Klimaet på skemaet

Ikke så sort:

TEKNOLOGI FARVER KLIMAHÅBET LYSEGRØNT

Klimakampen og klimaangsten fylder hos de unge. Så hvordan kan gymnasielærere undervise i klima med høj faglighed og samtidig sikre, at de unge forbliver motiverede? Fagkonsulent Niels Vinther og klimaprofessor Sebastian Mernild peger særligt på én ting: Husk at tale om teknologiudvikling i undervisningen. Det, nogle kalder bright green environmentalism.

TEKST: LINE FELHOLT

Vi skal ikke mange år tilbage, før klima var lig med kata strofe. Data, målinger og luftfotos viste store problemer med kloden, der blev varmere, gletsjere, der trak sig tilbage, og havis, der smeltede.

Hov, er det ikke stadig sådan?

Jo, det er det. Intet nyt under dén sol. Desværre. I hvert fald ikke godt nyt. Alligevel er der faktisk noget, der lysner. I hvert fald nok til, at klima ikke alene behøver være lig med katastrofe. Når vi underviser unge mennesker i klimaforandringer, skal det gøres, så de bevarer motivationen og håbet, lyder budskabet fra to erfarne formidlere og undervisere i klimaforandringer.

“Da jeg begyndte at undervise i naturgeografi for 15 år siden, var klimaforandringer noget, man ikke rigtig følte, man kunne gøre noget ved. Det var på nogle måder et katastrofefag. Og det er også rigtigt, at når man arbejder med klimaforandringer, så taler virkeligheden for sig selv. Præsenteres man for data, er det tydeligt for enhver, at der sker store ændringer i klimaet – især i Arktis. Men i dag er der noget, vi kan gøre ved det,” siger Niels Vinther, som er gymnasielærer, fagkonsulent og lærebogsforfatter.

“Der er ingen tvivl om, at man som underviser i klimaforandringer har udfordringer i at formidle objektive data på en måde, så vi også kommer videre. Så vi får udfordringerne løst. Så det indgyder håb. Men det kan godt lade sig gøre,” siger SDU’s prorektor, professor i klimaforandringer, eventyrer og foredragsholder Sebastian Mernild.

De er begge erfarne formidlere af viden om klimaforandringer, og de har samme kæphest. Sebastian Mernild beskriver det sådan her:

“Det er vigtigt, at de unge mennesker får oplevelsen af, at selvom udgangspunktet er skidt, så lad os for pokker komme videre derfra og skabe en mere bæredygtig verden,” siger han.

Lysende grøn fremtid? Men hvorfor er det så vigtigt for de to formidlere at minde om optimismen i klimaformidlingen? Det ønske beror på flere ting. For Niels Vinther, der til daglig underviser gymnasieelever i naturgeografi, er det særligt teknologiudviklingen, som er helt afgørende at få med i undervisningen. Da han for 15 år siden begyndte at undervise i klimaforandringer, kunne han høre sig selv sige, at transportsektoren var den helt store klimasynder. Flytransporten en af de værste. Og at dét kunne man ikke gøre det store ved. Men:

“Vupti. I dag kan man faktisk gøre noget ved det. De sidste to år er udviklingen gået så hurtigt, at vi nu taler om, at vi snart kan flyve grønt. I dag er prisen på energi fra solceller og vindmøller billigere end energi fra kul. Selv dronningen og statsministeren taler om det i deres nytårstaler. Det er sådan nogle ting, der giver håb. Og det er håbet, der også gør det interessant at undervise i klima,” siger Niels Vinther.

Det er han ikke alene om at mene. Faktisk er den seneste trend indenfor miljøaktivisme bright green environmentalism. En tilgang, der er baseret på overbevisningen om, at teknologisk innovation er den mest succesrige vej til bæredygtig udvikling. At grøn energi, elektriske biler, effektive produktionssystemer, bio og nanoteknologier og bæredygtige produktdesign skal redde os ud af klimakrisen. Til forskel fra light green environmentalism, der tror på, at det er ændret adfærd på individplan

Lad os for pokker komme videre derfra og skabe en mere bæredygtig verden

Sebastian Mernild, klimaforsker

– drop kød, sorter affald, sluk lyset – der skal få os ud af klimakrisen, eller dark green environmentalism, som kræver radikale politiske forandringer af det kapitalistiske forbrugersamfund.

