RASK Magasinet nr. 1/2 - 2014 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Afhængighed Overvægt Slidgigt Livsstil

MAGASINET Nr. 1-2 2014 9. årgang

Patie n Hurt t-guid e und igst m ulig ersø beha gelse o ndlin g g

Paw Henriksen:

Danmarks sejeste mand Grå stær:

Martin Bonde Mogensen:

Jerk Langer:

Blodtryk:

Mistænkes for at give dårlig søvn

Brændeovne kan forværre helårsallergi

Vores sundhed ligger i fordøjelsen

Bliver også forhøjet af salt i brusetabletter

Er vi for dumme? hvordan han gik fra at være fed, usund, allergiplaget og steril til at være sund, rask og far – alene ved viljen til at ændre på en kurs, der nærmest kan sammenlignes med opretstående selvmord med kniv og gaffel. Et andet eksempel er Paw Henriksen, som du kan læse et åbenhjertigt interview med på side 4 til 7. Han tog som kun 13-årig tog et stærkt og aktivt valg og besluttede, at han ikke længere ville med i et temmelig dårligt selskab af ballademagere, selv om det betød et ensomt år uden venner. Set i tilbageblik er han klar over, at hvis ikke han havde taget det valg, kunne han i dag lige så godt have været endt i spjældet eller være død. Begge er eksempler på mænd, der har taget et valg, holdt fast og har fået et andet liv, end de ellers ville have fået. Man kan godt give efter for mageligheden, have ondt af sig selv og slet ikke synes, at man har den samme rygrad som andre eller at man fra naturens hånd er udstyret med en svag karakter. Men er det ikke bare en dårlig undskyldning? For du kan jo godt beslutte dig for at tage af sted og handle ind, eventuelt med en detaljeret indkøbsseddel i hånden, ligesom du sikkert også kan bruge timer, dage og uger på at planlægge vintereller sommerferien. Hvis ikke du er tilfreds med, hvordan du har det, er skidt tilpas, småsyg, overvægtig eller afhængig af sukker, mad, sprut eller smøger, så skulle du måske prøve at bruge samme energi på at ændre på disse forhold. For du ved det godt – det bliver ikke bedre, hvis ikke du selv tager en beslutning og gør noget. For du er jo ikke dum, vel?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Efterbehandling til alle Hver femte af landets hjerteklappatienter bliver ikke tilbudt deltagelse i et genoptræningsforløb efter endt operation. Region Nordjylland er bedst – her oplever ”kun” 12 procent af patienterne, at de ikke får tilbudt genoptræning – Region Hovedstaden værst – her oplever ”hele” 33 procent af patienterne, at de ikke får tilbudt genoptræning. Dén triste nyhed kom i starten af året fra forskere ved Rigshospitalet og Roskilde Hospital. Samtidigt kunne forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet fortælle, at hele 42 procent af hjerteopererede ikke gennemfører et tilbud om specialiseret genoptræning på landets sygehuse. Den undersøgelse viste også, at de alt for mange patienter, der ikke gennemfører genoptræningen har noget til fælles. Mange bor alene, er overvægtige eller får antidepressiv medicin. Hjerte-kar-sygdomme kan ramme alle, men går hårdest ud over netop de socialt sårbare. Mens det samlede antal af danskere, der dør af hjerte-kar-sygdom er halveret i løbet af de sidste 15 år, har de kortest uddannede danskere 45 procent større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom end de længst uddannede. Den ulighed er uacceptabel. Når tilbuddene om efterbehandling oven i købet er så dårlige til at nå de socialt sårbare, er der grund til at råbe vagt i gevær – og løse problemet. Efterbehandling for patienter, rehabilitering, er nemlig afgørende vigtig for hjerte-kar-patienters overlevelse og livskvalitet. Manglende genoptræning har store konsekvenser for patienten i form af lavere funktionsniveau, dårligere livskvalitet og alt for ofte kortere liv. Samtidig koster det samfundet dyrt i tabt arbejdsindsats, overførselsindkomster og genindlæggelser. Forskning støttet af Hjerteforeningen har vist, at de 30-65-årige hjertesvigtpatienter, der tjener mindst, har dobbelt så stor risiko for at blive genindlagt inden for det første år, efter de har fået konstateret hjertesvigt, og ligger dobbelt så lang tid på

hospitalet, i forhold til de højestlønnede i samme aldersgruppe. Det koster liv: De lavestlønnede har 65 procent højere risiko for at dø det første år, efter at de har fået konstateret hjertesvigt. Hjerteforeningen har et godt bud på en løsning. I et forskningsprojekt ved Aarhus Universitetshospital i Skejby, som Hjerteforeningen også har støttet, blev socialt sårbare hjertepatienter tilbudt udvidet rehabilitering. Forsøget blev en succes. Det lykkedes at få næsten alle til rehabilitering, og patienterne fik det bedre. Forsøget viste også, at en socialt differentieret rehabilitering kan implementeres og ikke er betydeligt dyrere. Derfor skal sundhedsvæsnet tilbyde socialt differentieret rehabilitering. Nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering vil hjælpe os noget af vejen. De skal udover fysisk genoptræning omfatte patientundervisning, støtte til rygestop, kostomlægning, og ændring af livsstil, optimeret medicinsk behandling, risikofaktorkontrol, klinisk opfølgning og ikke mindst psykosocial støtte. Organiseringen af tilbuddet skal understøtte de faglige kompetencer, så der bliver plads til at møde patienterne dér, hvor deres behov er. Det vil betyde, at flere patienter skal holdes mere i hånden, men måske også at andre patienter har brug for mindre hjælp. Det afgørende er at finde løsninger, så alle patienter bliver vurderet for behov for genoptræning, og at den enkelte patient får den genoptræning han eller hun har brug for. Rehabilitering skal være en patientrettighed. Vi har ikke råd til at lade være – hverken menneskeligt eller økonomisk.

Af Henrik Steen Hansen Formand for Hjerteforeningen

Foto: Jan Skaarup.

Vi ved det jo godt. Hvis vi drikker for meget, kan vi blive afhængige og syge, hvis vi spiser for meget, kan vi blive fede og syge og hvis vi indtager for meget sukker kan vi blive både afhængige, fede og syge. Det skorter i det hele taget ikke på tilgængelig viden om, hvad der gør os syge – selv formiddagsaviserne bugner af viden om, hvad der gavner eller skader vores helbred. Alligevel synes vi som helhed at fortsætte vores kamikazekurs mod et elendigt liv med velfærdssygdomme, medicin, indlæggelser og for tidlig død, for vi bliver tilsyneladende ved med at leve og spise, som om vi er usårlige og udødelige. Hvorfor kan vi ikke tage ved lære og begynde at tage ansvar for vores eget liv og helbred i det omfang, vi har mulighed for det? Noget tyder på, vi ikke har lyst til at ændre ved noget, som vi godt kan lide. Vi hygger os med vores dårlige vaner, eventuelt på sofaen foran fjernsynet, for det føles trygt og rart at gøre noget, man altid har gjort, og måske oven i købet noget, man kender fra sin barndom. For dårlige vaner grundlægges ofte i barndommen og uden at tænke over det, fortsætter vi med dårlig adfærd og elendige -spise- og drikkevaner på trods af, at vi har et vist mål af viden om, at det ikke er fremmende for helbredet eller livskvaliteten. Det er et paradoks, at danskerne i stadigt stigende grad køber convenience produkter, fastfood, burgere og pizzaer, samtidigt med at der bliver udgivet og købt flere og flere slankebøger, der lover instant vægttab. På den ene side propper vi os altså med junkfood og på den anden side bliver vi kede af resultatet, som kan aflæses på badevægten, ligesom vi i stigende grad får det skidt og bliver syge. Det nytter bare ikke noget. For forvandling kræver handling. Et godt eksempel på, hvor slemt det kan være og hvor stor en forskel, det kan gøre at ændre på vaner, kost og motion, kan du læse om i artiklen ”Vores sundhed ligger i fordøjelsen”. Her fortæller Martin Bonde Mogensen bl.a. om,

Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 Paw Henriksen er Danmarks sejeste mand, fordi han stålsat har kæmpet for det, han vil, og fordi han trodser daglige smerter uden piv. 8 Nyt fra forskningens verden 10 Drømmer Jeppe – eller er han vågen? Kan ny pille reducere trangen til alkohol? 14 Danmark er en nation af ’sukkergrise’, for hver dansker spiser 41 kilo sukker om året 17 Dare to care – at turde finde modet og ikke lide af berøringsangst over for misbrug 18 Danske læger accelererer genoptræning af knæopererede og muliggør hurtigere mobilisering af patienterne 20 Gigtsmerter kan mindskes – uden bivirkninger 23 Brændeovne forværrer allergi i skønsmæssigt 750.000 danske hjem 25 Vejen til lighed i sundhed kræver politiske prioriteringer

26 Vores sundhed ligger i fordøjelsen og vi kan blive smerter og kroniske gener kvit ved en kostomlægning 28 Nyt om helse 30 Brusetabletter giver forhøjet blodtryk, fordi de indeholder meget salt 32 Patient-guide: Hurtigst mulig undersøgelse og behandling 34 Second opinion – hvad betyder det? 38 Nyt på disken 40 Grå stær mistænkes for at give dårlig søvn på grund af manglende lys til hjernen

43 Kost og motion styrer kolesteroltallet 44 Indsatsen mod overvægt skærpes, idet Det Strategiske Forskningsråd har bevilliget 17,5 millioner kroner til et nyt dansk-norsk forskningsprojekt 46 BED – den oversete spiseforstyrrelse, som også er mest hyppig 48 Droppede dårlige vaner og tabte 85 kilo efter en effektiv slankekur og en fedmeoperation 49 Mørk chokolade er sundt for hjertet 50 Nyt fra forskningens verden Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto: Christian Søes, Das Büro

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Hanne Jensen Henrik Steen Hansen ISSN Danmark: Lars Aksel Jakobsen 1902-5092 Otto Ohrt

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

Foto: Christian Søes, Das Büro.

Danmarks sejeste mand Paw Henriksen lagde det ganske land ned med sin drengede charme bl.a. i serierne ’Hotellet’, ’Krøniken’ og ’Anna Pihl’. Og ikke uden grund, for han har en umiddelbarhed, der går rent ind. Men han har også en mindre kendt side, nemlig en stålsathed og en disciplin, der har betydet, at han som kun 13-årig kunne sige fra over for et miljø af ballademagere uden at erstatte det med noget andet, at han som 14-årig begyndte at bokse, hvilket fik ham på juniorlandsholdet og at han trods daglige smerter alligevel er i stand til at gøre det, han allerhelst vil, nemlig at være skuespiller, senest i forestillingen ’Don Quixote’ instrueret af Katrine Wiedemann. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Paw Henriksen har, lige siden han blev færdiguddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i år 2000, været travlt beskæftiget med indspilninger af tv-serier og film samt medvirken på teaterscener over det ganske land, ligesom han også jævnligt ses som speaker ved boksestævner, idet boksning er en livslang passion for ham.

Der er travlt på Betty Nansen Teatret, som er kendt for at præsentere nyfortolkede klassikere og de største stjerner gennem historien, således også i dag, hvor Nicolas Bro spiller hovedrollen som Don Quixote og Paw Henriksen spiller den tro væbner, Sancho Panza. Interviewet skal finde sted på teatret, der syder af liv overalt i en sådan grad, at alle planer om at finde et stille sted at

”Jeg har den regel nu efter operationen, at hvis jeg skal have ni gode dage, så er der heller ikke nogen, der skal blande sig i, at jeg har en dårlig tiende dag. De skal holde sig væk og de skal respektere det. Hvis jeg er i dårligt humør, så er det bare sådan, det er.”

tale sammen, mens Paw spiser et par madder, kuldsejler. Til sidst må vi spadsere rundt om teatret – Paw helt uanfægtet med sin tallerken i hånden – til redaktionen, hvor alle er sendt på ferie og roen har indfundet sig. Til gengæld er der stadigvæk rød juledug på bordet i spisestuen og masser af chokolade. Det er eventyret, der drager Mens Paw Henriksen får spist sin mad, som han efter timer med prøver har hårdt brug for, fortæller han om sin rolle som Sancho Panza, som han forstår temmelig godt. For Sancho Panza bliver godt nok lokket af Don Quixote med en mulig guvernørpost som præmie, selv om han har på fornemmelsen, at der ikke er styr på ret meget. Men det er eventyret, der drager. ”Dybest set handler det om, at der begynder at ske noget omkring ham, noget uforudsigeligt. Og det tror jeg, vi alle sammen længes efter og drages af,” siger Paw Henriksen. ”De slår sig jo hele vejen igennem, så det er ikke fordi, der bliver lokket med en tur til New York og store luksushoteller. Det er ikke på den måde. Det er nok mere en bumlevej hele vejen til Slagelse. Og det finder han jo også ud af, men hellere det end stagnation. Og det kan der også være noget meget smukt i.”

Kom på bokselandsholdet, men indså han ikke blev professionel ”Jeg startede med at bokse, da jeg var 14. Før det interesserede sport mig ikke en skid. Da jeg startede med at gå til boksning, var det en øjenåbner på mange punkter, i særdeleshed i mit møde med trænerne, der var på alder med mine lærere i skolen, for trænerne var stolte af mig. Da vi kom ud til et stævne, sagde de: ’Ja, vi kommer med en mand fra Køge (hvor Paw boksede, red.)’ og dem, der skrev mig ind, så anerkendende på mig. Når man får lov til at stille op, er det fordi man passer sin træning og tager det alvorligt. For at få respekt, bliver man også selv nødt til at udvise noget respekt.” Hvad var det ved boksning, der var godt? ”Der var gode trænere og så var det selvforstærkende på den måde, at jeg pludseligt fik nogle ambitioner. Hvis jeg passede min træning, ikke røg og drak og derudover også løb om morgenen, så kunne jeg mærke, at jeg var endnu bedre om aftenen. Og så var jeg også i bedre form, når jeg skulle bokse kampe.” Boksning er en integreret del af mit liv Havde du en forestilling om, at du kunne nå langt? ”Ja, det var mit helt store mål. Jeg nåede også at komme på juniorlandsholdet, men der var altså nogen, der var bedre end mig. Det var ikke noget med at opgive, da jeg indså, at jeg nok ikke blev professionel og kom med til EM. Mit talent stod bare ikke mål med mine ambitioner. Det var smertefuldt, at det ikke var topprioritet mere. Omvendt så er jeg faktisk rigtigt glad for det, for jeg har haft meget mere at gøre med boksning de sidste 25

Et aktivt valg betød et år uden venner Det lå ikke nødvendigvis lige i kortene, at Paw Henriksen skulle være skuespiller. Han kunne have været endt som bokser, i spjældet eller være død, før han fyldte 40. Paw er ellers opvokset i en helt normal familie i Greve som den yngste af tre brødre: ”I min familie gik vi meget i teatret. Når vi fik Arte-bladet, satte vi os ned og krydsede af, hvad vi gerne ville se. Man vidste, hvad man kunne se frem til og vi nåede at se mellem fire og seks forestillinger i løbet af en teatersæson.” Men skoleforestillinger, dem nåede han aldrig, for han gik på ret mange forskellige skoler i løbet af sin skoletid. Han brød sig faktisk overhovedet ikke om at gå i skole, det interesserede ham ikke, som han selv formulerer det. Lærerne var som helhed heller ikke begejstrede, så han blev rask væk smidt ud af skolen. Hen ad vejen kom han også i – hvad man kan kalde – dårligt selskab. Men som 13-årig tog han en beslutning om, at han ikke længere ville være med: ”Jeg stolede på min intuition. Det betød, at jeg var alene et helt år uden venner, for jeg havde ikke lyst til at gå tilbage. Jeg så ikke op til de der tosser mere. Jeg så dem bare som det, de var. De sidder i spjældet i dag eller er døde. Jeg kunne godt se, det ikke gik. Men der blev skabt et fundament i mit liv. Der er altid et valg, men man skal bare være klar over, at der er konsekvenser. Jeg fortrød nu ikke, at jeg ikke rendte rundt og smadrede folk mere. I skolen og andre steder, hørte jeg hele tiden, at jeg aldrig blev til noget. Til sidst begynder man at tro på det. Næsten. De fleste skriver altid, at jeg droppede kriminalitet og den slags, fordi jeg begyndte at bokse, men det er ikke rigtigt. Der er et år imellem.”

Foto: Christian Søes, Das Büro.

Er det en reminder om, at man ikke skal være så bange for eventyret? ”Det er rigtigt. For du får alligevel et eller andet ud af det. Jeg kan også nogle gange, når jeg skal af sted på turné og kigger listen igennem, tænke: ’Hold kæft, så hedder det Fredericia, Lolland og dens slags.’ Og man skal muligvis være hvert sted i to-tre uger. Men man savner det alligevel, når det ikke lige ligger i planerne. Jeg kan faktisk godt lide at være af sted. Jeg kan ikke kede mig.”

Paw Henriksen har lige siden han kastede sig over boksning som 14-årig holdt sig i ekstremt god form, hvilket ifølge lægerne på Hvidovre er årsagen til, at han overlevede tre store operationer og betændelse i bughulen i 2010.

år, end mange af de andre, som var dygtigere end mig. Jeg har stadigvæk kontakt med min bokseklub, er ude at speake til stævner, jeg kommenterer i fjernsynet og følger med, når Mikkel (Kessler, red.) skal bokse. Så jeg er hele tiden med omkring boksning. Det er en integreret del af mit liv. Jeg bokser også stadigvæk opvisningskampe, går sindssygt meget op i det, læser alt muligt om boksning,” siger Paw Henriksen med glød i stemmen, så man ikke er i tvivl. ”Men det var en mærkelig beslutning at vælge boksningen fra, for at være så glad for boksning var ligesom at have en kæreste, som måske godt kan lide dig, men måske ikke elsker dig tilbage på samme måde. Jeg kunne ikke forstå det. Når nu jeg var så glad for det, hvorfor gik det så ikke meget bedre. Dybest set handler det om, at man også skal tage det lidt roligt engang imellem. Man kan godt være for fokuseret, være for målrettet.”

rod i de fire år. Og det bliver lagt ud til én sådan, at man bare skal kaste sig ud i det og afsøge alt muligt. Jeg har aldrig hørt noget så snotdumt. Det er der jo ikke nogen mennesker, der gør. Altså, du bliver nødt til at have nogen, du kan stole på,” forklarer Paw Henriksen og fortsætter: ”Jeg kunne dog godt mærke, at jeg kunne bruge erfaring fra boksningen til at spille, fx disciplinen. Og der var også enkelte lyspunkter, enten i mødet med eleverne, som er mine venner og kolleger i dag, eller med nogle af lærerne, særligt Peter Steen, som jeg lærte meget af. Jeg glædede mig alligevel bare til at komme ud af det sted. Jeg er dog glad nok for det i forhold til, at jeg har fået noget uddannelse og for at der er nogle ting, jeg har lært, som jeg ikke ville have kunnet, hvis ikke jeg havde gået der, så jeg vil altid anbefale folk at gå på skuespillerskolen. Den er også blevet bedre. Det var bare nogle lorte år, mens jeg gik der.”

Satsede på at spille og kom ind på Statens Teaterskole i første hug Mens Paw Henriksen læste på HF, som han var meget glad for, særligt de kreative fag, mødte han på et tidspunkt op til casting til en rolle i en tv-film, ’Eva’, hvor Pernille Højmark spillede mor. Han fik rollen og han begyndte at satse meget mere på at spille. Han endte med at søge optagelse på Statens Teaterskole, hvor han kom ind i første hug. ”Ja, det var jo dejligt, ikke. Men var mærkeligt for mig, at den der gensidige sparring og respekt, man havde med sin træner i bokselokalet, den var der overhovedet ikke på teaterskolen. Det var et helt andet land. Det var ikke sådan, at der ikke var gode lærere, men det var en total opbrudstid, mens jeg gik der. Jeg tror, der var tre forskellige rektorer og fem eller seks forskellige vejledere. Totalt

Som skuespiller er man ikke hævet over at lave noget andet Du har på et tidspunkt udtalt, at der har været langt mellem snapsene? ”Det var taget ud af en kontekst, men jeg gad ikke fortælle i SE og HØR og Her & Nu, hvorfor der har været stille og roligt. Det er fordi jeg har været syg og indlagt, men det rager ikke dem,” fortæller Paw og tager afsæt i spørgsmålet til at forklare, hvordan han ser på det at have arbejde som skuespiller. ”Fordi jeg er skuespiller, er det ikke ensbetydende med, at folk skal bruge mig. Og hvis der ikke er noget at lave, så må man finde på noget andet. Det synes jeg gælder i alle fag og jeg synes ikke, man som skuespiller skal være hævet over at lave noget andet. Hvis du en periode ikke har nok at lave, så kan det være lige så interessant at prøve at søge ud i nogle andre grene. Det går jo ikke noget af mig af, at jeg prøver at arbejde i en tøjbutik eller en cykelbutik, så man udvider sin horisont.”

Paw Henriksen Paw Henriksen er født den 3. april 1975) og er uddannet fra Statens Teaterskole i 2000. Han fik med det samme en rolle i tv-serien ’Hotellet”, siden i ’Krøniken’ og i ’Anna Pihl’ m.fl. Han har også medvirket en lang række film, før og efter sin uddannelse som skuespiller, som ’Vildbassen’ i 1994, ’Tøsepiger’ i 1996, ’Bagland’, ’Møgunger’ og ’Regel nr. 1’ i 2003, ’Brødre’ i 2004, ’Lad de små børn’ i 2004, ’Nordkraft’, ’Kinamand’, ’Ambulancen’, ’Anklaget’, ’Far til fire gi’r aldrig op’ i 2005, ’1:1’ i 2006, ’En mand kommer hjem’ og ’Karlas kabale’ i 2007, ’Gaven’ i 2008, ’Monsterjægerne’ i 2009 og ’Hævnen’ i 2010 samt en lang række teaterforestillinger, senest på Betty Nansen Teatret i København.

Det lyder som en sund indstilling? ”Ja, det synes jeg, og også ansvarligt i et land i forhold til, at der skal betales noget skat. Vi skal alle samme lave noget. Vi kan ikke bare sidde og få. Jeg synes ikke, det er særlig rart at få dagpenge i al for lang tid ad gangen og uden at det skal blive til en snak om, hvilken sats, der er (dagpenge, red.), så er det svært i vores fag, hvor stillinger ikke opslås og hvor der er så meget deltid, for hvordan tæller du op? Det er pissebesværligt, hvilket mange glemmer, og det er derfor jeg kan blive rigtig fortørnet, når der er nogle politikere, der får lagt det sådan op – i særdeleshed i den tidligere regering – som om vi gør det for at snylte eller lukrere på, at man kan få dagpenge. Jeg vil bare sige, det giver stress, når man ikke ved, hvad

man skal lave. Man skal huske sig selv på, at man er god nok, hvis der er gået for lang tid mellem, at man er blevet spurgt om noget.” Nu er du så i den heldige situation, at der på grund af dit køn ikke er en udløbsdato ved de 40? ”Ja, det er rigtigt, men omvendt kan det være, jeg ser for ung ud i forhold til den alder, jeg har og at jeg ser for gammel ud til noget af det, jeg ellers blev brugt til før. Men sådan er det også at være skuespiller.”

”Rødvin skal jeg ikke have i store mængder. Jeg kan også sagtens æde en masse chokolade, uden at der sker noget, mens det andre gange smadrer maven fuldstændigt. Så der er ikke nogen regel omkring det. Men når det rammer, så rammer det bare mange gange hårdere,” fortæller Paw Henriksen om at leve med en ny tarm. Og du har ikke nogle, du skal forsørge? ”Nej, og det er egentlig derfor, jeg siger, at jeg godt kan klare mig på dagpenge. For jeg har hele tiden sat tæring efter næring på den måde, at jeg har en billig lejlighed, en gammel bil og ingen jeg skal forsørge. Men jeg mener, hvis det skal være normen for at få lov til at lave det her arbejde, så er det altså en høj pris.” Ambassadør for Colitis-Crohn Foreningen Du har været ambassadør for Colitis Crohn Foreningen et års tid. Er du selv ramt? ”Jeg fik lige pludseligt colitis (ulcerosa, red.), da jeg var 32 år og netop var landet i New York for at fejre nytår,” forklarer Paw Henriksen åbent og ærligt. Han fik blodig afføring og det gjorde nas ad helvede til, som han formulerer det. Han endte på skadestuen, og var sikker på, at symptomerne skyldtes stress, for han havde haft rygende travlt med indspilninger og på teatret. Da han kom hjem, fik han taget prøver, som viste at han havde et eller andet, som han ikke rigtigt fæstnede sig ved. Dels var det hans opfattelse – noget han er vokset op med – at fejler man noget, så kan det trænes væk. Og symptomerne fortonede sig i øvrigt også. Da det hele gentog sig et halvt år efter, tænkte han, at diarré var noget, han måske ville opleve en gang om året, så det gik nok.

Foto: Natascha Thiara Rydvald.

Paw Henriksen kan godt genkende sig selv i Sancho Panza, som han spiller i ’Don Quixote’: ”For det er lidt ligesom, hvis der er en, der spørger: Skal vi tage en tur ned omkring Paris og måske videre til Milano og man sætter sig ind i bilen og så ham, der lokkede med turen siger, at han faktisk ikke har penge til benzinen. Et eller andet sted, bliver man alligevel draget af det, ikke. For man tænker, at det skal sgu nok gå.”

Men det gjorde det ikke. ”Lige pludseligt satte det sig bare kronisk og smadrede mit liv fuldstændigt. Altså, det var helt ødelæggende. Helt vildt. Der var slet ikke nogen gode perioder – overhovedet. Det blev kun værre og værre, så jeg blev nødt til at blive opereret i 2010,” forklarer Paw Henriksen. Tre store operationer og noget der går galt ”Tre store operationer over en halvårlig periode. Man fjerner tyktarmen og får stomi. Tre måneder efter, går man ind og laver en pouch, som er en slags lille beholder, der kun kan være en liter i, mod fem liter i en almindelig tyktarm. Man laver simpelthen en helt ny tyktarm, som man syr fast nede ved røvhullet faktisk, ved lukkemusklen, for man fjerner også endetarmen. Det er anden operation og så skal du går i tre måneder med det også, for kroppen skal vænne sig til det. I hele perioden har du stomi. Ved tredje operation bliver det lagt tilbage og så skal kroppen igen lige vænne sig til det og så er du så rask.” I hvert fald teoretisk. Men sådan gik det ikke. Noget gik galt: ”Allerede ved anden operation var der et eller andet i vejen. Første operation gik skide godt. Helt perfekt. Jeg sad allerede på cyklen en uge efter. Så anden operation blev rykket tættere på. Men desværre så var alle fribilletterne ved at være brugt, for efter anden operation gik der noget

galt og ved at fremskynde den tredje operation med at tilbagelægge stomien, så gik der hul i tarmen, så jeg fik betændelse i bughulen, så jeg var lige ved at tage billletten, ikke. Det hele spredte sig. De sagde til mig, da det hele gik galt, at det havde jeg kun kunnet klare, fordi jeg var i god form. Ellers var jeg død,” kommer det nøgternt og udramatisk. Det koster bønder at spille skak ”Jeg ryger så langt ned i vægt, at der ikke engang er boksere i den vægtklasse. Jeg taber 16 kilo, har vand i lungerne og det er helt ad helvede til. Jeg er indlagt over hele sommeren. Det var ikke særlig morsomt, for at sige det mildt.” Paw Henriksen rejser sig op, hiver op i blusen og viser en mave med tydelige ar, hvoraf det ene er et centimeterbredt og meget langt ar. Det er tydeligt, at der er tale om store indgreb, men hans mave er dog forunderlig flot og muskuløs. En veltrænet krop. Ingen tvivl. ”Jeg skal faktisk have det lavet på et eller andet tidspunkt. Også herovre,” fortæller han og peger på det andet ar.” Er det bedre nu, end det var før? ”Altså, til dels. Da jeg var syg, kunne jeg jo ikke kontrollere noget. Nu kan jeg fungere, men det er stadigvæk på trods. Jeg har ikke colitis mere, men jeg har altid smerter, 24 timer i døgnet, det er blot graden, der er mindre. Jeg fungerer stadigvæk, men der er ting, jeg ikke kan. Helt

plat kan man sige, at det koster bønder at spille skak. Der er jo ikke nogen, der går ram forbi. Der er konsekvenser ved det hele. Vi er ikke bare raske hele livet for så som 80-årige at falde om. Der vil jo altid være nogle ting. Hvis ikke det var det her, så kan det være, jeg havde fået kræft eller noget andet,” siger en ualmindelig sej Paw Henriksen. Formentlig Danmarks sejeste mand. I hvert fald den mest charmerende og mest veltrænede skuespiller nord for Alperne.

