Rask 05 2016 net

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

GULDNUMMER Livsstil & kræft Kvinder & kræft Lungesygdomme Pollenallergi Kostvaner

MAGASINET Nr. 5 2016 11. årgang

Rolf Sørensen:

Lirens på lågen

Kan MAD glut gøre sy g en og r og pes af fx ask v t ia øk icider olog i

Smerter:

Tuberkulose:

Stress:

Sclerose:

Patienterne tabes i systemet og må selv tage kontrol

Øger risiko for sygdom og skader i hjernen

Flere og flere tilfælde registreres nu i Danmark

Tabletter i stedet for injektioner giver bedre hverdag

Vi dør af stress

– har du lyst til at være den næste? sygdom, herunder alvorlige fysiske og/eller psykiske sygdomme, forværring af allerede eksisterende sygdomme samt adfærdsændringer.

En stressreaktion har til formål at sætte os mennesker – og andre levende væsener – i stand til at håndtere og tilpasse sig de belastninger, farer, trusler og udfordringer, vi stilles over for i dagligdagen, som fx i situationer, hvor der sker noget uventet, eller når vi skal yde noget ekstra. Som regel er vi i stand til at håndtere belastningerne, udfordringerne og situationen, således at eventuelle stresssymptomer aftager, når opgaven er løst eller faren er ovre. Men ikke altid.

Langvarig stress opstår, når det, der forårsager stress, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Kroppen vil være i konstant beredskab og niveauet af stresshormonerne forbliver konstant for højt. Når kroppen og hjernen ikke får lov at slappe af, bliver det farligt, idet immunforsvaret svækkes, så man bliver syg, og med tiden kan være årsag til fx depressioner og hjerte-karsygdomme.

En af de mange danskere, der på egen krop har mærket, hvad langvarig stress kan medføre, er Marianne Bak, der i dag er stress-rådgiver og foredragsholder, men som oprindeligt er uddannet ergoterapeut og siden folkeskolelærer. Hun blev i 2008 så alvorligt ramt af stress, at hun blev hentet af sin mand på jobbet og lå ned i fire dage, hvor hun på det nærmeste var helt katatonisk. Mange måneder senere var hun stadigvæk så hårdt ramt, at hun kun kunne én ting ad gangen.

Hun kunne fx ikke stå op og tørre sig, når hun havde været i bad. Det var for komplekst at stå op på et ben og tørre det andet, så hun måtte sætte sig ned på gulvet, fortæller hun i det meget ærlige interview, du kan læse med hende på side 16 til 19. Når du har læst artiklen med interviewet vil du måske have fået en større forståelse for, hvor alvorlig stress er, så du kan genkende stresssymptomer hos dig selv, dine nærmeste, dine forældre, dine børn, dine kolleger eller nogen helt andre, du er tæt på eller i berøring med.

Vi er nødt til at forstå, at stress ikke er opreklameret, men tværtimod er en så alvorlig tilstand, at vi som samfund er nødt til at tage skeen i den anden hånd og gøre noget ved de bagvedliggende faktorer, der udløser stress, for flere og flere bliver vitterligt dødssyge af stress.

Så tag det helt roligt: Stress er kommet for at blive.

Stress er ikke opreklameret – tværtimod – og stress forsvinder ikke bare af sig selv.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Ordet stress bliver anvendt i flæng om enhver tilstand lige fra at have midlertidigt rygende travlt, til gennem længere tid at være ophængt fx på grund af belastninger i forbindelse med arbejdet og/eller privatlivet herunder alvorlig sygdom hos nærtstående samt dødsfald, men kan også skyldes manglende fritid og hvile.

Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere områder på samme tid. Man kan blive så stresset, at man går ned med flaget og ligefrem bliver fysisk syg, så man ikke kan arbejde eller noget som helst andet i længere tid – måske ovenikøbet aldrig nogensinde mere – eller dør af det.

Ordet stress betyder psykisk og fysisk anspændthed forårsaget af for stort tids- eller arbejdspres og betyder at der frigives stresshormoner fra binyrerne, herunder adrenalin og kortisol. Andre fysiologiske reaktioner kan være ændringer i blodtryk, hud, vejrtrækning og hjertefrekvens, ligesom EEG, elektroencephalografi, kan måle stress i hjernen. Stress kan med andre ord helt konkret måles, fordi tilstanden giver fysiske reaktioner, der på længere sigt, dvs. hvis man har været stresset for længe, kan gøre mennesker ganske alvorlig syge.

Ifølge Stressforeningen, som er en uafhængig medlemsbaseret non-profit interesseorganisation, og Statens Institut for Folkesundhed, er 35.000 danskere hvert år sygemeldt på grund af stress – hver dag. Dertil skal lægges, at godt 430.000 danskere stort set har symptomer på alvorlig stress – også hver dag – ligesom 500.000 danskere føler sig udbrændt på jobbet. Endelig medfører stress 1 ½ million ekstra fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser samt 1.400 dødsfald hvert år.

Alligevel blive en af de mest omkostningstunge tilstande ikke taget alvorligt nok, hverken af arbejdsgivere, sundhedsvæsenet under et eller af os selv. Mange joker med, at de er stressede, andre bagatelliserer det som noget opreklameret fis, for nu at sige det ligeud, og de allerfleste aner ikke noget om, hvor alvorligt stress kan udvikle sig, hvis ikke symptomerne genkendes, tages alvorligt og håndteres i opløbet.

Så længe vi blander begreberne godt og grundigt sammen, får vi aldrig sat fokus på lige præcist det, der er problemet: Mennesker i enhver alder og livsfase eller i et hvilket som helst job – højt som lavt – kan blive så pressede af stress, at kroppen og hjernen melder ’systemfejl’ og bryder sammen. Og det er dødhamrende alvorligt, som ovenfor nævnte tal dokumenterer.

Forklaringen er til dels, at vi generelt ikke er vidende nok om stress og at stress ofte omtales som den nye eller moderne ’folkesygdom’, men hvad der ofte overses er, at stress ikke er en sygdom, men som udgangspunkt er en helt naturlig og hensigtsmæssig psykofysiologisk reaktion eller alarmtilstand, der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve.

Stress er som udgangspunkt altså ikke en sygdom, men vedvarende langvarig stress kan være en risikofaktor for at udvikle helbredstruende problemer, dvs.

Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Rolf Sørensen: Lirens på lågen – er langt fra uvæsentligt 8 Nyt på disken 12 Smertepatienter tabes i systemet – må selv tage kontrol over smerterne 16 Stress kan true helbredet og skade hjernen 20 Nyt fra forskningens verden 22 Tuberkulose sniger sig tilbage på sygdomslandkortet i Danmark – efter mange års fravær 24 Nyt om behandling 26 Sclerosepatient: Jeg blev mig selv igen, da jeg kunne erstatte injektioner med tabletter 28 Pollenallergi kan give astma – derfor er det vigtigt at blive testet for astma, hvis man lider af høfeber

4

30 Nyt om din helse 32 Livsstil forklarer hvorfor de to køn rammes forskelligt af kræft 34 Behandling af brystkræft bliver bedre 37 Protesebrugere får flere muligheder 38 Undgå kræft i huden – det er simpelt at forebygge 40 Jeg giver aldrig slip på mine nye kostvaner, siger sclerosepatient, der gerne vil inspirere andre til en sundere livsstil

16

24

26

38

42 Derfor bliver du sundere af at spise økologisk 44 Pesticider i danske fødevarer – er der grund til bekymring?

46 Nyt til din helse 47 Bedre billeder via mobil-tilsluttet ultralydsscanner 48 Nyt fra sundhedssektoren 50 Ole Tofts klumme: De ukuelige og de livsbekræftende

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk

Redaktion: Helle Maigaard Erhardsen, journalist hme@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Helle Maigaard Erhardsen Ole Toft

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Forsidefoto: Nils Meilvang, Scanpix

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden

4

Cykelrytter slang:

Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix Denmark.

Lirens på lågen

Rolf Sørensen sidder som sædvanligt klar som kommentator på TV2, når Tour de France skydes i gang for 103. gang den 2. juli i Mont-Saint-Michel i det nordvestlige Frankrig. Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter har siden afslutningen på sin professionelle cykelkarriere i 2002 skabt sig en ny karriere som fast ekspert-kommentator på cykelløb på TV 2, ligesom han importerer olivenolie fra Italien, hvor han har boet fra han var 17 og indtil for 7 år siden, driver cykeltøjsfirmaet Astral Biking sammen med to andre og derudover holder han lejlighedsvist foredrag. Netop nu er han aktuel som bidragsyder i den både ret morsomme og indsigtsfulde bog, ’Sort kaffe og hvide sokker’.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

H

vis man tror, at professionel cykelsport kun handler om den ultimative kost og træning, verdens fedeste cykel og den bedste strategi i forhold til egne og konkurrenternes ressourcer, så kommer man ved læsning af ’Sort kaffe og hvide sokker’ til at revidere sit syn på denne bjergtagende sport, der inspirerer mange unge sportsinteresserede og helt almindelige danskere til både at vælge cyklen til i hverdagen og til at sidde indendørs og se

tv, når Tour de France vises på skærmen, mens sommeren er på sit højeste.

Lirens på lågen – langt fra uvæsentligt ”For nogle er cyklen en transportform.

For andre er cykling en livsstil, hvor hver eneste detalje er vigtig, og alt fortæller en historie: kasketten, sokkerne, solbrillerne og ikke mindst rytteren, der helst skal sidde lirens på lågen,” som der står i bemeldte bog, hvor Rolf Sørensen fortæller om, at han på et tidspunkt partout ville have sko, der matchede hans sokker: ”Jeg kunne jo godt lide hvide sokker, så jeg tænkte: ’Hvorfor laver man ikke bare

hvide cykelsko?’ Ejeren af Sidi, som jeg var sponseret af i mange år, Dino Signori, sagde: ’Nej, nej, nej, det går slet ikke. De bliver jo beskidte med det samme, og så vil folk ikke købe dem’. Men jeg kendte datteren, som jeg fik overbevist, og så kom de med deres første hvide cykelsko i Giroen ’88, tror jeg det var, hvor jeg kørte med dem: Sidi med de grønne lukninger.”

Afsnittets overskrift kræver en oversættelse, for den lyder for uindviede formentlig som det rene volapyk. Lirens er imidlertid et rigtig cykelsport udtryk, som betyder alt fra at kunne træde, at kunne køre offensivt og at sidde flot på cyklen,

5

”Cykling er så dynamisk en bevægelse, at man ikke ødelægger sine muskler og knæ og får skader i modsætning til anden sport på professionelt plan. Der ikke nogen af dem, jeg kender, der har kørt, der ikke stadigvæk kan cykle. Og ud over det, er de stadigvæk sunde og raske.”

samtidigt med, at det også kan betyde at se rigtig godt ud, altså ud over det reelt hensigtsmæssige i forhold til udøvelsen af sporten.

Cykelsporten vandt over svømning og fodbold Rolf Sørensen er en travl mand, så da det endeligt lykkes at komme igennem og få lavet aftale om et interview, må det finde sted via telefonen, mens han er på vej i sin bil. Til gengæld er han i den grad på og nærværende hele samtalen igennem og er det mest elskeligt venlige og behagelige menneske, der beredvilligt svarer på alle spørgsmål uden slinger i valsen, så man kun kan blive glad i låget af at tale med ham.

Kom på cykelsportens universitet i Toscana Du følte dig godt tilpas? ”Jeg følte mig rigtig godt tilpas. En ting var selve cykeludfoldelsen, som gav mig en hel masse. Ærgerrighed – konkurrencen var selvfølgelig en stor del af det – og så at køre på de toscanske landeveje, de mennesker, der tog sig af en, passede på en, ja, jeg kom ligesom ind på cykelsportens universitet. Det var mit universitet. Jeg lærte derudover sproget at kende, maden og hele det der med at være cykelrytter på den rigtige måde. Det lærte jeg fra dag et dernede. Og jeg lærte meget hurtigt, hvordan den verden var. Jeg havde ikke tænkt på, at jeg skulle være professionel cykelrytter, men gav det ligesom en chance, for jeg var en af de bedste. Og så blev vi verdensmestre i 1983 i 70 km hold (VM i holdløb, red.) sammen med Søren Lilholdt, Alex Pedersen og Kim Faarvang Olsen. Vi var på verdens bedste niveau. Vi var virkeligt dygtige alle sammen. Det var nogle kæmpe år, hvor vi ryddede alt, hvad der var,” siger Rolf Sørensen uden falsk beskedenhed.

Den krævede disciplin har aldrig været noget problem ”Dengang hed det amatører, nu hedder det 23, ikke. Det første år var det svært at omstille sig til at køre længere løb, men jeg begyndte at blive god mod slutningen af året.”

Krævede det en helt anden og uvant disciplin? ”Jamen, disciplin har aldrig været noget problem for mig og heller ikke en opofrelse. Det var det jeg ville. Da jeg gik i gymnasiet, var det i et sprogligt gymnasium med 26 piger, der skulle til Paris og London og alle mulige steder, men jeg skænkede det ikke en tanke, at det skulle være ærgerligt, at jeg ikke kom med. Jeg ville jo hellere ned og køre i Italien og køre med nationalholdet. Det overgik klart det andet. Jeg havde skyklapper på. Det var det jeg elskede at lave. Og jeg gik også ud af 2.G, for at komme til Italien. Folk syntes, mine forældre var bindegale, men min far støttede mig 100 % og han var min største fan, ligesom han var min største hjælper til at starte med.”

Var slet og ret så fantastisk dejligt at komme til at cykle Hvad har været det allerbedste og det allerværste ved at være professionel cykelrytter? Har der været en bagside eller en omkostning?

Rolf Sørensen puster i røret og kan faktisk ikke komme i tanke om noget som Foto: Søren Bidstrup, Scanpix Denmark.

Hvordan og hvorfor blev det cykelsporten, der blev dit valg i sin tid? ”Jeg lavede alt muligt, da jeg var barn.

Jeg svømmede, spillede fodbold og startede med at cykle, da jeg var 8-9 år.

Min far cyklede også. Han var med til OL i Rom i 1960, så selv om han ikke cyklede mere, kom der stadigvæk en del cykelryttere i huset, hvorfor der blev snakket en del om savsmuld i manegen, ikke. Og så var det den sportsgren, jeg godt kunne lide. Jeg fik nogle rigtigt gode venner den vej, fællesskab og så var der selvfølgelig konkurrencen, som jo var en del af det fra jeg var omkring 10 til 15 år. Og så blev det bare mere og mere, selv om det tog en del år, før jeg blev en af de bedste,” forklarer Rolf Sørensen. ”Jeg tror aldrig jeg vandt de første fem år, jeg kørte cykelløb. Da jeg som 17-årig blev juniorrytter, blev jeg headhuntet til Italien. Der begyndte at ske ting og sager året inden jeg rejste derned, for jeg begyndte at blande mig med den absolutte elite herhjemme og var en af de bedste juniordrenge,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg kom til en helt anden verden kan man sige. Jeg boede i cykelsportens Mecca, i Lucca i Toscana på et lille pensionat sammen med Jens Veggerby, hvor der også var alle mulige andre cykelryttere. Nu var der i modsætning til, hvad jeg kendte til hjemmefra, pludseligt tusindvis af tilskuere og servicebil samt mekaniker.

Og jeg fik cykel. Der var ikke et øje tørt.

Rent slaraffenland. Jeg fandt mit rigtige sted at være, syntes jeg, og jeg boede der halve år ad gangen til at starte med. Der var ikke rigtigt råd til at rejse hjem hver 14. dag, som man gør nu. Dengang var det pissedyrt at rejse.”

”Det kan godt være min kone, der pludseligt ikke kan sove, fordi hun tror, jeg ikke har forberedt mig eller har nået et eller andet. Men altså, det går jo som regel alligevel,” siger Rolf Sørensen, der føler sig meget heldig over at kunne slå hjernen fra og bare sove.

6

Italien er helt sikkert en stor del af vores liv Hvor hurtigt fik du lært italiensk? ”Det tog et par år. Altså, jeg gik ikke i skole. Jeg lærte det bare fra hånd til hånd, kan man sige. Dengang var der ingen italienere, der talte engelsk, så der var kun en vej, nemlig at lære sproget. Hen ad vejen blev jeg da også bedre og bedre til det.”

Danmarks mest vindende cykelrytter Rolf Sørensen, som i dag er 51 år, er tidligere professionel cykelrytter og er Danmarks mest vindende cykelrytter nogensinde med 53 sejre i sine i alt 17 sæsoner. Hans største bedrifter er sejrene i Flandern Rundt i 1997 og Liege-Bastogne-Liege i 1993.

Rolf Sørensen har derudover vundet to etaper i Tour de France (1994, 1996), en etape i Giro d’Italia (1995), og løbene Paris-Tours (1990), Tirreno-Adriatico (1987, 1992), Trofeo Laigueglia, Paris-Bruxelles (1992, 1994), Rund um den Henninger Turm (1993), Milano-Torino (1993), KuurneBruxelles-Kuurne (1996) og Holland Rundt (1996, 1998). Derudover etaper i Tour de Suisse, Romandiet Rundt, Tirreno-Adriatico, m.m.

I den danske offentlighed er Rolf Sørensen bl.a. kendt for at have kørt i den gule førertrøje i Tour de France i 1991, hvor han erobrede den efter sejr i holdtidskørslen på 2. etape, og ikke mindst for at miste den igen, da han måtte udgå med et brækket kraveben efter et styrt i en rundkørsel, kort før mål på 5. etape. Rolf Sørensen var på det tidspunkt også den førende rytter i worldcuppen.

Af Rolf Sørensens mange top-10 placeringer i store løb skal det nævnes, at han vandt sølvmedalje i landevejsløb ved OL i 1996. Den 18. marts 2013 erkendte Rolf Sørensen brug af doping.

Kilde: Wikipedia.

Hvad er Italien kommet til at betyde for dig? ”Jeg har boet der i 26 år. Hele mit voksne liv kan man sige – fra jeg var 17 og indtil for 7 år siden, hvor vi kom hjem til Danmark, min kone, jeg og børnene. Mine store drenge har gået i skole dernede indtil 5.-6. klasse i lokalskole, hvor vi var en del af lokalsamfundet. Min kone har også været der i 16-17 år. Så Italien er helt sikkert en stor del af vores liv. Jeg har nok stadigvæk en mere italiensk mentalitet end jeg har dansk mentalitet, i hvert fald på mange punkter. Jeg synes, jeg har taget det bedste fra begge verdener og det er ikke noget med, at jeg ikke kan lide Danmark, men blot at jeg har taget de bedste ting med fra begge verdener. Der er mange ting jeg savner ved Italien, men nu er jeg her.”

Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix Denmark.

helst negativt ud over, at der har været nogle omkostninger i form af fx dopingspøgelset. ”Nogle af de år ville jeg hellere have været foruden, men det var desværre en del af gamet på det tidspunkt. Det var et irritationsmoment, men jeg elskede at køre på cykel, selv om konkurrencen var benhård og selv om der var sure timer, hvor man kørte rundt i sne og slud og frost og var ved at fryse i stykker, når man kom hjem efter 6 timer i nul grader og snevejr,” forklarer Rolf Sørensen uden at lægge skjul på noget. ”Jeg boede et sted, som var meget nemt at elske, fordi Toscana og hele den cykelkultur, der var omkring området, veje, maden – jeg levede for det og der var ikke noget, jeg hellere ville.”

Er kun et menneske, men fungerer bedst ved at være i form Hvordan holder du dig i form efter du er holdt op med at være professionel cykelrytter? ”Der var et par år, hvor jeg lige skulle væk fra den disciplin, der gælder i cykelsport, og det er i dag ikke sådan, at jeg ikke drikker rødvin og ikke spiser lidt af noget, jeg ellers ikke ville have gjort tidligere. Generelt er det dog sådan, at når man har levet i en så disciplineret verden, som jeg har, hvor jeg skulle tænke over alt, hvad jeg skulle spise, så gør man det også bagefter; jeg gør det stadigvæk. Jeg kan godt lide grønt og sundt, så det er faktisk meget naturligt for mig. Dog er der dage, hvor kæden hopper af og man får drukket for meget vin, røget et par smøger og sådan noget.”

”Der er ikke længere nogen, der ikke cykler i Danmark. Det er nærmest blevet status for store topdirektører i vores virksomheder at cykle. De cykler sgu alle sammen. I stedet for at have frokostmøder med øl og snaps, som i gamle dage, så er det nu på cykel, man snakker og tænker. Det er helt fantastisk for sådan en som mig,” siger Rolf Sørensen glad.

Undskyld, sagde du det, jeg hørte? ”Nå, nej, det må man ikke sige, men vi er jo bare mennesker, ikke. Til gengæld fungerer jeg bedst, hvis jeg er i rimelig form. Altså, jeg skal jo ikke køre konkurrencer på den samme måde som før, men jeg vil gerne have det godt med mig selv, ligesom da jeg kørte, uden at skulle veje så lidt som 65-66 kilo, som jeg gjorde dengang. Det er ikke naturligt for mig. Jeg har fundet et godt leje i mit nye liv som kommentator og i den funktion jeg har, når jeg har medarbejdere fra større danske firmaer med til Toscana for at give dem en oplevelse. Derfor skal jeg holde mig nogenlunde i form hele tiden.”

Når man er udenfor, får man en ekstra dimension gratis forærende? ”Ja, lige præcis, selv om der er rigtigt mange, der ikke gider at tage ud. Men løbe det kan man altid, også selv om det er nul grader, så kan man sagtens løbe.

Naturen har altid været meget vigtig for mig, også da jeg var professionel. Jeg kørte meget efter det visuelle, de smukke oplevelser i bjergene, også for mig selv alene. Jeg kører ikke steder, hvor der er grimt. Det kan jeg simpelthen ikke lide.

Det gælder også i Danmark. Jeg finder de smukke steder og de fine veje, hvor du får en naturoplevelse samtidigt med, at du får sved på panden.”

Jeg kører ikke steder, hvor der er grimt ”Det svære, er de lange mørke vintre herhjemme. Det, synes jeg, er rigtig hårdt og jeg synes ikke, det er blevet nemmere,” siger Rolf Sørensen og lyder pludselig lidt som om han bliver træt ved den blotte tanke. ”Jeg gider ikke at cykle om vinteren. Dér har jeg taget min tørn engang. Men så løber jeg 50 km om ugen. Kan jeg holde

Det visuelle gør glad? ”Ja, sådan tror jeg, vi alle sammen har det.”

det, så har jeg det godt og holder vægten.

Jeg skal have det der fysiske aspekt i mit liv. Og det skal foregå udenfor. Altså, jeg kan ikke gå i spinning center eller stå i et vægttræningslokale og sådan nogle ting.

For mig er det naturen og det frie, åbne ude – jeg er meget et udemenneske. Jeg vil helst være ude, hvis det kan lade sig gøre.”

Jeg er 100 % på, dér hvor jeg er Du kan godt finde på at slukke på telefonen for at få ro? ”Ja, at have telefonen på sig er blevet en del af denne verden, man er på hele tiden og hvis der er en, der ringer og man ikke tager telefonen, så har du dårlig samvittig-

7

Kan næsten altid slå hjernen fra og sove fra stress Det lyder meget sundt? ”Jamen, men du ved jo at Danmark virkelig er en effektiv verden, hvor det hele skal foregå på den halve tid. Nogle bliver fornærmede, når man ikke kommer til tiden. Men hvis jeg kommer for sent, er det fordi jeg har været 100 % på en anden opgave, det har handlet om familien eller hvad det nu har været,” siger Rolf Sørensen med overbevisning. ”Det er forfærdeligt, når folk ikke lytter og ikke er til stede. Det synes jeg er en uforskammethed.”

”Ja, og der må jeg sige, at det er en af de ting, jeg savner. Som professionel cykelrytter fik jeg lov til at være 100 % egoistisk. Alt var indrettet efter mig. Når jeg skulle sove til middag, måtte min kone gå tur med børnene, så der var ro. Det var helt vildt egoistisk. Den der dedikation, det er måske nok det eneste, jeg savner. Ikke så meget konkurrencen og sådan noget, men det der med, at når man er ude og cykle i tre timer, så har man ikke alt muligt andet i hovedet, fordi man får lov til at være i det, man er i. Det var bl.a. derfor det var sjovt at gennemføre en Ironman (en triathlon gennemført første gang i 2010, hvor han blev nr. 8 i sin aldersklasse, red.).”

Nu har du så en helt anden og også succesfuld karriere? ”Jamen, man skal jo genopfinde sig selv, når man bliver pensioneret som 38-årig.

Det er jo meget mærkeligt. Det er der jo ikke nogen, der kan. Det er der man har drivet til alle mulige andre ting ud over at jeg ikke kunne leve af det, jeg havde tjent, så jeg skulle have et arbejde, hvor jeg tjente nogle penge, ikke. Så fandt jeg så det her (kommentator med TV2, red.), hvor jeg fik lov til at være med. Jeg kunne ikke leve af det, jeg var dagslønnet kan man sige. Men siden er der kommet mere og mere cykling og nu har jeg over 100 dage med TV2. Det er super. Der fandt jeg sådan en ny niche, hvor jeg kunne mærke, jeg syntes, det var sjovt. Så tænkte jeg,

at jeg skulle lære de her mennesker, der ikke har en skid forstand på cykling, hvad cykling er,” lyder det bramfrit.

Alt andet i livet er ’a piece of cake’ efter en professionel cykelkarriere ”Det er vigtigt for mig at lære fra mig, når jeg sidder i fjernsynet. Det kan godt være en svær lektie, for der er nogen, der ved en hel masse og som man ikke skal belære for meget, og så er der dem, der ikke ved ret meget, som man skal logere ind i den verden, så de også synes det er spændende, ikke,” siger Rolf Sørensen meget pædagogisk. ”Det er næsten blevet så vildt, at man er nødt til at følge lidt med, for når de andre snakker, så står man der, uden at vide bare en lille smule. Jo længere jeg kommer fra, at jeg selv har kørt, jo mere bliver jeg fascineret af den – hvad skal man sige – hårdhed, de cykelryttere udviser. Det er altså nogle barske gutter, det kan jeg godt sige dig. Der er ikke noget piv der og dem, der kører på det højeste plan, de kommer 100 % til at klare sig i livet bagefter, hvad de end kommer til at lave, også om det så bare er et almindeligt arbejde. Alt andet vil bare være ’a piece of cake’. Den disciplin man skal have som topprofessionel cykelrytter, jamen, den er så hård, at de ikke behøver at komme op i femte gear i alle andre sammenhænge,” afslutter Rolf Sørensen, der i øvrigt udviser så tilbagelænet stor tillid, at han ikke behøver at godkende interviewet inden publicering.

Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix Denmark.

Tror du, at det bl.a. er årsagen til, at folk er så stressede? ”Præcis. Men det er svært, når verden er så effektiv. En gang imellem holder jeg så en pause. Jeg er ikke struktureret eller rettere – jeg kunne godt være meget mere struktureret i alt, hvad jeg laver. Men jeg på, når jeg er, hvor jeg er. Noget andet er, at der ikke skal meget til, før jeg får stress.

Når jeg så lukker af, så er det andre, fx min kone, der bliver stresset, for så ringer de jo til hende i stedet for.”

