RELEVANS nr. 1, maj 2022

RELEVANS Tæt på din undervisning

Juni 2022

VÆRSGO!

RELEVANS er et nyt magasin, som går i dybden med praksisnær undervisning og det, der rører sig i gymnasieverden

TALER DU

NY-KØNSK? Han, hun, hen, høn, de

KLIMAET

DEN LEKTIELØSE GENERATION

Skal lektier være nemme og overkommelige?

på skemaet

Klimakamp og klimaangst fylder hos de unge

Velkommen til RELEVANS At være eller ikke at være … digital. Det spørgsmål har coronakrisen aflivet ende­ gyldigt, men problemstilling­ erne ved at arbejde og lære digitalt er ikke forsvundet – de har derimod flyttet sig.

Vi har fået skabt nye er­ faringer på den hårde måde gennem nedlukningerne.

De første erfaringer er blevet til nye rutiner og vaner – men ikke alle fungerer lige godt eller hensigtsmæs­ sigt. Vi har lært, at digital læring og (ud-)dannelse skal være praksisnær og tæt på elevernes liv. Eleverne skal have høj grad af variation i deres skoledag. Og de vil se en tydelig forbindelse mellem det, de lærer på deres uddannelse, og verden udenfor skolen. Det skal kort og godt give mening. Det er læring og gode vilkår for udvikling, der ligger os alle stærkt på sinde – både ude i din hverdag og hos os i Praxis. Vores samfund befinder sig i en verden under konstant forandring – og det gælder også for dig i din rolle som lærer.

Hos Praxis er vi vores fælles ansvar bevidst, og det er vigtigt, at du altid har de rette værktøjer til rådighed og inspiration til praksisnærhed. Det er her, vi kan byde ind med et univers af fleksible læremidler. Du ved, hvad der virker i dit fag – Praxis stiller redskaber, digitale forløb, fysiske bøger og inspiration til rådighed for dig. Du bestemmer – men vi leverer en ramme, som du kan flytte din undervisning ind i, så at sige. Du er som læreren nøglen til det hele, og det er dig, som vælger, samler og tilpasser dit materiale. Uanset om du er helt ny eller har mange års erfaring i gymnasieskolen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at byde dig velkommen til vores univers af læremidler – her i form af vores debut med magasinet Relevans. Vi er ikke nye i feltet – langt fra. Faktisk har vi været med på dannelses- og uddannelsesrejsen i over 120 år – hele tiden med det formål, at undervisning skal give mening, være relevant og anvendelig.

Med Relevans vil vi dele vores passion for praksisnærhed og give dig ny inspira­ tion til at sætte den i spil i din undervisning. Vi er fuldt bevidste om, at din hverdag rummer mange flere aspekter end undervisningen, så ud over at byde på inspira­ tion til dig og dine kollegaer vil vi med Relevans også beskæftige os med emner, som berører dig i dit daglige arbejde med unge.

Kom med ind i en mangfoldig verden af inspiration og viden, som du kan bruge i din undervisning.

God fornøjelse med magasinet.

Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør mba@praxis.dk 2

RELEVANS © 2022 Praxis.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Louise Schmedes REDAKTØR Anders Klebak ART DIRECTION Jens Thomsen REDAKTION Morten Blichfeldt Andersen Kirstine Bøving Johansen Shân Mari Linnet Nissen Iben Stampe Sletten Louise Wandel SKRIBENTER Signe Bjerre Line Felholt Gerd Maria May Frederikke Larsen Mona Samir Sørensen Louise Wandel ILLUSTRATION OG FOTO Mikkel Henssel Mads Holm Rasmus Meisler Martin Stampe TRYK Livonia Print 2022

1. udgave, 1. oplag 2022 Der tages forbehold for trykfejl

PRAXIS UDFORMER LÆREMIDLER TIL TIDEN Siden år 1900 har Praxis haft det for­ mål, at undervisning skal give mening samt være relevant og anvendelig.

Praxis udvikler og producerer lære­­midler og digitale løsninger til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og det private marked.

Praxis er et aktieselskab ejet af non­ profitorganisationerne Praxis-Fonden og Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Aabenraa bor vi i Egmont­ huset i det centrale København side om side med Egmonts andre uddannelsesforlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea, GoTutor og Ordblindetræning.

INDHOLD

S16

S30

S4

S22

S12

4

Den lektieløse generation En tredjedel af eleverne læser aldrig eller sjældent lektier. Det stiller nye krav til lærerne.

16 Klimaet på skemaet Man kan godt undervise i klima­ forandringer uden at tage al livs­ gnist fra eleverne. Interview med Sebastian Mernild og Niels Vinther.

S34

28 Det med småt

30 Længe leve latin Forfatterne bag ny bog sætter nyt liv i det døde sprog.

10 Mærk Verden

12 Det gode mix Lærer Søren Ocansey forsøger at finde den rigtige blanding mellem digital undervisning ogfremmøde.

20 Adaptivitet Infografik: Sådan skaber eleven sin egen læringsvej.

22 Taler du ny-kønsk?

Opfattelsen af køn er under opbrud, og det påvirker sproget i klasserummet.

3

34 Tæt på virkeligheden Tre undervisere fortæller, hvordan de bringer undervisningen tætte­ re på elevernes virkelighed.

38 Q&A med Vicky Knudsen

Hver tredje gymnasieelev læser aldrig eller næsten aldrig lektier.

Det stiller nye didaktiske krav til lærerne. For hvad stiller man op med undervisningen, når en stor del af eleverne møder uforberedte op? Flere elever, vi har talt med, mener, det handler om klassekultur.

Og en vis grad af dovenskab.

Men folkeskolereformen spiller også en rolle.

DEN LEKTIELØSE

GENERATION

TEKST: SIGNE BJERRE FOTO: MARTIN STAMPE

4

5

GENERATION

DEN LEKTIELØSE

F

uck, det er svært,” lyder det fra én af drengene på første række. Sammen med to klassekammerater sidder han bøjet over en latinsk sætning, de er i gang med at analysere.

Vi befinder os i en latintime på Chris­tianshavns Gymnasium, hvor lærer Louise Torp-Pedersen Jensen har sat eleverne i 2.b i gang med at lave syntaktisk analyse i grupper.

“Vi bruger meget tid på det sprog­lige arbejde i klassen. Det er i princippet noget, eleverne sagtens kunne lave derhjemme. Dengang jeg selv gik i gymnasiet, var den syntaktiske analyse en del af lektielæsningen. Men det har jeg for længst opgivet. Det er simpelt­ hen for uoverskueligt for dem,” siger Louise Torp-Pedersen Jensen.

Hun oplever en generation af gymnasie­elever, der har svært ved at håndtere lektierne, og som ofte møder uforberedte op.

“Jeg er mere eller mindre holdt op med at give dem lektier for. Succes­ kriteriet er, at de har husket deres bog,” siger Louise Torp-Pedersen Jensen og smiler.

Tager tid fra undervisningen En undersøgelse af undervisningen i gymnasiet, som Center for Under­ visnings­udvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet har gennem­ ført, viser, at fire ud af ti gymnasie­ elever laver lektier af og til, sjældent 6

eller aldrig, mens kun 15 procent altid laver deres lektier.

Det stiller nye didaktiske og pædago­ giske krav til gymnasielærerne, og for Louise Torp-Pedersen Jensen betyder det, at hun har måttet nytænke sin undervisning. Og sænke ambitionerne.

“Udfordringen er, at der er nogle ting, vi ikke når lige så grundigt igennem i undervisningen. Indhold­ sanalysen må oftest vige for den sproglige analyse, fordi eleverne ikke er vant til at terpe grammatik og glo­ ser derhjemme. Derfor bliver det lidt noget med at hugge en hæl og klippe en tå,” siger hun.

Til gengæld forsøger hun at kompen­ sere for den manglende tekst­analyse ved at give eleverne et videolink eller en podcast om tekstens indhold, som de kan se eller lytte til hjemme.

“Det kan de bedre overskue. Men det kræver, at jeg er meget specifik og hjælper dem med, hvad de skal have fokus på. Ellers får de ikke lavet lektierne,” siger hun.

Louise Torp-Pedersen Jensen har undervist i dansk, fransk og latin i 12 år, og hendes erfaring er, at eleverne i stigende grad møder uforberedte op til timerne.

“Lektierne skal være meget nemt tilgængelige og overkommelige, for at eleverne får lavet dem. Det er ikke, for­

Lektierne skal være meget nemt tilgængelige og overkommelige Louise Torp-Pedersen Jensen, lærer på Christianshavns Gymnasium

di eleverne er fagligt svage. Vi har ret dygtige elever. Men de er simpelthen ikke vant til at læse bøger,” siger Louise Torp-Pedersen Jensen og fortsætter: “I folkeskolen har eleverne været vant til at få serveret lektierne på en under­holdende og let tilgængelig måde. De har aldrig behøvet at skulle ind i en grammatikbog og læse om re­ lative pronominer. Derfor har de ikke lært at forstå sproget om grammatik.”

Færre lektier i folkeskolen Når gymnasieeleverne i dag bliver udråbt som den lektieløse generation, peger pilen ofte tilbage på folkeskole­ reformen fra 2013. At der er noget om snakken, bekræfter en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecen­ ter for Velfærd, VIVE. Ifølge rapporten bruger folkeskoleelever i dag mindre tid på lektier derhjemme end før reformen. Det kan til dels være et resultat af den øgede lektiehjælp på skolerne, som fulgte med reformen.

Men rapporten peger på, at grund­ skolelærerne generelt giver færre lektier for, og at flere grundskoler har valgt at blive lektiefrie.

