Bilag 2 – Interview med Mads Mathiasen, Kreativ direktør og partner i Apropos Bureau

I: Hvilke almene kompetencer ser jeres virksomhed som særligt vigtige ved fremtidens medarbejdere? MM: Udover kompetencer skal man selvfølgelig have det der hedder en værktøjskasse. Vi ansætter ud fra tre kriterier og det tror jeg man kommer til at gøre mere og mere fremadrettet –det første kriterium er hjertet – og det næste er hjernen og det sidste er værktøjskassen. Og det vil sige at værktøjskassen kan vi jo altid fylde op og gøre bedre, det er lidt sværere med hjernen og det er meget svært med hjertet. Så det handler om dem der ligesom har hjertet på det rette sted og vil yde det ekstra for firmaet og ikke snakker grimt om andre. Så det handler faktisk mere om dannelse når vi skal ansætte folk – f.eks. når vi stiller spørgsmål ved en ansættelsessamtale har vi ligesom forudindtaget at hvis du ved noget om 1869 så ved du noget og så er du dannet og viser tegn på at du er et godt menneske og deraf kan vi så danne et indtryk af hvor klog du er og hvor god er du til at tage imod beskeder og til at omstille dig. Og når det kommer til at så, er omstillingsparathed supervigtigt. Også mere og mere fremadrettet – også fordi vi er mere og mere på, vi holder aldring fri – vi tjekker Facebook når vi er på arbejde og privat og vi tjekker vores arbejdsmail når vi har fri så hele den her omstilling er super vigtig – ellers bryder dine medarbejdere sammen. Så hjerne – hvor god er de til at omstille sig og hvor kloge er de og så til sidst – værktøjskassen. De skal kunne det men det er ikke det vigtigste. I: Hvor kommer hjertet så ind i billedet? MM: Det er medmenneskeligheden – du rejser dig op i bussen når den gamle dame kommer ind. Du er godt menneske og betaler din skat med glædeagtigt og taler flinkt til dine medmennesker og skriver ikke grimme ting på Facebook. Når vi tager nogen til samtale, så går vi ind på deres Facebook, Instagram og LinkedIn for ligesom at se hvad er det her for et menneske. LinkedIn er jo professionelt og de to andre kan være lukkede men hvis nu de ikke er lukkede og en person for eksempel har skrevet noget grimt om andre så er det selvfølgelig deres mening men så vil jeg ikke have dem ansat her hos mig fordi det ikke er en holdning jeg står indenfor og her kræver det en form for medmenneskelighed som vi definerer. Så derfor i forhold til skole – også helt ned til folkeskolen er et fag som dannelse ret vigtigt for fremtiden – for vi kan altid gøre dem bedre med værktøjet og der kommer jo også nye værktøjer der gør at vi kan blive bedre og hurtigere og smartere men det er svært at gøre noget ved hjertet hvis ikke du har fået det ind med modermælken. Det er noget vi tænker meget over her og vi prøver at gøre hele den proces bedre i forhold til at det er det vi kan vurdere på. Når vi f.eks. har nogen til samtale sender vi et spørgeskema ud inden hvor vi har en masse ting hvor de skal vælge hvad de kan og som handler om værktøjskassen og så spørger vi ind til deres tre yndlingsfilm og musikere og hvor ser du dig selv om 10 år. Hvis de så f.eks. svarer Schindlers liste så kan vi vurdere at personen må være kulturel og vide hvad der foregår og det kan give os et indtryk af hvor folk er med hjertet og hjernen. I: Hvilke krav oplever I at det globaliserede videnssamfund stiller til medarbejdernes kompetencer?

