FREDERICIA GYMNASIUM - Årsskrift 2019-2020

FREDERICIA GYMNASIUM Ã…RSSKRIFT 2019/2020

Fredericia Gymnasium Ã…rsskrift 2020 Redaktion: Astrid Overgaard og Iben Rausgaard Grafik og tryk: PR OFFSET Oplag: 600 stk.

FREDERICIA GYMNASIUM Ã…RSSKRIFT 2020

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hvem sidder der bag skærmen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Året, der gik på de sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Med unge øjne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Musik på FG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Ny kunst på væggene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Talentkonkurrencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Biotekmesterskaberne 2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Georg Mohr Matematik­konkur­rencen 2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Sprogcamp 2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Pædagogikum 19/20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Studierejser 19/20. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 2a i London. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 2p i Paris. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 2q i London. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 2r i Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 3b i Lissabon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 3c i Island. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 3e i Paris. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 3j i New York. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 3K i dublin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 3l på Malta. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Udveksling med Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Husum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Herford. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Wittenberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

41 42 43 44

FRIVILLIG IDRÆT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Ave Vox P!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Red Verden Café . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 TEMA: Reform 2017. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ”Lilla linje” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det nye SRP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Karrierelæring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FG Alumne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SP-4 med 2b og Ball . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SP-4 med 2l og Siemens Gamesa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Digitalisering og digital dannelse på FG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Global dannelse på FG - Verdensmålsugen . . . . . . . . . . . . . . . . . .

“Lav SOL over FG” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53 54 56 58 60 63 64 66 67 69

FUN FACTS fra TAP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Fredericia Gymnasiums Venner (FGV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 FG stickerkonkurrence 2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 FG medarbejdere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Skoleåret 2019/20 står for mig som det mest usædvanlige skoleår i de knap 30 år, jeg har været rektor.

De første syv måneder af skoleåret rummer gymnasiet det væld af aktiviteter – faglige, kulturelle og sociale, som er kendetegnende for skolen. Årsskriftet her afspejler nogle af aktiviteterne.

Der er fortsat et stort fokus på at implementere de mange nye intentioner, der fulgte med gymnasiereformen i 2017. Arbejdet med innovation har resulteret i mange spændende studieprojekter med eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdet med den globale dannelse fik en ny dimension med Verdensmålsugen, men også de mange udbytterige studierejser og udvekslinger bidrager til at øge indsigten i forskellige levevilkår rundt i verden. Vi er fortsat utroligt optagede af, hvorledes vi sikrer alle elever de bedste studiekompetencer, så grundlaget er i orden, når de skal skrive de store opgaver og videre ud i verden.

Hertil kommer så de mange aktiviteter, der knytter sig til det gode skoleliv. At være ”Mere end bare et gymnasium” afspejler sig i de mange frivillige aktiviteter, elevorganisationernes arbejde, samarbejdet med de mange aktører uden for gymnasiet, men først og fremmest det daglige samvær med kammerater.

Og så – knips. Tryllestaven blev af nødvendighed svunget over skolen. Det mørke tryllestøv lagde

sig. Alt blev stille! Gangene tomme. Højttaleren i fællesarealet, der oftest spiller lidt for højt, døde hen. Skolearbejdet skulle klares via skærmen. Google meet blev samlingsstedet. Der er i den grad blevet arbejdet derude, men fælleskabet forsvandt.

I skrivende stund er vi alle tilbage.

Nogle bare glade for at være tilbage, andre glade, men også lidt forslåede. Vi er alle mange erfaringer rigere efter disse tre måneder. For nogle har det været meget svært, andre har haft lettere ved at omstille sig. Der er på imponerende måde arbejdet for at få det til at fungere. Det gælder både elever og ansatte. Vi har set, at tingene kan gøres på nye måder. Det er positivt, og det skal vi arbejde videre med. Men først og fremmest har vi erfaret, hvor meget fællesskabet betyder for os alle.

Det usædvanlige skoleår 2019/20 går på hæld. Jeg håber meget, at solen hen over sommeren brænder det sidste tryllestøv af, så vi kan starte på en frisk, når vi møder ind i august.

Poul Erik Madsen Rektor

FORORD

DET MEST USÆDVANLIGE SKOLEÅR I 30 ÅR

Årsskrift 2020 | 5

HVEM SIDDER DER BAG SKÆRMEN? 6 | Årsskrift 2020

COVID 19/20 – ”ComputerOrganiseret Videnstilegnelse I Dagevis?”

Torsdag d. 12. marts blev der alle lærere og elever på Fredericia Gymnasium tvunget ud i en ny undervisningsvirkelighed. På grund af COVID19 skulle al undervisning fra den ene dag til den anden omlægges fra det vante klasselokale skolen til virtuel undervisning hjemmefra, hvorfor linjen fra Jeppe Aakjærs sang, Hvem sidder der bag skærmen / Jens Vejmand fra 1905, fik nyt liv. Google Meet blev det nye mødested, hvor alt fra vejledning i de store skriftlige opgaver over basiskemi og til løbeture skulle udvikles og afvikles.

Og det gik super godt! Det var nyt, spændende og gav en ny dimension i undervisningen. Og nåh ja, så

var der lige det med upassede unger i lærernes hjem, uregelmæssige internetforbindelser, uduelige links og uforståeligt mange lektier. Men det var undervisning i nye rammer, ofte i 13”, og sammen lærte vi det undervejs, som dagene og lektionerne gik.

Men det er ikke det samme, og fælles for os alle var savnet af det, som er en af grundpillerne i vores ungdomsuddannelse; nemlig samværet. Det at være sammen – sammen om at lære nyt, sammen om at fejle, sammen om at grine og græde, sammen om at opdage - og sammen om at gøre det hele færdigt.

skaber, som vi skal arbejde videre med, men det tog også noget fra os. Derfor kommer vi nok aldrig til at glemme skoleåret 19/20.

Heldigvis er udfordringer i vores tid anderledes end Jens Vejmands - og således er det ikke hele vores tilværelse, der er på spil. Men en uendelig stor tak skal lyde til alle jer, der var med bag skærmen og som hamrede løs på tasterne. Tak for tålmodigheden, tak for deling af tips og tricks og tak for at være klar til at flytte fra det kendte til det fjerne alle sammen, hver for sig.

Morten Veng Uddannelsesleder

Det digitale rum bragte noget med sig, som ingen havde forventet. Det gav os nogle nye red-

Årsskrift 2020 | 7

ÅRET, DER GIK PÅ DE SOCIALE MEDIER På instagram-profilen ”fredericiagym” er vi altid med på, hvad der sker. Vi dækker stort og småt – alvor og pjat. Vi er med første skoledag, når nye venskaber bliver stripset sammen, på introturen, hvor grænserne prøves af i det grønne.

Vi kigger med på studieretningsdagen, hvor de ældste og yngste mødes om deres fælles valg. Når verdensmålene er i fokus, og insta-venlig food styling bliver et klasseprojekt. Når SOL-forløbene i al deres mangfoldighed er i fokus, så lurer vi med og knipser billeder.

Vi følger med på studietur ude i verden og til skolebal hjemme på gymnasiet. Når skolen får besøg, og vi alle sammen fordyber os i foredrag og fællesskab. Ekskursioner, gæstelærere, optrædener, åbent hus. Vi er med. Når julemanden kigger forbi, når udvekslingerne fra Tyskland fylder gymnasiet og ... når vi alle sammen pludselig arbejder hjemme hver for sig.

Når studenterhuerne dukker frem, og årgang 2020 skal fejres, så er vi der.

8 | Årsskrift 2020

Vi har over 2000 opslag og mere end 2200, som følger med.

Tak for likes og kommentarer i året, der gik.

Astrid Overgaard og Claus Hjørringgaard

TAK FOR LIKES OG KOMMENTARER I Ã…RET DER GIK.

MED UNGE ØJNE 10 | Årsskrift 2020

Hvad tager lokalstoffet i avisen fat i, hvis det er skrevet af byens unge gymnasieelever? Dette spørgsmål er udgangspunktet for et samarbejde mellem Fredericia Dagblad og skiftende 2.g-danskhold fra Fredericia Gymnasium. I løbet af skoleåret har seks klasser brugt et par uger af danskundervisningen på at prøve kræfter med arbejdet som journalist, hvilket har vist sig både spændende, lærerigt og frugtbart.

Samarbejdet resulterer med hvert klassebidrag i en håndfuld artikler på en dobbeltside i den trykte udgave af Fredericia Dagblad,

men forud ligger selvfølgelig et omhyggeligt forarbejde. For at være klædt bedst muligt på til journalistarbejdet indleder flere af klasserne forløbet med et virksomhedsbesøg på redaktionen i Prinsessegade. Her får eleverne indblik i og kan stille spørgsmål til stort og småt om hverdagen på et dagblad. Endnu i forløbets spæde fase introducerer dansklæreren teoretisk til det journalistiske felt, der i øvrigt typisk leverer en stor mængde tekster til danskundervisningen. To elever melder sig som klassens redaktører, mens resten i journalistpar producerer artikler. Og så er det ellers bare op

fra stolen og ud til de gode historier i den virkelige verden!

Hvilke historier de unge gymnasiejournalister så tager fat i, vidner både om elevernes og lokalmiljøets mangfoldighed. Blandt de trykte artikler, som klasseredaktørerne udvælger i dialog med læreren, har vi fra den mere kritiske pen kunnet læse om utilstrækkelig bustrafik, eller om at byen gør for lidt for at være attraktiv for de unge, mens de mere positivt vinklede artikler har oplyst om bl.a. et initiativ med gratis rådgivning til udfordrede unge, om voksende kreativitet i byen, om en børnein-

stitutions forsøg med at få børnene væk fra telefonen og iPad’en eller om de såkaldte skraldere som hverdagens klimahelte.

Der er ganske sikkert flere skarpe og velskrevne artikler i vente fra eleverne, så samarbejdet kører videre i det kommende skoleår, hvor der fortsat i avisen kan læses om Fredericia set ”med unge øjne”.

Ulrik Hofman Bøegh og Esben Pedersen Bjærge

Årsskrift 2020 | 11

MUSIK PÅ FG - ET ØJEBLIKSBILLEDE, 15. MAJ 2020 Der er uendelig tomt og pænt i musiklokalet K2, mens dette skrives. Det er ellers ikke det første billede, der normalt popper op på den indre nethinde, når man tænker på musik på FG. En enkelt tamburin ligger henslængt i et hjørne og minder om, at den på et tidspunkt har været en del af noget større. Mikrofonerne er skubbet lidt til siden. Men ledningen sidder stadig i bassen og forbinder den til forstærkeren, der skriger af potentiel energi, venter på at blive fyret af. Tænd strømmen.

Trommestikkerne ligger parat på lilletrommen. Giv los. Spræng afstanden.

I disse dage mindes man for alvor om, hvad det er, musikken – sammen med de øvrige kreative fag – har at byde på. Der afholdes solokoncerter fra kunstnernes egne stuer, og folk stimler sammen omkring Fabers morgenfriske morgensange. Man vil stadig røres af kulturen og finder måder at lukke den ind.

På mandag skal 3g-studieretningsklassen til skriftlig eksamen, hvor de skal vise alt det, de har lært i forhold til at arrangere musik. Det er selvfølgelig fantastisk, at de på trods af COVID19 får muligheden, men vi mangler noget. Ja, musikfaget handler om at lytte og blive mere nuanceret i sine holdninger, mere bevidst om den måde, musik anvendes både i samfundet og

12 | Årsskrift 2020

i ens private stream. Og ja, det er sindssygt interessant, når vi i musikfaget dykker ned i musikkens enkelte byggeklodser af lyde, toner, rytmer og klange og undersøger den analytisk. Men musik er også en måde at være sammen på.

Når vi sammen skaber lyde, toner, rytmer og klange, fornemmer vi tydeligt, hvad det egentlig vil sige at være en del af en kreativ proces, og hvordan det at være en del af et musikalsk fællesskab kan løfte den enkelte. Vi lærer noget om os selv og hinanden og musikken.

Også de sidste koncerter, vi skulle have hørt på Tøjhuset, er som al anden levende kultur aflyst, sat på stand by, indtil verden igen for alvor får lov at vågne. Så de må nøjes med at varme sig ved mindet om de gode og nogle gange udfordrende koncerter, de allerede har oplevet lokalt og på studieturen til Paris. Stravinsky for bigband, strygekvartet på Stradivariusser, singersong-writer-nærvær og mange andre klange i hukommelsen må gøre det ud for det sidste, der desværre ikke blev.

Jeg forstår godt, når 3g’erne ærgrer sig over, at de ikke kan få den afslutning på musikfaget, som der ellers var lagt op til. At de ikke også får lov at vise, hvor meget de egentlig har rykket sig i forhold til at spille og synge sammen. De har i løbet af deres år på gymnasiet optrådt til samlinger, lavet en teaterkoncert, spillet til en akustisk hyggeaften på Ungdommens Hus og meget mere. Foruden selvfølgelig den daglige morgensang og det samspil, vi har holdt for os selv i vores egen hule med plads til eksperimenter og ting, der ikke helt sidder i skabet, endnu. Men netop nu, hvor de skulle bruge alle deres erfaringer på at skabe det afsluttende samspilsprodukt, der skulle indgå som del af en eventuel mundtlig eksamen, modtager de deres undervisning med to meters afstand i et klasselokale i C-fløjen eller virtuelt på Google Meet.

Morgensang er bare ikke det samme på Meet, så jeg går i disse dage og glæder mig til, at musiklokalerne atter bliver åbnet, så eleverne kan strømme ind og lyden strømme ud. Så de små samspilsrum atter kan blive fyldt i frikvartererne og efter skole. De kommende 1g’ere, B-niveauelever og musikklasserne 2m og 3e står heldigvis klar, så der igen kan blive sunget sammen, spillet sammen - sammen undersøgt, hvordan musikerne, komponisterne og vi selv egentlig skaber den musik, der er en del af vores alles hverdag. Så vi igen kan være fælles i musikalsk nærvær.

Ulrik Hofman Bøegh, musiklærer på FG

Ã…rsskrift 2020 | 13

NY KUNST PÅ VÆGGENE Erik Langkjær og Jaana Kreth

Ahmad Siyar Qasimi “Ophold”, 2019 - olie på lærred, 140 x 210 cm.

Julie Nord, Grey Memory-Ghost, 240 x 95 cm, collage, akvarel, tusch, sytråd på japanpapir, 2019.

14 | Årsskrift 2020

Totem, 260 x 93 cm, collage, akvarel, tusch, sytråd på japanpapir, 2019

Mie Mørkebjerg, Untitled, 2019 - olie og akryl på lærred, 160 x 140 cm

AHMAD QASIMI - “OPHOLD” Bag scenen i kantinen hænger på væggen et stort maleri (140 cm x 210 cm). Billedet forestiller en stor gruppe mennesker stuvet sammen i et lukket rum, hvor lyset synes at komme ind fra oven. Umiddelbart tænker man på en flygtningelejr. Personerne på billedet har lukket deres øjne, og det ser ud som om, at de er i en slags drømmetilstand. Går man tæt på, kan man tydeligt fornemme den tykt påførte maling (impasto), der vidner om, at kunstneren er lige så optaget af materiale og overflade som af selve fortællingen i billedet. Maleriet med titlen ”Ophold” er malet af den afghansk-danske billedkunstner, Ahmad siya Qasimi.

Qasimi er optaget af billeder fra massemedier, film, internet, computerspil og ikke mindst pressefotografier af konkrete dramatiske begivenheder, der bliver rapporteret til aviser og medier. Det moderne menneske har del i en flydende strøm af billeder, hvor det kan være vanskeligt at skelne mellem virkelighed og fiktion. Hvordan kan man f.eks. vide, om et billede stammer fra et computerspil eller en terrorkampagne?

Selv om Qasimis malerier har et afsæt i noget genkendeligt, formår han at kombinere dette med en abstrakt tilgang. De abstrakte former, som man kan se i tæpper, figurer og baggrund med tilhørende kolorit, åbner for oplevelser, der overskrider det rent fortællende. Det kan derfor heller ikke undre, at han ofte sættes i forbindelse med kunstnere som Bonnard og Vuillard, der netop udnytter sådanne elementer i deres kompositioner, selvom indholdet er et helt andet.

