Den lektieløse generation

Hver tredje gymnasieelev læser aldrig eller næsten aldrig lektier. Det stiller nye didaktiske krav til lærerne. For hvad stiller man op med undervisningen, når en stor del af eleverne møder uforberedte op? Flere elever, vi har talt med, mener, det handler om klassekultur. Og en vis grad af dovenskab. Men folkeskolereformen spiller også en rolle.

TEKST: SIGNE BJERRE FOTO: MARTIN STAMPE

DEN LEKTIELØSE GENERATION

Fuck, det er svært,” lyder det fra én af drengene på første række. Sammen med to klasse kammerater sidder han bøjet over en latinsk sætning, de er i gang med at analysere. Vi befinder os i en latintime på

Christianshavns Gymnasium, hvor lærer Louise TorpPedersen Jensen har sat eleverne i 2.b i gang med at lave syntaktisk analyse i grupper.

“Vi bruger meget tid på det sproglige arbejde i klassen. Det er i princippet noget, eleverne sagtens kunne lave derhjemme. Dengang jeg selv gik i gymnasiet, var den syntaktiske analyse en del af lektielæsningen. Men det har jeg for længst opgivet. Det er simpelthen for uoverskueligt for dem,” siger

Louise TorpPedersen Jensen.

Hun oplever en generation af gymnasieelever, der har svært ved at håndtere lektierne, og som ofte møder uforberedte op.

“Jeg er mere eller mindre holdt op med at give dem lektier for. Succeskriteriet er, at de har husket deres bog,” siger Louise TorpPedersen

Jensen og smiler.

Tager tid fra undervisningen En undersøgelse af undervisningen i gymnasiet, som Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet har gennemført, viser, at fire ud af ti gymnasieelever laver lektier af og til, sjældent

eller aldrig, mens kun 15 procent altid laver deres lektier.

Det stiller nye didaktiske og pædagogiske krav til gymnasielærerne, og for Louise TorpPedersen Jensen betyder det, at hun har måttet nytænke sin undervisning. Og sænke ambitionerne.

“Udfordringen er, at der er nogle ting, vi ikke når lige så grundigt igennem i undervisningen. Indholdsanalysen må oftest vige for den sproglige analyse, fordi eleverne ikke er vant til at terpe grammatik og gloser derhjemme. Derfor bliver det lidt noget med at hugge en hæl og klippe en tå,” siger hun.

Til gengæld forsøger hun at kompensere for den manglende tekstanalyse ved at give eleverne et videolink eller en podcast om tekstens indhold, som de kan se eller lytte til hjemme.

“Det kan de bedre overskue. Men det kræver, at jeg er meget specifik og hjælper dem med, hvad de skal have fokus på. Ellers får de ikke lavet lektierne,” siger hun.

Louise TorpPedersen Jensen har undervist i dansk, fransk og latin i 12 år, og hendes erfaring er, at eleverne i stigende grad møder uforberedte op til timerne.

“Lektierne skal være meget nemt tilgængelige og overkommelige, for at eleverne får lavet dem. Det er ikke, forForfatter og gymnasielærer Kristian Jepsen Steg mener dog ikke, at udfordringen med lektielæsningen udelukkende kan tillægges reformen. Der er flere nuancer:

“Gymnasiet i dag er ikke kun for overlægens datter. Vi har fået mange nye elever. Også fra familier, hvor det er første generation, der går i gymnasiet. Det tror jeg er en stor del af forklaringen på, hvorfor lektielæsningen derhjemme er så svær,” siger han.

Kristian Jepsen Steg har undervist igennem 19 år i historie og tysk på Midtfyns Gymnasium. Også han oplever, at den nye generation af gymnasieelever har sværere ved lektierne i dag.

“Der er ingen tvivl om, at lektielæsningen er en udfordring. Men jeg mener ikke, at løsningen er at lade eleverne slippe for at lave lektier, for der er ikke noget mere studieforberedende end lektier,” siger han.

I stedet peger han på, at eleverne skal lære at lave lektier, og at man som lærer skal være tydelig i forhold til, hvordan eleverne skal gribe lektielæsningen an.