STOP åreforkalkning og undgå blodpropper Cardiolab er Danmarks førende speciallægeklinik for åreforkalkning og forebyggelse.

Se mere på www.cardiolab.dk

Nyt fra forskningens verden Mænd med frugtbarhedsproblemer Behovet for medicinsk hjælp til frugtbarhedsproblemer er stigende og forrige år blev 8 % af alle børn født efter en form for kunstig befrugtning. Behandling af barnløse par fokuserer oftest på kvinden, men nu går to internationalt førende afdelinger på Rigshospitalet og firmaerne Chemometec og Minerva Imaging sammen i et storstilet projekt for at hjælpe ufrugtbare mænd med at få undersøgt deres testikler med nyudviklet patientvenligt apparatur og ny avanceret billeddannelse. Med metoderne kan lægerne få information om de bagvedliggende problemer med sædcelledannelsen uden brug af vævsprøver og kirurgi. Højteknologifonden har netop investeret 45 millioner kroner i projektet. Projektet har tre formål: at automatisere sædanalyse, etablere nye metoder til undersøgelse af kønshormoner, samt erstatte vævsprøveudtagning med smertefri non-invasiv PET/MR scanning af testikler. Det er oftere og oftere via ICSI metoden, som kommer i brug, når et pars ufrugtbarhed skyldes, at sædcellerne fungerer dårligt. For Klinik for Vækst og Reproduktion, der er den eneste andrologiske afdeling i landet med officiel europæisk ekspertstatus, udtaler klinikchef, professor, dr.med. Anders Juul: ”Denne forskningsplatform kommer på det helt rigtige tidspunkt. Vi vil sikre, at projektet fører til noget, som kan bruges ude i praksis, hvor lægerne møder patienter med frugtbarhedsproblemer.” Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Lav fødselsvægt og udvikling af type 2 diabetes Professor på Rigshospitalet og Københavns Universitet Ib Bygbjerg har sammen med en række kolleger, bl.a. professor Allan Vaag modtaget en bevilling på 17,9 mio.kr. fra Det Strategiske Forskningsråd. Pengene går til forskning i betydningen af anæmi i graviditeten for udvikling af type 2 diabetes hos barnet senere i livet. Forskerne har gennem de sidste 10 år vidst, at lav fødselsvægt disponerer for udvikling af type 2 diabetes blandt befolkninger overalt i verden. Anæmi, som kan skyldes fejlernæring samt infektioner i graviditeten som malaria, er en af de væsentligste årsager til, at børn fødes med lav fødselsvægt i Afrika. ”Vi vil i dette studie undersøge, hvordan anæmien i graviditeten påvirker epigenetiske ændringer i navlesnorsblodprøver samt i moderkagen ved fødslen, for at afklare de underliggende mekanismer som bevirker sammenhængen mellem anæmi i graviditeten/fostertilstanden og senere risiko for udvikling af type 2 diabetes hos barnet,” siger professor Allan Vaag fra Medicinsk Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet. Udover nævnte bevilling, har Allan Vaag sammen med blandt andre professor Peter Damm, Obstetrisk Klinik, modtaget en bevilling fra det Strategiske Forskningsråd på 4,6 mio.kr. til samarbejdsstudier med førende indiske forskere til at undersøge, hvorfor graviditetsdiabetes ligesom lav fødselsvægt bevirker en øget risiko for udvikling af type 2 diabetes hos fosteret senere i livet. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Medfødt hjertesygdom giver lavt blodsukker ”Ny forskning viser, at patienter med en særlig medfødt hjerterytmeforstyrrelse har for lavt blodsukker efter måltiderne, hvilket yderligere øger deres risiko for hjertestop. Det er derfor vigtigt, at patienterne er opmærksomme på risikoen, og fx ved kostomlægning til mindre og hyppigere måltider søger at undgå for lavt blodsukker,” fortæller adjunkt Signe S. Torekov, Biomedicinsk Institut og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet. Generelt er det sjældent at få for lavt blodsukker og årsagen er oftest ukendt. ”Her har vi fundet en ny årsag. På sigt kan resultaterne også få betydning for behandlingen af diabetes. I takt med at molekylære brikker i sukkerstofskiftet falder på plads stiger kvaliteten af behandlingen.” Forskerne har undersøgt forsøgsper-

sonernes blodsukker over syv dage ved hjælp af et lille plastikrør i maveskindet forbundet til en minicomputer. Lavt blodsukker kan give fx vrede og irritabilitet, træthed og svimmelhed. Meget lavt blodsukker medfører bevidsthedstab, kramper og ultimativt hjertestop. ”Læger har indtil nu troet, at symptomer som træthed og utilpashed hos hjertepatienterne udelukkende blev forårsaget af deres hjerterytmeforstyrrelse, men ubehaget skyldes også for lavt blodsukker. Med vores opdagelse kan vi koble en konkret kalium-ionkanal til blodsukkerniveauet, og det kan komme fremtidens diabetespatienter til gode, fordi vi får mere viden om kroppens sukkerstofskifte,” slutter Signe S. Torekov. Kilde: www.sund.ku.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny medicin til behandling af hjerteflimmer Et enkelt fejlslag i hjertet kan man fint leve med, men en længerevarende uregelmæssig rytme kan lede til åndenød, besvimelser, blodpropper eller i værste tilfælde pludselig død. Rytmeforstyrrelser findes i forskellige former, hvoraf den hyppigste er forkammerflimmer. Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en ny type medicin, der effektivt stabiliserer forkammerflimmer, som mindst 50.000 danskerne lider af og som er et voksende samfundsproblem, da hyppigheden stiger stærkt med alderen. Den eksisterende medicinske behandling er langtfra effektiv nok og giver risiko for alvorlige bivirkninger. De mest anvendte lægemidler i dag påvirker ikke bare forkamrene, men også de større hjertekamre, og det forøger risikoen for akutte livstruende hjerterytmeforstyrrelser. Det kun to år gamle biotekfirma Acesion Pharma har i samarbejde med Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi ved Københavns Universitet udviklet et helt nyt koncept for behandling af forkammerflimmer, hvor kun hjerterytmen i forkammeret bliver påvirket. Behandlingens effektivitet er vist i en række sygdomsmodeller, og kan vende forkammerflimmer til normal hjerterytme. Målet er nu med finansieringen fra Højteknologifonden at udvikle teknologien hen imod en kronisk behandling, så at patientens arytmi forhindres i at genopstå. Et hjerteslag opstår ved en elektrisk impuls, der får hjertet til at trække sig sammen. Ved at blokere såkaldte ion-kanaler med små lægemiddelmolekyler, kan man påvirke den elektroniske impuls i hjertet og på den måde stabilisere hjerterytmen. Kilde: www.sund.ku.dk

Hvad betyder fedt og sukker for kroppen ved sygdom? Vi spiser mere kød og fed mad og drikker læskedrikke med masser af sukker. Men hvad betyder det for åreforkalkning, diabetes og sygdomme relateret til overvægt? Det har professor Hans Stødkilde-Jørgensen ved MR-Centret, Aarhus Universitet fået 17.354.883 kr. fra Det Strategiske Forskningsråds programkomite for sundhed, fødevarer og velfærd til at forske i. Hans Stødkilde-Jørgensen og hans kollegaer vil udnytte et såkaldt hyperpolariseringssystem, som oprindelig er en dansk opfindelse, til at magnetisere sporstoffer. Sammenkoblet med to helt nye MR-scannere vil man opnå et hidtil uhørt præcist billede af kroppens omsætning af fedt, sukker og proteiner. Forskningen sker blandt andet med universiteterne i Oxford og Cambridge. ”Projektets formål er at bidrage til at forebygge sygdomme ved at forstå, hvad kostens indhold af proteiner, fedt og sukker betyder for udviklingen af sygdomme som sukkersyge, åreforkalkning og andre sygdomme opstået i forbindelse med overvægt,” forklarer Hans Stødkilde-Jørgensen. Desuden kan hyperpolariserings-scanneren vise deltaljer om, hvad fødevarers nye protein-sammensætninger og -mængde i kosten betyder for cellernes nedbrydning af proteinerne. Kilde: www.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Godt humør giver mere aktivitet og forlænger livet Hjertepatienter som i efterforløbet af deres sygdom har en positiv attitude, har større chance for at overleve i fem år eller mere med sygdommen. Et nyt studie har fulgt over 600 hjertepatienter fra Holbæk sygehus, som alle har besvaret spørgsmål om livskvalitet og selvvurderet helbred. Patienterne var typisk i 60’erne og tre fjerdedele af deltagerne var mænd. Over en femårig periode efter besvarelse af spørgsmålene døde 13 procent af deltagerne. Personer med en grundlæggende positiv attitude havde større chance for at overleve end personer, der var mindre positive. Studiet viser, at patienter med positive følelser i højere grad er fysisk aktive og at fysisk aktive patienter har en lavere dødelighed. Studiet understøtter, at der er et samspil mellem fysisk aktivitet og positiv attitude. Studiet er solidt i forhold til andre studier, fordi flere af oplysningerne stammer fra registerdata herunder oplysninger om andre sygdomme, medicinforbrug og dødelighed. Registeropfølgningen giver unikke muligheder for at have oplysninger om alle personer i en lang årrække. Studiet understøtter også, at rehabiliteringsindsatser som retter sig mod både positive følelser og motion, muligvis vil kunne give bedre resultater, end indsatser der alene fokusere på en af faktorerne. Forskningsresultatet er publiceret i det internationale tidsskrift Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Mindfulness skal hjælpe krigsveteraner Kronisk træthed, søvnproblemer og smerter i kroppen. Det er hverdagen for mange danske krigsveteraner. Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital skal afklare, om mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) er en effektiv metode over for disse symptomer. Bag projektet står Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, som har fået støtte til projektet fra Soldaterlegatet. ”Det er første gang i Danmark, at vi nu skal afprøve mindfulness-baseret stress reduktion på krigsveteraner,” fortæller psykolog Tua Preuss fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. ”I USA har man afprøvet metoden på krigsveteraner, og resultaterne er lovende.” I øjeblikket er man i gang med at rekruttere krigsveteraner til forskningsprojektet. ”Vi ved, at det kan være vanskeligt at finde frem til de danske krigsveteraner og få dem til at deltage. Derfor er det vigtigt at understrege, at mindfulness i denne sammenhæng skal betragtes som en slags mentaltræning.” MBSR er et videnskabeligt dokumenteret mentalt træningsprogram, der kan nedsætte fysiske og psykiske symptomer samt forbedre livskvalitet og funktionsniveau. I første omgang skal metoden afprøves på krigsveteraner som et pilotprojekt. Hvis resultaterne falder positivt ud, håber forskerne at kunne gennemføre et større videnskabeligt projekt inden for området. Kilde: www.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Drømmer Jeppe – eller er han vågen..? Det er det store og hidtil ubesvarede spørgsmål netop nu, hvor det er knap fire måneder siden, at den såkaldte alkoholpille, Selincro, blev sendt på markedet af medicinalgiganten Lundbeck. Pillen siges at reducere trangen til alkohol, samtidig med at misbrugeren kan fortsætte med at drikke – men nu i mere behersket omfang. Institut for Rationel Farmakoterapi udgav allerede den 14. oktober 2013 resultatet af en stor undersøgelse af produktet. Og her har man sine forbehold –akkurat som det er tilfældet hos Dansk Misbrugs Behandling. Men formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Lars Gehlert Johansen, vil ikke forlods dømme pillen ude.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Foto: Privatfoto.

Psykosocial behandling er alfa og omega ”Det er også vigtigt, at lægge mærke til, at pillen i IRFs undersøgelse blev givet sammen med “psykosocial intervention” – og at forskellen mellem ingen behandling og placebobehandlingen var væsentlig større end mellem placebo og Selincro.” Placebobehandling er det udtryk, man anvender, når en patient behandles med en ”snydemedicin” uden virksomme stoffer eller er i en fysisk/psykisk ”snydebehandling” uden samme indhold som i en rigtig behandling. Placebo anvendes først og fremmest indenfor klinisk forskning, når forskerne vil undersøge effekten af en ny medicin eller behandlingsmetode. Patienterne, som deltager i forskningen, opdeles i to grupper – en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe – uden at vide, hvilken gruppe, de er placeret i. Mens patienterne i den ene gruppe får den rigtige forsøgsmedicin eller behandling, får kontrolgruppen placebo eller harmløse kalktabletter. Søren Skensved er ikke i tvivl om, at samtaler netop af psykosocial karakter, giver langt større resultater. Men han siger også: ”Selincro vil sandsynligvis kunne hjælpe nogle mennesker, men hvis effekten – hvilket meget tyder på – kan sammenlignes med Campral, fordi det er et nært beslægtet præparat, som også bru”Jeg hilser al forskning i hjælp til alkoholmisbrugere velkommen, og kan Selincro hjælpe nogle alkoholikere, må man glæde sig over det. Min frygt er bare, at for de mange – eller nok snarere de fleste – af de personer, som pillen ikke hjælper til et acceptabelt alkoholindtag, vil den gøre mere skade end gavn. Ganske enkelt, fordi håbet om et kontrolleret drikkeri vil afholde dem fra at søge den nødvendige behandling,” siger behandlingsleder for Dansk Misbrugs Behandling, Søren Skensved.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Selincro siges at reducere trangen til alkohol. Det betyder, at folk godt kan fortsætte med at drikke, men kan nedsætte forbruget. Ifølge Lundbeck er målgruppen personer, der drikker mindst seks genstande hver dag, men ikke ønsker helt at stoppe med at indtage alkohol. I den forbindelse hæfter jeg mig ved, at Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i en rapport konkluderer, at nalmefen, som er det stof, der bruges i Selincro, kan være en valgmulighed hos nogle patienter, hvor non-farmakologiske tiltag har vist utilstrækkelig effekt. Men at det samtidig bemærkes, at effekten af nalmefen er beskeden, og kun klinisk relevant hos patienter med et stort eller meget stort alkoholbehov.” Det siger behandlingsleder for Dansk Misbrugs Behandling, Søren Skensved, om den nye alkoholpille og fortsætter: For hver genstand om dagen som kvinder drikker, øger de deres risiko for at få brystkræft. En del af forklaringen er, at produktionen af østrogen går i vejret. Desuden frigiver nedbrydningen af alkohol i kroppen et stof som er kræftfremkaldende.

ges til at reducere trangen til alkohol, så er der tale om en relativ beskeden effekt, eftersom netop Campral har været benyttet i alkoholbehandlingen i de sidste 10 år.” Når stolen står for døren Søren Skensved ser samtidig et problem i, at alkoholmisbrugere typisk først søger hjælp, når de er i dyb krise: ”Man kan med rimelighed frygte, at mange af de mennesker, hos hvem Selincro ikke er virksomt, når at blive skilt eller fyret i forsøget på at opnå et kontrolleret drikkeri frem for at acceptere fuld afholdenhed.” I den forbindelse bemærker Søren Skensved, at 50 procent af forsøgspersonerne droppede ud af behandlingen med Selincro inden for et halvt år, og at det således er inden for de sidste 50 procent, man skal begynde at lede efter de personer, hvor medicinen har tilstrækkelig effekt til rent faktisk at løse og ikke bare reducere et alkoholproblem: ”Fælles for stort set alle alkoholmisbrugere i behandling hos os er, at deres familier er utroligt belastede af drikkeriet – faktisk i en sådan grad, at de fleste partnere har overvejet skilsmisse. Og spørger man familien om, hvilken løsning de finder bedst, enten at misbrugeren ved hjælp af Selincro har 50 procent chance for at reducere sin alkoholindtagelse med 50 procent eller om de hellere ønsker, at alkoholikeren helt holder op med at drikke – er der nok ikke nogen tvivl om udfaldet af svaret.” Alt skal forsøges Søren Skensved understreger, at han ikke forsøger at skyde den nye pille ned: ”Jeg hilser al forskning i hjælp til alkoholmisbrugere velkommen, og kan medicinen hjælpe nogle alkoholikere, må man glæde sig over det. Min frygt er bare, at for de mange – eller nok snarere de fleste – af de personer, som pillen ikke hjælper til et acceptabelt alkoholindtag, vil den gøre mere skade end gavn.

TEMA Ganske enkelt, fordi håbet om et kontrolleret drikkeri vil afholde dem fra at søge den nødvendige behandling.” Søren Skensved slutter: ”Derfor er min lidt tøvende konklusion for nuværende, at Selincro-pillen jo først lige er kommet på markedet, og at der derfor endnu ikke er konkrete erfaringer med dens effekt.. Derfor er det stadig relevant at tale om, hvordan pillen virker, og hvad man måske kan forvente sig. Dog kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, at Institut for Rationel Farmakoterapi i sin undersøgelse af Sellincro har en anbefaling om, at pillen kun skal ordineres sammen med en psykosocial indsats, altså at det ikke er nok – som mange håber på – at man bare får udskrevet medicinen.” Ingen tilskud Svar på denne skepsis har Sundhedsstyrelsen måske allerede givet, idet den i en afgørelse om generelt tilskud til Selincro allerede den 16. september 2013 – altså 14 dage før pillen kom i handelen – skrev: ”Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Selincro. Lægemidlet får ikke generelt tilskud. Selincro indeholder nalmefen og anvendes til reduktion af alkoholforbruget hos voksne. Vi vurderer, at der vil være risiko for, at Selincro vil blive anvendt uden for den godkendte indikation. Tilskudsstatus for Selincro vil blive revurderet i forbindelse med den regelmæssige revurdering af lægemidlers tilskudsstatus.” Afgørelsen betyder, at en behandling på kun fire uger – svarende til 28 tabletter – netop nu koster 1.117,20 kr. Altså en ganske kostbar affære, især hvis virkningen ikke er særlig tilfredsstillende, eller måske ligefrem uden effekt. Konklusion med forbehold Et indirekte svar på Sundhedsstyrelsens afgørelse kom måske i vir-

Alkoholisme – en snigende sygdom Alkoholisme er en sygdom, der udvikler sig langsomt og umærkeligt, og ofte over en lang årrække. Ca. 250.000 voksne danskere drikker så meget, at de har brug for behandling, og mere end dobbelt så mange drikker mere end de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Nemlig 14 genstande pr. uge for kvinder og 21 genstande for mænd. Kvinder tåler mindre alkohol end mænd, fordi alkoholen fordeler sig i kroppens væsker. Mænd har mere væske i kroppen, fordi de har flere muskler end kvinder, mens kvinder har mere fedtvæv end mænd. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som bidrager til udviklingen af ikke mindre end cirka 60 forskellige sygdomme. Der dør omkring 1.200 personer om året med en alkoholrelateret hoveddiagnose. Kræft i alle afskygninger er en af de hyppigste eftervirkninger af for stort et alkoholforbrug. Men det er veldokumenteret, at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forholdet til risikoen for at udvikle visse former for kræft. Selv et lille alkoholforbrug kan give kræft, bl.a. fordi alkohol nedsætter kroppens immunforsvar. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

keligheden en måned senere, nemlig den 14. oktober, hvor den allerede omtalte undersøgelse fra Institut for Rationel Farmakoterapi, blev offentliggjort. Her lyder konklusionen ordret: ”Nalmefen er et nyt middel til behandling af alkoholafhængighed og doseres efter behov. Indikationen er reduktion i alkoholforbruget hos voksne alkoholafhængige patienter, som har et stort alkoholindtag (Drinking Risk Level (DRL), uden fysiske abstinenssymptomer, og som ikke

Er alkohol problemet? Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 455

TEMA placebokorrigerede reduktion i TAC på 0,85 - 1,5 genstand/dag, og reduktionen i HHDs var på 2,7 - 3,7 dage pr. måned. Det er IRF’s samlede vurdering, at nalmefen kan være en valgmulighed hos nogle patienter, hvor non-farmakologiske tiltag har vist utilstrækkelig effekt. Det bemærkes dog, at effekten af nalmefen er beskeden, og kun klinisk relevant hos patienter med et stort eller meget stort alkoholbehov.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har personer, som er arbejdsløse, relativt set oftere et skadeligt alkoholforbrug eller er oftere afhængige end personer, som er i arbejde. Desuden er enlige, personer uden børn og rygere oftere storforbrugere, har oftere et skadeligt alkoholforbrug eller er oftere afhængige sammenlignet med gifte, personer med børn og ikke-rygere.

Rart med nye muligheder Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Lars Gehlert Johansen:, siger om Selincro: ”Pillen er så ny, at vi stadig ikke har et overblik over den hidtidige interesse for Selincro og hvor mange, der allerede har prøvet en kur. Alligevel tillader vi os for nuværende at have store forhåbninger. Hidtil har antabus vist sine begrænsninger, så jeg vælger at sammenligne Selincro med en stok til et brækket ben. Pillen er en del af en hjælp.” Lars Gehlert Johansen er samtidig enig med Institut for Rationel Farmakoterapi, som i sin konklusion på undersøgelsen

Hvad er en genstand?

kræver øjeblikkelig afrusning. Nalmefen bør ordineres sammen med løbende psykosocial støtte, der fokuserer på at fremme overholdelsen af behandlingen og på at reducere alkoholforbruget. Placebo eller nalmefen i tillæg til en psykosocial intervention har begge vist en reduktion i dage med stort alkoholforbrug (HHDs) og dagligt totalt alkoholforbrug (TAC). For patienter med et stort eller meget stort alkoholbehov var den gennemsnitlige

En genstand svarer til cirka 12 gram alkohol. En genstand svarer cirka til en almindelig øl på 33 centiliter, et glas vin på 12,5 centiliter eller fire centiliter stærk spiritus (en stor snaps). For at have et mål for indtagelsen og dermed til en vis grad påvirkningen, benyttes promillen. Hvis man indtager mere alkohol end leveren kan nå at forbrænde, stiger promillen. Kilde: Netdoktor.

Savner du energi? Der kan være dage hvor man er træt, uoplagt og har koncentrationsbesvær. Et jerntilskud kan give dig den energi tilbage, som du savner. Fordelene ved AminoJern er: - Bedre optagelse end traditionelle jerntilskud - Mindre dosis - Minimal risiko for forstoppelse - Velegnet til alle (ikke animalsk)

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk

TEMA

stabiliseret. Det er guld værd for lægerne, som per definition ikke tvinger men derimod argumenterer i et patientforløb.”

Det accepterede rusmiddel Alkohol er et lovligt og accepteret rusmiddel, som 90 - 95 procent af den danske befolkning indtager mere eller mindre regelmæssigt. Forbruget er steget kraftigt fra 1950’erne og op i 1970’erne, hvorefter det har holdt sig uændret siden. Danskernes årlige alkoholforbrug har ifølge toldvæsenets opgørelse stabiliseret sig til omkring 12 liter ren alkohol om året per dansker over 14 år. Omregnet svarer det til 800 flasker øl, 150 flasker vin eller 40 flasker snaps. Cirka 50 procent af forbruget er øl, og der drikkes tre gange så meget vin som spiritus. Forbrugsmønstret har generelt ændret sig i retning af, at vi drikker mere vin og mindre øl.

Alligevel gives der ikke tilskud til Selincro? ”Det er med den nuværende afgørelse ikke udelukket, at man kan få individuelt tilskud. Og generelt er det sådan med tilskud, at de ikke bare gives uden videre. Virkeligheden er, at der er mange andre alvorlige sygdomme, som heller ikke får generelt tilskud. Og jeg vælger at forestille mig, at Selincro hen ad vejen godt kan blive generelt tilskudsberettiget,” slutter Lars Gehlert Johansen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: Netdoktor.

af Selincro siger, at samtaler af psykosocial karakter, giver langt større resultat: ”Det er indiskutabelt, at det ikke er nok med medicin, når det gælder behandling af alkoholisme.” Dansk Misbrugs Behandling taler jo indirekte om en farlig smutvej, som i bedste fald hjælper få og samtidig frister mange til fortsat misbrug? ”Det bedste er det godes værste fjende. Jeg synes, at det er rart med forskellige muligheder. Og Selincro er bare en mulighed, som jeg ikke vil være med til at skyde ned, selvom den sandsynligvis ikke er perfekt. For hvis brugen af Selincro kan medføre, at en misbruger standser op og ser på sig selv, er meget nået. Så kan vedkommende få en mulighed for eller motivation til at blive

Når man er teenager, er hjernen slet ikke færdigudviklet og forskere har fundet ud af, at dele af hjernen bliver skadet af druk. Unge, der drikker, har da også problemer med indlæring, hukommelse og billeddannelse, som blandt andet har sæde i hippocampus.

Er du – eller én du holder af – afhængig af medicin eller alkohol? behandling efter Minnesota modellen ErIntensiv duhar - eller én du holder af gennem 20 år hjulpet titusinder - afhængig medicin eller alkohol? ud af af deres afhængighed.

Er Vidukan –ogsåeller én du holder af hjælpe dig. –Døgnbehandling afhængig• af medicin eller alkohol? Familiebehandling ”Drikker jeg for meget? Det spørgsmål, har mange stillet sig selv.

Du drikker for meget, hvis nogen bliver kede af dit forbrug: din familie, kollegaer, arbejdsgiver - eller din egen krop og psyke!

