Tæt på virkeligheden

TÆTTERE PÅ VIRKELIGHEDEN

“Vi skal sørge for, at eleverne forstår, hvad de kan bruge deres viden til, og at de kan handle på den udenfor skolen.” Sådan siger en af lærerne på de kommende sider. Mød Anja, Astrid og Peter, der på hver sin måde bygger bro mellem deres fag og elevernes virkelighed.

TEKST: GERD MARIA MAY

Elever skriver konstruktive nyheder

1.d på Ingrid Jespersens Gymnasieskole arbejder med konstruktiv journalistik i dansk. Gymnasielærer Astrid Lakjer har etableret et samarbejde med en lokalavis, og eleverne skriver artikler om alle de lokale butikker.

Nede på gaden vrimler det med unge mennesker i små grupper. Dansklæreren står midt i det iskolde blæsevejr og smiler.

“Man bliver nødt til at have is i maven, når man kaster sig ud i sådan noget her, men det gør mig så glad, når jeg kan se, hvordan de vokser i det,” fortæller lektor i dansk og dramatik, Astrid Lakjer. Hun er også medforfatter til iPraxisforløbet RYK din verden, der danner grundlag for forløbet, og har efterhånden arbejdet med det mange gange.

“Jeg har også haft elever, der trak emnet til eksamen i 3. g, og det er altid sådan en fornøjelse, fordi forløbet engagerer dem på en helt særlig måde.

Når undervisningen bliver praksisnær, sker der noget andet, end når de skal analysere digte,” siger dansklæreren.

Kigger man ind i de små butikker i gaden, står der grupper af tre gymnasieelever og taler ivrigt med butiksejerne. Lidt efter er de i færd med at filme det flotteste, sejeste eller mærkeligste, som butikken sælger.

Det er konstruktive journalister på feltarbejde – eleverne er i gang med at lave små artikler om de lokale butikker til lokalavisen ØsterbroLIV, som gymnasielæreren har aftalt at samarbejde med i forløbet. “Prøv at se på dem! De vil jo slet ikke med op i klassen igen,” siger Astrid Lakjer.

Passer perfekt til læreplanen Når forløbet her afsluttes, har eleverne fået træning i at forberede et pitch, prøve det af på folk i virkeligheden, samle det op, de fik ud af samtalen, og endelig skrive det sammen til en artikel. I forhold til læreplanen er der en række ting, der kan krydses af. Blandt andet: innovation, udforskning af det mediemæssige stofområde, stor erfaring i mundtlig formidling og ikke mindst en meget autentisk

De vil jo slet ikke med op i klassen igen

Astrid Lakjer, lektor i dansk og dramatik

skriftlig aflevering. Men det vigtigste er ifølge dansklæreren, at eleverne får en helt anden type læring gennem sådan et forløb, end de gør ved tavleundervisning.

“Jeg kan allerede nu se, at der er elever, der ellers er meget stille i klassen, der blomstrer og udvikler sig helt vildt, når læringen på den her måde bliver mere praktisk og praksisnær,” siger Astrid Lakjer. Tilbage i klassen er der en livlig snak på tværs af grupperne. En gruppe fortæller levende om damen i garnbutikken, som har ejet butikken i snart 30 år. En anden gruppe fortæller grinende, hvor sej kebabmanden var, da han fortalte om, hvordan man laver de bedste kebabruller.

Eleverne skal nu i gang med at skrive deres interviews sammen til artikler, som en journalist fra ØsterbroLIV efterfølgende giver dem feedback på, og så kan de ellers bare vente på at se deres egne bylines i avisen.

Det er en helt anden oplevelse, end når det bare er læreren, der skal se ens afleveringer, er der ikke tvivl om i 1.d på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Eleverne fortæller, at de glæder sig til at se deres artikler på tryk. Astrid Lakjer kunne ikke være mere enig.

3 GODE RÅD

1Spring ud i det! Når du tror på det, gør dine elever også.

2Jo mere man inviterer virkeligheden ind i undervisningen, jo flere positive oplevelser får man.

