bruge de digitale medier hensigtsmæssigt og med omtanke på egen hånd”

Så lige som der er enighed om, at der er store potentialer i at inddrage de digitale medier i undervisningen er der altså også store udfordringer og et behov for at understøtte en ny, hensigtsmæssig normdannelse, som ikke må negligeres.

8. Konklusion

På spørgsmålet omkring hvordan vi på Tradiums erhvervsuddannelser kan implementere Moodle således det både løfter kvaliteten af undervisningen og bidraget til bedre ressourceudnyttelse er jeg igennem mine undersøgelser kommet frem til dette:

Hver gang jeg introducerer Moodle, om det er for ledergruppen, superbrugerne eller undervisere, vil jeg indlede med at skitsere forandringens nødvendighed, nemlig de nye krav til elevernes opnåede kompetencer og til vores effektivitet og attraktivitet både fra oven via ministeriet, men også nedefra via elever fra en grundskole i udvikling. Med Moodle kan vi levere nytænkende undervisning og hjælpe de unge et vigtigt skridt videre i livet.

Alle uddannelsesledere og -chefer giver udtryk for et positivt indtryk af Moodle og står sammen om det fælles mål; at implementere det som et værktøj til at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse. Derfor vil alle uddannelsesområder også have en superbruger, således den styrende koalition består af både ledere og ekspertbrugere.

Visionen med Moodle er, at det skal være vores fælles lærings- og samarbejdsplatform, som skal understøtte vores allerede formulerede overordnede pædagogiske strategi, nemlig det pædagogiske hjul samt Tradiums mission ”fra dit ståsted til fremtiden”. Det er vigtigt at understrege, at Moodle skal være et værktøj til at hjælpe os i den allerede udstukne retning, så alle medarbejdere oplever, at der er en rød tråd.

Jeg vil sørge for at visionen og historien om Moodle kommunikeres via flere forskellige medier i organisationen, og at der løbende kommer nyt om platformen, så der bliver talt om systemet blandt medarbejderne på de forskellige uddannelser, og så jeg kan være med til at sætte dagsordenen for hvad, der bliver fortalt om systemet. På denne måde skabes medarbejdernes opfattelse af Moodle via en social konstruktion gennem fortællingerne.

I forhold til medarbejdernes handlingskompetence har jeg forsøgt at identificere potentielle udfordringer og imødekomme disse, så medarbejderne får en reel mulighed for at handle som vi ønsker det, nemlig anvende Moodle til at løfte kvaliteten af sin undervisning og til en optimeret

ressourceudnyttelse. Der er fra central side afsat ressourcer til superbrugerne, så de enkelte uddannelser tilskyndes til at komme hurtigt i gang med at bruge systemet og så underviserne kan føle sig trygge i og med, at der er kompetente lokale superbrugere. I forhold til optimeringen af ressourceudnyttelsen vil det være en længerevarende proces at skabe professionelle læringsfællesskaber. Det kræver en løbende kulturændring, som faciliteres gennem sociale konstruktioner, der skabes på baggrund af dialog og synliggørelse af de gode erfaringer hermed.

Underviserne og især superbrugerne tager godt imod Moodle og ser systemet som et værktøj til at nå målene, men der er stadig behov for støtte og viden som blandt andet understøttes af små instruktionsvideoer på en ny YouTube kanal. Jeg vil i den videre implementering være opmærksom på at kommende kurser får en tilstrækkelig afbalancering mellem metodedybde og metodemangfoldighed for at sikre deltagernes mulighed for refleksion.

Evalueringerne af superbrugernes første undervisningsforløb via Moodle vil blive dokumenteret og evalueret kvantitativt og kvalitativt således resultaterne kan anvendes til at synliggøre de første kortsigtede resultater både over for medarbejderne og ledelsen, og på en måde, så vi både kan bruge det til at benchmarke i forhold til tidligere elevtilfredshedsundersøgelser, men også så vi får brugbar viden om årsagerne til tallene. Det er vigtigt, at der løbende er nyt om Moodle både med fokus på formidling, produktion og dokumentation, så systemet ikke bliver glemt og så fortællingerne summer i organisationen. Nyhederne om Moodle knyttes op på de forskellige områder fra Det Pædagogiske Hjul for at understrege at forandringen er et led i den samme retning, som vi allerede er på vej i.