Alkoholafhængighed har i over 50 år figureret i WHOs internationalt anvendte klassifikation af sygdomme, men for mange er det svært at se alkoholisme som en sygdom. Ofte betragtes det som en personlig svaghed ikke at have kontrol med sit alkoholforI Alkoholisme er karakteriseret ved kontroltab. En afhængig drikker ikke nødvenbrug. Vore centre råder over landets højeste faglige ekspertise. digvis hele tiden, men har svært ved at stoppe, når den første genstand er drukket.

ntensiv behandling efter Minnesota modellen har gennem 20 år hjulpet titusinder Vi har At alkoholisme er en sygdom, betyder ikke,egne: at man kan læne sig tilbage og lade stå udforafat gøre deres afhængighed. • læger • psykiatere • psykologer • sygeplejersker til. Enhver har et ansvar noget selv – først når man påtager sig det ansvar forsvinder skylden, skammen, det lave selvværd og den dårlige livskvalitet. Vi kan også hjælpe dig. • socialrådgivere rådgivere • uddannede

Rådgivning og konsulentbesøg er gratis og sker anonymt

www.tjele.com

Alkoholikeren har brug for hjælp til at holde op med at drikke – og især til ikke at begynde igen. Men erkendelsen af at have brug for hjælp er svær. Her træder forsvarsmekanismen benægtelse ind. Samtidig med forklaringerne og undskyldningerne, fortsætter drikkeriet, konsekvenserne bliver flere og flere, og både alkoholikeren og de pårørende bliver mere og mere ulykkelige og frustrerede.

Døgnbehandling • Familiebehandling

Døgntelefon 70 20 40 80

Alkoholisme er en kronisk lidelse, der medfører massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Helt grundlæggende skal man erkende, en alkoholiker til athøjeste drikke alkohol igen. ekspertise. Hvis han/hun genoptager drikkeriet fortsætter sygdommens Vore atcentre råder aldrig overkommer landets faglige og konsulentbesøg udvikling. Kun ved at holde helt op med at drikke, kan alkoholikeren få et godt, værdigt og heltRådgivning liv.

Vi har egne:

er gratis og sker

I alkoholbehandlingen, arbejdes der i reglen ud fra den grundtanke, at alle kan ændre uhensigtsmæssig adfærd ved at arbejde anonymt læger • psykiatere psykologer sygeplejersker • Gennem med • tanker, følelser og handlemønstre. samtaler,•terapi, undervisning og fællesskabet med ligesindede erhverver den afhængige sig•etsocialrådgivere sæt nye redskaber til livet uden stemningsændrende rådgiveremidler. www.tjele.com • uddannede Så hvis du føler, at du må svare ja på det indledende spørgsmål: Vid at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.”

Døgntelefon 70 20 40 80

TEMA

Danmark er en nation af ’sukkergrise’ En dansker spiser i gennemsnit 113 gram sukker om dagen – eller godt 41 kilo om året, hvilket placerer os på en uheldig fjerdeplads på verdensplan. USA har det største sukkerforbrug per indbygger i verden, og Norge ligger stadig højere end Sverige og Danmark. Men hvor forbruget i Norge via lovgivning og afgifter er på vej ned, er de hidtil planlagte danske tiltag, der skulle bakke op om sukkerafgiften, i øjeblikket stillet i bero. Og det er rigtig skidt for folkesundheden. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Videnskaben har for længst fastslået, at sukker kan skabe afhængighed på samme måde som eksempelvis alkohol og stoffer. Det skyldes, at sukkeret frigør belønningsmolekyler i hjernen, som har forbindelse til hukommelsescentret. På den måde husker man, hvor de belønnende ting er, hvorefter man vender tilbage. Men samtidig kommer regningen i skikkelse af overvægt og sygdom – og det helt af sig selv. Derfor er det nedslående læsning, at flere undersøgelser afslører Danmark som en nation af ’sukkergrise’. Sådan har det ikke altid været, men i en tid, hvor den berømte ’danske hygge’ efterhånden er strakt ud over hele ugen og hvor slikvareproducenterne ligefrem opererer med to typer forbrugergrupper med hver sit mønster – dels ’social munging’, hvor man sidder flere sammen og deles om slik, dels ’my treat’, som er, hvis man sidder for sig selv i bilen og føler, at man har fortjent lidt slik. Så ruller sukkerlavinen. Mere slik end frugt og grønt Det kan da også læses i diverse forbrugsundersøgelser, som viser, at 13 procent. af børnefamiliernes dagligvareforbrug går til slik, is og chokolade og dermed markant har overhalet det samlede salg af såvel grøntsager som frugt. Forbruget er især eskaleret over de seneste 10 år, og til trods for at sukkerafgiften blev indført i 2012, har man hidtil kun set et lille fald i salget af slik. Sukkerafgiften eksisterer altså stadig på slik og chokolade, men Folketinget vedtog oprindeligt, at afgiften skulle have været udvidet til også at omfatte varegrupper som frugt, yoghurt, ketchup, marmelade og lignende. Men denne udvidede afgift er siden blevet sat i bero. Sukker er i denne artikel med fokus på industrielt fremstillet sukker – også kaldet hvidt eller raffineret sukker. Det er det sukker, som bruges uhæmmet i såvel slik som madvarer, og det er uheldigt, fordi netop det raffinerede sukker består af tomme kalorier uden energiskabende effekt og i stedet ender som fedt på sidebenene. Det raffinerede eller hvide sukker kommer fra sukkerroer og er et rent industriprodukt. Det skal renses utroligt meget for

Sukkerets historie Produktion af sukker er tidligst sket ud fra sukkerrør, der oprindelig fandtes vildtvoksende i Indien. Herfra bredte dyrkningen sig først til store dele af Syd- og Østasien og i 700-1000 e.Kr. til Middelhavsområdet. Med de europæiske opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet indledtes der dyrkning i kolonier i Syd- og Mellemamerika. I de følgende århundreder anlagde man store slavebaserede plantager, og rørsukker blev et af verdenshandelens vigtigste produkter. Under Revolutions- og Napoleonskrigene, da store dele af Europa var afskåret fra forsyninger fra kolonierne, blev der gjort forsøg med at udvinde sukker af runkelroer, og flere lande iværksatte en kommerciel produktion. I løbet af 1800-tallet kom roesukker til at dække en væsentlig del af verdens sukkerforbrug, omkring år 1900 var det lidt over halvdelen, men i 1900-tallet og frem, da sukkerhandelen i lange perioder var reguleret af internationale aftaler, har sukkerrør været råvarer for cirka 2/3 af det samlede forbrug på verdensplan.

ikke at smage af roer, hvorfor forbrugeren ender med et produkt, der ikke indeholder nogen næringsstoffer overhovedet. Det skal tilføjes, at mange mennesker er af den opfattelse, at brunt sukker er væsentligt mere næringsholdigt end almindeligt raffineret hvidt sukker, men der er ingen betydende forskel mellem de to typer. Mindre forskelle hvad angår indhold af mineraler ses dog, når man sammenligner rørsukkertyper, økologisk sukker og honning. Men det er en helt anden snak.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sukkerafhængighed er en både fysisk og psykisk afhængighed og forskningen viser, at nogle er født med en overfølsomhed overfor sukkerets virkning i hjernen og således er mere disponeret for at blive afhængig af sukker end andre.

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld SOLSKINSVITAMINET GSå D3 ER VIGTIGERE END N u O cG NOGENSINDE 90 M

Sukker har en stor indvirkning på humøret, idet det virker stimulerende og opkvikkende og kan dermed også blive vanedannende, så man bliver afhængig. Det historiske aspekt For bare 150 år siden var forbruget i Danmark på under 7 gram om dagen, og det uden, at folk gik rundt med en evig trang til et sukkerkick. Danskernes forbrug er altså i dag 16 gange så højt som dengang, og har gjort fedme og diabetes til folkeepidemier i hastig vækst. ’Lavinen’ har et historisk aspekt, som for Danmarks vedkommende startede med dyrkning af sukkerrør i Dansk Vestindien helt tilbage i 1700-tallet. Det skabte siden grundlaget for en betydelig dansk sukkerindustri med raffinaderier i København og flere andre byer og for en dansk sukkereksport. Men industrien havde i 1800-tallet svært ved at klare sig i den internationale konkurrence, og I 1870’erne blev der igangsat en dansk roesukkerindustri baseret på sukkerroedyrkning i den sydlige del af landet, først og fremmest på Lolland-Falster, og denne produktion overtog inden 1914 næsten hele forsyningen af det danske marked. Sukker er ikke bare sukker… Nu i form af raffineret sukker og deraf følgende tomme kalorier. Men sukker er ikke bare sukker og dermed en skurk, eftersom det er nagelfast viden, at hjernen og musklerne har brug for glucose, hvorfor det er altafgørende med en kost, der er rig på kulhydrater. Men så er der altså bare lige det, at kulhydrater heller ikke bare er kulhydrater… Vores forfædre fik deres kulhydrater i form af frugter, grøntsager og bønner. Vi får vores i form af tomme kalorier og først og fremmest i form af hvidt og raffineret sukker. Den tilsættes i stigende grad en stor del af den forarbejdede mad, som vi indtager. Samtidig er det hvide sukker den primære ingrediens i slik, chokolade, kager, sodavand, safte-

vand, juice, kager, fast food, ketchup, yoghurt og en hel masse andet. Sådan påvirker sukker kroppen Og sukker har stor indflydelse på kroppens velvære – eller snarere mangel på samme. Først og sidst, fordi det fremmer produktionen af hårde mættede fedtsyrer, som igen kan skabe hjerte-kar problemer og livstilssygdomme. Sukker øger samtidig produktionen af kortisol, som er kroppens stresshormon. og dermed øges produktionen af kolesterol, fordi det skal bruges for at producere kortisol, der altså også påvirker kroppen negativt. Sukker og C-vitamin bruger samme transportsystem, hvorfor transporten af C-vitamin, hvis der er meget sukker, der skal transporteres, bliver langsommere. Og det er uheldigt, fordi C-vitamin er med til at styrke vores immunforsvar og samtidig indgår i kollagen og elastin i vores hudceller. Hvis man indtager en stor del raffineret sukker, så mangler man temmelig

Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg. ÆLDREVITAMINET B12 GSå N u OMcG 500

Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nervesystem. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

STÆRKE KNOGLER

Et godt sukker tip Vibeke Lund og Lene Outzen Foghsgaard har i bogen ”Sukkersheriffen”, udgivet på Politikens Forlag, taget fat på bl.a. problemet med, at seks ud af ti børn i dag får for meget sukker. Det er skidt, for sukkeret stjæler pladsen fra den sunde mad, der er nødvendig for at krop og psyke fungerer optimalt. Det betyder, at mange børn og unge bliver fejlernærede og ikke trives. Og det er skidt, selvom det hele sker i den bedste mening. På hjemmesiden www.sukkervaner.dk kan man læse mere om sukker og om bogen, som også kan købes herfra.

Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

dansk farmaceutisk industri a-s

TEMA

Slik, sodavand og mælkesnitter 6 ud af 10 børn og unge spiser for meget sukker og næsten halvdelen af sukkeret kommer fra slik, kager og is, mens mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand. Børn bør ikke spise slik hver dag og samtidig bør madpakker ikke indeholde lommekiks som mælkesnitter, små chokoladekiks m.m. da disse indeholder for meget fedt og sukker og derved skal betragtes som slik. Frugtyoghurt og -kvark er også ofte for sødt og bør derfor ikke være fast følge med madpakker.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.altomkost.dk

Forbrugsundersøgelser viser, at 13 procent. af børnefamiliernes dagligvareforbrug går til slik, is og chokolade og dermed markant har overhalet det samlede salg af såvel grøntsager som frugt.

sikkert kostfibre, og mangel på kostfibre betyder en længere transittid i tarmen. En længere transittid i tarmen giver en dårlig fordøjelse og giver samtidig næring til bakterier, svampe og parasitter. I kosmetiske sammenhænge viser undersøgelser, at sukker laver krydsbindinger med protein, hvilket giver rynker. Der er således ikke noget godt at sige om sukker. Det smager godt, hvilket er det eneste positive, man kan sige, men sukker har ingen næringsværdi. Sukker gør os derimod afhængige, fede og i sidste instans eventuelt også syge. Abstinenser uden sukker ”Det er vigtigt at skelne mellem mennesker, der bare har en sød tand og ikke kan holde nallerne fra en pose Matador-mix, når den først er blevet åbnet – og så mennesker, der tvangsmæssigt køber tre store poser blandet slik og et par plader chokolade – og laver skjulte sliklagre rundt omkring i huset,” forklarer misbrugsekspert Birgit Hageneier fra Behandlingscenter Tjele. ”Den førstnævnte gruppe ærgrer sig måske over de ekstra kilo den søde tand giver på sidebenene – den anden gruppe bliver utilpas, rastløs og irritabel, når der ikke er suk-

Vi kan alle få brug for hjælp! kokainmisbrug spiseforstyrrelse alkoholmisbrug ludomani pårørende Ring 3834 1303

www.frederiksberg-centeret.dk

ker nok at indtage. De får faktisk rigtige abstinenser, hvis de pludselig stopper med at spise sukker: Fx kvalme, hovedpine, søvnproblemer og uro.” Undersøgelser viser da også, at sukker har en stor indvirkning på humøret. Sukker virker ganske enkelt stimulerende og opkvikkende og kan dermed også blive vanedannende. Afhængigheden styres af signalstofferne dopamin, serotonin og endorfiner, som er de kemiske forbindelser, vores hjerneceller bruger til at sende signaler til hinanden. De kemiske forbindelser har også en betydning for, at vi føler os godt tilpas og føler velvære. Når vi således indtager meget sukker, dannes der serotonin. Men så svarer kroppen igen med selv at producere mindre serotonin, hvorfor man kan opleve at have trang til at få mere sukker. Og så kører rouletten. Man skal have mere sukker. Men der opstår ikke kun ubalance, hvad angår serotonin, når man indtager store mængder sukker. Også bugspytkirtlens produktion af insulin bliver påvirket. Når der er en øget mængde sukker i blodbanen, vil bugspytkirtlen gøre, hvad den kan for at få fjernet sukkeret ved at producere mere insulin. Men selv om der er etableret balance i systemet, vil der fortsat blive produceret insulin, da det tager lidt tid for bugspytkirtlen at indstille ”skydningen”. Dermed falder indholdet af sukker i blodbanen til under normalniveau, og man vil opleve lavt blodsukker. Trangen til sukker bliver igen stor. Løsningen er først og fremmest at blive opmærksom på sit sukkerforbrug og eventuelle misbrug og dernæst at blive afhængigheden kvit. Der er ingen anden løsning.

Ny aktør i sukker-debatten Raffineret sukkers mange dårlige egenskaber er efterhånden en gammel diskussion. Men i en artikel i magasinet ’Nature’ i 2012 advarer amerikanske forskere mod den kemiske forbindelse fruktose. I vores mad findes den først og fremmest i almindeligt sukker (sukrose) og i højfruktose-majssirup, som ofte bruges i stedet for sukker i USA. De amerikanske forskere siger, at stadig mere forskning peger på, at fruktose er en langsomt virkende gift, som har meget af skylden for den enorme stigning i alle lidelser forbundet med metabolsk syndrom, altså højt blodtryk, høje niveauer af fedt i blodet (triglycerider), insulinresistens, diabetes og fedme. Mens størstedelen af glukosen forbrændes i musklerne og i alle kroppens celler, går fruktosen til leveren. Der lagres overskuddet som fedt, hvilket er forbundet med mange negative sundhedseffekter. Diskussionen bølger stadig, men ved den nævnte artikels fremkomst i 2012 sagde professor i ernæringsbiologi ved Universitetet i Oslo, Svein Olav Kolset, at hans amerikanske kollegaer har en pointe. Til www.forskning.no formulerede han det sådan: ”Jeg vil nok afstå fra at bruge ordet gift, men det er indiskutabelt, at et højt indtag af fruktose er problematisk.”

TEMA

Dare to Care – at turde finde modet Over 1 million danskere har problemer med alkohol – enten i form af et overforbrug eller et skadeligt forbrug – og ca. 140.000 har udviklet afhængighed af alkohol. Det betyder også, at enhver dansk virksomhed, der har bare en vis størrelse, har medarbejdere med alkoholproblemer. Det værste, man kan gøre ved en afhængig medarbejder, er ikke at gøre noget, siger Behandlingscenter Tjele, som derfor også har et tilbud til virksomheder.

Det starter næsten altid med alkohol, men tendensen de seneste år er, at mange også har en stofafhængighed, som typisk kan være kokain, amfetamin eller hash. Tendensen er derudover, at brugerne bliver yngre og yngre. Ofte er det meget sent, man taler om misbrug eller eventuelt afhængighed med sin medarbejder eller kollega – specielt når det drejer sig om alkohol. Det koster i levetid og livskvalitet, det skader arbejdsmiljøet, trivslen og produktiviteten på arbejdspladsen, og det koster samfundet milliarder i symptombehandling, tabt arbejdsfortjeneste og offentlige ydelser. Berøringsangsten over for at tale om alkohols skadevirkninger er stor. Det er imidlertid nødvendigt at få taget et åbent opgør med tabuet omkring misbrug af alkohol, så det bliver legitimt at tale om det og at handle i forhold til det. Så det bliver legitimt og helt naturligt at Dare to Care. Dare to Care er at turde finde modet til at tale med sin medarbejder eller kollega, der har et misbrug, at turde drage den omsorg, det er, at være en del af det nødvendige overgreb. Rådgivningstilbud er et skræddersyet beredskab Dare to Care konceptet samler mange års erfaring inden for behandling af afhængighed og giver på en enkel og professionel måde virksomheder et beredskab til at håndtere udfordringer med afhængighed til glæde for alle involverede. En god håndtering af afhængige medarbejdere eller kolleger bidrager til et godt arbejdsmiljø. Dette er hovedkonklusionen i de mange virksomheder, som samarbejder med Behandlingscenter Tjele om konceptet Dare to Care. Dare to Cares rådgivningstilbud til virksomheder om misbrug er et skræddersyet beredskab, som effektivt understøtter virksomhedens alkohol- og misbrugspolitik, og som indeholder effektive elementer. Misbrugspolitik og tidlig indgriben betyder færre omkostninger For at være effektiv skal en god misbrugspolitik i virksomheden være aktiv, bevidst og skriftligt formuleret. Hovedformålet med virksomhedens

misbrugspolitik er, at enhver føler ansvar for, at problemer med alkohol eller andre rusmidler ikke kommer til at udvikle sig. Tidlig indgriben betyder således færre menneskelige og økonomiske omkostninger for medarbejderen, familien, kollegerne og arbejdspladsen som helhed. Dare to Care konceptet tilbyder konkret hjælp til udformning af misbrugspolitik, foredrag til inspiration eller uddannelse af nøglepersoner i forhold til misbrugspolitikken på virksomheden. Dare to Care tilbyder også virksomhederne kurser, som kan være lige fra informationsdage for nøglepersoner fra en virksomhed, der har en medarbejder i behandling eller det kan dreje sig om skræddersyede forløb til mellemstore og store virksomheder. De skræddersyede forløb er en blanding af undervisning og foredrag, interaktive cases og diskussioner. Ifølge Behandlingscenter Tjele efterspørger virksomhederne i særlig grad redskaber til at spotte en afhængig. Selvom virksomheden er blevet klædt på gennem et kursusforløb, vælger mange at inddrage professionel hjælp til hele eller dele af forløbet, idet det ofte er en god idé at have allieret sig med en professionel, der kommer udefra, især til intervention eller til ”den svære samtale”. En del virksomheder vælger også at sætte spot på problematikken fx via fore-

Professionelt koncept til virksomheder Der findes næppe nogen virksomhed, der ikke har været eller vil blive berørt af misbrugs- og/eller afhængighedsproblematikken. Dare to Care konceptet giver en række gode, overskuelige og brugbare redskaber til håndtering af afhængighedsproblemer på virksomheden. Læs mere på www.tjele-majorgaarden.dk

drag for en gruppe eller alle medarbejdere i forbindelse med et personalemøde, et fyraftensmøde, en temadag eller andet. Også det er en del af rådgivningstilbuddet til virksomheder fra Behandlingscenter Tjele. Dare to Care er blevet godt modtaget Dare to Care tiltagene er blevet taget rigtig godt imod rundt omkring i virksomhederne. Tjele Behandlingscenters Dare to Care koncept oplever en stor interesse og åbenhed fra virksomhedernes side omkring misbrugsproblematikker, og oplever også, at virksomhederne påtager sig en meget høj grad af social ansvarlighed i forhold til medarbejdere med afhængighedsproblematikker.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er nødvendigt, at få taget et åbent opgør med tabuet omkring misbrug af alkohol, så det bliver legitimt at tale om det og at handle i forhold til det. Også i virksomhederne.

TEMA

Danske læger accelererer genoptræning af knæopererede To danske anæstesilæger har udviklet ny bedøvelsesteknik, der muliggør hurtigere mobilisering af patienterne efter knæoperationer. I samarbejde med forskere på Rigshospitalet udbredes metoden nu til resten af verden. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Knap 9.000 danskere får hvert år kunstige knæ som følge af slidgigt, mens omkring 1.000 gennemgår reoperationer efter at have fået indsat en knæprotese. ”I begge tilfælde er indgrebene smertefulde, og det er derfor nødvendigt med omfattende bedøvelse, oftest med en kombination af morfin og et såkaldt nerveblok. Gængse nerveblok har den bivirkning, at den efterfølgende mobilisering og genoptræning af patienten sinkes,” siger anæstesilæge Jørgen Lund fra privathospitalet Aleris-Hamlet. Han begyndte derfor sammen med kollegaen Morten Jenstrup at lede efter en metode, som kunne sikre tilstrækkelig smertelindring uden at forsinke genoptræningen. ”Knæregionen er meget kompleks og traditionelt svær at smertestille. Gennem 3D-simulering dannede vi os overblik over kar og nerver i regionen og fandt på at lægge lokalbedøvelse omkring saphenusnerven i adduktorkanalen på låret. Denne kanal er speciel, fordi der derigennem næsten kun løber følenerver til knæet uden muskelfunktion. Vores idé var, at man ved at blokere saphenusnerven samt andre følenerver i adduktorkanalen kan reducere smerter uden samtidig at hæmme mobiliteten og dermed genoptræningen,” forklarer Morten Jenstrup, der sammen med Jørgen Lund allerede har anvendt metoden på omkring 1.000 patienter hos Aleris-Hamlet Hospitaler. Positive forsøgsresultater Efter de første eksperimenter med metoden ønskede lægerne at få teknikken yderligere gennemprøvet med henblik på at kunne dele viden med kolleger på landets øvrige hospitaler og i resten af verden. Jenstrup og Lund rettede derfor henvendelse til Anæ-

Slidgigt i knæ Slidgigt er en folkesygdom, og det er den mest udbredte ledsygdom overhovedet. Slidgigt forekommer hyppigere med alderen, men forskerne ved endnu ikke, om sammenhængen mellem alder og slidgigt skyldes, at slidgigt er en sygdom, der er mange år undervejs – eller om forklaringen er, at leddene bliver svækkede med alderen og dermed mere modtagelige for sygdommen eller om der er tale om en kombination.

Foto: Privatfoto.

Jørgen Lund, Pia Jæger og Morten Jenstrup (set fra venstre) har i en række internationale videnskabelige tidsskrifter fået publiceret artikler om deres forskning. stesi- og Operationsklinikken i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, hvor professor Jørgen Dahl dedikerede ph.d.-stipendiat Pia Jæger til forskning på området. ”Vi har gennemført et stort forsøg med godt 70 patienter på Aleris-Hamlet Hospitaler og Glostrup Hospital, hvor halvdelen fik adduktorkanalblokade. Denne gruppe brugte mindre morfin, havde færre smerter og var bedre til at gå. Nerveblokade med vores metode har nemlig vist sig kun at nedsætte muskelstyrken med 8 %, mens tallet for den gængse metode er 49 %, siger Pia Jæger. Hun oplyser, at gruppen med adduktorkanalblokade i gennemsnit blot brugte 36 sekunder på at udføre en mobilitetstest, som tog patientgruppen uden blok 50 sekunder. Samtidig var deres gennemsnitlige morfinforbrug på blot 40 mg pr. person mod 56 mg i den anden gruppe. ”Desuden har vi gennemført et andet studie, hvor alle patienter kunne gå normalt med vores nerveblokade, mens kun halvdelen kunne med den gængse metode,” tilføjer ph.d.-stipendiaten. Udbredes i ind- og udland Pia Jæger, Morten Jenstrup og Jørgen Lund har nu fået publiceret

Hvad kan man selv gøre

En svag muskelmasse belaster leddene. Derfor kan inaktivitet og mangel på motion være en medvirkende årsag til udvikling af slidgigt. Et led med slidgigt har godt af motion. Det ernærer brusken og giver øget muskelmasse, holder leddet bevægeligt og styrker de muskler, der skal hjælpe med at aflaste og bevæge leddet. Men man skal selvfølgelig finde en motionsform, der ikke overbelaster det syge led.

• Vægttab er det vigtigste, man selv kan gøre. Man anbefaler et vægttab på mindst 5 %, hvis BMI er over 25. • Motion eller træning med sigte på at styrke de forreste lårmuskler. • Brug stok eller krykke for at reducere vægtbelastningen. Stokken skal bruges på den raske side. • Dyrk aktiviteter som ikke belaster knæet for meget. Det kan fx være cykling og svømning eller lav-intensitet aerobic. • Brug støddæmpende fodtøj. • Ved smerter i perioder smertestillende medicin som paracetamol. • Periodisk anvendelse af receptpligtig gigtmedicin, der er betændelsesdæmpende og smertestillende. • Behandling hos fysioterapeut. • Indsprøjtning hos lægen af binyrebarkhormon eller hyaluronsyre i knæet, kan hos nogle give en kortvarig bedring.

Kilde:www.sundhed.dk og www.gigtforeningen.dk

Kilde: www.sundhed.dk

Slidgigt i knæet er en tilstand med langsomt tiltagende forandringer i brusken, knoglen og de øvrige strukturer i knæet. Slidgigt giver som regel smerter og eventuelt nedsat bevægelighed. Senere kan der opstå synlige forandringer med hævelse og ændring af knæets form. Især i starten er smerterne meget varierende med ”gode” og ”dårlige” perioder. Med vægttab og fysisk træning har man selv stor indflydelse på, hvor hurtigt tilstanden skrider frem. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk eller kirurgisk behandling.

TEMA

Foto: Privatfoto.

artikler om deres forskning i en række internationale videnskabelige tidsskrifter. Efterfølgende har hundredvis af anæstesilæger i ind- og udland taget metoden med saphenusblok til sig som ny best practice for bedøvelse ved indsætning af knæproteser. ”Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra lægekolleger over hele verden, som er begyndt at bruge vores metode. Ud over Aleris-Hamlet har en række andre hospitaler herhjemme nu også taget teknikken til sig, herunder de fleste større sygehuse i hovedstadsområdet. At udbredelsen allerede på nuværende tidspunkt er så stor, har faktisk overgået vores forventninger. Forskningen er stadig på et forholdsvis tidligt stadie, og flere spørgsmål mangler endnu at blive besvaret,” slutter Pia Jæger, der også har præsenteret den nye blokmetode på flere internationale konferencer – bl.a. den amerikanske anæstesikongres i Chicago.

Gængse nerveblok har den bivirkning, at den efterfølgende mobilisering og genoptræning af patienten sinkes. Men ved at blokere saphenusnerven samt andre følenerver i adduktorkanalen kan man reducere smerter hos knæopererede uden samtidig at hæmme mobiliteten og dermed genoptræningen.

Foto: Privatfoto.