MIE MØRKEBJERG - “UNTITLED” I disse coronatider er vi vidne til, hvordan den velkendte og trygge hverdag pludselig trues af ulykke, farer og kaos. Det at blive opmærksom på egen sårbarhed og at livet indeholder utæmmelige kræfter, taler direkte ind i Mie Mørkebjergs tilgang til kunsten. I sine billeder er hun optaget af, at der altid lurer farer og ulykker lige om hjørnet, og at hverdagen let kan rystes fra hinanden. Det dæmoniske vil altid udfordre det ufarlige, velkendte og trygge.

For hende er det færdige billede karakteriseret ved, at der er noget uhåndgribeligt, foruroligende og forstyrrende på færde. Lidt ligesom den uhygge der opbygges i en god gyserfilm, hvor man forføres til at tro, at alt er i sin skønneste orden, og så alligevel kan mærke, at der er noget skræmmende på færde.

Skolen har købt et maleri, som forestiller en kvinde, der synes at sidde på et ur. Hun virker tilsyneladende rolig. Er der alligevel tale om, at vi er styret af et tidstyranni med stress og jag til følge? Modsætningsfyldte signaler er ikke ualmindelige i hendes værker. En gennemgående farve er den sorte, som kan have en bibetydning og henføre til det dæmoniske og destruktive. Mørkebjerg har klæbet lærredsstykker på billedet, hvilket er med til at give værket en ny, kompleks stoflighed. Som beskuer inviteres vi ikke bare til at fokusere på den oplevelse, som synet giver, men måske mere den stemning vi hensættes i, når vi iagttager billedet.

JULIE NORD - “GREY MEMORY-GHOST” OG “TOTEM” Det uhyggelige er også et tema i Julie Nords store akvareller, som hænger i c-fløjen. Ligesom Mørkebjerg arbejder Julie Nord i disse to billeder også meget med stofligheden, og man kan se det tykke papirs revne kanter og påsatte stykker. De to malerier forestiller nogle personer, der spejles, så vi tænker på dobbeltgængere, og indimellem de umiddelbart tilforladelige ansigter, er der en myriade af uhyggelige ting: edderkopper, øjne, hugtænder, lungevæv. Det er meget typisk for kunstneren Julie Nord, at hun arbejder med dobbelttydigheden. Måske skal det forestille alle de skjulte og dystre kræfter, vi bærer rundt på indeni? Heldigvis mærker man håb på menneskehedens vegne, når man får øje på den yndige lille rødhals i hjerteregionen.

Årsskrift 2020 | 15

BIOTEK MESTERSKABERNE

SPROGCAMP

TALENTKONKURRENCER

GEORG MOHR MATEMATIK­ KONKUR­ RENCEN Årsskrift 2020 | 17

BIOTEK MESTERSKABERNE 2020 18 | Ã…rsskrift 2020

Alger er ikke bare alger. Med den rette viden kan alger anvendes til produktion af biobrændsel, gødning, filtrering af vand og til..is? Is lavet af alger, som smager af After Eight?

Biotek handler om at anvende vores viden indenfor biologi og kemi til at nå frem til smartere og oftest sjovere løsninger på de udfordringer, som verden stiller for os. Hvis man har passion og hjerte for biotek, er eventen Biotekmesterskaberne det rette sted at besøge. Biotekmesterskaberne afholdes i Biotekbyen Kalundborg, hvor Skandinaviens største biotekproduktion ligger. Her finder man blandt andet verdens største insulinfabrik, verdens største enzymproduktion og Danmarks største raffinaderi.

Eleverne arbejder hjemmefra med én af de fem følgende cases: fermentering, destillation, enzymaktivitet, vandrensning og kemisk syntese. De fem cases repræsenterer hver især elementer, der har afgørende betydning for produktionsprocesserne i hhv. Novo Nordisk, Novozymes, Equinor Refining Denmark, Kalundborg Forsyning og Lundbeck. Eleverne skal under deres forberedelse give en faglig beskrivelse af den pågældende proces, opstille en forsøgsproces og forklare, hvordan denne videnskabeligt fungerer, samt komme med et forslag til, hvordan man ved hjælp af processen enten kan fremstille et nyt produkt og/eller løse et stort miljø- eller samfundsmæssigt problem med fokus på et eller flere af FNs 17 verdensmål.

Eventet er udtænkt som en konkurrence, hvor eleverne præsenterer deres løsninger for en jury - og øvrigt interesserede - og konkurrerer mod hinanden om den bedste løsning. Men eventet har også form af en messe, hvor eleverne får mulighed for at møde repræsentanter for danske biotekvirksomheder og få inspiration og motivation for faget. Biotekmesterskaberne er således ste-

det, hvor biotekvirksomheder og eleverne møder hinanden i øjenhøjde og dermed sætter fokus på de mange spændende uddannelses- og karrieremuligheder inden for bioteknologi i produktionsdanmark.

DET HELE STARTEDE MED VERDENSMÅLSUGEN… I uge 39 afholdt vi på FG vores “Verdensmålsuge”, og 2b arbejdede med verdensmålet ”Rent vand og sanitet”. Blandt ideerne til optimering af rensningsprocesserne af spildevand var mange gode, så hvorfor stoppe der? Klassen fik lyst til at afprøve kræfter med Biotekmesterskaberne, og i dagene inden jul arbejdede eleverne intensivt på at udvikle deres ideer, som de testede i laboratoriet.

Klassen havde valgt to grupper, der skulle repræsentere Fredericia Gymnasium til eventet. Den første gruppe bestod af Christian Ramus, Nanna Vu, Roshan Naimi og Safina Prathapan, der repræsenterede klassen med et projekt om fjernelse af tungmetaller i spildevand ved brug af fjer og æbleskrald, som begge er affaldsprodukter fra industrien. Den anden gruppe bestod af Anne Sofie Erbs, Hannah Kloppenborg Jeppesen og Sofie Schiøler Andersen, som repræsenterede klassen med et projekt om vandrensning med vira. Læs mere om deres oplevelser her.

Sofija Balen Frandsen Bioteklærer, 2b VI VANDT! VI VANDT! Torsdag d. 23. januar kørte vi mod biotekbyen, Kalundborg, til Biotekmesterskaberne 2020. Klokken var 07:15, og kun Jacob og to rengøringsdamer vinkede farvel til os fra den tomme skole.

andens projekter. På baggrund af denne postersession blev der udvalgt fem projekter ud af 30, som skulle op på scenen og præsentere foran alle. Her var begge klassens grupper iblandt.

Efter yderligere bedømmelser fra fagjuryen blev vinderne udnævnt.

Begge vores grupper havde vundet. Med projektet om fjernelse af tungmetaller, løb gruppe 1 med tredjepladsen, mens gruppe 2 løb med førstepladsen for projektet om virus, der renser vand.

Hele klassen tog afsted i samlet flok, og det gjorde det til en tur, der - udover det faglige indhold - i høj grad styrkede fællesskabet.

“Det har været sjovt, også lidt udfordrende at præsentere foran en hel masse mennesker, som er lige så nørdede, som vi er. Det var også fedt at mærke, at der var engagement fra alle i klassen,” siger Nanna Vu. Anne Sofie tilføjer: “Selv om det var en lang dag for dem, der ikke deltog, bakkede de klassens repræsentanter op hele vejen igennem.” Martin fortæller, at man sagtens kunne få tiden til at gå med at kigge på de mange fascinerende stande og høre om fremtidige muligheder for biotekinteresserede.

Efter en lang dag kørte 2.b godt trætte hjem i minibussen - ikke blot med 12.000kr. i lommen, men også beriget med et fornyet og forstærket sammenhold.

Anne Sofie Erbs og Nanna Vu, 2.b

Programmet startede med posterpræsentationer ved gruppernes stande. Her kom jurymedlemmer rundt og vurderede projekterne, men også mange interesserede elever og lærere fra andre gymnasier gik rundt og oplevede hin-

Årsskrift 2020 | 19

GEORG MOHR

MATEMATIK­ KONKUR­ RENCEN 2020 20 | Årsskrift 2020

Jeg har i tre år i træk haft den glæde at deltage i Georg Mohr-konkurrencens anden runde, og jeg er gået videre til vinderseminariet de sidste to år. I år er arbejdet taget til med træning og deltagelse i den Nordiske Matematik-konkurrence NMC. Det har medført, at jeg har brugt ti dage fordelt over tre weekends i matematikkens tegn, hvor niveauet har rakt ud over, hvad det er på gymnasiet.

Matematikken er meget præget af, at en logisk tankegang er alt, hvad der skal til for at løse opgaverne, uden at man skal kunne en masse abstrakt matematik. Derfor kaldes matematikken, der anvendes, også tit for problemløsning;

og det er ofte også problematisk at løse opgaverne. Samtidigt er det dog ikke nok at kunne svare på problemet - man skal argumentere for sine svar. Det betyder, at man ofte kan sidde med svaret i hænderne, uden at kunne skrive en besvarelse!

Jeg tog alene afsted i år, men jeg håber, jeg kan kvalificere mig igen næste år sammen med nogle andre fra gymnasiet. Nedenfor har jeg valgt to af mine yndlingsopgaver fra Georg Mohr konkurrencen, som man kan få hul på - men at bevise svaret er sværere. Prøv selv!

Christian Ramus, 2b

OPGAVE 2 Georg har en plade med tallene fra 1 til 50.

Georg må strege et tal ud hvis han kan danne det af tallet 2 ved at udføre én eller flere regneoperationer hvor han enten ganger med 10 eller trækker 3 fra.

Hvilke tal på pladen kan Georg strege ud?

Eksempel: Georg kan strege tallet 26 ud fordi det for eksempel fås når han begynder med 2 og ganger med 10, trækker 3 fra 3 gange, ganger med 10 og trækker 3 fra 28 gange.

1

2

3 4 5 6 11 12 7 8 13 14 9 10 15 16 21 22 1 7 18 19 23 24 20 25 26 31 32 27 28 33 34 2 9 30 35 36 41 42 37 38 43 44 39 40 45 46 47 48 49 50

OPGAVE 3 På et stykke papir står syv positive hele tal. Ligegyldigt hvilke fem af de syv tal man vælger, så går hvert af de to resterende tal op i summen af de valgte fem tal.

Hvor mange forskellige tal kan der højst være blandt de syv?

Årsskrift 2020 | 21

SPROGCAMP 2020

I slutningen af januar deltog seks af FGs elever i den årlige SprogCamp, der arrangeres af en flok dygtige og initiativrige lærere på Hjørring Gymnasium. De seks elever (Johannes og Moska 2c, Julie 2l, Komuki 3.b, Elma 3.c og Edona 3n) stiftede på SprogCampen bekendtskab med både Translatørforeningen, sprogstudierne ved Aalborg Universitet og mange flere. Aktiviteterne var bl.a. simultantolkning, seværdighedsløb og dans, og derudover mødte deltagerne en række lokale virk-

22 | Årsskrift 2020

somheder, som de derefter skulle præsentere - på det valgte fremmedsprog, naturligvis - på den årligt tilbagevendende Sprogmesse. Alle elever modtog et diplom for deres deltagelse i Camp’en, og Moska 2c (t.h. på billedet ovenfor) var blandt vinderne i tysk-gruppen.

Tak til alle deltagende FG-elever for deres medvirken og engagement.

Anja Becher Andresen

19/20 PÆDAGOGIKUM 24 | Årsskrift 2020

Maja åbner døren ind til slikdepotet, hvor vi med julelys i øjnene rager til os. Forsyningerne skal bruges til refleksionen over vores nu snarligt gennemførte pædagogikum. Det har været en lærerig, god og til tider lang rejse, der har ført Charlotte igennem matematik og tysk, Jeppe igennem samfundsfag og historie samt Jakob igennem fysik og idræt. Vi vil i det følgende guide jer igennem nogle af vores oplevelser med dette års pædagogikum, og det kan selvfølgelig kun gøres ud fra alle pædagogikumkandidaters yndlingsmodel til planlægning af undervisning: FIMME.

F for Formål Formålet har jo (formelt set) været at give os pædagogiske kundskaber til at undervise i den danske gymnasieskole. Med andre ord: At blive praktiserende teoretikere. Efter dybe refleksioner, lange snakke med vejledere og en ikke så lille andel af kursusdage må vi sige, at vi helt sikkert har lært en masse.

Det har været spændende at kunne dykke ned i alle de didaktiske og pædagogiske overvejelser, der ligger omkring hvert enkelt hjørne af undervisningen.

I for Indhold Indholdet i pædagogikum består af en praktisk og teoretisk del. Den praktiske del foregår på skolen, hvor man som pædagogikumkandidat er tilknyttet to vejledere i hvert fag. I starten observeres vejledernes undervisning, men efterhånden skal kandidaten selv tilrettelægge undervisningsforløb og undervise i egne klasser og vejlederklasser. Undervejs afholdes vejledermøder, så man som kandidat får regelmæssig mulighed for at drøfte sine pædagogiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisningen. Herved kobles hele tiden til den teoretiske del af pædagogikum, hvor læringsteorier og didaktiske overvejelser omkring motivation, differentiering, feedback m.m. har fyldt. Vi vil i den forbindelse takke vores yderst kompetente vejledere for mange gode råd og opmuntrende ord.

I løbet af året har vi i forbindelse med teoretisk pædagogikum også været på adskillige almenog fagdidaktiske kurser, hvilket har gjort vores hverdag lidt mere luksuriøs.

M for Metode (aka hverdagslivet i pædagogikum) Når en kandidat starter i pædagogikum, bliver hverdagen ændret markant på rigtig mange parametre. Hvor undervisningen normalt har foregået i et forholdsvist afgrænset undervisningsrum med læreren og eleverne som de centrale aktører, så skal man i pædagogikum i langt højere grad åbne op for sin praksis i form af observation, supervision og refleksion.

Hver pædagogikumkandidat tilknyttes en tilsynsførende, som er undervisningsministeriets repræsentant. Vi har gennem året hver haft tre besøg af tilsynsførende, der sammen med kursusledere og vejledere har observeret vores undervisning - både fysisk og i disse coronatider også virtuelt. Vi har løbende uploadet relevante didaktiske refleksioner i perioderne mellem besøgene, og i disse refleksioner har vi reflekteret over vores egen undervisningspraksis. Derudover har vi sat vores lid til kursuslederne, der med sikre hænder har guidet os igennem året.

Vi har også været på almen- og fagdidaktiske kurser af en varig-

hed mellem en og tre dage med rigtig god kost og fantastisk logi.

Opholdene har både været på Comwell i Middelfart med udsigt til Lillebælt og den nye Lillebæltsbro, på Hotel Legoland i Billund og på Hotel Norden i Haderslev, hvor Ole Olsens forgyldte motorcykel prægede lobbyen på hotellet. På alle kurser gik de fleste af døgnets timer med spændende almendidaktisk undervisning, men der var bestemt også tid til hyggeligt socialt samvær i de sene aftenstunder.

M for Materiale Læringsguruen Steen Beck har med sin elskværdige og yderst delikate læringscirkel givet os mange værktøjer til vores refleksioner m.m. Bogen Gymnasiepædagogik har været vores faste og tunge følgesvend, og på trods af at den ikke har mange farverige elementer i sit layout, så har den dannet grundlag for mange gode refleksioner og didaktiske diskussioner.

E for Evaluering Alle vores refleksioner, FIMME-modeller og frokoster har selvfølge-

lig også været udsat for en grundig (og selvfølgelig altid formativ) evaluering. Dertil har vi også som pædagogikumkandidater været udsat for diverse former for evaluering. Her kan fremhæves de tre besøg, vi alle har haft i løbet af året. Her har siddet fire andre undervisere og analyseret os til fulde.

Det har givet anledning til en lille smule nervøsitet, men de har været rigtig flinke alle sammen, så vi er da kommet levende ud på den anden side.

Teopædopgaven er den afsluttende eksamensopgave, vi skal skrive i pædagogikum. Her skal fag- og almendidaktisk teori kobles i forbindelse med en undersøgelse i undervisningen, så vi kan vise, at vi nu er blevet fuldgyldige praktiserende teoretikere.