I bogen ’Sort kaffe og hvide sokker’ er 12 af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiden samlet til en snak om deres metier. Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier. De fortæller om deres største genistreger og værste taktiske brølere – og deler rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen.

Har du haft stress? ”Nej, det vil jeg ikke sige. Men jeg kan godt have det der i maven, hvor man lige pludseligt ikke kan sove om natten. Til gengæld er jeg rigtigt god til at lukke af.

Selv om der er problemer af den ene eller den anden art, så kan jeg sgu nærmest altid slå hjernen fra og sove. Jeg er rigtigt god til at sove. Det er godt, for det er jo der, man genoplader det hele. Det er vigtigt at kunne slå helt fra. Der er jeg meget heldig.”

Den der dedikation, det er måske nok det eneste, jeg savner Du er god til at lytte efter din krop og dig selv? Er det sporten, der har gjort det?

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

hed, ikke. det er jo noget mystisk noget et eller andet sted. Så man skal virkeligt være god til at værne om de der momenter, hvor der er ro. Men det er svært. Jeg er da også selv på Facebook. Det er en del af mit liv. Jeg har en masse italienske venner og kender mange cykelinteresserede, så jeg bruger Facebook meget til udtalelser og til at følge med i livet hos nogle af de gamle, jeg har kørt med. Men man skal passe på med de der medier. Det kan nemt tage overhånd og det irriterer mig, men når jeg er på ferie, har jeg dem, jeg har brug for omkring mig – min familie, mine børn og bedste venner. Ringer telefonen, så tager jeg den ikke. Jeg er 100 % på, dér hvor jeg er. Og mail og sådan noget er kun et nødvendigt onde til at svare meget kort.

Jeg kan sagtens smide min computer i havet en måned og ikke svare på noget som helst. Så er det til gengæld et mareridt bagefter, men det kan jeg sådan set ikke tage mig af.”

Rolf Sørensen, der er fast ekspert-kommentator på cykelløb på TV 2 – også under Tour de France i juli måned, er Danmarks mest vindende cykelrytter nogensinde med 53 sejre i sine i alt 17 sæsoner.

8

Nyt på disken

Avène Tolerance forstyrrer ikke hudens naturlige mikroflora Huden er kroppens barriere mod omverdenen og de mange påvirkninger, den dagligt er ude for, kan give stress af huden, særligt hvis den i forvejen er sart.

Avènes nye Tolerance-serie er udviklet efter det unikke Sterile Cosmetics koncept, hvor hver enkelt ingrediens er nøje udvalgt for sine egenskaber og sin høje tolerance. Efter produktion under sterile forhold tappes cremerne i særlige tuber, som sikrer, at indholdet forbliver sterilt i hele cremens brugstid. Derfor er der ikke brug for nogen former for konserveringsmidler, hvilket betyder, at hudens naturlige og gavnlige mikroflora ikke forstyrres, som den gør af cremer med konserveringsmidler.

Produkterne i Tolerance-serien indeholder maksimum 7 ingredienser, der er nøje udvalgt, så de matcher hudens opbygning: lipider, glycerol og vand – det vil sige det beroligende og irritationsdæmpende Avène Termalkildevand.

Avène Tolerance er velegnet til alle, der har fokus på ingredienser i cremer og som ønsker sikre produkter. Serien omfatter mild og skånsom renselotion og ansigtscreme til normal og kombineret sensitiv hud samt en Cream til tør sensitiv hud. Avènes produkter fås kun på apoteket. www.pierre-fabre.dk

Foto: Avène/Pierre Fabre.

Når øjenbrynene bliver tynde eller så godt som usynlige Brow Extender II fra italiensk-amerikanske Divaderme er et 100 % naturligt produkt, der kombinerer dækkeevne, holdbart resultat og en smuk finish med styrkende pleje, da indholdet af plejende panthenol samt ekstrakter fra rosmarin og basilikum stimulerer og styrker øjenbrynenes vækst. Ved dagligt brug vil et resultat kunne ses i løbet af 4-6 uger.

Brow Extender II er formuleret med mineralholdigt ler fra Amalfikysten og pigmenterede naturfibre, der lægger sig ensartet og naturligt med en smuk og mat-satineret finish.

Den tilhørende applikator giver en præcis fordeling, gradvis opbygning og et fejlfrit resultat. Med applikatoren føres produktet frem og tilbage på brynene. Hvor der ønskes ekstra fylde eller ekstra intens farve påføres blot flere gange.

Derudover dækker Brow Extender II nemt både gråt hår og eventuelle ’huller’ i brynvæksten med semipermanent brynfarve, som er vandresistent og yderst holdbar.

Brow Extender II findes i fem farver, nemlig Ash Blonde, Cappucino Brown, Espresso Brown, Light Blonde og Chocolate Brown og er i øvrigt fremstillet uden brug af parfume, parabener eller konserveringsmidler. Divadermes produkter fås via www.divaderme.dk, www.helsam.dk, hos Salling og frisører samt saloner landet over.

Kilde: www.divaderme.dk

Foto: PR-foto, Divaderme.

Kvalitetssolbeskyttelse til alle hudtyper og forskellig solintensitet Avène er det største solbeskyttelsesmærke på de europæiske apoteker og er kendt for høj kvalitet, fotostabilitet og tolerance, produkter til enhver hudtype og forskellig solintensitet.

Med ”Skin protect – Ocean respect” samarbejder Avène som noget nyt med organisationen Pure Project om beskyttelse af havenes koralrev, idet produkterne ikke indeholder silikone og ikke anvender vandopløselige solfiltre. Solprodukterne er derfor velegnede til dykkerferier samt til sportsaktivitet, da de ikke svier i øjnene, når man sveder. De efterlader heller ikke et hvidt skær på huden.

Blandt nyhederne er Avène Sun Stick SPF50+, der er vandfast og giver meget høj beskyttelse til læber, ørekanter og -flip, næsetip og andre udsatte hudområder, og Avène Sun Oil SPF30 200 ml, som hurtigt trænger ind, ikke fedter og som yder høj beskyttelse til lys sensitiv hud, der let bliver solskoldet. Sololien beskytter effektivt mod både UVA- og UVB-stråler samt de frie radikaler og indeholder nærende solsikkeolie, ricinusolie og triglycerider. Trænger hurtigt ind og fedter ikke. Endelig er der også Avène Sun Cream Tintes SPF30, der er let gylden, så man får en varm grundtone foræret. www.pierrefabre.dk

Få en god fornemmelse i maven med vallebaseret drik Den nye Valleforce Berry fra A. Vogel er en vallebaseret drik, der giver en god fornemmelse i maven, og som smager dejligt frugtigt af aronia og granatæble. Den velgørende drik er sødet med stevia og er en naturlig gave til din mave.

Har man tidligere drukket valle og været ked af smagen, er Valleforce Berry et fantastisk alternativ. For den syrlige vallesmag kompenseres af smagen af aronia og granatæble, og sødmen fra stevia giver en afrundet dejlig smag.

Valleforce Berry er tilsat calcium, der bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion, og derfor er Valleforce Berry et velegnet produkt, når man søger en god fornemmelse i maven.

Med tilsat aroniabær og granatæble får man i øvrigt to af naturens mest populære bær med i købet.

Valleforce Berry er skånsomt, og man kan derfor sagtens tage produktet dagligt i en længere periode, hvis man har behov for det. Anbefalet dosis er at indtage 1-2 spiseskeer Valleforce Berry i et glas koldt vand dagligt.

Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel/Bioforce.

Foto: Avène/Pierre Fabre.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Solbeskyttelse så selv den mest sarte hud kan nyde livet i solen Vi ved alle, at solens stråler er skadelige for huden. UVB-strålerne danner sammen med de korte, og de lange UVA-stråler en aggressiv trio, der udløser skader i huden på flere niveauer, både hudens synlige forbrænding, men også ændringen af hudens beskyttende barriere, der mindsker hudens modstandskraft.

A-DERMA har udviklet en serie, så selv den mest sarte hud kan tåle i solen. Alle filterprodukterne har en SPF på 50+, og har EU’s runde UVA-mærke som bevis på en UVB/UVA-ratio på mindst 3:1. Konsistensen er forfriskende og let.

A-Derma serien omfatter A-Derma PROTECT Cream SPF 50+ til sart og normal hud i ansigtet, A-Derma PROTECT Spray SPF 50+ til sart og normal hud, til ansigt og krop, A-Derma PROTECT Kids Spray SPF 50+ uden parfume til sart barnehud uden, A-Derma PROTECT AC Mattifying fluid SPF 50+ til fedtet og uren hud med tendens til akne, dvs. med ”drytouch” konsistens og matterende pudder, A-Derma PROTECT AH, som er en reparerende after-sun lotion med hyaluronsyre samt A-Derma PROTECT AD Cream SPF 50+ uden parfume til meget tør og atopisk hud – både til ansigt og krop.

Den sidste er den eneste solcreme skræddersyet til atopisk hud.

Kilde: www.aderma.dk

Nyhed fra Salvequick heler hurtigt vabler på aktive fødder Selvom vabler er uskadelige, så gør de ondt og generer. Derfor har Salvequick udviklet et særligt vabelplaster med aloe vera, der fremmer helingen og fjerner ubehaget.

Salvequick Sportline Foot Care med Aloe Vera giver hurtig sårheling og gør, at man glemmer ømme fødder og irriterende vabler.

Plastret er fremstillet af et avanceret hydrokolloidmateriale, som absorberer væske fra såret og skaber en trykaflastende pude, som også giver lindring af ubehaget. Samtidig har plastret en særlig afrundet form, der gør det nemt for plastret at følge fodens bevægelser.

Modsat hvad mange tror, så bliver helingsprocessen bedst understøttet, hvis man bruger plaster. Under plastret vil der danne sig et let fugtigt miljø, der samtidig er afskærmet fra skidt og snavs udefra. Det er i et sådant miljø, at sår heler bedst.

Der er nogle få tips, der sikrer den bedste sårheling. Plastret sættes på, når området med vablen er renset med vand eller efter man har været i bad. Dernæst duppes huden tør med et blødt håndklæde og skal gerne lufttørre lidt, inden plastret sættes på.

Huden skal være helt ren og fri for creme og lotion. Lad plastret sidde indtil det selv falder af.

Kilde: www.salvequick.com/dk

Pas godt på maven med et tilskud af mælkesyrebakterier Hvis man har behov for at understøtte fordøjelsesenzymerne eller immunforsvaret, kan Lactiplus hjælpe godt på vej.

Lactiplus er således et kosttilskud med mælkesyrebakterier, der desuden er tilsat calcium, selen og C-vitamin, der er til gavn for både maven og immunforsvaret. Calcium bidrager nemlig til fordøjelsesenzymernes normale funktion samtidig med, at C-vitamin og selen understøtter immunforsvarets normale funktion.

Med en daglig dosis Lactiplus får man lige så mange mælkesyrebakterier, som hvis man spiste en hel liter yoghurt, og så er det måske nemmere at snuppe de anbefalede to kapsler. Kapslerne giver et tilskud af mælkesyrebakterier fra flere forskellige bakteriestammer. De forskellige tarmafsnit har forskelligt miljø, og Lactiplus-stammerne er således afstemt efter disse forskellige miljøer.

Lactiplus indeholder 5 milliarder mælkesyrebakterier fra 6 forskellige stammer, alle fra det anerkendte institut Rosell.

LactiplusLactiplus fra Baltex forhandles via Bioforce Danmark og fås i helsekostbutikker landet over eller på avogel.dk Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel/Bioforce.

Foto: A-Derma/Pierre Fabre.

Få defineret øjenbrynene hvis de er blevet vildtvoksende Real Techniques har netop lanceret et taske- og rejsevenligt Brow Set kit med specialiserede øjenbrynsredskaber.

Kittet indeholder en pincet i rustfrit stål med skrå ende til formning af brynene, en pincet med spids ende til at få fat i de fine, små hår, to vinklede pensler til at rede og forme brynene og en vinklet pensel til applicering af makeup, dvs. farve, for at fylde ud og definere.

Real Techniques er grundlagt af søstrene Sam ig Nuc Chapman, der i 2009 fandt sammen professionelt og uploadede deres første makeup tutorial på deres YouTube-kanal Pixiwoo, som i dag er Storbritanniens største skønhedskanal med næsten to millioner abonnenter og mere end 161 millioner afspilninger. Året efter opstod idéen om en skræddersyet, professionel makeup pensel kollektion, fordi de rigtige redskaber er vigtige for lægning af en flot makeup, hvad enten man er makeup artist eller almindelig forbruger.

I år har Real Techniques udvidet kollektionen med øjenbrynskittet, som man kan finde professionel, underholdende trin-for-trin vejledning til på Pixiwoo-kanalen.

Real Techniques forhandles bl.a. i Magasin, Matas og Stylebox samt i flere webshops.

Kilde: www.realtechniques.com

Foto: PR-foto, Salvequick.

Foto: PR-foto, Real Techniques.

9

Lav herlig mad med hjertet og sund mad med fornuften ’Herlig & ærlig mad’ er Emma Martinys anden kogebog efter succesen ’Skønne salater og vidunderligt tilbehør’, som nu er kommet i tredje oplag. ’Herlig & ærlig mad’ er et opslagsværk, der inviterer til leg og kreativitet i køkkenet, og som inspirerer til at sammensætte varierede måltider morgen, middag og aften. Det er herlig mad med sund fornuft, som det madglade hjerte ikke kan undvære. ”Vi skal variere ingredienserne i indkøbskurven, pifte maden op med overraskende smagsvariationer, og vi skal spise sundt, men ikke fanatisk,” siger Emma Martiny.

Kogebogen er spækket med 156 superlækre opskrifter, hvor Emma giver inspiration til, hvordan man både kan spise sundt, lækkert og varieret både morgen, middag og aften. Emmas opskrifter er sunde ud fra den filosofi, at sundt er hjemmelavede retter med kærlighed og iver, tilberedt med de bedste og mindst muligt forarbejdede råvarer.

Herlig og ærlig mad er inddelt i 8 kapitler, som giver opskrifter til alt fra morgenmad og frokost, til aftenens hovedmåltid og det søde punktum i form af desserter. Alle opskrifter giver lyst til at gå i krig med de sunde og lækre retter.

Kilde: www.fadlforlag.dk

Når salat bliver til en spiseoplevelse spækket med smag Mette Løvbom oprettede i 2013 fællesskabet SalatTøsen først på Facebook og siden som hjemmeside, der i dag er blandt de mest besøgte madsider i Danmark. Mette Løvbom har været vært på tv-programmerne ’Årstidens spisekammer’ og holder workshops og foredrag for både professionelle kokke og madinteresserede over hele landet. ”For mig er en salat et måltid, der har alt andet end salat i ordets egentlige forstand som grundbase. En salat er en samhørighed af grøntsager i fusion med nødder, bær, frugt, urter og en dressing. En spiseoplevelse, der tager afsæt i årstidernes danske grøntsager og som samtidig er spækket med smag. Det handler om at bruge råvarerne, så de kommer til deres ret og om at turde eksperimentere med det skattekammer af gode råvarer, vi har lige uden for døren,” siger Mette Løvbom, der netop har udgivet en ny bog.

SalatTøsen er fyldt med over 80 opskrifter inddelt efter råvarer i sæson og afstemt ud fra, at der altid skal være lidt surt eller syrligt, lidt sødme, noget blødt og noget knas, som tilsammen giver en velsmagende salat, der har det hele. Ud over de mange salater er bogen også fyldt med alle former for marinader, pestoer, sylt og lækkert urtedrys, knas og knæk.

Kilde: www.politikensforlag.dk

Nye vaner baseret på forskning kan hjælpe til ændringer i livsstil Mange kæmper med at slippe af med dårlige vaner, men det er ikke altid let. Den nye bog ’Nye vaner’ er baseret på den eksisterende forskning i de psykologiske og sociale faktorer, der har betydning for evnen til at gennemføre og fastholde de ændringer i ens adfærd og livsstil, man har sat sig for. Rammen er, at en ændring foregår i faser. Programmet er derfor bygget op over syv visualiseringsøvelser med forklarende tekster og tjek-dig selv-skemaer: Overvejelser om mulig ændring, fordele og ulemper, forberedelse med fokus på ydre og indre ressourcer, den faktiske handling, vedligeholdelse af ændringen, forebyggelse, håndtering af tilbagefald – og endelig en kort stressreduktion.

På de to medfølgende cd’er med musik af Christian Alvad, guider Bobby Zachariae brugeren gennem øvelserne frem til nye gode vaner.

Bobby Zachariae er professor, cand.psych. og dr.med. med speciale i sundhedspsykologi. Han er derudover kendt fra tv og en hyppigt anvendt foredragsholder, ligesom han er en af Danmarks førende stresseksperter. Han har med sine cd’er i serien, ’Visualisering og helbredelse’, medvirket til, at mange mennesker på en let tilgængelig måde har kunnet påvirke deres eget velbefindende.

Kilde: www.rosinante-co.dk

Foto: PR-foto, Rosinante.

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Frk. Skrump hjælper med sundt vægttab via fed bog Hvis man har brug for en enkel og effektiv kur på 10 uger, der bygger på de nyeste videnskabelige resultater omsat til praksis, vil ’Frk. Skrumps 10 ugers boostkur’ afgjort være den rigtige bog. Med Frk. Skrump veksler det ugentlige energiindtag nemlig, for det er det, der virker, så kroppen sætter fedtforbrændingen i det højeste gear.

Man starter med at teste om man er parat til den hurtige boostkur eller den knap så hurtige boostkur og så får man samtidig styr på det, der forhindrer et ønsket vægttab.

Man booster sit vægttab maksimalt med enkle kostplaner, familievenlige opskrifter og træning, der hverken kræver udstyr eller fitnessmedlemsskab. Det hele er sat i system, så det er nemt at gå til.

Frk. Skrump guider også gennem de perioder, hvor et vægttab er svært, men fortæller, hvordan man alligevel taber sig, og hvordan man booster sig mentalt.

Bogen hjælper til at opnå en sund fordøjelse, et hurtigt vægttab, der holder, 65 lækre og slankende opskrifter samt ugeplaner med opskrifter, der gør det nemt, træning, der kun tager 6 minutter dagligt, mentale øvelser, så man kommer i mål samt hjælp til planlægning af indkøb og alternativer til snacks.

Kilde: www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

10

11

200.000 lider af hovedpine hver dag Er du en af dem?

Faktisk lider 500.000 danskere af hovedpinesmerter mindst én gang om ugen. Det gør hovedpine til en af vores mest almindelige folkesygdomme, som er skyld i utallige sygedage.

Der findes mange forskellige hovedpinesygdomme, f.eks.

• Migræne • Horton Hovedpine

• Spændingshovedpine • Og mange flere

Det er vigtigt, at man får stillet den rette diagnose.

Som patientforening rådgiver vi om, hvordan det kan lykkes – det er nemlig ikke helt ligetil.

Har du svært ved at passe dit job eller din uddannelse? Eller er din hverdag bare helt håbløs grundet hovedpinesmerter?

Støt kampen mod hovedpine Giv et bidrag til hovedpineramte via MobilePay tlf. 23 24 26 43.

Husk at skrive navn og adresse, hvis du melder dig ind eller støtter os via MobilePay.

Meld dig ind og få alle fordelene Vi hjælper med gratis patientrådgivning, bisidderordning i sociale sager, landsdækkende netværk af psykologer, medlemsblad, foredrag og meget mere, uanset hvilken hovedpine du har.

Læs mere og bliv medlem på www.hortonforeningen.dk – det koster kun 300 kr. om året.

Danmarks patientforening for hoveDpineramte

Blekinge Boulevard 2 2630 taastrup tlf. 23 24 26 43 hortonforeningen.dk

12

TEMA

Smertepatienter tabes i systemet - må selv tage kontrol over smerterne

En uforholdsmæssig stor del af danskerne lider både fysisk, psykisk og socialt som følge af kroniske smerter, og de mange smertepatienter koster årligt samfundet milliarder af kroner i pleje og tabt arbejdsfortjeneste. Det skyldes blandt andet manglende kapacitet og lange ventetider på nogle af landets tværfaglige smertecentre samt et behandlingssystem, som ikke er gearet til at håndtere smerternes forskellighed.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ere end 800.000 danskere lider af kroniske smerter. Det svarer til hver femte voksne. Smerterne har store omkostninger, både for den enkelte person og for samfundet, og smertepatienter er i dag en af de patientgrupper, der giver de absolut største sundhedsøkonomiske belastninger i samfundet.

Udregninger fra Dansk Sundhedsinstitut har vist, at smerteintensive sygdomme årligt koster samfundet 17,8 milliarder kr. i udgifter til sundhedsvæsen og medicin samt tabt arbejdsfortjeneste, hvilket svarer til en femtedel af Danmarks udgifter på sundhedsområdet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kroniske smerter er belastende for de ramte og dyrt for samfundet Smerter inddeles i akutte smerter, smerter på baggrund af kræft og kroniske smerter. Kroniske smerter

defineres som smerter, der har varet ud over normal ophelingstid efter skade, dvs. 3-6 måneder.

Kroniske smerter belaster patientens fysiske, psykiske og sociale situation og fører ofte til depression, angst, søvnforstyrrelser, isolation, vrede, koncentrationsbesvær og tab af arbejde.

Smerteintensive sygdomme koster som nævnt årligt samfundet 17,8 milliarder kr., hvoraf udgifter til sundhedsvæsen og medicin udgør 12,8 milliarder kr., tabt arbejdsfortjeneste som følge af langtidssygemeldinger udgør 5 milliarder kr. og tabt arbejdsfortjeneste som følge af førtidspension udgør 111 millioner kr. Kommunale udgifter til fx hjemmehjælp er ikke medregnet.

Kroniske smertepatienter har et dobbelt så højt sygefravær

FAKS - Foreningen af Kroniske Smertepatienter FAKS - Foreningen af Kroniske Smertepatienter – arbejder for at sikre synliggørelse og anerkendelse af kroniske smerter som en alvorlig, selvstændig og invaliderende lidelse.

FAKS hjælper smertepatienter med at få kontrol over eget liv, øget selvværd og højere livskvalitet. Dette gøres via hjælp til selvhjælp gennem oplysning, træning, støtte, samvær og stimulation til aktivitet.

Læs mere på www.faks.dk

som normalbefolkningen. Kroniske smertepatienter er fraværende i knap 20 % af arbejdstiden, og næsten en tredjedel af smertepatienterne må helt opgive at arbejde på grund af deres smerter. Og blandt dem, der arbejder, er produktiviteten reduceret med 51 %.

I januar 2015 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang kliniske retningslinjer på området, men efter et år kniber det stadig med at følge

SmerteLinjen er en telefonrådgivning til smertepatienter og deres pårørende. SmerteLinjen drives i samarbejde mellem FAKS og SmerteDanmark med bevilling fra Sundhedsog Ældreministeriet. Mere end 20 frivillige sygeplejersker, socialrådgivere, psykologistuderende og patienter sidder klar ved telefonerne til at hjælpe 12 timer om ugen.

Man kan finde SmerteLinjens telefontider og læse mere på www.smertelinjen.dk

Specialiseret behandlingscenter Sano tilbyder højt specialiseret rehabilitering og genoptræning til alle med behov for at styrke ryg, led og muskler. Sano har afdeling i Aarhus, Skælskør og Middelfart og er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Tværfaglig indsats Hos os har du et team af læge, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske tilknyttet, og i fællesskab når vi hele vejen rundt om dine aktivitetsproblematikker.

Få styr på smerten og overskud i hverdagen

Vi skaber resultater med fokus på dit gode liv!

Ud fra dine problematikker udformer vi en målrettet plan for din behandling og træning, individuelt og på hold, og sammen sørger vi for at skabe resultater, der varer ved.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

14

TEMA retningslinjerne, fortæller formanden for Foreningen af Kroniske Smertepatienter.

Foreningen anbefaler derfor, at patienterne selv tager kontrol, bl.a. ved hjælp af ny app.

Foto: Privatfoto.

Behov for mere tværfaglig smertebehandling Nogle smertepatienter behandles på

”Smertebehandling i dag er ofte vilkårlig og utilstrækkelig, og mange fejlbehandles eller får slet ingen behandling,” siger Pia Frederiksen, som er formand for FAKS Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, og som også selv lider af kroniske smerter.

landets tværfaglige smertecentre, og disse centre har vist sig på signifikant vis at kunne mindske deres smerter og forbedre deres livskvalitet og funktionsevne. Endda for begrænsede udgifter set i forhold til de samfundsøkonomiske gevinster, smertecentrene genererer på længere sigt.

Desværre er der ofte meget lange ventetider, manglende kapacitet og for få tværfaglige behandlingspladser på centrene. Derudover fører kompleksiteten ved kroniske smerter ofte til, at smertepatienterne sendes til undersøgelser og udredning hos flere forskellige læger, før en målrettet smertebehandling kan igangsættes, fortæller ledende overlæge, Ole Bo Hansen fra Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, Holbæk Sygehus: ”Den kroniske smertetilstand er meget kompleks. Mange patienter lever med kroniske smerter som symptom på en anden sygdom. Det kan for eksempel være diverse gigtlidelser. Men hos en del smertepatienter fortoner den oprindelige lidelse sig, og man diskuterer derfor, om smerten er en selvstændig sygdom.

Det gælder blandt andet diagnoser som fibromyalgi, whip-lash, low back pain og så videre. Disse lidelser giver ofte meget upræcise symptomer, hvilket ofte resulterer i en stor mængde undersøgelser

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

og øvrig udredning hos flere forskellige speciallæger.”

Smertepatienter må selv tage kontrol over smerterne I januar 2015 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang et sæt nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af ’patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet’. Heri anerkendes bl.a. behovet for mere tværfaglig behandling, tidligere udredning og opfølgning på behandlingen. Desværre er det, her et år efter, begrænset hvor meget man mærker til retningslinjerne ude i de almene lægepraksisser, fortæller Pia Frederiksen, som er formand for FAKS - Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, og som også selv lider af kroniske smerter: ”Intentionerne med retningslinjerne er jo gode nok, men der er behov for en ændret behandlerkultur, mere viden på området og en bedre organisering af smertebehandlingen. Hvis retningslinjerne skal kunne efterleves i praksis, er der desuden behov for, at lægerne kan viderehenvise patienterne til de relevante behandlingstilbud, og at der er tid og ressourcer til rådighed til at indgå i et tværfagligt samarbejde. Smertebehandling i dag er ofte vilkårlig og utilstrækkelig, og mange fejlbehandles

Kom stærkt tilbage efter sygdom Når sygdom rammer påvirker det hele familien. Kom til kræfter efter dit sygdomsforløb. På Vejlefjord kan vi give dig et personligt forløb, som giver dig nye kræfter og tager dig tilbage til livet – og familien.

Dit rehabiliteringsprogram bliver udarbejdet af vores stærke tværfaglige teams med fokus på nærvær og omsorg i forbindelse med:

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

• • • •

Hjerneskade Operation Cancer Hjerteoperation

Kontakt os og få en samtale om dine muligheder.

