Figur 10: Sammenligning af Meyers 10 kendetegn for god undervisning med Ennovas trivselsmodel. Yderst: ETU modellens obligatoriske spørgsmål, som ifølge Ennova modellen kan forklare elevtrivsel ved hjælp af 6 såkaldte "indsatsområder": Mål & feedback, Pædagogik, Respekt & ansvar, Forberedelse, Fysiske rammer og Praktik. Inderst: koblingen til Meyers 10 kendetegn for god undervisning. Som det fremgår indgår der i ETU målingen ingen spørgsmål, der dækker kentegn nr. 2,6 og 8.
5.3.3 Menneskesyn i skolens værdier, ordensregler og pædagogisk og didaktiske grundlag Som defineret er et godt undervisningsmiljø, både afhængigt at det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø, som spiller sammen og påvirker hinanden. Som DCUM også beskriver: ”At tilrettelægge et godt undervisningsmiljø i en skole eller på en uddannelsesinstitution handler således om værdier, holdninger, læringssyn, organisering, prioriteringer og syn på rolle- og kompetencefordeling mellem fx skolens personale og brugere (elever, studerende, forældre mv.)…” 66 Således har skolens værdier, holdninger og syn også betydning for undervisningsmiljøet og dermed trivslen, hvorfor det er interessant at dykke ned i, hvilke bagvedliggende værdier og syn, der ligger i Dalum Landbrugsskoles værdier, ordensregler og pædagogiske og didaktiske grundlag. Prioritering af elevernes trivsel bør så at sige være tydelige i lærernes og ledernes holdninger og handlinger, så det så at sige ”ligger i væggene”, at der er interesse for trivsel. Hvad er værdierne? Og hvordan bliver de omsat i praksis? Når man ser på Dalum Landbrugsskoles værdigrundlag udspringer det af det Grundvig-Koldske ”at lære at lære” og skolens motto er ”aldrig færdig, men altid på vej”. De Grundtvig-Koldske tanker byggede oprindeligt på begreber som: almendannelse, mundtlighed, det myndige menneske, et forpligtigende fællesskab, frihed til forskellighed, først oplive så oplyse og levende vekselvirkning67 Dalum Landbrugsskoles værdier og pædagogiske og didaktiske grundlag fremgår af bilag 3 og 4, herunder bragt i uddrag. En analyse af dem afslører, at ikke alle udsagn er lige tydeligt eller skarpt formuleret og kan efterlade læseren og brugeren med en tvivl om hensigten.
66 67
DCUM (2016b) Klim Friskole (2016)
22