7

Forfatter og gymnasielærer Kristian Jepsen Steg mener dog ikke, at ud­ fordringen med lektielæsningen ude­ lukkende kan tillægges reformen. Der er flere nuancer: “Gymnasiet i dag er ikke kun for overlægens datter. Vi har fået mange nye elever. Også fra familier, hvor det er første generation, der går i gymna­ siet. Det tror jeg er en stor del af for­ klaringen på, hvorfor lektielæsningen derhjemme er så svær,” siger han.

Kristian Jepsen Steg har undervist igennem 19 år i historie og tysk på Midtfyns Gymnasium. Også han op­ lever, at den nye generation af gym­ nasieelever har sværere ved lektierne i dag.

“Der er ingen tvivl om, at lektie­ læsningen er en udfordring. Men jeg mener ikke, at løsningen er at lade eleverne slippe for at lave lektier, for der er ikke noget mere studieforbe­ redende end lektier,” siger han.

I stedet peger han på, at eleverne skal lære at lave lektier, og at man som lærer skal være tydelig i forhold til, hvordan eleverne skal gribe lektie­ læsningen an.

GENERATION

DEN LEKTIELØSE

“Man kan give lektier for på mange måder. Det vigtigste er, at det er overskueligt og konkret for eleverne, og at læsebyrden ikke er for tung.

Det abstrakte kan man vente med til klasseundervisningen,” siger Kristian Jepsen Steg.

Hellere fem end ti sider Kristian Jepsen Steg er forfatter til to udgivelser i serien På sporet af

historien. Her er kapitlerne bevidst gjort korte.

“Hvert kapitel er tænkt som en lektie, som eleverne skal læse der­ hjemme. Derfor er brødteksten i hvert kapitel kun på fire-fem sider. Og det er, fordi vi ved, at antallet af sider har en betydning for, om eleverne får for­ beredt sig,” forklarer Kristian Jepsen Steg.

Drop ikke lektierne. Der findes ikke noget Hans erfaring som mere studieforberedende end lektier. gymnasielærer er, at eleverne dropper lek­ Giv realistiske lektier for. Over fem sider tierne, hvis der er for er for meget. meget, de skal læse derhjemme. Derfor Saml altid op på lektien. Stil krav til hver har han valgt at sige enkelt. Brug Wheel of Names en gang ‘less is more’. imellem, der tilfældigt udvælger en elev, så alle “I stedet for at give er med (wheelofnames.com). dem ti sider for, giver jeg dem kun fem sider.

Lektier skal være overskuelige og ikke alt Til gengæld får de læst for abstrakte. deres lektier og får på den måde langt mere Bed eleverne om at dele sig efter for­ud af under­v isningen,” beredelsesgrad, når de skal lave gruppe­ siger Kristian Jepsen arbejde. Gruppe A har forberedt sig godt på Steg. lektien og kan huske det meste af den. Gruppe Og er der alligevel B har forberedt sig, men med huller. Gruppe C nogen, der møder op har læst lektien i bussen eller har måske helt til hans timer uden glemt det. I På sporet af Middelalderen er der at have lavet lektier, fx fire tekster i forskellig sværhedsgrad til et lader han dem være i kapitel, så de bedst forberedte skal håndtere gruppe sammen. de sværeste tekster.

“Jeg plejer at bede eleverne om at dele Skæld aldrig ud på elever, der ikke har sig op i grupper efter, forberedt sig. Tilrettelæg i stedet under­ hvor meget de har visningen efter, at det forventes, at de forbere­ forberedt sig. På den der sig. måde undgår man, at dem, der har forbe­ Kilde: Kristian Jepsen Steg, gymnasielærer og medforfatter redt sig, skal arbejde til undervisningsserien På sporet af historien. prx.dk/påsporet i gruppe med nogen,

TIPS TIL INTELLIGENTE LEKTIER

1 2 3 4 5

6

8

der ikke har læst teksten,” siger Kri­ stian Jepsen Steg.

Lav prioritet I 2.b på Christianshavns Gymnasium er latintimen ved at være slut. Her er Emma Victoria Lyons én af de mange elever i klassen, der ofte møder uden at have lavet sine lektier.

Fuck, det er svært Elev i 2. g, Christianshavns Gymnasium

“For at være helt ærlig prioriterer jeg det ikke så højt. Det er ikke så relevant, fordi lektierne sjældent er noget, man bliver hørt i. Derfor har det ikke den store betydning, om man har lavet det eller ej. Tit kan man også lige nå at skimme teksten i timen.”

Så det handler ikke om, at du ikke har tid?

“Overhovedet ikke. Jeg priorite­ rer det bare ikke. Og så handler det primært om, at jeg hurtigt får lavet en masse overspringshandlinger, når jeg sidder derhjemme. Lige pludselig har jeg lavet en aftale med en veninde, eller også kan jeg ikke lige overskue det,” siger Emma Victoria Lyons.

Men hun understreger, at det kom­ mer an på, hvad det er for et fag.

“I engelsk sørger jeg for eksempel altid for at lave lektier. Men det er også, fordi vi har en virkelig skrap en­ gelsklærer. Han forventer, at vi laver vores lektier grundigt, og han kan finde på at høre én i timen.”

Kulturen i klassen For 18-årige Albert Hvenegaard Møller er den manglende lektielæsning mest et spørgsmål om dovenskab og kul­ turen i klassen: “Vi er på ingen måde overbebyrdet med lektier. Det handler mere om, at

der er en klasserumskultur, hvor lekti­ er ikke bliver taget seriøst,” siger han.

Typisk møder han op hver dag eller hver anden dag uden at have lavet lektier.

“For mig er det hundrede procent et spørgsmål om dovenskab. Selvfølge­ lig handler det også om interesse for faget, men oftest handler det om, at jeg hellere lige vil sidde og stene med telefonen, eller at jeg kommer til at lave nogle andre overspringshandlinger,” siger han.

Hvad virker godt, hvis du skal have lavet dine lektier?

“Jeg synes, det er en stor hjælp, hvis der er et fokus, så man ved, hvad for­ målet er med at læse en tekst. Og så tror jeg, det ville gøre en stor forskel, hvis jeg vidste, at alle de andre i klas­ sen også lavede deres lektier,” siger Albert Hvenegaard Møller.

Caroline Kampmann går i 2. g lige­ som de to andre, og for hende handler den manglende lektielæsning ofte om de lange skoledage og fritidsjob, men hun peger også på, at coronaperioden har sat sit præg.

“Det er svært at trække sig selv op efter at have været vant til at ligge der­ hjemme foran skærmen. Især hvis der er meget at læse. Indimellem kan det virke så uoverskueligt, at man vælger teksten fra på forhånd,” siger hun.

I den perfekte verden Oppe ved tavlen har Louise TorpPedersen Jensen givet eleverne fem minutter til at gøre deres syntaktiske analyse færdig, inden de skal gennem­ gå sætningerne sammen i klassen.

Hun er ikke bekymret for, om elever­ ne når at lære det, de skal kunne til eksamen.

“De plejer at klare sig godt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget mere vi kunne nå, hvis de brugte noget mere tid på lektierne,” siger hun.

Hun føler sig splittet som lærer. For hun forstår på den ene side godt, at det vil være en hjælp for eleverne med noget mere styring, så de ved, hvad de skal fokusere på i lektielæsningen.

Omvendt bliver hun også fanget i, at

Klassekultur, dovenskab eller for meget fritidsarbejde?

Det er forskellige forklaringer, når eleverne selv sætter ord på den manglende lektielæsning.

FÆRRE LEKTIER I FOLKESKOLEN Folkeskoleelever bruger mindre tid på lektier derhjemme i dag, end før folkeskolereformen trådte i kraft. Det kan til dels være et resultat af lektiehjælpen på skolen. Men resultaterne viser også, at lærerne generelt giver eleverne færre lektier for.

Kilde: Rapport VIVE

de burde kunne håndtere at sidde derhjemme og oversætte tre linjer i en tekst, uden at hun skal bruge tid på at lave ekstra spørgsmål og videoer.

“I den perfekte verden tror jeg, at alle lærere kan blive enige om, at det ville være genialt, hvis man kunne lave en lille instruktionsvideo eller skrive en appendixopgave med tre spørgs­ mål, hver gang man gav dem lektier for. Problemet er bare, at det har jeg ikke tid til som lærer. Jeg prøver at gøre det. Men det ender tit med, at det er noget, jeg bruger utrolig lang tid på,” siger Louise Torp-Pedersen Jensen.

9

Louise Torp-Pedersen Jensen

Gymnasielærer i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.

Kristian Jepsen Steg

Gymnasielærer i tysk og historie på Midtfyns Gymnasium. Medforfatter til På sporet af historien.

M

Æ

R

K

V

E

R

D

E

N

oplevelser ud af huset Køn – Gender Museum Århus Mangler du inspiration til, hvordan du griber kønsdebatten an med dine ele­ ver? Tag dem med på gratis omvisning på “KØN”, og oplev alt fra “et rød­ strømpe-wunderkammer”, seksual­ undervisning gennem de sidste 200 år eller udstillingen #ingenlillelort, som tager udgangspunkt i aktivisten Astrid Lindgrens progressive syn på køn.

Se mere på: prx.dk/gender

Light & space – Copenhagen Contemporary På CC kan I opleve den 5000 m2 store udstilling om den amerikanske Light and Space-bevægelse. Oplev blandt andet James Turrells endeløse rum af lys og atmosfære, og få selv mulighed for at eksperimentere og sanse med lys, farver og rum, når der skal bygges LEGO-modeller og skabes kunstværker.