Forskning på Aleris-Hamlet

”Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra lægekolleger over hele verden, som er begyndt at bruge vores metode,” siger Pia Jæger.

Som det største privathospital i Danmark og med to professorer ansat indgår Aleris-Hamlet Hospitaler naturligt i forskningsprojekter med de danske universitetshospitaler, idet hospitalet mener, at forskning er nødvendigt for at kunne udvikle nye behandlinger, der er mere effektive og skånsomme for patienten. Privathospitalet arbejder i øvrigt inden for mere end 40 specialeområder og er Danmarks største med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Læs mere på: www.aleris-hamlet.dk

Knas med nakken? Veludhvilet? Sover du godt?

Allergivenlig ergonomisk hovedpude

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten. Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige ﬁbre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For høj

Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav

Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte

Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U P Å W W W.Y O U R C A R E . D K 2013-85_YC_RASK 180x135mmSilvana.indd 1

19/12/13 15.15

TEMA

Gigtsmerter kan mindskes – uden bivirkninger Den svenske professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Ewa M. Roos, har arbejdet i Danmark siden 2007, og er så småt ved at vinde gehør for de sidste 20 års forskningsresultater, der viser, at fokuseret fysisk træning både kan forhindre og lindre gigtsmerter. Og det endda mere effektivt end den uhæmmede brug af medicin, som samtidig er farlig for helbredet. Ewa Roos er således drivkraften bag et landsomfattende projekt, som uddanner danske fysioterapeuter til at undervise patienter i sygdommen og i brugen af fokuseret fysisk træning som et sundt og forebyggende middel mod gigtsmerter. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Nej, man skal ikke ’bare’ lære at leve med smerterne og holde sig i ro, når man har slidgigt. Man kan og skal gøre noget ved slidgigt – og jo tidligere indsatsen sker, des bedre resultat kommer der ud af det. Men tidligere var holdningen, at der intet var at gøre udover medicinering og kirurgi, når brusken var helt slidt op. Siden har forskning heldigvis vist, at det ikke kun er et spørgsmål om aldring, når man får artrose. Der er mange risikofaktorer, inklusive tidligere idrætsskader, forøget kropsvægt og svage muskler, som kan påvirke.” Det siger den svenske professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Ewa M. Roos. Og hun har en overordnet pointe, når hun fastslår: ”Internationalt bruges ordet ’osteoarthritis’ for det, som kaldes slidgigt i Danmark. I dag er det heldigvis efterhånden blevet sådan, at artrose bruges stadig mere hyppigt. Heldigvis – fordi betegnelsen artrose signalerer, at det her er en sygdom, som kan behandles. For hvis man fortæller folk, at de har slidgigt, så er deres første tanke, at deres led er slidt, at de skal passe på med at bruge det, og at der ingen vej er tilbage. Men sådan er det altså slet ikke, hvorfor ordet er både misvisende og hæmmende i forhold til at få det bedre.”

Forskning har vist, at artrose ikke kun er et spørgsmål om aldring, for også idrætsskader, forøget kropsvægt og svage muskler kan afstedkomme sygdommen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nye kliniske retningslinjer I sit arbejde har Ewa Roos gennemført mange forskningsstudier og har derfor haft gode muligheder for at sammenligne mange forskningsresultater fra hele verden. Og disse sammenstillinger, som det korrekt hedder, er en del af beslutningsgrundlaget for de nye kliniske retningslinjer, som man i dag lægger til grund for gigtbehandling både i Danmark og i den øvrige verden. Og beslutningsgrundlaget anbefaler altså, at behandlingen skal starte med patientuddannelse, træning og eventuelt vægttab. Ewa Roos siger: ”Det igen har formuleret konceptet for den såkaldte gigtskole. Her er udgangspunktet, at der først sættes en patientuddannelse i gang, når en fysioterapeut har foretaget en individuel undersøgelse af patienten, som i dette projekt er egnet, når gener og smerter stammer fra hofter og knæ. Derimod bliver det et nej, hvis der oveni er tale om eksempelvis inflammatoriske sygdomme eller fraktur.” Projekt Godt Liv med Artrose i Danmark –GLA:D Det danske, landsomfattende projekt, som kaldes Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D) er et tilbud om patientuddannelse, hvor man får kendskab til sygdommen, smertehåndtering, hverdagsaktiviteter, eventuelt vægttab og hjælp til selvhjælp i form af træning og sund livsstil – ting der kan være med til at forebygge forværring af gigten og andre helbredsproblemer, og ikke mindst give mere livskvalitet til den enkelte borger. Samspil mellem fysioterapeut og patient ”Samspillet mellem fysioterapeut og patient er alfa og omega, fordi fysioterapeuten kan vejlede og give feedback, så patienten føler sig mere tryg og bliver

TEMA sikker på, hvordan han eller hun kan træne. Efter uddannelsen og seks ugers specifik træning rettet mod artrose, har mange fået nyt mod og en så god start, at det er muligt at fortsætte med motion på egen hånd. Men det er afgørende, at man bliver ved med træningen – for ellers kommer smerterne bare igen,” siger Ewa Roos. Hun fortæller, at træningen typisk består af styrke- og stabilitetsøvelser, hvor man fx bruger elastikker som belastning. For det er afgørende, at træningen er meget fokuseret og tilpasset artrose-leddet. Kvaliteten i øvelserne er også vigtig, og derfor er der brug for feedback fra en uddannet fysioterapeut, som også måler smerter og lærer patienterne at justere træningen til hvad og hvor meget, de kan tåle om dagen. ”I 2013 blev 50 fysioterapeuter skolet til at undervise denne gruppe, som indtil nu har haft 750 patienter i uddannelse. I år ventes i alt 120 nye fysioterapeuter at være uddannet og interessen blandt fysioterapeuterne er stor, eftersom vi hele tiden har venteliste,” siger Ewa Roos. Forventningen har fra start været, at modellen skal udbredes til hele landet, hvor mennesker med artrose kommer ind i et fast forløb i regi af en fysioterapeut. Og det viser sig altså allerede her godt et år senere, at GLA:D er kommet langt ud i krogene af landet. Men Ewa Roos understreger samtidig: ”Vi skal have bedre fat i regioner og kommuner, fordi de desværre stadig er lidt tilbageholdende. Men når man sidder i min stol, kan man ikke bare se på, at de overbevisende forskningsresultater og kliniske retningslinjer ikke omformuleres til et behandlingsforløb, som er tilgængelige for alle, der har brug for det. I starten var det faktisk så grelt, at jeg nogle gange brugte af egne forskningsmidler for at skubbe til udviklingen.” Slidgigtskole i kommunalt regi i Hvidovre ”Artrose er en folkesygdom, men den rammer nogle folk mere end andre. I Gigtforeningen ønsker vi at øge fokus på den mest

Artrose Slidgigt eller artrose er en kronisk ledsygdom, der udvikler sig over lang tid, og som ikke kun påvirker brusken men hele leddet og de omgivende muskler. Ordet ”slid” i slidgigt betyder, at brusken i leddet gradvist nedbrydes. Slidgigt er en folkesygdom og langt den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes. Symptomerne på slidgigt er ledsmerter, funktionstab, ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene. Hvis der opstår betændelse i leddene, vil man også opleve hævelse og ømhed. Slidgigt sætter sig hyppigst i hænder, knæ og hofter. I de første stadier vil sygdommen ikke forandre ens liv synderligt. Og det er netop de år, man skal bruge på at forebygge de forandringer, som slidgigten med tiden kan medføre for ens krop og liv. Kilder. Gigtforeningen og professor Ewa M. Roos.

udsatte gruppe. Derfor er vi taknemlige over, at vi med puljepenge fra Sundhedsstyrelsen nu kan starte en egentlig slidgigtskole.” Sådan sagde direktør i Gigtforeningen, Lene Witte, i december 2012 som en kommentar til, at Gigtforeningen netop havde fået 850.000 kroner fra puljen ’Forebyggelse af ulighed i det behandlende sundhedsvæsen’. Det blev besluttet, at pengene ubeskåret skulle gå til en slidgigtskole, som for første gang nogensinde skulle afprøves i kommunalt regi. Valget faldt på Hvidovre, der sammen med Gigtforeningen skulle afprøve ideen med en slidgigtskole, fordi der i kommunen bor ikke færre end 7.800 borgere med artrose – svarende til 20 procent af den voksne befolkning. Slidgigtskolen i Hvidovre har i det år, der nu er gået, vist sig som en

TEMA

eftertragtet succes. De tre første hold med i alt 36 borgere fra Hvidovre blev omgående fyldt op, og to nye hold står klar til at overtage.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Træning lindrer smerter dobbelt så godt som NSAID Sammenstillinger af resultaterne af de mange forskningsstudier

Artrose sætter sig hyppigst i hænder, knæ og hofter, men i modsætning til tidligere ved man i dag, at den mest effektive behandling ved let og moderat artrose er træning for at forblive smertefri.

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27-29, 2. sal, 2800 Lyngby Tlf.: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk (webshop og online tidsbestilling) Åbningstider: Man.-Ons. 9-16 Torsdag 9-18 Fredag 9-15 Der er elevator og parkeringskælder med 1 times gratis parkering. Bus 190 går lige til døren.

viser altså, at konditions- og styrketræning lindrer smerterne hos personer med slidgigt i knæet dobbelt så godt som de kritiserede lægemidler, der går under den fælles betegnelse NSAID. Dagspressen og Månedsmagasinet RASK har gennem nyere og længere tid afdækket, at over 700.000 danskere tager receptpligtig gigtmedicin mod smerter, selvom risikoen for alvorlige bivirkninger er høj. Ewa Roos er naturligvis glad for, at den intensive forskning indenfor træningsområdet i de seneste 20 år nu endelig kan bidrage til, at der i dag er virksomme alternativer med stort set ingen risiko, som kan bruges i stedet for medicin: ”Men det har nu også været en lidt ulige kamp. For helt op til omkring årtusindeskiftet har alle læger lært på medicinstudiet, at patienter med gigt skulle skåne deres led så meget som muligt. Men så kom de første studier, der viste, at det nok i virkeligheden forholdt sig helt modsat – at leddene skulle bruges. Men det er altså først nu, at der for alvor er omfattende bevis for, at motion er langt det mest effektive middel, vi har til smertelindring af let og moderat artrose i knæ og hofter.” Lang vej endnu Trods visse holdningsændringer forudser Ewa Roos samtidig, at det vil blive et langt, sejt træk, før træning to-tre gange om ugen bliver standardbehandlingen, når folk får konstateret artrose hos deres læge. ”For det er jo ikke kun lægerne, men også patienterne, som langt hen ad vejen er opdraget til, at man skal spise piller, når man har smerter. Tanken om, at det kan være godt og faktisk medføre mindre smerte at træne og bevæge sig, er stadig meget fjern for de fleste. Folk er bange for at gøre det værre, når de har ondt, hvorfor de vælger at være stille, passe på og hvile sig,” slutter Ewa Roos.

Brændeovne forværrer allergi I vinterhalvåret fyrer vi godt op i de skønsmæssigt 750.000 brændeovne i danske hjem. De fleste af os forbinder en brændeovn med varme og hygge i de kolde efterårs- og vintermåneder, men brænderøgen kan forværre helårsallergi, fordi den indeholder samme sundhedsskadelige stoffer og partikler som tobaksrøg og trafikforurening. ”Der forskes meget i allergi, og i dag kan gode medicinske behandlingsmuligheder få styr på symptomerne, så man opnår en bedre livskvalitet,” siger Jerk W. Langer, der er læge og fagekspert på adskillige leksika, bl.a. ekspertskribent i Nationalencyklopædien, samt lærebøger, bl.a. Menneskets Ernæring.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ilden knitrer lystigt og spreder varme og hygge. Men røgen fra brændeovnen indeholder desværre sundhedsskadelige stoffer og det giver ofte problemer for personer med helårsallergi. Helårsallergi minder om den velkendte høfeber. Men i modsætning til høfeber, der rammer i pollensæsonen, har mennesker med helårsallergi symptomer store dele af året. Næsen løber, klør og stopper til. Man nyser, trækker vejret gennem munden, snorker om natten, bliver tung i hovedet og får mørke rande under øjnene. Med tiden stiger risikoen for astma, næsepolypper, mellemørebetændelse og bihulebetændelse. Hver femte dansker kan have helårsallergi ”Hver femte dansker kan have helårsallergi med tilstoppet og løbende næse, nysen og røde øjne meget af tiden. Det viser en stor opgørelse bragt i fagtidsskriftet Allergy, og vi begynder efterhånden at kunne tale om en folkesygdom. Men mange ramte ved det ikke og får ikke gjort noget ved symptomerne,” siger læge Jerk W. Langer. Mange lever med helårsallergi, fordi de tror, at der ikke kan

Foto: Privatfoto.

gøres noget effektivt, eller fordi de forveksler det med forkølelse. Men det er bestemt ikke uden omkostninger. Søvnen spoleres, man føler sig irriteret og træt, præsterer ringere til sport og træning, og børn klarer sig måske dårligere i skolen på grund af træthed. Helårsallergi bør tages mere seriøst, for det kan virkelig belaste helbred og livskvalitet. Lægen kan stille den korrekte diagnose Problemet skyldes i de fleste tilfælde, at immunforsvaret overreagerer på noget i omgivelserne såsom partikler fra brændeovne, husstøvmidler, dårligt indeklima og dyrehår. ”Man bør ikke uden videre selvmedicinere, for det er væsentligt at få stillet den korrekte diagnose hos lægen, så man er sikker på at få optimal behandling. Der forskes meget i allergi, og i dag kan gode medicinske behandlingsmuligheder få styr på symptomerne, så man opnår en bedre livskvalitet,” siger Jerk W. Langer. Flere nyere behandlingsmuligheder er kommet de senere år, bl.a. en spray, Dymista, som behandler symptomerne i både næse og øjne.

Du kan selv gøre meget • Vask dyner og puder ved 60 grader mindst fire gange årligt og tør dem i tørretumbler. • Vask sengelinned ved 60 grader mindst hver 14. dag. • Brug rullemadras og vask også den ved 60 grader mindst fire gange årligt. • Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange daglig. • Luft ud ved fugtgivende aktiviteter som fx badning og madlavning. • Varm op til minimum 20 grader i alle rum. • Gør grundigt rent en gang om ugen. Husk at lufte ud under og efter rengøringen. Foto: PR-foto.

• Hvis du ønsker at sove køligt, kan du vælge at varme soveværelset op om dagen, og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng

Er man nærmest konstant forkølet, kan det være helårsallergi. Men heldigvis findes der nye og effektive behandlingsmuligheder.

Kilde: www.astma-allergi.dk. For mere information om helårsallergi, kontakt Astma-Allergi Danmark eller læs mere på www.astma-allergi.dk

Brændeovne er skyld i, at der kommer flere partikler i luften I perioden 2000-2006 steg luftforureningen i Danmark med 14 % for små partikler og 8 % for store partiklers vedkommende. Røgen fra brændeovne er den største årsag til stigningen, der placerer Danmark i bunden af det europæiske miljøagenturs liste over lande, der bekæmper luftforurening. På aftener med koldt og vindstille vejr er der lige så stor forurening med partikler i et rækkehusområde med brændeovne, som der er i myldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje i det indre København - H. C. Andersens Boulevard. Det sker specielt i perioder med vindstille og koldt vejr, hvor røgen fra brændeovne og kedler ikke kan slippe væk, men ligger som en dyne over hustagene. Når det sker, bliver niveauet af de helt små partikler, sod og tjærestoffer så højt, at det markant forringer luftkvaliteten. De seneste års studier viser, at brændeovne og -kedler står for ca. 60 % af forureningen med primære partikler i Danmark. Til sammenligning står trafikken for ca. 16 %. Kilde: www.astma-allergi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Så farlig er brændeovnsrøg Mange børn og voksne med astma, bronkitis, allergi og KOL må døje med flere symptomer, flere lægebesøg, flere indlæggelser og må tage mere medicin i fyringssæsonen. Og det drejer sig om mange mennesker, for 7-10 pct. af alle børn og ca. 350.000 voksne danskere har astma, ligesom mere end en million danskere har allergi.

Det er hyggeligt med ild i brændeovnen, men røgen indeholder sundhedsskadelige stoffer og giver ofte problemer for børn og voksne med helårsallergi.

200 danskere dør faktisk hvert år som direkte følge af brændeovnsrøg. Brændeovnsrøg indeholder nemlig mange fine og ultrafine partikler, som kan nå langt ned i lungerne og for de allermindste partikel-typers vedkommende videre derfra og ud i blodbanerne. Røgen indeholder giftstoffer som bl.a. tjære, dioxin, ozon, metan, cyanidforbindelser og formaldehyd. Stofferne i brændeovnsrøg er kendt eller mistænkt for at give: • Lungesygdomme • Hjertekarsygdomme • Kræft – herunder lungekræft • Skade immunforsvaret • Påvirke forplantning og arvemateriale Kilde: Astma Allergi Danmark og Miljøstyrelsen.

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

Vejen til lighed i sundhed kræver politiske prioriteringer Trods lige og fri adgang til sundhedsvæsenet er der stadigvæk stor forskel med hensyn til risiko for at få sygdomme, ligesom behandlingsresultater og konsekvenser af sygdom har social slagside. Der er fx stor ulighed i hjertesundhed.

Det danske sundhedsvæsen er på trods af forsøget på tvangsliberalisering i 00’erne gennem kombinationen af fradraget på de private sundhedsforsikringer, overbetalingen af privathospitalerne og det udvidede frie sygehusvalg også i dag kendetegnet ved den lige og frie adgang. Den lige og frie adgang til sundhedsvæsenet er bare ikke nok, hvis vi ønsker lige muligheder for et sundt liv. En ufaglært har 60 % større risiko for at få en blodprop end en akademiker, og han dør i gennemsnit syv år før. Dobbelt så mange ufaglærte oplever stress i hverdagen, hvis man sammenligner dem med ledere, og 10 gange flere får problemer med bevægeapparatet. En ulighed, der er større end i en række sydeuropæiske lande som eksempelvis Spanien og Italien. Derfor skal der prioriteres anderledes i vores sundhedsvæsen. Vi skal investere mere i forebyggelse Vi skal indse, at det både for ligheden og økonomien er klogest at bruge pengene, inden sygdommen opstår. Ifølge Dansk Sundhedsinstitut bruges der årligt 400-800 millioner kroner på det forebyggende sundhedsarbejde. Til sammenligning er de samlede offentlige sundhedsudgifter 105 milliarder kroner. Hvis vi vil uligheden til livs, skal vi investere mere i forebyggelse. Det betyder, at det selvfølgelig er naturligt, at vores offentlige institutioner er røgfrie. At vi stiller krav til, at der er sund mad i de kommunale institutioner. At vi gør det lettere at være sund med gode forhold for aktiv transport på eksempelvis cykel. Og at der skabes bevægelse i skoler og daginstitutioner. Det vil samtidig være en stor hjælp, hvis Folketinget tør gøre det sunde valg til det lette valg med en momsdifferentiering, så sunde fødevarer bliver billigere og usunde fødevarer bliver dyrere.

Initiativet Lighed i Sundhed Lighed i sundhed er et tværpolitisk initiativ, stiftet af de to socialdemokratiske politikere Otto Ohrt og Anders Kühnau, med det formål at sætte fokus på ulighed i sundhed. Initiativet blev startet i 2008 for at stoppe overbetaling af privathospitalerne og fjerne fradraget på private sundhedsforsikringer. Det mål er nået i dag, men initiativet fortsætter med at sætte fokus på uligheden i sundhed. Lige nu er det specielt psykiatrien, forebyggelse og uligheden i mulighederne for at udnytte sundhedstilbuddene, der er fokus på. Initiativet modtog i 2009 Scharnberg-fondens pris for sit arbejde. Læs mere på www.lighedisundhed.dk

Foto: Privatfoto.

• Af Otto Ohrt, medstifter af initiativet Lighed i Sundhed redaktion@raskmagasinet.dk

Otto Ohrt er den ene af initiativtagerne til Initiativet Lighed i Sundhed, som i 2009 fik Scharnberg-fondens pris for sit arbejde.

Alt dette gør det dog ikke alene. For uligheden kaster også en skygge over behandlingsresultater og konsekvenser af sygdom. Socialt dårligt stillede får ikke det samme udbytte af behandlingen som resten af befolkningen. Fx har højtuddannede 23 procent større chance for at få deres blodtryk behandlet rigtigt end lavtuddannede. Ligeværd gennem forskellighed For at øge ligheden i sundhed skal vi tilpasse vores indsatser i velfærdssamfundet, så de tager højde for, at vi mennesker er forskellige. Vores kompetencer og ressourcer er forskellige, vores problemer er forskellige og vores sygdomme er forskellige. Men ligeværd gennem forskelligheden i mødet med borgeren skal være omdrejningspunktet, både når det gælder behandling og forebyggelse. Derfor skal vi i forebyggelsen også tænke i sammenhænge, når vi møder borgerne. Den sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige indsats skal tænkes bedre sammen i tilbuddet til borgerne. Vi skal blive bedre til at se familiens samlede ressourcer, når vi forsøger at forebygge, at mennesker og familier kommer ud i en situation, hvor de ikke længere har mulighed for at få det gode og sunde liv, som giver mening for dem. Markant ulighed i hjertesundhed Den samme forskellighed i mødet med borgerne skal kendetegne behandlingen. Vi ser eksempelvis en markant ulighed i hjertesundhed. Det kommer til udtryk gennem store forskelle i sygelighed og dødelighed, der igen er resultat af forskelle i måden at passe sin medicin, og i om livsstilsændringer bliver fastholdt. I behandlinger som disse er vi nødt til at overveje at skelne mellem et grundtilbud og udvidede særlige tilbud til bestemte målgrupper eller samme tilbud, men flere møder til bestemte patienter. Vi skal turde udvikle værktøjer og udbrede gode eksempler på socialt differentierede tilbud på disse måder til andre patientgrupper, for det er her, at vi kommer uligheden i sundhed til livs. Der er derfor stadig meget at gøre, hvis vi skal uligheden i sundhed til livs. Der er dog mange muligheder for at gøre noget markant ved det, hvis der fra politisk side er mod til de nødvendige prioriteringer.

Vores sundhed ligger i fordøjelsen Det siger Martin Bonde Mogensen, der netop har udgivet bogen ”Den fede faste” på baggrund af sin solide uddannelsesmæssige baggrund, sin store og omfattende viden om kroppens funktioner og om kostens betydning for et godt og velfungerende helbred uden smerter og kroniske gener. Mere indsigt giver en større bevidsthed, mener han, og det er det første skridt til at få det bedre. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Martin Bonde Mogensen har siden 1997 behandlet såvel professionelle sportsfolk som privatpersoner med dagligdagsskavanker og er stifter og initiativtager til Kropsinstituttet i det indre København, hvor der arbejdes målrettet med folks sundhed gennem kostvejledning, behandling og motion. Et centralt element er livsstilsændringer, som har stor indflydelse på skavanker, der giver dårlig livskvalitet, og på egentlige lidelser, der ofte kan være invaliderende. Mere end 20.000 klienter har indtil videre nydt godt af Martin Bonde Mogensens coaching- og behandlingsforløb og for godt et år siden var tiden moden til at arbejde på at udbrede kendskabet til hans principper om et sundere og bedre liv i form af bogen ”Den fede faste”. Bogen er netop udkommet og i den forbindelse har RASK Magasinet mødt ophavsmanden. Millioner af danskere accepterer skavanker Martin Bonde Mogensen er totalt veloplagt og ligner en glad mand. Og det er han også, siger han. For det er en fantastisk oplevelse at sidde med den færdige bog i hånden, som han forklarer han har skrevet, fordi han føler, han i dag har en faglig viden og en praktisk erfaring fra egne og sine klienters oplevelser om, hvad der virker for rigtigt mange mennesker og hvor stor en forskel alene det, vi spiser, kan have for vores velbefindende. ”Rigtigt mange danskere – her taler vi om millioner af mennesker – accepterer at gå rundt med nogle skavanker, som de forventer alle har, når de er 30, 40, 50 eller 60 år. De accepterer deres tilstand, om det er ondt i skulderen, de er overvægtige, har fordøjelsesproblemer, hudproblemer, appelsinhud, migræne, gigt eller psoriasis. De accepterer bare, at det er sådan,” siger Martin Bonde Mogensen. ”Bogen er lavet, fordi jeg gerne vil ud med et budskab om, at vi faktisk kan gøre rigtig meget selv. Hvad er så det vigtigste element? ”På lang sigt er det den ændrede bevidsthed, men på kort sigt er det fasten, som altid er nemmere, end man forventer. Den

”Hvis man gør det, man altid har gjort, opnår man de resultater, man altid har opnået. Der er jo ikke noget af det her, som jeg opfatter som ny viden. Man har vidst i 150 år, at hvis man faster kontrolleret og på den rigtige måde, så har det en sindssygt helbredende effekt. Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken,” siger Martin Bonde Mogensen. Foto: Annemarrie Lennings

Martin Bonde Mogensen har netop udgivet ”Den fede faste”, er uddannet Body-sds terapeut og kostvejleder. I det daglige behandler og guider han såvel elitesportsfolk som private til en sundere og raskere livsstil, alt sammen ved at anskue kroppen som en helhed. Læs mere på bogens hjemmeside www.denfedefaste.dk og www.kropsinstituttet.dk Foto: PR-foto, Gads Forlag.

fede faste er dog meget andet end at faste, det er en kostomlægning med indlagte fastedage for at optimere dit krops evne til at helbrede sig selv. Kroppen er nemlig bygget til at reparere sig selv. Vi er bare fucking dårlige til at hjælpe os selv, for vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vi ved for lidt,” kommer det med eftertryk. ”Hvis du spørger mig, så ligger hele vores sundhed i fordøjelsen. Når jeg siger, at man ikke må spise fisk i perioden, så er det ikke, fordi fisk er usundt, men der er mange proteiner i fisk og det gør, at det kan være svært nedbrydeligt. Vi bruger rigtig meget energi på at fordøje. Den energi vil jeg gerne have skal bruges på at reparere, om det så er betændelse i akillessenen, hudproblemer eller hvad det end kan være.” Betændelseshæmmende kost og fastedage Så fasten er et led i at få den optimale fordøjelse og er dermed vejen til sundhed? ”Ja, fasten er et redskab. Men det ikke er noget, man skal gøre i tre måneder, selv om der er forskel på, om man gør det i syv dage med én fastedag eller i 24 dage med fire fastedage. Jo, længere tid man faster, jo større benefit får man. Har man ikke fastet før, anbefaler jeg at prøve kostomlægning i syv dage og med en dags faste midt i forløbet, så man får en succes. Succes avler succes.” Hvilke tilstande kan have gavn af dine principper? ”Alt hvad der har med fordøjelsen at gøre fx kroniske betændelser og forskellige gigtformer. For den i bogen anbefalede kost er betændelseshæmmende og kombineret med faste, giver man kroppen de optimale muligheder for at reparere sig selv fx i tyktarm, tyndtarm eller mavesæk. Hvis du er voldsomt angrebet, så kan det måske blive 5 % bedre, men hvis du så at sige er gennemsnitligt angrebet, vil jeg vove den påstand, at du kan få det 80 % bedre. Men det kræver et bevidst valg. Jeg har mødt masser, der siger, at de ikke vil foretage det valg, men vil fortsætte med deres medicin og de bivirkninger, den giver. Det fatter jeg jo ikke,” siger Martin Bonde Mogensen med overbevisning. Mange ved ikke, hvor meget de selv kan gøre Martin Bonde Mogensen ser i høj grad sin opgave som værende den, der tænder en gnist i folk, så de selv får lyst til at foretage

27 de ændringer, de behøver for at få det bedre og nævner to eksempler på klienter, der har valgt at tage skeen i den anden hånd og gennemgå et eller flere 24-dages forløb. Det ene handler om en kvinde, der er angrebet af gigt, så hun er stiv i nakken og har konstante smerter. Efter et 24-dages forløb med kostomlægning og fastedage, oplevede hun, at smerterne forsvandt om end ikke al stivheden. Derudover fik hun en aha-oplevelse, idet hun fandt ud af, at det var oksekød og rødvin, der gav hende de voldsomme smerter. Ved at undvære de to ting, behøvede hun ikke mere tage medicin, for hun havde ikke flere smerter. Det andet eksempel handler om en kvinde i 30’erne med så mange smerter i sine ankler, at hun ikke kunne stå på sine ben om morgenen, men først var nødt til at kravle rundt på alle fire i en halv time. Hun er i dag stort set smertefri, kan stå ud af sengen uden problemer og har et år efter tilmed tabt 21 kilo. Hun havde gået til læger i 13 år, men der var aldrig nogen, der havde talt med hende om kostens indvirkning.

testikelkræft. ”Du har nok testikelkræft, men kom igen i morgen, så scanner vi dig.” Jeg troede, jeg var sund og rask. Hjernen stod helt stile. Den korte version er, at vi kommer til en kæmpe udredning på Rigshospitalet. Jeg har en elendig sædkvalitet med 10.000 sædceller. Hvis den er normal, skal der være over 10 millioner. Vi prøver med mikro-inseminering. Min kone reagerer imidlertid på hormonbehandlingen, tager 10 kilo på, hendes hjerte begynder at slå dobbelt og hun har så mange bivirkninger. Det lykkes ikke på fire gange. Lægerne siger, at de ikke kan anbefale, at vi fortsætter,” forklarer Martin Bonde Mogensen og fortsætter: ”I løbet af de næste fire år lever jeg efter principperne stort set hele tiden. Da jeg har gjort det i 100 dage, er min sædkvalitet gået fra 10.000 til en million. Langsomt får jeg den op og ved 17. almindelige inseminering med en sædkvalitet på 2,6 million, da lykkedes det. Malte er 20 måneder i dag.”

