2 minute read

Mærk Verden

oplevelser ud af huset

Køn – Gender Museum Århus Mangler du inspiration til, hvordan du griber kønsdebatten an med dine elever? Tag dem med på gratis omvisning på “KØN”, og oplev alt fra “et rødstrømpewunderkammer”, seksualundervisning gennem de sidste 200 år eller udstillingen #ingenlillelort, som tager udgangspunkt i aktivisten Astrid Lindgrens progressive syn på køn. Se mere på: prx.dk/gender

Light & space – Copenhagen Contemporary På CC kan I opleve den 5000 m2 store udstilling om den amerikanske Light and Spacebevægelse. Oplev blandt andet James Turrells endeløse rum af lys og atmosfære, og få selv mulighed for at eksperimentere og sanse med lys, farver og rum, når der skal bygges LEGOmodeller og skabes kunstværker. Se mere på: prx.dk/light

Naturkraft oplevelsespark Ringkøbing Ambitionen var klar. 280.000 gæster skulle have besøgt Naturkraft Oplevelsespark i Ringkøbing årligt, men resultatet blev 40.000 indløste billetter og et millionunderskud. Lad dine elever finde deres indre iværksættere frem og undersøge, hvad de ville gøre anderledes for at sikre den gode/rentable oplevelse. Se mere på: prx.dk/naturkraft

”Information er ikke viden. Den eneste vej til virkelig viden er erfaring.”

Albert Einstein

AF GYMNASIEELEVERNE LAVER ALTID DERES LEKTIER15%

… ifølge en undersøgelse fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Knap 1.500 elever svarede på undersøgelsen, som også viste, at fire ud af ti elever laver lektier af og til, sjældent eller aldrig.

MINITREND: STENEDE ELEVER

Matematik på arbejde

Krystaller og sten er blevet et kæmpe hit hos unge. På sociale medier som TikTok vrimler det med forklaringer på deres healende egenskaber og inspiration til ritualer, der nærmer sig det religiøse. Krystallerne bruges til at finde indre ro, finde fokus eller til at styrke troen på egne evner. De kan også lægges under puden for at sikre en god nattesøvn. Men hvorfor er krystaller blevet en trend? Måske er det tid til at tage et kig på trenden med eleverne. Fx med religionsfaglige briller på. Eller undersøge krystalenergierne gennem et fysikeksperiment. Matematik på arbejde Klimamodeller, medicinske forsøg, parabolteknologi. Projektet Træk virksomhederne ind i undervisningen fortæller, hvordan matematik er uundværlig for avancerede virksomheder som Novo og DMI. Det sker gennem film, hvor de to nysgerrige unge, Casper og Nicoline, besøger en række forskellige virksomheder og lærer om den matematik, de bruger. Til hver film er der undervisningsmaterialer. Du kan finde øvelser, opgaveforløb, projekter samt oplæg til studieretningsprojekter, som bygger på autentisk og virkelighedsnær matematik. Se mere her: prx.dk/virksomheder-i-uv

SÆT LYD PÅ HISTORIEN

Badass ladies battler De to historikere Cecilie Nielsen og Emma Paaske vil have de danske dronninger frem i lyset og give dem credit for deres mange bedrifter. De udvalgte spænder lige fra den magtbegærlige Margrete I til fødemaskinen Kirsten Munk, hvis renommé styrtdykkede efter en voldsom skilsmisse fra Christian IV. I en frisk og ligefrem tone sætter værterne spot på kilderne, og hvad de kan fortælle om dronningernes forhold til den royale magt. Dyk ned i Dronningeriget: prx.dk/badass Mumier og magtfulde mænd Hundredvis af arkæologiske genstande fra det antikke Egypten og Grækenland samt fra Romerriget står tavse og stirrer ligefrem for sig i Glyptotekets omfattende samling. Podcasten Third Ear sætter lyd til deres historier, bringer dem helt tæt på og giver dem nyt liv. Gennem tre afsnit kan du opleve geder og en græsk tragedie. Du kan møde Romerrigets mest magtfulde mand og komme på rundtur blandt mumier med Glyptotekets nattevagt. Tag med Third Ear på Glyptoteket: prx.dk/light

This article is from: