Rask 08 2016 net

Page 1

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA Stomi Overvægt Åreknuder Inkontinens Mund & tænder

MAGASINET Nr. 8 2016 11. årgang

HY

GI R er o ASK M EJNE ffici aga på H el med sinet ygie iepar j t uge neugen ner 38

Søren Poppe:

At miste og genfinde sig selv Rotter:

Tandbørstning:

Kunstgræs:

Hygiejne:

Gnaverne er både skadedyr og vigtige nyttedyr for os

Kræftrisiko ved brug af kunstgræsbaner

Bakterier fra mundhulen kan gå i blodbanen

En beskidt finger kan give 100 infektioner


Kemi er super godt og noget så skidt resistens. Tilsyneladende overser alle det eneste rigtige ud fra enhver tænkelig synsvinkel, nemlig at man skal fjerne udledningen af urin og fækalier indeholdende medicinrester til miljøet og i stedet opsamle alle affaldsstoffer og sende dem til destruktion. Kemiske og lægevidenskabelige landvindinger har således bivirkninger. Men ikke kun medicinrester i miljøet truer mennesker og dyr. Andre kemiske molekyler udledes ligeledes i store mængder fra fx plastik og andre petrokemiske produkter som bildæk. De seneste tiår er det blevet mere og mere almindeligt at anlægge kunstgræsbaner over store dele af verden, herunder også i Danmark, som nu har omkring 400 fodboldbaner med kunstgræs. Fordelen er, at børn og unge kan spille fodbold på alle tider af året. Men ulempen er, at kunstgræs forurener miljøet og grundvandet samt gør mennesker syge. Ifølge bl.a. den amerikanske organisation Environment & Human Health indeholder det infillgummigranulat, SBR-gummi, der anvendes under kunstgræsbaner, 92 forskellige kemikalier, hvoraf de 11 er carcinogene, dvs. kræftfremkaldende stoffer, der er i stand til at ændre menneskers cellemetabolisme, så cellerne vokser ukontrollabelt. Når børn, unge og voksne spiller på kunstgræsbanerne, kommer de konstant i kontakt med de kræftfremkaldende stoffer. Da børn er særligt sårbare, er det især blandt børn og unge, der ses en stigning i typer af kræft, som skyldes eksponering for disse stoffer, nemlig leukæmi og lymfomer. Målmænd, som konstant kaster sig på ’grønsværen’ synes at være særligt udsatte. Dog bliver alle spillere eksponeret, idet SBR-gummiet ved brug bliver slidt til små støvpartikler, der indåndes til de mindste alveoler i lungerne, hvilket er særlig farligt. Det er desværre ikke nok at udskifte SBR-gummi med andet materiale, for også syntetisk græs og membraner er produceret af petrokemiske stoffer. Kunstgræsbaner er derudover brandbare, hvilket betyder, at de skal behandles med kemisk flammehæmmer, som også er toksisk. Så hvor teknologi og kemi hjælper os og gør livet lettere, kan kemien også skade os, gøre os syge og slå os ihjel. Fysiklegenden Stephen Hawking, som netop har gæstet København, har i et eksklusivt interview til Politiken netop uendelig klogt sagt: ”De fleste af de trusler, vi står over for, udspringer af de fremskridt, vi har gjort inden for videnskab og teknologi. Vi vil ikke holde op med at gøre fremskridt eller afvikle dem, så vi bliver nødt til at erkende og styre risiciene.” Kan det siges klarere?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

www.facebook.com/raskmag/

Foto: Jan Skaarup.