Jeppe Smedegaard Albjerg, Charlotte Normann Holm og Jakob Buch Møberg

TIL SLUT VIL VI GERNE SIGE EN STOR TAK TIL Vejledere: Morten Terp Randrup, Erik Langkjær Hansen, Morten Veng Christensen, Margit Vestergaard, Niels Martin Vind, Hans Henrik Henriksen, Christina Spanggaard, Simon Lindgren, Nikolaj Winterskov Schütze, Mairi Vent, Jakob Christian Kruse og Henrik Færch Svendsen Kursusledere: Morten Mikkelsen og Dorte Boysen Klasser: 1g Ty/5, 1d, 1m, 2g Ty/3, 2g Ty/5, 2b, 2l, 2e, 2m, 3b, 3g TY, 2l id, 3g Id/1, 1l fy, 2b Fy og 1e Ledelsen: For at sende os i pædagogikum.

Årsskrift 2020 | 25

Ã…rsskrift 2020 | 27

STUDIEREJSER 2019/2020

2A I LONDON Vores studietur startede søndag den 1. marts om morgenen i Billund Lufthavn. Vi mødtes alle sammen i siddeområdet mellem de to indgange. Humøret var højt.

Alle fik tjekket ind og kom igennem security. Det var lige med at få hjulpet alle førstegangsflyvende ordentligt igennem og sørge for, at de havde alle ting med væk derfra igen.

Rejsen til London var stille og rolig, og humøret var stadig i top. Da vi nåede frem og var blevet indlogeret på vores hostel, gik vi en tur til midtbyen, helt hen til Big Ben. Derfra fik vi lov til bare at gå rundt i London, indtil vi skulle mødes på

28 | Årsskrift 2020

en pub kl. 19.00 for at spise aftensmad. Herefter tog vi alle tilbage på vores hostel, hvor vi så fodbold og slappede af og hyggede. En helt igennem god dag.

Mandag morgen var der afgang fra hotellet kl. 09.15, og vi gik gennem Hyde Park for at komme hen til Science museum. Her fik vi et par timer til at gå rundt og se nogle af de forskellige udstillinger. Det var virkelig spændende og fedt at få lov til at se fx Enigma maskinen, som vi har arbejdet meget med i matematik. Bagefter tog vi i London Eye. Det var en fed måde at se byen på.

Herefter tog vi på River Cruise, hvor vi havde en sjov guide, som fortalte

en masse ting om byen på en sjov og spændende måde. Efter River Cruise havde vi fri og kunne finde noget mad, inden vi skulle mødes igen for at komme i teateret. Det var en meget flot forestilling om The Wizard of Oz. Tirsdag morgen tog vi tidligt afsted mod Bletchley Park. Her fik vi en guided tour rundt i parken af en virkelig god oplægsholder, som fortalte os om, hvordan Enigma fungerede, og hvor svær den har været at bryde. Det var sindssygt spændende. Efter besøget i Bletchley Park tog vi toget tilbage til London centrum, hvor vi selv skulle finde aftensmad, inden

vi skulle på Jack the Ripper tour rundt i Londons gader. Det var en virkelig hyggelig, og ikke mindst uhyggelig tur, hvis man er bare det mindste mørkeræd.

Onsdag var en meget stille og rolig dag. Vi tog afsted kl.09.00 fra vores hostel. Vi tog ud til The Globe, hvor vi fik en rundvisning og derefter selv skulle lave øvelser inde på teateret. Det var sjovt at prøve kræfter med. Herefter skulle vi på Tate Modern, hvor vi skulle se nogle forskellige udstillinger. Efter vi havde været på Tate Modern, var der mulighed for, at vi kunne gå rundt i London selv og få shoppet og hygget. Det var så dejligt at få

lov til selv at gå rundt og se de ting, som ikke var en del af programmet. Om aftenen sad vi på værelset og hyggede og hørte musik.

Om torsdagen fik vi lov til at komme ud og se Greenwich Observatory. Greenwich Observatory var en helt vildt fed oplevelse, fordi vi fik lov til at høre meget om den mekanik, der gik ind i at bygge det første ur.. Der var også en masse andre interessante ting ved Greenwich Observatory. Efter Greenwich Observatory tog vi ind og så Migration Museum, som var et spændende og meget anderledes muserum. Herefter havde vi igen fri, inden vi om aftenen skulle mø-

des og spise sammen for sidste gang. Det var super hyggeligt, og der var bare god stemning.

Om fredagen var vi i forskellige grupper, hvor vi skulle ud og se på forskellige kvarterer i byen. Ideen om, at vi i grupper skulle lave kvarteranalyser af hver vores bydel, var meget sjov, og vi ville ønske, at der havde været mulighed for at nå ud til flere kvarterer.

Alt i alt var det en virkelig god tur, og det bragte os som klasse meget tættere sammen.

Emma Strandholdt Madsen og Rasmus Bjeld, 2a

Årsskrift 2020 | 29

2P I PARIS I september 2019 pakkede 2p kufferterne til en længe ventet voyage d’étude à la Paris, der med en kombination af et historie-, religion- og idrætsfagligt udgangspunkt skulle blive en oplevelsestur i franske omgivelser. Med højdepunkter som besøget i Sacré-Coeur, kulturoplevelsen i en lokal moské og rundturen i Château de Versailles blev turen til den franske hovedstad et repertoire af faglige og sociale oplevelser. Oplevelserne fremmede ikke blot det indbyrdes sammenhold, men bød ligeledes på nye historiefaglige aspekter og idrætslige oplevelser i skyggen af Eiffeltårnet og langs de karakteristiske franske gader. Med rammerne i orden indlogerede vi os hurtigt på hotellet og fik inkorporeret løbeture fra morgenstunden og løbende faglige opgaver i de solrige dage, der efter manges mening forsvandt en tand for hurtigt. Paris faldt i alles smag.

De daglige løbeture og idrætsindslag i den lokale park udgjorde væsentlige dele af det idrætsfaglige stof, mens opgaver omhandlende de steder, vi fik lov at besøge og udforske, skærpede det historieog religionsfaglige fokus og gjorde turen til en lærerig kulturoplevelse. Aftenerne bød på fælles hygge og samvær på franske caféer og restauranter, og de blev derfor vigtige både for vores individuelle oplevelse af Paris og vores indbyrdes og fælles minder fra turen. Gode relationer styrkedes på kryds og tværs af lærere og elever, og alt i alt blev studieturen til Paris en mindeværdig og lærerig social og faglig oplevelse. Ikke mindst var det et tiltrængt afbræk fra den almindelige skolegang, og ingen af os ville have været denne foruden.

Emil Mogensen, 2p

30 | Årsskrift 2020

2Q I LONDON 2.q var rejseklar i uge 38, da skoleåret lige var kommet i gang. Rejsemålet var London, hvor vi skulle bo lige ved siden af Hyde park ved Bayswater metrostation.

For nogle i klassen var det første tur i flyvemaskine, så der blev delt ekstra meget tyggegummi inden takeoff fra Kastrup.

Hjemme på FG var der forud for rejsen arbejdet med temaer, som passede til HF-Life: Velfærdsstaterne med Integration og indvandring i Danmark og Storbritannien, Børn under den 1.industrielle revolution samt Nazisme og Holocaust.

Vi skulle over Kanalen for at se en millionby med mange sprog, religioner og kulturer.

Det mærkede vi også lige så snart, flyet landede i Gatwick, og vi skulle videre til vores hostel via undergrundstog. Katrine de Neergaard fra klassen fortæller, at: ”Metroeen er fyldt med alle mulige mennesker, og at sidde og se på de forskellige er en sjov oplevelse”.

Efter et par dage talte vi meget om, hvor stærkt multietnisk præget London er i befolkningssammensætningen. Skotske uldtrøjer blev solgt af en polak med skotsk accent, og vagten i receptionen havde afrikansk baggrund.

det multikulturelle med en masse forskellige gader og butikker”.

2.q fik virkelig afprøvet de sproglige engelskfærdigheder, når der skulle bestilles burgere, spørges om vej og købes teaterbilletter til aftenforestilling.

Det blev rigtig tydeligt, da klassen arbejdede med kvartersanalyse i forskellige dele af byen. Her undersøgte vi butikker, sprog, og mennesketyper i en arabisk, kinesisk og caribisk præget bydel. Kun få stop med metroen, og det føltes som at skifte kontinent, når man kom op af metrotrappen for at undersøge bydelen.

Selvfølgelig var der også tid til at opleve det klassiske London med: Tower, Tower Bridge, Queens Walk langs Thames, London Eye, Houses of Parliament, Saint Pauls Cathedral og meget mere. En klassiker er også London Museum – en sand museumsperle med mange interaktive udstillinger, som illustrerer den rivende udvikling, London har undergået siden anden verdenskrig.

Et stort bibliotek Idea Stores i Whitechapel i det nordøstlige London har indrettet sit bogudvalg, kurser og kontakt med lokalbefolkningen efter de multietniske forhold.

F.eks. udbydes der mange engelskkurser, da erfaringen med integration er, at den begynder med et fælles sprog. Det var et lærerigt besøg med oplæg, rundvisning og dialog. Katrine de Neergaard rammer det fint med udtalelsen: ”London har helt sit eget præg i alle gader, og byen har en fetich for

Klassesammenholdet var i top, og der blev grinet og hygget i London. Det er super at komme tidligt af sted i 2.hf, så klassen rystes godt sammen.

Vi siger mange tak for en rigtig god tur til London. Det er dejligt at rejse med jer positive og glade elever.

Peter Regel og Tommy Skov

Der slikkes sol på byturen i London

Årsskrift 2020 | 31

2R I PARIS Vi tog afsted mod Paris om aftenen søndag d. 15. september. Hele klassen og vores lærere mødtes på skolen og skulle med bus til Paris.

Vi ankom til Paris omkring kl 12 om formiddagen næste dag, hvor vi stillede vores kufferter i et bagagerum på Generator Hostel, hvor vi skulle bo.

Om mandagen var vi i Sacre-Coeur, som er en kirke, der ligger på Montmartre-bakken i Paris. Vi holdt gruppevis oplæg gennem hele ugen om de steder, som vi skulle se. Blandt andet om Paris som by, seværdighederne og omkringliggende kvarterer.

32 | Årsskrift 2020

Om mandagen så vi også kvarteret omkring Montmartre, hvor man finder det, som mange forbinder med det gamle Paris. Fra trappen foran Sacre-Coeur kirken får man en flot udsigt over byen.

Om aften spiste vi en fælles aftensmad, og nogle af os tog senere ud og så Eiffeltårnet.

Om tirsdagen tog vi afsted fra metrostationen ved Fabien Colonel og gjorde et stop ved Triumfbuen. Her havde vi noget fritid til at gå rundt og se byen i vores eget tempo, spise lidt mad, eller hvad vi lige havde lyst til. Vi tog ind i den danske kirke og hørte et foredrag

med journalisten Bjørn Willum om radikalisering i nutidens Frankrig.

Efterfølgende fik vi et interview med danske bosiddende i Paris, og sammen med dem gik vi en tur med gruppen, mens de fortalte om, hvordan det var at være dansk bosiddende i Paris.

Om tirsdagen besøgte vi også en moske (muslimernes religiøse samlingssted). Vi skiftedes til at holde oplæg om, hvorledes moskeen udtrykker islamisk kultur, arabisk kunst, og den arabiske have. Om aftenen havde vi fri, og vi var mange, der spiste fælles aftensmad omkring Notre-Dame.

Om onsdagen skulle vi en tur til Versailles, hvor vi først så Versailles-haven. Her skiftedes vi også til at holde oplæg om den barokke have, samt solkongen og hans hof, inden vi gik rundt med en audioguide inde på selve slottet.

Om eftermiddagen tog vi retur fra Versailles og ind på en byvandring i Marais-kvarteret, Place des Vosges, Bastille-pladsen og Canal St Martin. Om aften havde vi fri.

Om torsdagen tjekkede vi ud af hotellet allerede fra morgenstunden og fik opbevaret vores bagage på Generator. Efterfølgende var der en fælles afgang fra hotellet,

og formiddagen bød på en gåtur i Latinerkvarteret. Vi besøgte kirken Sainte Chapelle og hørte et oplæg om kirkens grundlæggelse og relikvier. Eftermiddagen og aften gik på egen hånd, inden der kl. 20.00 var afgang med bus mod Fredericia Gymnasium.

Turen gik rigtig godt, og vi fik som klasse en masse kvalitetstid sammen. Vi føler, at klassen som helhed er blevet meget bedre socialt, efter vi kom hjem fra Paris.

holde oplæg om, og dermed lære hinanden mere om bygningerne, stederne osv.

Det fungerede også rigtig godt at få et indblik i, hvad det vil sige at bo og leve i Paris af en dansker bosiddende i byen, fordi de kunne fortælle om, hvordan Paris er som by at bo i, og ikke bare at være gæst i.

Julie Gusfa, 2r

Vi fik rigtig meget ud af turen, fordi vi så nogle bygninger, som rummer en masse historie og religiøse symboler, som vi skulle

Årsskrift 2020 | 33

3B I LISSABON Vores klasse, 3.b, er biotekklassen med studieretningsfagene, Biotek A, Matematik A og Fysik B. I mange år har studieturen været den helt store oplevelse, som vi som klasse så frem til, og mandag d. 16/09/2019 tog vi endelig afsted på vores længe ventede studietur til Lissabon, Portugal. Det blev en skøn tur, der bød på mange forskellige oplevelser.

Dagen efter ankomst, besøgte vi kræftforskningsinstituttet ”Champalimaud Foundation” og hørte om instituttets formål samt medarbejdernes arbejde og forskning. Senere på dagen besøgte vi Belem Søfartsmuseum og var oppe i toppen af det 50 meter høje mindesmærke, kaldet ”Opdagernes monument”.

En af de oplevelser, som gjorde det største indtryk på os på vores

34 | Årsskrift 2020

studietur, var besøget på vingården, “Cortes de Cima”. Her fik vi en rundtur på vingården af en af medarbejderne, der fortalte om og viste os de forskellige processer, som deres druer gennemgår for at blive til færdiglavet vin. Turen bød desuden på smagsprøver af vinen i de forskellige stadier af fremstillingsprocessen. Oplevelsen var specielt spændende, fordi vi i tiden op til studieturen havde haft et længere forløb om vin og fremstilling af vin i biotek. Det betød, at vi var i stand til at forstå de processer, som guiden fortalte om og samtidig fik lov til at se, hvordan man bruger biotek i praksis. Ligeledes med det efterfølgende besøg på et olivenolielager, hvor vi hørte om fremstillingen af olivenolie.

En anden meget interessant oplevelse var aftenen, før vi skulle hjem, da vi spiste sammen på en restau-

rant med gamle portugisiske traditioner. Udover lækker mad bød restaurantoplevelsen på fado, der er en musikform, hvor musikerne på ekspressiv vis udtrykker de dybeste følelser gennem eksempelvis sang og guitarspil. For nogle i klassen var det en meget rørende oplevelse, og for andre var det en smule morsomt, men uanset var det i hvert fald en oplevelse, der gjorde et stort indtryk på os alle.

Overordnet set var det en meget lærerig og hyggelig studietur, der skabte mange gode minder, som ingen af os ville have været foruden.

David og Trine, 3b

3C I ISLAND Forholdet mellem natur, litteratur og kultur

Siden de første vikinger bosatte sig i Island omkring år 900 e.v.t., har den vilde, islandske natur gjort et stort indtryk på de nye ‘islændinge’. De måtte tilpasse sig nye leveforhold, hvor de bl.a. stødte på vulkaner og gejsere for første gang. Deres verdensopfattelse og kultur blev præget af den vilde natur. Islændingene har også siden da søgt forklaring på de vilde naturfænomener i litteraturen, primært i de islandske sagaer, eddadigte og kvad.

Den vilde natur er derfor også en stor del af den islandske kultur og identitet i dag. Dette forhold var centrum for vores studietur til Island, hvor tanken om hvide sandstrande og solskinsvejr hur-

tigt efter ankomst blev glemt. Da stod det helt klart, at Island havde noget andet og unikt at byde på.

Blot få timer efter ankomst badede vi i ‘Den blå Lagune’, fik et par kolde (alkoholfrie) drinks og en lækker Silica muddermaske smurt i ansigtet. Så var vi klar! Den efterfølgende dag begyndte byvandringen op og ned i og udenfor Reykjavik; først på ‘Kaffihus’, hvor en varm kaffe var tiltrængt. Vi besøgte ‘Halgrímmkikja’, spiste islandsk frokost på universitetet og hørte diverse foredrag om det nordiske samarbejde på det smukke Nordiske Hus. Med det nydannede indtryk af øen blev de næste dage brugt på at udforske øen yderligere.