Se mere på: prx.dk/light

Naturkraft oplevelsespark Ringkøbing Ambitionen var klar. 280.000 gæster skulle have besøgt Naturkraft Oplevelsespark i Ringkøbing årligt, men resultatet blev 40.000 indløste billetter og et millionunderskud. Lad dine elever finde deres indre iværk­ sættere frem og undersøge, hvad de ville gøre anderledes for at sikre den gode/rentable oplevelse.

Se mere på: prx.dk/naturkraft

”Information er ikke viden.

Den eneste vej til virkelig viden er erfaring.”

Albert Einstein

15%

AF GYMNASIEELEVERNE LAVER ALTID DERES LEKTIER

… ifølge en undersøgelse fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medi­ er. Knap 1.500 elever svarede på undersøgelsen, som også viste, at fire ud af ti elever laver lektier af og til, sjældent eller aldrig.

10

M

Æ

MINITREND:

STENEDE ELEVER Krystaller og sten er blevet et kæmpe hit hos unge. På sociale medier som TikTok vrimler det med forklaringer på deres healende egenskaber og inspiration til ritualer, der nærmer sig det religiøse. Krystallerne bruges til at finde indre ro, finde fokus eller til at styrke troen på egne evner. De kan også lægges under puden for at sikre en god nattesøvn. Men hvorfor er kry­ staller blevet en trend? Måske er det tid til at tage et kig på trenden med eleverne. Fx med religionsfaglige bril­ ler på. Eller undersøge krystalenergi­ erne gennem et fysikeksperiment.

R

K

V

E

R

D

E

N

Matematik på arbejde

Matematik på arbejde Klimamodeller, medicinske forsøg, parabolteknologi. Projektet Træk virksomhederne ind i undervisningen fortæller, hvordan matematik er uund­ værlig for avancerede virksomheder som Novo og DMI. Det sker gennem film, hvor de to nysgerrige unge, Cas­ per og Nicoline, besøger en række for­

skellige virksomheder og lærer om den matematik, de bruger. Til hver film er der undervisningsmaterialer. Du kan finde øvelser, opgaveforløb, projekter samt oplæg til studieretningsprojekter, som bygger på autentisk og virkelig­ hedsnær matematik.

Se mere her: prx.dk/virksomheder-i-uv

SÆT LYD PÅ HISTORIEN

Badass ladies battler De to historikere Cecilie Nielsen og Emma Paaske vil have de danske dronninger frem i lyset og give dem credit for deres mange bedrifter. De udvalgte spænder lige fra den magtbegærlige Margrete I til fødemaskinen Kirsten Munk, hvis renommé styrtdykkede efter en voldsom skilsmisse fra Christian IV. I en frisk og ligefrem tone sætter værterne spot på kilderne, og hvad de kan fortælle om dronninger­ nes forhold til den royale magt. Dyk ned i Dronningeriget: prx.dk/badass

Mumier og magtfulde mænd Hundredvis af arkæologiske genstande fra det antikke Egypten og Grækenland samt fra Romerriget står tavse og stirrer ligefrem for sig i Glyptotekets omfattende samling.

Podcasten Third Ear sætter lyd til deres historier, bringer dem helt tæt på og giver dem nyt liv. Gennem tre afsnit kan du opleve geder og en græsk tragedie. Du kan møde Romerrigets mest magtfulde mand og komme på rundtur blandt mumier med Glyptotekets nattevagt. Tag med Third Ear på Glyptoteket: prx.dk/light 11

“Vi skal finde det gode mix mellem digital og fysisk under­ visning” Eleverne er velbevandrede i den digitale verden. Det skal gymnasie­ skolerne også være, mener KVUC-lærer Søren Ocansey, som er optaget af at udvikle digitale undervisningsmaterialer, der fanger eleverne.

Han har været med til at udvikle en didaktisk model, der kombinerer digital og fysisk undervisning.

TEKST: MONA SAMIR SØRENSEN

12

O

nlineundervisningen fik sin storhedstid under corona­pandemien. Lærerne blev kastet ud i det uden faldskærm som en panikløsning på et akut sundhedsproblem. Mange skoler og lærere overlevede krisen ved at over­føre den traditionelle undervisning entil-en til det digitale rum. Men digital undervisning er meget mere end det, pointerer Søren Ocansey, som er lærer

Sammen med kollegaen Anna Mogen­s en har han udviklet en model for blended learning, som de kalder NIKS-modellen. Modellen tager i korthed udgangspunkt i, at man som lærer tilrettelægger konkrete under­ visningsforløb med en blanding af virtuel og fysisk undervisning – typisk på en måde, hvor eleverne bliver afhængige af hinandens viden for at kunne fuldende opgaverne.

Dette arbejder eleverne med i et virtuelt undervisningsmodul. Herefter tilføjer de en fortolkende kommentar.

De bestemmer selv, hvornår de laver dette arbejde. Når de så mødes fysisk i klassen, skal de bruge hinandens arbejde til at afslutte opgaven, som i dette tilfælde går ud på at lave en samlet fortolkning af digtet.

“Gruppen, som har arbejdet med ordklasser, har måske ikke tænkt så

på KVUC i København.

“Der er sket så meget med den digi­ tale teknologi og med vores faglighed, at vi nu har mulighed for at udvikle en onlinedidaktik, der kan stå for sig selv,” siger Søren Ocansey.

Vi tager et eksempel: Eleverne får et digt og deles op i grupper a fem.

Digtet konverteres til et online annote­ ringsark, hvor man kan highlighte for eksempel ordklasser, symboliksamt ord, som handler om tematikken.

meget over temaet i digtet, og på den måde bliver eleverne afhængige af hinandens viden, hvilket skaber motivation. De arbejder altså med delelementerne virtuelt og fuldender arbejdet, når vi er fysisk sammen i

13

klassen,” forklarer Søren Ocansey.

Denne fremgangsmåde ligner så­ ledes ikke den onlineundervisning, man kender fra coronaundervisningen på Teams eller Zoom, hvor alle elever er koblet op samtidig og modtager klasseundervisning via en skærm.

“Onlineundervisning er meget mere end synkron undervisning, hvor elev og lærer er til stede samtidig. Man kan sagtens lave et setup, hvor eleverne ikke behøver at arbejde samtidig, både i grupper og individuelt. Det er sådan noget, som er spændende at udvikle,” siger Søren Ocansey.

Opgør med samlebåndet Han vil gerne udfordre den nuværende skoletænkning.

“Lidt provokatorisk kan man spørge, om ikke den måde, vi arbejder på i undervisningen, stadig følger et tra­ ditionelt mønster for det 19. århund­ redes fabriksarbejde: Alle elever skal lære på samme tid, i samme tempo, på samme måde og på det samme

Onlineundervisning er meget mere end synkron undervisning Søren Ocansey, lektor i engelsk og religion

sted. Det er måske i virkeligheden udtryk for en samlebåndstænkning, der ikke tilgodeser den enkelte elevs læringsstil og behov. Her kan de digitale teknologier føje nye vinkler til vores undervisningspraksis,” siger Søren Ocansey.

Ved at mixe fysisk og virtuel under­ visning kan der blive mere tid til den enkelte elev, for når et hold for eksempel arbejder selvstændigt for

“Vi arbejder i faggrupper, så de ma­ terialer, som for eksempel engelsk­ gruppen udvikler, kan bruges af alle engelsklærere på skolen. Vi arbejder også på tværs af fag, hvilket betyder, at vi på KVUC har været gode til at undgå silotænkning, hvor hver fag­ gruppe sidder for sig selv,” siger Søren Ocansey.

sig selv 20 procent af tiden, frigiver det noget af lærerens tid.

“Med et blend af de to former kan vi måske blive bedre til at imødekomme elevernes individuelle behov. Vi er stadig i en eksperimenterende fase, så jeg kan ikke sige det med sikker­ hed, men med NIKS-modellen har vi fundet ud af nogle ting, som vi synes fungerer godt,” siger Søren Ocansey.

Kamp om opmærksomhed Og så er der de sociale medier. Hvor­for ikke gøre præcis som dem? Sociale medier er bundet op på opmærksom­ hedsøkonomi, hvor man kæmper om brugerens opmærksomhed, og på samme måde kan man sige, at lærere kæmper om elevernes opmærksom­ hed, for de er meget på sociale medier.

“Er det ikke på tide, at vi også kæmper om elevernes opmærksom­ hed der, hvor de er i forvejen – for eksempel ved at omlægge noget af undervisningen til den digitale onlinearena? Jeg har ikke et færdigt svar, men jeg mener, det er vigtigt og super spændende at arbejde med en kombination, hvor den ene under­ visningsform supplerer den anden,” siger Søren Ocansey.

Han er helt med på, at det kan være svært for den enkelte lærer finde tid, plads og energi til at udvikle digitale undervisningsforløb. Udviklingen skal ske på institutionsniveau, hvis det skal lykkes at udfolde digital undervisning af høj kvalitet, mener han.

Derfor er han da også glad for, at han arbejder det sted, hvor man i 15 år har haft en særskilt afdeling med lærere, som arbejder med udvikling af digitale undervisningsmaterialer til gavn for hele lærerstaben.

14

Søren Ocansey

Lektor i engelsk og religion ved KVUC. 14 års erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af virtuelle undervisningsformer samt online­ undervisning. Har medvirket til at udvikle KVUC’s onlinekoncept og har senest bidraget med et kapitel til Er du på?, en bog om virtuel undervisning i praksis.