Lægevidenskaben og farmakologien går hånd i hånd og har især i løbet af det 20. århundrede, men så sandelig også i dette århundrede, taget syvmileskridt, hvad angår medicin mod livstruende sygdomme, der tidligere var ensbetydende med den visse død, fx penicillin mod infektioner, insulin til diabetespatienter og kemo til kræftpatienter. I dag er lægemiddeludviklingen oven i købet meget forskellig fra, hvordan den så ud for 100, 50 eller for bare 10 år siden. Den teknologi og viden, der nu er til rådighed for at udvikle nye lægemidler, trækker på viden fra fag som kemi, fysik, biologi og nanovidenskab. På baggrund af en stadig større forståelse af de biologiske processer i kroppen, er det i dag muligt at forebygge sygdomme, som ikke før har kunnet lade sig gøre, ligesom man kan bremse sygdomme, som tidligere ikke lod sig bremse eller rent faktisk helbrede sygdomme, så man bliver rask. Lægevidenskaben oplever således landvindinger dag for dag, år efter år. Der er i ikke så få tilfælde tale om mirakler. Fx var blodkræftsygdomme for ikke så mange år siden tæt på at være uhelbredelige. Overordnet set – om end endnu med undtagelser – anses blodkræft i dag som en sygdom, man ikke dør af, men lever med, bl.a. takket være udviklingen af forskellige typer kemo. Kemien står således i sundhedens tjeneste. Bagsiden af medaljen er, at behandling, herunder medicinsk behandling, kan have bivirkninger. Faktisk har al medicin uden undtagelse bivirkninger. Det kan være særdeles ubehageligt for patienterne og i nogle tilfælde kan ulemperne overskygge fordelene. En anden ulempe er, at kemiske komponenter i medicinen udskilles med urin og fækalier og at en del af disse uønskede stoffer ender i miljøet, dvs. jord og grundvand. Det er for nylig i en artikel om fremtidens kamp mod antibiotikaresistens i det videnskabelige tidsskrift Evolution, Medicine and Public Health, kommet frem, at et hold danske forskere fra Statens Serum Institut, DTU og Center for Geogenetik ved Københavns Universitet har analyseret ekskrementer fra rotter, der lever under flere hospitaler, og fået øje på noget, der ligner en helt ny sundhedsudfordring. I kloakkerne under Rigshospitalet, og kun her, lever nemlig en bestand af brune rotter – den mest almindelige i Danmark – som har udviklet resistens mod det antibiotiske middel vancomysin. Vancomysin er et af de antibiotika, lægerne tyer til, når almindelige antibiotiske midler ikke kan slå en infektion ned, fordi de sygdomsfremkaldende bakterier har udviklet resistens mod standardpræparaterne. Det spørgsmål, som artiklen rejser, er, om rotterne, der har udviklet resistens, fordi de har optaget store mængder menneskemedicin fra spildevandsmiljøet, kan være med til at igangsætte udvikling af antibiotikaresistens inden for en lang række forskellige bakteriearter, så lægerne i værste fald i den nære fremtid mister muligheden for at behandle en vifte af infektioner. Politikere har efterfølgende næsten med en stemme, sekunderet af forskere, peget på, at man skal fjerne rotterne og dermed årsagen til, at der udvikles antibiotika-


Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Søren Poppe: At miste og genfinde sig selv – kæmpe succes blev efterfulgt af stress og depression 8 Nyt på disken 10 Natur-Drogeriet mere end 70 år i sundhedens tjeneste 12 Nyt om helse 14 Spis godt også med stomi – og lev som alle andre 16 Nyt fra forskningens verden 18 Mere nyt fra forskningens verden 20 Inkontinens kan behandlers og skal ikke ties væk – kvinder såvel som mænd rammes 23 Patiensskader kan udløse erstatning 24 NYHED: Alarmerende stigning i antal tilfælde af nærsynethed

4

26 Rotter er både skadedyr og vigtige nyttedyr – er med til udvikling af nye lægemidler 29 Fedmerelateret spiseforstyrrelse behandles på Kildehøj 30 Det er ikke så fedt at være fed – man risikerer at få mange, flere alvorlige sygdomme 32 NYHED: Kræftrisiko ved brug af kunstgræsbaner – som at ryge i børns nærvær 36 Tandbørstning ikke kun for tændernes skyld 37 Bør de gamle sølvplomber udskiftes på grund af farligt kviksølv?

