kompetencer inde for de fag og omvendt synes jeg også, det er sådan den anden vej.” (interview underviser 2) Denne lærertype vil jeg benævne Type 1. Type 2 læreren findes i følgende citat: ”Har et godt samarbejde med X-underviserne god planlægning. Jeg prøver at få til at hænge sammen med det de lærer på htx, så det bliver koblet sammen med tømrerfaget, og derved bliver niveauet også højere på værkstedet” (interview underviser 3) Man kan altså kun opnå synergien ved et godt samarbejde mellem htx-lærerne og faglærerne. De to sidste faktorer relaterer sig til eleverne. Eux-eleverne er en anden type elev end eudeleverne. Eux-eleverne har en større boglig tilgang til undervisningen og stiler mod at læse videre, hvorimod eud-eleverne er ikke mindet for det boglige, og de vil gerne ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen. Der er altså også tale om to forskellige kulturer. Dette leder frem til følgende konklusion.
9. Konklusion Jeg er i min analyse kommet frem til, at der særligt er to betydende faktorer i lærergruppen, som har væsentlig betydning for min tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen af eux elever i en samlæst eux- og eud-klasse. Det er mit behov for en fælles planlægning med htxlærerne omkring matematik, fysik og teknologi og opnåelse af synergi gennem denne planlægning. Dette skal resultere i en sammenhængende og veltilrettelagt undervisning, hvor eux-eleverne når målepindene. Hvis jeg møder type 1 htx-undervisere, når jeg skal planlægge min undervisning, så bliver jeg tvunget til selv at inddrage de 3 htx-fag i min undervisningstilrettelæggelse. Da jeg ikke har den fornødne baggrundsviden i disse fag, så vil jeg nemt kunne falde i den grøft, der hedder: jeg blive også type 1 lærer. Jeg koncentrerer mig alene om at undervise eleverne i vvs. Jeg kunne dog også søge oplysninger gennem eux-eleverne om deres viden om htx-fag, og på denne baggrund tilrettelægge undervisningen, så den så godt som muligt, når målepindene. Hvis man bruger
31