Du er uheldig hvis ikke det virker Er disse kvinder heldige? ”Jeg vil ikke sige, at det handler om held. Jeg vil hellere sige, at du er uheldig, hvis ikke det virker. Hvis man vejer for mange kilo, så taber man dem. Hvis man sover dårligt, bliver det bedre og hvis man har dårlig hud, vil man kunne se det efter syv dage eller mindre. Huden bliver simpelthen vital og spændstig, fordi der er liv indeni. Det er for mig ikke rocket science. De fleste mennesker smører creme på, hvis de får udslæt, men der er jo tale om symptombehandling. For det fjerner ikke årsagen.” Martin Bonde Mogensen er dog ikke fanatisk og indrømmer, at han også drikker lidt rødvin, spiser lakrids og en pizza af og til. ”Jeg siger bare, at kroppen en gang imellem har brug for en pause. Den har brug for ferie fra at skulle bekæmpe og nedbryde alt det lort, den får. Den får en pause ved at få en let nedbrydelig kost og en faste, så den kan genopbygge sig selv. Jeg har taget de 24 dage en 14-15 gange de sidste 10 år. I dag gør jeg det en gang om året, men min bevidsthed er jo blevet meget anderledes. Jeg ved bare, at lige meget hvor usund jeg kan finde på at være, så skal jeg stadigvæk drikke en halv liter friskpresset grønsagssaft hver dag og jeg skal have tre liter vand. Det er mit fundament.”

Fra komplet steril til far Men historien bliver vildere endnu: ”For 6-7 år siden beslutter min kone og jeg, at vi vil være forældre. Vi prøvede i tre måneder. Det lykkedes ikke. Hun bliver undersøgt og jeg bliver undersøgt. Det viser sig, at min sædkvalitet er tæt på steril og at de i øvrigt er bange for, at jeg har

Foto: PR-foto.

Fra fed sømand med allergi til slank mand uden hundeallergi Det lå ikke lige i kortene, at Martin Bonde Mogensen skulle ende med at blive uddannet body-sds og kropsterapeut. Han kom som teenager ud at sejle med skoleskibet ”Danmark”, som siden førte til at han blev sømand en årrække. En spændende tid, men han blev også støt og roligt mere og mere fed og fik allergi over for alt muligt. Når han besøgte sin mor, som havde hund, i mere end en halv time, måtte han have antihistamin og bruge inhalator. Han blev klar over, at der skulle ske en forandring og han besluttede sig for at blive uddannet body-sds-terapeut. Som et led i uddannelsen gennemgik han selv 24-dages kure tre-fire gange i løbet af to år. Efterfølgende mødte han den kvinde, der i dag er hans kone. Første gang han skulle hjem til hende, opdagede han, at hun havde en labrador. Det bekymrede ham og han var meget opmærksom på, at den skulle holde sig lidt på afstand af ham, men han erfarede til sin overraskelse, at der ikke skete noget. For det viste sig, at han ikke længere havde hundeallergi. ”Jeg siger ikke, at hvis du bare gør det her i 24 dage, så er din hundeallergi væk. Men jo sundere du bliver indeni, jo større en chancen for, at du ikke reagerer negativt.”

”Da jeg blev far, vidste jeg, at nu skulle jeg lave bogen,” fortæller Martin Bonde Mogensen, der først blev bedømt som steril, men som med omhyggelig kostomlægning og fasteperioder fik så god en sædkvalitet, at han i dag er far til en knapt to år gammel søn.

Nyt om helse

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kvaliteten af alternativ behandling tjekkes ikke Hver femte dansker har valgt alternativ behandling inden for de seneste to år, men det kan være svært at gennemskue kvaliteten af behandlingen. Hvis behandleren er RAB-behandler (Registreret Alternativ Behandler) giver det en garanti for, at behandleren lever op til minimumskrav om uddannelse og klinisk praksis, og det giver mulighed for at klage over behandlingen. Men 56 procent af de danskere, der har været i alternativ behandling inden for de seneste to år, ved ikke, om behandleren var RAB-behandler. Og 83 procent undersøgte ikke andre forhold som eksempelvis behandlerens uddannelse, viser Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens undersøgelse. ”Det er altid en god idé at undersøge behandlerens uddannelse og erfaring. Og så er det vigtigt at tjekke, om behandleren er med i RAB-ordningen. Det er din sikkerhed for, at du får en ydelse, der skal leve op til visse standarder og mulighed for at klage, hvis noget skulle gå galt,” siger Hanne Kristensen, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. På den offentlige forbrugerportal ’Forbrug.dk’ kan du læse et tema om alternativ behandling. Du kan blandt andet læse om, hvad du skal være opmærksom på ved køb af naturmedicin og kosttilskud, blive klædt på til at lave gode aftaler med din alternative behandler og få et overblik over, hvad dine klagemuligheder er. Kilde: www.forbrug.dk

Før du vælger alternativ behandling Danskerne har taget alternativ behandling til sig, men da det er vigtigt at udelukke, at symptomer skyldes sygdom, der kræver lægelig behandling, bør man altid først gå til egen læge. Før du vælger alternativ behandling, så overvej også, hvad formålet med behandlingen er. Skal behandlingen lindre smerter? Forbedre det generelle helbred? Eller øge velværet? De enkelte former for alternativ behandling fokuserer nemlig ofte på forskellige områder som eksempelvis smertebehandling, styrkelse af det generelle helbred eller velvære. Tag eventuelt lægen med på råd. Spørg om, hvilke behandlingsformer der overvejes eller om der er særlige hensyn, der skal tages med den eller de lidelser, der er tale om. Man kan også søge mere information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.srab.dk. Under menupunktet ”Alternativ behandling” kan man læse om de mest udbredte behandlingsformer og man kan finde information om, hvad en behandlingsform typisk bruges mod, om bivirkninger og særlige forsigtighedsregler, hvordan behandlingen foregår i praksis og hvilke rettigheder man har som bruger. Tag eventuelt også kontakt til de alternative behandlerforeninger, som man kan finde information om på sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor foreninger godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere er oplistet. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk og www.forbrug.dk Fødevarernes indhold af næringsstoffer Fødevaretabeller har en meget lang tradition i Danmark. De har mange anvendelser, er et af ernæringsvidenskabens grundlæggende redskaber og der har været udarbejdet oversigter over fødevarernes indhold af næringsstoffer i mere end 125 år. Fødevareinstituttets afdeling for Ernæring viderefører således en meget lang tradition med udgivelse af tabeller over fødevarernes næringsindhold, nu tilgængelige på nettet. I de sidste cirka 30 år har det været en offentlig opgave at systematisere og udgive de mange tusinde data, som stammer dels fra undersøgelser foretaget af Fødevareinstituttet, tidligere i Danmarks Fødevareforsknings, Fødevaredirektoratets, Levnedsmiddelstyrelsens og Statens Levnedsmiddelinstituts regi, dels fra andre forskningsog industrilaboratorier. Man kan selv søge oplysninger i Fødevaredatabanken på www. foodcomp.dk. Her kan man søge i den alfabetiske liste over alle de danske fødevarenavne, der er i Fødevaredatabanken. Fødevarerne grupperes efter de såkaldte vareartshovedgrupper, og fødevarerne kan vælges ud fra navn eller nummer. En søgning på ’smør’ giver fx følgende data: Cacaosmør, jordnøddesmør, saltet smør, usaltet smør, smørbart blandingsprodukt og wienerbrød/smørkrans. Det er temmelig spændende læsning. Kilde: www.foodcomp.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Garanti for kosttilskud og naturlægemidler Naturlægemidler skal være godkendt til behandling i Danmark og kosttilskud skal være registrerede hos Fødevarestyrelsen. Det er forbrugernes garanti for, at de ikke indeholder sundhedsskadelige indholdsstoffer. Naturmedicin er en samlet betegnelse for fire kategorier af produkter: Naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler, traditionelle plantelægemidler og homøopatiske lægemidler. Men inden man køber dem, er det en god ide at tjekke, om naturlægemidlerne er godkendt til behandling i Danmark. Det kan man gøre hos Sundhedsstyrelsen på www.produktresume. dk. Samtidig kan man få vished, om naturlægemidlerne eller kosttilskuddene har kendte bivirkninger, og om de kan tages sammen med andre lægemidler. Der findes mange kosttilskud på det danske marked. Man kan købe kosttilskud både i forretninger og via internethjemmesider. Det kan være svært at gennemskue, om et produkt er underlagt fødevaremyndighedernes kontrol. Fødevarestyrelsen har en oversigt, på www.altomkost.dk, hvor man har mulighed for at tjekke, om et kosttilskud er registreret af fødevaremyndighederne og dermed indgår i myndighedernes stikprøvekontrol. Man må i øvrigt ikke selv importere naturlægemidler, hverken via nettet eller hjem fra rejser til udlandet. Kilde: www.forbrug.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Alvorlige bivirkninger ved slankemidlet ECA 30+ Sundhedsstyrelsen har modtaget en alvorlig bivirkningsindberetning, der vedrører det ulovlige slankemiddel ECA 30+, som er købt på internettet. ECA 30+ sælges som et middel til at øge forbrændingen i forbindelse med fysisk træning og til at nedsætte appetitten. ECA 30+ kan imidlertid give alvorlige bivirkninger. Indberetningen, som Sundhedsstyrelsen har modtaget, beskriver symptomer hos en rask ung mand, som får hjertebanken/hurtig hjerterytme (ventrikulær tackykardi), svimmelhed og nærbesvimelse, efter han har taget ECA 30+. Hurtig hjerterytme kan føre til hjertestop, hvis ikke det behandles straks. ECA 30+ er solgt som kosttilskud, men det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er tale om et lægemiddel. Slankemidlet indeholder stoffet efedrin (30 mg/kapsel), koffein (200 mg/kapsel) og aspirin (50 mg/kapsel). Både efedrin og koffein øger risikoen for alvorlige hjertekredsløbslidelser. Alle slankelægemidler, der indeholder efedrin og koffein, er derfor trukket tilbage fra markedet. Sundhedsstyrelsen opfordrer personer, der har købt ECA 30+ til at stoppe med at bruge midlet og aflevere resten på apoteket, at søge læge ved mistanke om bivirkninger og til at indberette eventuelle bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ikke dokumentation for farlige stråler fra mobiltelefonen Stråling deles ind i ioniserende og ikke-ioniserende typer afhængig af dens evne til at påvirke materie på atomart niveau. At stråling ioniserer, betyder at den slår elektroner ud af atomer og molekyler, hvilket ændrer deres kemiske egenskaber. Hvis dette sker i en levende celle, kan det føre til skader på cellens DNA. Denne påvirkning på levende væv har ikkeioniserende stråling ikke. Ikke-ioniserende stråling er blandt andet mikrobølger, radiobølger og synligt lys. Stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger, solarier og så videre, er derfor ikke-ioniserende typer. Sundhedsstyrelsen har i december måned sidste år i samarbejde med de øvrige nordiske lande offentliggjort en fælles vurdering af risikoen ved trådløs kommunikation. Vurderingen er, at der ikke er videnskabelig evidens for at udsættelse for radiofrekvent elektromagnetisk stråling, der udsendes fra mobiltelefoner, antenner, trådløse netværk og anden trådløs teknologi, giver anledning til helbredsmæssige konsekvenser for de personer, der er udsat for eller benytter disse teknologier. Udmeldingen indeholder de nordiske strålebeskyttelsesmyndigheders vurdering af risikoen ved trådløs kommunikation og er baseret på den tilgængelige videnskabeligt dokumenterede viden på området i dag. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Kan kosttilskud helbrede? Svaret på spørgsmålet er meget enkelt. For kosttilskud er ikke lægemidler og de kan derfor heller ikke helbrede eller forebygge sygdom. Produkter, der markedsføres som egnede til at behandle eller forebygge sygdomme eller som indeholder lægemiddelstoffer, kategoriseres som lægemidler. De må derfor ikke sælges som kosttilskud. Der findes imidlertid mange meninger om, hvad kosttilskud kan og ikke kan. Det kan være svært at finde information om de enkelte kosttilskud og deres virkning. Udgangspunktet er dog, at kosttilskud skal bruges som et supplement til kosten. Hvis en producent mener, at et produkt har en sådan virkning, og gerne vil markedsføre den overfor forbrugerne, skal produktet godkendes som et lægemiddel. Alligevel har myndighederne en række anbefalinger til

mennesker, som befinder sig i en særlig situation, som gør, at et tilskud til kosten kan være en god ide, dvs. hvis man er i underskud. Det kan fx dreje sig om småtspisende ældre, der anbefales at tage et multivitaminmineralpræparat, personer med mørk hud, som anbefales et dagligt tilskud på D-vitamin, ældre over 70 år, plejehjemsbeboere eller personer med øget risiko for osteoporose, som anbefales tilskud af D-vitamin kombineret med kalk og spædbørn, som det anbefales at give et dagligt tilskud af D-vitamin fra 2 uger til 2 år og jern fra de er 6 måneder til 1 år efter aftale med læge eller sundhedsplejerske. Også til børn med mælkeallergi anbefales det at give et tilskud med kalk. Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Brusetabletter giver forhøjet blodtryk Brusetabletter og andre opløselige lægemidler – flere af dem fås endda i håndkøb – indeholder så store mængder salt, at de syvdobler risikoen for forhøjet blodtryk og kan føre til slagtilfælde, viser ny forskning ifølge Hjerteforeningen. Og det er alarmerende, da forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til åreforsnævring i pulsårerne og øger risikoen for blodprop eller blødning i hjernen. 10-15.000 danskere rammes årligt af et slagtilfælde. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hvis man dæmper sine smerter ved at tage smertestillende brusetabletter tre gange dagligt, så har man fået den højst anbefalede mængde salt alene fra pillerne. Brusetabletter og tabletter til opløsning indeholder nemlig så meget salt – eller rettere natrium – at de syvdobler risikoen for forhøjet blodtryk. Det viser forskning, der netop er offentliggjort i det højt ansete tidsskrift, British Medical Journal. Natrium betegnes som den ”farlige” del af salt, og de personer, der gjorde brug af de natriumholdige lægemidler, fik i gennemsnit, hvad der svarer til mere end 6 gram salt alene fra lægemidlerne. Dertil kommer alt det salt, de fik gennem kosten. Efter dansk mønster betyder det yderligere 7-8 gram for kvinder og 9-11 gram for mænd. Men anbefalingen lyder, at man max bør indtage 6-7 gram salt om dagen. Forskerne undersøgte 24 forskellige receptpligtige, opløselige lægemidler. Særligt smertestillende medicin med indholdsstoffet paracetamol (fx Pamol og Panodil) bonner ud i den nye undersøgelse. Det er lægemidler, som rigtig mange tager – også uden recept. Ønskes: Lægemidler med lavere saltindhold ”Det er overvældende store mængder salt, der følger med forbruget af disse lægemidler. Rigtig mange danskere bruger dem, så deres indhold af salt kan have skræmmende stor betydning for folkesundheden,” siger læge Gorm B. Jensen på vegne af Hjerteforeningen. Personer, der bruger de opløselige udgaver af et lægemiddel er udover den syvdoblede risiko for forhøjet blodtryk også i 20 procent højere risiko for et slagtilfælde og i 28 procent større

Blodtrykket svinger Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo større kraft hjertet trækker sig sammen med, desto højere bliver blodtrykket. Man skelner mellem det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk. Det systoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud i kroppen. På dette tidspunkt er trykket i pulsårerne højest. Det er det højeste af de to værdier, som måles. Det diastoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet slapper af, udvider sig og suger blod ind. Her er det det laveste af de to værdier, som måles.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brusetabletter indeholder store mænger natrium og sammen med det daglige indtag af salt i kosten får mange mennesker alt for meget salt, hvilket kan have skræmmende stor betydning for folkesundheden.

risiko for at dø for tidligt, end personer, der bruger almindelige tabletter: ”Lægemiddelmyndighederne bør derfor advare om det store saltindhold i disse lægemidler og læger og farmaceuter skal i videst muligt omfang undlade at anbefale dem til patienter, ligesom vi håber, at medicinalvirksomhederne vil udvikle lægemidler med langt lavere saltindhold,” siger Gorm B. Jensen. Den nye undersøgelse baserer sig dog kun på personer, der dagligt tager de saltholdige lægemidler. Et lavt og spredt forbrug af medicinen skader således ikke hjertekarsystemet, vurderer Gorm B. Jensen, men anbefaler alligevel, at man går uden om dem: ”Patienter, og især patienter med forhøjet blodtryk, bør så vidt muligt undgå de saltholdige præparater. Der er sjældent grund til at bruge brusetabletter og opløselige tabletter, medmindre man har svære synkeproblemer eller kvalme. Men man bør dog altid tale med sin læge, inden man stopper med at tage sin medicin,” slutter Gorm B. Jensen.

Forhøjet blodtryk

Blodtrykket svinger i løbet af et døgn. Når man anstrenger sig fysisk fx ved arbejde, motion eller hvis man bliver ophidset, så stiger blodtrykket, mens blodtrykket falder, når man slapper af og er lavest, når man sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, efter at man har hvilet 5-10 minutter.

Årsagen til forhøjet blodtryk er i langt de fleste tilfælde, at de små pulsårer er kronisk trukket sammen. Således kræves der et højere tryk for at få den samme mængde blod igennem kredsløbet på den samme tid. Risikoen for forhøjet blodtryk kan være arveligt, men er i høj grad også livsstilsbetinget. 950.000 danskere over 20 år har forhøjet blodtryk og mere end 250.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det.

Kilde: Hjerteforeningen

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden. Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Patient-guide:

Hurtigst mulig undersøgelse og behandling Det er svært at være patient og orientere sig om, hvilke rettigheder man har, og ikke mindst at finde ud af, hvordan man bruger sine rettigheder til at komme hurtigst mulig til undersøgelse eller behandling. Det er nemlig, når man har det skidt og er bekymret, at man gerne vil undersøges og behandles så hurtigt som muligt. • Af Hanne Jensen redaktion@raskmagasinet.dk

Og det er en jungle at finde rundt i for mange patienter – særlig hvis man er syg og ikke har overskud. Derfor er der her opstillet en række gode råd og forklaringer, der kan være nyttige at huske på, når din læge synes, at du skal henvises til udredning eller behandling. Selv om det er en guide, så er dette område så svært at navigere i, at selv en guide kan blive svær at overskue. Ønsker man helt at gå uden om det offentlige system, kan man rette henvendelse til et privathospital, der mod betaling hjælper til en hurtig undersøgelse eller behandling. I dag har mange også en sundhedsforsikring, fx gennem arbejdet, som kan hjælpe til hurtig lægeundersøgelse på et privathospital. Husk, hvis du henvises til det offentlige system, at du altid har ret til at ringe til patientkontoret i din region for at få dem til at hjælpe og vejlede dig til en hurtigere behandling. Du har også mulighed for at kontakte BPK’s patientvejleder, Hanne Jensen. Hun træffes på patientvejleder@privatehospitaler.dk eller på 86 20 99 88 Henvisning til speciallæge eller sygehus Husk at du som patient har rettigheder, også i forhold til hvor lang tid du skal vente på undersøgelse eller behandling. Rettighederne gælder, når du er henvist til sygehuset og altså desværre ikke, hvis din læge har valgt at henvise dig til en privatpraktiserende speciallæge. Tal derfor med din læge om, hvorvidt du skal henvises til en speciallæge eller om du ligeså vel kan blive henvist til sygehuset. Du kan vælge at blive henvist til et hvilket som helst offentligt sygehus. Du og din læge skal blot være opmærksomme på, at hvis din læge sender din henvisning til et sygehus der ligger uden for din egen region, så mister du dine rettigheder til at vælge fx et privathospital ved for lang ventetid. Disse regler gælder nemlig kun, hvis din henvisning sendes til et sygehus i din bopælsregion.

Vær opmærksom på, at der højest må gå 8 hverdage fra du er henvist til sygehuset, til du modtager brev fra dem om, hvor og hvornår du skal til undersøgelse eller behandling. Hvis du er henvist til en speciallæge skal du selv ringe for at bestille tid, og du kan frit vælge hvilken speciallæge du vil opsøge. Du kan finde en komplet liste over speciallæger på www.sundhed.dk

Her kan du få hjælp Skal du vente på undersøgelse? Har du fået en henvisning til undersøgelse eller behandling og skal du vente på begge? Er du usikker på, om du kan blive hurtigere udredt eller behandlet? Så kan du få hjælp fra patientvejlederne i hele landet, der er til for din skyld. Patient-guiden på disse sider er tænkt som en hjælp til selvhjælp, men det kan alligevel være svært at overskue, hvad man har ret til og hvordan man gør brug af sin ret som patient til hurtig udredning og behandling. Man kan derfor i stedet for ringe til en af de fem regioners patientvejledere eller til BPK’s patientvejleder, som alle har viden om sundhedsvæsenets ydelser og derfor kan guide en videre i systemet. Patientvejledningen i Region Sjælland Mandag til torsdag kl. 09.00–13.00 Fredag kl. 09.30–13.00 Ring på telefon 70 15 50 01 Patientkontoret i Region Syddanmark Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00–14.00 Onsdag og fredag kl. 9.00–12.00 Ring på telefon: 76 63 14 90 Patientkontoret i Region Midtjylland Mandag kl. 9.00–12.00 Tirsdag til torsdag kl. 10.00–12.00 Ring på telefon: 78 41 04 44

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Patientkontoret i Region Nordjylland Mandag til fredag kl. 9.00–12.00 Ring på telefon 97 64 80 10 Enhed for Sygehusvalg i Region Hovedstaden Man, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9.00–11.45 Torsdag kl. 13.00–15.45 Ring på telefon 35 45 41 19

Hurtig udredning og behandling er en rettighed for patienterne, men nogle gange er der alligevel lang ventetid.

BPK’s patientvejleder – hele landet Mandag kl. 10.00–12.00 Torsdag 13.00–15:00 Ring på telefon 86 20 99 88

Ret til behandling inden for 1 eller 2 måneder Når man har fundet ud af, hvad du fejler, og hvis du efterfølgende har behov for behandling, fx i form af en operation, så skal sygehuset tilbyde dig denne ved at sende dig et brev. Reglerne for hvor lang tid du må vente på den behandling, du har brug for, er forskellig alt efter, hvad du fejler eller skal behandles for. Det betyder, at der højest må gå 2 måneder (fra den dag hvor du er færdigudredt, eller fra den dag hvor du evt. er henvist direkte til behandling på sygehuset), hvis din sygdom ikke er alvorlig og højest 1 måned, hvis din sygdom anses som værende alvorlig. Ret til behandling eventuelt på privathospital Af brevet, du modtager fra sygehuset, skal det fremgå, om det pågældende sygehus eller et andet i din egen region kan tilbyde dig en tid til din behandling inden for enten 1 eller 2 måneder. Kan de ikke det, har du oftest ret til i stedet at komme på et privathospital, der hurtigere kan tilbyde dig en tid. Ring til patientkontoret i din region eller til den afdeling du er henvist til, for at få dem til at hjælpe dig med at komme hen på et privathospital i stedet. Det kan være forskelligt fra region til region, om det er patientkontoret, eller den enkelte afdeling, der hjælper dig med at komme på privathospital i stedet for. Det bør fremgå af det brev, du har modtaget fra sygehuset, hvem du skal kontakte for at få information om hurtigere behandling. Se listen over patientkontorerne: www.sst.dk/ Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Patientinformation/ patientvejledere.aspx Vær dog opmærksom på, at hvis du bor i Region Hovedstaden, så skal du kontakte Enheden for sygehusvalg, der træffes på 35 45 41 19. Det kan være svært og tidskrævende at komme igennem til patientkontorerne. Hav god tålmodighed, eller send en mail til dem i stedet for. Men husk at du bør modtage svar inden for rimelig tid – ellers må det følges op med en telefonopringning alligevel. Ikke helt frit valg blandt privathospitaler Du kan ikke helt selv vælge, hvilket privathospital du vil hen på, hvis det offentlige sygehus ikke kan tilbyde dig behandling inden for hhv. én eller to måneder. Det kræver nemlig, at der er indgået aftale med det enkelte privathospital om, at de skal varetage netop den undersøgelse eller behandling for det offentlige system, som du er henvist til. Det betyder, at man godt kan komme ud for, at et givent privathospital foretager en bestemt behandling, men at der ikke er indgået aftale fra det offentlige system om, at de skal udføre denne for de offentlige patienter. Så vil man ikke kunne vælge dette private hospital som offentlig patient I visse tilfælde vil du udelukkende få mulighed for at vælge ét privathospital. Det er i de tilfælde, hvor din region har indgået en såkaldt samarbejdsaftale med et privathospital, om, at de skal stå for behandlingen på et særligt sygdomsområde. Også rettigheder i forhold til privat sygehus Når din henvisning sendes fra et offentligt sygehus til et privat sygehus, skal du inden for 8 hverdage modtage besked fra

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ret til udredning inden for 30 dage Du har ret til at blive udredt inden for 30 dage på sygehuset. Det betyder, at du inden for 30 dage skal have svar på, hvad du egentlig fejler. Af det brev, du modtager fra sygehuset, skal det fremgå, om sygehuset eller et andet offentligt sygehus i din egen region kan tilbyde dig udredning inden for 30 dage. Hvis ikke de kan det, har regionen pligt til at finde et sted til dig, der kan. Det kan fx være et privathospital. Det skal stå på brevet, hvor du skal ringe hen for at få regionen til at hjælpe dig med at finde en hurtigere tid.