Elever har magten Teknologi kan dog ikke redde kloden alene, understreger begge de to undervisere. Der skal menneskelig og politisk vilje til, minder Sebastian Mernild om.

“Teknologiudviklingen giver håb. Bare vi også husker at fortælle, at opfindelsen af dippedutter og maskiner ikke er løsningen i sig selv.

Det skal kombineres med adfærd. Det er menneskeheden, der skal ville omstillingen af samfundet. Vi kan lave nok så mange klimavenlige teknologiløsninger, men hvis politikerne ikke prioriterer dem, eller forbrugerne ikke vil spise for eksempel hestebønner i stedet for oksekød, så ændrer den teknologiske udvikling ikke noget. Det er industri, stat, kommuner, vidensinstitutioner og borgere, der skal løse det i samspil,” siger Sebastian Mernild.

Men er vi så tilbage ved naturgeografi som katastrofefag igen? For hvis håbet strander ved en menneskehed og politikere, der ikke vil betale for eller bakke op om grønne løsninger, er håbet hos de klimaangste elever så alligevel sort i stedet for ‘bright green’?

“Med klimaet er der altid en risiko for at falde ned i et sort hul. Derfor taler jeg med eleverne om, at opråbet er nødt til at komme fra befolkningen. Det er i elevernes magt at sørge for at få en grøn regering. Når det seneste valg blev et klimavalg, er det deres fortjeneste. Den viden er vigtig og giver også håb,” siger Niels Vinther. Sebastian Mernild

Sebastian Mernild er en af verdens førende klimaforskere, eventyrer og hovedforfatter på IPCC’s klimarapport 2018. Ph.d., dr.scient. og professor i klimaforandringer og glaciologi. Har ledet Nansen Centeret i Bergen og er modtager af Rosenkjærprisen.

Niels Vinther

Niels Vinther er gymnasielærer og fagkonsulent i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Ph.d. i geografi. Underviser på Egedal Gymnasium i Stenløse. Forfatter til lærebøgerne Naturgeografi C og GEOdetektiven til brug for undervisningen på gymnasieniveau.

MERE OM KLIMAUNDERVISNING:

Sebastian Mernild og Niels Vinther er med i podcasten Klimaforandringer og Masterclass: Når isen smelter i Grønland. Her får du flere tips og ideer til at formidle viden til unge om klimaspørgsmål. Find dem på prx.dk/ masterclass.

MASTERCLASS

Tips fra Mernild og Vinther Tag altid udgangspunkt ien aktuel case. Klimaforandringer kan hurtigt blive en fluffy snak om havis ved Nordpolen eller tørke i Afrika. Tag fx udgangspunkt i en konkret gletsjer. Når du har fanget eleverne med casen, kan du putte al teorien på. Mange undervisere bruger ugevis på at præsentere teorien for så at sige: Her kan det bruges.

Vend rækkefølgen om. Tag altid udgangspunkt i aktuelle data. Der er masser af helt nye data, der opdateres hele tiden. Find dem i databaser på nettet. Samme databaser har ofte grafiske atlasser, tidslinjer og animationer, der viser klimaforandringerne. Brug dem. Gør eksempelvis drivhuseffekten konkret ved at lave eksperimenter, der viser den.

Atlasser og nyeste data • Vil du vise eleverne interaktive atlasser over de observerede og forventede klimaændringer på hele kloden, kan du benytte dig af IPCC’s webbasere de værktøj. Du finder det på interactive-atlas.ipcc.ch. • I mere end 100 år har World Glacier

Monitoring Service indsamlet og formidlet data om gletsjerudsving.

Find animationer og tidslinjer på wgms.ch. • Hos NASA kan du finde interaktive værktøjer til at spore Jordens klimatiske ‘vital signs’, ligesom du kan hoppe i en klimatisk tidsmaskine og se før og efterbilleder af Jorden taget fra land og fra rummet. Find det på climate.nasa.gov. • Få daglige opdateringer, de seneste observationer og den nyeste viden om is og klimaudviklingen i Arktis formidlet af DMI, GEUS og DTU på

Polar Portal, polarportal.dk. • Flere opdateringer og nyeste data om isudviklingen findes også hos det amerikanske National Snow &

Ice Data Center på nsidc.org.

Kilde: Sebastian Mernild, professor.