5.2.2 Valg og elevprofiler på Dalum Landbrugsskole

5.2.2 Valg og elevprofiler på Dalum Landbrugsskole Eleverne på erhvervsskolerne kommer med forskellige personlige forudsætninger, såvel som forskellige faglige forudsætninger. Generelt har både elevernes kulturelle baggrund, psykologiske, sociologiske og biologiske forudsætninger betydning for både valg af uddannelse, elevers tilgang, motivation, læring mv.36 Mens alder har betydning for kognitive og fysiologiske færdigheder, vil eleverne også ud fra fx deres opvækst, økonomi, opdragelse, opbakning fra hjemmet, socialgruppetilhørsforhold mv. have forskellige deltagerforudsætninger.

I modulopgaven: ”Deltagerne på landbrugsuddannelsen. Om valg, elevprofiler og læring”, undersøgte jeg, om der var forskel på baggrunde og elevprofiler på de unge, vi modtager på landbrugsuddannelserne, sammenlignet med elever på de øvrige EUD uddannelser37. Opgaven tog som nævnt afsæt i et komparativt studie mellem Dalum Landbrugsskoles grundforløbselever og en undersøgelse udført af CEFU i 2011 blandt 7.000 elever på grundforløbene inden for de 4 indgange: Bygge & anlæg, Mad til mennesker, Det merkantile grundforløb og Medieproduktion38 .

Den konkrete undersøgelse, baseret på kvantitative primære data fra 56 elever viste, at landbrugseleverne i gennemsnit var 17,4 år, når de startede på grundforløbet og at der var overvægt at drenge på uddannelsen (59%). Der var dermed flere drenge på landbrugsuddannelsen end på linjerne Mad til mennesker og Merkantil. Når landbrugseleverne senere vælger at komme på hovedforløbene og sidst lederuddannelserne falder andelen af piger til kun 11%39 .

I forhold til landbrugselevernes baggrund kommer hele 70% af eleverne enten fra et landbrug i drift eller fra et hus på landet (Figur 2). Der er således en overvægt at elever fra landet, mens kun 30% kommer fra byerne. De senere år er andel af ”by-børn” på landbrugsskolerne dog steget, ligesom andele af piger på uddannelsen.

Figur 2 Landbrugselevers baggrund blandt 56 adspurgte grundforløbselever på Dalum Landbrugsskoles grundforløb i 2015. Kilde: Riis, N (2015).

I den kvalitative del af undersøgelsen, svarede størstedelen af eleverne, at landbrugsuddannelsen var et helt bevidst valg og at det altid havde været deres drøm, at blive selvstændig og drive deres eget landbrug.

For både de øvrige EUD elever og landbrugseleverne, har forældrene den største indflydelse på valget af uddannelsen. Dog betyder vejledere en større rolle for øvrige EUD elever, mens tidligere arbejdsgivere betyder noget for landbrugseleverne. Eleverne på landbrugsuddannelserne ser dermed ud til at ”nedarve” forældrenes identitetsforståelse og valg af erhverv. En del landbrugselever nævner desuden at, det at have haft fritidsjob på en nabogård ofte også har betydning for valget af uddannelse. Der kunne påvises den tendens, at landbrugseleverne generelt er noget mere afklaret i forhold til deres valg af uddannelse og ikke vælger en erhvervsuddannelse ”i mangel af bedre”, som de øvrige EUD elever40 .

36 Jørgensen (2014) 37 Riis (2015) 38 Brown et al. (2011,s.18ff) 39 Opgørelse af klasselister, Dalum Landbrugsskole 2016 40 Illeris et al (2009,s.94)

Hele 75% af landbrugseleverne havde bevidst valgt uddannelsen, mens det tilsvarende kun gjorde sig gældende for 59% af de øvrige EUD elever. Det tyder derfor på, at det at vælge landbrugsuddannelsen er et mere bevidst valg fra de unges side og at eleverne er mere afklaret. Samtidig kan landbrugseleverne måske siges, at have en højere grad af ”selvværd” og være mere målrettet, idet 80% vægter, at beskæftige sig med det ”de er bedst til” bagefter.

Figur 3 Hvilken betydning havde valget af landbrugsuddannelsen for 56 adspurgte grundforløbselever på Dalum Landbrugsskole. Kilde: Riis, N (2015).

Figur 4 Hvilken betydning havde valget af landbrugsuddannelsen for 56 adspurgte grundforløbselever på Dalum Landbrugsskole. Riis, N (2015).

Den faglige passion synes at være meget vigtig for eleverne på Dalum landbrugsskole. Det der generelt motiverer elever på erhvervsskoler, er at de kan bruge det, de lærer til deres fremtidige job og tilværelse. Deres bedste fag er klart de fag-faglige fag, samt ude-fagene (Figur 5). Eleverne ved generelt hvad de vil og kan komme i gang med det faglige fra første dag, i stedet for at vakle i deres valg. I dagligdagen på en monoskole som denne, omgiver de sig både i hverdagen og om aftenen kun med andre elever, som har samme interesse.

Figur 5 Hvilke fag foretrækker 56 adspurgte grundforløbselever på Dalum Landbrugsskoler. Riis, N (2015).