Få første kapitel gratis eller køb bogen her: prx.dk/erdupå

Det gode mix med NIKS Det springende punkt i blended learning er at finde den rette kombination af tilstedeværelse og virtuelt arbejde samt synkron og asynkron undervisning. NIKSmodellen er tænkt som guidelines til at udarbejde blended learning-undervisningsforløb på KVUC og er lavet af underviserne Anna Mogensen og Søren Ocansey.

N – Nødvendighed Blended learning er tilrettelagt som en kombination af synkrone og asyn­ krone undervisningsmoduler. Lad fx eleverne skabe delprodukter og halvfabrikata i den asynkrone under­ visning, som de arbejder videre med i den synkrone (face to face) kontekst, eller omvendt. Skab opgavetyper, hvor eleverne gør sig afhængige af og udvikler videre på hinandens input.

få omfangsrige opgaver. Antagelsen er her, at fornemmelsen af at ‘gøre noget færdigt og bevæge sig videre’ motiverer eleverne. Nøgleordene er sekvensering, læringssti og hurtig (omgående) feedback. Et modul kan fx rumme korte instruktionsvideoer, quizzer og interaktive begrebskort samt korte skriveøvelser med efter­ følgende feedback i form af eksem­ plariske besvarelser.

I – Interaktion Bryd det virtuelle modul ned i mange mindre dele. Skab muligheder for, at eleverne kan engagere sig i en sekvens af korte, afgrænsede og forskellig­ artede opgaver og aktiviteter frem for

K – Kollaboration (Sammen hver for sig) Gør eleverne til aktive medskabere af det indhold, de skaber og deler online.

Lad fx eleverne i det asynkrone under­

15

visningsmodul få til opgave at arbejde med forskellige vinkler på det samme stof. Hver elev deler sin refleksion eller sit produkt på den fælles læringsplat­ form. I det efterfølgende synkrone modul samler og viderebearbejder ele­ verne i grupper de forskellige delele­ menter i en fælles problemløsning.

S – Samskabende feedback Fra ‘ansvar for egen læring’ til ‘ansvar for andres læring’. Skab rammer for, at eleverne får mulighed for at kom­ mentere og fortolke i fællesskab uden om underviserens autoritet.

NIKS-modellen bliver beskrevet i bogen Er du på? af Lars Due Arnov og Anne Boie Johannesson (Praxis).

Ikke så sort:

TEKNOLOGI FARVER KLIMAHÅBET LYSEGRØNT Klimakampen og klimaangsten fylder hos de unge. Så hvordan kan gymnasielærere undervise i klima med høj faglighed og samtidig sikre, at de unge forbliver motiverede? Fagkonsulent Niels Vinther og klimaprofessor Sebastian Mernild peger særligt på én ting: Husk at tale om teknologiudvikling i undervisningen.

Det, nogle kalder bright green environmentalism.

TEKST: LINE FELHOLT

16

17

V

i skal ikke mange år tilbage, før klima var lig med katastrofe. Data, målinger og luftfotos viste store pro­ blemer med kloden, der blev varmere, gletsjere, der trak sig tilbage, og havis, der smeltede.

Hov, er det ikke stadig sådan?

Jo, det er det. Intet nyt under dén sol. Desværre. I hvert fald ikke godt nyt. Alligevel er der faktisk noget, der lysner. I hvert fald nok til, at klima ikke alene behøver være lig med katastrofe.

Når vi underviser unge mennesker i klimaforandringer, skal det gøres, så de bevarer motivationen og håbet, lyder budskabet fra to erfarne for­ midlere og undervisere i klimaforan­ dringer.

“Da jeg begyndte at undervise i natur­geografi for 15 år siden, var klima­forandringer noget, man ikke rigtig følte, man kunne gøre noget ved. Det var på nogle måder et katastrofefag. Og det er også rigtigt, at når man arbejder med klimafor­ andringer, så taler virkeligheden for sig selv. Præsenteres man for data, er det tydeligt for enhver, at der sker store ændringer i klimaet – især i Arktis. Men i dag er der noget, vi kan gøre ved det,” siger Niels Vinther, som er gymnasielærer, fagkonsulent og lærebogsforfatter.

“Der er ingen tvivl om, at man som underviser i klimaforandringer har ud­ fordringer i at formidle objektive data på en måde, så vi også kommer videre.

Så vi får udfordringerne løst. Så det indgyder håb. Men det kan godt lade

sig gøre,” siger SDU’s prorektor, profes­ sor i klimaforandringer, eventyrer og foredragsholder Sebastian Mernild.

De er begge erfarne formidlere af viden om klimaforandringer, og de har samme kæphest. Sebastian Mernild beskriver det sådan her: “Det er vigtigt, at de unge men­ nesker får oplevelsen af, at selvom udgangspunktet er skidt, så lad os for pokker komme videre derfra og skabe en mere bæredygtig verden,” siger han.

Lysende grøn fremtid?

Men hvorfor er det så vigtigt for de to formidlere at minde om optimis­ men i klimaformidlingen? Det ønske beror på flere ting. For Niels Vinther, der til daglig underviser gymnasie­ elever i naturgeografi, er det særligt teknologi­udviklingen, som er helt afgørende at få med i undervisningen.

Da han for 15 år siden begyndte at undervise i klimaforandringer, kunne han høre sig selv sige, at transport­ sektoren var den helt store klimasyn­ der. Flytransporten en af de værste.

Og at dét kunne man ikke gøre det store ved. Men: “Vupti. I dag kan man faktisk gøre noget ved det. De sidste to år er ud­ viklingen gået så hurtigt, at vi nu taler om, at vi snart kan flyve grønt. I dag er prisen på energi fra solceller og vind­ møller billigere end energi fra kul. Selv dronningen og statsministeren taler om det i deres nytårstaler. Det er så­ dan nogle ting, der giver håb. Og det er håbet, der også gør det interessant at undervise i klima,” siger Niels Vinther.

Det er han ikke alene om at mene.

Faktisk er den seneste trend inden­for miljøaktivisme bright green environmentalism. En tilgang, der er baseret på overbevisningen om, at teknologisk innovation er den mest succes­rige vej til bæredygtig udvikling. At grøn energi, elektriske

18

biler, effektive produktionssystemer, bio- og nanoteknologier og bæredyg­ tige produktdesign skal redde os ud af klimakrisen. Til forskel fra light green environmentalism, der tror på, at det er ændret adfærd på individplan

Lad os for pokker komme videre derfra og skabe en mere bæredygtig verden Sebastian Mernild, klimaforsker

– drop kød, sorter affald, sluk lyset – der skal få os ud af klimakrisen, eller dark green environmentalism, som kræver radikale politiske forandringer af det kapitalistiske forbrugersam­ fund.

Elever har magten Teknologi kan dog ikke redde kloden alene, understreger begge de to undervisere. Der skal menneskelig og politisk vilje til, minder Sebastian Mernild om.

“Teknologiudviklingen giver håb.

Bare vi også husker at fortælle, at opfindelsen af dippedutter og maskiner ikke er løsningen i sig selv.

Det skal kombineres med adfærd.

Det er menneskeheden, der skal ville omstillingen af samfundet. Vi kan lave nok så mange klimavenlige teknologi­ løsninger, men hvis politikerne ikke prioriterer dem, eller forbrugerne ikke vil spise for eksempel hestebønner i stedet for oksekød, så ændrer den teknologiske udvikling ikke noget.

Det er industri, stat, kommuner, videns­institutioner og borgere, der skal løse det i samspil,” siger Sebastian Mernild.

Men er vi så tilbage ved naturgeo­ grafi som katastrofefag igen? For hvis håbet strander ved en menneskehed og politikere, der ikke vil betale for eller bakke op om grønne løsninger, er håbet hos de klimaangste elever så alligevel sort i stedet for ‘bright green’?

“Med klimaet er der altid en risiko for at falde ned i et sort hul. Derfor taler jeg med eleverne om, at opråbet er nødt til at komme fra befolkningen.

Det er i elevernes magt at sørge for at få en grøn regering. Når det seneste valg blev et klimavalg, er det deres fortjeneste. Den viden er vigtig og giver også håb,” siger Niels Vinther.

GØR DET VISUELT OG KONKRET

Sebastian Mernild

Sebastian Mernild er en af verdens førende klimaforskere, eventyrer og hovedforfatter på IPCC’s klimarapport 2018. Ph.d., dr.scient. og professor i klima­forandringer og glaciologi.

Har ledet Nansen Centeret i Bergen og er mod­tager af Rosenkjærprisen.

Niels Vinther

Niels Vinther er gymnasielærer og fagkonsu­ lent i geografi, naturgeografi og geovidenskab.

Ph.d. i geografi. Underviser på Egedal Gymna­ sium i Stenløse. Forfatter til lærebøgerne Naturgeografi C og GEOdetektiven til brug for undervisningen på gymnasieniveau.

MERE OM KLIMAUNDERVISNING: Sebastian Mernild og Niels Vinther er med i podcasten Kli­ maforandringer og Masterclass: Når isen smelter i Grønland. Her får du flere tips og ideer til at formidle viden til unge om klima­ spørgsmål. Find dem på prx.dk/ masterclass.

MASTERCLASS

Tips fra Mernild og Vinther Tag altid udgangspunkt ien aktuel case. Klimaforandringer kan hurtigt blive en fluffy snak om havis ved Nordpolen eller tørke i Afrika. Tag fx udgangspunkt i en konkret gletsjer.

Når du har fanget eleverne med casen, kan du putte al teorien på.

Mange undervisere bruger ugevis på at præsentere teorien for så at sige: Her kan det bruges.

Vend rækkefølgen om. Tag altid udgangs­punkt i aktuelle data. Der er masser af helt nye data, der opdate­ res hele tiden. Find dem i databaser på nettet. Samme databaser har ofte grafiske atlasser, tidslinjer og anima­ tioner, der viser klimaforandringerne.