Som patient har man ret til at blive udredt og ret til at blive behandlet inden for en kortere tidsfrist. Det kan være svært at finde rundt i alle de regler, der er, så få gerne hjælp fra en patientvejleder, der kan guide dig videre.

privatsygehuset om, hvornår de kan tilbyde dig tid. Ellers ring til dem. Også det private sygehus du sendes hen til i stedet for det offentlige, skal kunne tilbyde dig tid inden for enten én eller to måneder, afhængig af hvor hurtigt det offentlige sygehus har vurderet, at du har brug for behandling, eller skal tilbyde dig udredning inden for 30 dage. Ventetiden er stadig gældende fra den dag det offentlige sygehus modtog henvisningen vedrørende dig. FØLG OP! Selv om det er et svært system at finde rundt i, så ring til patientkontoret ved behov og følg op, hvis du synes du ikke hører noget. Også dine rettigheder skal overholdes.

Høj

for frit sygehusvalg - Mulighed spec ntetid iallæg efaglig ekspertise - Minimal ve

Specialister i hjertesygdomme, svimmelhed og søvnapnø Brystkirurgi Dermatologi og laserbehandling Øre-Næse-Halskirurgi Helbredsundersøgelser Kardiologi Karkirurgi Kæbekirurgi Nakke-rygkirurgi Onkologi Organkirurgi Plastikkirurgi Strumakirurg Urologi Øjenkirurgi

Tlf. 87 41 11 11 - mail@arosph.dk - www.arosph.dk

Second opinion – hvad betyder det? Begrebet second opinion forleder mange til at tro, at man altid indenfor den offentlige sygesikrings rammer har ret til at få en anden læges vurdering, hvis man ikke føler sig tryg ved den diagnose eller behandling, man er blevet tilbudt eller der ikke kan tilbydes en behandling. Men det er som udgangspunkt ikke rigtigt.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Charter fra Danske Regioner

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvis man som patient ikke er tilfreds med sin læge – det kan være diagnosen, den tilbudte behandling eller mangel på begge dele – og man har et ønske om en anden læges vurdering, en ”second opinion”, så har man mulighed for mod et honorar at skifte til en anden praktiserende læge med virkning inden for 14 dage, men man vil være bundet af valget det næste år, med mindre man flytter adresse. Man har også mulighed for at overgå til sikringsgruppe 2-medlemskab af Sygesikringen, hvilket 2-3 % befolkningen er, men man skal være klar over, at det betyder en vis grad af højere egenbetaling. Lægeskift har siden 1. december 2013 kun kunnet ske digitalt og fx med NemID via www.borger.dk og prisen er i 2014 fastsat til 185 kr. Som patient i sikringsgruppe 1 kan man frit vælge en læge, der har åbent for tilgang og som ligger under 15 km fra ens bopæl. I København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør er grænsen dog fem km. Hvis man ønsker en læge, der har praksis længere væk, skal man have lægens accept. Der kan endvidere også gælde andre regler for valg af læge i områder med lægemangel, hvorfor man i disse tilfælde skal rette henvendelse til sin kommune.

Det danske sundhedsvæsen skal gøre sit yderste for: • At du modtager behandling og pleje af samme høje kvalitet, uanset hvem du er, og hvad du fejler. • At du får netop den behandling og pleje, du har behov for, når du har brug for den. • At du bliver lyttet til og inddraget i, hvordan dit behandlingsforløb skal være, alt efter hvad du selv ønsker og magter. • At du får den information og støtte, du skal bruge for at træffe dine valg. • At du møder et system, der som udgangspunkt altid forsøger at hindre fejl, og som tager hånd om de fejl, der måtte ske. • At du møder et fagligt kompetent personale, der anvender den nyeste viden på deres felt. Kilde: Danske Regioner.

patientrettighed frit at kunne vælge den speciallæge, som man ønsker, og der er dermed mulighed for bl.a. at søge hen til den klinik, der har den korteste ventetid. Speciallægerne har pligt til at indberette deres ventetider på www.sundhed.dk, hvor alle speciallæger og deres kontaktoplysninger kan findes. Henvisning til speciallæge En speciallæge er en person der efter fuldført universitetsEnhver specialistvurdering kræver for gruppe 1 sikrede en uddannelse til læge og klinisk basisuddannelse, yderligere har henvisning fra egen læge, bortset fra øjenlæger og øre-næsegennemført en praktisk og teoretisk videreuddannelse i et af halslæger, som man frit kan opsøge. de 38 medicinske specialer godkendt af Sundhedsstyrelsen. Ofte vil den henvisende praktiserende læge foreslå en Speciallæge er en beskyttet titel og kun personer der har speciallægeklinik, men dette er kun vejledende. Det er en gennemført det nævnte forløb samt efterfølgende har opnået autorisation som speciallæge må benytte sig af betegnelsen. Speciallæger kan både have egen praksis eller være ansat i sygehusvæsnet. Inden for visse specialer er det mere almindeligt med egen praksis, fx oftalmologi (øjenlæger). Speciallægepraksisserne varetager en vifte af opgaver fra ren diagnostik inden for nogle specialer til hele behandlingsforløb inden for andre. Da Danmark er medlem af EU betyder det i øvrigt også, at man kan få refunderet udgifter til udenlandske sundhedsydelser fx i en speciallægepraksis, forstået således, at man skal selv betale den udenlandske behandler for behandlingen og efterfølgende kan søge om refusion fra regionen. Regionen kan vejlede nærmere herom. Hvis en praktiserende læge efter henvisning til en speciellæge ikke Hvis man ikke er tilfreds med sin praktiserende læge, har man mulighed for mod et honomener, at en patient er tilstrækkeligt rar at skifte til en anden praktiserende læge med virkning indenfor 14 dage. Man er dog udredt, eventuelt fordi patienten heller bundet af valget et år, hvis man er gruppe 1-patient. ikke er helt tilfreds, har lægen mulig-

I Danmark stammer den gældende ordning fra 1971 (med ikrafttrædelse den 1. april 1973) med senere ændringer og omfatter bl.a. lægehjælp, lægemidler, tandlægehjælp, psykologhjælp, kiropraktorbehandling, fodpleje, fysioterapeutbehandling og begravelseshjælp samt en rejsesygeforsikring. Der skelnes mellem gruppe 1 og gruppe 2. Oprindelig var indplaceringen indtægtsafhængig, således at personer med højere indkomst placeredes i gruppe 2, men siden 1976 har borgerne frit kunnet vælge. De fleste vælger gruppe 1, hvorved de har fri lægehjælp m.v., mens gruppe 2-medlemmer har frit valg mht. læge m.v., men selv skal betale visse udgifter. Mange gruppe 2-medlemmer vælger som supplement at være forsikret via en privat sygesikringsordning som fx Sygeforsikringen Danmark, men hovedparten af medlemmerne er dog gruppe 1-medlemmer, idet også disse medlemmer kan drage stor fordel af tillægsforsikringer. Kilde: www.denstoredanske.dk og www.sygeforsikring.dk

heden for at sende patienten videre til andre speciallæger eller sygehus, hvilket man i praksis kan opfatte som en ”second opinion”. Men hvis lægen ikke anser det for nødvendigt, må man acceptere den lægefaglige vurdering eller vælge at betale selv hos en speciallæge eller på fx et privathospital. Sikringsgruppe 2-patienter kan frit søge behandling Hvis man er i sikringsgruppe 2, kan man – i modsætning til vilkår for gruppe 1-patienter – frit søge behandling hos alle praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer, mens man dog skal have lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, ligesom sidstnævnte skal have en aftale med regionen, for at man kan få tilskud. Hvis man ønsker at skifte sikringsgruppe, træder virkningen i kraft senest 14 dage efter, at kommunen har modtaget anmodningen. Man skal dog være opmærksom på, at fornyet gruppeskift tidligst kan finde sted et år efter gruppeskiftet. Som sikringsgruppe 2-patient får man samme tilskud, som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling, men læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling, så hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal man selv betale forskellen. Nogle steder bliver tilskuddet trukket fra regningen, og man skal selv betale resten af lægens honorar. Andre steder skal man først betale hele regningen, og man kan derefter få tilskuddet refunderet hos kommunen. Uden for det offentlige sundhedsvæsen findes der privatklinikker og -hospitaler, hvor man betaler hele honoraret til lægen eller hospitalet selv. Mange har dog en sundhedsforsikring, der kan dække udgifterne helt eller delvist. Højeste indenlandske standard og behandling i udlandet Ifølge bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling kan et regionsråd dog også tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet. Forudsætningerne for at opnå Sundhedsstyrelsens godkendelse til at blive henvist til højtspecialiseret behandling i udlandet er, at man forinden er blevet undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde besidder den højeste indenlandske specialkundskab, at man af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet specialafdeling m.v. i udlandet og at behandlingen ikke kan ydes på et dansk sygehus.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den offentlige sygesikring

Enhver specialistvurdering kræver for gruppe 1 sikrede en henvisning fra egen læge, bortset fra øjenlæger og øre-næse-halslæger, som man frit kan opsøge.

Et regionsråd kan også tilbyde henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis man forinden er blevet undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet med lands- eller landsdelsfunktion på det pågældende sygdomsområde og hvis man af denne afdeling er indstillet til forskningsmæssig behandling på en nærmere angivet sygehusafdeling m.v. i udlandet. Endelig er det et krav, at den forskningsmæssige behandling opfylder kravene til almindeligt anerkendte videnskabelige forsøg og foregår i samarbejde med et dansk sygehus.

Behandlingscentret Filsø tilByder: aFgiFtning, døgnog eFter Behandling Filsø behandlingscenter ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Behandlingscentret består af 2 selvstændige og separate afdelinger, en afgiftningsenhed og en primær behandling som har hver deres behandlingskoncept og fast tilknyttet personale. Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker over 18 år som har et misbrug af narkotiske stoffer. Personalegruppen på Filsøcentret består af sygeplejersker, terapeuter pædagoger, social- og sundhedsassistenter, håndværkere, socialrådgiver, økonoma og zoneterapeut. aFgiFtningen

individuelt tilpassede afgiftningsforløb · stabilisering og afklaring til videre misbrugsbehandling på Filsø eller andet sted · Stabilisering og afklaring til hjemkommune tilbagefaldsbehandling · Vurdering og behandlingsplanlægning. Primær Behandlingen

12 ugers modul undervisning · Individuel terapi · adl Kost og motion · relations arbejde · Praktisk arbejde aktiviteter

w w w. Fil soece nte r . dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En second opinion kan i praksis også være, at den praktiserende læge sender patienten videre til speciallæge eller til udredning på hospital. Sundhedsstyrelsens ekspertpanel eller second opinion-ordningen Hvis man har en livstruende sygdom, fx kræft, og lægen har udtømt alle andre muligheder for behandling over for selve sygdommen, kan man få sin sag vurderet af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende eksperimentel behandling. Det er denne mulighed, der kaldes for second opinion-ordningen.

Zonecollege zcd starter hold: Massage uddannelse

Køge 25. februar - aftenhold Holbæk 6. marts 2014 - aftenhold

Kraniosakral uddannelse Odense 7. marts - weekendhold Køge 28. marts 2014 - weekendhold

Akupunktur uddannelse Køge 8. marts - weekendhold

Zoneterapi uddannelse Køge 27. marts 2014 - aftenhold Uddannelserne er RAB godkendt af Sundhedsstyrelsen

RAB

Kig ind på vores hjemmeside

www.zcdskole.dk eller kontakt os på Tlf. 24 40 40 18 • email: info@zcdskole.dk

Det er den sygehuslæge, der behandler patienten, der kan ansøge Sundhedsstyrelsens ekspertpanel om at få faglig rådgivning. Man kan således bede sygehuslægen om at kontakte panelet eller man kan bede sin praktiserende læge om at hjælpe med at kontakte sygehuset eller hospitalet – som derefter kan rette henvendelse til panelet, idet det er den behandlende sygehuslæge, der har alle de nødvendige oplysninger om patientens sygehistorie, ligesom det også er sygehuslægen, der skal følge op på rådgivningen. Når sygehistorien er sendt til Sundhedsstyrelsens ekspertpanel, er det panelets opgave at finde og rådgive om relevante muligheder. Som patient behøver man altså ikke selv at søge nye behandlingsmuligheder eller lede efter steder i udlandet, der kan tilbyde eksperimentel behandling. Omvendt kan det være, man selv har hørt om en konkret behandling i udlandet, som man gerne vil have vurderet. Så kan man selvfølgelig foreslå sin behandlende sygehuslæge at søge rådgivning hos ekspertpanelet om den behandling, som man håber på kan hjælpe en. Når svaret foreligger, bliver man indkaldt til en samtale på hospitalet, hvor man bliver informeret om det råd, panelet har givet. Eksperimentel behandling fx kirurgi, strålebehandling eller lægemidler Generelt gælder for behandling under ordningen om eksperimentel behandling, at behandlingen iværksættes i relation til en bestemt patient med det formål at yde patienten den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Patienterne vil ofte være i den situation, at de har gennemgået flere forskellige behandlinger for deres livstruende sygdom, og eksperimentel behandling er i denne situation den sidste mulighed for behandling. Udover behandlinger med lægemidler kan det rådgivende panel anbefale andre typer af eksperimentel behandling fx strålebehandling og kirurgi. Men visse typer behandling med lægemidler vil kunne komme på tale under ordningen om eksperimentel behandling: Behandlinger med lægemidler, der er under udvikling i kliniske forsøg, men hvor patienten pga. formelle inklusionseller eksklusionskriterier ikke kan indgå i den videnskabelige protokol. Behandlinger med lægemidler, hvor det kliniske forsøg og den videnskabelige protokol er afsluttet, og markedsføring afventes. Behandlinger med lægemidler i en eksperimentel erfaringsprotokol etableret i regi af det Nationale Koordinations Udvalg (NKU). Behandlinger med lægemidler på baggrund af mindre grad af evidens såsom mindre fase 2 undersøgelser eller lignende. Second opinion panelet har i 2011 vurderet henvendelser fra 451 nye patienter, hvilket er 101 færre sager end i 2010. Derudover har panelet genvurderet 79 patientsager fra samme eller tidligere år. Patienter, der skal have eksperimentel behandling for en kræftsygdom, bliver i langt de fleste tilfælde henvist til behandling i Danmark frem for i udlandet. Kritik af second opinion-ordningen Second opinion-ordningen blev i slutningen af 2013 udsat for kritik og flere politiske sundhedsordførere mener, at ordningen skal være en egentlig patientrettighed. De Radikales sundheds- og psykiatriordfører, Camilla Hersom, udtalte til DR Nyheder: ”Hvis man lider af en livstruende sygdom, og man måske oven i købet er tæt på terminalstadiet, så bør rettigheden til at være sikker på, at man ikke kan gøre andet og mere egentlig ligge hos patienten og ikke hos systemet.” Sagen bør granskes i Sundhedsudvalget tilføjede hun. Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt udtalte i samme forbindelse: ”Second opinion har længe været en

Healingsmassage Grundkursus Foto: Scandinavian Stock Photo.

17. - 21. april (påsken) Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner. Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Flere danske kræftpatienter, som har fået at vide, at yderligere behandling ikke er mulig i Danmark, vælger at tage til fx Tyskland for at blive behandlet.

patientrettighed i Norge. Her har man ret til et ekstra sæt øjne på sin sag, men kun en gang per sygdom og gennem den praktiserende læge.” Kræftens Bekæmpelse udgav i 2009 en rapport om patienters erfaringer med second opinion ordningen. Rapporten er baseret på 30 patienter og pårørendes erfaringer og er lidt nedslående læsning, idet hovedparten af de interviewede havde fået kendskab til second opinion-ordningen via offentlige medier såsom aviser, tv og internet og ikke fra sygehus og sundhedsvæsenet. Patienterne er generelt utilfredse med selve second opinion ordningens struktur, hvor det kun er den behandlende læge, der kan bede om en vurdering af patientens sag hos second opinion-panelet. 8 ud af 11 ville gerne selv have haft mulighed for at spørge panelet. Rapporten konkluderer, at: ”Patienternes erfaringer med second opinion omhandler især sygehuslæger, der forholder sig passivt. I over 80 % af tilfældene er det patienten og de pårørende selv, der har udtrykt et direkte ønske om second opinion over for lægen. Denne tendens er tankevækkende, når man tager i betragtning, at i 88 % af patientsagerne i 2008 kom second opinion panelet med rådgivning om yderligere behandlingsmuligheder.” Det kan sammenfattende konkluderes, at second opinion begrebet anvendes i flere sammenhænge, hvoraf ingen af dem for så vidt er forkerte. Det kan også konkluderes, at patienter, der er vidende om muligheder indenfor rammerne af det danske sundhedsvæsen, vil have større mulighed for et tilfredsstillende patientforløb og at selve second opinion-ordningen ikke opfattes som tilfredsstillende. Der synes at være plads til forbedringer.

Ekspertpanelet Sundhedsstyrelsens Second opinion-panel rådgiver sygehuslæger om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, som der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller behandling efter reglerne om højt specialiseret behandling eller forskningsmæssig behandling i udlandet.

Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse. På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces. Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i både Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Basic One fra 975,-

Med deluxe hovedstøtte, side armstøtter, armhylde og ansigtshul og transporttaske. Vælg mellem 71, 66 og 55 cm bredde. Pris inkl. moms. Ring efter brochure: 70 400 614 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Nyt på disken

Slip af med oppustet fornemmelse og få det bedre Stillesiddende arbejde, stress eller forkert kost kan gå ud over fordøjelsen og give tendens til oppustethed og luft i maven. Kostomlægning og motion kan hjælpe på sigt, men hvis problemet opstår akut, kan Boldocynara fra A. Vogel være en hjælp. Boldocynara fås som tabletter eller som en tinktur, der fremstilles af økologisk dyrkede og helt friske urter hos A. Vogel i Schweiz. Kosttilskuddet kan bruges, når problemet opstår eller er godt at have ved hånden, hvis man skal til store fester eller middage, hvor menuen er anderledes, end kroppen er vant til. Ved længerevarende og tilbagevendende problemer kan Boldocynara med fordel også anvendes dagligt. Boldocynara indeholder boldobladem, der indeholder stoffet boldin, der stimulerer leverens galdeproduktion og har en let vanddrivende virkning. Boldocynara fremmer således en god fordøjelse og modvirker oppustethed og luft i maven. Boldocynara fås som dråber eller tabletter. Voksne bør tage en daglig dosis af 20-40 dråber i et stort glas vand 3-4 gange dagligt eller 1 tablet med et lille glas vand 2 gange dagligt efter maden. Læs mere på: www.avogel.dk

Tempeltræ vedligeholder hukommelse og koncentrationsevne Tempeltræet er en over 200 millioner år gammel art, og træet, der kan leve i mere end 1.000 år, vokser over hele kloden. Træsorten blev bragt fra Asien til Europa i 1700-tallet. Ikke kun på grund af træets smukke udseende, men også på grund af særlige stoffer. I Japan blev træet plantet omkring templer, hvilket forklarer træets danske navn. Der går en historie om et tempeltræ i Hiroshima, der efter atombombningen stod tilbage som en afbrændt tændstik. Året efter sprang det alligevel ud som det eneste træ i området. Der er altså tale om et hårdført træ. Derudover har bladene i over 5.000 år været anvendt som naturmedicin. Bladene indeholder ginkgo-flavonglykosider og terpenlaktoner, og det er dette indhold, som medvirker til vedligeholdelse af koncentrationsevne og hukommelse. Futura Tempeltræ 50 + består således af et ekstrakt udvundet fra træernes blade. Der er altså god grund til at dagligt at indtage 2 tabletter FUTURA Tempeltræ 50 +, hvis man ønsker at bevare gamle minder og holde koncentrationen, når nye minder bliver skabt. FUTURA Tempeltræ 50 + er som alle FUTURAs produkter fremstillet i Danmark under farmaceutisk kontrol. Læs mere på: www.futura-helsekost.dk Genvej til et sundt helbred og farvel til yoyo-vægten Charlotte Hartvig er klinisk diætist og indehaver af Kost Klinikken Immanuel i Hellerup. Hun er forfatter til en lang række bøger, bl.a. ”Skrump dig glad”, ”Spis dig gravid” samt bestsellerne ”Spis maven flad” og ”Hold maven flad”. Nu er der endnu en bog i handelen fra hendes hånd, nemlig ”Stop yoyo-vægten”. Og en vægt, der går op og ned, er noget mange især kvinder kender til og plages med. Charlotte Hartvig forklarer i den delikate og inspirerende bog, at hovedårsagen til overvægt og specielt yoyo-vægt skal findes i den ”slag-skade” på cellerne, som kaldes insulinresistens. Insulinresistens opstår, når kroppen gennem længere tid har fået alt for meget skadeligt kulhydrat i form af sukker, hvedemelsbagværk, pasta, ris, kartoffel, morgenmadscerealier, frugtsaft og lignende. Men det er heldigvis muligt at skrue ned fgor resistensen via gode fedtstoffer og protein i kosten. Når man således ændrer på kostens sammensætning, begynder kroppen at reparere sig selv, så man får sin naturlige appetitregulering tilbage, hvilket igen gør det lettere at forblive slank - også efter vægttab. ”Stop yoyo-vægten” indeholder 62 gode og gennemtænkte opskrifter, som er nemme at lave, gør mæt og sikrer et fornuftigt vægttab og herefter en stabil vægt. Bogens opskrifter er således en genvej til et sundt helbred. Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Futura.

Yoga er ved at blive en dansk nationalsport Hvis ikke man tidligere har stiftet bekendtskab med yoga, foreligger muligheden nu med ”Begynderyogabogen”, som er skrevet af Karen Pallisgaard, der ved hvad hun taler om, idet hun er selvstændig yoga-specialist og journalist med speciale i sundhed og psykologi. Yoga er en fantastisk genvej til mere overskud i hverdagen, idet yoga forbedrer både kroppens og sindets sundhed. Ved at dyrke yoga styrker man hjertet, forbedrer kredsløbet, mindsker kropslig smerte, forebygger skavanker, opbygger og styrker musklerne, øger serotonin- og dopaminproduktionen, sænker kortisolniveauet, styrker selvværdet, kickstarter kreativiteten samt afhjælper stress, depression og angst. Det er ikke så lidt, men det bedste er, at yoga er for alle, for det eneste man skal bruge er sin krop, sin vejrtrækning og en yogamåtte. ”Begynderyogabogen” er en inspirerende og lettilgængelig introduktion til alt, hvad man har brug for at vide om yoga, meditation og yogaens lægevidenskab, ayurveda. Bogen indeholder bl.a. 11 yogaprogrammer, der er designet til den enkeltes behov og kalender, en test af krops- og personlighedstype og teknikker til at få en glad krop. I alle kapitler er der temmelig gode spørgsmål, der kan lede de fleste til større selvforståelse og mere brugbar refleksion. ”Begynderyogabogen” er således temmelig inspirerende for enhver, der har brug for at tage sig lidt mere af sig selv og passe på stress i hverdagen. Den kan kun anbefales og selv skeptikere vil lade sig fange. Så god er den. Læs mere på: www.rosinante.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Foto: PR-foto, Rosinante & Co.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Sund og slank med 5:2 – godt for krop og sjæl Den danske ernæringsterapeut Louise Bruun har i flere år arbejdet med 5:2 princippet, som i al sin enkelhed går ud på at spise normalt i fem af ugens syv dage og at faste let de to sidste dage. 5:2 har nemlig vist sig at være en fleksibel og effektiv vej til en slank og velholdt krop samt et langt liv. Man får derudover mere energi, stærkere hjerneceller og et sundere kredsløb. Nu er det sin sag bare at kaste sig ud i at faste to dage om ugen, men her er ”Sund og slank med 5:2” en fin og fornuftig guide. Sammen med Birdie Bjerregaard, som er tv-producent og konsulent med et brændende ønske om at formidle viden om mad og sundhed, er bogen en guide fuld af dels viden om princippet og dels en masse opskrifter og praktiske råd og tips. ”Sund og slank 5:2” indeholder råd om, hvordan man gør 5:2 til en varig og sund livsstil, tips fra danskere, der lever godt efter principperne, viden om, hvad faste gør ved kroppen, tips om søvn, motion og mad på fastedagene samt 65 lækre opskrifter til fastedagene. For fastedagene skal tages med et gran salt. I denne sammenhæng betyder det, at man blot skal sørge for ikke at få mere end 500-600 kalorier. Og det er faktisk til at have med at gøre, samtidigt med at man bliver glad og lettere. Perfekt. Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Ayurvediske teer for et sind i balance Siden 2008 har man hos Hari Tea i Amsterdam lavet te ud fra tusindårige gamle principper hentet fra indisk ayurveda, yoga og meditation. Nu fås et udvalg af de økologiske teer i Danmark. Smagssammensætningerne er helt unikke og de har en helt anderledes dybde og flere smagsnuancer, end normalt i urtete. Hos Urtekram, der fra januar 2014 har agentur på teerne i Danmark, har man udvalgt de allerbedste fra hele sortimentet af skønne teer. To af teerne er fra Shoti Maa-serien, der er sammensat så de holder chakraerne i balance: Purity Flame, refererer til oplysningens klare lys, den indre ild og handlingens kraft. Teen har en mørkere rund smag med fennikel, kakaonibs, lakrids og varme krydderier som nelliker, chili og kanel. Life on Wings er kilden til liv og vinden kan være mild eller vild, ligesom en tankestrøm kan ændre form og indhold. Teen er let og frisk i smagen med fennikel, kardemomme og orange, understøttet af citrongræs, lavendel og anis. Hver æske indeholder 16 breve og alle teerne er baseret på urter og krydderier efter ayurvediske principper, for hos Hari Tea ser man holistisk på livet, kroppen og sindet, der alle skal understøttes for at opnå et liv i balance. Grundlæggerne og hele holdet bag Hari Tea er således også yoga-eksperter. Ud over de nævnte varianter findes der også en æske med 11 forskellige teer. Shoti Maa-teerne fås hos Coop, Netto og Fakta samt i helsekostbutikker. Læs mere på: www.urtekram.dk

Foto: PR-foto, Urtekram.