MM: Det vi har gjort af overvejelser i forhold til det er at vi kan sagtens forme medarbejdernes værktøjskasser så derfor gider vi faktisk ikke bruge ret meget fokus på det. Hvis de mangler noget på det grafiske eller i forhold til at skrive kan vi altid sende dem på nogle kurser for hvis de er dejlige mennesker, vil vi altid gerne have dem ansat. Men det der er vigtigt i den sammenhæng, er at du kan omstille dig – du skal kunne begå dig på eksempelvis Facebook og du skal kunne snakke i den virkelige verden og hvordan kommunikerer du i mail og Messenger og hvordan snakker du. Der er så meget forskel og omstillingsparathed og jeg skal kunne koble af og på i forhold til arbejdsliv og privatliv. Som sagt er du på Facebook i arbejdstiden og du svarer din kæreste i arbejdstiden – du sidder og laver indkøbsseddel mens du er på arbejde, men til gengæld sidder du også på toilettet om aftenen derhjemme og svarer på mails så du har jo aldrig fri og samtidig har du altid fri – det flyder meget mere sammen. Her overvejer vi faktisk at give en hel eller halv dag fri – og så lægger op til at du slukker din telefon og ikke svarer på mail eller sms imellem 18 og 06 så når du har fri så holder du fri! Jeg tror at vi kommer til at se en større adspredelse – lige nu er arbejdsliv og privatliv ligesom smeltet sammen – men en større adspredelse af disse og så en meget mere fokuseret arbejdsindsats hvor du ikke kommunikerer i privatlivet. I en virksomhed med 200 ansatte i Sverige lavede man et forsøg hvor man gav medarbejderne fri hver onsdag og effektiviteten steg med 12% over det hele. Det har vist sig at medarbejderne var fokuseret på arbejdet og fik afsluttet tingene. I: Hvad tænker du i forhold til de teknologiske kompetencer? MM: Jamen der skal vi jo nok overveje at skære lidt ind. I de sidste 10 år har vi bare taget imod og taget imod – apps som kan hjælpe dig med dit og dat og vi har ligesom aldrig sagt fra. Facebook og Slack er godt så længe vi ikke er på det hele tiden. I forhold til de faglige teknologier forsøger vi at holde det så open source så muligt, f.eks. bruger vi kun Wordpress fordi der er 18.5 millioner der arbejder i det system og udvikler og tester og det gør at systemet bare bliver bedre og bedre. Andre systemer er også gode men der er bare ikke lige så mange der kan tage over hvis der er nogen der skal arbejde videre på. Det gør at arbejdet bliver mere transparent og der er flere og flere der rent faktisk kan finde ud af at arbejde med teknologierne. Når vi laver hjemmesider, sender vi gerne en lille guide med til kunden hvor vi forklarer hvordan man skifter tekst og billeder og det er som regel det de har brug for at gøre. De vil ikke til at lave nye sider eller nyt design, de vil bare gerne kunne opdatere siderne. SÅ det hele er blevet lidt mere transparent sådan at de fleste kan arbejde med det. Men jeg tror så at hjemmesider dør helt og aldeles indenfor relativt kort tid fordi at det går så hurtigt med teknologierne lige nu at det i fremtiden bliver 3 – 5 store spillere som kommer til at definere den platform og de medfølgende præmisser. Så i stedet for at få en hjemmeside, får man i fremtiden en Facebook side hvor man kan ændre farver og lignende men det er altså på Facebooks platform at det foregår. Og hvis du vil sælge nogle varer, kan du gøre det på Googles shop eller på Amazon i stedet for webshops som jeg tror helt udgår. Så i forhold til fremtidens teknologier tror jeg mere at vi skal til at lære hvordan tingene fungerer på disse platforme og deres præmisser. Men det er også klart at der kommer udskiftning i disse, for femten år siden hed det Myspace og nu hedder det Facebook og om 15 år hedder det sikker noget andet. F.eks. er snapchat den nye hotte form for kommunikation og det kan også bruges til at vise reklamer så det

kan vi bruge til noget markedsføring. Der vil sikkert også komme nogle nye spillere men man bør man fokusere på de store i relevante skoleregi. Et andet eksempel kan også være hvordan Facebooks nye markedsplads platform fuldstændig har taget markedsandelen fra Gul & Gratis, den dag de begynder at sælge brugte biler ja så ryger Bilbasen og den dag de kommer med Facebook Dating, så er der ikke noget der hedder Tinder mere. De har bare nogle helt andre muskler og kan bare gå ind på de markeder de vil så jeg tror at man mere skal holde øje med hvad de gør. Ikke fordi jeg håber det for her tjener vi mange penge på at lave hjemmesider men vi tjener også gode penge på at lave indhold til folks Facebook sider. Vi tjener også mange penge på at lave noget for folk på Google. Jeg tror bare at det bliver et mere snævert marked med nogle rigtig store spillere. Men så er der selvfølgelig også noget GPDR og Magrethe Vestager der gør alt for at bevare det frie marked så der kan jo ske meget.

