8. Opsummering

en anden type en eud-elever. Derfor må jeg ændre på min undervisningsmetode, så den passer til den nye elev type. Jeg kan ikke gøre som jeg plejer.

”Hvis man kender til folks habitus, hvis man ved, hvilke kapitaler de har, og hvilke

felter de forsøger at begå sig i, så kan man forstå og forklare, både det de gør og deres bevæggrunde for at gøre det”. (Wilken 2014 side 58)

Anbefalinger

➢ Når man samler to kulturer på denne måde, er det vigtigt som underviser at skabe et fælles mål for alle. Det kan godt være størstedelen af eud-klassen har påbegyndt uddannelsen med det formål at skulle ud på byggepladsen efterfølgende. Og euxklassen vil læse videre. Men nu og her har de det fælles mål, at de skal lære noget om vvs. ➢ Som underviser er du kulturskaber. Derfor er det vigtigt at skabe nogle meningsfulde relationer til sine elever både fagligt og socialt. Det gælder både lærer–elev og elev–elev. ➢ Eux-eleverne skal have den oplevelse, at de hører til i vvs-faget. Planlæg samtaler med eleverne ugentligt eller hver 14. dag. For at skabe en fælles forståelse for, hvor er vi på vej hen. Feedback, feed up, feed forward

Som underviser er man nødt til at have en forståelse for de to kulturer. Da det kan skabe en forkert balance mellem eud-eleverne og eux-eleverne. Det er også vigtigt, at man som underviser ikke italesætter eller fremhæver dem når der bliver talt om eux-elever og os når der bliver talt om eud-elever. Om man har eud-elever eller eux-elever så skal alle eleverne elever føle at underviseren er der for deres skyld, underviseren skal have den holdning at alle eleverne er mine elever.

8. O p summering

Mit udgangspunkt for denne opgave var, at Roskilde Tekniske Skole henvendte sig til mig for at høre, om jeg ville påtage mig at undervise eux-elever i GF2-vvs, da jeg jo tidligere havde undervist eud-elever i dette.

Jeg fik ikke yderligere introduktion til undervisningen.

Derfor benyttede jeg ”Den grønne bog” som grundlag for undervisningen af eux-eleverne, som af praktiske grunde samlæses med eud-eleverne.

Det var på dette grundlag at jeg gennemførte min undervisning.

I forbindelse med min undervisning fandt jeg hurtigt ud af, at der manglede noget. Jeg manglede viden om eux-uddannelsen, men det går hurtigt op for mig, at der er behov for et samarbejde med htx-lærerne. Jeg havde på dette tidspunkt den opfattelse, at der manglede undervisningstid for at kunne nå målepindene i vvs-faget.

Jeg blev ved læsning af bekendtgørelsen opmærksom på, at det ikke er tiden, der er problemet, men det manglende samarbejde med htx-lærerne.

På dette grundlag udarbejdede jeg min problemformulering:

Ud fra de gennemførte interview analyserede jeg mig frem til en række væsentlige faktorer, som vil have væsentlig betydning for, hvordan jeg kan tilrettelægge og gennemføre min undervisning. Det har givet mig ny viden.

Den første faktor er sammenlæsning af eux-elever og eud-elever. Det er noget Roskilde Tekniske Skole har besluttet, og som jeg ikke kan ændre. Men det er en væsentlig faktor at have i baghovedet, når jeg underviser.

De næste faktorer relaterer sig til lærergruppen (htx og faglærer). Det handler om behovet for fælles planlægning af undervisningen for eux-eleverne og opnåelse af synergi gennem den fælles planlægning. Synergien opnås, når htx-lærerne (i matematik, fysik og teknologi) trække ting fra vvs-faget ind i deres undervisning, og når jeg som faglærer trækker de boglige fag ind i min undervisning.

Analyserne viser, at der er to lærertyper. Den ene findes i følgende citat:

Hvilke faktorer skal jeg som faglærer på eux grundforløb 2 vvs-energi inddrage i tilrettelæggelsen af undervisningen for at tilgodese målepindene og samtidig få integreret gymnasiefagene i undervisningen på?

”Jeg har valgt at blive håndværker og ikke matematiker af en årsag, så der kan godt være en barriere for at føre fysik, matematik på C niveau ind i smedefaget pga. min