Ring på 7682 3333 og hør mere

Læs mere om rehabilitering efter sygdom på www.vejlefjord.dk

TEMA daglig basis forholder sig til sine smerter og noterer smertens styrke, varighed, behandling og så videre. Det kan man gøre, som man finder nemmest, men vi anbefaler gerne app’en ’Min Smerte’, som gør det muligt at føre smertedagbog på sin telefon. Telefonen har man jo altid på sig, så det er nemt at registrere i app’en, og man kan hurtigt trække en oversigt ud til lægen,” fortæller Pia Frederiksen.

eller får slet ingen behandling. Derfor er patienterne nødt til selv at tage kontrollen, for at kunne blive velbehandlede.

Patienterne skal selv henvende sig og banke på dørene hos de forskellige specialister, og hver gang skal de kunne forklare den pågældende læge om deres situation og sygdomsforløb. Men det kræver et overblik og et overskud, som kan være meget svært at finde frem for personer med invaliderende smerter,” fortæller hun.

Foto: Privatfoto.

Sådan kan smertepatienter nemmere tage kontrol FAKS har sammen med SmerteDanmark åbnet telefonrådgivningen Smertelinjen, hvor man kan ringe og få råd og vejledning, og hvor man bl.a. kan få hjælp til at finde rundt i de forskellige behandlingstilbud. Derudover anbefaler FAKS, at man forbereder sig grundigt inden mødet med lægen, fx ved hjælp af en ny smerte-app: ”Første skridt til at opnå en bedre behandling og få kontrol over smerterne er at være velforberedt. Lægen har kun begrænset tid til den enkelte patient, så jo bedre du kan beskrive dit smerteforløb for lægen og selv identificere årsagssammenhænge, des bedre chancer er der for, at lægen kan forstå dine behov og få lagt den rette behandlingsplan,

”Hos en del smertepatienter fortoner den oprindelige lidelse sig, og man diskuterer derfor, om smerten er en selvstændig sygdom. Det gælder blandt andet diagnoser som fibromyalgi, whip-lash, low back pain og så videre,” siger ledende overlæge, Ole Bo Hansen fra Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, Holbæk Sygehus.

som tager hensyn til dine behov. For eksempel kan man føre smertedagbog et godt stykke tid i forvejen, hvor man på

TAB 2,5 kg / måned og 2,5 cm i livvidde, uden at ændre på kosten.

CE godkendt medicinsk udstyr til vægttab.

Køb på DeepSeaPharma.dk · webapoteket.dk

BMI-balance.dk

Ny smerte-app kan hjælpe, når man skal beskrive sit smerteforløb ’Min Smerte’ app’en er en ny app, som er udviklet af Pfizer PFE ApS med det formål at hjælpe personer med smerter til at få bedre overblik deres smerter.

App’en indeholder bl.a. en smertetest, som hjælper til at beskrive smerterne og en smertedagbog, hvor man kan registrere forskellige ting omkring sine smerter.

Resultaterne, dvs. det man har indtastet, kan udtrækkes i rapporter for 1-12 måneder. Indtastningerne kan fx bruges i en dialog med lægen.

App’en indeholder også en smertehåndbog med gode råd og information om forskellige smertetyper. App’en kan downloades gratis fra AppStore og Google Play. Man kan læse mere på www.minsmerte.dk

Reducerer kalorieindtag fra:

• • • •

FEDT SUKKER + ØGER MÆTHEDSFORNEMMELSEN

15

16

TEMA

Stress kan true helbredet og skade hjernen Stress er blevet det moderne samfunds svøbe. Titusindvis af danskere bukker hvert år under for stress, så de bliver uarbejdsdygtige for en længere periode og i nogle tilfælde for altid. Stress har så store fysiske og psykiske konsekvenser både for den enkelte, dennes familie og arbejdsplads, samtidigt med at tilstanden faktisk ikke bliver taget seriøst nok. Alt for mange joker med, at de er stressede og da begrebet bliver anvendt i flæng, skygger det for en ofte dybt alvorlig tilstand.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Stress i tal

K

ortvarig stress oplever alle mennesker i givne situationer, ligesom dyr gør det. Det er en hensigtsmæssig mekanisme i forbindelse med ren overlevelse. Denne type stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør os i stand til at yde vores bedste og kæmpe – eller flygte hvis det er det, der er nødvendigt.

Kortvarig stress kan fx opleves i forbindelse med eksamen, konflikter, deadlines på arbejdet, problemer i familielivet eller med økonomisk belastede situationer. Når udfordringerne så er overstået, er det vigtigt, at kroppen og hjernen får ro, mulighed for at restituere og genopbygge sine ressourcer, så tilstanden ikke varer ved og udvikler sig til langvarig stress.

Langvarig stress kan være forårsaget af alvorlige begivenheder i ens liv fx belastninger i forbindelse med arbejdet og/eller i privatlivet herunder dødsfald, men kan også skyldes manglende fritid og hvile. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere områder på samme tid.

Foto: Sigrid Møller Raahauge.

Øger risiko for sygdom og skade på amygdala og hippocampus Fysisk er langvarig stress helbredstruende, idet tilstanden øger risikoen for fx hjerte-karsygdomme, depression, forværring af

”Det er meget ensomt, når man ikke kan læse, høre radio, se tv eller være sammen med andre. På et tidspunkt bad jeg to veninder om at brevskrive med mig. Den ene holdt ved de par måneder det tog, til jeg kunne mere. I begyndelsen havde jeg altid ørepropper i for at kunne holde ud at være med andre og jeg måtte sætte en tidsramme, fx 1/2 time, for samværet. Min mand måtte hjælpe med at overholde tiden, det kunne jeg ikke selv,” fortæller Marianne Bak om sit stressforløb.

Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed. Og tallene taler deres tydelige sprog: • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag.

• 430.000 danskere har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.

• 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress.

• 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet.

• 30.000 hospitalsindlæggelser årligt pga. stress.

• 500.000 kontakter til egen læge på grund af stress.

• 1.400 danskere dør hvert år af stress.

• Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020 Kilder: Statens Institut for Folkesundhed og Stressforeningen.

kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2-diabetes samt ulykker.

Men også hjernen kan blive stærkt påvirket eller ligefrem skadet af stress. Det kan speciallæger se på scanninger af stressramte hjerner. De områder af hjernen, hvor der ses ændringer, er i høj grad hippocampus og amygdala.

Hippocampus er den del af hjernen, som normalt regulerer kroppen i forbindelse med stresshåndtering. Når man er presset og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt, bliver også hippocampus belastet, hvilket betyder, at de stresshormoner, som den normalt kan regulere, i stedet for begynder at slå nerveceller i stykker, så hippocampus på længere sigt skrumper. Det resulterer bl.a. i, at man bliver dårligere til at huske og let mister tråden.

Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala, som også kaldes mandelkernen. Amygdala er to små områder i hver af hjernens tindingelapper, en i højre side og en i venstre side, og som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.

Amygdala er en del af det limbiske system og har forbindelse til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Der synes derudover at være en forbindelse mellem amygdala og hvordan hjernen bearbejder en posttraumatisk belastningsreaktion. Flere undersøgelser har fundet, at amygdala kan være ansvarlig for de følelsesmæssige reaktioner hos patienter med posttraumatisk stress syndrom, PTSD. Fx har en undersøgelse offentliggjort i Physiology of Behavior fundet, at når PTSD-patienter får vist billeder af ansigter med frygtsomme udtryk, har deres amygdalae tendens til at have en højere aktivitet end hos personer, der ikke er diagnosticeret med PTSD. Amygala ses også i visse tilfælde at være forstørret hos børn, der har været udsat for langvarig frygttilstand, overgreb og omsorgssvigt. Det er i øvrigt også påvist, at der er forskel på,

17

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den nuværende forskning herhjemme har vist, at den mest effektive behandling af alvorlig stress og udbrændthed bl.a. består af en kombination af god lægehjælp, kognitiv psykoterapi og visse former for afspænding og åndedrætsterapi. Men også søvn og ro er ganske afgørende.

om det er højre amygdala eller venstre amygdala, der er påvirket i givne belastningssituationer eller aldre. Amygdala er således ekspert i at udvikle frygt og angst. Kigger man på scanninger af en virkeligt stresset hjerne, er hippocampus således typisk skrumpet og amygdala vokset.

Stress skal som udgangspunkt ikke behandles med medicin Ifølge Stressforeningen, som er en uafhængig medlemsbaseret non-profit interesseorganisation, skal stress som udgangspunkt ikke behandles med medicin. Kun i de sværeste tilfælde, fx hvis der er tale om en regulær depression, angstsygdom, anden psykisk sygdom eller hvis der er risiko for et misbrugsproblem, kan det være nødvendigt at gøre brug af medicin.

Medicinsk behandling bør dog efter Stressforeningens opfattelse aldrig stå alene, men skal altid ledsages af og kombineres med professionel behandling fx psykologisk behandling eller anden form for psyko- eller samtaleterapi.

Den nuværende forskning herhjemme har vist, at den mest effektive behandling af alvorlig stress og udbrændthed består af en kombination af god lægehjælp, kognitiv psykoterapi og visse former for afspænding og åndedrætsterapi samt en god kontakt til arbejdspladsen, gruppedeltagelse samt en eventuel syge/deltidsraskmelding.

At disse behandlingsmetoder anbefales, er ikke ensbetydende med at andre tiltag og psykoterapeutiske behandlingsformer ikke har effekt. Andre tiltag og behandlingsmetoder er bare ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt undersøgt med hensyn til deres dokumenterede effekt på stress og udbrændthed.

Stress kan medføre uoprettelig skade på hjernen I nogle tilfælde kan stress have påvirket hjernen så meget, at skaden er mange år om at blive helet – i nogle tilfælde kan skaden ligefrem være uoprettelig, dvs. at amygdala er så stærk, at den hele tiden trækker folk ned. Det er voldsomt invaliderende for hjernen.

En af de mange danskere, der på egen krop har mærket, hvad langvarig stress kan medføre, er Marianne Bak, der i dag er stress-rådgiver og foredragsholder, men som oprindeligt er uddannet ergoterapeut og siden folkeskolelærer.

I 2008 fik hun et alvorligt stress-sammenbrud midt i arbejds-

tiden som lærer, et arbejde hun selv betegner som verdens dejligste, inspirerende og glædesfyldte, fordi det handler om at arbejde med børn.

Når Marianne fortæller om de betingelser jobbet indebar på skolen, hvor hun var ansat, lyser der allerede et par advarselslamper. Lokalet hun underviste i blev brugt som klasselokale om formiddagen og til SFO om eftermiddagen. For at tilgodese SFO’en var der reoler med spil og andet legetøj, og eleverne sad ved to store spiseborde i undervisningstiden. De aktuelle fysiske rammer gjorde, at hun ikke altid syntes, hun kunne udføre undervisningen forsvarligt overfor børnene, fordi nogle børn havde brug for ro og for at sidde alene med ryggen til det hele og arbejde. Klasselokalet var tidligere blevet brugt som personalerum for pædagogerne. Der skete mange gange om dagen afbrydelser i undervisningen, fordi de stadig brugte lokalet, fx når de lige skulle hente noget i køleskabet eller kom for at sætte opvaskemaskinen i gang. ”Både jeg selv og 24 elever i 1. klasse blev forstyrret,” fortæller Marianne og tilføjer, at hun også skulle tage sig af et barn, der havde ADHD og i øvrigt manglede nødvendigt undervisningsmateriale, fx et landkort, så hun kunne vise børnene, hvordan verden hænger sammen. Og samtaler fx med børn, der havde alvorligt syge forældre, måtte foregå på gangen, hvor andre børn løb frem og tilbage. Langt ud over Marianne Baks værdigrænser.

Lægens diagnose var klar: posttraumatisk stress og udbrændthed Marianne Bak forsøgte ihærdigt at klare tingene ved fx at holde op med at spise frokost sammen med kolleger, men fik også problemer med at samle eleverne, når der var idræt på skemaet.

Vikaren måtte i stedet træde til, men ingen reagerede på den eskalerende stress. Den 11. april 2008 spurgte hendes leder hende, hvordan det gik. Marianne reagerede ved at græde og brød regulært sammen. Det endte med, at hendes mand måtte kontaktes for at hente hende. Hun kom aldrig på arbejde igen, fortæller hun nøgternt. ”Jeg havde hele tiden forestillet mig, at jeg ville kunne starte efter sommeren, men det gik ikke. Min mand måtte tage sygesamtalerne med min leder. Jeg sov de første fire dage i 20 timer i døgnet og de resterende 4 timer lå jeg med lukkede øjne.

18

TEMA Jeg kunne ikke noget selv, så mine familiemedlemmer var hos mig på skift. På femtedagen kom jeg til min læge, som sagde, at det var posttraumatisk stress og udbrændthed. I mangel af behandlingstilbud fik jeg i stedet sygemelding på sygemelding.

Jeg fik en kort periode antidepressiv medicin, fordi jeg begyndte at få selvmordstanker, men da jeg blev klar over bivirkningerne, stoppede jeg igen og klarede det på den hårde måde. Og det var – hårdt.”

Tidligt i helingsforløbet besluttede Marianne og hendes mand, at helingen skulle foregå på hendes præmisser. Lige meget hvad det økonomisk ville betyde for dem. Så da hendes sygedagpenge ophørte godt et år senere, søgte hun ikke om førtidspension eller økonomisk hjælp fra kommunen. ”Hvis jeg var kommet i arbejdsprøvning, ville jeg være blevet voldsomt retraumatiseret,” forklarer Marianne.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Man tror, man er ved at blive sindssyg De næste fire måneder svingede Mariannes tilstand ret meget.

Alligevel begyndte Marianne at beskæftige sig med stress via bøger hun læste. Men hun kunne ikke forstå ordene, selv om hun kendte hvert enkelt af dem. Bøgerne medførte intet godt, for de traumatiserede hende. Dog med en enkelt undtagelse, nemlig ’Stress – det moderne traume’ af psykologen Nadia U. Prætorius, hvori hun genkendte en sætning: Man tror man er ved at blive sindssyg. Det var præcis sådan Marianne følte det. ”Da jeg læste de ord, forstod jeg, at hun vidste, hvad stress er. Jeg fik med stort besvær kontaktet hende, og da hun ikke selv kunne tage mig i behandling, henviste hun mig til Bjarne Villy Larsen, der bl.a. er musikpsykoterapeut.”

En uge senere kom Marianne til samtale hos ham, hvor hun fik hun at vide, hvad stress er. Efter den første samtale fik hun så det totale sammenbrud. Hun troede således, at de rammer, hun i det daglige havde sat op for sine rutiner, kun gjaldt hjemme, så da hun tog på weekend i Sverige med sin mand og et vennepar, gik det galt. ”Der var alarmsignaler fra første stund. Jeg kunne fx ikke orientere mig på færgen og jeg kunne ikke føre en samtale. Det var for voldsomt.”

Ved stress arbejder hjernens dele ikke sammen Fra da af fik Marianne forståelsen af, hvad stress er. Hun havde sin familie, som passede på hende og sin mand, der oversatte virkeligheden for hende og forklarede, hvad der var op og ned.

Derudover havde hun sin disciplin, som har været helt afgørende for, at hun, når hun havde det rigtig dårligt, kunne komme igennem dagen. På et simpelt dagsskema skrev hun hver morgen, hvad hun magtede at gøre og sørge for, fx morgenmad, hvile, vaske op, hvile, skifte vand på blomster etc. Hvilen bestod i at lægge sig en stund på sofaen og bare kigge på skyerne, praktisere en særlig selvhealingsform og blot koncentrere sig om at trække vejret. ”Både korttids- og langtidshukommelsen var fraværende i starten. Ikke bare i en enkelt situation, som når man leder efter brillerne, og så er de i panden, men hele tiden. Der skete også masser af fejlkoblinger i hjernen, hvilket betød, at jeg ikke forstod eller misforstod situationer og udsagn. Det opdagede jeg ofte en time, en dag, en uge senere eller når min mand ’oversatte virkeligheden’ for mig, at, ups, der var noget jeg havde misforstået eller ikke kunne. Fx at trække ét tal fra et andet – 100 kr. minus 56 kr. Lang tid efter at jeg havde regnet, kunne jeg opdage, at jeg havde regnet forkert. Ofte småting, men jeg blev ked af det,” fortæller Marianne. ”Ved stress er det sådan, at de forskellige dele af din hjerne ikke arbejder sammen. Hjernens svingninger er så hurtige, at synapserne ikke kobler. Jeg kunne fx alle bevægelser, men jeg kunne kun én ting ad gangen. Jeg kunne ikke stå op og tørre mig, når jeg havde været i bad. Det var for komplekst at stå op på et ben og tørre det andet, så jeg måtte sætte mig ned på gulvet,” forklarer Marianne og fortsætter: ”Det var en fantastisk dag, da jeg kunne stå op og tørre opvasken. Min mand havde overtaget alt derhjemme. Overførsel af penge, tøjvask, madlavning – han overtog alt. Det var også en kæmpe dag, da jeg igen kunne røre en simpel dressing af eddike og olie, selv om jeg tidligere har været god til at lave mad til 40 personer. Det var en sejr,” siger Marianne, der for første gang under interviewet smiler og ler, mens hun fortæller om, hvor hårdt stress ramte hende.

Andelen med et højt stressniveau er størst blandt kvinder, nemlig 25 % mod 17,5 % blandt mænd. Den største andel blandt kvinder ses aldersgruppen 16-24 år og blandt mænd i aldersgruppen 75 år og derover.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Ikke kun kroppen bliver påvirket af højstress. Også hjernen kan blive stærkt påvirket eller ligefrem skadet af stress. Det kan speciallæger se på scanninger af stressramte hjerner og de områder af hjernen, hvor der ses ændringer, er i høj grad hippocampus og amygdala.

”Tid er afgørende for heling og så det at forstå, at overskuddet man får, når man heler, skal bruges til at stabilisere og ikke til at gøre en masse nyt eller ekstra.

Kompleks stress pga. for stort arbejdspres og krænkelse af faglighed Nervesystemet påvirkes let, når man er hårdt ramt af stress, og påvirkes især af andre mennesker, så man kan miste kontakten til sig selv, dvs. man kan ikke mærke sig selv. ”Stress er faktisk at blive væk fra sig selv og gå ud af sig selv, så man hele tiden har antennerne ude, mens man faktisk skal ind i sig selv. Man bliver forstyrret af andre mennesker, lyde og andre forstyrrelser, og oplever en krænkelse, når man gang på gang må gå kompromis med sin faglighed, værdier og etik. Det resulterer i en kompleks stress-tilstand” forklarer Marianne Bak, der i dag både har stor indsigt i, hvad stress gør ved mennesker og som også bruger sin viden til at hjælpe andre som stressrådgiver. ”Når man ikke kan bruge og udfolde sin faglighed, opfatter kroppen det som en krænkelse. Det at jeg vidste, at der var et barn, flere børn faktisk, der havde brug for at sidde og arbejde ved et bord med ryggen til de andre, nogle med høreværn på, og der så ikke var mulighed for det, fordi der ikke var enkeltmandsborde nok, oplevede jeg som en krænkelse, for jeg vidste jo, hvad der skulle til. Nogle elever har brug for fuldstændig ro andre for noget andet.”

Efter sit totale stress-sammenbrud hørte Marianne Bak senere, at kollegerne var meget rystede. Om der senere skete ændringer på skolen, så andre ikke blev udsat for de samme stressfaktorer, ved hun ikke og fortsætter: ”Men på grund af inklusion sker det samme nu på skolerne, hvor elever, der har brug for særlige tiltag, skal rummes i hver enkelt klasse, også uden at læreren nødvendigvis er uddannet i at kunne tage højde for det, og de fysiske rammer måske heller ikke er til stede.”

Kroppens skal have tid til at restituere – den skal hvile Marianne Bak fik at vide af terapeuten, at hun ikke skulle i nogen form for terapi. Det, der skulle til, var at give kroppen tid til at hvile og restituere. Det vigtigste var at få nervesystemet i ro. Når roen indfinder sig, tager kroppen det som et signal på, at den er udenfor fare. Først da kan man begynde at restituere. ”Det jeg fik at vide under mine samtaler med Bjarne Villy Larsen var, at jeg var i eksistentiel krise, men at mine kompetencer stadigt var i mig. Det tog jeg langsomt ind og kunne bruge i forståelsen af, hvordan jeg skulle hele. I starten handlede det helt basalt om på alle niveauer at skabe ro, så at alle spændinger,

kropsligt og mentalt, begyndte at løsne og åbne sig, fx at få åndedrættet til at falde til ro. Det tog 8 måneder, før det nåede ned i maven og det tog lige så lang tid, før jeg oplevede at ligge på sofaen og registrere, at der ikke var nogen tanker i mit hoved. Så længe var min hjerne på højspeed morgen, middag, aften og nat. Tankerne bare kværnede rundt. Det er derfor man ikke skal noget som helst andet end at hvile, hvile og hvile. Når man er i en højstress-tilstand, er man ikke i stand til at respondere på terapi” Da Marianne Bak langsomt begyndte at kunne bevæge sig ud af hjemmet, magtede hun i begyndelsen kun at gå ud på terrassen og ind igen. Senere blev det til 40 meter udenfor havelågen og tilbage igen og endnu senere begyndte hun at cykle i nærområdet, men der gik hele to år, før hun kunne færdes alene og tage S-toget.

Marianne vidste, at det var vigtigt ikke at træne, men at røre sig, få sol, være i naturen og at bevæge sig stille og roligt. Og undervejs erkendte hun, at man skal rejse sig langsomt og at det kræver tålmodighed. Når Marianne følte sig lidt ovenpå kunne hun godt blive utålmodig og gøre lidt ekstra, fx lige at invitere til fødselsdag, men så gik helingen så at sige baglæns igen. ”Overskud skal bruges til at stabilisere,” siger Marianne, der opsummerer: ”Jeg kunne mærke, at jeg har skullet hvile, tage det langsomt og ændre mønstre. Helt konkret fx at gå langsomt, tænke på én ting ad gangen eller holde tankerne væk. Selv bittesmå handlinger og ændringer ”spejler” sig over i andre dele af livet. Man skal følge sine her-og-nu-behov og skærme sig selv af, når det er nødvendigt, dvs drage omsorg for sig selv. Man skal respektere behovet for isolation. Der er ikke nogen hurtig genvej ud af en højstress tilstand.” Marianne fortæller levende, engageret og frem for alt nærværende om sin egen erfaring med alvorlig stress og vejen tilbage til livet.

Sveder du for meget?

Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose.

Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen.

Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp.

Vi tilbyder hyperhidrose behandling.

Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os.

Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

19

20

Nyt fra forskningens verden Fedme er mindre farligt end for 40 år siden Ny dansk forskning, som involverer over 100.000 personer, indikerer, at den forhøjede risiko for tidlig død i forbindelse med fedme er faldet over de seneste 40 år. Dødelighed uanset årsag hos svært overvægtige var i 1976-78 højere end hos normalvægtige, men det var ikke længere tilfældet i 2003-13. ”Det optimale BMI for laveste dødelighed steg fra 23,7 i 197678, over 24,6 i 1991-94 til 27,0 i 2003-2013, mens personer med et BMI under eller over optimalværdien havde højere dødelighed,” udtaler hovedforsker Dr. Shoaib Afzal, Herlev Hospital.

Forskningsresultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Journal of the American Medical Association, JAMA. ”Sammenholdt med 1970’erne har overvægtige personer i dag en lavere dødelighed end personer med såkaldt normalvægt. Vi kender stadig ikke den bagvedliggende årsag, men resultaterne synes at pege imod et behov for at revidere de kategorier, der pt. bruges til at definere overvægt, eftersom de er baseret på data fra før 1990’erne,” udtaler hovedforfatter Klinisk Professor Børge G. Nordestgaard, Københavns Universitet og Herlev Hospital.

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stressramte er oftere rygere og vejer mere En ny analyse viser, at der er en sammenhæng mellem stress og overvægt samt rygning. Flere stressramte ryger dagligt og er overvægtige sammenlignet med ikke-stressede danskere. Analysen er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. I alt er 160.000 mennesker blevet spurgt om deres helbred, trivsel og sundhedsvaner.

Resultatet er, at 25 % af de personer, der ofte er nervøse eller stressede, ryger dagligt. Blandt dem, der kun engang imellem eller aldrig er nervøse eller stressede, er det kun 16 %, der ryger dagligt.

Analysen viser endvidere, at 18 % af de personer, der ofte er nervøse eller stressede, er svært overvægtige.

Blandt dem, der kun engang imellem eller aldrig er nervøse eller stressede, er kun 14 % svært overvægtige. ”Vi ved, at stress har negative konsekvenser på ens velbefindende og livskvalitet, ligesom det påvirker risikoen for fx hjerte-kar-sygdom og depression. Derfor er det problematisk, at personer, der er ramt af stress, også i højere grad ryger og er overvægtige. Det øger nemlig også risikoen for en lang række sygdomme,” siger post. doc Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Kilde: www.danskernessundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danske forskere bag stort vaccinegennembrud Et dansk forskerhold fra Københavns Universitet står bag en simpel teknologi, der hurtigt og nemt gør det muligt at udvikle en ny type vacciner. Teknikken vil bane vejen for effektive vacciner mod ikke blot infektionssygdomme men også kræft og andre kroniske sygdomme. ”Det helt store forskningsgennembrud består i, at vi har skabt en generel og let anvendelig platform for udvikling af en særlig type af effektive og sikre vacciner. Metodens store effektivitet åbner en ny dør til bekæmpelse af sygdomme som kræft, astma, allergi og hjertekarsygdom ved brug af vacciner. Allerede nu kan vi derfor igangsætte strategier, der skal bekæmpe nogle af de største dræbere i den vestlige verden,” siger post.doc Adam Sander, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Teknikken til at udvikle den nye type af vacciner er meget enkel. Hvor vacciner hidtil har været komplicerede at udvikle og fremstille, vil det nu være muligt for laboratorier verden over at anvende og implementere teknologien. Vaccineforskning kan springe en række mellemregninger over og gå direkte til udviklingen og forsøg med nye vacciner mod for eksempel brystkræft og allergi.

Kilde: www.sund.ku.dk

Forskning i sammenhængen mellem epilepsi og psykiatrisk sygdom Epilepsi og psykiatriske lidelser kommer til udtryk på meget forskellige måder, men måske er der en sammenhæng. Det er det, klinisk lektor fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Jakob Christensen, skal undersøge nærmere. I de næste fem år vil Novo Nordisk Fonden forsyne ham med løn til at forske på halv tid, mens han fortsætter sit arbejde som overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Epilepsi er ifølge Jakob Christensen forbundet med forhøjet sygdomsforekomst og dødelighed. Derfor har epilepsi store konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Ved at kombinere data fra person- og bioregistre håber Jacob Christensen at kunne finde årsager til sammenhæng i de to sygdomsformer, som man ikke før har opdaget. Det kunne for eksempel være risikofaktorer, der kommer fra en patients omkringliggende miljø eller deres gener. ”Studier i denne gen-miljø-interaktion giver mulighed for at studere årsagerne til epilepsi og dermed pege på metoder til at forebygge epilepsi. Forskningen vil dermed kunne reducere sygelighed og dødelighed forbundet med epilepsi, og medvirke til udvikling af forbedret medicinsk behandling,” forklarer Jakob Christensen.