3Nyd at se dine elever blomstre – og tro på, at de nok skal komme i mål medprojektet.

Astrid Marie Lakjer

Lektor i dansk og dramatik og studievejleder på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Forfatter til undervisningsforløbene RYK din verden og RYK kommunalvalget.

Anja sætter strøm til oldtiden

Det er sjældent, eleverne glæder sig til at fordybe sig i antikke tekster, doriske søjler og græsk kultur fra 800 f.Kr. til 400 e.Kr. Gymnasielærer Anja Czepluch arbejder med at bringe oldtiden tættere på elevernes egne liv.

Faget står sjældent øverst på ønskelisten hos de unge, så der skal kæmpes for at fange deres interesse, fortæller Anja

Czepluch, der underviser i oldtidskundskab, tysk og latin.

“Ingen af mine fag er som udgangspunkt dem, eleverne glæder sig allermest til, så jeg ved, at jeg skal gøre mig umage for at gøre det levende for dem,” siger den erfarne gymnasielærer.

Den bedste time er en, hvor eleverne er aktive, engagerede og allerhelst også får en ahaoplevelse undervejs.

Sådan beskriver Anja Czepluch opskriften på succes i klasselokalet. Når det lykkes, er det ofte, fordi hun tør bevæge sig væk fra det på forhånd planlagte undervisningsforløb og koble pensum til den hverdag, de unge kender. De bedste timer er dem, hvor eleverne oplever, at det handler om dem selv, og samtidig lærer nyt om fx oldtiden, siger den midtfynske lærer. Hun har gennem en årrække undervist i de græske guder og er ikke i tvivl om, at der er masser af inspiration at hente her, hvis man bare sørger for at relatere de gamle historier til den hverdag, de unge lever deres liv i.

Virkeligheden ligner oldtiden De store streamingtjenester er fyldt med indhold om oldtiden. Græske guder, der elsker, bliver forladt, kæmper og vinder og taber. Alt sammen noget, en helt almindelig gymnasieelev på Midtfyn kan spejle sig selv i, hvis det bare bliver præsenteret på den rigtige måde.

“Jo mere de unge kan spejle sig i undervisningen, jo mere får de ud af den,” lyder Anja Czepluchs erfaring.

“Alle de store fortællinger indeholder jo noget alment menneskeligt, og når det kommer frem, kan en ældgammel historie pludselig virke frisk og i kontekst med de unge,” siger oldtidskundskabslæreren.

Et hurtigt blik henover streamingtjenesterne byder blandt andet på serierne Rome, Hercules og Son of Zeus. Det er drama og actionserier, der alle er vinklede, så de tager afsæt i noget, vi kan genkende i dag. Og det er ikke tilfældigt, at de gamle historier bliver ved med at dukke op, mener hun.

Jeg får meget inspiration ved at være med i alle mulige grupper på Facebook

Anja Czepluch, Lektor i oldtidskundskab, tysk og latin. Diskussionerne om, hvad en helt er, hvordan kønsrollerne bliver udlevet, eller hvem der har retten til at bestemme over sit eget liv, er diskussioner, der konstant er aktuelle, og derfor emner, der altid vil kunne genfindes i udgivelser i samtiden. Anja Czepluch finder derfor ofte ny inspiration til sin undervisning ved at tale eller skrive med folk fra hele verden, der interesserer sig for netop disse emner.

“Jeg får meget inspiration ved at være med i alle mulige grupper på Facebook, hvor folk, der interesserer sig for fx oldtidskundskab, samles. Her er der tit ny viden at hente og fx tips til en god podcast, ny forskning eller en ny serie, jeg kan bruge,” siger Anja Czepluch.

3 GODE RÅD

1Brug dine fagkolleger. Del dine idéer og tanker med andre i samme situation.

2Find relevante grupper på de sociale medier, og kast dig ind i debatterne.

3Vis din begejstring for dit fag – det smitter!