Brug dem. Gør eksempelvis drivhus­ effekten konkret ved at lave eksperi­ menter, der viser den.

Atlasser og nyeste data • Vil du vise eleverne interaktive atlasser over de observerede og forventede klimaændringer på hele kloden, kan du benytte dig af IPCC’s webbasere de værktøj. Du finder det på interactive-atlas.ipcc.ch.

• I mere end 100 år har World Glacier Monitoring Service indsamlet og formidlet data om gletsjerudsving.

Find animationer og tidslinjer på wgms.ch.

• Hos NASA kan du finde interaktive værktøjer til at spore Jordens kli­ matiske ‘vital signs’, ligesom du kan hoppe i en klimatisk tidsmaskine og se før og efter-billeder af Jorden taget fra land og fra rummet. Find det på climate.nasa.gov.

• Få daglige opdateringer, de seneste observationer og den nyeste viden om is- og klimaudviklingen i Arktis formidlet af DMI, GEUS og DTU på Polar Portal, polarportal.dk.

• Flere opdateringer og nyeste data om isudviklingen findes også hos det amerikanske National Snow & Ice Data Center på nsidc.org.

Kilde: Sebastian Mernild, professor.

19

– Sådan skaber eleven sin egen laeringsvej

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

boost® er en del af alle fagpakker fra Praxis. Prøv en fagpakke gratis på fagpakker.dk

TALER DU

NY-KØNSK? Han, hun, hen, høn, de. Det bliver mere og mere almindeligt at have elever i klassen, som definerer sig med et andet køn end det, som de er tildelt ved fødslen.

Kønnet kan også variere gennem gymnasietiden, og det kræver både indsigt og et åbent sind fra lærernes side.

TEKST: MONA SAMIR SØRENSEN ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER

B

rian Pedersen er lærer på Christianshavn Gymnasium.

Han underviser i år tre elever, der åbent har fortalt til deres klasse, at de er transkønnede.

I kollegaens 3. g-klasse har en elev i begyndelsen af skoleåret skiftet køn fra pige til non-binær.

“Det er nok en ‘new normal’, som vi lærere skal vænne os til. Især min

at eleverne er tålmodige og søde til at forklare, hvordan det hænger sam­ men,” fortæller Brian Pedersen, som er lektor i dansk og mediefag.

På Christianshavns Gymnasium har man netop afholdt et halvdagsarran­ gement for lærerne om identitets­ politik. Ud over køn og seksualitet handler det også om for eksempel religion og race.

ger trygheden i klassen, og det gælder både for elever og for os lærere,” siger Søren Rathje.

Det er i hans klasse, at en pige siden starten af 3. g. har skiftet kønsidentitet fra pige til non-binær. Eleven har været meget åben omkring det, og det har ikke affødt konflikter af nogen art.

Imidlertid var det noget, lærerne talte meget om i begyndelsen. For

generation,” siger Brian Pedersen, som er 47 år.

Han oplever at have flere og flere elever, som er åbne om deres forskel­ lige seksuelle orientereringer og køn og dertil hørende udfordringer. Nogle går stille med dørene og ønsker ikke nogen opmærksomhed, mens andre gerne vil oplyse og dele viden om deres situation.

Det stiller krav til lærerne og til deres viden på området, mener han.

“Jeg synes selv, jeg bliver meget klogere, og oplever over en bred kam,

Dansklærer Søren Rathje var med til at planlægge dagen. Han oplever, at der er mange hensyn at tage, når man er lærer for unge mennesker, som befinder sig i en periode i livet, hvor de oftest er meget identitets­ søgende.

“Man kan godt blive bange for at sige eller gøre noget forkert, og det kan i sig selv være enormt farligt for den frie omgangstone i klassen, som er altafgørende i danskfaget. Det er vigtigt, at vi ikke bliver så nervøse for at træde ved siden af, at det ødelæg­

eksempel hvilket personlige prono­ men de skal bruge, når de omtaler eleven, og hvordan det undgår at blive kunstigt.

22

Høm?

For Søren Rathje fungerer pronome­ net ‘hen’ ikke. Det føles ikke naturligt for ham at bruge det, og derfor har han valgt udelukkende at kalde eleven ved sit nye navn.

“Pronomener er en af de ting, som er svære, og som giver svære over­ vejelser. Som lærer er man nødt til

Man kan godt blive bange for at sige eller gøre noget forkert Søren Rathje, dansklærer på Christians­havns Gymnasium

23

at finde ud af, hvor man står, så man ikke bliver et siv i vinden. Jeg har det svært med ‘hen’ og endnu sværere med ‘de’ eller ‘dem’, så jeg har fundet min vej ved udelukkende at bruge elevernes navne,” siger Søren Rathje.

Han har været gymnasielærer i ti år, og for ham er det vigtigt at være tro mod sin egen naturlige omgang med sproget, når han kommunikerer med sine elever, og samtidig være lydhør.

Han vil hverken være “beton eller et siv i vinden”.

“Vi risikerer, at den almindelige samtale bliver avantgardelyrik, hvis for eksempel pronomenet ‘de’ knyttes til en enkelt person. Jeg har simpelthen svært ved at se, at det kan fungere i praksis,” siger Søren Rathje.

Hos Dansk Sprognævn er der ikke megen hjælp at hente. I hvert fald ikke når det gælder de personlige stedord til personer, som for eksempel er nonbinære.

“Det er en debat, vi har haft længe, og vi har brugt meget tid på at under­ søge de forslag, som folk har sendt ind til os. Men det er ikke lykkedes os at finde et pronomen, som fungerer rigtig godt i forhold til resten af den danske grammatik,” fortæller senior­ forsker Peter Juel Henrichsen.

Han nævner som eksempel ordene ‘hen’ og ‘høn’. I possessiv form bliver ‘hen’ til ‘hens’ eller ‘hennes’, og de kan let forveksles med enten ‘hans’ eller ‘hendes. Og ‘høn’ bliver til ‘høm’ i akkusativ, og det duer heller ikke.

Dansk Sprognævn har noteret sig, at der er kommet en sproglig praksis omkring brugen af flertalsformen ‘de’ om enkeltindivider i 3. person som erstatning for ‘han’ og ‘hun’.

“Inspirationen kommer formentlig både fra tysk og fra amerikansk en­ gelsk,” fortæller Peter Juel Henrichsen.

Om ‘de’, ‘hen’, ‘høn’ eller andre køns­neutrale pronominer en dag ender i ordbøgerne, afhænger udover grammatikken også af, om danskerne tager dem til sig. Sprog­ nævnet lægger nemlig vægt på, at nye ord bruges i tilpas bredt og ikke kun i en snæver kreds.

Hverken kvinde eller mand En hjælpende hånd til at forstå de for­ skellige begreber og kønsidentiteter kan man finde i en ny undervisningsbog fra Praxis. Her kan man for eksempel læse, at den non-binære kønsforståelse bygger på, at køn ikke kan beskrives med en simpel modstilling af kvindeligt over for mandligt.

“En nonbinær person kan opleve sig selv som både kvinde og mand, hverken kvinde eller mand eller som noget, der ligger mellem de to køn. Kønnet kan op­ fattes som skiftende hele livet igennem,” står der blandt andet i undervisnings­ bogen Mit køn.

Bogen er skrevet af Frank R. Jacobsen og Mads-Holger Bang Jacobsen og er rettet mod biologiundervisningen på stx, hhx og hf.

Ud over at give viden om det mylder af køn, der findes i naturen, og om de biolo­ giske processer, der styrer formering og kønsdannelse, vil eleverne også finde ud af, at menneskets køn ikke kan beskrives 24

fyldestgørende med en kombination af kønskromosomer – og at denne ikke altid er enten XX eller XY. “Et menneskes følelsesmæssige og seksuelle behov hænger nemlig også sammen med dets forståelse af egen kønsidentitet. Langt de fleste oplever, at der er overens­stemmelse mellem deres krop og kønsidentitet. Andre er født med en krop, der ikke passer til, hvem de er,” skriver de to forfattere blandt andet i forordet til eleverne.

Bogens sidste kapitler handler om kønsidentitet, kønsskifte og frem­ tidens køn, og det bliver hilst velkom­ ment af eleverne. For det er vigtigt at udvikle nye undervisningsmaterialer på dette felt, pointerer elevorganisa­ tionen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Kan ikke affærdiges som pjat DGS, der repræsenterer omkring 85.000 elever på stx, hf og ib-skoler, mener, at undervisning i køn,

Det er ikke noget, man kan affærdige som pjat Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier

25

grænser og identitet skal prioriteres højt, da det fylder rigtig meget i de unges liv.

“Når man er ung, er det naturligt at undersøge sin kønsidentitet. I dag er der mange flere muligheder for at prøve nogle ting af, så det fylder meget hos eleverne. Især hos de elever, som er transkønnede eller har flydende kønsidentiteter,” siger forkvinde Alma Tynell.

DGS ser gerne seksualundervisning indført i gymnasiet. Dels som særskilt undervisning, dels som en integreret

del af undervisningen i de almene dannelsesfag som dansk, samfunds­ fag, biologi og psykologi.

“Det er vigtigt, at man tager debat­ ten som led i den almene dannelse.

Mange har deres seksuelle debut i gymnasietiden, og det er helt tydeligt, at der er et kæmpe behov for at vide mere om grænser og samtykke i sam­ fundet, hvor særligt kvinder bliver ud­ sat for overgreb,” siger den 20-årige Alma Tynell.