Programmet bestod bl.a. af besøg ved naturfænomenerne, Pingvellir, Geysir og Gùlvoss. Men klarest for os står nok eftermiddagsturen med troldejagt, rollespil, vulkanvandring i stormvejr og ikke mindst varm kakao i en grotte i læ for piskende regn og vind på en sort lavastrand.

3.c takker vores lærere, Iben og Mette, for at tage med på en mindeværdig studietur, som uden tvivl styrkede vores klasse både fagligt og socialt.

På vegne af 3.c Maja og August

Årsskrift 2020 | 35

3E I PARIS Søndag morgen d. 15. september 2019 mødte vi alle ind på Fredericia Banegård. Klokken var 09:30, og selvom der var en smule træthed at spore i klassen, blev denne overskygget af forventningens glæde over den længe ventede rejse. Med udsigt til en lang dag med tog- og flyrejse, var der medbragt rigeligt med spil, snacks og godt humør.

Destinationen var Paris, og vi havde længe set frem til ugens spændende program, der bød på alt fra koncerter og museer til guidede byvandringer og billedsafari. Med meget at glæde sig til satte vi os til rette; først i DSB’s kantede, blå togsæder og siden i blødere, højtsvævende flysæder.

Allerede på turens første dag var der klassisk koncert på programmet. Efter en dag på opdagelse i Montmartres gader og besøg ved Sacre Ceur, fandt vi hen ad aftenen vej til det smukke, gotiske kapel, La Sainte Chapelle, hvor hele klassen nød et af Vivaldis uforgængelige mesterværker: De fire årstider. Værket blev ledt an af en soloviolinist, der med stor virtuositet og med et følge af akkompagnerende strygerensemble formåede at spille det vældig kirkerum op. Mod koncertens slutning blev der klappet, bukket og, som det er tradition, givet et ekstranummer, der slutteligt sendte os hjem med følelsen af opstemthed, skønhed og, for nogles vedkommende, stor træthed...

Næste dag i Paris stod i historiens og politikkens tegn. Det meste af dagen gik med foredrag om immigrationen og radikaliseringen i Paris efterfulgt af et langvarigt ophold på immigrantmuseet, der, særligt for klassens musikelever, blev en kende tungt. Heldigvis

36 | Årsskrift 2020

var der hen på aftenen lagt op til dans, fadøl og levende musik, da jazzsekstetten, Hippolyte Fevre Sextet forvandlede et ellers dunkelt baglokale af en café til en intim koncert- og dansesal med toner af klassisk jazz fra 1920’ernes New Orleans. Studieturens strenge alkoholpolitik blev netop den aften, til glæde for både elever og lærere, lempet en smule, og de parisiske øller og drinks bidrog til en munter aften. I sekstetten spillede en trommeslager, en klarinettist, en saxofonist, en banjospiller, en trombonist og en sousafonist (en særlig messingblæser, der let kunne forveksles med en tuba), og i centrum for orkesteret spillede og sang en karismatisk trompetist, der med sit spil og sin franske charme tildrog sig opmærksomhed særligt fra den kvindelige halvdel af aftenens publikum.

Efter at have oplevet og nydt to velkendte musikgenrer, klassisk og jazz, blev vi på instrumentmuseet, Cité de la musique den følgende dag overrasket af musik af helt anden karakter. Hvad, vi straks troede, var lyden af en behændig

xylofonist, viste sig i virkeligheden at være en dygtig balafonist. Det afrikanske slagtøjsinstrument, balafonen lignede da også til forveksling en marimba, men balafonens mere hule og tørre klang skyldtes blandt andet fastmonterede, hule græskar på undersiden af instrumentet. Den intime koncert og sfære omkring dette særegne instrument blev yderligt forstærket, da en fransk musikklasse dukkede op. Den franske lærer og balafonisten nåede hurtigt til enighed om, hvilken sang de kunne samspille, og uden videre omsvøb stemte den franske klasse i med et kor af velklingende harmonier.

Fælles for vores musikalske oplevelser var, at de alle bidrog til et billede af den parisiske musiks mangfoldighed. Efter vores studietur stod klart for os, at uanset hvor man befinder sig i Paris, hvad enten det er i kirkerne, museerne, caféerne eller gaderne, ledsages man af musik fra byens mange subkulturer, religioner og etniciteter.

Johannes og Therese, 3.e

3J I NEW YORK

Fra 15. til 20. september 2019 rejste vi, 3.j, til den fedeste by, man kan tænke sig, nemlig New York. Dette var en studietur fuld af fede oplevelser, massevis af spændende kulturelle indtryk og ikke mindst et kæmpe boost af klassens sammenhold. På turen oplevede vi bl.a. aftenture på Times Square, en færgetur på Hudson River med udsigt til selveste Frihedsgudinden, som vi også senere fik lov til at opleve på tæt hold. Derudover besøgte vi museet på Ellis Island, hvor vi blev klogere på byens millioner af europæiske immigranter, der drog til New York for at prøve lykken og udleve the American dream.

Vores hostel, West Side YMCA, lå mindre end 100 meter væk fra

Central Park, som vi både udnyttede til morgenløbeture, ultimate-turneringer og et afsluttende O-løb. En af dagene blev brugt på en knap 30 km lang gåtur til Brooklyn, hvor vi var så heldige at spille ultimate på Pier 5 med en uforglemmelig aften-udsigt til New Yorks smukke skyline.

En af de andre dage fik vi muligheden for at hjælpe den del af samfundet, der har det sværest, nemlig de hjemløse, da vi arbejdede som frivillige i et af byens mange Soup Kitchens.

for de dræbte amerikanere. Vi besøgte derefter 9/11-museet, hvor vi bl.a. kunne høre gamle optagelser og gemte telefonsamtaler fra de mange pårørende, og vi så private videoer, fra da tårnene styrtede sammen.

På trods af de trængte værelser, varme ture i metroens undergrund og ømme ben efter lange gåture, var dette bestemt en tur, vi aldrig glemmer.

På vegne af 3.J Margot C.F. Hasager og Sandra H. Christensen

En af de dage der berørte klassen mest, var vores tur til 9/11 memorial, hvor vi oplevede de smukke vandfald, der blev bygget til ære

Årsskrift 2020 | 37

3K I DUBLIN Krise, kaos og kartofler “Er Irland virkelig kun en flok sure rødhårede englændere, som har bosat sig på et regnvådt ø-paradis, eller er der mere bag stereotyperne?”. Sådan indledes Mikkel Handbergs web-doc, som eleverne i 3.k udarbejdede i forbindelse med deres studietur til Dublin 16.20.september 2019.

For at få styr på hvilke af Dublins mange seværdigheder, man skulle se, havde Katarina Christensen og Sarah Thomassen udviklet et flowchart, som kunne guide den interesserede læser i at få et maksimalt udbytte af Dublin.

Mens vi opholdt os i Dublin, var de finkulturelle dele af turen primært rettet mod Irlands historie, kultur og litteratur. Her var et vigtigt omdrejningspunkt påskeoprøret i 1916. IRA-sympatisøren Lorcan

38 | Årsskrift 2020

Collins havde her klassen med på en engageret byvandring, som blandt mange ting viste os skudhullerne i The General Post Office, den engelske administrations hovedsæde på Dublin Castle og ikke mindst Kilmainham Goal, hvor en række af de irske oprørere blev henrettet, efter opstanden slog fejl.

Fra besøget i Kilmainham Goal som blev åbnet som museum i 1971.(Serhat 3k) I den kulturelle afdeling var to af højdepunkterne besøget på National Gallery, hvor eleverne så, hvordan den irske kunst blev moderne, og Literary Dublin Tour, hvor vi fik fortalt historien om hvordan forfatteren Oscar Wilde blev idømt to års strafarbejde for at være homoseksuel.

Foruden det faglige program var der også plads til mere sociale aktiviteter. Som ireren Noel sagde i et interview med Maiken Andersen, så er irerne “Happy, drunk…. and happy” og i al almindelighed glade for en sjov og frisk bemærkning (“the craic”). Sjov og barkultur var der tid til om aftenen med hyggelige ture gennem gaderne i det berygtede Temple Bar District, hvor vi både havde tid til at se teaterstykket Lad på The New Theatre, se Champions League på en lokal bar og danse folkedans i en gælisk sportsklub.

Tak til 3.k for en god og hyggelig studietur!

Anne Sofie Haun Eriksen & Rasmus Thestrup Østergaard

Ã…rsskrift 2020 | 39

3L PÅ MALTA I september 2019 var vi på studietur til Malta. Vi er en klasse sammensat af tre studieretninger, hvor vi er delte mellem enten at have fransk, tysk eller spansk på A-niveau. Men vi har alle engelsk A tilfælles. Derfor gik turen til Malta, hvor engelsk er det officielle sprog foruden maltesisk. Engelsk blev netop et omdrejningspunkt for faglige aktiviteter. Første dag startede i byen Sliema, hvor vi boede.

Vi interviewede de lokale om maltesernes nationale og kulturelle selvopfattelse.

Hjemmefra havde vi i grupper læst op på hovedstaden Vallettas attraktioner, så vi i stedet for at have en tur-guide, kunne vise hinanden rundt i byen. Også dette

40 | Årsskrift 2020

foregik på engelsk, og det samme gjorde det digt, vi hver især skulle skrive undervejs.

Midt på ugen var vi alle afsted på en engelsk-guided bustur til den historiske og smukke fæstningsby Mdina, hvor vi bl.a. besøgte et forhenværende torturkammer.

Det var dog ikke alt på dagsordenen, der havde faglig relevans. Der var flere højdepunkter, hvor vi bare fik lov til at være sammen og nyde oplevelsen. Det gjaldt fx en bådtur, vi tog langs og ind blandt klipperne ud for kysten af Malta og en tur på vingården Marsovin, hvor vi prøvede maltesiske vine. Desuden var der flere aktive indslag på vores tur, hvor vi fik pulsen op. Onsdag kørte

vi på mountainbike gennem Maltas klippelandskab og endte turen på en af Maltas flotteste strande, hvor vi endelig kunne køle ned.

En anden dag var vi også ude og snorkle og hoppe ud fra klipper.

Selvom vi var ude og se meget og prøve mange fede ting af, så vil vi heller ikke glemme alle de små ting, der skete hele tiden gennem ugen. Noget af det hyggeligste var faktisk bare at slappe af ved poolen og spise på restaurant sammen med nogle af sine allerbedste venner.

Anna og Luna, 3l

UDVEKSLING MED

TYSKLAND Ã…rsskrift 2020 | 41

Det interregionale projektsamarbejde med Theodor-Storm-Schule Husum

„Deutsch-dänische Jugend gestaltet Zukunft“ blev startet for tre år siden som et grænseoverskridende interregionalt samarbejde, hvor tyske og danske gymnasier og enkelte folkeskoler deltog med elevgrupper, som mødtes hos hinanden omkring udvalgte projekter.

Hensigten igennem hele forløbet har været, at eleverne i fællesskab skulle udvikle innovative projekter, som skulle styrke sammenholdet på tværs af grænsen.

skab til hinanden og hinandens skoler.

Projektet blev gennemført med forskellige overordnede emner igennem de sidste tre skoleår, og sluttede i år med emnet Verdensmål. Arrangørerne, UCSYD og Universität zu Lübeck, havde valgt de følgende fire mål: ”Kvalitetsuddannelse”, ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”, ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” og ”Klimaindsats”.

Det var et meget hyggeligt og givende besøg i Husum sidst i november måned. Der blev arbejdet godt i grupperne, og de ideer, eleverne udviklede i fællesskab, var gode og spændende. De lærte endda at bruge ”iModeller”, et ret avanceret, professionelt cost-benefit mind-map-program. Men her i foråret blev opfølgningen desværre aflyst på grund af de kendte Corona-omstændigheder – nu ser det desværre ud til, at hele projektet afsluttes uden den planlagte officielle konference.

I år deltog 2.d med faget tysk. Vi begyndte samarbejdet med klassen fra Theodor-Storm-Schule ved at sende gruppernes video-præsentationer til hinanden. Det var en god måde at starte kommunikationen på, og eleverne fik kend-

42 | Årsskrift 2020

Grupperne forberedte de udtrukne verdensmål hjemmefra. Ingen nem sag, når det skulle foregå på tysk, men vi blev enige med vores partnerskole om, at det fysiske samarbejde i Husum skulle foregå på tysk og engelsk, og at projektpræsentationerne til sidst skulle afholdes på henholdsvis dansk og tysk på de respektive skoler.

Vores kontakt til Theodor-StormSchule har igennem alle tre år haft en vigtig social dimension. Ved

hvert besøg hos hinanden har der været fælles aktiviteter, fælles spisning, sport og byrundvisninger.

Det var hyggeligt både for eleverne og for de deltagende lærere. Vi har lovet hinanden at beholde og udbygge kontakten og samarbejdet mellem vores skoler i fremtiden. Forhåbentligt allerede i efteråret 2020.

Esben Pedersen Bjærge og Maria Petersen

Udveksling med Herford

Fredericia Gymnasium har en lang tradition for udveksling med to tyske gymnasier i byen Herford.

Traditionen tro rejste to lærere og 24 elever således med toget til Herford tirsdag d. 3. december og vendte snuden hjem igen tirsdag d. 10. december. I skoleåret 19/20 har vi to ”unge” kolleger også officielt fået æren af at overtage udvekslingen fra Maria Petersen – tak for den grundige og hyggelige oplæring. På tysk side har der også været udskiftning, og lærerbesætningen består nu af Johanna Reschop fra Ravensberger Gymnasium og Martin Steffen fra Friedrichs Gymnasium.

Formålet med udvekslingen har alle årene været netop det: udveksling. Eleverne bor privat, går i skole med deres partner, er sammen i familierne og lærer om det at være ung i et andet land. Derudover er der selvfølgelig sproget, som i Herford fortrinsvis holdes på tysk, men ved genbesøget i Fredericia gerne må være engelsk. På den måde får både de danske og de tyske elever øvet deres fremmedsprog.

Eleverne havde en virkelig god oplevelse i både Herford og Fredericia. På trods af nervøsitet i toget lige før vi nåede Herford, samt udfordringen ved pludselig at skulle klare sig selv i en fremmed familie, så har de alle haft det sjovt, oplevet og lært en masse. Glæden var således også stor, da de danske og de tyske elever genså hinanden på banegården i Fredericia tirsdag d.

25. februar.

Vi håber på, at nogle af jer måske har fået venner for livet i det tyske eller i hvert fald som minimum en oplevelse for livet.

Vi siger hermed tak for en dejlig udveksling og glæder os allerede til en ny i 2020/21.

Mairi Vent og Tenna List

Årsskrift 2020 | 43

Udveksling med Luther-Melanchton Gymnasium i Wittenberg Hvert andet år udveksler Fredericia Gymnasium med Luther-Melanchton Gymnasium i Wittenberg, Sachsen Anhalt. For femte gang nød skolen godt af, at tysklærer Nikolaj Schütze for snart ti år siden fik etableret kontakt med gymnasiet i Wittenberg, beliggende ved Elben sydvest for Berlin. Forbindelsen er siden blevet udbygget og styrket.

I år har temaet for udvekslingen centreret sig omkring jubilæumsåret for genforeningen af Sønderjylland, og 2k fik som opvarmning til besøg fra Grænseforeningens elevambassadører, der har erfaringer med at være to-sprogede i grænselandet.

2k var selvfølgelig nervøse for udvekslingen, som kom tættere og tættere på efter årsskiftet. Laura Staal formulerer det meget dækkende med pointen: ”Det var nervepirrende, men samtidig helt vildt spændende at blive en del af en anden familie i et par dage”.

Gabriel Bjarnason rammer også samme nerve ved udvekslingen, når han udtaler: ”Da jeg stod i en ukendt tysk by, var jeg selvfølgelig lidt usikker i starten, men alle derhenne var så venlige og hurtige til at få mig til at føle mig tilpas og velkommen”.

Det er lige netop det, udvekslingen handler om: at komme ud af sin bekvemmelighedszone og træde ind i en ny familie med tysk baggrund. Her kom sprogkundskaberne op i højeste gear, når der skulle veksles mellem tysk, engelsk og tegnsprog. Mathilde Møller rammer sprogarbejdet spot on, når hun siger: ”Det var både sjovt og lærerigt at tale tysk sammen med min værtsfamilie. Det

44 | Årsskrift 2020

er sjældent, at man får mulighed for at lære så mange tyske ord på så kort tid, og succesoplevelsen er i sig selv så overskyggende, at det sommetider var lidt udfordrende at tale tysk hele tiden”.