Kilde: www.clin.au.dk

Foto: Institut for Klinisk Medicin, AU, Jesper Ludvigsen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

21

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskningstalent fra Herlev og Gentofte Hospital har fået legat Tor Biering-Sørensen fra Hjertemedicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital har modtaget det præstigefulde ”Fondsbørsvekselerer Henry Hansen og Hustrus Hovedlegat 2016” for sin forskning i ultralydsundersøgelser af hjertet.

Læge og Ph.D. Tor Biering-Sørensen har de sidste to år arbejdet i Boston på et fælles forskningssamarbejde mellem hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital og Harvard Medical School.

Ekkokardiografi har givet ny viden om udviklingen af hjertesygdom og vil forhåbentlig i fremtiden kunne forebygge hjertesvigt.

11.000 danskere indlægges årligt med hjertesvigt, et antal, der er fordoblet de seneste 15 år. Patienter med hjertesvigt har ofte nedsat funktionsevne og i svære tilfælde er tilstanden invaliderende. 20 % af patienterne er døde et år efter at være blevet ramt af hjertesvigt, og kun halvdelen er i live efter fem år. Men kan hjertesvigt forebygges med en tidlig ultralydsundersøgelse af hjertet?

Det er netop dette Tor Biering-Sørensens forskning forsøger at besvare. Ved hjælp af ultralydsundersøgelse af hjertet skal projektet identificere personer, som er i højrisiko for hjertesygdom, og på den måde forebygge eller behandle et truende hjertesvigt.

Kilde: www.herlevhospital.dk

Salte i hjernen styrer vores søvn og vågne tilstand Ny dansk forskning har gjort en skelsættende opdagelse, der kan få afgørende betydning. Niveauet af salte i hjernen spiller nemlig en afgørende rolle for søvn og vågen tilstand.

For første gang har forskere påvist, at niveauet af salte i kroppen og hjernen er forskelligt alt efter, om vi er i vågen eller sovende tilstand. Ved at påvirke saltene kan man kontrollere, om en mus sover eller er vågen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift SCIENCE. ”Saltene spiller en langt større og afgørende rolle, end vi hidtil har forestillet os. Opdagelsen afdækker et helt nyt lag i vores forståelse af, hvordan hjernen virker. Det gør os først og fremmest klogere på, hvordan søvn er kontrolleret, men åbner også op for, at vi på lang sigt bedre kan forstå, hvorfor nogle får krampeanfald, hvis de holder sig vågne en hel nat,” siger professor Maiken Nedergaard, Center for Basic and Translational Neuroscience ved Københavns Universitet. ”Vores forsøg viser, at hjernen bruger noget så simpelt som at ændre niveauet af salte til at styre vores søvn og vågne tilstand. Denne opdagelse viser, at det ikke alene er nok at studere neuroner for at forstå hjernens aktivitet.”

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Dansk forskningssamarbejde med NASA Hvordan påvirker det astronauter at være i vægtløs tilstand i rummet? Og hvordan kan svar på sådanne spørgsmål bruges i behandlingen af patienter fx ved vand i hovedet?

Det ved Lonnie Grove Petersen, læge og ph.d. ved Københavns Universitets Biomedicinsk Institut. Hun har netop fået et postdocstipendie til forskning i udlandet på 3.793.000 kroner fra Novo Nordisk Fonden. I samarbejde med forskere fra NASA skal hun ved University of California og Johnson Space Center finde måder at regulere hjernetryk hos såvel astronauter i rummet som hos patienter på jorden. Hovedparten af forsøgene, der starter maj 2016, udføres i samarbejde med NASA. De kliniske forsøg udføres på Rigshospitalet. ”Vi håber at kunne levere et direkte rum-medicin til patient spin-off. Patienter med forhøjet tryk i hjernen udviser nemlig mange af de samme symptomer, som astronauter i rummet: Hovedpine, kvalme, nedsat syn og ophobning af væske bagerst i øjet,” siger Lonnie Grove Petersen.

Vi kan alle få sygdommen vand i hovedet, hydrocephalus. Sygdommen kan være medfødt, opstå som komplikation til anden sygdom fx meningitis, hjerneblødning, svulster eller trafikulykker, og når hovedet på anden vis bliver udsat for slag og stød.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Derfor er vi mest vågne i sommerhalvåret Hvis du synes, du har lettere ved at holde dig vågen, når dagene bliver længere, er det nok ikke forkert. Kroppens indhold af stoffet hypocretin, som forhindrer os i at falde i søvn, er nemlig højere i de lyse måneder. Det har forskere fra Rigshospitalet for første gang vist i et nyt forskningsprojekt, der for nylig er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One. I undersøgelsen målte forskerne indholdet af hypocretin i rygmarvsvæsken på 227 personer og sammenholdt det med oplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut om vejr og lysforhold de dage, hvor prøverne blev taget. ”Vi kan se, at en del af forskellen i deltagernes hypocretinniveau kan forklares med årstidernes skiften. Det er især dagens længde, som har betydning, men det gør også en forskel, hvis der er meget lys. Det kan vi se ved at niveauet er højere på vinterdage med sne,” fortæller seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Molekylært Søvnlaboratorium.

Hypocretinniveauet er lavt om morgenen og stiger så om eftermiddagen og aftenen. Hvis man mangler stoffet, lider man af søvnsygdommen narkolepsi. Alle deltagerne i undersøgelsen blev testet om morgenen.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

22

TEMA

Tuberkulose sniger sig tilbage på sygdomslandkortet Den livsfarlige infektionssygdom tuberkulose, der især angriber lungerne, hører ikke længere fortiden til.

Tværtimod. I Danmark blev der sidste år fundet 361 nye tilfælde af den smittefarlige sygdom, hvilket er 39 flere end året før, og ifølge Statens Seruminstitut vil en ubehandlet patient med lungetuberkulose i gennemsnit smitte 10-15 andre personer.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk Hold dine lunger sunde

F

attigdom, ringe levevilkår og dårlig hygiejne var den overvejende årsag til, at tuberkulose spredte sig til at udgøre et alvorligt samfundsproblem ved forrige århundredeskifte i Danmark.

Omkring 6.000 nye tilfælde af sygdommen blev årligt registreret omkring år 1900, og en tredjedel af disse havde dødelig udgang.

Sygdommen hærgede i så stort et omfang, at den var den hyppigste årsag til død blandt unge mennesker i storbyerne.

I dag er tuberkulose på verdensplan fortsat en udbredt sygdom, der årligt slår 1,4 million mennesker ihjel og er derned en af de sygdomme, der slår flest mennesker ihjel.

Da smitterisikoen fra 1960’erne og frem faldt dramatisk i Danmark, og den årlige risiko allerede i 1980’erne var under 1 % per år, holdt man op med at vaccinere, fordi man kun forventede, at meget få børn statistisk set ville blive smittede.

Imidlertid sker der i dag en langsom stigning i antallet af tuberkuloseramte i Danmark. Gennem 1990’erne steg antallet svagt, og ifølge Statens Seruminstitut, der nøje overvåger udviklingen, steg antallet af smittede fra 322 forrige år til 361 sidste år. Trods det forholdsvis lave antal set i forhold til andre infektionssygdomme, ser instituttet på stigningen med alvor, fordi sygdommen er meget smitsom, idet en enkelt tuberkulosepatient i gennemsnit kan smitte mellem 10 og 15 andre mennesker, hvis ikke den smittede bliver behandlet.

Foto: Wikipedia.

Tuberkulosebakterier angriber oftest lungerne Tuberkulose er en infektionssygdom, som forårsages af tuberkelbakterien mycobacterium tuberculosis. Sygdommen kan optræde i mange organer, fx lunger, hud, lymfeknuder, knogler, urinveje, tarm og hjernehinde. De fleste tilfælde af tuberkulose fremkommer ved indånding af tuberkelbakterier fra patienter med lungetuberkulose. Bakterien vokser langsomt, og man kan derfor være bærer af den i lang tid, dvs. sygdommen er latent, før der kommer symptomer på tuberkulose.

Tuberkulose er en infektionssygdom, som forårsages af bakterier, der tilhører det såkaldte Mycobacterium tuberculosis kompleks: M. tuberculosis, der rammer mennesker, M. africanum, en variant i et område af Afrika, M. canettii, der er udbredt omkring Afrikas Horn, M. microti, som især rammer mosegrise, M. pinnipedii, som fortrinsvis rammer sæler, M. bovis, som rammer kvæg og M. caprae, som rammer både vildt, kvæg og mennesker i Europa.

Rygere eller eks-rygere over 35 år bør være ekstra opmærksomme på deres lunger. Det er vigtigt at få målt sin lungefunktion: Hvis man ikke kan følge med på cykel- eller gåturen, som man plejede at kunne.

Hvis man starter med at hoste, og det tager uger eller måneder, uden at det går væk.

Hvis man over en periode har flere sygdomme i øvre luftveje såsom halsbetændelse eller forkølelse.

Hvis man har flere tilfælde af lungebetændelse inden for det samme år.

Hvis man lider af knogleafkalkning og/eller hjertekar-problemer.

Når man går til læge, fordi man er bekymret for sine lunger, er det vigtigt at insistere på at få målt sin lungefunktion ved en lungefunktionsmåling. Man skal ikke stille sig tilfreds med kun at blive lyttet på, eller en røntgenundersøgelse alene. Hvis lægen ikke kan tilbyde lungefunktionsmåling, så bed om en henvisning til en lungemedicinsk afdeling.

Kilde: Lungeforeningen.dk

Hvis infektionen bliver aktiv, vil den i 90 % af tilfældene angribe lungerne, hvorfor lungetuberkulose er den hyppigst forekommende variant af sygdommen. Lungerne består af et bronkiesystem, der ligner et træ uden blade, men vendt på hovedet. Systemet starter med et stort bronkierør, der deler sig et utal af gange og ender i de ca. 300 millioner bitte små lungeblærer kaldet alveoler. Tuberkulose-infektionen begynder, når mykobakterierne når lungealveolerne, hvor de optages og deler sig i endosomerne i de alveolære makrofager, dvs. i små specialiserede lungevævsceller.

Det primære sted, infektionen sætter sig i lungen, er enten i den øvre del af den nedre lap eller den nedre del af den øvre lap.

Tuberkulose i lungerne kan også spredes til lungerne med blodet, og så sidder infektionen typisk øverst i lungen. Herfra kan infektionen så spredes til fjernere steder, fx de perifere lymfeknuder, nyrerne, hjernen og knoglerne.

Mykobakterierne er lejret inden i kroppens celler, og da cellevæggen kan holde medicin ude, har de fleste antibiotika dårlig eller ingen effekt på bakterien. Samtidig har mykobakterierne en meget lang delingstid, som betyder, at man bliver nødt til at fortsætte behandling i 6 måneder. Den lange behandlingstid øger risikoen for bivirkninger og fremkaldelse af antibiotikaresistens, og gør ikke mindst behandlingen kostbar. Da bakterien kan ligge i kroppen og vente på et svagt punkt i immunforsvaret, før infektionen bryder ud, forsøger man for tiden at udvikle medicin, der kan stoppe bakterien før, den bliver aktiv.

Forebyggelse og bekæmpelse De typiske symptomer på lungetuberkulose er vedvarende hoste og opspyt, og når sygdommen er fremskreden kan opspyttet være blodigt. Andre symptomer kan være træthed, feber, nat-

23

TEMA tesved, dårlig appetit og vægttab, hvorfor de tidligere meget anvendte ord for tuberkulose, svindsot og tæring, giver god mening.

Spredningen af bakterien sker ved en såkaldt dråbeinfektion, der kommer fra en person med lungetuberkulose, når vedkommende fx hoster, taler eller nyser, og spreder mikroskopiske vanddråber i luften, som indeholder bakterien.

Den vigtigste måde at forebygge tuberkulose på, er ved at forhindre spredningen af smitte. Derfor er opsporing af smittede, så de kan komme i behandling, den primære indsats mod tuberkulose i Danmark. Samtidig råder Lungeforeningen til at blive vaccineret, hvis man rejser meget i lande med udbredt tuberkulose, hvilket blandt andet er Afrika, Sydøstasien og Grønland, og her generelt undgå at være sammen med folk, der hoster meget.

Som med de fleste bakterier, rammer infektioner oftest og i særlig alvorlig grad mennesker, som allerede er svækkede af sygdom eller alderdom. Således er mange HIV-smittede eksempelvis særligt disponerede for at få tuberkulose, fordi deres immunforsvar i forvejen er svækket. Dårlig hygiejne giver også optimale forhold for bakterier, hvorfor tuberkulose er mest udbredt i fattige lande.

Her spiller det dog også ind, at behandlingen – som nævnt tidligere – er en langvarig og bekostelig affære, som ikke alle landes borgere har lige god adgang til. Samtidig kan det tage lang tid at diagnosticere sygdommen. Dyrkning af opspyt er i mange fattige lande den eneste mulighed, hvilket kan tage op til otte uger.

Vævsprøver, røntgenundersøgelser, test fra hudreaktion og nye dna-analysemetoder er sjældent til rådighed i tredjeverdenslande.

Antibiotikaresistens truer muligheden for behandling Efter bare et par uger i behandling for tuberkulose, vil smitterisikoen være reduceret betydeligt. Men det er svært at behandle sygdommen effektivt på grund af den usædvanlige opbygning og kemiske sammensætning af mykobakteriernes cellevægge.

Derfor må der oftest flere typer antibiotika i brug som ved fx 4-stofsbehandlingen i Danmark.

Behandlingen vil typisk vare seks måneder, hvor de første to måneder er en intensiv fase med fire typer antibiotika, og de sidste fire måneder en vedligeholdelsesfase med to af de fire antibiotikatyper. Den omfattende antibiotikabehandling kan medføre en del forskellige bivirkninger, men vigtigere er, at de anvendte antibiotika er i fare for at miste deres virkning på grund af resistensudvikling.

En tuberkulosebakterie bliver defineret som multiresistent, hvis den er resistent over for de to mest effektive førstelinjebehandlinger, rifampicin og isoniazid. Der findes også en såkaldt ekstrem

Lungesygdomme i Danmark Mange danskere rammes hvert år af andre mere udbredte sygdomme i lungerne. Nogle af de mest udbredte er fx: Astma: 300.000 danskere lider af astma, hvoraf halvdelen er ubehandlede eller underbehandlede. 70 % af børn med astma, lider af allergisk betinget astma, men det kun er 40 % af de voksne med astma, der lider af denne form. Drenge rammes hyppigere end piger.

Lungebetændelse: Omkring 14.000 mennesker behandles hvert år på sygehus for lungebetændelse. Derudover behandles et antal mennesker hjemme. Hvert år dør cirka 1.600 af lungebetændelser, flest kvinder og især personer over 70 år.

Lungekræft: Der konstateres cirka 3.500 nye tilfælde af lungekræft om året, primært pga. af tobaksrygning, og sygdommen udgør i Danmark 5,5 % af alle dødsårsager. Det er den hyppigste kræftform hos mænd, men sygdommen er i kraftig stigning hos kvinder.

Bronkitis: Kronisk bronkitis er en kronisk betændelsestilstand i bronkiesystemet, der giver daglig hoste og opspyt af slim fra lungerne. Sygdommen ses oftest hos rygere, og vil ofte forsvinde eller aftage meget, hvis man holder op med at ryge.

KOL: KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, og det er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Ca. 320.000 danskere lever med sygdommen, men kun halvdelen ved, de har den. Alle, der ryger eller har været rygere i en årrække, har i princippet risiko for KOL. Mellem 35-50 % af alle rygere udvikler før eller siden KOL. Lungefibrose: Er en fællesbetegnelse for en række sjældne sygdomme også kaldet interstitielle lungesygdomme, ILS, som bl.a. skyldes betændelse eller dannelse af arvæv i vævet mellem alveolerne. Rammer ca. 1.500 – 2.000 danskere årligt.

Kilde: Lungeforeningen.dk

resistent tuberkulose, som gør tre eller flere af de normalt anvendte antibiotika virkningsløse. I 2003 fandt man tilmed en totalt resistent tuberkulose, som ikke kan behandles med nogen kendte lægemidler.

Den stigende resistensudvikling gør således arbejdet med at finde en bedre vaccine endnu mere presserende, hvilket forskere arbejder på fx ved Statens Seruminstitut i Danmark. De eksisterende vacciner virker kun mod de mest akutte tuberkuloseformer og virker ikke ved gen-vaccinering, når beskyttelsen fortager sig efter 10-15 år.

Foto: Dorothea Lange, Wikipedia.

Tuberkulose forekommer typisk i lungerne, men kan også angribe andre organer og knoglerne, herunder rygmarven. Her foto fra 1935 af en pige fra Oklahoma i USA ramt af knogletuberkulose.

24

Nyt om behandling

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny app gør allergi overskuelig for knap 1 mio. danskere En ny app sætter fokus på krydsallergi og giver overblik over ens egne symptomer med en allergidagbog.

En stor del af allergikerne herhjemme får nemlig sjældent undersøgt deres allergi, og derfor ved de ikke med sikkerhed, hvad der forårsager deres gener – og heller ikke om bestemte fødevarer skaber en krydsreaktion. Den nye app Allergiguiden giver dette overblik og man kan starte sin helt egen allergidagbog, så man kan se, om der er sammenfald mellem bestemte fødevarer og ens allergisymptomer. ”Du kan lave en allergidagbog, hvor du dagligt noterer, hvor generet du er, hvilke symptomer du har, og hvad du har spist. Efter et stykke tid har du så et samlet overblik over perioden og kan samtidig se, hvilke fødevarer der kan have givet krydsreaktioner.

Disse informationer kan du tage med til din læge, og så kan I sammen se på, om du får en optimal behandling,” siger Mathilde Mejer fra medicinalvirksomheden Meda, der står bag appen.

På hjemmesiden www.allergiguiden.dk finder man i øvrigt alt, der er værd at vide om allergi, fx også en liste over de fødevarer, som typisk giver krydsreaktioner.

Kilde: www.meda.dk

Undersøgelse viser, at kommunal indsats giver færre storrygere Storrygerne har succes med at stoppe med at ryge, viser en midtvejsevaluering af en pulje, bestående af bl.a. 9 projekter, der har til formål at styrke kommunernes indsats for at rekruttere og hjælpe storrygere til rygestop.

De storrygere, der deltager i projekterne, stopper i højere grad med at ryge sammenlignet med andre tilsvarende rygestopaktiviteter. 70 % af storrygerne er røgfri ved kursets afslutning, og 52 % er fortsat røgfri 6 måneder efter. Deltagerne har samtidig fået tilskud til rygestopmedicin. ”Rygestop har stor betydning for helbredet – ikke mindst når man er storryger.

Derfor er vi meget glade for, at resultaterne her midtvejs i projektet er så gode. Vi ved fra forskningen, at den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er kombinationen af rygestoprådgivning og rygestopmedicin. Det er også den kombination, som er brugt i denne pulje, og som ser ud til at have gode resultater,” siger Nina Krogh Larsen, Sundhedsstyrelsen.

Den forstærkede indsats over for storrygere har også til formål at øge almen praktiserende lægers og sygehusenes henvisning til de kommunale rygestoptilbud.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi i høring Formålet med retningslinjen er at beskrive den eksisterende viden og komme med anbefalinger for behandlingen af anoreksi.

Anorexia nervosa eller anoreksi rammer unge piger/kvinder og er karakteriseret ved et ekstremt vægttab på grund af bl.a. selvvalgt diæt og tvangsmotion, der kan udvikle sig livstruende.

Anoreksi har den højeste dødelighed blandt alle psykiske lidelser.

Tal fra Landspatientregisteret viser, at antal børn og unge i behandling for anoreksi er steget fra 772 personer i 2011 til 1.018 personer i 2015. I samme periode er antallet af voksne i behandling for anoreksi steget fra 821 personer i 2011 til 1.091 personer i 2015.

10-15 % bliver indlagt under behandlingen, mens de fleste bliver behandlet ambulant.

I retningslinjen anbefales det blandt andet, at behandlingen fokuserer på kernesymptomerne ved anoreksi, dvs. både undervægt samt psykologiske og adfærdsmæssige symptomer. Familie og netværk spiller en afgørende rolle i behandlingen af anoreksi, og retningslinjen anbefaler at inddrage patientens nærmeste aktivt i behandlingen. For børn og unge bør en familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling være førstevalg.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Region Nordjylland sikrer lægeløsning i Aalborg For at sikre alle borgerne adgang til en praktiserende læge åbner Region Nordjylland, efter længere tids problemer med lægekapaciteten i Aalborg centrum, et midlertidigt lægetilbud i Aalborg. Der bliver samtidigt arbejdet på at finde en længerevarende løsning. ”Det nye tilbud sikrer både en lægeløsning for de borgere, som mangler en læge her og nu, men vi er også på forkant, når Aalborg til sommer som vanligt modtager et betragteligt antal nye studerende, der skal have en læge,” siger Peter Larsen, afdelingschef i Patientforløb i Region Nordjylland.

Udfordringen har blandt andet været, at patienterne har ret til et lægetilbud inden for 15 km afstand fra hjemmet, hvilket ikke er muligt for alle med de nuværende kapacitetsudfordringer i almen praksis i Aalborg. Det bliver nu løst med åbningen af det midlertidige lægetilbud.

Det midlertidige lægetilbud, Regionsklinik Aalborg, åbner 9. maj på adressen Stengade 10, 9000 Aalborg. Der er tale om regionens egne lokaler i tilknytning til Aalborg Universitetshospital – Sygehus Nord, og der er indgang over for den offentlige parkeringsplads ved Gåsepigen.

Kilde: www.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

25

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Flere og flere kræftpatienter får erstatning Flere kræftpatienter søger om og får erstatning hos Patienterstatningen, uden at det er et udtryk for, at der sker flere skader, men snarere skyldes at danskerne har fået et bedre kendskab til erstatningsmulighederne og en øget aktivitet i sundhedsvæsenet.

Stigningen er dog særlig markant, når det gælder forsinkede og oversete diagnoser, hvor anerkendte sager i 2015 er mere end femdoblet sammenlignet med 2006. ”Sagerne hos os tegner et billede af et sundhedsvæsen, der gør det godt, når patienten er kommet i behandling; men viser samtidig også, at der, hvor risikoen er størst, er, når patienten møder systemet med symptomer, som sundhedsvæsenet ikke får reageret hurtigt nok på. Det er i hvert fald de forsinkede og oversete diagnoser, der fylder mest blandt de anerkendte skader på kræftområdet,” fortæller Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen. ”Hvis 100 kræftpatienter søger om erstatning, fordi de mener, at de har fået en behandlingsskade, så viser tallene, at cirka 30 af dem vil være berettiget til erstatning. Andelen af sager, vi anerkender på kræftområdet, flugter med vores generelle anerkendelsesprocent, når vi ser alle anmeldte sager,” forklarer Karen-Inger Bast.

Kilde: www.patienterstatningen.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Undersøgelse af risiko ved canagliflozinbehandling Den europæiske bivirkningskomité, PRAC, undersøger nu risikoen for amputationer i forbindelse med lægemidlet canagliflozin til behandling af diabetes. Det sker efter, der er set højere forekomst af amputationer, primært af tæerne, i behandlingsgruppen i forhold til placebogruppen i et klinisk forsøg, selv om det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at afgøre, om der er en sammenhæng. PRAC har derfor anmodet om flere oplysninger fra firmaer, der markedsfører lægemidler, der indeholder canagliflozin.

Canagliflozin tilhører lægemiddelklassen af SGLT2hæmmere, som også omfatter dapagliflozin og empagliflozin. PRAC har også anmodet om oplysninger, der vedrører disse lægemidler.

Der vil blive udsendt lægebreve med mere udførlig information direkte til læger og andre sundhedsprofessionelle, hvoraf det bl.a. fremgår, at rutinemæssig fodpleje er vigtig for at undgå rifter eller sår på fødderne og sår omgående skal behandles, hvis de opstår, for at forebygge infektion og ulceration. Patienter, der tidligere har fået amputation, bør overvåges nøje. Som en sikkerhedsforanstaltning kan lægen overveje at stoppe behandlingen med canagliflozin hos patienter, som udvikler betydelige fodkomplikationer.

Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt studie viser, at paradentose forværres ved rygning Paradentose er en af de mest udbredte tandsygdomme i Danmark og den hyppigste årsag til tandtab efter 40-års alderen.

Forskere estimerer, at omkring 50 % af befolkningen over 50 år har paradentose i en eller anden grad. Sygdommen medfører, at tandens knogle langsomt nedbrydes, og det kan i værste fald betyde, at de ramte tænder bliver løse og skal trækkes ud.

Man har længe vidst, at rygere har forhøjet risiko for at udvikle paradentose. Men nu viser det første langtidsstudie, der er lavet i Danmark, at sygdommen også forværres, hvis du ryger. ”Vores studier viser, at der er stor forskel på rygerne og ikkerygerne. Der var markant flere rygere, der allerede havde knogledefekter som følge af paradentose, da studiet begyndte, og rygerne tabte også meget mere knogle i løbet af de 10 år, som undersøgelsen strakte sig over,” fortæller Golnoush Bahrami, tandlæge og ph.d. på Tandlægeskolen i Aarhus, som har gennemført langtidsstudiet. Hun er overrasket over, hvor meget mere knogle rygerne mister sammenlignet med ikke-rygerne.

Golnoush Bahrami har fulgt 301 rygere- og ikke-rygere over en 10-årig periode for at se på følgevirkningerne af paradentose på knoglen.

Kilde: www.tandlaegeforeningen.dk

Tvungen misbrugsbehandling er blevet taget godt imod Danske Regioners formand Bent Hansen lancerede i begyndelsen af maj et forslag til at komme de mange tilfælde af vold og i værste tilfælde drab til livs på de socialpsykiatriske bosteder pga. stigning i antallet af voldsanmeldelser, herunder fem drab på fire år. ”Tallene taler deres tydelige sprog. Udviklingen går den forkerte vej, og derfor er vi nødt til at handle nu. Det er derfor mit håb, at vi snarest kan nå til enighed om en løsning, og gerne i udgangspunkt med Danske Regioners forslag om en ny institutionsform og tvungen misbrugsbehandling, der hvor det vurderes nødvendigt,” siger Bent Hansen.

Forslaget indebærer, at der skabes en ny institutionstype, der skal tage hånd om borgere, der har overstået deres behandling, men som endnu ikke vurderes klar til at flytte ind på et bosted eller i eget hjem. Institutionerne skal anvendes til en lille gruppe af patienter, der ofte har flere psykiatriske diagnoser, er misbrugere og ofte er indlagt.

Samtidig foreslår Danske Regioner en straffelovsændring, så det kan blive muligt også at idømme ambulante patienter tvungen misbrugsbehandling.

Forslagene er blevet godt modtaget af organisationer og politikere, og nu skal der handles, mener Bent Hansen.

Kilde: www.regioner.dk

26

Jeg blev mig selv igen, da jeg kunne erstatte injektioner med tabletter De seneste år er medicin, som man tidligere har sprøjtet ind i kroppen med kanyler, kommet i tabletformer. For danskere, der lever med medicinkrævende sygdomme, har de nye tabletter stor betydning for hverdagen og livskvaliteten. For det er noget lettere at sluge en tablet end at skulle stikke sig selv med en kanyle. Michelle, der har sclerose, er en af dem, der er gået fra kanyler til tabletter. Og det har for hende betydet en hverdag tættere på den før diagnosen.