24

30

32

37

38 Tandbørsten er ikke en ny opfindelse 41 Revolution i behandlingen af åreknuder 42 Åreknuder kan behandles på flere måder 44 Man kan ofte træne sig fra søvnbesvær – som rammer flere, særligt med alderen 46 Har vi glemt vigtigheden af god hygiejne? 48 En beskidt finger kan give 100 infektioner 50 Ole Tofts klumme: Tanker i datiden

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Ørnevej 45 2400 København NV www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk

Redaktion: Nanna Bisbjerg, journalist nb@raskmagasinet.dk

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Helle Maigaard Erhardsen Nanna Bisbjerg Ole Toft

Tryk: PE Offset, Varde

ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Forsidefoto: Trine Willer

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden


4

Søren Poppe lagde Danmark ned i 00’erne med hits som ’Der står et billede af dig på mit bord’ og ’Ved du, hvad hun sagde?’, og havde sindssygt meget gang i musikkarrieren. Men så blev der stille omkring ham. Meget stille. Efter stress og alvorlig depression er Søren Poppe heldigvis nu tilbage i indtil flere nye roller og han har genfundet kærligheden til musikken, glæden ved livet og troen på, at han kan noget særligt og har noget at byde på.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

et er en skøn varm sensommeraften på Værløse Bymidte, som er tætpakket med publikummer i alle aldre, lige fra små dansende piger i lyserødt til teenagere, forældre og bedsteforældre. Klokken nærmer sig 21. Ind på scenen træder keyboardspilleren Lars DK, guitaristen Jens Runge og bassisten Benny Boss og til sidst kommer Søren Poppe. Det veloplagte band af garvede, kendte musikere går i gang og så høres den umiskendelige, stærke og klare røst, som er kendetegnende for Søren Poppe. Ingen andre lyder som ham. Dansk saft og kraft, når det er bedst. Repertoiret er en blanding af Søren Poppes egne, mindre kendte kompositioner og super kendte hits. Og publikum elsker det. Danser, synger og vugger med. Koncerten er en kæmpe, fed succes. For bare et par år siden lå det ikke i kortene, at Søren Poppe andet end i det små skulle genoptage sin musikalske karriere som sanger, komponist og tekstforfatter, for han var fortsat nede på hælene rent kunstnerisk efter i årevis at have været plaget af stress og siden af depression. Men han fandt en vej – en ny

vej – og er i år begyndt at turnere bakket op af et til lejligheden sammensat band. ”Bare det at spille musik – også når jeg sidder alene med min guitar – gør mig glad. Jeg er endelig ved at finde ind til kernen igen, og nu er jeg også klar til at bringe min kærlighed til musikken frem – også til andre,” har han tidligere i år udtalt til pressen. Brugte alle sine konfirmationspenge på et trommesæt Ugen inden koncerten på Værløse Bymidte mødes vi i Hillerød, i huset hvor han bor. Han bor alene – hvilket man godt kan se, for der er intet nips – efter han for en del år siden blev skilt fra sine elskede to teenage-døtres mor. Du er kendt for din musik. Har musik altid været en del af dit liv?: ”Ja, det har det. Jeg kommer ud af en musikalsk familie. Min farfar sad lige til det sidste og underholdt med mundharmonika og min mors lillebror var også yderst musikalsk, ligesom min far stadigvæk synger i kor. Musik har altid været en form for omdrejningspunkt i familien. Jeg startede selv i en tidlig alder – 8-9 år tror jeg – med at gå til klaver: Ikke at det var et ønske fra min side, men mine forældre syntes, min bror og jeg

Foto: Trine Willer.

