1.5 Definitioner

1.5 Definitioner

Problemformuleringen indeholder tre centrale begreber, som ligger til grund for opgaven: trivsel, skolemiljø og god undervisning. I det følgende afsnit, definerer jeg begreberne, ligesom jeg under afsnit 2. Teori, beskriver, hvilke teorier, der er brugt til at definere god undervisning.

Trivsel Det har ikke været muligt ved henvendelse til konsulenter i hverken Ministeriet, ESB-netværket10 eller Ennova, at få en præcis og entydig definition af begrebet ”trivsel”, der ligger til grund for mål 4 i Erhvervsskolereformen, samt for de nationale elevtrivselsmålinger.

Ifølge Gyldendals Den store danske er ”trivsel”: ”udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet”11 .

Der er mange syn på, hvad ordet ”trivsel” er. DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) beskriver f.eks., at trivsel kan anskues ud fra et tredimensionelt perspektiv; herunder ud fra, 1) psykisk og fysisk velbefindende, 2) faglige og personlige kompetencer og 3) oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne. Desuden at trivsel ”er et resultat af et sundt fysisk, psykisk og æstetisk miljø og afhænger i høj grad af, at nogle grundlæggende vilkår omkring eleven og den studerende er i orden. Disse vilkår relaterer sig til den personlige, den psykosociale og den kulturelle trivsel, men også til den fysiske og æstetiske trivsel”12 .

Trivsel er således et multifacetteret begreb, som kan defineres på mange måder og ikke nemt at få fat om, da det anvendes forskelligt og dækker over mange elementer. Både noget personligt, en subjektiv oplevelse af tilfredshed, samt noget, der har med samspillet med omgivelserne at gøre. Dvs. hvordan personen lykkedes med de nære og fjerne relationer. Trivsel betyder også, at en person har evne og beredskab til gennem handling, at møde og håndtere hverdagens udfordringer. Dvs. trivsel handler ikke kun om individets genetiske/fysiologiske forudsætninger, men også om evnen til at reflektere over sig selv i verden og troen på, at man kan handle efter det, hvilket kræver positive handleerfaringer, hvilket bl.a. kan opnås gennem gode rammebetingelser og gode psykosociale processer13 .

I nærværende opgave analyseres og diskuteres en række af de forhold, som anses for at have betydning for elevers oplevelse af trivsel. Opgaven vil koncentrere sig om (Figur 1 - de lyseblå ringe): 1) elevens trivsel og hvordan den måles, 2) god undervisning og teorierne her for og 3) skolemiljøet, med de faktorer, der vedrører det faglige, fysiske, æstetiske, psykiske og sociale i klassen og for den enkelte, samt de faktorer, der også berører det uden om timerne (se endvidere definition nedenfor). Desuden ses der også her på, hvorledes trivsel indgår i skolens værdier og pædagogiske- og didaktiske grundlag. Yderst i figuren ses de overordnede rammer, dvs. i dette tilfælde Erhvervsskolereformen og de overordnede politiske rammer Ministeriet har udstukket til skolerne, bl.a. i form af krav om obligatoriske trivselsmålinger.

10 ESB-netværket er en sammenslutning af uddannelsesinstitutioner, som arbejder med måling og udvikling af kvalitet i uddannelser. De har desuden medvirket i udviklingen af den obligatoriske nationale spørgeramme for elevtrivsel. 11 Gyldendal (2016) 12 DCUM (2016a) 13 Holvad (2010,s.9-16)

Figur 1 Forhold af betydning for elevers oplevelse af trivsel. Kilde: Riis, N. mod e. Regiontrivsel.dk

Undervisnings, Skole, og Læringsmiljø Begreberne undervisningsmiljø, skolemiljø og læringsmiljø benyttes ofte i flæng i litteraturen. I opgaven er det valgt at benytte definitionerne og forståelsen fra DCUM, hvor;

Undervisningsmiljø: indeholder såvel de faktorer, der vedrører det faglige, fysiske, æstetiske, psykiske og sociale i klassen og for den enkelte, samt de faktorer, der også berører det uden om timerne – dvs. det fysiske, æstetiske og sociale på skolen uden for klassen. Undervisningsmiljø har hjemlet i en selvstændig lovgivning14 .

Skolemiljø: benyttes i nærværende opgave, som omfattende de samme faktorer som under undervisningsmiljø. Ordet benyttes normalt som et andet ord for undervisningsmiljø og benyttes især af erhvervsskoler. Dog er begrebet ikke så omfattende, ligesom ordet ikke har hjemlet i en selvstændig lovgivning. Det er skolen selv, der afgør, hvad et godt skolemiljø omfatter15 .

Læringsmiljø: en del af undervisningsmiljøet, hvor læringen er det centrale. Undervisningen skal dog gerne lede til læring hos den enkelte elev eller studerende, og læring foregår antageligt i særligt indrettede og pædagogiske tilrettelagte rammer, der strukturerer undervisningen16 .