Lektierne skal være meget nemt tilgængelige og overkommelige

Louise Torp-Pedersen Jensen, lærer på Christianshavns Gymnasium di eleverne er fagligt svage. Vi har ret dygtige elever. Men de er simpelthen ikke vant til at læse bøger,” siger Louise Torp-Pedersen Jensen og fortsætter:

“I folkeskolen har eleverne været vant til at få serveret lektierne på en underholdende og let tilgængelig måde. De har aldrig behøvet at skulle ind i en grammatikbog og læse om relative pronominer. Derfor har de ikke lært at forstå sproget om grammatik.”

Færre lektier i folkeskolen Når gymnasieeleverne i dag bliver udråbt som den lektieløse generation, peger pilen ofte tilbage på folkeskolereformen fra 2013. At der er noget om snakken, bekræfter en rapport fra Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Ifølge rapporten bruger folkeskoleelever i dag mindre tid på lektier derhjemme end før reformen. Det kan til dels være et resultat af den øgede lektiehjælp på skolerne, som fulgte med reformen. Men rapporten peger på, at grundskolelærerne generelt giver færre lektier for, og at flere grundskoler har valgt at blive lektiefrie.

DEN LEKTIELØSE GENERATION

“Man kan give lektier for på mange måder. Det vigtigste er, at det er overskueligt og konkret for eleverne, og at læsebyrden ikke er for tung. Det abstrakte kan man vente med til klasseundervisningen,” siger Kristian Jepsen Steg.

Hellere fem end ti sider Kristian Jepsen Steg er forfatter til to udgivelser i serien På sporet af historien. Her er kapitlerne bevidst gjort korte.

“Hvert kapitel er tænkt som en lektie, som eleverne skal læse derhjemme. Derfor er brødteksten i hvert kapitel kun på fire-fem sider. Og det er, fordi vi ved, at antallet af sider har en betydning for, om eleverne får forberedt sig,” forklarer Kristian Jepsen Steg. Hans erfaring som gymnasielærer er, at eleverne dropper lektierne, hvis der er for meget, de skal læse derhjemme. Derfor har han valgt at sige ‘less is more’. “I stedet for at give dem ti sider for, giver jeg dem kun fem sider. Til gengæld får de læst deres lektier og får på den måde langt mere ud af undervisningen,” siger Kristian Jepsen Steg. Og er der alligevel nogen, der møder op til hans timer uden at have lavet lektier, lader han dem være i gruppe sammen. “Jeg plejer at bede eleverne om at dele sig op i grupper efter, hvor meget de har forberedt sig. På den måde undgår man, at dem, der har forberedt sig, skal arbejde i gruppe med nogen, Lav prioritet I 2.b på Christianshavns Gymnasium er latintimen ved at være slut. Her er Emma Victoria Lyons én af de mange elever i klassen, der ofte møder uden at have lavet sine lektier.

“For at være helt ærlig prioriterer jeg det ikke så højt. Det er ikke så relevant, fordi lektierne sjældent er noget, man bliver hørt i. Derfor har det ikke den store betydning, om man har lavet det eller ej. Tit kan man også lige nå at skimme teksten i timen.”

Så det handler ikke om, at du ikke har tid?

“Overhovedet ikke. Jeg prioriterer det bare ikke. Og så handler det primært om, at jeg hurtigt får lavet en masse overspringshandlinger, når jeg sidder derhjemme. Lige pludselig har jeg lavet en aftale med en veninde, eller også kan jeg ikke lige overskue det,” siger Emma Victoria Lyons.

Men hun understreger, at det kommer an på, hvad det er for et fag.

“I engelsk sørger jeg for eksempel altid for at lave lektier. Men det er også, fordi vi har en virkelig skrap engelsklærer. Han forventer, at vi laver vores lektier grundigt, og han kan finde på at høre én i timen.”

Kulturen i klassen For 18årige Albert Hvenegaard Møller er den manglende lektielæsning mest et spørgsmål om dovenskab og kulturen i klassen:

“Vi er på ingen måde overbebyrdet med lektier. Det handler mere om, at

TIPS TIL INTELLIGENTE LEKTIER

1Drop ikke lektierne. Der findes ikke noget mere studieforberedende end lektier.

2Giv realistiske lektier for. Over fem sider er for meget.

3Saml altid op på lektien. Stil krav til hver enkelt. Brug Wheel of Names en gang imellem, der tilfældigt udvælger en elev, så alle er med (wheelofnames.com).