Organisationen er nu modnet til at superbrugerne kan hjælpe sine kolleger i gang med anvendelsen af Moodle, og her er det igen vigtigt, at der ikke blot er fokus på at styrke undervisernes tekniske færdigheder, men også at inspirere til en forbedret kvalitet i undervisningen og øget ressourceanvendelse. Superbrugerne opfordres derfor til at anvende inspirationsforløbet og til at erfaringsudveksle med hinanden, og det er positivt at se, at de har taget det til sig ved at gå sammen på tværs af uddannelser og arrangere kurser sammen. Jeg skubber også til muligheden for videndeling ved at samarbejde med tre andre erhvervsskoler om at dele undervisningsmaterialer i Moodle.

Først efter lang tids brug af Moodle og kun ved en synliggørelse af Moodles bidrag til at løfte kvaliteten af undervisningen og til forbedret ressourceudnyttelse kan vi tale om at systemet er forankret i kulturen, og aktiviteterne vil herefter have karakter af vedligehold frem for udvikling. Så selvom vi kan mindske tidsforbruget på aktiviteter omkring Moodle både hos superbrugerne og mig selv, så skal der stadig være behov for vedligeholdende aktiviteter.

Det er vigtigt ikke at blive forblændet af digitaliseringens potentialer, men også være opmærksom på det store gab, der ligger mellem potentialet og udfordringerne. Her er et rum, alle lærere må bidrage til at udfylde ved at skabe refleksion og understøtte digital dannelse i forhold til at danne normer for en hensigtsmæssig anvendelse af de digitale medier.

Jeg vil derfor konkludere, at de adspurgte undervisere og superbrugere i høj grad mener, at Moodle rummer potentialet til at understøtte både et løft af kvaliteten af undervisningen og en forbedret ressourceudnyttelse. Det kræver at den styrende koalition står sammen og understøtter implementeringen samtidig med at erfaringer og inspiration løbende udbredes. Først og fremmest vil vi kunne se forbedringerne i forhold til et kvalitetsløft af undervisningen, mens den forbedrede ressourceudnyttelse vil tage længere tid da det kræver en kulturændring for underviserne at etablere professionelle læringsfællesskaber, men vi kan allerede se spor i den rigtige retning igennem superbrugernes samarbejde. Det er vigtigt at fastholde aktivitetsniveauet med de løbende synliggørelse af resultater for at understøtte fortællingerne om Moodle, ind til begge mål opleves som en virkelighed skabt gennem Moodle.

9. Litteraturliste

Albrechtsen, T. R. (2013). Professionelle Læringsfællesskaber - teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo A/S.

Ananiadou, K. (7. december 2009). Centre for Educational Research and Innovation - CERI. Hentet fra OECD: https://www.google.com/url?q=http://www.oecd.org/edu/ceri/44254873.ppt&sa=U&ved=0ahUKE wi06pTCn_rLAhULKywKHY-vCiUQFggHMAE&client=internal-udscse&usg=AFQjCNH1LEtNkzRkdBvmoyUi0Pa6svHOUg

Bay, M. (2009). Homo Conexus. København: Gyldendal Business.

Bundsgaard, J. (8. april 2016). Udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Hentet fra Danmarks Evalueringsinstitut: https://www.eva.dk/projekter/2016/it-didaktisk-og-innovativundervisning/videoer/fokus-pa-det-21.-arhundredes-kompetencer-erfaringer-frademonstrationsskoleforsogene

Danmarks Evalueringsinstitut. (2014). Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne.

Dohn, N. B., & Hansen, J. (2016). Didaktik, design og digitalisering. Viborg: Samfundslitteratur.

eVidenCenter. (15. 5 2016). Samarbejdsform: Kollaborativ. Hentet fra eDidaktisk Overvejelsesmodel: http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Pages/Page_423/Page_423.html

Gynther, K., Kjærgaard, T., Slot, M. F., & Sørensen, B. H. (juli 2012). It og nye medier i læreruddannelsen. Hentet fra Læremiddel.dk: http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/It-og-nye-medier-il%C3%A6reruddannelsen.pdf

Hackmann, R., & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning - mere end bare video. København: Praxis - Nyt Teknisk Forlag.

