TALER DU
NY-KØNSK? Han, hun, hen, høn, de. Det bliver mere og mere almindeligt at have elever i klassen, som definerer sig med et andet køn end det, som de er tildelt ved fødslen. Kønnet kan også variere gennem gymnasietiden, og det kræver både indsigt og et åbent sind fra lærernes side. TEKST: MONA SAMIR SØRENSEN ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER
B
rian Pedersen er lærer på Christianshavn Gymnasium. Han underviser i år tre elever, der åbent har fortalt til deres klasse, at de er transkønnede. I kollegaens 3. g-klasse har en elev i begyndelsen af skoleåret skiftet køn fra pige til non-binær. “Det er nok en ‘new normal’, som vi lærere skal vænne os til. Især min
at eleverne er tålmodige og søde til at forklare, hvordan det hænger sam men,” fortæller Brian Pedersen, som er lektor i dansk og mediefag. På Christianshavns Gymnasium har man netop afholdt et halvdagsarran gement for lærerne om identitets politik. Ud over køn og seksualitet handler det også om for eksempel religion og race.
ger trygheden i klassen, og det gælder både for elever og for os lærere,” siger Søren Rathje. Det er i hans klasse, at en pige siden starten af 3. g. har skiftet kønsidentitet fra pige til non-binær. Eleven har været meget åben omkring det, og det har ikke affødt konflikter af nogen art. Imidlertid var det noget, lærerne talte meget om i begyndelsen. For
generation,” siger Brian Pedersen, som er 47 år. Han oplever at have flere og flere elever, som er åbne om deres forskel lige seksuelle orientereringer og køn og dertil hørende udfordringer. Nogle går stille med dørene og ønsker ikke nogen opmærksomhed, mens andre gerne vil oplyse og dele viden om deres situation. Det stiller krav til lærerne og til deres viden på området, mener han. “Jeg synes selv, jeg bliver meget klogere, og oplever over en bred kam,
Dansklærer Søren Rathje var med til at planlægge dagen. Han oplever, at der er mange hensyn at tage, når man er lærer for unge mennesker, som befinder sig i en periode i livet, hvor de oftest er meget identitets søgende. “Man kan godt blive bange for at sige eller gøre noget forkert, og det kan i sig selv være enormt farligt for den frie omgangstone i klassen, som er altafgørende i danskfaget. Det er vigtigt, at vi ikke bliver så nervøse for at træde ved siden af, at det ødelæg
eksempel hvilket personlige prono men de skal bruge, når de omtaler eleven, og hvordan det undgår at blive kunstigt.
22
Høm? For Søren Rathje fungerer pronome net ‘hen’ ikke. Det føles ikke naturligt for ham at bruge det, og derfor har han valgt udelukkende at kalde eleven ved sit nye navn. “Pronomener er en af de ting, som er svære, og som giver svære over vejelser. Som lærer er man nødt til