At miste og genfinde sig selv


5 ”Jeg har jo prøvet det hele for fanden. Så hvad pokker var det, der manglede,” spørger Søren Poppe retorisk. For han har faktisk selv fundet svaret indenfor det seneste år. Vi har nemlig alle sammen skjulte resurser og skjulte talenter, siger han.

skulle lære at spille. Lige pludselig kom der så en egen interesse rent musikalsk, men det var så trommer. Jeg brugte alle mine konfirmationspenge på et trommesæt og sad og tæskede løs i dem. Jeg har også altid været aktiv i skolekomedier, revyer og den slags. I gymnasiet var jeg med i gymnasiebandet, hvor jeg spillede trommer. Trommer har ligesom været min indgang til det, der senere skete, hvor jeg også begyndte at synge. Jeg valgte musiklinjen på lærerseminariet og så gik det stærkt, fordi jeg bl.a. fik soloundervisning i sang. På den måde udviklede mig rent musikalsk. Jeg lærte også at spille guitar, autodidakt faktisk, ved at sidde og lure guitarister af, så jeg kunne spille becifringer og dermed skrive sange. Jeg var ikke engang klar over, at jeg havde et sangskrivertalent. Jeg tænkte ikke over det, men skrev fx en slagsang til min egen fodboldklub – længe før Rollo & Kingtiden. Det var bare hyggeligt og sjovt. Og så lige pludseligt kom det til mig. Den første ’rigtige’ sang jeg nogensinde har skrevet selv, er måske i virkeligheden det største hit, jeg har lavet, nemlig ’Ved du hvad hun sagde?’. Jeg drømte om, som mange andre også har, at musikken skulle være omdrejningspunktet. Jeg ville gerne udleve den drøm og først og fremmest udgive min musik, have lov til at indspille den med dygtige musikere og producere, som går ind og farver ens sange. Så det var en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse, da vi fik pladekontrakt. Er du sindssyg. Og så var det med skyklapper på, for nu skulle Søren lave det, han hele livet havde drømt om, ikke,” fortæller Søren Poppe og griner drenget….

Motion som forløser til at frigive indre smerte Men hvad med sport, har det ikke også betydet noget for dig? ”Ja, sport har også altid betydet meget. Jeg spillede foldbold i den lokale klub i Ganløse (hvor Søren Poppe oprindeligt kommer fra, red.), var på førsteholdet og det gik mig rigtig godt, ligesom jeg forresten også har været håndboldmålmand, men jeg traf et valg tilbage i ’97. Sporten fyldte meget og musikken fyldte me-

Søren Poppe er både sanger, komponist og sangskriver. Poppe blev i 1998 uddannet lærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, hvor han mødte han Stefan Nielsen. Sammen dannede de i 2000 gruppen Rollo & King, som oplevede overvældende succes og bl.a. solgte 200.000 album og 60.000 singler. Efter opløsningen af Rollo & King i 2002 udgav Søren Poppe samme år sit første soloalbum, ’Hvert minut’, hvorfra singlen af samme navn fik nogen succes. Til gengæld blev nummeret i 2006 indspillet af den svenske sangerinde Emilia med stor succes. I 2002 sang Søren Poppe i øvrigt også fodbold-duetten til VM i Sydkorea med Sofie Lassen-Kahlke i ’Danmarks Drenge’, som han også har komponeret og skrevet teksten til. I 2006 deltog Søren Poppe sammen med Lene Matthiesen Nørrelykke i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ’En som dig’, der endte på en tredjeplads.