F

or 6 år siden fik 49-årige Michelle konstateret multipel sclerose. Hun fik et attak, dvs. et sygdomsangreb, hvor hun blev ør i kroppen, hendes fødder summede voldsomt, og hun havde svært ved at gå. For at forebygge flere attakker kom hun i medicinsk behandling. Udover chokket over at have fået en livslang sygdom, skulle hun lære at bruge kanyler,

Foto: Mew.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

så hun selv kunne sprøjte medicinen ind i kroppen.

Grænseoverskridende at stikke sig selv med kanyler ”Det er ubehageligt og grænseoverskridende at skulle stikke sig selv med nål – uanset om det er en kanyle eller stikkemaskine. Du bliver mindet om, at noget er galt, når du sidder der med kanylen i hånden. Det føles bare ikke rigtigt,” fortæller Michelle, der dog overvandt kampen og altid tog sin medicin. ”Det var en overvindelse hver gang, jeg skulle stikke mig. I starten skulle jeg stikke mig om aftenen, inden jeg gik i seng. Jeg blev ved med at udsætte det og lavede alskens overspringshandlinger.

Så det endte med, at jeg kom senere og senere i seng. Det gjorde det ikke bedre, at jeg fik det, som om jeg havde influenza efter at have taget medicinen,” fortæller Michelle, der er selvstændig og derfor selv administrerer sin arbejdstid.

Senere skiftede hun til en anden injektionsbehandling, hvor hun skulle have medicinen om morgenen. Da blev det sværere og sværere at komme op om morgenen.

Besværligt at have med og følte sig som en menneskelig nålepude Michelles kamp med kanylerne var kun en del af ubehaget ved behandlingen.

For hendes krop reagerede voldsomt på de mange stik.

For 6 år siden fik 49-årige Michelle konstateret multipel sclerose. Hun fik et voldsomt attak og for at forebygge flere attakker kom hun i medicinsk behandling. Udover chokket over at have fået en livslang sygdom, skulle hun lære at bruge kanyler, så hun selv kunne sprøjte medicinen ind i kroppen.

”Min hud kunne slet ikke klare sin nye funktion som menneskelig nålepude.

Min mave lignede et månelandskab fyldt med knuder, blå mærker og udslæt. Som

Foto: Mew.

Hvad er Multipel Sclerose?

”Da jeg forlod hospitalet med en pakke tabletter i tasken, følte jeg mig endelig som et almindeligt menneske igen. Nu skulle jeg bare sluge noget, der lignede en vitaminpille. Jeg var så glad, at jeg hoppede af glæde, da jeg jublende gik ned af sygehusgangen. Efter 3,5 år med kanyler var det den bedste gave, jeg kunne få. Endelig var jeg fri,” smiler Michelle.

• Sclerose er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet.

• Sygdommen viser sig i form af attakker, dvs. sygdomsangreb.

• Et attak opleves ofte som føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær.

• Træthed ledsager stort set alle attakker.

• Sygdommens forløb og symptomer er forskellige fra person til person, afhængigt af hvilke dele af centralnervesystemet, der er berørt.

• Nogle sclerosepatienter oplever kun enkelte attakker og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.

• Det er endnu ikke muligt at helbrede sclerose. Men sygdomsforløbet kan dæmpes medicinsk.

27

Hvem får Multipel Sclerose?

Næsten 14.500 danskere har multipel sclerose.

2 ud af 3 er kvinder, der typisk får diagnosen, når de er i den fødedygtige alder i 20’erne og 30’erne.

Siden 1985 er antallet af kvinder, der får sclerose mere end fordoblet, mens det for mænd ikke har ændret sig væsentligt.

om det ikke var slemt nok at skulle stikke sig selv, skulle jeg også plages med synet af min grimme mave. Det gjorde mig ked af det.”

Kanylerne var også en praktisk udfordring for Michelle. De skulle altid være på køl, så når hun skulle rejse, skulle hun have dem med i en særlig køletaske som en del af håndbagagen. ”Så står man der i lufthavnen og skal

åbne sin taske fyldt med kanyler. Det er bare ikke fedt. Jeg føler jo ikke, at jeg er syg. Jeg har en diagnose, ikke en sygdom. Sådan tænker jeg. Men når man står der med kanyler i tasken, føler man sig altså alligevel ret syg,” fortæller Michelle, der omdannede køleskabets grønsagsskuffe til medicinskab. ”Hver gang jeg åbnede køleskabet, blev jeg konfronteret med min medicin.

Det var ligeså irriterende, som når mine velmenende veninder med hovedet på skrå spurgte, hvordan jeg havde det. Jeg har det fint. Jeg hader at stikke mig selv, jeg får udslæt, jeg får det fysisk dårligt, og det gør ondt – men i det mindste har jeg ikke fået et nyt attak.”

Statistikken gjorde, at hun holdt fast Netop medicinens effekt var årsagen til, at Michelle kunne klare kanylerne og det fysiske og psykiske ubehag. For hun havde det godt, hvis man så bort fra generne, der fulgte med behandlingen. ”Jeg ville hade mig selv, hvis jeg forværrede sclerosen og fik et attak –

og faktisk kunne have gjort noget for at ikke at have fået det. Min neurolog har fortalt mig, at statistisk får man en tredjedel færre attakker, når man får medicin. Og de attakker, man – måske – får, er en tredjedel svagere. Så derfor holdt jeg fast i kanylerne, selvom det var en tilbagevendende kamp,” forklarer Michelle.

Fornyet frihed med tabletter – har fået sin krop og livsglæde igen I dag er det flere år siden, at Michelle har haft kanyler i grønsagsskuffen og lavet overspringshandlinger for at udskyde at stikke sig selv. For nogle år siden kom nye sclerosebehandlinger på markedet – i tabletform. Og Michelle fik lov at erstatte kanylerne med tabletter. ”Da jeg forlod hospitalet med en pakke tabletter i tasken, følte jeg mig endelig som et almindeligt menneske igen. Nu skulle jeg bare sluge noget, der lignede en vitaminpille. Jeg var så glad, at jeg hoppede af glæde, da jeg jublende gik ned af sygehusgangen. Efter 3,5 år med kanyler var det den bedste gave, jeg kunne få. Endelig var jeg fri,” smiler Michelle.

Friheden føles god. I dag står Michelle glad ud af sengen klar til dagen. Hun har det godt og har fået sin krop tilbage, nu uden buler og blå mærker. Og så er grønsagerne flyttet ind i grønsagsskuffen. Maveskindet er ikke så pænt som før kanylerne, men nu er maveskindet et symbol på den sejr, det var at overvinde kanylerne. ”Tabletterne betyder, at jeg bliver mindet mindst muligt om min diagnose.

De fylder ikke noget – hverken i tasken eller hovedet. Det er så meget nemmere at sluge en tablet end at sidde der med kanylen og skulle tage sig sammen,” fortæller Michelle. ”Jeg har det godt i kroppen og kan dyrke sport. Jeg har ikke haft nogen attakker, siden jeg fik min diagnose, og min læge siger, at sclerosen er i stilstand.

Det føles skønt at have fået sin krop og frihed tilbage.”

Hvorfor tabletbehandling?

Inden for stadig flere sygdomsområder er det de seneste år lykkedes at udvikle medicin i tabletform.

Foto: Mew.

Tabletterne gør behandlingen markant lettere for patienterne, der slipper for at skulle stikke sig selv med kanyler.

I dag er det flere år siden, at Michelle har haft kanyler i grønsagsskuffen og lavet overspringshandlinger for at udskyde at stikke sig selv. For nogle år siden kom nye sclerosebehandlinger på markedet – i tabletform. Og Michelle fik lov at erstatte kanylerne med tabletter.

Sclerose er et af de områder, hvor der er kommet flere tabletbehandlinger.

Kilder: Scleroseforeningen, Scleroseregistret, Danske Regioner.

28

TEMA

Pollenallergi kan give astma Pollensæsonen er over os og tusindvis af danskere døjer med kløende øjne og løbende næse, og som om det ikke var nok, kan allergien også føre til lungesygdommen astma. Derfor er det vigtigt at blive testet for astma, hvis man lider af høfeber, for ubehandlet astma kan skade lungevævet og øge risikoen for at udvikle KOL. • Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

3

Årsagen til astma er et mysterium Man skelner mellem to typer af astma, hvoraf den ene type bliver udløst af luftbårne allergener og kaldes allergisk astma, og så den type, der ikke udløses af allergi. I løbet af de seneste årtier er både antallet af allergikere og astmatikere vokset eksplosivt, men man ved fortsat meget lidt om, hvad årsagen er. Da mange i samme familie udvikler astma, peger forskningen dog på, at man kan have genetisk anlæg for sygdommen.

Men det giver stadig ingen forklaring på, hvorfor det opstår, og kan naturligvis heller ikke forklare årsagen til, at mange også får astma uden at have arvet det fra sine forældre eller bedsteforældre.

Imidlertid er det ifølge Statens Institut for Folkesundhed veldokumenteret, at allergi udløser og vedligeholder allergisk astma. Det kan eksempelvis være husstøvmider, birk, græs eller bynke, som den allergiske astmatiker reagerer på, eller det kan være pelsdyr såsom hunde, katte eller heste. Andre faktorer ved man også kan spille ind og irritere

Hvad kan du selv gøre?

Hensigten med astmabehandling er at mindske symptomerne, forebygge anfald, behandle forværringer i astma, og at opnå og bevare en så normal lungefunktion som mulig. Der er flere ting, som du selv kan gøre for at bedre situationen: Undgå at blive udsat for noget, der kan udløse et astmaanfald. Dette kan fx være cigaretrøg, kold luft, husdyr eller pollen.

Tag den forebyggende medicin, som lægen har foreskrevet – også i de perioder, hvor der ikke er symptomer.

Fysisk aktivitet er gavnlig, og regelmæssig motion er derfor vigtig. Du skal motionere lige så meget som alle andre.

Ved overvægt kan det være en god idé at tabe sig.

Hvis ens astma er ustabil, er det en god idé selv at måle lungefunktionen og føre en dagbog over symptomer, anfald og medicinforbrug. Ved at kortlægge sygdommen på den måde, kan man finde frem til den bedste behandling.

Kilde: www.sundhed.dk

astmaen såsom anstrengelse, luftforurening, kulde, tobaksrøg og forskellige duft- og parfumestoffer.

Derfor har man gennem årerne forsøgt at opklare, om miljøforandringer i

Foto: Scandinavian Stock Photo.

00.000 voksne danskere lider af astma og sygdommen er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos danske børn. Samtidig lider mindst en million danskere af høfeber, der er en allergisk reaktion, og som i mange tilfælde hænger sammen med astma.

Faktisk er allergi skyld i to tredjedele af astmatilfældene blandt voksne, og de fleste børn over 5 år med astma har også allergi. Men mange ved ikke, at de risikerer at udvikle astma, hvis de har høfeber, påpeger Anne Holm Hansen, der er vicedirektør hos foreningen Astma-Allergi Danmark. ”Mange danskere, som går rundt med pollenallergi, kan meget vel lide af astma samtidig, men uden at vide det, fordi de forveksler symptomerne.

Så det er rigtig vigtigt at blive testet for astma hos sin læge, så man kan komme i behandling så tidligt som muligt,” siger Anne Holm Hansen.

Omvendt kan mange astmatikere lide af allergi uden at vide det, hvilket kan være med til at forværre astmaen. Så ved at vide, om man fx er allergisk over for en bestemt type støv eller dyrehår, kan man selv gøre meget for at undgå at udløse et astmaanfald eller forværre tilstanden.

Astma er en kronisk lungesygdom med en vedvarende betændelsestilstand i luftvejene. Betændelsestilstanden giver

en fortykket luftvejsslimhinde, forsnævring af luftvejene og ophobning af slim.

Samtidig kan luftvejene blive meget følsomme over for fx kold luft, stærke lugte, infektioner, luftforurening, pollen og dyrehår. De typiske symptomer på astma er hoste, åndenød og pibende vejrtrækning. Lægen vil stille diagnosen på baggrund af disse symptomer, nedsat lungefunktion og eventuelt også en allergitest.

Astmatikere kan hyppigt lide af allergi uden at vide det, hvilket kan være med til at forværre astmaen. Så ved at vide, om man fx er allergisk over for en bestemt type støv eller dyrehår, kan man selv gøre meget for at undgå at udløse et astmaanfald eller forværre tilstanden.

Foto: Astma-Allergi Danmark.

TEMA

”Mange danskere, som går rundt med pollenallergi, kan meget vel lide af astma samtidigt, men uden at vide det, fordi de forveksler symptomerne. Så det er rigtig vigtigt at blive testet for astma hos sin læge, så man kan komme i behandling så tidligt som muligt,” siger Anne Holm Hansen, der er vicedirektør hos foreningen Astma-Allergi Danmark.

form af eksempelvis øget luftforurening, urbanisering, fedme, alkoholforbrug, øget psykisk stress og ændrede familiemønstre – der alle er foregået sideløbende med stigningen af astmatilfælde – kunne være årsager til sygdommen.

Men myriaderne af mulige miljøpåvirkninger gør det vanskeligt at fastslå hvilke af dem, der er de udløsende: ”Fx har man fundet, at flere børn i byerne end på landet har astma. Men om det så skyldes, at luften på landet er renere end i byen, eller om børnefamilier med astma flytter til byen, fordi påvirkninger fra landlige omgivelser forværrer astmaen – det ved man ikke,” siger Anne Holm Hansen.

Sørg for at få den rigtige behandling Langt de fleste med astma kan leve et almindeligt og aktivt liv, hvis de kommer i den rigtige behandling. I de fleste tilfælde vil behandlingen bestå af inhalationsmedicin, der virker direkte i bronkierne, hvor sygdommen sidder.

Det vil oftest være nødvendigt både at tage forebyggende medicin dagligt og at have anfalds medicin til brug i akutte situationer.

Ifølge Astma-Allergi Danmarks vicedirektør Anne Holm Hansen, bliver

Mindst en million danskere lider af høfeber, der er en allergisk reaktion, og som i mange tilfælde hænger sammen med astma. Faktisk er allergi skyld i to tredjedele af astmatilfældene blandt voksne, og de fleste børn over 5 år med astma har også allergi.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

der i øjeblikket forsket en del i, hvordan behandlingen kan målrettes den enkelte patient mere præcist, så den medicinske behandling bliver mere individuel. ”Den behandling, som vi i dag har til rådighed, fungerer faktisk godt. Derfor lægger vi meget vægt på at oplyse om, hvor vigtigt det er, at man som patient sørger for at gå til sine lægetjek og tage sin medicin. Også selvom man synes, man har det fint,” understreger Anne Holm Hansen.

Det er også en god idé at få sin læge til at tjekke, om man tager sin medicin korrekt, så den faktisk ender i lungerne, som den skal. Ifølge Lungeforeningen bør man også kontakte sin læge, og få behandlingen kigget efter, hvis man har behov for at tage akutmedicin mere end to gange om ugen. Det gælder også, hvis man kæmper med hoste, har jævnlige opvågninger om natten som følge af astma, eller hvis man føler, man ikke kan deltage i sportslige aktiviteter på linje med andre jævnaldrende, eller bliver hurtigere forpustet end andre.

Det kan også være en indikator for, at astmaen ikke er under kontrol, hvis man har svært ved at slippe af med forkølelse.

Kom så tidligt i behandling som muligt Som med så mange andre sygdomme er det afgørende at blive undersøgt

og udredt så tidligt i sygdommen som muligt. I Danmark er der årligt 8.600 nye tilfælde af astma, og hvert år bliver der registreret 61 dødsfald som følge af sygdommen. Hvis ikke astmaen bliver behandlet, vil lungevævet tage skade.

Det kan føre til gentagne lungebetændelser og risiko for at udvikle andre lungesygdomme såsom KOL. Dertil kommer det sociale aspekt ved sygdommen. 80 % af alle astmatikere får anfald, der bliver udløst i forbindelse med eller lige efter fysisk aktivitet. Det kan føles invaliderende, ikke at kunne det samme som andre, og derfor kan ubehandlet astma også få alvorlige sociale følger. ”Vi hører om børn, der ikke trives, og fx hengiver sig til stillelege, selvom de allerhelst ville løbe rundt med de andre børn. Så det har bare rigtig stor betydning at komme i den rigtige, kontrollerede behandling. Det er bestemt ikke en sygdom, man selv skal prøve at nulre rundt med,” advarer Anne Holm Hansen.

29

30

Nyt om din helse

Hvidløgsekstrakt kan formentlig mindske åreforkalkning 158.000 danskere lider ifølge Hjerteforeningen af åreforsnævring i hjertets kranspulsårer. 54.000 af dem har haft en akut blodprop i hjertet og de øvrige er i forhøjet risiko for at få en blodprop.

Et nye studie offentliggjort i The Journal of Nutrition viser, at hvidløg formentligt ikke bare kan forebygge men også formindske den åreforkalkning, der er skyld i blodpropperne. I undersøgelsen fik halvdelen af deltagerne lagret hvidløgsekstrakt af mærket Kyolic, mens de øvrige deltagere fik placebo. Hvidløg har længe været kædet sammen med forebyggelse af åreforsnævring, men det er først nu, effekten på eksisterende åreforsnævring er blevet undersøgt.

Undersøgelsen er en af flere, som er blevet gennemført på LA BioMed ledet af den anerkendte hjertelæge MD. Matthew J. Budoff. Han ser de nye resultater som en forlængelse af de øvrige studier, han har gennemført: ”Vi har gennemført fire randomiserede studier, og de har vist, at lagret hvidløgsekstrakt kan sænke udviklingen af åreforsnævringer og endda stoppe udviklingen af hjertekarsygdomme på de tidlige stadier.”

Kilde: www.maxipharma.dk Foto: PR-foto MaxiPharma A/S og Colourbox.

Tranebær tyggetablet med biotin godt for slimhinderne Hvis man ikke bryder sig om den klassiske tranebærsaft, så har Drogens Vital nu en anden løsning, for med en ny tyggetablet tilsat biotin slipper man for den sure saft og man behøver heller ikke at synke en kapsel.

Rigtigt mange kender til tranebær og saft heraf. Men en del mennesker bryder sig ikke om smagen, og derfor lancerer Drogens Vital nu tranebær som tyggetablet – det er nemt at indtage og meget nemmere at holde af.

Drogens Vital tranebær tyggetablet er fremstillet af skånsomt forarbejdede tranebær fra Nordamerika, og de har en frisk syrligsød smag. Samtidig er tabletterne tilsat biotin, der bidrager til at vedligeholde normale slimhinder. Drogens Vital tranebær tyggetablet kan tages af voksne og børn fra 11 år og derover.

Drogens Vital er en bred apoteks-serie af kosttilskud med varianter, der både indeholder traditionelt anvendte urter og planter, vitaminer og mineraler. Med mere end 20 års erfaring inden for helsekost på apoteket er Drogens Vital baseret på den nyeste viden på kosttilskuds-området, som hjælper på en naturlig og effektiv måde.

Kilde: www.drogensvital.dk

Sunde opskrifter, gode råd og viden om kost og ernæring Den schweiziske pioner indenfor naturlig helse, Alfred Vogel, etablerede virksomheden A.Vogel., der først og fremmest er kendt for effektive naturlige produkter og naturlægemidler lavet af friskindhøstede og økologiske planter.

Nu er A. Vogel imidlertid også kommet på banen med et helt univers af sunde opskrifter, baseret på gode og sunde ingredienser. ”Vi har glædet os rigtig meget, til at kunne invitere dig indenfor i A.Vogels køkken.

Et univers hvor du kan finde sunde opskrifter, gode råd, samt viden om kost og ernæring. En god og sund kost er et af grundprincipperne i A. Vogels filosofi. Derfor betyder det rigtig meget for os, at vi nu kan supplere vores gode og effektive produkter, med inspiration til en sund livsstil,” lyder det fra A.Vogel.

Blandt de mange nye og meget inspirerende opskrifter er fx Bombay kartoffelsuppe med en lækker smag af Indien. Suppen er unikt krydret og er både cremet og mættende. En anden spændende opskrift er på melon og feta salat. Det lyder måske som en mærkværdig kombination, men den cremede ost komplimenterer melonen virkelig godt og er en perfekt sommer salat.

Kilde: www.avogel.dk/mad

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny selvhjælpsbog: 13 ting mentalt stærke ikke gør Den 17. maj udkommer den amerikanske psykoterapeut Amy Morins internationale bestseller,’13 ting mentalt stærke IKKE gør!’

Amy Morin er psykoterapeut og en meget anvendt ekspert i amerikanske medier. Et indlæg om mental styrke på hendes blog på ’Psychology Today’ blev vist mere end 30.000 gange på mindre end 24 timer og blev hurtigt et af sitets mest læste artikler. Efterfølgende skrev hun ’13 ting mentalt stærke IKKE gør!’, som foreløbigt er oversat til 20 sprog og er blevet en kæmpe bestseller i USA. Vi kan styrketræne i timevis, men lægger vi dagligt vejen forbi bageren, vil vi sandsynligvis ikke opnå den muskelmasse, vi fantaserer om. Lige sådan med vores mentale styrke. Gode mentale vaner er naturligvis vigtige, men det er ofte vores dårlige vaner, der forhindrer os i at blive den bedste udgave af os selv, siger Amy Morin.

I bogen gennemgår hun de 13 ting, som vi kan undlade at gøre og på den måde opnå en øget modstandskraft over for stress, få større tilfredshed med livet og forbedre vores præstationer – om vores mål er at blive en bedre forældre, nå mere på jobbet eller ’blot’ føle større indre ro og balance.

Kilde: www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Drogens Vital/Orkla Health.

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

KOL- patient blev fri for hosteanfald og medicin

FAKTA OM LUFTRENSEREN Jimco MAC500

I årvis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygelunger.

Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalatormedicin Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det forsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient.

- De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

J

onna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det forsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL. Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid.

Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

- Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen.

Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaffe to luftrensere af typen Jimco MAC500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først

og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig muligheden for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage.

Aldrig mere hosteanfald derhjemme

•

•

•

Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning Skaber et bedre / sundt indeklima og forbygger smitte

dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid.

– Når jeg er væk i flere dage, er det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved: - at medbringe en af luftrenserene.

Dræber mikroorganismer - og forbedre indeklimaet

Efter at have anskaffet luftrenserene kunne Jonna Niels- Jonna Nielsen glæder sig en hurtig mærke en bedring. også over, at luftrenserene har – Indeklimaet forbedret inde-klimaet blev mærkbart og reduceret røgbedre. Hostegenerne – Luften føles “Vi mærker anfaldene afmere ren og frisk, og ikke længere en vi mærker ikke læntog i styrke, og de afledte kraftig røglugt, gere en kraftig røgmuskelsmerter lugt, når vi træder når vi træder ind i huset eller fortog sig. Alt i alt følte jeg mig snuser til vores tøj. ind i huset ” langt bedre tilIkkeryger der kompas og fik mere mer på besøg, kan overskud i hverdagen. I løbet heller ikke lugte, at her ryges. af et halvt års tid ophørte Allermest vigtigt er det, at hosteanfaldene helt, og det børnene ikke generes af røvar ikke længere nødvendigt gen på samme måde som at bruge inhalationsmedicin. tidligere, siger hun.

Til daglig mærker jeg ikke længere noget til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der i

Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH.

Som forhandler luftrenserene, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza.

– Teknologien, som er patenteret af danske JIMCO A/S, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden.

Udover personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtegener fra mados, brændeovne, kælder, usunde partikler fra stearinlys samt campingvogne, både og sommerhuse, oplyser hun.

Mere information på www.air-tech.dk Eller ring til Marlene Olsen på telefon: 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH har i over 19 år været forhandler af Jimco A/S kompakte luftrensningsprodukter i Danmark.

De avancerede og miljøvenlige luftrensere hjælper til bedre indeklima helt uden brug af kemikalier.

32

TEMA

Livsstil forklarer hvorfor de to køn rammes forskelligt af kræft Mænd og kvinder rammes forskelligt af de kræftformer, som ikke er arbejdsrelaterede eller kønsspecifikke som prostata- eller livmoderhalskræft. Det skyldes i høj grad forskelle i livsstil og det faktum, at mænd typisk kommer senere i behandling end kvinder.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

N

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ogle kræftformer er kønsspecifikke, hvor det giver sig selv, at fx prostatakræft rammer mænd, og livmoderhalskræft rammer kvinder. Dertil kommer kræftformer, som er direkte relateret til særlige erhverv, hvor man bliver udsat for kræftfremkaldende stoffer, som også nogenlunde kan opdeles i mande- og kvindefag. Men de fælles kræftformer såsom kræft i lunge, hjerne og tarm rammer også mænd og kvinder forskelligt, selvom begge køn som udgangspunkt er lige disponerede.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse og databasen Nordcan, som indeholder kræftstatistik for de nordiske lande, rammes lidt flere mænd end kvinder af kræft om året – 17.797 mænd og 17.303 kvinder i gennemsnit. Samtidig overlever også flere kvinder kræftsygdomme end mænd, hvilket overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen har en mulig forklaring på. ”Kvinder er generelt mere opmærksomme på forandringer i kroppen, og er bedre til at gå til lægen, når de oplever mulige symptomer på sygdom. Derfor bliver kræfttilfælde blandt kvinder ofte opdaget i en tidligere fase end hos mænd, hvilket også vil betyde, at kvinder kommer hurtigere i behandling. Og des tidligere man opdager kræften, des bedre bliver chancerne for en succesfuld behandling,” siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Kvinder er mere udsatte for at få kræft end mænd, fordi kvinder har flere områder på kroppen, der potentielt kan blive ramt, men til gengæld lever kvinder generelt sundere og mere efter de kræftforebyggende råd end mænd, vurderer overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen.

Kvinder har altså en fordel i forhold til mænd, fordi de er hurtigere til at reagere på symptomer. Ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen går mænd for ofte og putter med det, så kræften vil være mere fremskreden, når den bliver opdaget, hvilket kan gøre behandlingen mere vanskelig og forringe chancerne for at overleve efter behandlingen.

Mænd spiser for lidt grønt og for meget kød Dette er til trods for, at kvinder faktisk er mere udsatte end mænd, fordi kvinder har flere områder på kroppen, der potentielt kan blive ramt, såsom livmoderhalsen, æggestokkene og i brysterne, hvor sidstnævnte dog også kan ramme mænd, men kun yderst sjældent.

Kvinder har ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen også den fordel, at de generelt ofte lever sundere og mere efter de kræftforebyggende råd end mænd, fx er de mindre overvægtige og mere bevidste om, at motion og en aktiv livsstil er vigtig for at undgå kræft. Og når det kommer til kosten, bliver forskellene endnu tydeligere, vurderer overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen: ”Mænd gider ikke spise grøntsager i samme stil som kvinder, og er nok heller ikke så opmærksomme på at spise fiberholdigt brød, der ellers har vist, at kunne forebygge kræft eksempelvis i tyktarmen og endetarmen,” forklarer han.

Derimod er mænd særdeles glade for at spise store bøffer, hvilket øger risikoen betragteligt for at udvikle kræft i fx tarmen.