I: Hvilke potentialer kan I se i de forskellige kompetencebegreber fra 21st Century Skills? Og hvorfor? MM: Noget af det vigtigste for os lige nu er kompetencerne indenfor Kompetent Kommunikation. Igen handler det omstillingsparathed og at man kan sætte sig ind i kundens sted. Det ene øjeblik laver man noget med en skotøjsbutik og en halv time efter er det en opgave med varmepumper og senere er det markedsføring for et økonomistyringssystem. Så for os på et reklamebureau er det her med at kunne kommunikere med de forskellige målgrupper og forstå både kunderne og i særdeleshed også deres målgruppe alfa omega for os. Vi har overtaget nogle kunder fra andre reklamebureauer fordi at de lige præcis ikke kunne sætte sig ind i kundens sted og derfor har de så mistet dem. Så i vores branche er det det allervigtigste at kunden føler at vi forstår dem, men i andre brancher kan det jo være forskelligt. Men i reklamebranchen handler alt om kommunikation, både visuelt og tekstuelt og dermed også forståelse for andre mennesker. Det næste vigtigste vil jeg mene er videnskonstruktion. Det er der vi får de bedste løsninger på bordet. Og det handler jo også i høj grad om at det er vigtigt at skolerne fylder nogle gode værktøjer i den føromtalte værktøjskasse og at eleverne lærer at anvende disse i forskellige situationer. Når de så kommer ud til os, kan vi altid fylde flere ting i den men de er nødt til at have den basale viden i orden inden. Jeg har haft nogle praktikanter som fik en opgave hvor de brugte lang tid på design og hvor jeg sagde til dem at de hellere skulle koncentrere sig om at lære værktøjet at kende. For når først de kan håndtere værktøjet kan de begynde at bruge det i alle mulige sammenhæng. Problemløsning og innovation minder jo lidt om videnskonstruktion og derfor er den selvfølgelig også vigtig for os. Jeg anser begreberne selvevaluering og IT og Læring som knap så vigtige for os. IT og Læring ligger jo meget implicit i vores arbejde da det meste foregår digitalt og med digitale samarbejds- og redigeringsplatforme og hvis der kommer nye værktøjer, er det noget vi kan tilegne os via kurser og selvstudier. Selvevaluering kan vi finde værktøjer der kan hjælpe os. Eller en kollega eller leder som kan hjælpe os. Selvfølgelig skal du tænke over hvad du gør og hvis du gør noget forkert, skal du lære af det

men det skal vi som arbejdsplads nok håndtere og fortælle dig om du har gjort det godt eller skidt. Kollaboration og samarbejde er selvfølgelig også vigtig og her har vi jo også mange værktøjer gør at vi kan blive bedre til at samarbejde. For eksempel når vi har et projekt, så holder vi ikke møder hele tiden som man måske gjorde for år tilbage fordi nu har vi nogle værktøjer der kan hjælpe os med at få overblik over hele arbejdsgangen og at få løst opgaven og leveret den videre til de rette hænder i virksomheden. Dermed har vi noget IT der er en effektiv hjælp i forhold til at styre de enkelte projekter. I de fleste tilfælde ar vi en halv times session om løsningens retning og derfra kører det ellers bare lidt af sig selv. Før i tiden var man nødt til hele tiden at kigge hinanden over skulderen og italesætte projektet på møder men nu kører det nærmest automatisk. Vi bruger Trello som projektstyringssystem og der kan vi flytte de enkelte opgaver rundt i processer og medarbejdere og det fungerer rigtig godt. På den måde har projektet sit eget digitale liv og vi snakker faktisk ikke meget sammen om opgaven. I: Har I nogle forslag til hvordan man gennem undervisningen kan styrke elevernes kompetencer inden for disse? MM: Jeg tænker at man i skolen skal have fokus på selvevalueringen og opbygge elevernes selvværd og selvrespekt. Jeg tænker også at det er vigtigt at snakke til eleverne som voksne mennesker og ikke som børn. Og måske skal man heller ikke sætte så mange regler for dem, f.eks. i form af at de ikke må tjekke Facebook i timerne. Men det er bare anderledes i det virkelige liv hvor det hele mere eller mindre er smeltet sammen. Og her handler det også nok i høj grad om dannelse og forståelse for hvordan det i virkeligheden. Så hvis man tjekker sin Facebook i arbejdstiden, skal man også huske at tjekke sim mail om aftenen. Og selvfølgelig skal de også lære IT og hvordan man kan bruge systemerne og når de så kommer ud i virksomhederne, kan de jo være med til at gøre nogle ting smartere med den viden de har fra skolen. Det forventer jeg lidt af mine medarbejdere da der er ting jeg er stået af på fordi at det går så hurtigt med teknologierne så jeg kan simpelthen ikke følge med. Så når jeg får en medarbejder eller praktikant fra skolen så ved de bare noget som kan være med til at gøre mit firma smartere. Så det ville være superfedt med nogle elever der ikke bare kan lave hjemmesider, men også kan være med til at gøre hverdagen smartere.