Elevernes ønske om en såkaldt normkritisk seksualundervisning 26

blev manifesteret ved en strejkedag i februar, hvor DGS i samarbejde med foreningen Sex & Samfund slog til lyd for at gøre undervisning i køn, græn­ ser, seksualitet, identitet, samtykke og kropsidealer obligatorisk i gymnasiet.

Rektor ved Roskilde Gymnasium, Henrik Nevers, som også er formand for Danske Gymnasier, lyttede med.

Han kan ikke love sine elever et nyt, fast fag, men han har lovet dem en temadag næste år.

“Unge generationer er meget mere opmærksomme på en normkritisk

GODE RÅD FRA LÆRER TIL LÆRER

1 2

Det er godt at kunne elevernes køn.

Vær tro mod din egen sproglige naturlighed. Hvis det for eksempel føles unaturligt at omtale en elev med flertals­ formen ‘de’, så brug elevens navn i stedet for pronomen.

tilgang til identitet og køn, og det der er noget, vi taler om, respekterer og håndterer,” siger rektor Henrik Nevers.

Han er også opmærksom på, at de nye forståelser af køn stiller krav til lærernes indsigt og viden på området.

“Det er godt at kunne elevernes navne og nu også køn. Som lærer må man forstå, at det er et krav fremover, at man respekterer elevernes defini­ tion af eget køn. Det er ikke noget, man kan affærdige som pjat,” siger Henrik Nevers.

3

Vær ikke bange for at træde ved siden af eller for at lave fejl.

4 27

Det er bedre at lave fejl end at være berøringsangst.

S

M

Å

S

T

O

F

MØD FØRENDE FORSKERE I PRAXIS MASTERCLASS Vær med, når vi stiller skarpt på aktu­ elle emner inden for dit fag sammen med nogle af landets førende eksper­ ter. Her er et par eksempler:

“Thi det at være Lærer, det er ikke at sige: saadan er det, ei heller er det at give Lectie for o. Desl., nei det at være Lærer er i Sandhed at være den Lærende.”

ATMOSFÆRISK KEMI OG MILJØKEMI Klimavenlig kemi er centralt for at vi kan udvikle et bæredygtigt samfund.

Tag med Nobelpristager Ole John Nielsen ind i udforskningen af miljøog atmosfærisk kemi.

MOTIVATION OG VINDERMENTALITET Vi har inviteret Eskild Ebbesen fra Guldfireren og underviser Pelle Bøgild fra Sorø Akademi til en samtale om evnen til at lykkes med indre og ydre motivation og viljestyrke.

Søren Kierkegaard

KLOG PÅ PENDULORD

“Strømer” Gammel betydning: Vagabond (fra nedertysk: strömer) Ny betydning: Politibetjent

CYBERSIKKERHED Cyberangreb er en af de største trusler mod Danmarks sikkerhed, og mange virksomheder har angrebe­ ne på tæt hold. Forsker Jens Myrup Pedersen og underviser Anne Boie Johannesson opdaterer dig på den nyeste forskning.

Find alle Masterclasses her: prx.dk/masterclass

28

S

M

Å

S

T

O

F

Find og vind

Kan du finde det bogstav, som skal stå på spørgsmålstegnets plads?

ETTFFSSONT ETTFFSS ? NT ETTFFSSONT

Præmie

Når du har fundet svaret, scanner du koden og følger instruktionen.

Så deltager du i lodtrækningen om 3 bøger Frist for deltagelse i konkurrence er 31. august.

Det læser vi

Tre Praxis-redaktører fortæller, hvad de har liggende på natbordet

Adam i Paradis af Rakel Haslund-Gjerrild I romanens midte står Zahrtmann – en flamboyant diva, der som lærer og vært er omdrejningspunkt for en generation af kunstnere, men også et blufærdigt menneske, der trækker sig, når egne eller andres følelser bliver besværlige. Hvis du holder af kunst, af fuldfed prosa eller ‘bare’ en levende fortælling, så er “Adam i Paradis” en bog for dig.

Hanne Lyng Frandsen

Man skulle nok have været der af Thomas Korsgaard Thomas Korsgaards tåkrummende afslutning på en fænomenal trilogi.

Til trods for den tragiske socialrealis­ me, der gennemsyrer hele historien om Tue, er både første, anden og nu sidste roman skrevet så let og humori­ stisk, at jeg tog mig selv i at klukke af grin flere gange undervejs. Jeg kan på det varmeste anbefale Korsgaards prisvindende roman.

Amanda Bøjgaard Sand

29

Imperiets børn af Anne Kirstine Hermanns I bogens beretninger om grønland­ ske skæbner får vi til fulde indtryk af de personlige omkostninger ved Danmarks bløde kolonisering af Grønland, ligesom den tegner et klart billede af dansk dobbeltspil, hykleri og forstillelse i forholdet til FN og det internationale samfund.

Særdeles anbefalelsesværdig læsning.

Jens Viggo Olavi Nielsen

n i t la Længe leve

Fordommene om faget latin er ikke svære at støve op. At det er svært, utilgængeligt og ubrugeligt. Men med bogen Latin – her og nu vil to gymnasielærere give faget et nyt liv. De vil bringe teksterne tættere på elevernes egne liv. Og samtidig bygge undervisningen op, så eleverne holder gejsten, når de læser latin.

TEKST: LOUISE WANDEL

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen har begge undervist i latin i mange år. Men de oplever, at de skal skrue undervisningen sammen på nye måder for at kunne favne stoffet og de elever, der dukker op til timerne i dag.

Med Latin – her og nu vil de gøre faget tilgængeligt. Både

sprogligt og indholdsmæssigt. Eleverne skal opleve, at de tidligt i forløbet kan finde ud af at læse latin, fortæller de.

Vi dykker ned i deres bog for at finde ud af, hvilke didak­ tiske dåseåbnere de bruger til at lukke op for det oldgamle romerske univers og det latinske sprog.

30

Strategier holder læsningen i live Eleverne skal ikke ud på dybt vand for tidligt, så derfor vil vi gerne hjælpe dem på vej ved at give dem nogle brugbare værktøjer, siger de to forfattere.

Derfor har de valgt, at bogen, og dermed undervisningen, begynder på et sted, hvor eleverne kan bunde.

De arbejder først med teknikker, som hjælper dem i gang med faget, og som senere også kan være deres redningskranse, når de latinske bølger kommer til at gå højt.

Fællesnævneren for dette arbejde er ‘sporopsamling’. Eleverne skal træne

Konstrueret kickstart Med teknikkerne i værktøjsbæltet bliver eleverne sat i gang med ‘de nemme mysterier’ – de såkaldte konstruerede tekster. Her har forfat­ terne skrevet latintekster i pixibogs­ format til eleverne, hvor de kun skal forholde sig til den mest basale grammatik.

Med de konstruerede tekster tvin­ ges eleverne til at blive dér, hvor de kan bunde, i en rum tid. Og det er der en didaktisk mening med.

“Vi venter med de sværere ting, for­ di vi har brug for, at eleverne til at be­ gynde med oparbejder en rutine med at stykke latinske sætninger sammen.

For vi vil gerne have, at eleverne hele tiden føler, at de er med, og at de har noget viden at holde fast i,” fortæller Katri Bügel Jørgensen.

Forfatterne har her fokus på elevernes oplevelse af mestring.

De er vigtigt for dem, at eleverne gennem arbejdet med de konstruerede tekster oparbejder både den nødvendige faglige viden for at læse latinske tekster. Men også en tro på deres egne evner. Inden eleverne skal videre til dybere vand, hvor de skal læse de originale latinske tekster, stopper forfatterne op og sætter ord på, hvilke udfordringer eleverne kommer til at møde, og hvordan de kan håndtere dem mentalt og praktisk.

31

i at finde ledetråde, så de nemmere kan løse mysterierne; nemlig menin­ gen i de latinske tekster, de skal læse.

Konkret betyder det, at eleverne skal være gode til at slå ord op. De guides samtidig til at bruge al den viden, de allerede har med sig, til at lave for­nuf­tige gæt, hvis de ikke kan slå ordet op.

Og de trænes i en form for mønster­ genkendelse, hvor de lærer at forstå de latinske sætninger ved at gen­ kende ordklasser.

“Vores tanke er, at eleverne kan bruge disse værk­tøjer gennem hele bogen, og særligt når de støder på problemer med sproget.

Strategierne hjælper elever­ ne med at holde gang i deres læsning, så de ikke hele tiden går i stå og til sidst mister modet,” siger Louise Torp-Pedersen Jensen.

Kærlighed, magt og mennesker Udover at tilrettelægge den grundige opvarmning til originalteksterne har Katri Bügel Jørgensen og Louise TorpPedersen Jensen også lagt et stort arbejde i at vælge tekster, som ele­ verne kan forholde sig til.

“Vi fortæller eleverne, at de i original­teksterne kommer helt tæt på romerne, og de får adgang til romernes egne tanker, følelser og for­ tællinger om den verden og kultur, de var omgivet af. At de her får et unikt indblik i, hvordan kærlighedslivet føltes for en romer, og hvilke idealer der herskede i Romerriget,” siger Louise Torp-Pedersen Jensen.

Kærlighed, magtforhold, værdier og menneskesyn er netop emner, som eleverne kan sætte i relation til deres eget liv. Og når de kan identificere sig med Romerrigets mennesker, er vejen banet for, at deres egen motivation

for faget kan vokse frem.

“Catuls kærligheds­ digte er med, fordi de er åbenlyst genkendelige i deres følelsesregister.