get. Og jeg havde nogle ambitioner, men var samtidigt realistisk. Jeg valgte at sige, at det nu var musikken, det handlede om, fordi det var svært at passe begge dele. Jeg havde også kone og vi ventede barn og sådan nogle ting. Jeg havde det sådan, at hvis jeg virkeligt ville nå noget på et lidt højere level, så var det musikken. Derfor røg sporten lidt til side, men kom så igen senere, da jeg blev leder af Fittness World (i 2009 i Værløse, red.). Jeg er jo sjovt nok idræts- og musiklæreruddannet, så jeg har virkeligt fået brugt mine to linjefag rigtig meget. Efter den musikalske nedtur begyndte jeg at motionere, hvilket jeg har gjort det lige siden, selv om jeg lige nu er sat på stand by,” siger Søren Poppe og smiler, mens han kigger ned på sit venstre ben, der er lagt i skinne fra foden til knæet pga. en skade. ”Ellers træner jeg 4-5 gange om ugen. Og det tror jeg også har været med til, at jeg langsomt men sikkert har helbredt mig selv. Motionen har haft en stor positiv indvirkning på, at jeg har fået de resurser tilbage, som var nødvendige for at kunne frigive al den indre smerte, jeg havde opbygget. Motionen har helt klart givet mig noget der. Og det gør den stadigvæk. At være massør havde en terapeutisk effekt ”Det samme med massagen,” forklarer Søren med reference til, at han i efteråret 2012 tog uddannelsen som massør, mens han stadig var i Fittness World. Han var meget glad for at være der, Foto: DR, Bjarne Bergius Hermansen.

Musikken blev hurtigt hele identitetsgrundlaget Og det blev jo en kæmpe succes? ”Ja, men det var så noget sekundært. Det første succeskriterium var bare det der med at få lov til at udgive mine sange. Jeg havde et håb om, at ’Ved du, hvad hun sagde’ skulle hitte. Jeg havde i øvrigt testet den – jeg var jo skolelærer – på mine elever. De hørte den én gang og så kom de rendende efter frikvarteret: ’Søren, Søren, vi vil høre den igen’. Og børn er jo en meget god indikator for, om noget har ramt plet. Så jeg var næsten sikker på, at der var noget der Pladeselskabet så det i hvert fald med det samme. Man kan også vende det om og sige, at det jo var fedt, at alle lige pludselig sang med på denne her sang. Det var enormt overvældende og det gjaldt om at følge med så godt, som man nu kunne, Pladeselskabet skubbede på, det var jo business, pressen skubbede på og der var folk, der hev og flåede i mig konstant i to år. Og selvfølgelig fløj jeg på en sky. Det var i virkeligheden omgivelserne, der gjorde en til noget særligt, mere end det var en selv, men man vænnede sig til det der med at være noget særligt inden for musikken, ikke? Og da publikum så flyttede sig – for det gør de jo altid – havde jeg meget svært ved det, for det havde været så intenst nærmest over night og det samme gjaldt så også den anden vej. Jeg havde smidt hele mig ind i musikken, det var blevet hele mit identitetsgrundlag, så hvem er jeg nu, tænkte jeg. På den måde mistede jeg også lidt mig selv midt i det hele. Det har haft store, store personlige omkostninger for mig, at jeg ikke var i stand til at håndtere det, hverken da jeg gik ind i det, men også da det aftog,” siger Søren Poppe reflekterende, men dog klart konstaterede.

Rollo & King samt musikalske hits

Søren Poppe vandt Dansk Melodi Grand Prix 2001 med sangen ’Det står et bilede af dig på mit bord’, sammen med Stefan Nielsen og Signe Svendsen under navnet ROLLO & KING. ”Det har taget mig mange år at forstå, hvor stor succes vi faktisk havde,” siger Søren Poppe i dag.