Derfor bør mænd i højere grad holde sig fra de store mængder rødt kød fra firebenede dyr, og ligeledes skære ned på forarbejdede kødprodukter som bacon og grillpølser, anbefaler Kræftens Bekæmpelses Jens Oluf Bruun Pedersen.

Effekten af kvinders sundere livsstil ikke synlig endnu Hvis man antager, at kvinder således lever sundere end mænd og samtidig er mere opmærksomme på sygdomssymptomer, kan det undre, at forskellen på antallet af kræftramte mænd og kvinder ikke er større, end den er. Men det har overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen også en mulig forklaring på.

Et eksempel kan være, at antallet af mænd, der fik konstateret kræft i lungerne, var skyhøjt for nogle år tilbage, men nu har kvinderne faktisk overhalet mændene en smule med 2.270 tilfælde om året mod mændenes 2.198 tilfælde. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at kvinderne er blevet dårligere til at passe på deres lunger: ”Årsagen er, at der jo kan gå mange år, før kræften udvikler sig. Og i dette tilfælde begyndte mænd at ryge tidligere end størstedelen af kvinderne, og resultatet af, at disse mænd så begyndte at stoppe med at ryge, kan nu spores i færre antal mænd med lungekræft,” forklarer Jens Oluf Bruun Pedersen.

Eftersom kvinderne generelt begyndte at ryge senere, er de også kommet senere i gang med at stoppe, hvorved der altså er et efterslæb hos kvinderne. Derfor formoder Jens Oluf Bruun Pedersen også, at antallet af kvinder, der får konstateret kræft i lungerne, vil falde som hos mændene – resultatet af rygestop kan bare ikke ses endnu.

Ligeledes forventer han, at den stigende bevidsthed om kost og kræftforebyggende livsstil blandt kvinder vil bære frugt og begynde at vise sig i statistikken over kræfttilfælde i de kommende år.

33

Tid til ro i Andalusien 8 dage med gastronomi, mindfulness og meditation. Inkl. fly og danske instruktører.

Komplet rejseprogram. Alt dette er inkluderet i prisen: · Fly fra Billund eller Kastrup til Malaga inkl. bagage · Modtagelse i lufthavnen af vores danske personale og transport til retrætet · 7 nætter på det charmerende bjerg-retræte Cerro de Hijar · Indkvartering i skønne værelser med eget bad og toilet, samt fransk altan · Halvpension bestående af andalusisk morgenbuffet og 3-retters aftenmenu · Gourmetaften med 5-retters menu · Guidet mindful vandretur til kurbyen Tolox inkl. frokost (picnic) · Daglig mindful morgengåtur, efterfulgt af kaffe/te ved poolen · Daglig meditation, afspænding eller mindful yoga · Foredragsrække på dansk med tre forskellige indlæg om mindfulness · Åbent mindfulness-værksted

Fra kr.

8.298,-

Afgang den 25/10, 1/11 og 8/11

Tid til ro i Sydafrika 10 dage med malariafri safari, meditation, mindfulness, udflugter og vandreture i bushen.

Inkl. fly og danske instruktører.

Komplet rejseprogram. Alt dette er inkluderet i prisen: · Rutefly fra Billund eller Kastrup til Johannesburg inkl. flymad og bagage · Modtagelse i lufthavnen af vores danske personale og transport til retrætet · Ophold på den luksuriøse Sebatana Rhino Lodge midt i bushen · Indkvartering i eksklusive huse med privat jacuzzi · Fuldpension bestående af morgenbuffet, frokostbuffet og 3-retters aftenmenu · Fotosafari i Sebatana-reservatet i åbne safaribiler · Mindful vandretur i bushen med sydafrikansk naturvejleder og dansk oversætter · Daglig afspænding, meditation og mindful yoga med dansk instruktør · Foredrag om ’Mindfulness i dagligdagen og i arbejdslivet’ samt oplæg om områdets spændende plante- og dyreliv · Champagnebrunch i bushen og mindful yoga · Halvdagstur til Soweto, Apartheid Museet og Nelson Mandelas hus

Fra kr.

14.990,-

Afgang den 27/9 og 24/11

Tid til ro på Kreta 8 dage med økologi, vandreture, meditation og foredrag. Inkl. fly og danske instruktører.

Komplet rejseprogram. Alt dette er inkluderet i prisen:· · Direkte fly fra Billund eller Kastrup til Kreta inkl. bagage · Modtagelse i lufthavnen af vores danske personale og transport til retrætet · 7 nætter på det naturskønne Enagron Eco Mountain Retreat · Indkvartering i individuelt indrettede lejligheder, med eget bad, toilet og terrasse · Økologisk morgenbuffet, samt 3-retters aftenmenu inkl. et glas vin · Solnedgang og champagne ved Agioi Apostoloi, samt mindful vandretur til Axos · Mindful vandretur til klostret (inkl. frokost), samt til hyrden (inkl. frokost) · Tre sessioner med blid mindful yoga · Mindful havevandring med tesmagning · Daglig afspænding og meditation, samt åbent mindfulness-værksted · Foredrag om ’Motion og stress’ samt ’Særligt sensitive mennesker’

76 12 52 51

Fra kr.

8.298,-

Afgang den 15/8, 22/8, 29/8, 19/9, 26/09, 3/10 og 10/10

Hverdage 9.00-16.00. Læs mere på www.tidtilro.dk Rekvirér dag-til-dag-program for rejserne

Alle priser er pr. person ved to personer i billigste værelseskategori. Tillæg for eneværelse. Vi tager forbehold for prisstigninger og udsolgte rejser.

Teknisk arrangør: Travel Booking A/S · Medlem af Rejsearrangørforeningen og tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 930.

34

TEMA

Behandling af brystkræft bliver bedre For bare 60 år siden overlevede kun halvdelen af de kvinder, som fik konstateret kræft i brystet. Men i dag overlever 85 % af alle brystkræftramte kvinder i Danmark takket være bedre diagnosticering og behandlingsmuligheder. Senfølgerne hos de overlevende er dog stadig et problem, der ikke får nær så meget opmærksomhed.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

B

rystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder og antallet, som får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste 60 år. Men gennem de samme 60 år er andelen af kvinder, som dør af sygdommen, faldet, særligt i løbet af de sidste 10-15 år. I 1947 overlevede således 47 % af de brystkræftramte, og i dag overlever 85 %. Og det må siges at være en succesfuld udvikling, mener Iben Holten, der er overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse.

”Det er helt bestemt en succes, at så mange flere overlever brystkræft. Samtidig er generne ved behandlingen og senfølgerne også ofte reduceret, hvilket betyder rigtig meget for de ramte kvinder,” siger Iben Holten, der er ekspert i screening af kræftsygdomme.

Først og fremmest skyldes den faldende dødelighed ifølge Iben Holten, at behandlingen af brystkræft har udviklet sig enormt over årene. Fandt man en kræftknude i 1940’erne, var det almindelig procedure at fjerne hele brystet inklusive brystmusklen. I dag kan man i langt de fleste tilfælde nøjes med at fjerne selve knuden, hvilket, alt efter hvor fremskreden den er, er et meget mindre indgreb rent kirurgisk og langt bedre for den enkelte kvinde, der kan beholde sit bryst. ”Samtidig regner vi også med, at den præventive screening for brystkræft, som hvert andet år bliver tilbudt kvinder i overgangsalderen, har en positiv effekt. Vi kan se, at de som er blevet screenet, har en reduceret dødelighed på 37 % i forhold til de, som ikke er blevet screenet,” siger Iben Holten.

Behøver ikke længere fjerne alle lymfeknuder Det er næsten udelukkende kvinder, som får brystkræft, selv om mænd også har brystvæv, der stammer fra det tidlige fosterstadie. Alle menneskefostre udvikler nemlig brystvæv i 3.-4. uge længe inden xx- eller xy-kromosomerne begynder at betyde kønsdifferentiering. 1 % af brystkræftpatienterne er således mænd.

Brystkræft kan opstå i alle aldre, men sygdommen er hyppigere, jo ældre man bliver. Arv kan også være en vigtig faktor ved brystkræft, og risikoen er tre til fire gange højere

Vær opmærksom på forandringer i brystet Bryster kan føles meget forskellige og kan ændre sig i menstruationscyklus. Det er vigtigt at undersøge sine bryster jævnligt, så man har mulighed for at opdage ændringer. Brystkræft udvikler sig over mange måneder og år, men så snart kræftsygdommen er opdaget, tilstræbes det at behandle den så hurtigt som muligt. Årsagen til dette er, at kræften er vanskeligere at behandle, jo længere den er fremskredet. Advarselstegn som betyder, at du bør opsøge læge, kan være: • Hvis du opdager en knude i brystet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Hvis du oplever en knude i armhulen eller over kravebenet, som ikke forsvinder i løbet af 1-2 uger.

• Hvis du pludselig får udflåd fra brystet.

• Hvis brystvorten pludselig går fra at være udadrettet til at blive indtrukken. Indtrukne brystvorter kan dog være normalt for nogle.

Brystkræft er en af de kræftformer, som man ved, er relateret til alkohol. Årsagen er bl.a., at alkohol i sig selv danner kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter og forstærker virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer, ligesom alkohol kan påvirke de kvindelige kønshormoner.

• Uregelmæssigheder, hævelser og ændringer i huden over brysterne. Rødme og hævelse over brystet skyldes som regel en infektion, men bør alligevel kontrolleres hurtigt af læge, da også infektioner skal behandles.

Kilde: www.sundhed.dk

Foto: Kræftens Bekæmpelse.

TEMA

”Motion ikke alene mindsker risikoen for brystkræft, men sørger man som brystkræftramt for at holde sig så aktiv som muligt, mens man er i behandling og efterfølgende, har det stor betydning for, hvor godt man klarer sig,” siger Iben Holten, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og som derudover er overlæge, dr.med. og speciallæge i patologisk anatomi.

for at udvikle brystkræft, hvis en af ens nære slægtninge, fx mor, søster eller datter, er blevet ramt af sygdommen.

Statistisk set får én ud af 10 kvinder brystkræft på et tidspunkt i løbet af livet.

Som regel er det kvinderne selv, der opdager en knude i brystet, og kontakter deres praktiserende læge. Her vil lægen først føle efter unormalt væv i brysterne og hævelser i lymfeknuderne under armene, før det bliver besluttet, om man skal undersøges nærmere.

Det vil så ske med en henvisning til at få foretaget en mammografi, der er en røntgenundersøgelse af brystet, og en ultralydsscanning. Finder man her anledning til at undersøge en knude nærmere for, om den er god- eller ondartet, foretager man en biopsi, hvor en lille bitte vævsprøve fra knuden bliver taget ud.

Skulle prøven vise sig at være kræft, ville man førhen have fjernet alle lymfeknuder i området for at sikre sig mod, at kræften skulle have spredt sig til en eller flere af disse. I dag er det imidlertid blevet muligt at sprøjte et radioaktivt stof ind i området med knuden, der kan vise, hvilken lymfeknude der dræner dette område. Hvis ikke kræften er spredt til denne ”hoved”-lymfeknude, er det sandsynligt, at kræften ikke har

spredt sig videre. Dermed kan man nu ofte nøjes med at fjerne denne ene lymfeknude.

Mange tidligere brystkræftpatienter bliver ramt af senfølger Lymfesystemet er samtidig et af de områder, der kan lide skade som følge af enten selve kræftsygdommen eller behandlingen. Lymfesystemet kan typisk blive beskadiget ved en operation, hvor lymfeknuder er blevet fjernet eller ved kemoterapi eller strålebehandling. Skaderne kan føre til, at væsken i lymfesystemet har svært ved at blive ledt væk, og derfor kan væsken hobe sig op og skabe hævelser, ligesom store mængder fedt kan ophobe sig i vævet.

Lidelsen kaldes lymfødem, og kræftbehandling er årsagen til dette hos op til 75 % af alle lymfødempatienter i den vestlige del af verden. Samtidig er lymfødem en af de mest udbredte senfølger hos kvinder opereret for brystkræft. ”Lymfødem kan være meget ubehageligt og smertefuldt for kvinden. Det er som regel kronisk, og selvom der er midler til at mindske hævelserne, er det ikke rart at skulle være afhængig af at gå med bandager omkring armen,” siger overlæge Iben Holten.

Listen over senfølger af kræftsygdom

VÆRDIKUPON – FRIDA DAVIDSEN

Rask 2016-02

Indløs din værdikupon hos os, og få et gratis paryk-plejesæt (rejsesæt), når du køber en valgfri paryk. Værdikuponen er gyldig til og med d. 30/9-2016 og kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.

En anderledes paryksalon!

Med alt inden for parykker, turbaner og tilbehør.

Vi møder dagligt mennesker med forskellige former for hårtab, blandt andet som følge af kemoterapi. Derfor ved vi, at der nemt kan opstå mange spørgsmål og bekymringer omkring situationen og omkring valget af paryk. Hos os får du personlig hjælp og vejledning, og i vores sortiment finder du et bredt udvalg af parykker og turbaner i mange forskellige modeller, farver og størrelser - for vi gør alt for at finde en løsning, som opfylder dine ønsker og behov, og som du føler dig godt tilpas med.

Kontakt os for at bestille en gratis og uforpligtende konsultation.

Hjerteligt velkommen til vores paryksalon!

Medarbejderne hos Frida Davidsen

Frida Davidsen | Nørre Farimagsgade 17 | 1364 København K fridadavidsen.dk | frida.davidsen@carlmlundh.dk

Telefon 33 13 03 72 Åbent: mandag-fredag kl. 9-16. Aftal venligst tid.

35

36

TEMA og behandling er imidlertid lang. Behandlingen af kræft vil altid medføre bivirkninger, og en del vil forsvinde af sig selv.

Men nogle bivirkninger hænger ved, og kan forfølge de kræftoverlevende i flere år efter, at de er færdigbehandlede og er erklæret raske.

Senfølger kan udvikle sig flere år efter behandlingen, og er anslået til at ramme 40-60 % af alle, der overlever kræft.

Onkologisk Tidsskrift beskriver udbredelsen af senfølger som en følge af den forbedrede kræftbehandling, der bare ikke får den store opmærksomhed fra sundhedsvæsnet sammenlignet med selve behandlingen af kræft.

Kost og motion kan forebygge og hjælpe brystkræftramte Man kan dog selv gøre meget både for at mindske risikoen for at udvikle brystkræft, men også for at styrke sig selv til et bedre liv efter kræften. Er man i overgangsalderen, vil risikoen for at udvikle brystkræft stige i takt med ens vægt, dvs. hvor meget man vejer. Derfor skal man undgå at blive overvægtig ikke bare for at mindske risikoen, men også fordi det vil blive vanskeligere at komme sig oven på et behandlingsforløb, hvis man vejer for meget.

Hvert år bliver desuden mindst 1.800 danskere ramt af en alkoholrelateret kræftsygdom, og brystkræft er en af de kræftformer, som man ved, er relateret til alkohol. Det er blandt andet fordi, alkohol danner kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter og forstærker virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer, og kan også påvirke de kvindelige kønshormoner. ”En anden ting er effekten af, hvor aktiv man er. Motion ikke alene mindsker risikoen for brystkræft, men sørger man som brystkræftramt for at holde sig så aktiv som muligt,

Amoena giver dig meget at vælge mellem!

Er du opereret for brystkræft?

Vi præsenterer endnu flere valgmuligheder Amoena Natura Xtra Light - ny brystprotese, der er lettere end let, i en helt ny afrundet facon med bløde hjørner.

Amoena Energy Cosmetic - ultrablød og naturtro brystprotese - skabt til dig, der døjer med varmen.

Amoena Contact - den eneste selvsiddende brystprotese med massageeffekt. Den bedste løsning for aflastning af nakke og skuldre.

Er du i tvivl om, en selvsiddende brystprotese er det rigtige valg for dig? Prøv den, vi ombytter til en løs protese inden for 3 måneder.

Amoena Contact Multi - en dobbeltklæbende bagside, der forvandler din løse protese til en selvsiddende protese.

En fantastisk løsning, hvis du vil have alle muligheder åbne.

Læs mere - find nærmeste forhandler på

amoena.dk

Amona er en tysk virksomhed, der har produceret brystproteser og lingeri til brystopererede kvinder i 40 år.

Amoena A/S, Skomagergade 5, 4000 Roskilde dk.info@amoena.com - tlf 4369 5566

mens man er i behandling og efterfølgende, har det stor betydning for, hvor godt man klarer sig,” understreger Iben Holten.

Med hensyn til kosten står det klart, at flere tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer såsom pølser, kødpålæg og bacon kan være kræftfremkaldende. Dertil kommer, at noget tyder på, at risikoen for at udvikle brystkræft er større i de lande, hvor indtag af animalsk fedt i maden er højt. Eksempelvis har forskningen fundet, at kvinder, der bor i Japan, har lavere risiko for at udvikle brystkræft end kvinder i USA, hvor fedtindholdet i maden er højere. Denne forskel forsvinder, hvis japanske kvinder flytter til USA, og ændrer deres kost til amerikanske vaner.

Motion mindsker risikoen for brystkræft Fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle brystkræft med mellem 20 og 40 % både før og efter overgangsalderen. Hos kvinder der har brystkræft, halverer fysisk aktivitet risikoen for at dø af sygdommen.

Den gavnlige effekt af fysisk aktivitet på brystkræft gælder uanset type og stadie af sygdommen, og samtidig er det ufarligt for kvinder med brystkræft at dyrke motion.

Kilde: www.brystkræft.dk

37

TEMA

Protesebrugere får flere muligheder Amoena er verdens førende mærke inden for Breast Care og her ved man alt om, at det er afgørende for kvinders velvære at føle sig godt tilpas med en brystprotese, hvad enten det drejer sig om den helt rigtige protese, den rette bh, badetøj eller home- og active wear. Nu er et nyt klæbemateriale introduceret og det sikrer, at protesen sidder fast, som den skal og at man kan bevæge sig helt, som man vil, samtidigt med at det giver større valgfrihed i tøjvalget.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ø

nsker du indimellem, at din brystprotese sidder fast på brystkassen, så du kan vælge lige præcis den bluse du har lyst til?

Eller at din protese følger din krop tæt og præcist, når du danser eller svinger golfkøllen?

Nu kan du få den valgfrihed. Amoena har således udviklet et dobbeltklæbende mellemlag, der giver dig mulighed for at skifte mellem løs og selvsiddende brystprotese, når det passer dig

Foto: PR-foto, Amoena.

Contact Multi giver en helt ny valgfrihed Contact Multi er lavet af en blød og stærk silikone med klæbemateriale på begge sider. Den ene side klæber sig sikkert til en Amoena brystprotese, den anden klæber sikkert til din brystkasse.

Contact Multi er let sætte på, bruge og tage af. Den giver en helt ny valgfrihed, du kan vælge selvsiddende protese, når det passer dig.

At bruge en selvsiddende brystprotese giver en oplevelse af, at protesen er lettere og det giver større valgfrihed i tøjvalget.

Contact Multi kan ikke sammenlignes med en selvsiddende Amoena Contact protese med massageeffekt. Contact Multi er

designet til brug med en løs Amoena brystprotese som fx Natura Xtra Light eller Natura Cosmetic. Vi anbefaler at bruge bh for ordentlig støtte.

Amoena er ikke ansvarlig for skade, forårsaget af at placere Contact Multi på brystproteser af andre fabrikater.

Se mere og find forhandler på www.amoena.dk eller ring til Amoena Danmark på tlf. 4369 5566. Du kan også sende en mail for at få mere information til dk.info@amoena.com

Amoena er verdens førende mærke inden for Breast Care og har nu introduceret endnu en nyhed, nemlig Contact Multi.

Er du opereret for brystkræft?

Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger.

Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence

38

TEMA

Undgå kræft i huden Det er utrolig simpelt at forebygge både almindelig hudkræft og den mere aggressive modermærkekræft.

Alligevel stiger antallet af danskere, der årligt bliver diagnosticeret med kræft i huden. Faktisk er antallet af nye tilfælde af kræft i huden mere end firedoblet blandt kvinder og mere end tredoblet blandt mænd over de sidste 30 år.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

S

tort set alle tilfælde af kræft i huden er forårsaget af UV-stråler, både UVA- og UVB-stråler, fra sollys eller solariebehandlinger. Derfor er opskriften på forebyggelse også åbenlys: Undgå sol og solarie, eller beskyt dig som minimum med en god solfaktorcreme. Fra Kræftens Bekæmpelse lyder anbefalingen, at man skal holde sig ude af solen i det tidsrum på dagen, hvor den største mængde UV-stråler forekommer, nemlig mellem kl. 12 og kl. 15. Opholder man sig alligevel i solen på det tidspunkt, bør man dække huden med tøj og solcreme.

Hvad der også er værd at være opmærksom på, er, at hudkræft hyppigst opstår på de steder, som er mest udsatte for sol. Derfor er ansigtet, halsen og ørerne de oftest angrebne steder. Men det er også de områder på kroppen, som de fleste danskere undlader at dække. ”En solhat er formentlig den mest effektive solbeskyttelse, fordi ansigtet udsættes for meget uv-stråling og mange tilfælde af kræft i huden netop opstår i hoved-hals regionen. Men på trods af, at solhatten beskytter kroppens mest udsatte steder, er det faktisk det solråd, som færrest vælger at efterleve,” fortæller Christina Lind Behrens, der er analyse- og evalueringskonsulent og arbejder med Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens solkampagne.

Tre typer af hudkræft – vær opmærksom på dem alle Danmark har gennem de seneste 30 år

En hat eller kasket beskytter kroppens mest udsatte steder som fx pande, næse, ører og kinder, hvor de fleste tilfælde af hudkræft opstår. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse er det faktisk det solråd, som færrest vælger at efterleve.

indtaget den kedelige femteplads på verdensranglisten over flest tilfælde af kræft i huden. Antallet af danske kvinder, der får kræft i huden, er således firedoblet, og antallet hos mænd er tredoblet. I gennemsnit bliver 6.888 kvinder årligt diagnosticeret med almindelig hudkræft, hvilket omfatter de to typer kaldet basalcelle- og pladecellekræft.

Basalcellekræft er langt den mest udbredte type af hudkræft, der opstår i overhudens dybeste cellelag kaldet

Løsninger til dit hårtab

basalcellelaget. Denne kræftform spreder sig næsten aldrig, og derfor er man som regel helbredt, når man har fået den fjernet. 80 % af alle tilfælde af basalcellekræft opstår i den øvre del af ansigtet, men kan også opstå andre steder på kroppen, som ikke bliver udsat for direkte sollys.

Pladecellekræft opstår også i overhuden, men er mere alvorlig end basalcellekræft, fordi den kan sprede sig til lymfeknuder og andre steder i kroppen.

Omsorg og forståelse er en naturlighed hos os la vida nabila kan, uanset om du er delvis eller helt skaldet, finde en hårløsning.

Vi har et stort udvalg af parykker og toupéer i høj kvalitet. Derfor kan vi altid finde præcis dét, der passer til dig.

Frit leverandør valg

Få en uforpligtende og GRATIS samtale om hvordan vi kan hjælpe dig Blegdamsvej 68 • 2100 København Ø • Tlf. 27 85 96 36

www.lavidanabila.dk

TEMA Kræften kan ses som en hvidlig knude eller et sår, der ikke vil hele, og kan ligesom basalcellekræft behandles ved at fjerne såret eller svulsten kirurgisk. Hvis kræften sidder i ansigtet bruger man ofte strålebehandling, fordi det giver et pænere resultat i forhold til operationen, som vil efterlade tydelige ar. Der er dog stor sandsynlighed for, at denne kræftform vender tilbage, når man først har haft den.

Omkring 2.000 danskere får hvert år modermærkekræft, og her er andelen af kvinder også en smule højere end mænd. Denne type hudkræft er mere aggressiv og risikoen for, at den spreder sig, er højere end ved almindelig hudkræft. Selvom antallet af forekomster har været kraftigt stigende gennem de seneste 50 år, har antallet af personer, der dør af sygdommen, til gengæld kun har været svagt stigende gennem de seneste år. Jo hurtigere, man kommer i behandling, jo bedre chancer er der for, at kræften ikke spreder sig.

Stigningen af hudkræftramte kan skyldes større opmærksomhed Selvom solens skadelige UV-stråler er den overvejende årsag til udvikling af hudkræft, skyldes stigningen i forekomst blandt danskerne formodentlig

Sådan vurderer du dine modermærker Denne amerikanske tjekliste ”A-B-C-D” kan bruges til at vurdere, om du har et modermærke, som det er værd at få tjekket hos din læge: • A står for asymmetri: Modermærker med uregelmæssig form.

• B står for border – på dansk ”grænse”: Modermærker med uklar afgrænsning – eller uskarp rand – mod normal hud.

• C står for colour - på dansk ”farve”: Modermærker med ujævn farve, særligt hvis den til dels er sort eller blåsort.

• D står for diameter: Modermærker, som er over 5 mm i diameter.

Kilde: Sundhed.dk

ikke, at vi er blevet dårligere til at beskytte os mod solen end tidligere, forklarer Christina Lind Behrens. Forklaringen på stigningen kan derimod ligge i, at vi ganske enkelt udsætter os for mere sol – fx er det gennem de sidste 20-30 år blevet langt mere almindeligt at tage på solferier til steder, hvor solen er skrappere end herhjemme. ”Dertil kommer, at solarier blev voldsomt populære i 80’erne og 90’erne.

Men den kraftige stigning i forekomsten af kræft i huden op igennem 0’erne skyldes også, at folk gennem

Er du rejseklar?

Smitsom leverbetændelse Hepatitis A kan forebygges ved vaccination Søg rejserådgivning hos din læge eller i vaccinationsklinikken

kampagner er blevet bevidste om at holde øje med sin hud, så flere tilfælde bliver opdaget i et tidligere stadium,” siger Christina Lind Behrens.

Det kan også være grunden til, at den ellers konstant opadgående kurve over hudkræftramte, nu ifølge Christina Lind Behrens ser ud til at være knækket. Rent statistisk set skulle vi derfor forvente, at antallet af nye tilfælde af kræft i huden vil falde gennem nogle år for derefter at stige lidt igen og stabilisere sig.

39

40

TEMA

Jeg giver aldrig slip på mine nye kostvaner Da Kasper som 19-årig blev diagnosticeret med sclerose, ville han ikke nøjes med at sætte sin lid til den medicinske behandling. I stedet tog han sagen i egen hånd og kastede sig ud i at afprøve, hvordan han selv kunne supplere behandlingen. I dag lever han hovedsageligt af økologisk og vegetarisk kost, som han oplever, har gjort ham stærkere og mere energifyldt end selv før, han fik konstateret sygdommen.

Foto: Privatfoto.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

P

alæo, kaninkost og fastekure – den i dag 27-årige Kasper Vestergaard fra Odense har været igennem lidt af hvert for at finde ind til, hvordan han gennem kosten bedst kunne ruste sig til et liv med sclerose. For da han af sin læge i 2008 kom under mistanke for at lide af den kroniske sygdom, der angriber centralnervesystemet, fik han beskeden om, at behandlingen ville bestå af medicinske indsprøjtninger direkte i låret enten hver eller hver anden dag afhængigt af hvilken grad af bivirkninger, han foretrak.

