5.3.3 Menneskesyn i skolens værdier, ordensregler og pædagogisk og didaktiske grundlag

Figur 10: Sammenligning af Meyers 10 kendetegn for god undervisning med Ennovas trivselsmodel. Yderst: ETU modellens obligatoriske spørgsmål, som ifølge Ennova modellen kan forklare elevtrivsel ved hjælp af 6 såkaldte "indsatsområder": Mål & feedback, Pædagogik, Respekt & ansvar, Forberedelse, Fysiske rammer og Praktik. Inderst: koblingen til Meyers 10 kendetegn for god undervisning. Som det fremgår indgår der i ETU målingen ingen spørgsmål, der dækker kentegn nr. 2,6 og 8.

5.3.3 Menneskesyn i skolens værdier, ordensregler og pædagogisk og didaktiske grundlag Som defineret er et godt undervisningsmiljø, både afhængigt at det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø, som spiller sammen og påvirker hinanden. Som DCUM også beskriver: ”At tilrettelægge et godt undervisningsmiljø i en skole eller på en uddannelsesinstitution handler således om værdier, holdninger, læringssyn, organisering, prioriteringer og syn på rolle- og kompetencefordeling mellem fx skolens personale og brugere (elever, studerende, forældre mv.)…” 66 Således har skolens værdier, holdninger og syn også betydning for undervisningsmiljøet og dermed trivslen, hvorfor det er interessant at dykke ned i, hvilke bagvedliggende værdier og syn, der ligger i Dalum Landbrugsskoles værdier, ordensregler og pædagogiske og didaktiske grundlag. Prioritering af elevernes trivsel bør så at sige være tydelige i lærernes og ledernes holdninger og handlinger, så det så at sige ”ligger i væggene”, at der er interesse for trivsel. Hvad er værdierne? Og hvordan bliver de omsat i praksis?

Når man ser på Dalum Landbrugsskoles værdigrundlag udspringer det af det Grundvig-Koldske ”at lære at lære” og skolens motto er ”aldrig færdig, men altid på vej”. De Grundtvig-Koldske tanker byggede oprindeligt på begreber som: almendannelse, mundtlighed, det myndige menneske, et forpligtigende fællesskab, frihed til forskellighed, først oplive så oplyse og levende vekselvirkning67

Dalum Landbrugsskoles værdier og pædagogiske og didaktiske grundlag fremgår af bilag 3 og 4, herunder bragt i uddrag. En analyse af dem afslører, at ikke alle udsagn er lige tydeligt eller skarpt formuleret og kan efterlade læseren og brugeren med en tvivl om hensigten.

Af værdierne kan man blandt andet læse (bilag 3): ”Vi opfatter hinanden som unikke personer og sætter det enkelte menneske i centrum” ”Vi har respekt for hinanden og alle er lige betydningsfulde”

Og af det pædagogiske og didaktiske grundlag fremgår endvidere ( Bilag 4): ”Vi sætter den enkelt elev i centrum og udviser gensidig respekt”.. ”Gennem differentieret undervisning tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger..”

Og i den Grundvig-Koldske ånd vedrørende det forpligtigende fællesskab står der endvidere at: .. ”I klassefællesskabet udarbejdes rammer, der skal sikre plads og udviklingsrum til den enkelte. Denne udvikling skabes gennem tydelig klasseledelse, hvor læreren stiller krav til eleverne, men også giver dem medansvar til fællesskabets bedste”….

Om skolens kostskolemiljø står der: ”Langt de fleste elever bor på skolen. Kostskolemiljøet får derved stor betydning for elevens trivsel.

Idrætsforening, et aktivt elevråd og en elevstyret café drevet efter andelsprincippet, skaber et attraktivt studiemiljø. Lektiecafe med lærerbemanding i trygge omgivelser sikrer en individuel faglig sparring, efter behov. Også her inddrages skolens fysiske læringsmiljø med henblik på at understøtte elevernes fællesskab fagligt og socialt”

Af skolens værdier og pædagogiske og didaktiske grundlag fremgår, at skolen ønsker at blive opfattet som overvejende humanistiske/hermeneutiske68. I humanismen søges nemlig det særlige ved hvert enkelt individ, verden fortolkes subjektivt ud fra menneskelige handlinger og der er dialog mellem samfund og mennesket, som har bevidste hensigter og en fri vilje. Ovenstående værdier går også i tråd med de Grundvig-Koldske tanker om at sætte mennesket i centrum, udfoldelse, fællesskab og demokratisk dannelse. Rammerne er humanistiske, med elevinddragelse i egen læring, differentiering, osv.

I andre af skolens værdier trækker synet dog i en mere modsat og positivistisk retning, som når der i værdierne også står at: ”Vi stiller synlige krav og forventninger – over middel og er konsekvente” ”Vi konkurrerer på markedsvilkår og indtager forretningsholdninger”

; samt i skolens ordensregler vedrørende fravær69: ”Alt ulovligt fravær vil blive registreret i skolens elevregistreringssystem. 1. Hvis du har for meget ulovligt fravær - udsteder skolen en skriftlig advarsel 2. Hvis det ulovlige fravær herefter fortsætter - så betyder det bortvisning fra undervisningen 3. Hvis du har for meget fravær, kan du pålægges at udarbejde eksamensprojekt alene”

Heri indgår et mere positivistisk og kvantitativt syn, idet skolen her ytre, at vil være ”over middel” og konkurrere på ”markedsvilkår” og ”indtager forretningsholdninger”, hvilket normalt drejer sig om noget målbart/kvantificerbart. Hvad angår fraværsregistreringen er dette i modsætning til skolens humanistiske syn og lægger ikke op til vurdering, men fakta og tal og evidensbaseret undervisning70 . De humanistiske værdier, som skolen ellers beskriver, står her i modsætning til dels de naturvidenskabelige og økonomiske fag og discipliner eleverne lærer sammen med bekendtgørelsens rammer, som beskriver, at der skal føres fravær, gives karakterer mv., som alle er positivistiske træk.

Vedrørende alkohol og stoffer er synet mere modsætningsfyldt: ”Der må ikke findes eller indtages nogen form for euforiserende stoffer på skolens område. Dette medfører bortvisning uden forudgående advarsel”