Hammerlin, Y., & Larsen, E. (1997). Menneskesyn - i teorier om mennesket. Aarhus: Klim.

Hansen, J. (2010). Læremiddellandskabet - fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag.

Haslebo, G. (2012). Relationer i organisationer. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag.

Hattie, J. (2013). Synlig Læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Hattie, J., & Yates, G. (2014). Synlig læring og læringens anatomi. Frederikshavn: Dafolo.

Henriksen, T. D., Buhl, M., Misfeldt, M., & Hanghøj, T. (2011). Har projekter et liv efter deadline? Cursiv, nr. 8, 83-102.

Hermansen, M., Løw, O., & Petersen, V. (2013). Kommunikation og samarbejde. København: Akademisk samarbejde.

Illeris, K. (2012). Kompetence: Hvad - Hvorfor - Hvordan? Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Iversen, O. S. (15. marts 2016). Hvordan støtter vi op om den næste generation af kreative digitale tænkere? Hentet fra ENGAGINGEXPERIENCE.dk: http://engagingexperience.dk/laer.pdf

Juul, I. (2006). Kompetencebegrebet anskuet ud fra et erhvervspædagogisk perspektiv. Cursiv nr. 1, s. 7-26.

Kotter, J. P. (1997). I spidsen for forandringer. København K: Peter Asschenfeldts nye Forlag.

Kotter, J. P. (2008). Haster! Fornemmelse for forandring. København: Gyldendal Business.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView. København: Hans Reitzels Forlag.

Launsø, L., Olsen, L., & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Laursen, N. (2015). Vejen mod en dynamisk model for forandringer i offentlige digitaliseringsprojekter.

Laursen, P. F. (2006). Kompetence og curriculum. Cursiv nr. 1, s. 5-6.

Meyer, H. (2010). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. (22. september 2014). Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser nr. 1010.

Tradium. (2015). Overordnede skolestrategier for Tradium 2015-2018. Randers: Tradium.

Tække, J., & Paulsen, M. (25. maj 2016). Socio Media Education Experiment. Hentet fra Socio Media Education Experiment: http://www.smee.dk/

Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring. (2015). Strategi for den digitale erhvervsuddannelse. København: Undervisningsministeriet.

Aarkrog, V. (2012). Fra teori til praksis - undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard.

10. Bilag 1 –Praxis analyse set i forholdtil betydningen af skolens støtte

11. Bilag 2 – Resultat af brainstorm fra ledergruppeseminar d. 26. april 2016

Figur 6: Hvad forventer du at få ud af et LMS? (Først på seminaret)

Figur 7: Hvad kan du nu se, du kan få ud af Moodle? (Sidst på seminaret)

12. Bilag 3 – Nyhed på intranet.tradium.dk 4. maj 2016

13. Bilag 4 – Kopi af avisartikler, Randers Amtsavis 6. maj 2016

14. Bilag 5 – Evaluering af Moodle, kompetenceløft af medarbejdere, 2. maj 2016

15. Bilag 6 – Invitation Superbrugerdag, 13. maj 2016

16. Bilag 7 – Superbrugerkommissorie

Superbrugernes funktion

Superbrugergruppens ansvarsområde dækker alle former for brugerinvolvering.

Organiseringen med superbrugere på alle afdelinger skal sikre, at den lokale pædagogik står stærkt i anvendelsen af systemet. Desuden sikres, at der er konstant adgang til den fornødne it-tekniske viden på brugerniveau. Superbrugernes rolle er central i forhold til anvendelsen af Moodle, idet de får et udvidet kendskab til anvendelsesmulighederne af systemet.

Nedenfor følger arbejdsopgaver for superbrugeren af LMS-systemet Moodle.