Bivirkningerne ville svare til influenza lignende symptomer, så Kasper valgte de daglige indsprøjtninger, som ville give de færreste bivirkninger. Men da Kasper er typen, der altid har undgået medicin og hellere drikker en spandfuld vand, hvis han har hovedpine, fremfor at tage en smertestillende tablet, var han bestemt ikke begejstret for udsigten til at skulle have medicin resten af livet. ”Så i løbet af den tid det tog at blive diagnosticeret, gik jeg samtidigt i gang med at undersøge, hvad der ellers kunne ske at virke på sclerose symptomerne. Jeg tænkte, at dette er en kronisk sygdom, som vil vare resten af mit liv, så der kan i hvert fald ikke ske noget ved at prøve, om jeg selv kan gøre noget,” fortæller Kasper Vestergaard.

Foto: Privatfoto.

Levede nærmest af købe-lasagner En sygeplejeske, som selv led af sclerose – i daglig tale MS – foreslog Kasper at se på en kogebog med opskrifter, der var specielt udarbejdet til sclerosepatienter. Det blev startskuddet til en ret omfattende serie af kosteksperimenter for Kasper, der

I samarbejde med Scleroseforeningen har Kasper udgivet to opskriftshæfter med inspiration til sund mad – ikke kun til sclerosepatienter. Retterne består hovedsagligt af proteinrige grøntsager og sunde planteolier, og det anbefales at begrænse indtaget af kød til højst et par gange om ugen.

Kasper og sin kæreste Cecilie elsker at servere vegetariske retter, når de får nye gæster på besøg, uden at fortælle, at der ikke er kød i. Og ingen lægger mærke til det, for det handler bare om en fyldig smagssammensætning og gode krydderier.

indtil da vil beskrive sig selv som værende det stik modsatte af kostbevidst. ”Jeg levede jo nærmest af færdige købe-lasagner, og hvad der ellers hører til en livsstil som ung knægt på SU. Så det var mildt sagt en omvæltning, da jeg gik i gang med at leve efter de principper, som MS-kogebogen foreslog,” husker Kasper.

Princippet i bogen var som udgangspunkt at vende sig til at bytte rundt på den traditionelle fordeling af kød og grøntsager, så måltidernes hovedbestanddel blev grønt, og kødet blev tilbehør. Men Kasper anede på det tidspunkt intet om næringsværdier eller nødvendigheden af proteiner og sunde fedtstoffer. ”Så jeg spiste stort set ikke ret meget andet end salatblade, hvilket ikke ligefrem var sundt. Jeg tabte mig også 5-6 kilo, som heller ikke var godt, for jeg havde ikke rigtigt noget ekstra på kroppen at tabe af,” siger Kasper.

Men så begyndte han at sætte sig ind i, hvordan grøntsagerne kunne sættes sammen, så han fik en varieret kost, der var rig på gode fedtstoffer fra olier og proteiner fra nødder. Senere overgik han til at vælge økologiske råvarer, fordi både frugt og grønt og animalske fødevarer, der er produceret økologisk, indeholder flere vitaminer, mineraler og sunde aminosyrer.

Symptomfri på fjerde år Siden Kasper blev diagnosticeret med sclerose, har han fundet frem til fire faktorer, der kan trigge hans sygdom. Hvad han spiser, om han får nok søvn, hvor meget han motionerer og om han er udsat for stress. Det sidstnævnte er imidlertid nøglen, fordi som han beskriver, når han siger ’ja’ til lidt for mange ting, og får for travlt, vil han højst sandsynligt sove mindre, være mindre opmærksom på sin kost og motionere mindre. ”Min sclerose viste sig ved, at jeg fik synsnervebetændelse, og så kunne jeg få snurren i fingrene. Men kun én eneste gang, i løbet af de fire år, hvor jeg har levet med den kost,

TEMA

Foto: Privatfoto.

ner, da han fik konstateret sclerose. Han besluttede sig derfor for at kombinere sit afgangsprojekt med sin kost-research og erfaringer med sclerose, hvilket resulterede i det første hæfte, som Scleroseforeningen syntes så godt om, at de ikke bare udgav det, men også støttede tilblivelsen af det næste hæfte.

Indtil videre findes der dog intet direkte videnskabeligt bevis for, at den økologiske og grøntsagsrige diæt særligt skulle gavne scleroseramte. Men for Kasper Vestergaard betyder det også mere, at man selv finder ud af, hvad der virker på sin egen krop, fordi alle mennesker er forskellige. ”I bund og grund er pointen at spise flere sunde stoffer og være opmærksom på de livsstilsfaktorer, der har indflydelse på den enkelte person. Så mine erfaringer behøver ikke være svaret for alle, men kan forhåbentlig tjene som et grundlag, som man så selv kan tilpasse,” siger Kasper.

Efter Kasper Vestergaard ændrede sin kost, har han langt mere energi til at træne. Hans muskelstyrke er vokset, og han veksler i dag mellem flere forskellige sportsgrene.

som jeg gør nu, har jeg oplevet, at få symptomer. Og det skete, mens jeg var for stresset,” fortæller Kasper, der siden har været meget på vagt over for tegn på stress.

Kasper fik det godt igen, da han fik genoprettet balancen.

Den nye kost har faktisk vist sig så effektiv, at Kaspers energiniveau er steget betragteligt, hvilket han selv er lidt overrasket over, fordi træthed ellers er et symptom, som mange scleroseramte generelt er plaget af. ”For mig er det næsten stik modsat, for jeg har aldrig haft så meget energi som nu, heller ikke før jeg blev syg. Der er en helt tydelig forskel også på min muskelstyrke, når jeg træner,” siger Kasper, der for tiden er vild med at dyrke crossfit, men ellers har vekslet imellem sportsgrene som kickboxing, løb og styrketræning.

Spiller på alle heste For halvandet år siden besluttede Kasper at stoppe behandlingen med de daglige indsprøjtninger. Egentlig havde han ingen intentioner om at starte medicinsk behandling igen, men efter to måneder uden medicin tilbød hans læge ham en ny slags behandling, hvor han kunne nøjes med at tage en tablet i stedet for at skulle sprøjte sig i låret.

Kasper mærkede ingen ændringer i sin helbredstilstand gennem de to måneder, hvor han var uden medicin. Men så længe han ingen bivirkninger mærker ved tabletbehandlingen, som han nu er på, ser han ingen grund til ikke at fortsætte den. ”Jeg har ikke noget imod at spille på alle heste, når det gælder min sygdom, med både kost og medicin. Det vigtigste er, at det virker, og nu har min kost igennem de sidste fire år altså bare virket sindssygt godt. Så én ting er sikkert: Jeg giver aldrig slip på de kostvaner, jeg har nu,” lyder det fra Kasper Vestergaard.

Kender du

Vil inspirere andre til sundere livsstil Kasper er i dag ansat som grafisk designer på et reklamebureau i Odense, og ved siden af jobbet tager han ud og holder foredrag om sine erfaringer med kostens indflydelse på sclerosen. Han har nemlig også forfattet to opskriftshæfter med idéer til mad til scleroseramte, ”MS, kost og livsstil” og ”Snackhæftet”, som bliver solgt gennem Scleroseforeningen.

At Kasper skulle gå hen og blive forfatter, skete fordi han stod over for at begynde sit afgangsprojekt som grafisk desig-

Since 1966

Slut med ømme fødder

?

50 år - og stadig i produktion

S O M M E R

Hvad er sclerose?

Multipel sclerose (MS) – også kaldet dissemineret sclerose – er en kronisk neurologisk autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet. Næsten 14.500 danskere har i dag sclerose. Hvert år får omkring 600 mennesker stillet diagnosen, og to ud af tre er kvinder.

Sygdommen viser sig forskelligt afhængigt af, hvilken type af sclerose man bliver ramt af. Nogle får sygdomsangreb i form af såkaldte attakker med symptomer som føleforstyrrelser, synsproblemer eller lammelser. Andre oplever ikke deciderede attakker, men en gradvis forværring af forskellige symptomer.

Nogle vil kun opleve lidt sygdomsaktivitet, og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv. Andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.

Kilde: Scleroseforeningen.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

41

42

TEMA

Derfor bliver du sundere af at spise økologisk Meningerne er delte, om hvorvidt der er sundhedsfordele i at spise økologiske frem for konventionelle fødevarer. Selvom resterne af sprøjtegifte på konventionelle varer stort set alle holder sig under de tilladte grænseværdier, kender man stadig ikke effekten af at blive udsat for flere forskellige sprøjtegifte ad gangen. Derfor mener flere forskere, at man hellere skal lade tvivlen komme til gode, hvis man vil leve sundt.

Foto: Lars Bahl.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

J

o færre pesticider, der er i din mad, jo bedre, anbefaler Fødevarestyrelsen, der samtidigt beroliger med, at de pesticider, der kan findes rester af i produkter på danske supermarkedshylder, både er godt regulerede, godt kontrollerede og grundigt vurderede. Det er dog ikke alle eksperter, som føler sig lige trygge ved myndighedernes tvetydige udmeldinger. For nylig offentliggjorde en foruroliget dansk professor i toksikologi, at der i urinprøver fra 27 sjællandske skolebørn er fundet rester af stoffet glyphosat, der indgår i det omstridte sprøjtemiddel Roundup, i samtlige prøver. ”Glyphosat er under mistanke for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Så fundet af stoffet i prøverne er bestemt bekymrende, specielt når det drejer sig om børn, der skal vokse og udvikle sig,” siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og den, der står bag undersøgelsen.

At resterne af sprøjtemidlet kan spores i prøver fra mennesker, som spiser de sprøjtede produkter, gør sig ikke kun gældende i Danmark. Ifølge Lisbeth E. Knudsen ligger hendes fund i tråd med undersøgelser fra blandt andet Tyskland. Et særligt kendt, nyligt studie er Coop’s eksperiment, hvor en svensk familie med tre børn skulle spise udelukkende konventionel mad i en uge, og derefter en uge med kun økologisk mad. Undervejs fik de taget urinprøver, som blev analyseret for forskellige sprøjtemidler. Den type sprøjtemiddel, der blev fundet de højeste koncentrationer af hos familien, var stråforkorteren chlormequat chloride, som forskerne formoder, at familien må have fået gennem deres indtag af konventionelt producerede kornprodukter som brød, pasta og grød.

Grænseværdier giver ingen garantier for cocktaileffekter Mængden af sprøjtemidlerne i både Lisbeth E. Knudsens og Coop’s undersøgelser er imidlertid små, og ligger vel under de tilladte grænser for, hvor meget af hvert stof en fødevare må indeholde uden at udgøre en sundhedsrisiko. Grænseværdierne er fastsat for hvert enkelt aktivstof i anvendte sprøjtemidler verden over. Men disse værdier tager ikke højde for, at man oftest er udsat for flere forskellige stoffer ad gangen, fx rester af et stof i sandwichbrødet sammenlagt med de stoffer der kan være i salaten, dressingen og pålægget i sandwichen. Samtidig fandt den offentlige pesticidkontrol fx i 2014 rester af op til 12

Flere sunde antioxidanter i økovarer Britiske forskere har fundet, at der kan være op til 69 % højere indhold af antioxidanter i økologisk frugt og grønt i forhold til konventionelle varer. Det kan svare til, at man får sunde indholdsstoffer svarende til to ekstra stykker grønt, når de er økologiske.

Kilde: British Journal of Nutrition.

”Grænseværdier er fine hver for sig, men sådan fungerer verden jo ikke, at vi kun bliver udsat for et stof ad gangen. Faktisk kender man ikke den nedre grænse for, hvor meget og hvor mange stoffer, der kan kombineres eller adderes, før det kan udgøre en risiko,” advarer professor Lisbeth E. Knudsen, der er cand.scient. i toksikologisk biokemi, ph.d. i biomedicin og professor i toksikologi. forskellige sprøjtemidler i den samme prøve, hvilket man heller ikke kender effekten af, når de lægges sammen. ”Grænseværdier er fine hver for sig, men sådan fungerer verden jo ikke, at vi kun bliver udsat for et stof ad gangen. Faktisk kender man ikke den nedre grænse for, hvor meget og hvor mange stoffer der kan kombineres eller adderes, før det kan udgøre en risiko,” advarer professor Lisbeth E. Knudsen.

Den europæiske fødevareautoritet EFSA er opmærksom på problematikken med den ukendte såkaldte ’cocktaileffekt’, som man derfor forsøger at udvikle en metode til at måle. Det kan imidlertid have lange udsigter, før en sådan metode er udviklet og implementeret for de millioner af kombinationsmuligheder og stoffer, som vi omgiver os med i hverdagen. Derfor lyder opfordringen klart fra professoren fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, at man så vidt muligt skal holde sig fra de problematiske stoffer, selvom de officielt overholder grænseværdierne.

Kræftfremkaldende cadmium i mange konventionelle fødevarer Spørgsmålet om, hvorvidt det så er sundere at spise økologiske fødevarer frem for de konventionelle, har verseret siden de økologiske produkter for alvor begyndte at vinde forbrugernes hjerter, og der lader endnu ikke til at være et endegyldigt svar.

Faktum er, at certificerede økologiske produkter som udgangspunkt ikke må produceres ved brug af kemiske sprøjtemidler og i de tilfælde, det er tilladt, er midlerne mildere, end hvad konventionelle landmænd generelt behandler deres afgrøder med, og færre tilsætningsstoffer er tilladt at tilsætte i forarbejdningen af de økologiske produkter.

Den årlige pesticidkontrol, der udføres af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet på baggrund af en række stikprøver af danske og udenlandske konventionelt og økologisk dyrkede frugter, grøntsager, kornprodukter, animalske produkter og

TEMA forarbejdede fødevarer, viste i den seneste kontrol fra 2014, rester af sprøjtemidler i 68 % af al konventionelt dyrket frugt og i 41 % af alle konventionelle grøntsager. Blandt alle økologiske fødevarer fandt man fem prøver svarende til 2,8 %, alle udenlandske, hvor der kunne påvises rester af sprøjtemidler.

Samme år udkom det hidtil mest omfattende studie af potentielle sundhedsfordele ved økologiske produkter, ”Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops”, der var baseret på 343 internationale undersøgelser. Også her fandt forskerne gennemgående et langt højere indhold af rester fra sprøjtemidler i konventionelle fødevarer end i økologiske, men samtidig påviste de også i de konventionelle produkter et meget højt niveau af det kræftfremkaldende tungmetal cadmium.

Selvom mængden af tungmetallet overholdt grænseværdierne, gav det stadig forskerne grund til bekymring, fordi cadmium ikke er noget, man skiller sig af med igen, da det bliver ophobet i kroppen i primært lever og nyrer, hvor giftvirkningen er kendt for at forårsage blandt andet nyresygdomme, herunder kræft.

Flest sygdomsforebyggende antioxidanter i økologisk grønt Forskerne bag det britiske studie, der blev udgivet i British Journal of Nutrition, fandt samtidig et statistisk signifikant højere indhold af antioxidanter i økologisk frugt og grønt sammenlignet med konventionelle. Et højt indtag af antioxidanter er i anden forskning sat i sammenhæng med mindre risiko for kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme og visse former for kræft, hvorfor økologisk grønt ifølge dette studie har klare sundhedsmæssige fordele i kraft af de sygdomsforebyggende egenskaber.

Sidste år udgav Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ved Aarhus Universitet en vidensyntese, der skulle se på, hvordan økologien er et gode for samfundet.

Foruden økologiens effekter på fx miljø og dyreliv, ville man også undersøge, hvorvidt indtag af økologiske fødevarer har en positiv effekt på menneskers sundhed. Gennemgangen af den udvalgte forskning viste, i overensstemmelse med det britiske studie, et højere indhold af visse næringsstoffer og et lavere indhold af problematiske stoffer. Men derfra og til at udråbe økologi til at være sundere end konventionelle fødevarer, mente forskerne ikke at have fundet entydigt bevis for. ”Der er ingen tvivl om, at økologi vinder på mange parametre, og vi ved i hvert fald med sikkerhed, at det ikke ligefrem er sundhedsfremmende at spise rester af sprøjtegifte. Men vi mangler altså stadig den rygende pistol som bevis,” siger Lizzie Melby Jespersen, der er videnskabelig medarbejder på centret og som har redigeret udgivelsen. Økologiske forbrugere lever generelt sundere end konventionelle Eksperimentet, som Coop i Sverige lavede med

Konventionelt dyrkede fødevarer indeholder typisk et meget højt niveau af det kræftfremkaldende tungmetal cadmium, hvilket bekymrer forskere, fordi cadmium ikke er noget, man skiller sig af med igen, da det bliver ophobet i kroppen i primært lever og nyrer, hvor giftvirkningen er kendt for at forårsage blandt andet nyresygdomme, herunder kræft.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Roundup klassificeret af WHO Verdens mest anvendte sprøjtemiddel mod ukrudt både i private haver og i landbruget, Roundup, blev sidste år klassificeret af verdenssundhedsorganisationen WHO til sandsynligvis at være kræftfremkaldende. Produktet og dets aktivstof glyphosat er stadig tilladt i det konventionelle landbrug i Danmark.

Kilde: WHO og EFSA.

børnefamilien, viste imidlertid en markant ændring fra den konventionelle kost til den økologiske. I løbet af den økologiske uge blev børnene stort set fri for sprøjtemiddelrester og det samme gjorde forældrene, omend de var længere tid om at skille sig af med stofferne. Men skal forsøg som dette kunne bruges til at drage videnskabelige konklusioner om effekter på helbredet, må testgruppen være betydeligt større og testperioden længere. Og så begynder det at blive vanskeligt, forklarer Lizzie Melby Jespersen. ”For det første er der mange andre faktorer end kosten, der kan påvirke sandsynligheden for at blive eller undgå at blive syg.

Det kan være rygning, hvor meget motion man dyrker, og så videre,” siger Lizzie Melby Jespersen.

Skulle man så forsøge sig med at studere familier, der allerede er økologiske forbrugere, for at sammenligne dem med andre, der køber og spiser konventionelle fødevarer, vil det også spille ind, at økologiske forbrugere generelt lever sundere end konventionelle. De vil typisk ryge mindre, være mere aktive og spise mindre kød. Dermed bliver det vanskeligt at afgøre, om det er hele livsstilen eller kosten alene, der har en given sundhedseffekt. Indtil den rygende bevis-pistol bliver fundet, er Lizzie Melby Jespersen dog ikke bleg for at tilslutte sig professor Lisbeth E. Knudsens helgardering. ”Jeg er tilhænger af forsigtighedsprincippet og ud fra det, bør man undgå sprøjtemidler. Hvordan man end vender og drejer det, så er det giftstoffer, vi taler om, og det synes jeg ikke, hører til i vores mad,” siger Lizzie Melby Jespersen.

43

44

TEMA

Pesticider i danske fødevarer En af de mest omtalte forskelle på økologiske og konventionelle fødevarer er brugen af pesticider. Men hvad er disse midler egentlig, hvordan virker de, og er der overhovedet grund til at forsøge at undgå dem i sine fødevarer?

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

P

esticider, plantebeskyttelse, bekæmpelsesmidler, sprøjtemidler eller sprøjtegifte. Kært barn har mange navne. Efter den daværende minister for fødevarer og landbrug for et par år siden besluttede at stryge brugen af ordet sprøjtegift, da det havde for negative associationer, er den officielle betegnelse nu sprøjtemiddel.

Fællesbetegnelsen dækker i landbruget over kemiske stoffer, der er udviklet til at slå uønskede vildtvoksende planter ihjel, bekæmpe svampeangreb, regulere væksten i en plante eller bekæmpe skadedyr. Afgrøder såsom korn, frugt og grøntsager, der bliver produceret i det konventionelle landbrug, består i dag hyppigt af sorter, som er udviklet specielt til at give et højt udbytte. Det betyder ofte, at de til gengæld ikke er så gode til at modstå insektangreb, sygdomme, vejrforandringer og konkurrencen fra omgivende ukrudt, og derfor har man samtidig udviklet kemiske sprøjtemidler til at klare den opgave. Imidlertid er det et stigende problem, at uønskede skadevoldere udvikler resistens overfor midlerne. Mange steder er det derfor nødvendigt at sprøjte hyppigere og med skrappere midler.

Professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, udgav i 2015 bogen ’Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand’, som sætter fokus på, at kemiske stoffer kan skade børns hjerner for livet. Ifølge professoren medfører pesticiderne kemisk hjernesvind og det er et langt større samfundsproblem end nedsat sædkvalitet og andre påvirkninger, der ellers virker skræmmende. Han peger endvidere på, at der ved hver eneste fødsel i Danmark bliver tabt knap et IQ-point pga. sprøjtegiftrester. Han anbefaler derfor, at gravide spiser økologisk, og at børn får serveret økologisk mad.

Herbicider – ukrudtsmidler Herbicider bruges typisk til at slå uønskede vildtvoksende planter eller ukrudt ihjel for at opnå et større udbytte fra afgrøderne, og har således erstattet mere tidskrævende mekanisk jordbehandling eller manuel lugning. Et meget omtalt og udbredt ukrudtsmiddel er produktet Roundup, der indeholder stoffet glyphosat.

Glyphosat virker ved at hæmme et særligt enzym i planten, der gør den ude af stand til at producere lignin og protein, som den har brug for, for at kunne leve. Glyphosat

har i flere år været mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende for mennesker, levende væsener og organismer, og EU-landene debatterer for øjeblikket, om de på den baggrund stadig vil tillade brug af kemikaliet i landbruget og i private haver. Ifølge Miljøstyrelsens seneste bekæmpelsesmiddelstatistik blev der i 2014 solgt knap 2.000 ton ukrudtsmidler, hvoraf glyphosat udgjorde over 600 ton.

Fungicider – svampemidler Svampemidler bekæmper svampeinfektioner på afgrøderne. Midlerne kan enten dræbe infektionen på planten eller forebygge, at svampe opstår. De aktive indholdsstoffer i mange af disse midler er

Fødevarestyrelsen fandt i 2013 ikke kun rester af insektgiften chlorpyrifos i 46,5 % af de testede citrusfrugter. Der blev også fundet rester af chlorpyrifos i nogle få partier af bl.a. bananer, stjernefrugter, vindruer og æbler.

Ud over chlorpyrifos fandt Fødevarestyrelsen et stort udvalg af andre pesticider i citrusfrugterne. I 2013 testede Fødevarestyrelsen for eksempel 51 appelsiner for pesticidrester, og her blev der i alt fundet 126 rester af 20 forskellige pesticider.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

45

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kemikalier, som anvendes i produktion af alle typer afgrøder, truer især bier og andre bestøvere, der befrugter omkring tre fjerdedele af verdens afgrøder, samt de organismer, fx orme, der skaber de sunde jordbundsforhold, som afgrøder behøver for at vokse. Tabet af insekter er formentlig også forklaringen på tilbagegangen i bestandene af de fugle, der lever af dem.

mistænkt for at være hormonforstyrrende ligesom svampemidler ofte indeholder en række klor-, svovl-, kobber- og kviksølvforbindelser, som kan give anledning til miljøproblemer. Adskillige forsøg har vist skadelige effekter af fungicider som fx ringere indlæringsevne hos det mandli-

Fund af giftstoffer i fødevarer Den seneste danske pesticidkontrol fandt i 2014 rester af glyphosat, dvs. Roundup, i danske konventionelle produkter såsom hvedekerner, rugmel, speltmel og bygkerner.

I udenlandske produkter også i fx havregryn, pasta og cornflakes.

Pesticidkontrollen i 2014 fandt rester af svampemidlet fludioxonil i danske konventionelt dyrkede jordbær og pærer, og i udenlandske produkter blandt andet i æbler, peberfrugter, kartofler, tomater, ferskener og agurker.

Pesticidkontrollen fandt i 2014 rester af insektnervegiften cypermethrin i danskproduceret konventionel salat, spinat og i ærter med bælg. I udenlandske produkter desuden i broccoli, nektariner, peberfrugter, hvedekerner og pasta.

Pesticidkontrollen i 2014 fandt rester af den nu forbudte stråforkorter chlormequat i danske, konventionelle hvedekerner og speltmel, og i udenlandske produkter desuden i byg, hvede, rugmel, havregryn, vindruer og pærer.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

ge køn og nedsat sædkvalitet. Eksempelvis er stoffet fludioxonil blevet testet på menneskelige celler af britiske forskere, og er nu under mistanke for at blokere det mandlige kønshormon testosteron, hvilket kan have en mulig sammenhæng med den faldende sædkvalitet hos blandt andre danske mænd. Fungiciderne bliver ofte sprøjtet på afgrøderne tæt på høsten, så det er svært at undgå rester fra midlerne, når den færdige fødevare lander på hylderne i supermarkedet.

Insekticider – insektmidler Insektmidler har til formål at bekæmpe skadedyr som biller og bladlus i afgrøderne. Flere af disse midler virker ved at angribe nervesystemet hos insekterne, men dansk og amerikansk forskning har vist, at rester af stofferne i fødevarer også kan påvirke mennesker, når de spiser mad med rester af disse insektmidler. Eksempelvis kan stoffet chlorpyrifos give hjerneskader hos børn, hvilket viser sig dels ved lavere IQ og dels ved opmærksomheds- og hukommelsesvanskeligheder, jo mere barnet har været udsat for stoffet i barneårene eller eventuelt har fået det fra sin mor allerede i fosterstadiet.

Dette stof er ulovligt i Danmark, men er udbredt i fødevarer fra udlandet, hvorfra vi importerer en del. For nyligt blev tre såkaldte neonikotinoider midlertidigt forbudt i EU-landene, fordi man mistænker dem for at være skyld i den kraftige nedgang i bestanden af bier, der bliver mentalt forstyrrede af nervegiften, og derfor ikke kan finde hjem til deres bistader. Cypermethrin er et eksempel på et andet insektmiddel, der påvirker det perifere og det centrale nervesystem og

Brug af pesticider tog for alvor fat efter 2. verdenskrig, men anvendelse i landbrug og gartnerierhvervet er imidlertid ikke af ny dato, idet man helt tilbage fra starten af det 19. århundrede har kunnet læse om pesticider, som blev beskrevet og anbefalet i bøger publiceret af Statens plantepatologiske Forsøg.

forårsager dødelige lammelser, og som stadig er tilladt i Danmark.

Vækstregulerende midler – fx stråforkortere Stråforkortere er sprøjtemidler, der bruges til at forhindre, at kornet vokser sig for langt, når det bliver effektivt gødet.

Midlet virker fx ved at hæmme et særligt hormon i planten, så kun strækningsvæksten forhindres, men ikke væksten i kornets kerner. Mange af disse midler er blevet forbudt gennem årene, fordi de også har vist sig at kunne hæmme visse hormoner i dyr og mennesker, og derfor bl.a. resulterer i dårlig forplantningsevne eller sterilitet.

Ved hjælp af genteknologi arbejder man på at kunne udvikle kornsorterne til at vokse mindre i længden, så sprøjtemidlerne helt kan udfases. De vækstregulerende midler er dog stadig i brug herhjemme med 112 ton solgt i 2014 ifølge Miljøstyrelsens seneste bekæmpelsesmiddelstatistik. Heraf udgjorde stoffet chlormequat-chlorid knap 55 ton, som er en stadig tilladt variant af den nu forbudte chlormequat.

