9. Konklusion

kompetencer inde for de fag og omvendt synes jeg også, det er sådan den anden vej.” (interview underviser 2)

Denne lærertype vil jeg benævne Type 1.

Type 2 læreren findes i følgende citat:

”Har et godt samarbejde med X-underviserne god planlægning. Jeg prøver at få til at

hænge sammen med det de lærer på htx, så det bliver koblet sammen med tømrerfaget, og derved bliver niveauet også højere på værkstedet” (interview underviser 3)

Man kan altså kun opnå synergien ved et godt samarbejde mellem htx-lærerne og faglærerne.

De to sidste faktorer relaterer sig til eleverne. Eux-eleverne er en anden type elev end eudeleverne. Eux-eleverne har en større boglig tilgang til undervisningen og stiler mod at læse videre, hvorimod eud-eleverne er ikke mindet for det boglige, og de vil gerne ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen. Der er altså også tale om to forskellige kulturer.

Dette leder frem til følgende konklusion.

9. Ko n klusion

Jeg er i min analyse kommet frem til, at der særligt er to betydende faktorer i lærergruppen, som har væsentlig betydning for min tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen af euxelever i en samlæst eux- og eud-klasse. Det er mit behov for en fælles planlægning med htxlærerne omkring matematik, fysik og teknologi og opnåelse af synergi gennem denne planlægning. Dette skal resultere i en sammenhængende og veltilrettelagt undervisning, hvor eux-eleverne når målepindene.

Hvis jeg møder type 1 htx-undervisere, når jeg skal planlægge min undervisning, så bliver jeg tvunget til selv at inddrage de 3 htx-fag i min undervisningstilrettelæggelse. Da jeg ikke har den fornødne baggrundsviden i disse fag, så vil jeg nemt kunne falde i den grøft, der hedder: jeg blive også type 1 lærer. Jeg koncentrerer mig alene om at undervise eleverne i vvs. Jeg kunne dog også søge oplysninger gennem eux-eleverne om deres viden om htx-fag, og på denne baggrund tilrettelægge undervisningen, så den så godt som muligt, når målepindene. Hvis man bruger

Dreyfus & Dreyfus’ femtaksonomi som måleinstrument, så når eux-eleverne kun at blive kompetent udøver, og det fører til en ringere uddannelse for eud-eleverne.

Hvis jeg derimod møder type 2 htx-undervisere, når jeg skal planlægge min undervisning, så får jeg viden om, hvordan htx-lærerne inddrager vvs-faget i deres undervisning af eux-eleverne. Det kræver dog, at der er afsat tid til møder om dette. Under den forudsætning kan jeg tilrettelægge min undervisning af eux-eleverne. Hvis man bruger Dreyfus & Dreyfus’ femtaksonomi som måleinstrument, så når eux-eleverne at blive ekspert, og det fører til en god uddannelse for eudeleverne.

I mit analyseafsnit er jeg kommet frem til to særligt betydende faktorer i den samlæste eux- og eud-klasse. Det er, at der er tale om to elevtyper, hvor eux-eleverne er bogligt mindede og har en ambition om at læse videre, og hvor eud-eleverne er håndværkertypen, som har et ønske at komme ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen. Det er samtidig udtryk for to forskellige kulturer, som klart viser sig, når man møder klassen.

I denne situation vil jeg i min undervisningsplan afsætte tid til sociale aktiviteter, som gør at alle elever kommer til at kende hinanden og derigennem bliver mere ligeværdige, og dermed nedbryde kulturforskellene. Hermed er der et helt andet udgangspunkt for min videre undervisning, end hvis jeg blot var gået i gang med undervisning i vvs.

Her skal jeg have fat i de forskellige teoretikeres værktøjskasse af forskellige undervisningsmetoder. Jeg vil benytte Vygotskys sociokulturelle læringssyn omkring ”den nærmeste udviklingszone”. Jeg skal kende elevens aktuelle udviklingszone for at kunne fastlægge elevens aktuelle lærings- og udviklingspotentiale.

Man kan anvende Vygotskys tænkning til undervisningsdifferentiering således: • Test af elevernes forudsætninger bl.a. ved de sociale aktiviteter • Forskellige opgaver tilpasset elevernes niveau • Sammensætning af grupperne, så de afspejler de forskellige opgaver

• Justering, hvis grupperne ikke fungerer, eller opgaverne er for lette eller svære

Jeg vil også kunne bringe andre teoretikere ind i min undervisning. Det vil afhænge af den konkrete undervisningsudfordring. Det kunne f.eks. være Knud Illeris’ læringstrekant (Illeris 2015)