Heldigvis havde klassens samfundsfagslærer, Anne Larsen, som også var med i Wittenberg forberedt eleverne med et forløb om ungdomskulturer i Tyskland og Danmark. Og tysklærer, Tenna Fogt Nørup List havde tilsvarende målrettet arbejdet med det tyske sprog hjemme i Fredericia, så der var både et sprogligt og kulturelt grundlag at udveksle på.

Ud over de sproglige udfordringer giver udvekslingen også personlige positive erfaringer, og Jonas Bendixen erfarer det således: ”Det var både sjovt, spændende og anderledes at komme ind i en tysk familie og skulle bo der. Her opfattede man forskelligheder og ligheder fra den måde, man selv lever på”.

Udvekslingen var også bygget op omkring temaet: ”Murens fald 1989” med baggrunden for murens etablering 1961, og hvordan murens fald stadig påvirker Tyskland og Europa.

Det var spændende at høre tyske lærerkolleger fortælle om deres personlige oplevelser med DDR-samfundets STASI-overvågning, se resterne af muren og besøge STASI-hovedkvarteret i Lichtenberg i Berlin. Vi besøgte også nabobyen Leipzig, hvor mandags-demonstrationerne, ved Sankt Nikolaj Kirke, udgjorde grundlaget for det folkelige oprør mod DDR-systemet. Leipzig er en by i rivende udvikling, og mange

ser den som hippe alternativ til det store Berlin.

Selvfølgelig skulle de tyske elever genbesøge os i Fredericia og her blev værtsrollerne byttet om.

Jonas Bendixen fanger opgaven med værtsskabet med pointen: ”Da det var vores tur til at tage imod tyskerne, var det sjovt at være vært og prøve at have et ansvar for et andet menneske, da man var nødt til at hjælpe og tage ansvar for tyskerne heroppe”.

I Fredericia blev der arbejdet i grupper med både tyskere og danskere ud fra selvvalgte temaer i forbindelse med ”Muren”. Et tema var overvågning i DDR og digital overvågning i dag.

Der blev lavet kreative posters og holdt oplæg på engelsk som afslutning. I løbet af besøgsugen besøgte vi Århus med aktiviteter i Den Gamle By. Plakatmuseet markerede 100-året for Genforeningen 1920 ved at udstille afstemningsplakter fra tysk og dansk side. Det inspirerede udvekslingen og viste, at grænser, identitet og historie altid præger naboskabet til Tyskland.

Mathilde Møller fra 2.k kan fint afslutte med pointen: ”Hvis det stod til mig, burde alle få tilbuddet om at komme på udveksling til udlandet. Turen til Wittenberg var både sjov og lærerig. Ja, og så lærer man endda nogle nye mennesker at kende”.

Tommy Skov

Ã…rsskrift 2020 | 45

Tillykke med en flot 2. plads til Niklas, Frederik, Thor, Sandra, Mikkeline, Katarina og Gustav

FRIVILLIG IDRÆT 46 | Årsskrift 2020

På FG har det sociale liv blandt eleverne en fremtrædende plads, dels gennem diverse elevorganisationer og dels via skoletiltag omkring klasserumskultur. Idrætsfaget spiller også en aktiv rolle i at skabe fællesskaber i klasserne og på tværs af klasserne via bevægelse og konkurrencer.

FG har gennem de seneste år prioriteret interne turneringer, hvor flere af vores egne elever kan mødes på tværs, frem for at deltage i konkurrencer mod andre gymnasier med ét udtaget hold.

Vi har konkurrencer, hvor man spiller klasse mod klasse i fx volleyball, håndbold og basketball. I gymshow tilmeldes eleverne på tværs af klasser og laver et fælles show. Det individuelle aspekt tilgodeses i styrketrænings- og rokonkurrencerne. En gang om året er der lokalopgør i fodbold, hvor gymnasiet kæmper mod HTX. Af og til har eleverne, med støtte fra idrætslærerne, selv arrangeret interne turneringer i fodbold, ultimate samt eftermiddage med fx badminton for piger.

I en anden boldgade er der mulighed for at låne bolde, så der kan spilles fodbold og basket i pauserne på vores lækre udendørsfaciliteter, ligesom egentræning i fitnesslokalet og på forhindringsbanen benyttes af mange elever.

Alt i alt er der mange muligheder for at komme hinanden ved gennem frivillig bevægelse og idræt på gymnasiet. Nedenfor følger beskrivelse af tre aktiviteter af frivillig idræt i året, der er gået.

GYMSHOW 2020 af Christina Spanggaard Bordene i kantinen er skubbet til side, afgangseleverne er kommet op fra kælderen, og der er fyldt godt op i videnscenteret. Kantineområdet er omdannet til opvisningsgulv for GYMSHOW 2020.

Siden jul har elever med lyst til gymnastik, spring og dans arbejdet sammen om at skabe et show.

De har trænet tirsdage og en enkelt søndag. Eleverne står selv for at lave koreografierne og underviser hinanden. På springsiden er eleverne med til at udvikle et springkoncept, og ellers er Niels Martin med som modtager, så der er mulighed for at få pudset nogle spring af.

Det er med stor spænding, at eleverne løber i e-fløjen og varmer op!

Det er et helt særligt opvisningsgulv - og et ret stort publikum med 1000 gymnasieelever og ansatte. Det går over alt forventning, og der er masser af klapsalver og pift fra tilskuerne.

Basketballturnering af Christian Mortensen På FG afholder vi årligt en 3-mod-3 basketballturnering. I turneringen spiller klasserne mod hinanden, og der deltager typisk 12-15 hold.

Lærerne stiller også med et hold, og der hersker ofte et udpræget ønske om at slå netop dette hold.

Det er en god eftermiddag i hallen med de indledende kampe, og en afsluttende finale i en middagspause.

Volleyballturnering af Margit Vestergaard Bolde suser gennem rummet i alle retninger. Stemmer blander sig med klask fra hænder, der slår til bolden, og lyden af skosåler, der hviner på halgulvet. Nogle lyder glade, andre ophidsede og frustrerede. Jeg opsnapper ord som; ’jeg har’, ’kom igen’, ’KOM NUUU’ og ’YES’. Der klappes opmuntrende.

Pointsedler vendes af ivrige hænder. Svedduften i luften er ikke til at tage fejl af; der er mange mennesker i hallen!

med lige så mange hold. Der er også to lærerhold med denne eftermiddag (idrætslærere, suppleret af Rasmus Wange). I alt dyster hele fjorten hold mod hinanden på de fire opstillede baner. Først i indledende kampe på tid. Her er der fyldt godt op på sidelinjerne med klassekammerater, der er kommet for at heppe. Der er hårde kampe, lige kampe, seje kampe – og bedst af alt MANGE kampe.

Efter hver kamp takker man sine modstandere. Da Corana-krisen lurer lige om hjørnet, giver vi ikke hi-5 som normalt. I stedet samles fødder under nettet eller albuer stødes sammen. To hold fra hver pulje går videre til vind-eller-forsvind kampene. Det tynder lidt ud i antal deltagere og tilskuere, mens kvartfinalerne afvikles. Det er lige før, man kan trække vejret normalt igen! Der er stadig høj intensitet på banerne. 2p og 3j har spillet forrygende og kvalificeret sig til semifinalen. Den anden semifinale står mellem de to lærerhold…

Tak til alle deltagende klasser, spillere og heppekor. Det blev til en masse gode kampe, sjove bolde, lange dueller, gode grin og selvfølgelig også en god portion drillerier undervejs, dog alt sammen sagt i en kærlig og humoristisk tone selv fra CM ;-) Og resultatet?? Det blev til en flot andenplads til 3j, som kæmpede rø.... ud af bukserne mod et ubesejret lærerhold, bestående af Ilsebeth, Pernille, Peter, Niels-Martin, Jacob og Emil.

Tak for kampen - I får chancen igen næste år!

Der er tirsdag den 10. marts, og der er fuld gang i FG´s volleyballturnering 2020. Tolv klasser er mødt op

Årsskrift 2020 | 47

48 | Ã…rsskrift 2020

AVE VOX P!

Vox P kalder de sig, skolens frivillige mediefolk, der udgøres af spirende journalister og redaktører, vordende fotografer, kreative layoutere og tegnere, hjemmesideredaktører og korrekturlæsere. Organisationen arbejder på at få deres første fysiske avis udgivet i en tid, hvor coronakrisen sørger for, at den slags initiativer nærmest er umulige at gennemføre. Men heldigvis er eleverne i Vox P kendt for deres entusiasme. Med masser af historier fra gruppens januar-tur til journalisthøjskolen og Jyllandsposten i rygsækken og en vilje til at gennemføre, sidder to af avisens layoutere lige nu og bakser med at få avisen sat op, så den er klar til udgivelse, inden sommerferien rammer os.

Som vi siger i Vox P ”Ave Vox P!” Signe fra 2m, der er fast skribent på Vox P, rapporterer fra Aarhusturen. Hendes historie begynder i en vrimmel af mennesker midt på Aarhus Hovedbanegård.

PÅ TUR MED VOX P I AARHUS Første møde med storbyen var Aarhus Hovedbanegård, et mylder af mennesker ramte os, og vi vidste med det samme, at det var et meget større sted end vores Fredericia. Videre fra banegården skulle vi hurtigt med bussen ud til Jyllandsposten, den store avis som mange med en karrieredrøm indenfor journalistik går og drømmer om at skrive for. Vi blev kun lukket ind fire ad gangen pga. sikkerhedskontrollen efter Muhammedkrisen, og vi skulle både vise pas og gennem en metaldetektor.

Mobilerne blev låst inde i kælderen, før vi gik på rundvisning. Det var en meget speciel men spændende oplevelse, der minder én om, hvilken stor indflydelse journalistik har på vores verden. Rundvisningen på JP gav os på Vox P et rigtig godt indblik i, hvordan dagligdagen og det daglige arbejde fungerer og hænger sammen, når man er journalist, og samtidig med det, fik vi også enormt man-

ge guldkorn og tips til at skrive en god artikel, som med fordel kan anvendes hjemme på gymnasiet.

Med guldkornene i lommen var det på tide at drage ind mod Aarhus C, hvor vi fik lov til at lege rigtige journalister. Vi blev sendt ud fra DOKK1 for at interviewe studerende i Aarhus, og selvom det var midt på dagen, var storbyen alligevel fuld af liv. Vi havde helt frie tøjler, og nogle af os tog letbanen rundt i Aarhus i jagten på den bedste historie. Vi ramte en studiebar, hvor det summede af liv, selvom klokken kun havde slået 14, og oven i en god historie fik vi også oplevelsen af, hvad der venter i studietiden efter FG. Da aftenen nærmede sig, tog hele Vox P holdet på Aarhus Streetfood, nu med endnu flere mennesker på gaderne end tidligere. Der blev spist alt fra afrikansk til amerikansk mad, krydret med masser af hygge om det kæmpe store bord. Første dag i Aarhus sluttede til sidst med, at vi alle sad på et hotelværelse og hyggede med spil og slik. Her kunne jeg virkelig mærke, hvor forskellige vi alle er i Vox P, men at vi alligevel alle sammen har noget tilfælles.

Sidste dag i Aarhus startede stille ud med trætte øjne og god morgenmad på hotellet. Nu var vi på vej ud i mylderet igen. På en fyldt letbane stod vi klemt på vej mod turens sidste stop; Journalisthøjskolen. En stor grå bygning mødte os, men hurtigt kom vi indenfor til et mylder af vilde pressebilleder på væggene med både nøgne da-

mer og sultende børn, som hang om alle hjørner. Det var egentlig vildt at stå der, for det er en skole, man har hørt så meget om, og som man jo selv går og håber på, kan blive en del af ens fremtid. Her fik vi fat i flere guldkorn, men denne gang ikke af arbejdende journalister, men unge studerende på vej til at blive det. De underviste os med stor interesse i at gøre os lige så vilde med faget som dem selv. Jeg havde stor respekt for dem, for man ved virkelig, de har styr på det, når de er blevet optaget på en skole, der kun optager ca. 20% af de årlige ansøgere.

Turen til Aarhus med Vox P var virkelig spændende. Selvom det var en rent faglig tur, var den fyldt med spændende emner, og så var det også bare virkelig hyggeligt at være sammen med hele Vox P holdet på en anden måde end bare til de ugentlige møder. Jeg kan ikke vente, til vi skal på tur næste år igen!

Af Signe Drechsler Matthiesen, 2m og Anne Majlund

Årsskrift 2020 | 49

RED VERDEN CAFÉ 50 | Årsskrift 2020

Den årlige “Red Verden Café” har til formål at samle ind til et skoleprojekt i Nepal. Dette gøres gennem en auktion, hvor elever og lærere kan byde på alt fra spansk-timer til verdenskort, som cafeen samler ind før auktionen. Desværre blev caféen i år aflyst på grund af den verdensomspændende corona-pandemi. Heldigvis lykkedes det dog alligevel at gennemføre arrangementet digitalt i stedet.

Her kunne alle seere byde på diverse ting.

skole-projekt. Tusind tak til alle, lokalt og nationalt, der bidrog.

Noah-Valdemar Faaborg Højsgaard, 2m og Mathias Engelbert Grevsen, 2b

Så fredag d. 15/5 blev “Red Verden Café” afholdt live over instagram, og det lykkedes cafeen at samle knap 10.000 kroner ind til Nepals

Suntala Ghar School Project Suntala Ghar School Project located in the Gorkha District of Nepal works with three public schools.

Our Danish volunteers assist the teachers in coming up with new methods and ideas for learning and teaching. We strive to ensure the students and teachers have the best possible learning environment. We have been providing healthy lunch to 60 students for the past two years. The students here belong to the poorest groups of society. Before we provided the lunch, a lot of kids went without

food for six hours of school. The lunch box has improved the health and activeness of the kids. It has also helped us achieve an average attendance rate of 90% and above - up from 65%.

We have also built a small playground, a computer lab and are in the process of building a greenhouse for the school. We want to establish a well-functioning kitchen garden on the school premises.

For the past six months we also started collecting plastic waste as

fees for the lunch we provide. We want to educate kids about the environmental hazards of plastic and help them “be the change” so that they may educate the community by example to follow. Fredericia Gymnasium, Ry Højskole and Testrup Højskole are our project contributors. This would not have been possible without the help and support of you all and we would like to thank you all very dearly.

Dipesh Khadgi, Nepal

Årsskrift 2020 | 51

TEMA

REFORM 2017 Med 2017-reformen blev der pustet nyt liv i dannelsesbegrebet, og nye kompetencer og dannelsesområder blev fremhævet som særligt vigtige for almendannelsen, nemlig den digitale og globale dannelse, innovation og karrierelæring.

Elevernes større, skriftlige opgaver, SRP (stx) og SSO (hf) - deres ‘svendeprøver’, om man vil - blev styrket med omfattende vejlednings- og procesforløb. På stx blev SRP’en i 3g endda udvidet til også at omfatte en mundtlig prøve. Den skal vi prøve kræfter med for første gang i år.

Vi arbejder naturligvis med det nye dannelsesbegreb i den daglige undervisning, men også i særlige studieprojekter (SP-forløb), studierejser, ture ud af huset og andre projekter på tværs af klasser. Reformen indeholdt en stor timepulje, som vi på skolerne kan bruge til at arrangere særlige aktiviteter, der kan støtte elevernes læring og kompetencetilegnelse. På FG bruger vi nogle af timerne til det, vi kalder “SOL” (Selvvalgt Obligatorisk Læring). I dette temaopslag kan du læse lidt om både SP-forløb, det nye SRP, karrierelæring, Innovationsprojekter, global dannelse, digital dannelse og SOL.

Årsskrift 2020 | 53

”LILLA LINJE” – elevernes vej til studieretningsprojektet (SRP) FGs studiemetro med SRP som ”endestation” På FG har vi i mange år haft en samlet plan for, hvordan eleverne i løbet af deres studietid opnår de kompetencer, de skal bruge til at skrive deres SRP. Planen er en integreret del af FG studiemetro, der både på stx og hf omfatter de centrale dannelsesmål og studiekompetencer, eleverne skal tilegne sig i gymnasiet – skriftlige, mundtlige, innovative og globale kompetencer, digital dannelse m.m. Kompetencerne er omsat til forskellige links – stop – på forskellige linjer i studiemetroen. Disse stop indeholder definitioner på og redskaber til at arbejde med studiekompetencerne, som eleverne skal kunne anvende både i de enkelte fag og i SRP i 3g. Metroen kører således eleven trygt mod både studiekompetencer og almendannelse.

