Taler du ny-kønsk?

Han, hun, hen, høn, de. Det bliver mere og mere almindeligt at have elever i klassen, som definerer sig med et andet køn end det, som de er tildelt ved fødslen. Kønnet kan også variere gennem gymnasietiden, og det kræver både indsigt og et åbent sind fra lærernes side.

TEKST: MONA SAMIR SØRENSEN ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER

Brian Pedersen er lærer på Christianshavn Gymnasium. Han underviser i år tre elever, der åbent har fortalt til deres klasse, at de er transkønnede.

I kollegaens 3. gklasse har en elev i begyndelsen af skoleåret skiftet køn fra pige til nonbinær.

“Det er nok en ‘new normal’, som vi lærere skal vænne os til. Især min generation,” siger Brian Pedersen, som er 47 år. Han oplever at have flere og flere elever, som er åbne om deres forskellige seksuelle orientereringer og køn og dertil hørende udfordringer. Nogle går stille med dørene og ønsker ikke nogen opmærksomhed, mens andre gerne vil oplyse og dele viden om deres situation.

Det stiller krav til lærerne og til deres viden på området, mener han.

“Jeg synes selv, jeg bliver meget klogere, og oplever over en bred kam, at eleverne er tålmodige og søde til at forklare, hvordan det hænger sammen,” fortæller Brian Pedersen, som er lektor i dansk og mediefag.

På Christianshavns Gymnasium har man netop afholdt et halvdagsarrangement for lærerne om identitetspolitik. Ud over køn og seksualitet handler det også om for eksempel religion og race.

Dansklærer Søren Rathje var med til at planlægge dagen. Han oplever, at der er mange hensyn at tage, når man er lærer for unge mennesker, som befinder sig i en periode i livet, hvor de oftest er meget identitetssøgende.

“Man kan godt blive bange for at sige eller gøre noget forkert, og det kan i sig selv være enormt farligt for den frie omgangstone i klassen, som er altafgørende i danskfaget. Det er vigtigt, at vi ikke bliver så nervøse for at træde ved siden af, at det ødelægger trygheden i klassen, og det gælder både for elever og for os lærere,” siger Søren Rathje.

Det er i hans klasse, at en pige siden starten af 3. g. har skiftet kønsidentitet fra pige til nonbinær. Eleven har været meget åben omkring det, og det har ikke affødt konflikter af nogen art.

Imidlertid var det noget, lærerne talte meget om i begyndelsen. For eksempel hvilket personlige pronomen de skal bruge, når de omtaler eleven, og hvordan det undgår at blive kunstigt.

Høm? For Søren Rathje fungerer pronomenet ‘hen’ ikke. Det føles ikke naturligt for ham at bruge det, og derfor har han valgt udelukkende at kalde eleven ved sit nye navn.

“Pronomener er en af de ting, som er svære, og som giver svære overvejelser. Som lærer er man nødt til

Man kan godt blive bange for at sige eller gøre noget forkert

Søren Rathje, dansklærer på Christianshavns Gymnasium

at finde ud af, hvor man står, så man ikke bliver et siv i vinden. Jeg har det svært med ‘hen’ og endnu sværere med ‘de’ eller ‘dem’, så jeg har fundet min vej ved udelukkende at bruge elevernes navne,” siger Søren Rathje.

Han har været gymnasielærer i ti år, og for ham er det vigtigt at være tro mod sin egen naturlige omgang med sproget, når han kommunikerer med sine elever, og samtidig være lydhør. Han vil hverken være “beton eller et siv i vinden”.

“Vi risikerer, at den almindelige samtale bliver avantgardelyrik, hvis for eksempel pronomenet ‘de’ knyttes til en enkelt person. Jeg har simpelthen svært ved at se, at det kan fungere i praksis,” siger Søren Rathje.

Hos Dansk Sprognævn er der ikke megen hjælp at hente. I hvert fald ikke når det gælder de personlige stedord til personer, som for eksempel er nonbinære.

“Det er en debat, vi har haft længe, og vi har brugt meget tid på at undersøge de forslag, som folk har sendt ind til os. Men det er ikke lykkedes os at finde et pronomen, som fungerer rigtig godt i forhold til resten af den danske grammatik,” fortæller seniorforsker Peter Juel Henrichsen.

Han nævner som eksempel ordene ‘hen’ og ‘høn’. I possessiv form bliver ‘hen’ til ‘hens’ eller ‘hennes’, og de kan let forveksles med enten ‘hans’ eller ‘hendes. Og ‘høn’ bliver til ‘høm’ i akkusativ, og det duer heller ikke.

Dansk Sprognævn har noteret sig, at der er kommet en sproglig praksis omkring brugen af flertalsformen ‘de’ om enkeltindivider i 3. person som erstatning for ‘han’ og ‘hun’.