Sådan kommer du godt igennem vinteren Skulle immunforsvaret dykke i vinterhalvåret med træthed, forkølelse og influenza, er echinacea et velkendt middel mod forkølelse. Longo® Echinacea består af en kombination af echinaceaekstrakt, vitamin C og zink, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse og vedligeholder immunforsvaret. Fiskeolie med Omega-3 fedtsyrer har i mange år været et veldokumenteret kosttilskud, og Longo® Omega-3 indeholder fedtsyrerne EPA og DHA, der bidrager til en normal hjerte- og hjernefunktion. Læs mere på: www.longovital.dk

Foto: PR-foto, Longo Vital.

Skal man forblive sund og rask vinteren igennem, er det vigtigt, at man får sine vitaminer og mineraler. Fra det danske kosttilskudsmærke LongoVital lanceres nu en ny serie af dagligdags-kosttilskud under navnet Longo®, som indeholder fire produktnyheder, der alle er som skabt til at holde kroppen sund og rask i supplement med varieret kost. Varianterne er Longo® D3 Stærk, Longo® Kalk, Longo® Omega-3 og Longo® Echinacea. D-vitamin er solskinsvitaminet, som mange danskere får for lidt af i denne mørke tid. Hvad mange måske ikke er klar over er, at man skal have tilstrækkeligt med D-vitamin for at optage kalk, der er nødvendig for at bibeholde stærke knogler, tænder og muskler. Longo® D3 Stærk sørger for, at man kan optage kalken, hvor Longo® Kalk hjælper til at vedligeholde normale knogler og tænder samt normal muskelfunktion.

TEMA

Grå stær mistænkes for at give dårlig søvn Alle mennesker udvikler med alderen en gul misfarvning på deres linser. Den gule misfarvning forhindrer lyset i at trænge ind på nethinden, og det forstyrrer døgnrytmen, som er så vigtig for velbefindendet. Et dansk forskningsresultat pegede allerede i 2011 på, at der er en sammenhæng mellem meget gule linser og dårlig nattesøvn. Og da det i princippet er de gule linser, som er årsagen til, at især ældre må opereres for grå stær, er de samme danske forskere netop nu i gang med at undersøge, om vi her har forklaringen på, at ældre generelt sover både mindre og dårligere end andre.

”Studiet af hvad der sker, når man fjerner den gule linse, er i fuld gang netop nu, og vi forventer at have resultatet om et halvt år. I studiet undersøger vi cirka 80 patienter før og efter en operation for grå stær, og vi er selvfølgelig spændte på, om en fjernelse af den gule linse rent faktisk har en gavnlig effekt på søvnkvaliteten,” siger seniorforsker Line Kessel fra Glostrup Hospitals Øjenafdeling.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Vi sover generelt både mindre og dårligere, når vi bliver ældre. Årsagen har hidtil været ukendt, men danske forskere fra Øjenafdelingen på Glostrup Hospital har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i de seneste år arbejdet med en teori om, at der er en sammenhæng mellem meget gule linser og dårlig nattesøvn: I 2011 forelå de første resultater af en undersøgelse af 970 frivillige forsøgsdeltagere, som ofte led af søvnløshed eller havde købt receptpligtig sovemedicin inden for de seneste 12 måneder: ”Resultatet kan dels bruges til at forklare, hvorfor vi mennesker overhovedet har søvnforstyrrelser – og dels hvorfor problemet bliver hyppigere i takt med alderen,” siger seniorforsker Line Kessel. ’En blå verden’ Studiet fra 2011 viste, at menneskers øjne med alderen får en gul misfarvning:

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Foto: Privatfoto.

”Og den gule misfarvning er netop grunden til, at man opererer for grå stær – et indgreb, som med 50.000 operationer årligt rent faktisk er den hyppigst udførte operation i Danmark, og som i udpræget grad omhandler ældre mennesker. Derfor besluttede vi i 2011, at næste skridt skulle være at undersøge, hvad der sker, når man fjerner den gule linse. Hvis man har meget gule linser, vil man se verden i et mere gult lys. Men man bemærker det ikke, fordi det er en langsom udvikling, som hjernen når at vænne sig til undervejs. Først i det øjeblik, hvor man bliver opereret for grå stær, og den gule linse fjernes, bemærker man forskellen. Derfor oplever mange patienter, at verden ser helt blå ud det første døgn efter en grå stær operation – ikke fordi verden er blevet mere blå, men fordi de lige pludselig kan se blåt lys igen: ”Studiet af hvad der sker, når man fjerner den gule linse, er i fuld gang netop nu, og vi forventer at have resultatet om et halvt år. I studiet undersøger vi cirka 80 patienter før og efter en operation for grå stær, og vi er selvfølgelig spændte på, om en fjernelse af den gule linse rent faktisk har en gavnlig effekt på søvnkvaliteten.” Søvnløse nætter Forskningen er enige om, at den gule misfarvning er helt naturlig, og at alle mennesker med alderen får stadig mere gule

Søvnens aldersforandringer Søvnen er en tilstand, der ændres livet igennem. Med alderen ændres følgende: • Søvnlængden nedsættes, når man bliver ældre. For at opnå en regelmæssig døgnrytme bør man derfor gå senere i seng. • Ældre mennesker sover mindre dybt end yngre, når man analyserer søvnen med nutidige metoder. • Ældre har flere opvågninger i løbet af natten end yngre. Hertil kommer måske vandladningsforstyrrelser eller andre sygdomstilstande, som også giver opvågninger og dermed yderligere forstyrrer nattesøvnen.

TEMA

Vigtig viden Tidligere undersøgelser har påvist, at linsen ældes hurtigere hos rygere, patienter med diabetes og dem med høj risiko for åreforkalkning af hjertet – men sammenhængen mellem en meget gul linse og søvnforstyrrelser var betydelig, selv efter at Line Kessel og hendes kollegaer havde korrigeret for alder, køn, diabetes, rygning og risikoen for åreforkalkning af hjertet: ”Og den viden er vigtig, fordi den kan hjælpe os til at forstå, hvad der giver forstyrrelser i døgnrytmen. Resultatet vedrører jo rigtigt mange mennesker – udover ældre mennesker fx folk med skiftende arbejdstider. Men eftersom vi alle sammen får gule linser med alderen, kan den nye viden bruges til at afhjælpe søvnforstyrrelser som sådan i fremtiden,” slutter Line Kessel. Kroppens indre ur Kroppens evne til at skelne mellem nat og dag er tæt forbundet med øjet. Dybt i hjernen, nær det sted, hvor de to synsnerver krydser hinanden, ligger et område kaldes nucleus suprachaismaticus. Dette er kroppens indre ur. Området indeholder en række celler – cirka 15.000 – der besidder såkaldte klokke-gener. Klokke-generne giver cellerne en unik cyklus – en døgnrytme. Som en dirigent i et symfoniorkester, fortæller disse celler resten af kroppens celler, om det er dag eller nat og hvilken rytme, de skal følge. Der er blot det problem, at klokke-generne danne en rytme, der almindeligvis er lidt længere en 24 timer – ca. 24¼ time. Derfor ”stilles” vores indre ur, så det passer til omgivelserne. Indstillingen af vores indre ur sker, når lys rammer vores nethinde. I øjet findes to typer af sanseceller, stave og tappe, der er billeddannede og giver os syn. Udover disse, findes en gruppe nerveceller, kaldet IpRGC celler, som udgør omkring 1 procent af nervecellerne i nethinden. Cellerne er lysfølsomme, da de indeholder pigmentet melanopsin, som er følsomt over for blåt lys. Når lys rammer disse celler, sendes et signal til vores indre ur, så døgnrytmen justeres. Og dette påvirker som nævnt produktionen af søvnhormonet melatonin. Justering af døgnrytmen Der findes heldigvis eksempler på, at man tilgodeser de optiske forhold. I et hollandsk studie for et par år siden forbedrede man således belysningen på et plejehjem, så de ældre bedre kunne stille det indre ur. Det betød, at de ældre fik en bedre justeret døgnrytme. Og det igen forbedrede deres kognitive funktion med 10 procent samtidig med at deres medicinforbrug faldt. Inspireret af blandt andet de hollandske erfaringer startede Line Kessel og hendes hold samtidig med de allerede nævnte studier et projekt i Albertslund kommune, hvor indendørsbelysningen i en række boliger blev ændret for at se, hvordan ældre menneskers døgnrytme og velbefindende ændrer sig alt efter farvetonen i indendørsbelysningen – her i form af enten meget eller lidt blåt lys:

Foto: Scandinavian Stock Photo.

linser. Det betyder dog ikke, at vores øjne kommer til at se gule ud. Processen kan ifølge Line Kessel kun ses af en øjenlæge, men den gule linse gør, at der trænger mindre lys ind på nethinden. Og det kan føre til søvnløse nætter: ”Det skyldes, at øjet stimuleres af blåt lys – altså solens lys. Lyset skal ind i øjet, for at hjernen kan justere døgnrytmen, og vi ved fra forsøg, at hvis fuldstændigt raske forsøgspersoner kommer ind i et lyst eller mørkt rum, så mister de deres døgnrytme i løbet af ganske kort tid,” fortæller Line Kessel. Når døgnrytmen har brug for lys for at fungere, skyldes det, at den bliver reguleret via et center i hjernen, der frigiver et hormon, melatonin, når det er mørkt: ”Hormonet gør os søvnige og bereder os på, at vi skal sove. Omvendt er vi vågne og aktive, når det er lyst, fordi der ikke bliver frigivet så meget melatonin,” forklarer Line Kessel.

De såkaldte IpRGC celler udgør omkring 1 procent af nervecellerne i nethinden. Cellerne er lysfølsomme, da de indeholder pigmentet melanopsin, som er følsomt over for blåt lys. Når lys rammer disse celler, sendes et signal til vores indre ur, så døgnrytmen justeres.

”Projektet er lige afsluttet, så vi er ikke klar med et resultat endnu, men håber på, at det kommer i løbet af dette år,” siger Line Kessel som i projektet samarbejdede med Birgit Sander, Glostrup Hospital, og Agenda 21 og Statens byggeforskningsinstitut, DTU og var finansieret af El-forsk fonden. Og de hollandske erfaringer og den nye undersøgelse i Albertslund, går jo fint i spand med Line Kessel og hendes kollegaers overordnede projekt med at klarlægge, hvorvidt den aldrende linse, samt de kunstige linser man indopererer hos ældre med grå stær, påvirker døgnrytmen, og derigennem de ældres søvn eller mangel på samme.

Sov godt …begge to ! Snoreeze halsspray Snoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer der fører til snorken. Nem at bruge og med en forfriskende mint smag. Effekt i op til 8 timer Klinisk dokumenteret Virker mod selv den højeste snorken Fremstillet af naturlige ingredienser

Købes hos Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vi sover generelt både mindre og dårligere, når vi bliver ældre. Årsagen har hidtil været ukendt, men måske er der en sammenhæng mellem manglende lys til øjet på grund af, at linsen bliver mere gul med alderen. Ned med sovemedicin! Trods de gode hollandske erfaringer bruger mere end 100.000 danskere over 65 år sovemedicin hver nat. Det medfører både svækkelse af helbredet og afhængighed. Derfor har Sundhedsstyrelsen længe haft fokus på problemet og er nu i samarbejde med Københavns Universitet i gang med projekt ’Sund Aldring’. Sundhedsstyrelsen har også fået lavet reglerne med hensyn til fornyelse af kørekort om, så man ikke kan få kørekort, hvis man har et vedvarende forbrug af sovemedicin. Samtidig er de praktiserende læger blevet bedt om ikke længere per automatik at forny recepter på sovemedicin, men derimod at kalde patienten til en konsultation, før en ny recept eventuelt bliver udskrevet. ”Det er ikke nemt at lave om på forbruget af sovemedicin. Folk bliver ofte kede af det og fortvivlede, for nogle har jo været på sovepillerne i 10-20 år, selv om anbefalingerne lyder på maksimum 2-4 uger. Så der vil nok altid være nogle, som bruger medicinen resten af livet. Men det er vigtigt at holde gryden i kog for at nedsætte forbruget generelt, for ellers

Sovemedicin er vanedannende Næsten al sovemedicin tilhører lægemiddelgruppen benzodiazepiner, som ved længere tids brug medfører tilvænning. Det betyder, at et pludseligt ophør kan give abstinenser, bl.a. i form af udtalt søvnbesvær, hvorfor det er nødvendigt, at en nedtrapning sker gradvis over en periode. Efter årelang indtagelse bør aftrapningen ske over måneder. De nyeste præparater af sovemedicin menes at give mindre tilvænning end de ældre.

stiger det igen,” mener Steffen Thirstrup på vegne af Sundhedsstyrelsen. Ældre har brug for mindre søvn Sovemedicin eller ej, ældre mennesker behøver 43 minutter mindre nattesøvn end yngre. Det har britiske forskere fra University of Surrey fundet frem til. I gennemsnit sov de ældre seks og en halv time hver nat ifølge en pressemeddelelse fra tidsskriftet SLEEP, hvor resultaterne er publiceret. Forskerne målte, hvor længe raske unge, midaldrende og ældre mennesker uden søvnforstyrrelser sover om natten. Forskerne brugte såkaldt polysomnografi, hvor aktiviteten i blandt andet hjerne, hjerte, øjne og muskler bliver målt med elektroder. Resultaterne viste, at de ældre sov 20 minutter mindre end de midaldrende, og at de midaldrende sov 23 minutter mindre end de yngre. Kvaliteten af søvnen ændrede sig også med alderen. De ældre forsøgspersoner vågnede oftere om natten, og tilbragte kortere tid i såkaldt non-REM-søvn. Den dybe søvn giver pote Non-REM-søvn er den dybe, relativt drømmeløse søvn, som er karakteriseret ved langsomme hjernebølger, og som er nødvendig for at føle sig udhvilet. Alligevel var de ældre forsøgspersoner mindre søvnige om dagen end de yngre. Det skyldes ifølge forskerne ikke, at ældre er ufølsomme overfor reduceret nattesøvn. Studiet gjorde nemlig også forsøg med at afbryde nattesøvnen, og her reagerede de ældre på samme måde som de yngre, nemlig ved at sove mere om dagen og ved at indhente med længere perioder af dyb søvn næste nat. Forskerne er usikre på, hvorfor ældre behøver mindre søvn. Det kan skyldes ændringer i mængden af kønshormoner eller forandringer i hjernen. Desuden blev søvnigheden om aftenen ikke målt, hedder det i pressemeddelelsen.

Kost og motion styrer kolesteroltallet Hvis man har fået konstateret forhøjet kolesterol, er det vigtigt, at få det bragt ned i et fornuftigt leje igen. Nøglen er et aktivt liv med masser af motion og ikke mindst den rette kost. Af samme grund udsendte Fødevarestyrelsen i efteråret ti kostråd, som tilsammen udgør en vigtig brik i kampen for at undgå forhøjet kolesterolindhold i blodet.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Ti gode kostråd

Vi har alle brug for kolesterol i blodet, men kun i en lille mængde. Selv om et forhøjet kolesterolindhold i blodet i sig selv ikke er en sygdom, kan det medvirke til at udvikle åreforkalkning, som senere igen kan føre til blodpropper. Det er dog især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, da der skabes plak, når det oxiderer i blodårerne. Selv om mange kalder forsnævrede blodårer for forkalkede blodårer, er der dog ikke tale om kalk men om kolesterolaflejringer. Det gavnlige HDLkolesterol har derimod en beskyttende virkning. Derfor er det forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har afgørende betydning for dannelsen af åreforkalkning. Kolesterol har betydning for vigtige processer Når kolesterol er nødvendigt, er det fordi det har betydning for en lang række nødvendige funktioner i kroppen, fx for opbygning og vedligeholdelse af cellemembraner. Kolesterol bidrager også til produktionen af galde, der bruges ved nedbrydning af fedt og er vigtig for optagelsen af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K og har betydning for kroppens hormonproduktion, bl.a. kortisol, aldosteron samt kønshormonerne progesteron, østrogen og testosteron. Kolesterol dannes i kroppen, men findes også i den mad vi spiser. Kolesterol i maden har i sig selv meget lille

betydning for kolesteroltallet, æg er fx blevet frikendt, men til gengæld har det stor betydning, hvilken slags fedt vi spiser. Overordnet kan man sige, at man ikke skal fravælge alt fedt, men derimod begrænse indtaget samt vælge det umættede frem for det mættede fedt, som typisk er det animalske fedt. Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien, så vi ved, at kosten har betydning, men generne spiller dog også ind, ligesom forhøjet kolesterol ses i forbindelse med andre sygdomme som nedsat stofskifte, nyresygdomme og sukkersyge samt ved alkoholmisbrug. Kostelementer kan øge eller nedsætte kolesteroltal HDL-kolesteroltallet kan hæves ved motion og kostændringer og LDLkolesteroltallet kan sænkes ved diæt og medicin. Mens nogle fødevarer kan øge kolesteroltallet, synes andre at være med til at sænke det, som fx sojaprodukter, havre, hvidløg, løg, grapefrugt, æbler, valnødder og andre nødder, yoghurt og alfalfa. Der er ingen tvivl om at kostens sammensætning har en stor betydning, men man kan eventuelt også supplere med relevante kosttilskud. Flere kosttilskud indeholder nemlig ingredienser, der har til formål at balancere kroppen og nedsætte kolesterolværdien af LDL. Et af dem er Kolesterol Protect PLUS,

Fødevarestyrelsens ti kostråd til fremme af det gavnlige HDL-kolesterol: • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis frugt og mange grøntsager • Spis mere fisk • Vælg fuldkorn • Vælg magert kød og kødpålæg • Vælg magre mejeriprodukter • Spis mindre mættet fedt • Spis mad med mindre salt • Spis mindre sukker • Drik vand

der bl.a. indeholder policosanol og som beskytter mod at LDL oxiderer og skabe plak i blodårerne, og Resultat PLUS, der er et fiberrigt præparat og som derfor både fremmer fordøjelsen og forhaler åreforkalkningsprocessen.

Plak er kolesterolaflejringer, som i særlig grad skyldes LDL-kolesterol og som gør blodets passage i blodårerne vanskeligere. En kost omlægning fremmer det gavnlige kolesterol, ligesom man kan supplere med kosttilskud, der ligeledes gavner ved at beskytte mod at LDL oxiderer og skaber plak. Foto: PR-foto og Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Indsatsen mod overvægt skærpes I løbet af sommeren starter et nyt dansk-norsk forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på madens næringsværdi. På den måde håber man på at få styr på den mæthedsfornemmelse, der bestemmer, hvor meget vi spiser. Samtidig opfordrer en helt ny rapport fra forskere i den britiske tænketank, Overseas Development Institute, politikerne til at bekæmpe den globale fedmeepidemi ved at gå ind i kampen mod det stigende indtag af tomme kalorier efter samme model, som man allerede bruger i krigen mod tobakken – altså med advarsler på pakker, høje afgifter og forbud mod reklamer.

Konsekvenserne af overvægt er på alle måder voldsomme. For den enkelte giver overvægt en forringet livskvalitet i form af helbredsproblemer og social udstødelse, og for samfundet medfører det stigende social- og sundhedsudgifter. Herhjemme er antallet af overvægtige i voldsom vækst. I dag er 47 procent overvægtige, heraf 13 procent svært overvægtige eller fede, og Danmark har da også det fjerde højeste forbrug af sukker pr. indbygger på verdensplan. Men der er håb, eftersom Det Strategiske Forskningsråds programkomite for sundhed, fødevarer og velfærd, netop har bevilliget knap 17,5 millioner kroner til et dansk-norsk forskningsprojekt, som sættes i gang i løbet af sommeren og som ventes at strække sig over fem år. I den periode er målet, at gøre fødevarevidenskaben klogere på næringsværdien i den mad, vi spiser og derefter udvikle ny mad, ’nye fødevarer’. Det er fordi, det er maden, der styrer mæthedsfornemmelsen. Og ved at kunne styre mæthedsfornemmelsen, vil forskningen kunne bruges til at hjælpe overvægtige, der dermed kan blive hurtigere mætte, fordi de nye fødevarer stadig har den samme næringsværdi. I det spændende projekt deltager både ernæringsfolk, biologer, kemikere og fysikere, hvilket sikrer, at der er ekspertise både inden for fødevarernes næringsindhold og energioptag og deres struktur.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nye typer fødevarer Bliver man mest mæt af at spise flydende eller fast mad? Det er et af de spørgsmål, som forskerne nu vil have svar på en gang for alle. Man ved allerede, at strukturen af mad har stor betydning for både fordøjelsen, følelsen af mæthed og optagelsen af energi, men man ved endnu ikke, hvordan det hele præcis hænger sammen: ”Der er nogle indikationer på, at hvis man spiser faste fødevarer, bliver man mere mæt, end hvis man spiser flydende mad, hvor energien bliver optaget hurtigere. Det er det, vi vil vide noget mere om,” fortalte en af de danske forskere i projektet, Richard Ipsen, der er professor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, i sidste måned til Videnskab.dk., hvor forskningsprojektet blev offentliggjort.

Når folk begynder at tjene flere penge, ændrer de kostvaner. Fastfood og frosne måltider rykker ind på spisebordet, mens kornprodukter og grøntsager sjældent ryger i indkøbskurven.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Et forsigtigt skøn siger, at 40 millioner europæere har for meget fedt på sidebenene. Hvis den udvikling fortsætter, skønner WHO, at 60 – 70 procent af alle europæere vil være overvægtige i 2030 og det betyder flere følgesygdomme som åreforkalkning, hjertesygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, lungelidelser og lidelser i bevægelsesapparatet samt søvnapnø.

Indgangsvinklen til projektet er, at den vigtige viden skal fremskaffes ved, at forskerne i første del af projektet udvikler en række såkaldte model-fødevarer, som alle indeholder de samme bestanddele, altså de samme mængder af protein, kulhydrat og fedt. I den proces vil man bruge forskellige metoder i fremstillingen af fødevarer, der har samme ernæringsmæssige indholdsstoffer og den samme mængde energi, men samtidig har forskellige strukturer. Og det er alt fra flydende til fast føde og andre stadier derimellem. Teorien er foreløbig, at varmebehandling af proteiner, inden de kommer i fødevarerne, har betydning for, hvordan maden bliver nedbrudt, når den kommer ind i kroppen. Forskerne forestiller sig, at den nye type fødevarer, som de vil udvikle, i konsistens og tekstur kan spænde over alt fra saft og juice via noget, der minder om budding og yoghurt, til fødevarer i form af en slags kiks. Fra mus til mennesker Herefter vil de så teste, hvordan de forskellige strukturer påvirker mæthedsfornemmelsen og energioptaget. Og her vil de udvælge nogle af modellerne til at teste på mus. Ud fra, hvad der ser ud til at virke bedst, vil de så slutteligt udvælge en håndfuld af dem, som skal testes på mennesker. I en sådan test vil forskerne både undersøge testpersonernes subjektive vurdering af, hvor mætte de føler sig, og via blodprøver kigge på kroppens hormonrespons, der har betydning for mæthedsfornemmelsen. Desuden vil de undersøge, om det også er den samme mængde energi, der bliver optaget fra de forskellige modeller af fødevarer, og om energioptaget har betydning for mæthedsfornemmelsen. Forskningsholdet vurderer forlods, at en tynd opløsning af næringsstoffer i flydende mad bliver optaget hurtigere og mere effektivt, end hvis man spiser noget, hvor næringsstofferne er pakket meget ind i en fast fødevare, men at den faste fødevare alligevel giver større mæthedsfornemmelse.

TEMA

Dystre prognoser kalder på bremsen Men en skærpet indsats mod overvægt må ud fra nøgtern viden hilses velkommen, eftersom overvægt i alle grader har store omkostninger – både samfundsmæssigt og for den enkelte. At være overvægtig er ikke alene en daglig belastning for kroppen, men øger også risikoen for følgesygdomme. Samtidig kan overvægt give psykiske og sociale problemer, herunder stærkt nedsat livskvalitet, og er forbundet med øget dødelighed. Hvor underernæring tidligere var den hyppigst forekommende sygdom i verden, er det i dag overvægt eller decideret fedme, som er den største sygdom. I 2008 led mere end 10 procent af verdens voksne befolkning således af overvægt, og et forsigtigt skøn siger, at 40 millioner europæiske borgere har for meget fedt på sidebenene. Hvis den udvikling fortsætter, skønner WHO, at 60 – 70 procent af alle europæere vil være overvægtige i 2030. Og samtidig sker der altså voldsomme ændringer i de verdensdele, som aldrig tidligere har haft disse problemer. I dag ved forskerne, at fedme er arveligt. Men den igangværende fedmeepidemi antages også at skyldes først og fremmest for fed og for megen kost samt for lidt fysisk aktivitet og sågar ændrede miljøfaktorer. De nyeste danske tal siger altså, at 47 procent er overvægtige og at 13 procent af dem er svært overvægtige. Overvægt og svær overvægt findes i alle befolkningsgrupper, men det er især blandt de ufaglærte og de kortest uddannede, at overvægten trives, ligesom der er flere overvægtige på landet end i byerne.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Samtidig med dette interessante projekt, kritiserer forskerne i den britiske tænketank Overseas Development Institute i en netop offentliggjort rapport politikerne for at vende det blinde øje til, når vi globalt og i stigende omfang vælter tomme kalorier som pommesfrites, burgere og friturestegt mad i os og skyller efter med masser af sodavand. Uden at gøre noget ved det. Kritikken underbygges af briternes rapport, der viser alarmerende tal – især for mellemindkomstlande som Egypten, Kina og Mexico – men altså også for Danmark. Ifølge rapporten er der i dag over 900 millioner overvægtige i Asien, Latinamerika og Afrika, hvor tallet for 30 år siden var 250 millioner. Tænketanken konkluderer, at når folk begynder at tjene flere penge, ændrer de kostvaner. Fast food og frosne måltider rykker ind på spisebordet, mens kornprodukter og grøntsager sjældent ryger i indkøbskurven. Derfor nu den kontroversielle opfordring til politikere verden over om at gå ind i en decideret skræmmekampagne, som den vi kender fra kampen mod rygning. Mens det dansk-norske forskningsprojekt er helt konkret, er der p.t. nok mere tale om visioner end egentlig handling i forbindelse med eventuelt kommende advarsler eller forbud mod indtagelse af tomme kalorier.