Til venstre i metroen findes ”Lilla linje” med opgaver og studieprojekter (SP-forløb) med SRP som endestation. De grå zoner markerer (fra neden), hvilke kompeten-

54 | Årsskrift 2020

cer der skal introduceres i grundforløbet, i resten af 1g samt i 2g og 3g.

Lilla linje Eleverne skal inden SRP i 3g skrive to større, obligatoriske opgaver som fortræning til opgaven: en dansk-historie-opgave (DHO) i 1g og en studieretningsopgave (SRO) i 2g. Forud for og mellem de obligatoriske opgaver er placeret forskellige SP-forløb (SP 1, SP 2 etc.).

Her introduceres og arbejdes med de centrale kompetencer, som eleverne skal bruge i de obligatoriske opgaver. Samtidig arbejdes med faglige emner af almendannende karakter, der fx kan relatere sig til FNs verdensmål, fake news eller etiske problemstillinger.

SP 4 – et innovativt projekt I Reform 2017 er innovation blevet et centralt dannelsesmål, hvilket fx også afspejler sig i SRP, hvor eleverne kan vælge at lave et innovativt projekt. Derfor indgår innovation på forskellige måder i

flere SP-forløb. SP 4 er et egentligt innovativt forløb, hvor eleverne i et fagligt samarbejde med en partner uden for skolen arbejder med at løse en problemstilling – et reelt problem – innovativt. Problemet er formuleret af den eksterne partner i samarbejde med to faglærere, der sikrer, at fagenes metoder og teorier kan komme i spil i arbejdet med den innovative løsning.

Derudover trænes eleverne i at navigere i den innovative proces og med de rette faglige værktøjer at løse et problem innovativt. Ved projektets afslutning præsenteres løsningen for samarbejdspartneren og lærerne, der vurderer projektet i sin helhed. Eleverne tilegner sig således i SP 4 en række innovative kompetencer, der både kan bruges i et eventuelt innovativt projekt på skolen eller en kommende arbejdsplads.

Metroerne er åbne for alle nysgerrige!

Rita Juncher Christensen Uddannelsesleder

Ã…rsskrift 2020 | 55

QUEER THEORY OG QUEEN

GAUDÍS ARKITEKTUR

EXOPLANETER

DET BREXIT NYE SRP MISBRUG

ATOMKRAFT

LUDOMANI I DANMARK

SKIZOFRENI

KLOTOIDER

MATERIALISME OG DEN AMERIKANSKE DRØM

SOCIAL ULIGHED I FRANKRIG

BILENS HISTORIE

FRAKTALER

DIABETES MELITUS 2 OG MOTION

GUITARLYD MANHATTANPROJEKTET

HORRORLITTERATUR

GHETTOER

DRAMAET SOCIALE LA VIDA MEDIER OG ES SUEÑO MENTAL ‘DIRTY BOMBS’ AF PEDRO SUNDHED I USA HARMONISKE SVINGNINGER

PSYKOPATI OG ONDSKAB

POP ART

BANDER I CALIFORNIEN

ENIGMA

ER ABSURDTEATER STADIG RELEVANT I DAG?

MANHATTANPROJEKTET

Årets studenter afslutter gymnasiet med en mundtlig eksamen. Det er deres ‘hue-fag’. Efter denne eksamen skal de nemlig ud og modtages af deres familier, hvor der typisk er et særligt familiemedlem, der har fået den store ære at give den nybagte student huen på.

Ifølge traditionen skrives karakteren fra den sidste eksamen også i huen - så der er meget på spil den dag, hvor flag, champagne og konfettikanoner hurtigt sætter stemningen.

I år er stx’ernes ‘hue-fag’ deres studieretningsprojekt (SRP), og årgangen er som de allerførste, der bliver studenter fra Reform 2017, også de første, der skal til mundtlig eksamen i SRP. SRP er med Reform 2017 på mange væsentlige områder uændret fra den tidligere reform. Eleverne skal fortsat vælge to fag, de vil bruge til at udarbejde et selvvalgt projekt. De tilknyttes to fagvejledere, som støtter eleverne i hele processen fra informationssøgning og problemformulering til opgaveskrivning og aflevering. Eleverne får stadig to skriveuger (i alt 10 skemafri hverdage), før de skal aflevere 15-20 siders besvarelse af den opgaveformulering, de er blevet stillet.

På mange andre og helt afgørende måder er det nye SRP alligevel noget andet og mere, end det var før. For det første er der indført den mundtlige prøve, så SRP ikke længere kun er en skriftlig prøve. Dertil er der indført et krav om hele

20 timers vejledning til hver elev under opgaveskrivningen. Skolerne har fået relativt frie hænder til at give de 20 timer form og indhold. På FG har vi valgt at samle et korps af procesvejledere, der i syv SRP-workshops guider og støtter alle elever igennem processen. I skrivende stund gør vi klar til at afholde Workshop 7, som skal klæde eleverne på til den mundtlige prøve og de nye krav om anvendelse af basal videnskabsteori.

I det nye SRP er der nemlig tilføjet en lang række faglige mål, som tidligere lå i faget “AT” (Almen sTudieforberedelse). I “AT” blev eleverne introduceret til basal videnskabsteori, og med afskaffelsen af faget er kravet om anvendelse af basale videnskabsteoretiske overvejelser lagt ind i SRP-bekendtgørelsen. Eleverne skal derfor også til den mundtlige prøve præsentere deres videnskabelige proces, metodiske tilgange og valg/fravalg med udgangspunkt i deres opgaves empiri og konklusioner.

Det lyder svært - og det er det også. Men vi har forberedt os længe. I vores “Studiemetro” har eleverne siden 1.g fulgt ‘lilla linje’, som i en nøje tilrettelagt progression fører eleverne fra metrostop til metrostop - hver gang med nye opgaver, færdigheder og faglige mål, der gør dem klar til SRP. Over tid dygtiggøres eleverne i at opstille gode problemformuleringer, at beherske den akademiske genre med brug af citater, noteapparat mv. Eleverne stifter også bekendtskab med den innovative arbejdsproces, da der i det nye SRP

lægges op til muligheden for at udarbejde et innovativt studieretningsprojekt med løsningsforslag til aktuelle problemstillinger.

Hvad, elevernes projekter handler om, ændrer sig i nogen grad fra år til år. Nogle emner er klassikere, men hvert år ser vi også nye tendenser. Det er ofte inspireret af aktuelle hændelser, undervisningsforløb eller personlige erfaringer - men også tv-serier og bøger kan selvfølgelig påvirke elevernes emnevalg. Fx så vi en del opgaver om Tjernobyl og atomkraft i år. Det er nok ikke helt uden inspiration fra HBOs fremragende, nye miniserie af samme navn. To elever forudså måske allerede tilbage ved fag- og emnevalget i januar, at Coronavirussen ikke blot var en døgnflue, for COVID19 er også blandt de valgte emner.

Netop i år var vi ekstra spændte på at se elevernes valg af fag og emne, for med ændringerne i det nye SRP fulgte også en bredere vifte af mulige fagvalg. I tekstboksen ses emnevalg fra årgang 2020.

Nogle af emnerne er udforsket af flere elever, men bemærk den store diversitet og dybde i elevernes faglige interesser. Efter tre gymnasieår hviler eleverne mere og mere i deres faglighed, og de er blevet eksperter i deres projekter.

Vi glæder os derfor til at høre dem præsentere og uddybe deres resultater ved den mundtlige prøve i det nye SRP. Iben Rausgaard Uddannelsesleder

Årsskrift 2020 | 57

KARRIERELÆRING

,

58 | Årsskrift 2020

Et væsentlig aspekt i den nye gymnasiereform er den såkaldte karrierelæring, som har til formål at “give eleverne viden, erfaringer og kompetencer til personligt at kunne navigere i uddannelses- og arbejdsmarkedsvalg i et livslangt læringsperspektiv.” (FG’s definition af begrebet karrierelæring).

Bag disse ord gemmer der sig en klar hensigt: når man er elev på Fredericia Gymnasium, hvad enten det er i hf eller i stx, vil man gennem sin uddannelse blive vejledt, støttet og udfordret i forhold til at blive i stand til at træffe uddannelses- og erhvervsvalg.

Det er centralt for karrierelæring, at det skal opfattes som en livslang proces, og dermed handler karrierelæring om langt mere end et karrierevalg og samtaler om videregående uddannelser og erhvervskarriere. Karrierelæring skal give eleverne redskaber til at påvirke det liv, de ønsker. Dette sker gennem refleksioner om valg, overgange og værdier. Dermed bliver karrierelæring også en del af almendannelsen af vores elever.

Center for Ungdomsforskning (CeFU) har med Noemi Katznelson i spidsen været centrale i definitionen af karrierelæringsbegrebet, og vi har i høj grad lænet os op ad CeFu’s arbejde og forskning i vores tolkning og implementering af karrierelæring i gymnasiet og på hf.

Når unge i dag tænker uddannelse og professionsvalg, foregår det under andre betingelser, end da deres forældre for 30 år siden stod i samme situation. Unge har i dag en lang række af valg og muligheder, hvilket i sig selv kan være overvældende og skabe usikkerhed. Et stort flertal af de unge er vokset op i en såkaldt præstationskultur, og mange unge er gennem deres skolegang vænnet til, at viden er situationsbestemt, og at motivationen for at tilegne sig ny viden og nye færdigheder dermed også bliver kontekstuel. Det betyder, at

mange unge i dag ikke har den samme sikkerhed og målrettethed i forhold til at skulle vælge uddannelse og profession, som deres forældre måske har haft. Ved at indarbejde projekter, forløb og samtaler med eleverne igennem deres uddannelse forsøger vi således at skabe rum til refleksion over egne handle- og valgmuligheder hos eleverne og dermed styrke dem i deres valg af uddannelse og profession.

Karrierelæring på HF Med 2017-reformen blev der i hf indført særskilte projekt- og praktikforløb, som bl.a. har til formål at hjælpe hf-eleverne til en større afklaring af uddannelses og professionsvalg. I 1.hf afvikles to projektforløb. Det første forløb afvikles i 1. semester og tager udgangspunkt i elevernes ”viden om og erfaring med mig” (jf. øverste højre side af modellen nedenfor) og viden om og erfaring med mine handlinger og beslutninger (jf. nederste del modellen), idet eleverne i et fagligt samarbejde mellem dansk og historie arbejder med emnet valgsituation og eksistentialisme.

Formålet med projektet er at gøre eleverne afklarede i forhold til deres valg af fagpakke i 2.hf, og projektet indeholder derfor også refleksionsøvelser om egne styrker, svagheder og forudsætninger for at træffe givne valg.

I 2. semester afvikles det andet projektforløb i fagene samfundsfag og engelsk med emnet fremtidens arbejdsmarked. Projektet har til formål at understøtte elevernes valg af fagpakke og tager udgangspunkt i elevernes viden om og erfaring med uddannelse, job og erhverv (jf. øverste venstre side af modellen). I fagene arbejdes der med en forståelse af, hvordan arbejdsmarkedet har ændret sig fra det moderne til det senmoderne samfund, og hvilke udfordringer det danske arbejdsmarked står overfor nu og i fremtiden, samt hvordan det kan påvirke de unges valg af uddannelse og profession.

I 2.hf tilrettelægges projektperioder som hhv. studie- og erhvervspraktik og udgør således et sammenhængende forløb, selv om de afvikles på hvert sit semester.

Formålet med studiepraktikken (3. semester) at give eleverne et realistisk indblik i det professionsrettede aspekt ved uddannelserne.

Elevernes studiepraktik knytter sig til deres fagpakke, og der arbejdes derfor med en konkret case i fagpakkefagene, inden eleverne skal i studiepraktik. Den enkelte faglærer sikrer, at der sker en kobling mellem casen og det faglige indhold i fagpakkefaget. Eleven skal gøre sig konkrete overvejelser over, hvordan faget kan bruges indenfor det pågældende studie og erhverv og dermed reflektere over sine egne valg og handlemuligheder i forhold til uddannelsesvalg.

Formålet med erhvervspraktikken (4. semester) er at give eleverne et indblik i en given profession og mulighed for at afprøve samt drøfte teori fra deres studieprak-

tik med deres kontaktpersoner på praktikstederne.

Efter hvert projekt-/praktikforløb afholder eleverne samtaler med deres tutor (en faglærer) med henblik på at reflektere over udbyttet af projektet/praktikken i relation til elevens videre uddannelsesforløb.

Ved at have fokus på alle tre elementer i karrierelæringsmodellen (i varierende grad afhængigt af, hvor eleven er) har vi et redskab til at håndtere det vilkår, at unge i dag ikke automatisk finder mening i de processer, de befinder sig i. Det er derfor vigtigt, at vi som lærere og tutorer er bevidste herom og giver plads til refleksion hos eleverne, når vi arbejder med elevernes karrierelæring. Karrierelæring skal dermed heller ikke betragtes isoleret set i forhold til praktik-/projektforløbene, men indgår løbende i samtaler med eleverne og arbejdet med de enkelte fag i forhold til de tre dimensioner i karrierelæringsmodellen. F.eks. har eleverne i vores force-klasser arbejdet med

emnet krig, etik, retfærdighed og straf, som alle har bidraget til at belyse fagenes professionsrettede perspektiver. Eleverne i vores life-klasse har f.eks. arbejdet med “syg litteratur” i dansk og engelsk med tekster om relationer mellem den fagprofessionelle og patienten i bred forstand.

Karrierelæring på STX “Refleksion før, under og efter konkrete karrierelæringsaktiviteter er essentielt”, siger leder for Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson. Det er altså ikke karrierelæring at sende elever i uddannelsespraktik, hvis ikke det er indkapslet i refleksion. I vores karrierelæringsmodel har vi påført nogle af de karrierelæringsaktiviteter, vi har på STX. Her skal blot nævnes nogle eksempler. (Se den samlede plan i FGs karrierelæringsmodel.)

Når 2g’erne laver Studieprojekt (SP4) med eksterne partnere, reflekteres der over, hvordan fage-

Årsskrift 2020 | 59

FGs Karrierelæringsmodel Arbejdsmarkedet:

Ift. interesser og styrker:

Hvilke jobfunktioner og arbejdspladser tiltaler mig?

VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB

Hvad interesserer mig, og hvad er jeg god til?

JOBMESSE OG VIRKSOMHEDS-

SRP/SSO

VIDEN OM OG ERFARING AF MIG

BESØG SOL

SP4 OG ANDRE SAMARBEJDER STUDIEPRAKTIK OG MESSER

Uddannelsessystemet:

MED EKSTERNE AKTØRER

I samarbejde med andre:

SP4

Samarbejdskompetence i projekter både

TEAMBUILDING- OG

Hvilke uddannelser og studiesteder tiltaler mig?

DET RULLENDE UNIVERSITET

INTROAKTIVITETER

ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING

Fagene i gymnasiet:

internt på skolen og med eksterne parter

EKSKURSIONER VIRKSOMHEDSBESØG

STUDIERETNINGSTONENDE AKTIVITETER

STUDIEREJSER

Hvilke fag interessere mig mest?

I verden: Hvordan fungerer jeg på udebane, og hvilken rolle vil jeg gerne kunne spille?

KOMPETENCEAFKLARENDE AKTIVITER GITTE

ELE- OG TUTORSAMTALER

STUDIEVALG

Valgstrategier ift. uddannelse: Tilbud om diverse afklarende workshops

FOREDRAGSHOLDERE OG ALUMNEPROTRÆTTER

FRIVILLIGHEDSBEVIS ELEVORGANISATIONER

Omskiftelighed som vilkår ift. valg: Hvordan handler og reagerer jeg, når alt ikke går som planlagt?

ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER

Handlekraft ift. muligheder: Hvordan kan jeg selv påvirke mine muligheder?

ne kan anvendes i “det virkelige liv”, samtidig med at mødet med forskellige professioner åbner elevernes øjne for fremtidige valg og fravalg.

I 3g’ernes elevsamtaler, hvor eleven sidder over for teamlæreren, er temaet karrierelæring, og samtalen har fokus på, hvilke fag, metoder og studiekompetencer eleven tager med fra FG og ønsker at gøre brug af i fremtiden.