 Deltage i kurser udbudt af pædagogisk IT udvalg  Løbende holde sig ajour i Moodles funktioner  Introduktion og support af Moodle til kollegaer  Udvikle brugen af Moodle på den lokale uddannelse  Oprette brugere/kurser, der ikke indgår i Praxis-integrationen  Tilskynde til oprettelse af spørgsmålsbank og videndeling  Opdatere skabeloner til afdelingen  Overordnet beskrive og sikre kvaliteten i læringsforløbene  Indsamle viden om udfordringer og best practice lokalt og formidle det  Referere eventuelle uhensigtsmæssigheder

Økonomi

Der finansieres op til 1500 amt frem til udgangen af 2016 til superbrugere som tildeles de respektive chefområder (se nedenstående) fordelt efter antallet af undervisere. Afholdte timer registres i Lectio/Uddata+ med bemærkningen ”LMS”.

ANI / KI: op til 110 amt afhængig af registreret forbrug DWM / RB: op til 300 amt afhængig af registreret forbrug BO / BL40: op til 400 amt afhængig af registreret forbrug CBN / VA26: op til 300 amt afhængig af registreret forbrug LJU / MV: op til 170 amt afhængig af registreret forbrug HGU / BL39: op til 70 amt afhængig af registreret forbrug HTX: op til 150 amt afhængig af registreret forbrug

(Timeforbrug for hele perioden indberettes til OK via SDBF på blanketten lærerudlån primo januar 2016)

Kommissoriet revideres december 2016

17. Bilag 8 – Evaluering Superbrugerdagen 13. maj 2016

18. Bilag 9 – Spørgeskema pilotprojekt elever

Spørgsmål 1: ”Jeg bliver udfordret i undervisningen via dette undervisningsforløb” sammenlignes med spørgsmålet ”Jeg bliver udfordret i undervisningen” fra ETU

Spørgsmål 2: ”Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i dette undervisningsforløb” sammenlignes med spørgsmålet ”Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i skolen” fra ETU

Spørgsmål 3: ”Jeg har større indflydelse på min egen læring på denne platform” sammenlignes med spørgsmålet ”Vi har indflydelse på undervisningen” fra ETU

19. Bilag 10 – Spørgeramme pilotprojekt superbruger og elever

Spørgeramme superbruger:

Hvordan havde du tænkt differentiering ind i dit forløb?

Hvordan havde du tænkt kobling til praksis/erhvervet ind i dit forløb?

Hvilke fordele oplever du generelt ved at bruge forløbene?

- Især i forhold til differentiering? - Særligt i forhold til kobling til praksis/erhvervet

Hvilke udfordringer oplever du generelt ved at bruge forløbene?

Hvad mener du om grundtanken omkring at det samme grundlæggende undervisningsforløb skal kunne bruges på flere klasser – af samme lærer? – af andre lærere? Hvilke fordele giver det? Hvilke udfordringer giver det?

Har du idéer til hvordan man kan understøtte videndelingen og erfaringsudvekslingen mellem kolleger?

Spørgeramme elever:

Jeres lærer har nu afprøvet en ny læringsplatform, som vi er ved at udvikle til hele Tradium sammen med jer. Vi er i den allerførste fase af udviklingen og derfor ville jeg rigtig gerne høre jeres oplevelse af platformen. Det er vigtigt, at I bare siger jeres ærlige holdning, for vi kan bruge både positive og negative erfaringer i den videre udvikling.

Hvilke fordele oplever I ved platformen?

Hvilke udfordringer oplever I ved platformen?

Føler I, at I bliver tilpas fagligt udfordrede via undervisningsforløbet – dvs. er der både noget, der hjælper jer, hvis I har svært ved stoffet og noget, der kan give jer lidt ekstra, hvis I gerne vil vide endnu mere om stoffet? Forklar hvordan

Føler I, at I kan se meningen med det, I laver i undervisningen? Dvs. kan I se hvad I skal bruge det til i et kommende arbejde? Forklar hvordan

Ville du gerne have at en større del af undervisningen var bygget op på samme platform? Forklar hvorfor?

Har du andre kommentarer, idéer, ris eller ros til platformen og de enkelte undervisningsforløb