4. Empiri

For at afdække de forhold/faktorer, der i Figur 1, anses som væsentlige for elevtrivselen, er der som også ovenfor beskrevet, benyttet en del empiri i projektet. Den anvendte empiri er sammenfattet i Tabel 1, sammen med angivelse af analysedesignet. Anvendelsen af empirien, i den rækkefølge, det er anvendt i opgaven, samt validiteten af de enkelte analyser, beskrives i teksten nedenfor.

Tabel 1 Sammenfatning af anvendt empiri og anvendte analysemetoder i projektet

Frafald Ved opgørelse af frafaldsprocenterne på erhvervsskolerne (afsnit 5.2.1) er der taget udgangspunkt i de senest opgjorte tal for alle grundforløbselever i ”databanken” hos UVM24 . Tallene er baseret på i alt 62.309 elever på i alt 86 skoler i kalenderåret 2013 og 2014 (2015 endnu ikke tilgængelig). UVM får deres inputdata fra skolernes eget EASY-A system, som skolerne anvender til bl.a. elevadministration, taxametertilskud mv. UVM er i øjeblikket ved at udvikle et nyt system ”datavarehuset”, som dog endnu er under opbygning og ikke fyldestgørende nok til at basere data ud fra. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelser mellem skolernes egne opgørelser, pga. forskellige opgørelsesmetoder, men til opgavens formål, vurderes data at være valide, idet UVM opgør udtrækkene fra EASY-A på samme måde for alle skoler og datagrundlaget er stort. Dog er der større usikkerhed forbundet med opgørelserne på mindre skoler25, idet en enkelt elev, der falder fra, vil påvirke statistikken i langt højere grad, end den vil gøre på de store skoler. Af samme årsag er det valgt at medtage 2 års opgørelse, for at vurdere om der er gennemgående tendenser også for de mindre skoler.

Valg og elevprofiler Til at sammenligne eleverne på Dalum Landbrugsskole med elever fra de øvrige erhvervsskoler (afsnit 5.2.2), har jeg inddraget dels egne primære data indsamlet i forbindelse med en tidligere modulopgave fra 2015 ”Deltagerne på landbrugsuddannelsen. Om valg, elevprofiler og læring”26, samt en større undersøgelse fra 2011 udarbejdet af CEFU27 . De kvantitative data, der her blev anvendt som grundlag for et komparativt studie af elevprofiler på forskellige indgange, var således ikke indsamlet af hverken samme rekvirent eller på samme tidspunkt, hvilket behæfter undersøgelsen med en del usikkerheder. Datagrundlaget var ligeledes væsentligt større i CEFU’s undersøgelse med 7.000 respondenter fordelt på 4 indgange, mens min egen tidligere undersøgelse alene var baseret på 56 respondenter. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, hvor repræsentativ og valid undersøgelsens resultat er, set på landsplan. Dog var spørgsmålene udformet stort set identiske og der sås nogle tydelige tendenser, som der refereres til i opgaven.

24 UVM (2016) 25 Med mindre skoler menes her skoler på under 300 årslever. Landbrugsskolerne har alle 300 eller færre elever 26 Riis (2015) 27 Brown et al. (2011)

Elevtrivsel I vurderingen af hvilke faktorer, der påvirker elevtrivslen og den gode undervisning (afsnit 5.3), udgøres det empiriske grundlag af kvantitative data fra elevtrivselsundersøgelsen (ETU 2015)28 udført af firmaet Ennova. Undersøgelsen er baseret på 25.170 svar fra 27 erhvervsskoler ekskl. SOSU skoler. Nogle erhvervsskoler har valgt en anden udbyder, til at udføre deres ETU, hvorfor ikke alle erhvervsskoler indgår i sammenligningen. På Dalum Landbrugsskole har besvarelsesprocenten været på 97% (153 besvarelser ud af 158 mulige), fordelt på følgende uddannelser: Grundforløb 1+2 og EUX (62 svar), 2. Hovedforløb (65 svar) og virksomhedsleder (26 svar). Da undersøgelsen har været udført i december 2015, har 1. Hovedforløb, produktionslederne og agrarøkonomerne ikke deltaget, idet uddannelserne kun ligger om foråret. Undersøgelsen vurderes dog relativt valid på baggrund af den høje besvarelsesprocent. ETU’en har været udført ved, at eleverne fik udleveret et link pr. mail og skulle besvare en række spørgsmål ved brug af ”multiple choice”. Alle spørgsmål har skullet besvares, før skemaet kunne afleveres. Om eleverne på tidspunktet for besvarelsen har været påvirket af f.eks. gode eller mindre gode oplevelser i forbindelse med underviseren, undervisningen, test eller kammerater kan udgøre en mulig fejlkilde i forhold til deres objektivitet i besvarelserne.

God undervisning I forhold til hvilke faktorer, der bidrager mest til ”god undervisning” , inddrages endvidere egne kvantitative data fra 201429 , indsamlet blandt 2x23 elever i hhv. en agrarøkonomklasse og en grundforløbsklasse. Eleverne skulle, ud fra en simpel prioritering, angive, hvilke af Hilbert Meyers 10 kendetegn på god undervisning, de vægtede højest. Der kan også her på baggrund af det lille empiriske grundlag, fordelingen af alder og køn, muligvis stilles spørgsmålstegn ved, hvor repræsentativ og valid undersøgelsens resultat er. Dog kan undersøgelsen også, sat i den overordnede kontekst, bruges til at indikere en tendens.

Hvad betyder noget for trivslen ifølge lærere og elever? For at søge at brede trivselsbegrebet ud til også at omfatte skolemiljøet og supplere resultaterne fra ETU’en, blev ovenstående analyser suppleret med en kort spørgeskemaundersøgelse blandt landbrugsskolens lærere og elever. Dette blev gjort for at få en mere subjektiv og kvalitativ vurdering af, hvad henholdsvis lærere og elever mener, er årsag til god trivsel, og søge også at finde skolens særkende.

Blandt eleverne blev en klasse af agrarøkonomelever bevidst udvalgt til, via et udleveret link, at svare på: ”Hvad tænker du, der er med til at give den høje trivsel på Dalum Landbrugsskole? ”. Herudover skulle eleverne angive deres alder samt køn. Ligeledes blev lærerne spurgt – via et udleveret link i en e-mail. Lærerne skulle tilføje arbejdssted, køn, alder samt anciennitet. Svarene for de 2 grupper blev efterfølgende bearbejdet og kategoriseret. Denne analyseform er i høj grad subjektiv, ligesom spørgsmålet kan tolkes som ledende, idet det lå i spørgsmålet at trivslen i forvejen er dokumenteret ”god” (ETU 2015).

Validiteten i udersøgelsen kan anfægtes, idet der alene var udvalgt én klasse i Odense, og det var op til lærerne selv, om de ville besvare spørgsmålet. Det kan derfor tænkes, at de lærere der er enige eller positivt stemt, var mere tilbøjelige til at svare. Når disse forhold tages in mente, kan svarene være et værdifuldt supplement til de øvrige analyser.