Seneca har vi valgt, for selvom han kan være svær, så er han utrolig relevant i forhold til spørgsmålet om fælles­

“Hun vor Lesbia (…), som Catullus engang har elsket højere end sig selv og alle sine – nu ved gadekryds og skumle gyder skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.”

skabet og individet, som også kommer på banen i fag som dansk, samfundsfag og engelsk.

Og fabler er med, fordi de kan forstås på flere forskellige måder og kendes fra andre sprogfag. Det giver også mulighed for at arbejde kreativt med dem, fx med satire­ tegninger,” supplerer Katri Bügel Jørgensen.

32

Opgaver med kant, blikfang og humor

Rit zau Scanpix

Ølmærker, memes, Tiger King og Trump. Det er bare et lille udpluk af de overraskende ting, som eleverne møder i bogens opgaver. Faktisk kan de på alle bogens opslag studse over en anderledes opgave, et sjovt foto eller et citat, som giver stof til efter­ tanke. Og baggrunden for denne prioritering er, hvad forfatterne kalder en “bliven ved stoffet”.

“Når vi varierer indtrykkene og opgaverne, kan vi vende tilbage til teksterne og til sproget på flere forskellige måder. Og på denne måde kan vi fastholde elevernes tanker og opmærksomhed ved stoffet i længere tid,” forklarer Katri Bügel Jørgensen.

Fordelen ved denne “bliven” er, at jo længere tid eleverne bruger på

Når eleverne her og i andre lignende opgaver ikke blot skal oversætte, men selv skal pro­ ducere tekst, sker der noget særligt.

“Eleverne ser sproget fra nye vinkler. De finder ud af, at de ofte kan finde hjælp fra formuleringerne i teksterne.

Og når de får mulighed for at eksperimentere med sproget, opstår der ofte sproglige ahaoplevelser. Det giver os lærere mulighed for at se, hvor meget eleverne har fået tilegnet sig,” Katri Bügel Jørgensen.

det latinske, desto nemmere har de ved at forstå og huske det.

En andet didaktisk greb, som for­ fatterne gør brug af for at fastholde elevernes fokus og engagement, er remediering. Eleverne skal fx lave deres egne memes på baggrund af fablerne, og de prøver også at for­ mulere enkle sætninger på latin.

KORT OM FORFATTERNE Katri Bügel Jørgensen er lektor i latin, oldtidskundskab og engelsk på Christianshavns Gymnasium.

Louise Torp-Pedersen Jensen er lektor i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium. prx.dk/latin-her-og-nu

33

TÆTTERE PÅ VIRKELIGHEDEN “Vi skal sørge for, at eleverne forstår, hvad de kan bruge deres viden til, og at de kan handle på den udenfor skolen.” Sådan siger en af lærerne på de kommende sider. Mød Anja, Astrid og Peter, der på hver sin måde bygger bro mellem deres fag og elevernes virkelighed.

TEKST: GERD MARIA MAY

34

Elever skriver konstruktive nyheder 1.d på Ingrid Jespersens Gymnasie­skole arbejder med konstruktiv journalistik i dansk. Gymnasielærer Astrid Lakjer har etableret et sam­ arbejde med en lokalavis, og eleverne skriver artikler om alle de lokale butikker.

N

ede på gaden vrimler det med unge mennesker i små grupper. Dansklæreren står midt i det iskolde blæsevejr og smiler.

“Man bliver nødt til at have is i maven, når man kaster sig ud i sådan noget her, men det gør mig så glad, når jeg kan se, hvordan de vokser i det,” fortæller lektor i dansk og dramatik, Astrid Lakjer. Hun er også medforfatter til iPraxis-forløbet RYK din verden, der danner grundlag for forløbet, og har efterhånden arbejdet med det mange gange.

“Jeg har også haft elever, der trak emnet til eksamen i 3. g, og det er altid sådan en fornøjelse, fordi forløbet engagerer dem på en helt særlig måde.

Når undervisningen bliver praksisnær, sker der noget andet, end når de skal analysere digte,” siger dansklæreren.

Kigger man ind i de små butikker i gaden, står der grupper af tre gymnasieelever og taler ivrigt med butiksejerne. Lidt efter er de i færd med at filme det flotteste, sejeste eller mærkeligste, som butikken sælger.

Det er konstruktive journalister på feltarbejde – eleverne er i gang med at lave små artikler om de lokale butikker til lokalavisen ØsterbroLIV, som gymnasielæreren har aftalt at samarbejde med i forløbet.

“Prøv at se på dem! De vil jo slet ikke med op i klassen igen,” siger Astrid Lakjer.

Passer perfekt til læreplanen Når forløbet her afsluttes, har eleverne fået træning i at forberede et pitch, prøve det af på folk i virkeligheden, samle det op, de fik ud af samtalen, og endelig skrive det sammen til en artikel. I forhold til læreplanen er der en række ting, der kan krydses af.

Blandt andet: innovation, udforskning af det mediemæssige stofområde, stor erfaring i mundtlig formidling og ikke mindst en meget autentisk

De vil jo slet ikke med op i klassen igen

Tilbage i klassen er der en livlig snak på tværs af grupperne. En gruppe fortæller levende om damen i garn­ butikken, som har ejet butikken i snart 30 år. En anden gruppe fortæller grinende, hvor sej kebabmanden var, da han fortalte om, hvordan man laver de bedste kebabruller.

Eleverne skal nu i gang med at skrive deres interviews sammen til artikler, som en journalist fra ØsterbroLIV efterfølgende giver dem feedback på, og så kan de ellers bare vente på at se deres egne bylines i avisen.

Det er en helt anden oplevelse, end når det bare er læreren, der skal se ens afleveringer, er der ikke tvivl om i 1.d på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Eleverne fortæller, at de glæder sig til at se deres artikler på tryk. Astrid Lakjer kunne ikke være mere enig.

3 GODE RÅD

1 2

Spring ud i det! Når du tror på det, gør dine elever også.

3

Nyd at se dine elever blomstre – og tro på, at de nok

Jo mere man inviterer virkeligheden ind i under­ visningen, jo flere positive ople­ velser får man.

skal komme i mål medprojektet.

Astrid Lakjer, lektor i dansk og dramatik

skriftlig aflevering. Men det vigtigste er ifølge dansklæreren, at eleverne får en helt anden type læring gennem sådan et forløb, end de gør ved tavle­ undervisning.

“Jeg kan allerede nu se, at der er elever, der ellers er meget stille i klas­ sen, der blomstrer og udvikler sig helt vildt, når læringen på den her måde bliver mere praktisk og praksisnær,” siger Astrid Lakjer.

35

Astrid Marie Lakjer

Lektor i dansk og dramatik og studievejleder på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Forfatter til undervisningsforløbene RYK din verden og RYK kommunalvalget.

Anja sætter strøm til oldtiden Det er sjældent, eleverne glæder sig til at fordybe sig i antikke tekster, doriske søjler og græsk kultur fra 800 f.Kr. til 400 e.Kr. Gymnasielærer Anja Czepluch arbejder med at bringe oldtiden tættere på elevernes egne liv.

F

aget står sjældent øverst på ønskelisten hos de unge, så der skal kæmpes for at fange deres interesse, fortæller Anja Czepluch, der underviser i oldtids­ kundskab, tysk og latin.

“Ingen af mine fag er som ud­ gangspunkt dem, eleverne glæder sig allermest til, så jeg ved, at jeg skal gøre mig umage for at gøre det levende for dem,” siger den erfarne gymnasielærer.

Den bedste time er en, hvor eleverne er aktive, engagerede og allerhelst også får en aha-oplevelse undervejs.

Sådan beskriver Anja Czepluch op­ skriften på succes i klasselokalet. Når det lykkes, er det ofte, fordi hun tør bevæge sig væk fra det på forhånd planlagte undervisningsforløb og koble pensum til den hverdag, de unge kender. De bedste timer er dem, hvor eleverne oplever, at det handler om dem selv, og samtidig lærer nyt om fx oldtiden, siger den midtfynske lærer. Hun har gennem en årrække undervist i de græske guder og er ikke i tvivl om, at der er masser af inspirati­ on at hente her, hvis man bare sørger for at relatere de gamle historier til den hverdag, de unge lever deres liv i.

Virkeligheden ligner oldtiden De store streamingtjenester er fyldt med indhold om oldtiden. Græske

guder, der elsker, bliver forladt, kæm­ per og vinder og taber. Alt sammen noget, en helt almindelig gymnasie­ elev på Midtfyn kan spejle sig selv i, hvis det bare bliver præsenteret på den rigtige måde.

“Jo mere de unge kan spejle sig i undervisningen, jo mere får de ud af den,” lyder Anja Czepluchs erfaring.

“Alle de store fortællinger inde­ holder jo noget alment menneskeligt, og når det kommer frem, kan en ældgammel historie pludselig virke frisk og i kontekst med de unge,” siger oldtidskundskabslæreren.

Et hurtigt blik henover streaming­ tjenesterne byder blandt andet på serierne Rome, Hercules og Son of Zeus.

Det er drama og actionserier, der alle er vinklede, så de tager afsæt i noget, vi kan genkende i dag. Og det er ikke tilfældigt, at de gamle historier bliver ved med at dukke op, mener hun.

Jeg får meget inspiration ved at være med i alle mulige grupper på Facebook Anja Czepluch, Lektor i oldtidskundskab, tysk og latin.

36

Diskussionerne om, hvad en helt er, hvordan kønsrollerne bliver udlevet, eller hvem der har retten til at bestemme over sit eget liv, er diskussioner, der konstant er aktuelle, og derfor emner, der altid vil kunne genfindes i udgivelser i samtiden.

Anja Czepluch finder derfor ofte ny inspiration til sin undervisning ved at tale eller skrive med folk fra hele verden, der interesserer sig for netop disse emner.