Anja Czepluch

Lektor i oldtidskundskab, tysk og latin. Midtfyns Gymnasium. Cand.mag. i oldgræsk, tysk, latin og uddannet læsevejleder. Anja har sin egen blog om at undervise i oldtidskundskab i gymnasiet. Du kan følge med her: http://frauczepluch.blogspot.com/

Nutidens konflikter vækker historien til live

I historieundervisningen på Esbjerg Gymnasium trækker Peter Sand lige linjer fra flere hundrede år gamle beslutninger til nutiden og elevernes hverdag.

Hvorfor må vi egentlig ikke sige neger?” Med sådan et spørgsmål kan en historie time gå i gang på Esbjerg

Gymnasium, når det er lektor Peter

Sand, der står bag katederet. Egentlig har eleverne forberedt sig på at lære om slaveriets historie og Danmarks rolle i at sælge mennesker for penge.

Men i stedet for at fokusere på, hvad der skete frem til 1803, trækker spørgsmålet om, hvilke ord vi bruger om folk med mørk hudfarve, emnet helt ind i en esbjergensisk gymnasieelevs hverdag.

“Når vi tager de aktuelle emner op og sætter dem ind i en historisk kontekst, så oplever eleverne pludselig, at de kan tage stilling til, om Danmark skal undskylde over for efterkommerne af danske vestindiske slaver,” siger

Peter Sand, der har 12 års erfaring som lærer på Esbjerg Gymnasium og underviser i dansk og historie.

Den anvendelsesorienterede undervisning kom i fornyet fokus for et par år siden. Og på Esbjerg Gymnasium satte det gang i diskussioner på lærerværelset. For hvad betyder det egentlig i praksis, at undervisningen skal være anvendelsesorienteret?

“Når vi underviser i skolen, er det jo i trygge rammer med teori og skoleeksempler. For at gøre det anvendelsesorienteret skal vi sørge for, at eleverne forstår, hvad de kan bruge deres viden til, og handle på den udenfor skolen,” mener Peter Sand.

Ukraine-krig gør NATO aktuel Han møder ofte – og særligt på sine hfhold – spørgsmål om, hvorfor de skal lære netop det, der er på skemaet den dag. Og i stedet for at argumentere med, at det står i læreplanen, så gør det hele forskellen, når han lykkes med at forklare, hvordan netop den viden kan bruges i elevernes hverdag. Et eksempel på det er, hvorfor det opfattes nedladende, når man siger neger, forklarer historielæreren.

Men det kan også være helt dagsaktuelle nyheder, der får indflydelse på undervisningen. Da Rusland

Hvorfor må vi egentlig ikke sige neger?

Peter Sand, lektor i historie og dansk og oldtidskundskab

invaderede Ukraine i slutningen af februar, var Peter Sand hurtig til at skifte emne for sin historieklasse. Egentlig stod der det antikke Grækenland i planen, men det måtte eleverne vente med. I stedet skulle de forstå begreber som “bufferzone”, “jerntæppe” og “2 % af BNP”. For den generation, der går i gymnasiet i dag, er NATO en meget fjern ting, og Den Kolde Krig noget, man ser i film fra gamle dage. Peter Sand droppede derfor den forberedte undervisning og præsenterede i stedet eleverne for, hvorfor vi overhovedet har NATO, hvad det betyder, at Tyskland skruer markant op for deres forsvarsbudget, og hvad det betyder, at Danmark har et forsvarsforbehold.

“På den måde gør jeg deres historieundervisning anvendelsesorienteret. Nu kan de kan forholde sig kritisk til mediernes fortælling om konflikten mellem Ukraine og Rusland på et helt andet niveau,” fortæller Peter Sand.

3 GODE RÅD

1Træk markant flere aktuelle eksempler ind i undervisningen.

2Brug tid på at forklare eleverne, hvordan de kan bruge undervisningen i deres liv uden for skolen, og hvorfor de skal lære det, I skal i gang med – også når de ikke spørger.

3Vær klar til at droppe det, du har forberedt, hvis noget aktuelt dukker op.

Peter Sand

Lektor i historie, dansk og oldtidskundskab. Esbjerg Gymnasium. Har undervist i 12 år. Kursusleder – står på for nye kandidaters pædagogikum og er vejleder for nye kandidater.