46

Nyt om din helse

Aesculaforce forte afhjælper hævede og urolige ben Lange, hektiske dage på job med masser af gøremål – ofte på høje hæle – slider på ben og lægge. For nogle kvinder medfører det endda hævelser, der påvirker nattesøvnen og derfor også det almene velvære.

Aesculaforce kan imidlertid afhjælpe de værste gener.

Aesculaforce fås både som naturlægemidlet Aesculaforce Forte og som Aesculaforce Gel. Aesculaforce Forte kan afhjælpe de værste gener ved hævede og urolige ben. Naturlægemidlet er lavet på et udtræk af friske hestekastanjefrø, der aktivt modvirker væskeudsivninger og har kar-sammentrækkende effekt. Det betyder, at udvidede blodårer strammes op, og at de fineste blodårer styrkes samtidigt med, at uro i benene, kløe og nattekramper lindres.

Den kølende og lindrende Aesculaforce Gel afhjælper tunge og trætte ben, for eksempel på lange arbejdsdage, under lange fly- eller køreture på sommerferien. Gelen giver hurtig lindring, dufter neutralt og køler benene i varmen.

Aesculaforce Forte fås i alle helsekostbutikker, på apoteket og i Matas og findes i 2 størrelser.

Kilde: www.avogel.dk

Helende, beskyttende og beroligende pleje til udsat hud Innovative Skincare har med iS Clinical effektive løsninger mod hud i ubalance, hud der har undergået kirurgi, tør og kompromitteret hud, stresset hud med udslæt, hævelser, røde plamager og irritationer som fx kløen samt hud udsat for nældefeber eller andre allergiske eller ikke-allergisk betingede reaktioner.

Copper Firming Mist fra iS Clinical er en fugtende og stimulerende mist, der styrker kollagensyntesen og hudens modstandskraft, ligesom den reducerer hævelser, booster fugten og regulerer talgproduktionen. Copper Firming Mist sprayes på huden morgen og aften efter afrensning og i løbet af dagen.

Sheald Recovery Balm er tæt på et must have til brug efter kosmetiske behandlinger og på kompromitteret hud. Den fløjlsbløde, let absorberbare og antimikrobielle formulering beskytter, beroliger og nærer huden for at forhindre ar-dannelse og for at sikre en hurtig og smuk heling, idet den beskytter og stimulerer cellefornyelsen, reducerer irritation med en beskyttende barriere, forebygger skorpedannelse, lindrer kløe og stram fornemmelse, øger kollagensyntesen, hydrerer effektivt tør og følsom hud og modvirker, at huden skaller, minimerer ar og giver hurtigere heling af alle typer sår.

Kilde: www.noscomed.com

Vælge de naturligt glutenfri kornsorter i stedet for Mange glutenfri produkter i handlen er næringsforladte og med så høj stivelsesandel, at de skubber til blodsukker og insulinbalance.

Man bør i stedet vælge de naturligt glutenfri fødevarer, som fx frugt, grøntsager og nødder, siger Helle Hein, der bl.a. er ernæringsterapeut D.E.T. (foreningen Danske Ernærings Terapeuter), RAB-registreret behandler, antroposofisk homøopat m.v. ”Man behøver nemlig ikke at have den autoimmune tarmsygdom cøliaki for at reagere på gluten. Der er flere og flere, der får problemer med gluten og den form for reaktion kaldes gluten sensitivitet. Her reagerer immunsystemet på glutenproteinet og denne reaktion giver inflammation.

Derfor er gluten en oplagt fødevare at udelukke.

Der kan være mange årsager til at flere og flere får denne immunologiske reaktion på glutenproteinet. Noget af problematikken ligger formentlig i vores forædling af fødevarerne og selvfølgelig i færdigproducerede fødevarer og at vi spiser større og større mængder af dem. Dertil kommer, at der findes glutenproteiner i rigtig mange ting – også i ikke-fødevarer som cremer, styling produkter, kosmetik, vitamin og mineralprodukter samt medicin.”

Kilde: www.heinh2o.dk

Foto: Privatfoto.

Foto: PR-foto, A.Vogel

Sund mad afhængig af madlavnings- og måltidsvaner En ny undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen, viser, at nogle madlavnings- og måltidsvaner betyder noget for, hvor sundt vi spiser. Undersøgelsen, ’Madlavning, måltider og sammenhæng med kostens ernæringsmæssige kvalitet’, er baseret på data fra den seneste nationale kostundersøgelse og uddybende interviews.

Undersøgelsen viser bl.a., at personer der bruger tid på at spise og som ikke springer måltider over, spiser sundere. Desuden spiser personer, der laver maden selv og spiser morgenmad sammen med andre, også sundere. ”Det er interessant, at danskerne spiser sundere, hvis de har ordentlig tid til at spise og ikke springer måltider over. Det er noget, vi alle kan tænke over – både i familien og på arbejdspladserne.” siger Bente Stærk, souschef i Fødevarestyrelsen.

Undersøgelsen viser også, at børn kun hjælper regelmæssigt til med madlavningen i knap 2 % af hjemmene, da det kræver ekstra overskud og planlægning at involvere børn i madlavningen.

Men forældrene peger på, at børnene får større lyst til at hjælpe, hvis de får mere indflydelse på måltidet og egne ansvarsområder.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto: PR-foto, iS Clinical.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

47

Bedre billeder via mobil-tilsluttet ultralydsscanner Med en ny ultralydsscanner, Uscan, kan man opnå real-time ultralydsscanning af blæren samt af nyrerne, bækkenbunden, prostata og galdeblæren, så man fx kan se blæresten. Ultralydsscanneren kan derudover anvendes til placering af kateter til hurtig og nem visuel sporing og observation – også hos overvægtige, hvor det ellers ofte kan være vanskeligt, da billedkvaliteten med hidtidige scannere kan være forringet på grund af fedtvæv.

Foto: PR-foto, Signostics.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

V

irksomheden Signostics, der producerer medicinsk udstyr, har netop lanceret ultralydsscanneren Uscan i Europa. Uscan er verdens første mobil-tilsluttede visualiseringsenhed specialiseret til urologisk undersøgelse og diagnosticering. Scanneren giver bedre urologisk visualisering og fremmer effektiv og troværdig beslutningsproces til fordel for behandlere og patienter.

Ved at bruge algoritmer fra forskning inden for digital visualisering, genkender Uscan aktivt 3D-konturer af blæren, hvilket skaber langt mere præcise målinger af volumen end industristandarden, selv hos overvægtige patienter, som er sværere at scanne.

Man kan opnå op til 256 blæreskiver – 32 gange mere end ved brug af konventionelle blærescannere – hvilket er førende inden for industrien.

Med den nye teknik kan man også opnå real-time ultralydsscanning af nyrerne, bækkenbunden, prostata samt galdeblære og sikre placering af kateter til hurtig og nem visuel sporing og observation. ”Uscan scanner ikke kun. Den ser. Uscan leverer intelligent, urologisk visualisering ved at udnytte videnskaben fra aktuelle, digitale visualiseringsalgoritmer for at skabe en mere effektiv og sikker beslutningsproces,” siger Kevin Goodwin, administrerende direktør for Signostics. ”Uscan vil overgå de kendte branchestandarder for måling af blærevolumen med større nøjagtighed. Det vil også være muligt at bruge den til andre urologiske billeddiagnostiske behov, hvilket kan reducere ventetid og omkostninger til specialiseret ultralydsudstyr.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Bred anvendelsesmulighed også udenfor urologi Uscan tilbyder også en integreret middleware (en fællesbetegnel-

Med den nye ultralydsscanner, Uscan, kan man opnå real-time ultralydsscanning af fx blæren, nyrerne, bækkenbunden, prostata og galdeblæren.

se for computerprogrammer, der ikke er en del af computerens styresystem, men dog stiller muligheder til rådighed for andre programmer, red.), som ikke findes i sammenlignelige systemer og som kan bruges på en række områder udenfor urologi, herunder på skadestuer, på fødegange, i pædiatrien, onkologien, ved rehabilitering, i ældreplejen og i hjemmesygeplejen. Systemets aftagelige sonde, den høje skærmopløsning på tabletten og den håndholdte skærm, gør den oplagt til mobil klinisk pleje.

Hvis man kigger specifikt på den virkning, som Uscan vil have på patientplejen, udtaler Hannes Scheibl, General Manager for Europa: ”Vi ved, at sundhedspersonalet længe har været vant til at bruge konventionelle håndholdte scannere til at måle blærevolumen. Teknologiske innovationer og udviklingen inden for mikroprocessorer og software betyder, at meget mere kan opnås for patienterne. Uscan giver smart ultralydsscanning til alle medlemmer af sundhedsteamet, for at opnå en mere effektiv og sikker beslutningsproces ved patienten, hvilket giver mere information om behandlingen, ensartede arbejdsgange og i sidste ende en bredere vifte af information om behandlingen til patienter.”

Uscan er kompatibel med Android-operativsystemer og har indbygget WiFi og Bluetooth-forbindelse, der gør det muligt at få hurtig og pålidelig billedstyring og at interoperabilitere med elektroniske patientjournalsystemer.

Uscan tilbyder en fem års garanti og kræver ingen årlig kalibrering. Den er nem at lære og bruge og har real-time brugervejledning, så der er ikke brug for intensiv uddannelse/oplæring. Uscan kan købes i Danmark fra juni 2016.

Signostics

Ultralydsscanneren kan derudover anvendes til placering af kateter – også hos overvægtige, hvor det ellers ofte kan være vanskeligt, da billedkvaliteten med hidtidige scannere kan være forringet på grund af fedtvæv.

Signostics er en global producent af medicinsk udstyr og er banebrydende inden for smarte ultralydsenheder, som øger billedmuligheder og klinisk beslutningstagning ved urologisk undersøgelse, diagnosticering og behandling. Virksomhedens produkter omfatter Uscan, SignosRT ultralyd-systemer og SignosRT blærescanner, som er bærbare, overkommelige enheder, udviklet til at hjælpe med at diagnosticere almindelige, medicinske tilfælde ved sengen. Læs mere på www. eu.signosticsmedical.com

48

Nyt fra sundhedssektoren

Unge læger forbedrer fremtidens behandling i Aalborg 5 yngre læger har siden efteråret 2015 arbejdet med nye måder at lede fremtidens behandlingsformer på Nyt Aalborg Universitetshospital, NAU. De skulle hver gennemføre et projekt, hvor udvalgte arbejdsgange skulle ændres, udvikles og give samspil mellem arbejdsgange, de nye fysiske rammer og tankegangen om patientens team og behandlingsansvarlig læge.

Jacob Madsen, der er anæstesilæge på et intensivt afsnit for neuro- og traumepatienter, har ledet et forbedringsarbejde, hvor målet har været at forbedre stuegangen, så den bliver bedst mulig for patienten og for det øvrige personale. ”Jeg synes, det har været meget interessant og lærerigt at arbejde med mit forbedringsprojekt. Det er lykkedes at få lægerne til at bruge en elektronisk planlægningstavle, hvor de noterer tidspunkt for stuegangen. Tavlen hjælper dem til at holde sig orienterede, så de er tilstede, når stuegangen begynder. Det gør samtidig, at alle parter involverede i stuegangen, f.eks. sygeplejersker og pårørende kan planlægge efter det. Nu skal ideen med den elektroniske planlægningstavle videreudvikles, så vi kan få de øvrige intensive afsnit med,”siger Jacob Madsen.

Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Så mange er årligt i kontakt med sundhedsvæsenet Regionernes seneste opdaterede tal om, hvor mange danskere der årligt er i kontakt med sundhedsvæsenet viser følgende: 90 ud af 100 danskere var i 2014 i kontakt med sundhedsvæsenet enten via sygehus, egen læge, speciallæge eller tandlæge.

Tallet dækker over, at 2,7 millioner danskere i 2014 blev behandlet på et somatisk sygehus og at 140.000 patienter var i psykiatrisk behandling.

Samlet set var i 2014 1,1 million indlæggelser på de somatiske sygehuse og 46.000 indlæggelser på de psykiatriske sygehuse. I 2014 blev 540.066 patienter opereret i det somatiske sygehusvæsen.

Opdelt på behandlinger, blev der i 2014 foretaget 12,9 millioner ambulante somatiske behandlinger på de danske sygehuse. Derudover var der 1,2 millioner ambulante besøg på psykiatriske sygehuse.

Aktiviteten er således steget med cirka 42 % mellem 2006 og 2014.

Der er årligt 40,5 millioner kontakter hos alment praktiserende læger og 11,5 millioner besøg hos privat praktiserende speciallæger.

Kilde: www.regioner.dk

Demente får hjælp hos private betalt af regionerne Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og ventelisterne på de offentlige demenscentre er desværre vokset nogle steder. Demens er invaliderende for den enkelte og et kæmpe pres på de pårørende. Derfor har Danske Regioner og foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark, arbejdet på at finde en model for at sikre hurtigere udredning og behandling af patienter med demens ved brug af private hospitaler og klinikker på det offentliges regning.

En hurtig udredning er afgørende for, at den rigtige opfølgning kan ske hurtigt. Hvis patienten får at vide, at diagnosen er demens, skal behandlingen starte hurtigt. Og der skal sikres en grundig koordinering med kommune og almen praksis, så patienten og de pårørende får den hjælp, de skal have.

En netop indgået aftale mellem Danske Regioner og foreningen af danske sundhedsvirksomheder i ’Sundhed Danmark’, skal nu sikre hurtig udredning og behandling til patienter med demens. De private aktører får – ligesom de offentlige klinikker – også en opgave i at holde kontakt til de kommunale demenskoordinatorer, ligesom klinikkerne skal undervise pårørende.

Kilde: www.regioner.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny national klinisk retningslinje for meniskskader i knæet En ødelagt eller skadet menisk kan være meget smertefuld og gøre det svært at gå. ”Antallet af kikkertoperationer er steget i en lang årrække, og selvom vi de seneste år har set et fald i antallet igen, så udføres der stadig mange kikkertoperationer på menisken. Da vi gik i gang med dette NKR arbejde, blev det påpeget, at visse typer af meniskpatienter muligvis har mindst lige så stor gavn af at træne under vejledning, som af at blive opereret. I denne NKR har vi tilstræbt at afklare dette,” siger enhedschef Lisbeth Høeg-Jensen.

Retningslinjen anbefaler, at meniskskader hos patienter med smerter i knæ og øm ledlinje undersøges ved en klinisk test, der er enkel at udføre. Ultralydsskanning anbefales ikke til at udrede meniskskader, og MR-skanning skal kun tages i brug, hvis resultatet af skanningen har betydning for det videre behandlingsforløb. Hvis der er mistanke om, at symptomerne fra knæet kan stamme fra slidgigt og ikke fra menisken, anbefales desuden en stående røntgenundersøgelse.

Meniskskader behøver nemlig ikke altid at blive behandlet ved en operation. For nogle patienter er det lige så godt eller bedre at afvente eller starte med træning under vejledning.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvert femte telefonopkald til 1-1-2 er uklart En analyse, som Statens Institut for Folkesundhed og Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden har foretaget af ca.

170.000 opkald til Vagtcentralen viser, at 20 % af alle opkald til 1-1-2 er uklare. ”At omkring 20 procent af alle opkald er uklare, synes af mange. Men et opkald til 1-1-2 er også en yderst kritisk kommunikationssituation. For eksempel har borgeren ofte svært ved at forklare, hvad der er sket, eller også er vedkommende i panik eller græder og råber i telefonen. Dertil er der også en del opkald, hvor situationen er så kompleks, at det kan være svært for Vagtcentralens ansatte at vurdere patientens tilstand, når de jo hverken kan se eller undersøge vedkommende,” siger læge og projektleder Thea Palsgaard Møller. ”Vagtcentralen tager ingen chancer og sender som regel en akutambulance ud, når de er i tvivl om situationens alvor. Men spørgsmålet er, om det nu også er den rigtige hjælp. Der kunne være tilfælde, hvor det slet ikke var nødvendigt, og i værste fald kunne der være tilfælde, hvor opkaldet i virkeligheden drejede sig om en livskritisk situation, og hvor man burde have prioriteret anderledes og sendt både en akutambulance og en akutlægebil,” siger Thea Palsgaard Møller.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Ventetid på scanninger og røntgenundersøgelser i hovedstaden På grund af driftsforstyrrelser med et nyt system til at booke røntgenundersøgelser og få adgang til røntgenbilleder, har mindst 400 patienter på især Herlev og Gentofte Hospital oplevet forsinkelser i deres forløb i løbet af de seneste måneder.

Der har bl.a. været store problemer med det system, som anvendes til screening for brystkræft, og det er derfor især patienter, der skal screenes for brystkræft, som oplever forsinkelser. Men også andre patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital kan mærke til problemerne. Herlev og Gentofte Hospital er dog særligt påvirket, da hospitalet har et stort antal screeninger. ”Jeg er meget ked af denne situation, og jeg kan forsikre om, at vi sætter alle sejl ind på at skabe os et overblik, kontakte alle berørte patienter, give nye tider og informere om deres forløb.

Jeg har stor forståelse for, at den ekstra ventetid er både frustrerende og kan skabe usikkerhed. Det har topprioritet hos os,” siger hospitalsdirektør Klaus Lunding.

Han understreger, at patienter med akutte symptomer kan være trygge ved, at de vil blive henvist til rette sted og tilset så hurtigt som muligt. Og patienter på ventelister vil blive prioriteret efter en faglig vurdering.

Kilde: www.regionh.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Pulje skal bygge bro til alternativ behandling Patientforeninger kan sammen med sundhedsvæsenet, brancheforeninger og registrerede behandlere inden for alternativ behandling, søge en ny pulje, der skal styrke sammenhængen i patienters samlede behandling.

10 % angav i 1987, at de havde benyttet alternativ/ komplementær behandling inden for det seneste år. I 2013 var tallet 27 %.

Derfor er der behov for forskningsprojekter, der kan se på, hvordan der kan bygges bro mellem behandlingsformerne. ”Vi kan se, at brugen af alternativ eller såkaldt komplementær behandling blandt andet er meget udbredt hos borgere med alvorlige eller kroniske lidelser. For eksempel har 80 % af alle gigtpatienter benyttet naturlægemidler eller kosttilskud som et supplement til deres øvrige behandling. Og hver tredje kræftpatient i Europa benytter alternativ/komplementær behandling som et supplement til deres behandling i sundhedsvæsnet. Der er behov for mere viden om, hvordan der kan bygges bro mellem den lægefaglige og den alternative behandling, ligesom der er brug for mere viden for at kunne give bedre rådgivning til borgere og patienter om deres samlede behandling,” siger chefkonsulent Niels Sandø.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Mekanisk vagthund hjælper børn med sukkersyge Regionshospitalet Randers afprøver en ny teknologi, som gør hverdagen lettere i familier med sukkersygebørn.

Indtil videre er 13 børn tilknyttet Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers tilkoblet sensor og insulinpumpe En muslingeformet sensor på størrelse med en femkrone og en lille tråd ind gennem maveskindet er nok til, at børn med sukkersyge kan slippe for at blive stukket mange gange i døgnet. Sensoren måler nemlig konstant blodsukkeret og erstatter de mange daglige stik, mens en pumpe sørger for, at insulintilførslen stopper, når blodsukkeret er på vej til at blive for lavt.

Sensor og pumpe betyder, at både barn og forældre kan have en tryg hverdag og sove godt om natten uden frygt for, at blodsukkeret kommer ud af kontrol.

Pumpen registrerer hele tiden barnets blodsukker, og den kan sende data elektronisk til Børneafdelingen, som kan foretage justeringer, hvis det er nødvendigt. ”Hvis jeg kan se på de data, jeg modtager, at der er behov for ændringer, kontakter jeg familien og aftaler justering af insulinen,” fortæller overlæge Britta Kremke, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers..

Kilde: www.rm.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

49

50

De ukuelige og de livsbekræftende Når sygdom, ulykke og krise opstår, er det ikke løs og pludrende ’snik-snak’, man har mest brug for og gavn af, men derimod mere en præcis involverende samtale, hvor lytte-funktionen fylder mere end fortælle-funktionen.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

E

n meget god og nær bekendt havde fået den mest trælse af alle beskeder: ”Desværre synes din cancer at have spredt sig, så du må igen i gang med kemoterapi.”

Det mest positive ved dagen var nok den enestående flotte regnbue, som gav hende en metaforisk betydning i bedste forstand – et tegn på, at man kan gøre meget for at få et godt liv den sidste tid.

Derfor kan det også være meget svært at se på folk, om de er mere end alvorligt syge. Heldigvis har mange af disse dødsmærkede personer bestemt sig for at leve livet videre som før, og samtidig bliver almindelige daglige problemer mikroskopiske, når livet i sin bedste betydning leves mere intenst, end normalt.

Det ”normale” liv i familien er fundamentalt for en fortsat livskvalitet, ikke alene for den sygdomsramte, men for hele den nærmeste familie. Som venner og bekendte handler det også om, at være der på samme måde som før, men med særlig fokus på at gøre ”snik-snak” og ”small talk” til en mere præcis involverende samtale, hvor lytte-funktionen fylder mere end fortællefunktionen.

Gruppesamværet har stor betydning for rigtigt mange De mennesker, der har prøvet at være i en udfordrende eller kriseagtig situation, ved, hvor meget samvær og sparring med medmennesker i samme situation betyder. Selv om vi gerne opfatter os som enkeltindivider, er vi i bund og grund en slags flokdyr, som på godt og ondt søger sammen i kampen mod det uønskede. Mere jordnært har gruppesamværet stor betydning i forbindelse med eksempelvis rygestop, alkoholafvænning, slankekure eller fødselsforberedelse. Posttraumatiske oplevelser og genoptræning efter apopleksi har også stor gavn af gruppeterapi sammen med mennesker med samme sygehistorie.

Det er i disse sammenhænge vi oftest møder ”de ukuelige”, seje og vedholdende, der til tider udfordrer sig selv og hinanden til præstationer langt ud over det normale. Under mottoet: ”Jeg kan – jeg vil” er man i forskellige kommuner begyndt med såvel fysisk som mental genoptræning for at give mennesker med manglende tro på sig selv nye kræfter, mod, selvtillid og selvværd til at genoptage tilværelsen.

Regnbuen har i øvrigt altid haft en mytisk betydning for mennesker. Vi ser den på himlen i forbindelse med både sol og regn, når lyset brydes i vanddråberne. I den nordiske mytologi symboliserede regnbuen broen ”Bifrost” mellem Udgård og Asgård, mellem menneskenes og gudernes verden.

Sådanne naturfænomener har altid haft metaforiske betydninger for mennesker, og er dermed med til at give vores livsforståelse større dimensioner.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Dem der magter den involverende samtale Alt for ofte sætter fortællerens beretninger i kommunikationen ens egne associationer i gang, og til tider ”overtager” vi simpelthen beretningen, gør den til vores og fortæller selv om en lignende oplevelse. Jeg indrømmer med skam selv til tider at have den tilbøjelighed, men det er noget, jeg gerne vil arbejde på at blive mere bevidst om. De personer, der magter den involverende samtale, så det ikke virker påtaget, er også de personer, jeg helst selv vil opsøge, når behovet opstår, og det gør det næsten altid på et eller andet tidspunkt for os alle sammen i vores liv.

Udover situationer med alvorlig sygdom kunne det også

være i forbindelse med andre kriser, såsom sorg, skilsmisse, traumer efter ulykker eller krigssituationer, abort eller pludselige og uforudsete forhold med samme store betydning ikke alene for personen selv, men for hele familien. Det kunne også være arbejdsmæssige eller økonomiske ændringer, hvor hele familien må bryde op og skabe sig en ny tilværelse og derfor forlade såvel personer, som jordisk gods, der har haft stor betydning. Der er masser af situationer, hvor vi mennesker vil være glade for den rigtige ven at dele både glæder og bekymringer med, og hvor vi i tryghed kan forvente at blive lyttet til, og at få den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt.

De personer, der magter den involverende samtale, så det ikke virker påtaget, er også de personer, jeg helst selv vil opsøge, når behovet opstår, og det gør det næsten altid på et eller andet tidspunkt for os alle sammen i vores liv.

51 Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Vitaminer Afhængighed Mundsundhed Nyt om behandling

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

Vitaminer Tænderne Rehabilitering Hjælpemidler Vandets magi

TEMA Sukker Brystkræft Diabetes Psoriasis

Allergi Stomi Inkontinens Gigtsmerter Søvnkvalitet

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

MAGASINET Nr. 3 2016 11. årgang

MAGASINET Nr. 1-2 2016 11. årgang

Besø gshu

MAGASINET Nr. 11-12 2015 10. årgang

MAGASINET Nr. 10 2015 10. årgang

rmal med ki i Slo ldevand venie n

nde gshu e Besøer i stigened-

Chris Minh Doky:

Giv d stjern gra nder stu

Mo bil Kan stråTrine ler dig gøre syg

Viljen skaber styrken Sukker er skidt:

Jens Bjerre:

Salt er godt:

Melatonin:

Mikroniseret salt hjælper mod lungesygdomme

ABONNÉR

Det er ret fedt

Gregoruis:

Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden

Hortons hovedpine:

Blodkræft:

Uden henvisning:

Prostatakræft:

Mareridtet som blev ved og ved og ved

Behandlingsmuligheder, der kan gøre en forskel

I lymfekirtlerne eller blodbanen rammer alle aldre

Stråling:

Skal vi være bange for stråler fra fx mobilen?

Stress:

Stress bør tages alvorligt som anden sygdom

Biomedicin:

Pårørende:

Vandring i Østrig:

Mæslinger:

Har medført markant forbedring i behandling af gigt

Trykkammer:

Intensiv iltterapi på Riget har stor effekt

Ensomhed og isolation er virkeligheden for mange

Man får det bedre af at vandre og glemmer småskavanker

Er langt fra udryddet og kan fortsat føre til dødsfald

Aldringsforskning: Det er et paradoks at vi ældes forskelligt

Er den hyppigste kræftform blandt mænd

Naturligt søvnhormon i kampen mod kræft

PÅ

RASK

MAGASINET

–

DET

HAR

Få 10 numre direkte hjem i postkassen Bestil på tlf. 33 26 95 20 eller rask@raskmagasinet.dk Du kan også bestille via www.raskmagasinet.dk under på fanen Abonnement, udfyld blot formularen og tryk send

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr.

Postnr. og by

DU

Kun k

rigtig

GODT

290 , r.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Kan give højere dødelighed og medføre infertilitet

Det hele hænger sammen

Christian Bitz:

Den røde tråd er nærvær

Ilse Jacobsen:

Nu ov n ekvi er 500 hu de page ndeend 500 r og mer institutilknytte e tione de r

Baln Behan eolog i dling te

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

AF

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum

Til børn der har brug for et ekstra kram

Igen i år uddeler TrygFonden 70.000 bløde krammebamser på danske hospitaler og specialklinikker for at trøste og berolige børn, der har brug for et ekstra kram, fx når de skal bedøves, scannes, udredes eller i behandling for alvorlig sygdom. Bamsen gør mødet med sundhedsvæsenet mere trygt, og den starter samtaler og spreder glæde midt i det ukendte. En række afdelinger oplever, at der er mindre behov for beroligende medicin, når børnene får en bamse. Derfor har TrygFonden siden 2007 uddelt 500.000 bamser, der siden flytter med børnene hjem og bliver et godt minde.

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.