“Inspirationen kommer formentlig både fra tysk og fra amerikansk engelsk,” fortæller Peter Juel Henrichsen.

Om ‘de’, ‘hen’, ‘høn’ eller andre kønsneutrale pronominer en dag ender i ordbøgerne, afhænger udover grammatikken også af, om danskerne tager dem til sig. Sprognævnet lægger nemlig vægt på, at nye ord bruges i tilpas bredt og ikke kun i en snæver kreds. Hverken kvinde eller mand En hjælpende hånd til at forstå de forskellige begreber og kønsidentiteter kan man finde i en ny undervisningsbog fra Praxis. Her kan man for eksempel læse, at den nonbinære kønsforståelse bygger på, at køn ikke kan beskrives med en simpel modstilling af kvindeligt over for mandligt.

“En nonbinær person kan opleve sig selv som både kvinde og mand, hverken kvinde eller mand eller som noget, der ligger mellem de to køn. Kønnet kan opfattes som skiftende hele livet igennem,” står der blandt andet i undervisningsbogen Mit køn.

Bogen er skrevet af Frank R. Jacobsen og MadsHolger Bang Jacobsen og er rettet mod biologiundervisningen på stx, hhx og hf.

Ud over at give viden om det mylder af køn, der findes i naturen, og om de biologiske processer, der styrer formering og kønsdannelse, vil eleverne også finde ud af, at menneskets køn ikke kan beskrives fyldestgørende med en kombination af kønskromosomer – og at denne ikke altid er enten XX eller XY.

“Et menneskes følelsesmæssige og seksuelle behov hænger nemlig også sammen med dets forståelse af egen kønsidentitet. Langt de fleste oplever, at der er overensstemmelse mellem deres krop og kønsidentitet. Andre er født med en krop, der ikke passer til, hvem de er,” skriver de to forfattere blandt andet i forordet til eleverne.

Bogens sidste kapitler handler om kønsidentitet, kønsskifte og fremtidens køn, og det bliver hilst velkomment af eleverne. For det er vigtigt at udvikle nye undervisningsmaterialer på dette felt, pointerer elevorganisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Kan ikke affærdiges som pjat DGS, der repræsenterer omkring 85.000 elever på stx, hf og ibskoler, mener, at undervisning i køn,

Det er ikke noget, man kan affærdige som pjat

Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier

grænser og identitet skal prioriteres højt, da det fylder rigtig meget i de unges liv.

“Når man er ung, er det naturligt at undersøge sin kønsidentitet. I dag er der mange flere muligheder for at prøve nogle ting af, så det fylder meget hos eleverne. Især hos de elever, som er transkønnede eller har flydende kønsidentiteter,” siger forkvinde Alma Tynell.

DGS ser gerne seksualundervisning indført i gymnasiet. Dels som særskilt undervisning, dels som en integreret del af undervisningen i de almene dannelsesfag som dansk, samfundsfag, biologi og psykologi.

“Det er vigtigt, at man tager debatten som led i den almene dannelse. Mange har deres seksuelle debut i gymnasietiden, og det er helt tydeligt, at der er et kæmpe behov for at vide mere om grænser og samtykke i samfundet, hvor særligt kvinder bliver udsat for overgreb,” siger den 20årige Alma Tynell.

Elevernes ønske om en såkaldt normkritisk seksualundervisning blev manifesteret ved en strejkedag i februar, hvor DGS i samarbejde med foreningen Sex & Samfund slog til lyd for at gøre undervisning i køn, grænser, seksualitet, identitet, samtykke og kropsidealer obligatorisk i gymnasiet.

Rektor ved Roskilde Gymnasium, Henrik Nevers, som også er formand for Danske Gymnasier, lyttede med. Han kan ikke love sine elever et nyt, fast fag, men han har lovet dem en temadag næste år.

“Unge generationer er meget mere opmærksomme på en normkritisk

tilgang til identitet og køn, og det der er noget, vi taler om, respekterer og håndterer,” siger rektor Henrik Nevers.

Han er også opmærksom på, at de nye forståelser af køn stiller krav til lærernes indsigt og viden på området.

“Det er godt at kunne elevernes navne og nu også køn. Som lærer må man forstå, at det er et krav fremover, at man respekterer elevernes definition af eget køn. Det er ikke noget, man kan affærdige som pjat,” siger Henrik Nevers.

GODE RÅD FRA LÆRER TIL LÆRER

1Det er godt at kunne elevernes køn.

2Vær tro mod din egen sproglige naturlighed. Hvis det for eksempel føles unaturligt at omtale en elev med flertalsformen ‘de’, så brug elevens navn i stedet for pronomen.

3Vær ikke bange for at træde ved siden af eller for at lave fejl.

4Det er bedre at lave fejl end at være berøringsangst.