4Lektier skal være overskuelige og ikke alt for abstrakte.

5Bed eleverne om at dele sig efter for beredelsesgrad, når de skal lave gruppearbejde. Gruppe A har forberedt sig godt på lektien og kan huske det meste af den. Gruppe B har forberedt sig, men med huller. Gruppe C har læst lektien i bussen eller har måske helt glemt det. I På sporet af Middelalderen er der fx fire tekster i forskellig sværhedsgrad til et kapitel, så de bedst forberedte skal håndtere de sværeste tekster.

6Skæld aldrig ud på elever, der ikke har forberedt sig. Tilrettelæg i stedet undervisningen efter, at det forventes, at de forbereder sig. Kilde: Kristian Jepsen Steg, gymnasielærer og medforfatter til undervisningsserien På sporet af historien. prx.dk/påsporet

Fuck, det er svært

Elev i 2. g, Christianshavns Gymnasium

der er en klasserumskultur, hvor lektier ikke bliver taget seriøst,” siger han. Typisk møder han op hver dag eller hver anden dag uden at have lavet lektier.

“For mig er det hundrede procent et spørgsmål om dovenskab. Selvfølgelig handler det også om interesse for faget, men oftest handler det om, at jeg hellere lige vil sidde og stene med telefonen, eller at jeg kommer til at lave nogle andre overspringshandlinger,” siger han.

Hvad virker godt, hvis du skal have lavet dine lektier?

“Jeg synes, det er en stor hjælp, hvis der er et fokus, så man ved, hvad formålet er med at læse en tekst. Og så tror jeg, det ville gøre en stor forskel, hvis jeg vidste, at alle de andre i klassen også lavede deres lektier,” siger Albert Hvenegaard Møller.

Caroline Kampmann går i 2. g ligesom de to andre, og for hende handler den manglende lektielæsning ofte om de lange skoledage og fritidsjob, men hun peger også på, at coronaperioden har sat sit præg.

“Det er svært at trække sig selv op efter at have været vant til at ligge derhjemme foran skærmen. Især hvis der er meget at læse. Indimellem kan det virke så uoverskueligt, at man vælger teksten fra på forhånd,” siger hun.

I den perfekte verden Oppe ved tavlen har Louise TorpPedersen Jensen givet eleverne fem minutter til at gøre deres syntaktiske analyse færdig, inden de skal gennemgå sætningerne sammen i klassen. Hun er ikke bekymret for, om eleverne når at lære det, de skal kunne til eksamen.

“De plejer at klare sig godt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget mere vi kunne nå, hvis de brugte noget mere tid på lektierne,” siger hun.

Hun føler sig splittet som lærer. For hun forstår på den ene side godt, at det vil være en hjælp for eleverne med noget mere styring, så de ved, hvad de skal fokusere på i lektielæsningen. Omvendt bliver hun også fanget i, at de burde kunne håndtere at sidde derhjemme og oversætte tre linjer i en tekst, uden at hun skal bruge tid på at lave ekstra spørgsmål og videoer.

“I den perfekte verden tror jeg, at alle lærere kan blive enige om, at det ville være genialt, hvis man kunne lave en lille instruktionsvideo eller skrive en appendixopgave med tre spørgsmål, hver gang man gav dem lektier for. Problemet er bare, at det har jeg ikke tid til som lærer. Jeg prøver at gøre det. Men det ender tit med, at det er noget, jeg bruger utrolig lang tid på,” siger Louise TorpPedersen Jensen.

Klassekultur, dovenskab eller for meget fritidsarbejde? Det er forskellige forklaringer, når eleverne selv sætter ord på den manglende lektielæsning.

FÆRRE LEKTIER I FOLKESKOLEN

Folkeskoleelever bruger mindre tid på lektier derhjemme i dag, end før folkeskolereformen trådte i kraft. Det kan til dels være et resultat af lektiehjælpen på skolen. Men resultaterne viser også, at lærerne generelt giver eleverne færre lektier for.

Kilde: Rapport VIVE

Louise Torp-Pedersen Jensen

Gymnasielærer i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.

Kristian Jepsen Steg

Gymnasielærer i tysk og historie på Midtfyns Gymnasium. Medforfatter til På sporet af historien.