Helt klassisk vejledning i videregående uddannelser er selvfølgelig også en del af karrierelæring og afholdes af “Studievalg”, som forestås af Gitte fra Studievalg Syd, der ofte er at finde på skolen.

Udfordringer Karrierelæring er umiddelbart en ny opgave for mange gymnasielærere. Ikke desto mindre har mange lærere gennem årene ofte indarbejdet principperne i og tankerne bag karrierelæring i deres undervisning uden at det nødven-

60 | Årsskrift 2020

digvis har været systematiseret som beskrevet ovenfor.

Er der så udfordringer med at arbejde med karrierelæring i gymnasiet og i hf? Ja, det er der selvfølgelig. For det første er karrierelæring endnu en af mange systematiserede refleksionsprocesser, vi putter ned over eleverne. Vores elever har reflekteret over sig selv og egne valg siden 6. klasse, og for nogle af dem kan det blive ganske overvældende. For det andet kan det være svært for eleverne at hengive sig til en refleksionsproces, hvor vi tilstræber, at de kan blive klogere, ændre mening, skifte valg mm. undervejs i processen, når vi har andre (uddannelses-)politiske signaler, der tilstræber det modsatte.

Det er således vores opgave som de fagprofessionelle, der er tættest på de unge mennesker, at skabe et trygt rum for refleksion, der er styret af de unges behov og interesser, samtidigt med at vi ikke holder tilbage med at bruge os selv som rollemodel og eksem-

pel på, hvordan livet gang på gang overrasker os, og således lade vores elever forstå, at det er helt naturligt og helt okay, når det sker.

Christina Spanggaard Lektor og formand for Pædagogisk Udvalg Maja Mailund Uddannelsesleder

FG ALUMNE

FG-Alumne er en interviewrække, hvor vi zoomer ind på nogle af vores tidligere studenter fra STX og HF. De fortæller lidt om tiden efter sidste eksamen og om de overvejelser og valg, der har ført dem videre til uddannelse og beskæftigelse. FG Alumnerne fortæller både om de lige veje og omveje i uddannelsesjunglen – og så har de hver især et par anekdoter fra tiden på FG og et godt råd til 2020-studenterne.

Alumne-historierne er at finde på hjemmesiden under FG Fokus.

Astrid Overgaard

Årsskrift 2020 | 61

SP-4 MED 2B OG BALL Mandag d. 13. januar stod 2b klar foran gymnasiet. Nogen var på cykel, mens andre havde valgt den varme bil. Det var nu ikke fordi, vi skulle stride os gennem enorme snemasser.

Som det meste af vinteren lå temperaturen et pænt stykke over frysepunktet, så et regnskyl var den største trussel.

Turen gik til dåsefabrikken Ball, som ligger tæt på Carlsberg-bryggeriet i Fredericia; det var nemlig denne virksomhed, vi skulle samarbejde med i løbet af ugen. Men hvad skal en naturvidenskabelig gymnasieklasse samarbejde med en dåsefabrik om?

Baggrunden for samarbejdet er, at Fredericia Gymnasium er med i et projekt i Region Syddanmark med titlen ”Industrien som karrierevej”. Formålet med projektet er at bygge bro mellem industrien og grundskoler/ungdomsuddannelser og åbne elevernes øjne for karrieremuligheder i en industrivirksomhed.

Konkret skal 2b arbejde innovativt med at løse en aktuel problemstilling, som præsenteres af Ball.

Vel fremme ved Ball blev vi budt velkommen og registreret som gæster. Det er nemlig vigtigt at vide, lige præcis hvem der opholder sig på fabrikken til ethvert tidspunkt. Sikkerhed og minimering af arbejdsulykker er faktisk en grundpille i Balls selvforståelse, og det er også netop det, som vores samarbejde skal handle om.

Problemstillingen fra Ball omhandler virksomhedens lager, hvor der både er kørende trafik i form af gaffeltrucks, der drøner af sted med paller og meterhøje stakke af dåser, og desuden gående trafik i form af virksomhedens

ansatte, der udfører kvalitetskontrol på dåserne og chauffører fra både ind- og udland, der afhenter dåserne. Dette giver farlige situationer, som Ball ønsker løsningsforslag til.

2b er den type klasse, der tager sådan en udfordring alvorligt, og der blev arbejdet flittigt hele ugen. Klassen var endda på opfølgende besøg hos Ball om onsdagen for at måle op og tage billeder af lageret. Det hele skulle ende ud i en præsentation om fredagen, hvor to medarbejdere fra Ball kom på besøg på gymnasiet for at høre elevernes løsningsforslag.

Løsningerne var varierede fra helt lavpraktiske ting som at sætte lys på sikkerhedsvestene, så truckførerne lettere kan se den gående trafik, rullebånd til pallerne, så truckførerne slet ikke skal ned i det område, hvor chaufførerne læsser, til mere avancerede løsninger med sensorer, der registrerer farver i gulvet eller afstand til andre trucks.

Hver gruppe fik feedback fra Ball, som var imponerede over elevernes arbejde. Det blev påpeget, at en simpel og billig løsning ofte kan vise sig at være lige så effektiv som en dyr og teknisk løsning, der måske kræver efteruddannelse af personalet. Desuden lærte eleverne, at man aldrig må sige ”Man kan bare lige…”, fordi sådan er det ikke ude i den virkelige verden.

Hvis man laver større ændringer i arbejdsgangene på en virksomhed, så koster det penge og tid og eventuelt utilfredse medarbejdere.

Til sidst blev de to bedste oplæg udvalgt, og der var præmier i form af gavekort til McDonalds. Slet ikke så ringe for en uges arbejde!

Henrik Færch Svendsen

Årsskrift 2020 | 63

SP-4 MED 2L OG SIEMENS GAMESA I SP-4 forløbet arbejdede 2L med vindkraft. Siemens Gamesa opstillede som ekstern samarbejdspartner en problemstilling, der lød: ” Hvilke muligheder og trusler ser I for den grønne omstilling (på globalt plan eller ud fra et enkelt lands perspektiv), og hvordan kan truslerne håndteres?”

Eleverne skulle via de to fag, historie A og samfundsfag B, samt via brug af fagenes metoder skabe et innovativt løsningsforslag på problemstillingen.

Som afslutning på projektet skulle de pitche deres løsningsforslag for samarbejdspartneren og lærerne. 2L klarede fremlæggelserne så flot, at Jakob Emil Rasmussen, som repræsentant for den eksterne samarbejdspartner, senere sendte følgende udtalelse: “Det var en særdeles positiv oplevelse for Siemens Gamesa at samarbejde med Fredericia Gymnasium. Eleverne i 2L udviste både seriøsitet og kreativitet i forbindelse med deres innovative løsninger af den stillede opgave, og kvaliteten i besvarelserne var høj. Det virkede til, at eleverne fik meget ud af, at bruge deres teoretiske viden på en konkret problemstilling fra en erhvervsvirksomhed med en mission, der i høj grad vedrører elevernes fremtid; ”We make real what matters – Clean energy for generations to come” siger Jakob Emil Rasmussen, advokat hos Siemens Gamesa (og tidligere elev på Fredericia Gymnasium).

I faget historie arbejdede eleverne med teknologihistorie. Ud over kildekritik blev eleverne introduceret til analysemodellen ”Trekassemodellen”: Samspillet mellem: Teknologi – samfundet – in-

64 | Årsskrift 2020

divider/aktører. Al teknologisk udvikling har nogle samfundsmæssige årsager og drivkræfter, og der er nogle konsekvenser (for mennesker, miljø, samfund), som kan opfattes forskelligt, og som kan afføde forskellige handlinger. Alle disse forhold er med til at drive og forme teknologiudviklingen, og må derfor inddrages i en analyse.

Historien om den danske vindmølleindustris udvikling og brugen af trekassemodellen til at analysere den med er en tilgang, der er karakteristisk ved at påpege, at teknologier er både samfundsskabte og samfundsskabende. Dette er to kernebegreber i bekendtgørelsen for historiefaget.

Teknologier er altså på den ene side opstået gennem sociale processer i samfundet, og på den anden side virker de tilbage på samfundet og ændrer det. Så for at begribe en teknologisk udvikling, skal man både forstå sig på teknologi og på det samfund, hvori man ser teknologien udbrede sig. Man må se på de tekniske muligheder såvel som de behov og udfordringer, samfundet står overfor.

Hvorvidt og hvordan en ny teknologi slår igennem, afhænger af de kræfter og klasser i et samfund, der forsøger at ændre teknologien og tilsvarende prøver at påvirke og forme omgivelserne. Dette er en kontekstuel tilgang til historien; ligegyldig hvor banebrydende en ny teknologi er, så vil samfundsmæssige faktorer som kultur, økonomi, traditioner og sociale forhold være afgørende for, om den nye teknologi kan gennemføres.

I samfundsfag gennemførte 2L i perioden op til SP4-projektet et undervisningsforløb om globali-

seringsprocessen. Forløbets fokus var på globaliseringsprocessens muligheder og udfordringer og de afledte effekter på en lille åben økonomi som den danske.

I forløbet beskæftigede vi os med tre overordnede former for globalisering; kulturel-, økonomisk- og politisk globalisering. 2L undersøgte derfor, hvad den stigende gensidige kulturelle påvirkning mellem verdens lande har haft af betydning for den kulturelle globalisering. I forbindelse med den økonomiske globalisering udforskede 2L, hvilken betydning den øgede samhandel og økonomiske interdependens har haft for samhandlen og forholdet mellem i- og ulande. I forhold til den politiske globalisering studerede 2L, hvordan internationalt samarbejde, i fx NATO, FN, EU eller private organisationer, kan være med til at håndtere en række af globaliseringens udfordringer.

I SP-4 ugen oplevede vi eleverne som særdeles innovative og besiddende af et stort gåpåmod, og vi så mange kreative og forskelligartede løsninger af opgaven. Elevernes oplæg var præget af inddragelse af fysiske modeller og en struktureret tilgang til deres pitches. Ugen bragte ud over faglig viden gode grin med sig, og både samfundsfagslæreren, historielæreren og den eksterne partner var yderst imponeret over elevernes præstationer og innovative produkter.

Tak for en fornøjelige uge!

Louise Prehn Schultz og Jeppe Smedegaard Albjerg

Forløbet gav derfor 2L en samfundsfaglig indsigt i, hvordan globaliseringsprocessen har påvirket de vilkår, en international virksomhed som Siemens Gamesa skal agere ud fra.

Årsskrift 2020 | 65

DIGITALISERING OG DIGITAL DANNELSE PÅ FG Skal alle lære at kode? Skal alle bøger være i-bøger? Skal alle noter være digitale? Skal alle eleverne skal have en chip opereret ind i fingeren til ind- og udchecking i klasselokalerne? Det digitale felt tilbyder mange muligheder og løsninger, der alle har positive og negative sider. Så hvordan arbejder vi med digitalisering på FG – eller rettere; hvor skal man begynde med en målrettet indsats, der sikrer at elevernes digitale kompetencer bliver løftet i den tid, de er på FG? Dette spørgsmål forsøger vi at besvare ved at arbejde strategisk indenfor fire hovedområder: - Kritisk blik på digitale medier og værktøjer - Arbejde med og i digitale fællesskaber - Informationssøgning - Skabelse af digitale produkter På Fredericia Gymnasium har vi også i dette skoleår arbejdet med dannelsen af såvel elever som lærerenes muligheder for at udnytte teknologier, men også at være kritisk i brugen af de mange nye muligheder. Med den seneste tids omlægning til virtuel undervisning har dette arbejde fået endnu en vinkel.

Der har været mange konkrete indsatser, der har sat fokus på, at digitalisering og en styrkelse af vores digitale kompetencer er centrale for det fremtidige arbejde.

I februar gav Mikkel Villebro fra Sociotek.dk et oplæg for alle 1.g og

66 | Årsskrift 2020

1.hf-elever omkring digital adfærd og om værdien af ens data. Flere elever gik fra oplægget med ny viden om, hvorfor nogle applikationer er gratis, SnapChats rettigheder til private billeder, lokalitetstjenester og anonymitet.

I SP3 i 2.g arbejder Filosofi og Dansk sammen om at udstille og fremstille ”Fake News”, der som begreb har taget fart siden den amerikanske præsident Donald Trump blev valgt i 2016.

På alle årgange arbejdes der såvel særfagligt som tværfagligt med informationssøgning og de relevante muligheder og faldgrupper, der er forbundet med dette. Vores dygtige bibliotekar, Ulla laver workshops for eleverne, hvor de får vist gode søgestrategier, der understøttes af en digital platform med nyttige links.

På FG arbejdede vi i 19/20 med en ny, overordnet digital strategi.

Opgaven er stor og omfatter hele organisationens arbejde med de mange muligheder, men også udfordringer, som teknologierne giver os. Konkret har vi i administrationen fået nye digitale redskaber til arbejdet med GDPR og sikring af alle vores data. Men også i det pædagogiske arbejde afprøver lærere nye tilgange. I vores store regionsfinansierede projekt ”Digitale Gymnasier” har 20 lærere arbejdet med en ny metode kaldet Computational Thinking, der skal få eleverne til at ”tænke som

en computer”. Dette gøres ved at forstå problemer og nedbryde disse til mønstre, dele af en helhed, automatisering samt skabelse af algoritmer, for samlet set at formulere en løsning herpå. Lærerne har udviklet undervisningsforløb med denne metode som udgangspunkt, og flere tilsvarende projekter vil blive sat i søen for at opkvalificeres undervisernes kompetencer på det digitale felt.

Alle vores elever skal have samme udgangspunkt og grundlæggende introduktion til at arbejde i det digitale rum, og derfor vil vi fremadrettet også inddrage dette i det generelle arbejde med studiekompetencer og progression frem mod deres afslutning som studenter.

Der ligger et stort stykke arbejde med digitalisering i undervisningen forude. Dette gælder både elevernes og lærernes kompetencer, der hele tiden udfordres af den teknologiske udvikling. På FG bliver der nu oprustet på det digitale, og det bliver et område, der kommer til at betyde noget for både organisering og pædagogik i fremtiden. Vi glæder os til at følge og følge med udviklingen.

Morten Veng Uddannelsesleder

GLOBAL DANNELSE PÅ FG

- VERDENSMÅLSUGEN Verdensmålsugen blev planlagt af Globaludvalget og udsprang af FGs vision 2020 om elevernes globale og demokratiske dannelse. Med denne uge satte Fredericia Gymnasium bæredygtighed og FNs verdensmål i centrum for alle elever i uge 39. Formålet var at undersøge de globale verdensmål og gøre dem relevante for eleverne i deres egen hverdag og i lokale sammenhænge. Derfor skulle eleverne først møde tidligere formand for FNs Generalforsamling og socialdemokratisk folketingsmedlem, Mogens Lykketoft til et fælles foredrag, og senere arbejde på egen hånd med at skabe lokale løsninger på udvalgte verdensmål.

For eleverne omfattede programmet klassevis introduktion til et udvalgt verdensmål og et projektarbejde i grupper. Hver klasse havde et “verdensmålsteam” bestående af to lærere, hvis fag dannede rammen for, hvilket verdensmål og hvilken problemstilling klassen arbejdede med. Fællesarrangementet gav mulighed for at stille Mogens Lykketoft spørgsmål til FNs arbejde. Elevernes projektarbejde mundede ud i, at grupperne pitchede deres lokale løsningsforslag til en partnerklasse. Ugen blev afsluttet med et brag af med en pop-up koncert med en surprise kunstner, nemlig Asger B., som laver aktivistisk rap og inviterede elever med til at free-style på scenen.

Fællesskab blandt elever og lærere var også en stor del af ugen. Ud

over fællesarrangement, koncert og pitch for en partnerklasse konkurrerede alle klasser om at lave den mest bæredygtige og klimavenlige morgenmad fredag morgen – og ugen igennem sørgede kantinen for en klimavenlig menu, så vi alle kunne have en god smag i munden, også når sulten var stillet.