“Jeg får meget inspiration ved at være med i alle mulige grupper på Facebook, hvor folk, der interesserer sig for fx oldtidskundskab, samles.

Her er der tit ny viden at hente og fx tips til en god podcast, ny forskning eller en ny serie, jeg kan bruge,” siger Anja Czepluch.

3 GODE RÅD

1

Brug dine fagkolleger. Del dine idéer og tanker med andre i samme situation.

2

Find relevante grupper på de sociale medier, og kast dig ind i debatterne.

3

Vis din begejstring for dit fag – det smitter!

Anja Czepluch

Lektor i oldtidskundskab, tysk og latin. Midtfyns Gymnasium. Cand.mag. i oldgræsk, tysk, latin og uddannet læsevejleder.

Anja har sin egen blog om at undervise i oldtidskundskab i gymnasiet. Du kan følge med her: http://frauczepluch.blogspot.com/

Nutidens konflikter vækker historien til live

generation, der går i gymnasiet i dag, er NATO en meget fjern ting, og Den Kolde Krig noget, man ser i film fra gamle dage. Peter Sand droppede derfor den forberedte undervisning og præsenterede i stedet eleverne for, hvorfor vi overhovedet har NATO, hvad det betyder, at Tyskland skruer markant op for deres forsvarsbudget, og hvad det betyder, at Danmark har et forsvarsforbehold.

I historieundervisningen på Esbjerg Gymnasium trækker Peter Sand lige linjer fra flere hundrede år gamle beslut­ ninger til nutiden og elevernes hverdag.

“På den måde gør jeg deres histo­ rieundervisning anvendelsesoriente­ ret. Nu kan de kan forholde sig kritisk til mediernes fortælling om konflikten mellem Ukraine og Rusland på et helt andet niveau,” fortæller Peter Sand.

H

vorfor må vi egentlig ikke sige neger?” Med sådan et spørgsmål kan en historie­time gå i gang på Esbjerg Gymnasium, når det er lektor Peter Sand, der står bag katederet. Egentlig har eleverne forberedt sig på at lære om slaveriets historie og Danmarks rolle i at sælge mennesker for penge.

Men i stedet for at fokusere på, hvad der skete frem til 1803, trækker spørgsmålet om, hvilke ord vi bruger om folk med mørk hudfarve, emnet helt ind i en esbjergensisk gymnasieelevs hverdag.

“Når vi tager de aktuelle emner op og sætter dem ind i en historisk kon­ tekst, så oplever eleverne pludselig, at de kan tage stilling til, om Danmark skal undskylde over for efterkommer­ ne af danske vestindiske slaver,” siger Peter Sand, der har 12 års erfaring som lærer på Esbjerg Gymnasium og underviser i dansk og historie.

Den anvendelsesorienterede under­v isning kom i fornyet fokus for et par år siden. Og på Esbjerg Gym­ nasium satte det gang i diskussioner på lærerværelset. For hvad betyder det egentlig i praksis, at undervisnin­ gen skal være anvendelsesorienteret?

“Når vi underviser i skolen, er det jo i trygge rammer med teori og skole­eksempler. For at gøre det anvendelses­orienteret skal vi sørge for, at eleverne forstår, hvad de kan

bruge deres viden til, og handle på den udenfor skolen,” mener Peter Sand.

Ukraine-krig gør NATO aktuel Han møder ofte – og særligt på sine hf-hold – spørgsmål om, hvorfor de skal lære netop det, der er på skemaet den dag. Og i stedet for at argumen­ tere med, at det står i læreplanen, så gør det hele forskellen, når han lykkes med at forklare, hvordan netop den viden kan bruges i elevernes hverdag.

Et eksempel på det er, hvorfor det opfattes nedladende, når man siger neger, forklarer historielæreren.

Men det kan også være helt dags­ aktuelle nyheder, der får indflydelse på undervisningen. Da Rusland

Hvorfor må vi egentlig ikke sige neger?

3 GODE RÅD

1

Træk markant flere aktuelle eksempler ind i under ­v isningen.

2

Brug tid på at forklare eleverne, hvordan de kan bruge undervisningen i deres liv uden for skolen, og hvorfor de skal lære det, I skal i gang med – også når de ikke spørger.

3

Vær klar til at droppe det, du har forberedt, hvis noget aktuelt dukker op.

Peter Sand, lektor i historie og dansk og oldtidskundskab

invaderede Ukraine i slutningen af februar, var Peter Sand hurtig til at skifte emne for sin historie­ klasse. Egentlig stod der det antikke Grækenland i planen, men det måtte eleverne vente med. I stedet skulle de forstå begreber som “bufferzone”, “jerntæppe” og “2 % af BNP”. For den 37

Peter Sand

Lektor i historie, dansk og oldtidskundskab.

Esbjerg Gymnasium. Har undervist i 12 år.

Kursusleder – står på for nye kandidaters pædagogikum og er vejleder for nye kandidater.

A Vicky Knudsen er fuglenørd og naturformidler. Hun bruger humor, når hun skal vække naturen til live for et ungt publikum.

38

EN JERNSPURV KNALDER 100 GANGE OM DAGEN Vicky Knudsen er fuglekiggernørd og har en vild begejstring for naturen. I 2017 vandt hun prisen som Danmarks Bedste Naturformidler. I dag inspirerer hun danskere med DR-podcasten Vildt Na­ turligt sammen med kollegaen Johan Olsen. Vi har spurgt hende, hvordan hun bruger fascination, humor og skæve historier til at formidle til unge og sætte liv i evolutionen og arterne.

TEKST: LOUISE WANDEL FOTO: MADS HOLM

Hvilke ting husker du dig selv på, når du formidler?

Mit fokus kommer mere og mere på at formidle fascinationen og begejstrin­ gen ved evolutionen og arterne. Og for mig handler det om, at vi kommer ud i naturen og stiller de her basale spørgsmål til arterne: ‘Hvem er du, og hvad kan du?’

Hvis vi går til arterne med den indstilling, at ‘du er helt unik i dig selv’, finder man ud af, at der er en grund til, at alle arter ser ud, som de gør.

Hvis man kun ser på dem overfla­ disk, får man ikke den unikke historie med. Fx at myrer laver tømmerflåder, til trods for at de har en meget lille hjerne.

Det er lige meget, hvilken art du tager, så har de en fantastisk historie, og hvis du er nysgerrig og undersøger nærmere, lukker det op for en masse nyt. Så det er et evigt skatkammer.

Bruger du bevidst humor som et formidlingsgreb?

Jeg er gået endnu mere over til at bruge humor. I starten var det nok lidt ubevidst, men nu er det en stor del af min formidling, fordi det er meget forløsende.

Som noget af det første var jeg ude at formidle på gymnasier i projektet Jeg kigger på fugle, som Morten D.D. (museumsinspektør for Naturhi­ storisk Museum i Aarhus, red.) var manden bag. Vi var et hold, der holdt

nogle stand-up-agtige shows, hvor vi gerne ville gøre fugle sjovere for gymnasieelever.

Det var jo sindssygt angstprovoke­ rende, for jeg havde jo ikke særlig me­ get erfaring. Og de har endnu mere behov for at blive underholdt. Så det skal være den gode historiefortælling, kombineret med noget fakta. Når det er gymnasieelever, er det altid godt at have lidt sex med. Og det handler det jo også meget om i naturen, så der er ikke noget plat eller kinky i det.

Jeg er godt klar over, at hvis man er deres faste lærer, så kan man ikke stå og snakke om pik og patter hver gang. Men at tilføje noget humor, det fungerer!

Kan du give eksempler på det?

Det handler om, hvad vil du fortælle ved middagsbordet? Vil du helst for­ tælle, at jernspurven er en spænden­ de lille spurvefugl, der trækker syd om efteråret og kommer tilbage om for­ året? Eller at jernspurven kan knalde 100 gange på en dag? At den er super promiskuøs, og at både hanner og hunner kan have flere partnere. Fordi sådan er evolutionen. Det handler om at give sine gener videre.

Det handler om at vinde, og det handler om at have en god partner.

Og det kan du drage enormt meget sjov ud af, samtidig med at du giver noget viden.

Så man skal tænke ‘hvad vil jeg 39

egentlig selv synes er sjovt at høre?’

Vi elsker jo at fortælle sjove historier videre.

Men kan man blive ved med at finde de sjove historier?

Du kan altid finde noget! Der er ca.

37.000 arter i Danmark, og selv hvis det går ad helvede til, og der er arter, der forsvinder, kommer du aldrig til at løbe tør for emner.

Når du går ud i naturen, kan du gå derud med en forventning om, at nu skal vi finde den her art. Men du kan aldrig være sikker på, hvad der sker.

Du kan ikke være sikker på, at du ser arten. Men hvis du har øjnene med dig, kan du være sikker på, at du ser andre ting.

Hvad er dit bedste råd til andre naturformidlere?

Kig op og ned, kom ud i naturen, lad dig fascinere og være nysgerrig. Så bliver det aldrig kedeligt!

Vicky Knudsen

Født fuglekigger i Helsingør i 1986. Opvokset på Bornholm og uddannet biolog fra Køben­ havns Universitet. Kåret som Danmarks Bedste Naturformidler 2017. Jagtede dyr i tv-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr på TV 2.

Bor på Vesterbro med sin hund Gunnar, som ofte gæsteoptræder i podcasten Vildt Naturligt.

Vejen til viden og inspiration Inviter Maria-Therese Svanholm fra Praxis ud på din skole til en snak om materialer til din undervisning!

Maria-Therese Svanholm mts@praxis.dk