Bliver man mest mæt af at spise flydende eller fast mad? Det er et af de spørgsmål, som forskerne nu vil have svar på en gang for alle. Strukturen af maden har nemlig stor betydning for både fordøjelsen, følelsen af mæthed og optagelsen af energi, men man ved endnu ikke, hvordan det hele præcis hænger sammen.

mellem 30 og 39,9 taler man om fedme. Et BMI over 40 defineres som svær fedme. For den enkelte er det at være overvægtig eller fed ikke alene en daglig belastning af kroppen, som besværliggør hverdagen. De overflødige kilo øger samtidig og med stor kraft risikoen for en række alvorlige følgesygdomme, der påvirker levetiden og forringer livskvaliteten. Typiske følgesygdomme af overvægt er åreforkalkning, hjertesygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, lungelidelser og lidelser i bevægelsesapparatet samt søvnapnø. Samtidig er svær overvægt eller decideret fedme forbundet med øget dødelighed. Ved et BMI på 30 til 35 er den gennemsnitlige levetid reduceret med 2 til 4 år, og ved et BMI på 40 til 45 er levetiden reduceret med 8 til 10 år Oveni sygdomsbilledet kommer de sociale problemer såsom diskrimination og mobning, manglende selvværd, depression, manglende livskvalitet og lignende. For samfundet betyder de mange overvægtige samtidig øgede udgifter til behandling af de allerede nævnte overvægtsrelaterede sygdomme. Det skønnes på baggrund af udenlandske beregninger, at 4 til 8 procent af de samlede sundhedsudgifter går til at behandle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme. Men udover de øgede sundhedsudgifter kommer også de sociale udgifter, der opstår i forbindelse med eksempelvis øget sygefravær og førtidspensionering blandt svært overvægtige.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Konsekvenser af overvægt For at finde ud af, om man er ’på galt spor’ har forskerne forlængst udarbejdet de såkaldte BMI-skalaer. De fortæller, at et BMI mellem 18,5 og 24,9 svarer til en normalvægt. Men hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9 er man overvægtig, og med et BMI

Overvægt i Danmark Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med 75 procent siden 1987. Stigningen er især sket i de yngste aldersgrupper (16-44 år) og hos personer med kort uddannelse. 47 procent af den voksne danske befolkning er overvægtig. Af disse er 33 procent moderat overvægtige, mens 13 procent er svært overvægtige. Markant flere mænd end kvinder er moderat overvægtige, mens der ikke er kønsforskel i andelen af svært overvægtige. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Det Strategiske Forskningsråds programkomite for sundhed, fødevarer og velfærd har netop bevilliget knap 17,5 millioner kroner til et dansk-norsk forskningsprojekt, hvor målet er at gøre fødevarevidenskaben klogere på næringsværdien i den mad, vi spiser og derefter udvikle ny mad, ’nye fødevarer’.

TEMA

BED – den oversete spiseforstyrrelse Mens der fokuseres meget på spiseforstyrrelserne bulimi og anoreksi, er overspisning – Binge Eating Disorder kaldet BED – en lidt overset sygdom. Med god ret benævnes BED ofte som ’bulimi uden udrensning’, fordi der er tale om gentagne episoder med overspisning eller binges uden opkastninger eller andre former for adfærd, der skal råde bod på det store indtag af mad. En ny dansk bog om overspisning på vej. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Der er ingen nøjagtige tal på, hvor mange madafhængige der er i Danmark. Men ifølge Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) er der ca. 75.000 mennesker, der lider af den ene eller anden form for spiseforstyrrelse, dvs. enten er anorektikere, bulimikere eller overspisere. Dertil må regnes alle de, der er overspisere med en særlig hang til sukker og fedtholdig mad, uden at de er registrerede eller er klar over deres ukritiske holdning til indtagelsen af fedtholdig mad og sukker. Det kaldes i fagsproget en subklinisk spiseforstyrrelse og omfatter restained eaters og emotional eaters, som vi kommer ind på senere. Forskningen er enig i, at når man lider af overspisning, begynder optagethed af mad at fylde mere og mere, og man oplever en følelsesmæssig lindring ved at spise. Især sukker og andre hurtige kulhydrater, der påvirker serotonin, opioider og dopamin i hjernen, og får patienten til at opleve et umiddelbart velvære. Det forsvinder dog hurtigt igen og afløses ofte af ubehag, uro, skyldfølelse, tristhed, skam, selvhad m.m. ”Overspisning eller Binge Eating Disorder (BED) er den hyppigste og mest oversete spiseforstyrrelse. Den ramte har en oplevelse af mangel på kontrol over sulten og hvad og hvor meget, man spiser. Man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig tvangspisere eller madmisbrugere. Men i virkeligheden er der tale om en psykologisk afhængighed. En afhængighed af den følelse af velbehag, der opstår på grund af frigørelse af blandt andet dopamin i hjernen. Ad den vej slipper den ramte nemlig for noget ubehageligt, men i den sidste ende er der ikke desto mindre tale om en kraftig negativ forstærkning.” Den stærke trang til bare at spise Det fortæller psykolog og klinisk diætist, Inge Vinding, som netop nu er i gang med at lægge sidste hånd på en ny udgave af bogen ”Vægt i balance” - nu med undertitlen ’bryd dit tankemønster og slut fred med din mad og vægt’. Udover skribent- og forfattervirksomhed bruger Inge Vinding sine uddannelser som aktiv privatpraktiserende psykolog med speciale i overvægt, overspisning og spiseforstyrrelser på sine klinikker i Ry og Aarhus. ”Overspisning (BED) handler i virkeligheden om en psykologisk afhængighed. En afhængighed af den følelse af velbehag, der opstår på grund af frigørelse af blandt andet dopamin i hjernen,” siger psykolog og klinisk diætist, Inge Vinding, som netop nu er i gang med at lægge sidste hånd på en ny udgave af bogen ”Vægt i balance” - nu med undertitlen ”bryd dit tankemønster og slut fred med din mad og vægt”. Foto: Privatfoto.

Som optakt til den kommende bogudgivelse siger Inge Vinding: ”Nogle mennesker oplever en stærk trang til at spise – en trang, der ikke hænger sammen med hverken sult eller nydelse. Hvad skyldes det? Man skelner mellem henholdsvis nydelse og dermed det at kunne lide noget og en stærk trang til at spise noget, i fagsproget kaldet craving. Netop denne trang giver nogle overvægtige en oplevelse af at være afhængige af mad, måske især søde sager, og de sammenligner sig med alkoholikere og narkomaner. Men er der tale om misbrug og afhængighed? Eller lider disse mennesker i virkeligheden af en spiseforstyrrelse?” Afhængighed er mange ting Nogle af svarene på de mange spørgsmål giver hun selv: ”Et af de store problemer handler om, at begrebet ’afhængighed’ indgår i almindelig sprogbrug og ofte er synonymt med afhængighed af rusmidler. Men afhængighed kan betyde flere ting. I den nye udgave af DSM, som er en forkortelse for det amerikanske diagnosesystem inden for psykiatrien, skelner man mellem afhængighed af rusmidler som alkohol, narko, medicin og nikotin og afhængighed af aktiviteter som træning, sex, gambling, shopping og spisning. Og når det handler om afhængighed af at spise, bruges begrebet ’food addicton’. Men mere korrekt burde det hedde ’addiction-like eating behavior’ eller et afhængighedslignende spisemønster, da der jo netop er tale om afhængighed af adfærden. Men vel at mærke kun, hvis der er tale om et bestemt mønster, der gentages med skiftevis restriktion eller forsagelse og overspisning, og hvor overspisningen har det formål at fjerne negative følelser og indre ubehag. Et mønster, hvor patienten lider af forstyrret spisning og spiseforstyrrelser som ’restraint eating’, emotional eating, bullimi og BED.” Baggrunden for at tale om ’addiction’ er, at adfærd, der både er forbundet med glæde og som kan fjerne indre ubehag, kan fortsætte ind i et mønster karakteriseret ved tvangspræget adfærd med gentagne forsøg på at kontrollere adfærden uden succes – svarende til magtesløshed – og fortsættelse trods negative konsekvenser: ”Tidligere skelnede man mellem fysisk afhængighed, som er karakteriseret ved fysiologiske abstinenssymptomer og/eller toleranceudvikling, og psykisk afhængighed, der er karakteriseret ved ukontrolleret, tvangspræget adfærd. Men når der er tale om overspisning, er der tale om en psykisk afhængighed, der handler om afhængighed af effekten af den pågældende aktivitet og ikke et stof i for eksempel maden. Drivkraften bliver betragtet som rent psykologisk.” Ligheder og forskelle mellem rusmidler og mad Forskningen peger på, at der er flere ligheder mellem afhængighed af henholdsvis rusmidler og afhængighed af at overspise velsmagende mad, herunder søde sager. Det gælder trangen eller det ekstremt stærke behov, vanskeligheder ved at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget, den dominerende rolle, som mad og rusmidler spiller med hensyn til prioritering og tidsforbrug samt fortsat indtagelse trods fysiske og psykiske skader. Desuden er hjernens belønningssystem involveret i begge former for afhængighed. Inge Vinding siger: ”Der er dog tale om en langt mindre effekt, når det drejer

TEMA ”Man kan ikke sidestille for eksempel sukker med kokain, sådan som det rent faktisk er sket i medierne. I de offentlige anbefalinger er der enighed om, at sukker i rimelige mængder uden problemer kan indgå i en sund og varieret kost. Det samme gælder jo ikke for kokain,” siger Inge Vinding. Foto: Scandinavian Stock Photo.

sig om søde sager end om for eksempel narkotiske stoffer. Rusmidler medfører en frigivelse af dopamin, der er 100 – 1.000 gange større end den, man ser ved overspisning. Derfor kan man ikke sidestille for eksempel sukker med kokain, sådan som det rent faktisk er sket i medierne. I de offentlige anbefalinger er der enighed om, at sukker i rimelige mængder uden problemer kan indgå i en sund og varieret kost. Det samme gælder jo ikke for kokain.” I medierne skrives der mere og mere om såkaldt sukkerafhængighed og sukkernarkomaner. På baggrund af en gennemgang af den eksisterende forskning på området, er Inge Vindings korte svar: ”Der er ikke noget, der tyder på, at man kan blive afhængig af sukker, hvis man mener afhængig af stoffet. Der er heller ikke dokumentation for at tale om fysisk afhængighed med udvikling af tolerance og fysiske abstinenser, sådan som det er set hos forsøgsdyr som rotter. Men der kan være tale om psykiske abstinenser i form af for eksempel dårligt humør/ nedtrykthed. Sukker kan altså ikke sidestilles med rusmidler. I øvrigt er der stort set ingen, der spiser sukker rent. Sukker spises oftest i kombination med fedt, typisk i form af chokolade, is og kage, hvor velsmag og konsistens er afgørende.” Inge Vinding understreger, at langt fra alle mennesker risikerer at blive afhængige af at spise søde sager og velsmagende mad: ”Der peges i den videnskabelige litteratur på en række faktorer, der kan øge risikoen som for eksempel forskelle i følsomheden i hjernens belønningssystem, personlighedstræk som impulsivitet og ringe selvkontrol, stressfølsomhed og øget følsomhed over for ydre ’mad-cues’ eller signaler. Disse forskelle kan skyldes genetiske og/eller miljømæssige faktorer. For disse mennesker er det imidlertid en daglig udfordring af leve i et samfund med så høj grad af tilgængelighed af søde sager og fast food, som det er tilfældet i især den vestlige verden.” Spiseforstyrrelser og overvægt En lang række data støtter, at der er aspekter af ’addictive-like eating behavior’ hos mennesker, der lider af spiseforstyrrelser som bulimi og Binge Eating Disorder samt subklinisk Binge Eating Disorder som ’restrained eating’ og ’emotional eating’. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at afhængighed er hele forklaringen på spiseforstyrrelser. Ifølge flere forskere giver det mest mening at tale om spiseforstyrrelse, fordi man her ser på sammenhængene mellem genetiske, sociale, psykologi-

ske, familiemæssige og samfundsmæssige/kulturelle faktorer. Samt på både disponerende, udløsende og ikke mindst vedligeholdende faktorer. Og én blandt mange vedligeholdende faktorer kan sagtens være ’addictive-like eating behavior’: ”Men i modsætning til afhængighed af rusmidler, er kerneproblemet bekymringer om vægt og kropsfigur, når det drejer sig om spiseforstyrrelser. Selvværdet er nemlig i høj grad koblet op på vægt og kropsfigur. Og det taler imod ’kun’ at betragte overspisning som ’food addiction’. Yderligere et argument imod at betragte spiseforstyrrelser som ’food addiction’ er, at den behandling, der er hjørnestenen i behandlingen af afhængighed, er total afholdenhed for altid. Og netop afholdenhed og restriktioner er kontraindikeret og gør altså behandlingen uegnet ved spiseforstyrrelser, fordi det øger risikoen for overspisning, hvorved man fastholdes i spiseforstyrrelsen. Med andre ord er restriktiv spisning en vedligeholdende faktor,” siger Inge Vinding og slutter: ”Heller ikke, når der drejer sig om svær overvægt, er ’addictive-like eating behavior’ forklaringen. Der er tale om meget komplekse problemstillinger, både når det drejer sig om spiseforstyrrelser og svær overvægt. Det er derfor usandsynligt, at én enkelt mekanisme spiller den største eller eneste rolle. Selv om vi langt fra forstår detaljerne, er det eneste sikre kompleksiteten. ’Addictive-like eating behavior’ kan derfor ikke forklare hverken fedmeepidemi eller spiseforstyrrelser. Men ’addictive-like eating behavior’ kan være én blandt mange brikker i det store puslespil, der handler om at forstå disse komplekse problemstillinger.”

Binge Eating Disorder BED forekommer hos ca. 2% af den voksne befolkning, hvor mænd udgør 1/3 af patienterne. Blandt overvægtige forekommer BED hos ca. 8 %. Blandt de personer, der opsøger behandling for overvægt er forekomsten af BED meget højere, måske op til 15 %. BED defineres som gentagne episoder med tvangs-mæssige overspisninger (binges) uden opkastninger eller andre former for umiddelbar og uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd. BED er relateret til højt BMI, selvom ikke alle med BED er overvægtige. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Droppede dårlige vaner og tabte 85 kilo I 2008 nåede Claus Blynert en vægt på hele 185 kilo, men efter en effektiv slankekur og en fedmeoperation tabte han sig 85 kilo. En skæv livsstil lige fra barnsben har ifølge ham selv skylden for overvægten.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I en stor del af sit nu 43-årige liv levede Claus Blynert som svært overvægtig. Men siden 2008 er det stille og roligt gået den rigtige vej med badevægtens nål, og i dag vejer han omkring 100 kilo – hele 85 kilo mindre end for blot fem år siden. Kampen har dog ikke været uden udfordringer: ”For mig var det bestemt ikke den nemme løsning, men den absolut sidste løsning, for ellers havde jeg nok ikke været i live i dag,” siger Claus Blynert, der giver en misforstået omsorg og dårlige vaner skylden for overvægten. ”Mine forældre blev skilt, da jeg var meget lille, og de ville begge gøre det bedst muligt for mig. Og det betød, at jeg fik kager og slik, når jeg ville. Det havde jeg ikke styrke til at modstå så ung, som jeg var. Desuden flyttede jeg tidligt hjemmefra, og det var jeg ikke moden nok til. Det, der var weekendmad for andre, var hverdagsmad for mig,” forklarer Claus Blynert.

Utallige slankekure Claus Blynert har gennemgået den ene slankekur efter den anden, men efter hvert vægttab endte det alligevel med, at han tog det samme på plus lidt mere. I 2008 fik sygdom i den nærmeste familie dog Blynert til at åbne øjnene. ”Jeg havde kørt mig selv hårdt på arbejdet halvandet års tid inden. Og da min mor blev alvorligt syg, fik det mig til at tage en beslutning om, at jeg måtte passe bedre på mig selv, hvis ikke min familie skulle miste mig,” siger han. Umiddelbart havde Claus Blynert stor succes med sin livsstilsændring i 2008, og han tabte sig mere end 20 kilo på et par år. Men først da han gennemgik en gastric bypass fedmeoperation på AlerisHamlets hospital i København, skete der for alvor noget i kampen mod kiloene. ”Operationen mindskede mavesæk-

ken, så jeg hurtigere fik en mæthedsfornemmelse. Det viste sig, at det var det støtteværktøj, som jeg havde savnet i mine tidligere forsøg på at tabe mig,” forklarer Claus Blynert, der også peger på rådgivningen fra Aleris-Hamlet, som afgørende for succesen. Aleris-Hamlet Hospital i København har gennem hele processen støttet Claus Blynert med råd og vejledning i forhold til primært kost og motion. Kræver stor mental indsats Når Claus Blynert tidligere havde tabt sig over en periode, havde han stadig et behov for at spise for tre, men det har indsnævringen af mavesækken ændret på. Det krævede en stor mental indsats at forberede sig på den store livsstilsændring – en forberedelse, som er nødvendig for, at vægttabet kan blive en succes. Hvis man ikke er hundrede procent opsat på, at det skal lykkes, kommer man ingen vegne. Operationen er kun et hjælpemiddel, ikke et mirakelmiddel, fastslår han. Claus Blynert var nødt til at tabe sig, så han vejede 145 kilo inden operationen. Hvis man ikke

Gastric bypass Gastric bypass er et kirurgisk indgreb, som kombinerer en lille mavesæk med en delvis frakobling af tyndtarmen. Herved begrænses ikke blot fødeindtagelsen men også næringsoptagelsen. Operationen udføres som kikkertoperation. Operationen virker på tre måder:

Foto: Privatfoto.

• Begrænser fødeindtagelsen, da mavesækken formindskes og kun kan indeholde små mængder mad. Indtages store måltider, medfører det ubehag og optastninger.

I 2008 nåede Claus Blynert en vægt på hele 185 kilo, men efter en effektiv slankekur og en fedmeoperation tabte han sig 85 kilo.

Claus Blynert har gennemgået den ene slankekur efter den anden, men efter hvert vægttab endte det alligevel med, at han tog det samme på plus lidt mere. Først da han gennemgik en gastric bypass fedmeoperation, skete der noget.

• Begrænser fødevalget, da visse fødeemner tåles dårligt. Indtages fx sukker og fedt medfører det ubehag, mavesmerter og svimmelhed. • Begrænser optagelsen af føde, dvs. kalorier, da størsteparten af mavesækken og den øverste del af tyndtarmen forbikøres (bypasses). Kilder: www.gb-foreningen.dk og www.aleris.dk

Foto: Privatfoto.

Claus Blynert arbejder i dag som mentor, rådgiver og vægtstopformidler og vejleder såvel privatpersoner som virksomheder. Han er derudover ekstern konsulent tilknyttet Aleris-Hamlet Hospitaler. Læs mere på hans hjemmeside www.blynert.dk.

taber sig, er de indre organer placeret på en uhensigtsmæssig måde, og det kan give komplikationer i forbindelse med operationen. En af de største omvæltninger, som

Claus Blynert har mærket, er, at han nu nemt kan gå på trapper igen. Inden vægttabet var det en kamp, men nu springer han nærmest op. Claus Blynert arbejder i dag blandt andet med at

vejlede privatpersoner og ansatte i virksomheder i at få en sund livsstil. Han har haft eget firma siden 2011.

Mørk chokolade er sundt for hjertet Det lyder for godt til at være sandt, men mørk chokolade indeholder faktisk et stof, som har en række positive effekter på vores helbred. Artiklen om chokolade blev bragt i RASK Magasinet nr. 11/2013 og i tilknytning dertil var der en konkurrence, hvor man kunne vinde Tina Jacobsen Wilstrups bog ”Kærlighed & Respekt” om Frederiksberg Chokolade.

Brigitta Henriksen Vestergade 30, Strib 5500 Middelfart

Sophie Gottschalk Søndre Fasanvej 59, 2. th. 2000 Frederiksberg

Ellen Søndergård Jensen Randbyvej 10, Lillevorde 9280 Storvorde

Kirsten Hansen Kløvervænget 42, 1. th. 4900 Nakskov

Rie Larsen Nørlundvej 35 6710 Esbjerg V

Annie K. Reinhardt Provsteløkken 15 C, Bolbro 5200 Odense V

Jytte Søs Petersen Stengårdsvænge 156 2800 Lyngby

Conny Skovsgaard Slotsvej 8, Fly 7800 Skive

Mie Søegaard Holstedvej 52, Bolbro 5200 Odense V

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hundredvis af læsere fra hele landet reagerede og blandt de mange indsendte konkurrencekuponer er følgende 10 vindere udtrukket. Vinderne har fået tilsendt bogen.

Anne Kiertzner Rolighedsvej 8 4700 Næstved

Ifølge en artikel fra BBC, så øger mørk chokolade antioxidantniveauet med næsten 20 %. Har du højt blodtryk, kan en lille bid mørk chokolade dagligt sænke blodtrykket, ifølge den amerikanske hjerteforening American Heart Association. Tidligere studier viser også, at chokolade påvirker frigørelse af endorfiner og serotonin i hjernen, stoffer som hjælper mod stress og giver en følelse af velvære.

Nyt fra forskningens verden

Hjertetransplantationer i Aarhus er i verdensklasse Siden den første hjertetransplantation i Aarhus, som blev foretaget 31. december 1992, er der i alt foretaget 265 hjertetransplantationer. Forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har opgjort resultaterne, som netop er blevet offentliggjort i de skandinaviske hjertelægers tidsskrift, Scandinavian Cardiovascular Journal. Den gennemsnitlige overlevelse efter hjertetransplantation er 15,6 år. De første tid efter hjertetransplantationen er den mest kritiske. Men er man i live ét år efter transplantationen, lever man i gennemsnit 16,5 år med det nye hjerte. Kun 7 % døde, mens de ventede på et nyt hjerte. Den gennemsnitlige ventetid på et donorhjerte var 140 dage. Resultaterne fra Transplantationscentret på Aarhus Universitetshospital støtter således, at hjertetransplantation er en glimrende behandlingsmulighed for kritisk syge patienter i slutstadiet af hjertesvigt. Transplantationscenteret i Aarhus har i tiltagende omfang brugt kunstige hjertepumper til patienter, der venter på transplantation, ligesom alderen på organdonorerne har været stigende gennem perioden. Men den stigende donoralder og den øgede brug af kunstige hjertepumper har ikke forringet overlevelsen. Resultaterne fra Aarhus Universitetshospital viser tværtimod, at ved at acceptere donorer med højere alder, kan tiden på ventelisten begrænses, uden at det påvirker prognosen væsentligt. Overlevelsesresultaterne fra Aarhus Universitetshospital ligger helt i toppen i forhold til de bedste internationale centre. Kilde: www.auh.dk

Nye europæiske patientrettigheder Folketinget har vedtaget et lovforslag, der fra den 1. januar 2014 betyder nye og udvidede patientrettigheder inden for EU. Det betyder bl.a., at danske patienter efter nærmere kriterier har adgang til behandling i andre EU-lande og kan modtage refusion for behandlingen, hvis de har ret til den pågældende behandling i Danmark. Det beløb, man kan få refunderet, svarer til, hvad en tilsvarende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen. Hvis behandlingen i udlandet er billigere end behandlingen i Danmark, refunderes dog kun op til det beløb, som patienten har betalt i udlandet. ”Danske patienter har jo i forvejen gode mulighed for at modtage behandling i udlandet, så direktivet får måske mindre betydning herhjemme i forhold til i andre lande. Men pointen er, at man med direktivet får skabt et fælles grundlag, der kommer alle europæiske borgere til gavn – fra Danmark til Slovenien og til Sverige. Og så er der også nogle nye muligheder for danskere; fx bliver det muligt at få tilskud til lægemidler købt i et andet EU-land,” forklarer sundhedsminister Astrid Krag. Nogle behandlinger kræver en forhåndsgodkendelse, før behandlingen i et andet EU/EØS-land kan påbegyndes. Patienter rådes til at kontakte egen bopælsregion for at få klarhed over, om der kan ydes refusion for en behandling, og hvor meget der kan ydes i refusion. Mere information kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kilde: www.sum.dk Rullende snackcafe får svage patienter til at spise mere Det er lykkedes Glostrup Hospital at få mere mad i maven på typisk svage og svækkede patienter, hvilket har betydning for, hvor hurtigt man bliver rask. ”Mad og mellemmåltider skal have mere opmærksomhed hos personalet, hvis patienterne skal spise mere. Og så har vi skubbet spisetiderne, så det ikke er vagtplaner og andre opgaver, der afgør, hvornår der er morgen- og aftensmad,” siger afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen, der har været med til at gennemføre pilotprojektet. Blandt de nye tiltag er en rullende snackcafe med en sygeplejefaglig værtinde, der kommer rundt på afsnittene og besøger patienterne på deres stuer. Værtinden tilbyder forskellige mellemmåltider med højt kalorie- og proteinindhold og gør det hele lidt mere hyggeligt og appetitligt for de indlagte. ”Før i tiden stod der måske lidt tør kage til fri afhentning ude på gangen, men ingen spiste af den.3/4 af patienterne er ikke i stand til selv at forlade deres senge, og deres appetit er i forvejen lav til hovedmåltiderne,” siger Malene Fogh Nielsen. Derudover har over 50 af de ca. 60 plejeansatte fået praktisk træning i at nøde de ældre patienter på en god måde, at give mad til patienter med synkebesvær og i at vurdere, hvornår det er bedre at bruge sondemad. Erfaringerne vil nu blive overført til andre relevante afsnit. Kilde: www.glostruphospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tør hud fører måske til astma og høfeber Måske udvikler vi astma i lungerne og allergi i slimhinder og hud, fordi noget er trængt igennem huden helt andre steder på kroppen. Det vil allergiforsker og Lundbeckfond Fellow Jacob Pontoppidan Thyssen, som har modtaget 10 mio. kr. af Lundbeckfonden, undersøge i et femårigt forskningsprojekt ved Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital. Forskningsprojektet har en helt ny tilgang til at løse en klassisk gåde i lægevidenskaben: Nemlig hvorfor mange af os udvikler eksem, høfeber og allergisk astma. Man ved, at sygdommene skyldes, at immunforsvaret overreagerer på helt naturlige stoffer fra dyr, planter og andet, vi omgiver os med. Men det har længe været et åbent spørgsmål, hvorfor immunforsvaret begynder at overreagere. Altså hvorfor vi bliver astmatikere og allergikere. ”Jeg har mistanke om, at forklaringen kan ligge i en særlig barriere, som vi alle har i huden. Hudbarrieren sikrer normalt, at stoffer i omgivelserne ikke kommer i kontakt med immunforsvaret. Men de seneste års forskning har vist, at hvis et særligt stof, filaggrin, mangler i huden, så har man en øget risiko for at få astma, høfeber og eksem,” siger seniorforsker og læge Jacob Pontoppidan Thyssen fra Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital. Kilde: www.gentoftehospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Gratis kvalificeret hjælp til spiseforstyrrelser Dit helbred skal der ikke gås på kompromis med. Du fortjener det bedste, så du kan blive helbredt og komme videre i livet. Kildehøj har som det eneste privathospital Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til at behandle komplicerede spiseforstyrrelser. Ud over anoreksibehandling har Kildehøj speciel kompetence og årelang erfaring vedrørende misbrugsrelaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning (BED). Vi arbejder tværfagligt og inddrager blandt andet psykoterapi, ernæringsterapi, misbrugsterapi, kropsterapi, kunstterapi og traumeterapi i en målrettet behandling skræddersyet til den enkeltes behov. I behandlingen er indlagt effektmål, så vi kontinuerlig kan dokumentere og evaluere behandlingerne. Anoreksi og bulimi er nu omfattet af behandlingsgarantien og derfor gratis for dig. Overspisning (BED) er ikke omfattet af behandlingsgarantien og er derfor endnu ikke gratis.

Mere information Telefon 22 39 01 25 og www.kildehoj.dk

Børn er ofte de første, der opdager, hvis en forælder har et alkoholproblem. Og de sidste til at komme over det Familien – ikke mindst børnene er i fokus, når problemerne skal løses, og I alle skal komme videre Et alkoholproblem er ikke nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund til, at du skal klare det på egen hånd. Vi har erfaringen med at sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk Telefon: 70 11 42 00 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk

Familieklub_momento_ann.indd 1

23/11/10 13.56