5.3.2 Trivsel i de nationale trivselsundersøgelser

stedet for, at hvis undervisningen sigter mod også at udvikle elevernes sociale kompetencer, kan det være helt andre kvaliteter end dem i disse forskeres oversigter, der fremmer resultaterne60 . Desuden har det vist sig, at det er selve lærerens undervisning og relationen til eleverne, der primært er afgørende for læringen, mens f.eks. lærerens intelligens eller personlighed, eller undervisningsformen eller metoden ingen effekt har.

5.3.2 Trivsel i de nationale trivselsundersøgelser Som tidligere nævnt indgår skolernes ETU som kvalitetsindikator på opfyldelsen af mål 4 i reformen. Den nye spørgeramme, er for første gang blevet anvendt i 2015, efter at en ekspertgruppe beståede af forskere og ledere fra Teknologisk Institut, EVA, KU, SFI og KORA kom med en række anbefalinger efter dialog med ESB61 og leverandører og skoler mv.62 Ud over de obligatoriske spørgsmål har skolerne kunnet supplere med en række valgfrie moduler og spørgsmål af relevans for den enkelte skole, som der ikke gås nærmere ind i her.

Resultatet af de 153 elevers svar i ETU 2015 for Dalum Landbrugsskole ses i Figur 8. Modellen forklarer trivselsbegrebet vha. 6 ”indsatsområder”, som bunder i en række spørgsmål/svar fra eleverne (ses også på figuren). ETU’en er ikke vedlagt i bilaget pga. omfang, men nogle resultater bringes i udsnit 63 .

I benchmarking af Dalum Landbrugsskole mod de øvrige erhvervsskoler, ligger skolen nr. 2, med en score på 90 af 100 mulige, og som nr. 1 af de skoler, der udbyder Indgangen ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” (Bilag 2). Gennemsnittet for EUD ligger på 84. Trivslen må derfor på baggrund af ETU’en vurderes at være høj. Generelt har landbrugsskoler ligget i toppen af ETU-målingerne både i årene før og i 2015 og indtager her 4 af de 6 første pladser64 .

Skolerne benytter bl.a. deres ETU til at markedsføre sig med, og resultaterne indgår også i handlingsplaner og målopfølgning over for Ministeriet, og resultaterne kan i sidste ende kan få påvirkning på f.eks. en udbudsansøgning. Men der bør rettes nogen kritik af modellen, som på nogle punkter umiddelbart virker misvisende. Når man f.eks. ser på skolernes placering i forhold til hinanden – og det samlede resultat af ”trivsel”, er rangeringen alene bestemt ud fra de 3 spørgsmål (Figur 8)65:

 ”Jeg trives på skolen”  ”Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater”  ”Du er glad for at gå i skole”

Dette er åbenlyst et meget spinkelt grundlag at måle trivsel ud fra, henset til den megen litteratur på området og begrebets kompleksitet, hvor trivsel, som tidligere nævnt, et sammensat og individuelt oplevet begreb, som hvert individ oplever forskelligt. Endvidere er spørgsmålene sprogligt forskelligt formuleret med hhv. ”jeg” og ”du”, hvilket måske kan forvirre eleven og giver indtryk af et ikke helt gennemarbejdet materiale.

60 Laursen (2006,s.1-5) 61 Netværk for evaluering, samarbejde, netværk 62 UVM (2015b,s.3) 63 Rapporten kan fremsendes på opfordring 64 Ennova (2016). ETU (38 skoler og 25.170 svar, ekskl. SOSU) 65 Bekræftet af konsulent hos Ennova

Figur 8 Ennovas bud på model til forklaring af Elevtrivsel. Modellen er alene baseret på spørgsmål i EUD-grundspørgerammen. Det er ikke alle spørgsmål, der indgår i modellen, men dem, der bedst forklarer Elevtrivslen. Modellen består af 6 ”indsatsområder”, der påvirker elevernes trivsel på skolen. Elevtrivslen er resultatet, mens indsatsområderne er værktøjer, som skolen kan bruge til at fastholde eller højne trivslen. De 4 første områder, Mål & feedback osv. refererer alle til Underviseren, mens procentsatserne ud for de enkelte indsatsområder angiver, hvor stor en betydning det enkelte indsatsområde har i forklaringen af Elevtrivsel1 .

Ud fra trivselsmodellen ovenfor, ses det at især underviserne (48%), har stor betydning for at forklare elevernes trivsel, hvilket også bekræftes i teorien, mens de fysiske rammer (28%) og praktik (24%) vægter ca. det samme. Underviserens evne til at have ”respekt og ansvar” og ”pædagogik og didaktik” er de vigtigste kompetencer for underviseren.

Dykker man mere ned i undersøgelsen er det der scorer højt, ”lærerne respekterer mig” og ”lærerne giver mig ansvar”, ligesom ”lærerne giver mig faglig hjælp, når jeg har brug for det”, mens ”lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats” scorer lavere.

Figur 9 vurderingen af de specifikke spørgsmål under Forberedelse samt Respekt og ansvar og under Pædagogik og didaktik samt Mål og feedback for Dalum Landbrugsskole, landsgennemsnit og bedste skole.

Undersøgelsen viser at underviserne er den primære drivkraft bag elevtrivslen og indikerer at de er gode på de bløde værdier, men mindre gode på mål og feedback. Der kan igen knyttes en del kritik af modellen. Modellen forholder sig f.eks. kun til de spørgsmål, der er spurgt til, og kan ikke forklare, hvilken effekt elevernes grundforudsætninger har.

Desuden virker modellen mangelfuld, når den som i figur 10 nedenfor sammenholdes med f.eks. teorierne af Meyer om god undervisning. I figuren er spørgsmålene i modellen for elevtrivsel koblet til Meyers 10 kendetegn og Hiim og Hippes relationsmodel, for at afdække om modellen stemmer overens med teorierne for trivsel, som god undervisning er en del af. Meyers kendetegn for god undervisning omkring: ”en betydelig mængde ægte læretid”, ”metodemangfoldighed” og ”intelligent træning” indeholdes, som det ses, slet ikke i spørgerammen.