På Instagram og Facebook er der mange billeder at finde – bl.a. vindermorgenmaden lavet af 2r - under hashtagget #FGklimavenligmorgenmad Hanne Kær Pedersen Uddannelsesleder

Årsskrift 2020 | 67

“ LAV SOL OVER FG” Inspirationen til overskriften kommer fra Gnags´ sang fra 1991, og hvis man af og til besøger Aarhus stadion kan man nok godt nikke genkendende til den lave sol over Aarhus. Når jeg bruger dette, klodsede ordspil som overskrift, er det for at bringe ordet inspiration i spil; Hvor henter vi egentligt vores inspiration? Undervisningen på gymnasiet skal naturligvis leve op til regler og bekendtgørelser, men også gerne være inspirerende. Ét af de steder, hvor man som underviser får frit spil til at tænke alternativt, er i vores SOL-forløb.

SOL står for Selvvalgt Obligatorisk Læring og er en del af den undervisning, som foregår på tværs af klasser og vanligt skema. På Fredericia gymnasium har alle elever fire SOL-forløb i løbet af deres tid på gymnasiet, og nedenfor ses nogle få af de mange tilbud, eleverne kan vælge mellem, når vi hvert halve år udbyder SOL-workshops.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om din identitetsdannelse, kan du blive klogere her: Hvilke muligheder har I unge i forhold til tidligere? Hvilke udfordringer kan præge jeres trivsel? Udfordringerne kan for eksempel være forvirring, beslutningskonflikter og stress. Sociale medier præger i høj grad identitetsdannelsen. Mulighederne ved SoMe er mange overfladiske relationer. Udfordringen kan være at kunne danne nære venskaber, og faren kan være digitale krænkelser.

(MO)

Er du kunstnerisk anlagt, kan du tegne et portræt: I dag kan vi lynhurtigt tage en selfie eller et foto af vores venner.

På den måde skaber vi en fortælling om os selv og hinanden.

Gennem historien har mennesker tegnet og malet portrætter på mange forskellige måder. I dette forløb vil vi arbejde med forskellige udtryksformer med udgangspunkt i det naturalistiske og iagttagelsesprægede. Vi vil eksperimentere med materialer og lære, hvordan man bygger et portræt op.

(EL)

Skal du blive klar til at flytte hjemmefra, skal du tilmelde dig her: Kurset er delt i tre dele, der alle skal gøre deltagerne klar til at flytte hjemmefra. Blok 1: ”Få styr på din økonomi - bank, skat og forsikring”. Blok 2: ”Få styr på dine cooking-skills - sund og billig madlavning”. Blok 3: ”Få styr på dine håndværkerskills - ophæng af lamper og det lille billede af mor”. Blok 4: ”Show off your skills produktion af instruktionsvideoer til skolens øvrige elever.”

(Innovationsudvalget)

På grund af Coronakrisen blev SOL-forløbene ikke afviklet i foråret 2020, men vi glæder os til et nyt og spændende efterårskatalog, hvor man igen har mulighed for at blive inspireret.

Hans Henrik Henriksen Årsskrift 2020 | 69

FUN FACTS FRA TAP FRA PEDELLERNE

FRA RENGØRINGSPERSONALET

Vidste du, at

Vidste du, at

• vi klipper ca 2.200 meter hæk om året?

• vi piller op mod. 12.000 stykker tyggegummi piller af bordene om året?

• vi har 12 kg. julepynt?

• vi samler ca. 7500 (sølv)papirskugler op om året?

• vi stiller ca. 22.000 stole og 2.500 borde op om året?

• der er brugt over 19 L håndsprit på det seneste?

• det er ret træls at ordne stoppede toiletter, men at det til gengæld er skønt at snakke med eleverne

• der er brugt 220.320 meter toiletpapir i 2019?

FRA ADMINISTRATIONEN Vidste du, at • sekretærerne ikke blot sørger for skema, eksamen, løn og alt det administrative, men at de ofte også træder til med førstehjælp, smil og et kærligt kram til de elever, der lige trænger?

FRA KANTINEN Vidste du, at • vi sælger ca 5000 tarteletter på et år?

• vi årligt køber kaffepulver for mere end 100.000 kr.?

• der forsvinder ca 500 stk bestik om året - svarende til 10.000 kr.?

• elevernes yndlingsspise er shawarma, burger spaghetti og tunsalat?

• kontoret skal være klar til at hjælpe med utroligt mange ting - alt fra bordtennisbat og fodbolde til opladere, sytråd og sikkerhedsnåle?

• der er slik i stort set ALLE skuffer på kontoret?

• skolen støtter elevernes dagsture til museer, universiteter, teatre mv. med ca. 200.000 kr. årligt?

• at en ikke helt lille del af skolens udgifter til mødeafvikling går til slik?

• lærerne primært køber salatbar eller den lune ret?

FRA VIDENCENTRET

• til de 4 Sermofester bliver der drukket ca.1000 liter øl og 3200 breezers?

Vidste du, at

• lærerne spiser årligt ca 26.000 stykker frugt fra lærerværelset?

• på en god dag med kursusaktivitet i huset går vi nemt 20.000 skridt?

• vi sælger ca. 16.000 pølsehorn om året?

• vi har 13.497 bøger og tidsskrifter i Videncentret?

• gymnasiet har en lille historisk samling bestående af bøger helt tilbage fra 1700-tallet på engelsk, tysk, fransk og latin?

• bibliotekarens yndlingsopgave er at hjælpe med SRP og SSO? Ulla nyder den gode kontakt til eleverne og synes, de skriver om spændende emner.

• de lærere, der låner mest, er Jeppe Bæk Meier og Hans Henrik Henriksen?

• De to elever, der har lånt mest det sidste skoleår, er Melanie Anna-Marie Olsen, 3.j, og Melissa Rosdahl Jacobsen, 3.n.

På vegne af hele det teknisk-/administrative personale Iben Rausgaard

70 | Årsskrift 2020

FREDERICIA GYMNASIUMS VENNER (FGV) Der kommer en hverdag igen efter COVID19, hvor der er god brug for foreningen “Fredericia Gymnasiums Venner “. Det er en velgørende organisation, der blev stiftet I 1955. Foreningens formål er at give tilskud til værdigt trængende elever, som ikke andre steder kan få hjælp til at deltage i studieture eller andre skolerelaterede begivenheder.

Foreningen afholder et årligt arrangement for 25-års-jubilarer den sidste lørdag inden dimissionen. Det er dog blevet aflyst i år på grund af forsigtighedshensyn under COVID19. Vi forventer, at det bliver muligt at lave en form for erstatningsarrangement på et senere tidspunkt.

I så fald vil det blive varslet i god tid på skolens hjemmeside og facebookside.

Skolen giver i omegnen af 20.000kr. i støtte om året. Beløbets størrelse varierer fra år til år og uddeles af rektor efter et individuelt skøn.

Vi vil gerne opfordre alle til at støtte foreningen ved at melde sig ind. Medlemskabet indebærer retten til at deltage ved den årlige generalforsamling, hvis man ønsker indblik i foreningens arbejde, men ellers kan man udelukkende betragte medlemskabet som en støtte til foreningens arbejde og formål.

Foreningen uddeler desuden hvert år legater til afgangselever, der har gjort noget særligt for skolen og det kammeratlige sammenhold.

Legaterne uddeles til dimissionen ved skoleårets afslutning.

Bestyrelsen består af skolens rektor, to lærerrepræsentanter og en elevrepræsentant.

Kontingent 50 kr. for et år 100 kr. for 3 år 200 kr. for 10 år 400 kr. for 25 år

På vegne af bestyrelsen Formand for FGV Martin Djursaa

Betaling via MobilePay 65829 eller bankoverførsel: Reg.nr. 3420 Konto nr. 2032708

Årsskrift 2020 | 71

VINDER-STICKER 2020

Min første tanke til designet var, at gymnasiet er meget kendt for sit fællesskab både blandt HF -og STX eleverne. Jeg har derfor valgt at tegne forskellighederne på gymnasiets studerende, indrammet i et guldbelagt skjold, som symbol på sammenhold, solidaritet, mental udvikling, og beskyttelse inden for disse fællesskaber, man danner igennem årene. Derudover blev jeg også inspireret af gymnasiets udvikling siden dets grundlæggelse i 1656, og hvordan gymnasiet har udviklet sig frem til i dag.

Pawanrat Wanla, 2.j

VINDER-STICKER 2019

72 | Årsskrift 2020

VINDER-STICKER 2018

VINDER-STICKER 2017

MEDARBEJDERE 74 | Årsskrift 2020

Ahmad Zarakit (AZ) Filosofi Psykologi Samfundsfag

Alexander Nissen (AX) Dansk Mediefag Samfundsfag

Anders Prangsgaard Sell Kantinemedarbejder

Andreas T. D. Molander (AN) Engelsk Religion

Anette Ousen (AOU) Kantinemedarbejder

Anita Andersen (AAN) Kantinemedarbejder

Anja Becher Andresen (AA) Engelsk Erhvervsøkonomi Samfundsfag

Anna Kirstine Jensen (AJ) Dansk Religion Studievejleder

Anne Larsen (AL) Historie Samfundsfag

Anne Majlund (AM) Billedkunst Dansk Design

Anne Sofie Haun Eriksen (ER) Biologi Dansk Informatik

Anni Kirkeby (AKI) Studiesekretær

Astrid Marie Overgaard (AO) Engelsk Mediefag

Astrid Møller Fjendbo (AF) Matematik Matematikvejleder

Bent Rubin Larsen (BRL)

Bente Mølby Rask (BR) Historie Religion Studievejleder

Bettina Fugl (BFU) Rengøringsassistent

Boris Bjulver (BB) Biologi

Celine Fugl Lind (CFL) Rengøringsassistent

Charlotte Normann Holm (CN) Matematik Tysk

Christian Mortensen (CM) Biologi Idræt

Christina Spanggaard (CS) Historie Idræt

Claus Toft Hjørringgaard (CH) Musik Spansk

Connie Molin Pedersen (CMP) Bogmedhjælper

Dorette Mortensen (DM) Dansk Historie Læsevejleder

Dorte Boysen (BO) Idræt Matematik Kursusleder

Dorthe Godballe Rasmussen (DOJ) Rengøringsassistent

Dorthe Mortensen (DMO) Rengøringsassistent

Emil Morsbøl Marqversen (EM) Fysik Idræt

Erik Langkjær Hansen (EL) Filosofi Fysik

Esben Pedersen Bjærge (EB) Dansk Tysk

Gitte Finnerup Andersen (GA) Billedkunst Dansk

Årsskrift 2020 | 75

Gitte Hansen (GIH) Rengøringsassistent

Gitte Schou-Jensen (STV) Studievalg

Hanne Kær Pedersen (HK) Engelsk Uddannelsesleder

Hans Henrik Henriksen (HH) Historie Samfundsfag

Heidi Junker (HEJ) Løn- og økonomimedarbejder

Helene Ejlskov Jensen (HJ) Historie Matematik

Helle Lumbye Floor (FL) Engelsk Historie

Helle Sønderup (HES) Rengøringsassistent

Henrik Færch Svendsen (HS) Fysik Matematik

Henrik Schmidt (HSC) IT-medarbejder

Henrik Toft (HT) Kemi Matematik

Iben Lundager Rausgaard (IR) Historie Religion Uddannelsesleder

Ida Andrea Ylander (IY) Dansk Religion

Ida Marie Glerup (IG) Psykologi Religion Samfundsfag

Ilsebeth Klinge (IK) Fransk Idræt

Jacob Grønbech (JAC) Teknisk serviceleder

Jakob Buch Møberg (JM) Fysik Idræt

Jakob Kruse (KR) Idræt Matematik

Jeppe Bæk Meier (ME) Dansk Historie

Jeppe Smedegaard Albjerg (JA) Historie Samfundsfag

76 | Årsskrift 2020

Jaana Kreth (MK) Billedkunst Historie

Kate Nagel Møllebæk (KNM) Kantineleder

Kirsten Pedersen (KP) Datalogi Matematik

Kristoffer S. Fabricius (KF) Dansk Latin Oldtidskundskab

Laila Selch Jensen (LJ) Dansk Religion Studievejleder

Lars Bisgaard (BI) Dansk Spansk

Lasse Gunvig (GU) Matematik

Lene Schulz (LLS) Studiesekretær

Lise Wodschow (LW) Biologi Studievejleder

Louise Prehn Schultz (LP) Drama Historie

Mads Ingersgaard Jørgensen (IN) Biologi Religion

Mads Kristian Pedersen (PE) Dansk Historie

Mairi Vent (VN) Engelsk Tysk

Maja Mailund (MJ) Fransk Samfundsfag Uddannelsesleder

Malene HellesøePoulsen (HE) Dansk Engelsk Læsevejleder

Malene Ohrt (MO) Dansk Psykologi Psykoterapeut

Margit Vestergaard (VE) Idræt Matematik Matematikvejleder

Maria Petersen (MP) Billedkunst Design Tysk Læsevejleder

Maria Spanggaard (MSP) Løn- og økonomimedarbejder

Marianne Jensen (JE) Engelsk Fransk Oldtidskundskab

Årsskrift 2020 | 77

Martin Lau Djurså (DJ) Filosofi Musik Studievejleder

Mette Toft Hjørringgaard (MTH) Specialpædagogisk konsulent

Mette Wind Seyer-Hansen (MS) Dansk Drama Musik Læsevejleder

Mia Smedegaard Bertelsen (MB) Biologi Matematik

Mogens Elkjær (MOE) Pedelmedhjælper

Morten Mikkelsen (MM) Dansk Historie Samfundsfag

Morten Randrup (MR) Fysik Matematik

Morten Veng Christensen (MV) Idræt Religion Uddannelsesleder

Nicolai Just (NJ) Engelsk

Niels Bauer (NB) Naturgeografi Samfundsfag

Niels Martin Vind (NM) Idræt Samfundsfag

Nikolaj Kiilerich Blach Hansen (NK) Dansk Psykologi Spansk

Nikolaj W. Schütze (NS) Historie Tysk

Nina Verdoner Kantinemedarbejder

Pernille L. Riddersholm (PR) Engelsk Idræt

Peter Knudsen (PK) Historie Idræt Vicerektor

Peter Tejlgaard Uhre Regel (RE) Engelsk Historie

Pia Kjær Rosenhøj (PKR) Kantinemedarbejder

Pia Vie Karlsson (PS) Engelsk Spansk Læsevejleder

Poul Erik Madsen (PM) Dansk Naturgeografi Rektor

78 | Årsskrift 2020

Poul Hansen (PH) Biologi Kemi

Randi Lemming Mikkelsen (RM) Billedkunst Dansk Oldtidskundskab

Rasmus Lund (LU) Dansk Engelsk

Rasmus Thestrup Østergaard (RT) Historie Matematik

Rasmus Wange Bängsten (RB) Biologi Historie

Rita Juncher Christensen (RC) Dansk Drama Uddannelsesleder

Rudi Stallbohm (RS) Fysik Kemi

Simon Lindgren (SI) Engelsk Historie

Sofie Weiss Dohrn (SD) Engelsk Kemi

Sofija Balen Frandsen (SF) Biologi Bioteknologi Kemi

Stefan Staugaard Lindeqvist (SL) Historie Samfundsfag

Stig Enemark (SEN) IT-medarbejder

Stinne Creutz Høffer (SH) Engelsk

Susanne Korsholm Mogensen (SKM) Studiesekretær

Susanne Schmidt (SU) Oldtidskundskab og Tysk

Sussi Kristoffersen (SUK) Rengøringsassistent

Søren Andersen (SA) Idræt Kemi

Søren Geckler (SG) Dansk Fysik

Søren Mejlgaard (SME) Pedelmedhjælper

Søren Rasmussen (SR) Engelsk Mediefag

Årsskrift 2020 | 79

Tenna Fogt Nørup List (TE) Tina Sølbek Schmidt (TS) Drama Biologi Tysk Bioteknologi Kemi

Tobias Munk Sørensen (TO) Idræt Matematik

Tommy Skov (SK) Historie Idræt Samfundsfag

Trine Bjerring Laursen (TL) Engelsk Spansk Studievejleder

Trine Røjkjær Nielsen (TN) Idræt Matematik

Ulla Skovgaard Andersen (USA) Bibliotekar

Ulrik Hofman Bøegh (UB) Dansk Musik

Viggo Løppenthin (VL) Historie Naturgeografi

80 | Årsskrift 2020

Ulla Hansen (UHA) Løn- og økonomimedarbejder

Nørrebrogade 88 7000 Fredericia Tlf.: 75 92 06 88 adm@fredericia-gym.dk www.fredericia-gym.dk

Du kan også finde os på facebook og instagram