6 men da der pludseligt kom demotiverende diktater fra ledelsen, kunne han mærke, at han nærmest visnede, som han formulerer det, og frygtede, at han ville blive syg eller rettere mere syg, for han havde allerede længe været i medicinsk behandling for depression. Han endte derfor med at sige op. Uddannelsen som massør lå lige for, idet Søren allerede havde anatomi og fysiologi med i bagagen fra idræt på læreruddannelsen – han fik faktisk 12 i karakter til eksamen som massør, får han lige nævnt sådan en passant. Med god grund stolt. Han fik ret hurtigt oparbejdet et kundeklientel, så han fik en fornuftig butik op at køre. ”Man kan sige, det havde en eller anden terapeutisk effekt på mig. Det kan godt være, at det var mig, der var meget givende og stod og brugte min krop, men det var også i perioder meditativt at være massør. Altså, at der var ro omkring mig. Men jeg vil så også sige, at det var hårdt fysisk og at det blev ret ensomt på den lange bane. Og så fik jeg det sådan, at det ikke gik længere. Jeg skulle ud og socialiseres. Have nogle mennesker omkring mig. Men jeg vidste ikke, hvad jeg ville.” Var stresset i årevis og fik smertende hovedpiner Søren Poppe er nu ansat i en fritids- og ungdomsklub for unge med handicap i Hillerød. Det var faktisk en af hans massagekunder, som foreslog ham, at han skulle søge jobbet, et barselsvikariat, som han fik i marts måned i år. Lige i starten skulle han lige lære at affinde sig med, at der var nogle over ham, der bestemte, hvad han skulle gøre. ”Men jeg vil sige, at denne her arbejdsplads er den af alle de arbejdspladser, jeg har været, hvor der er højest til loftet. Der er frirum og indbyrdes forståelse. Ja, jeg kan få lov til at være mig,” fortæller han glad. ”Her bliver jeg ikke stresset.” Stress er ledeordet, for du har selv været meget åben om, at du har lidt alvorligt af stress, der medførte en depression. ”Jeg har faktisk haft to depressioner. Meget svære depressioner, som følge af stress.”

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Hvornår begyndte du at blive stresset? ”Første gang, jeg oplevede stress, var mellem jul og nytår i 2004. Jeg var faktisk ude og optræde og jeg kan huske, at jeg havde sådan en lidt underlig følelse i kroppen, lidt ligesom en begyndende influenza, selv om jeg godt kunne mærke, at det ikke var det, men noget andet. Det kom lige pludseligt, efter jeg havde været på scenen. Jeg gik på toilettet, skulle have lidt vand

Søren Poppe optræder med band og repertoiret er en blanding af hans egne mindre kendte kompositioner og super kendte hits. Her i Værløse en varm sommeraften i slutningen af august. Og publikum elsker det. Danser, synger og vugger med. Koncerten er en kæmpe, fed succes.

i hovedet, og så sagde det bare smæld. Så sad der bare spændingshovedpine i tindingerne. Eller rettere det var det ikke, for det var ikke en hovedpine, jeg kendte fra tidligere. Det var simpelthen stress,” siger Søren og forklarer, at han døjede med det i to år. Han brugte ekstremt mange penge på akupunktur. Endte med en mega stor depression udløst af stress ”Hovedpinen forsvandt via akupunktur for et par dage hver gang, men i og med at jeg bare kørte videre, for det var min egen indre overbevisning, at jeg skulle køre videre med musikken, så endte det med, at min krop bare ikke kunne mere. Jeg lå inde i min seng, og jeg kunne dårligt nok stå op og kigge på uret.” I forsommeren 2008 endte det med en mega depression, udløst af stress. Efter konsultation med sin praktiserende læge var der ingen tvivl og Søren kom på antidepressiv medicin, selv om han i virkeligheden var modstander af den type medicin. ”Men medicinen hjalp mig lige nu og her ved at få mig op i et højere stemningsleje. Jeg blev samtidigt leder i Fittness World, fik mennesker omkring mig og fik det egentlig ret hurtigt bedre. Men alt det, der havde skabt min stresstilstand og min depression, min manglende evne til at sætte grænser for mig selv og mine omgivelser, det lå jo stadigvæk inde i mig, kan jeg se nu i dag. Jeg har båret rundt på det i 10 år, før jeg fandt vejen i forhold til den indre smerte, jeg bærer rundt på. Jeg har forsøgt mange ting og har fx brugt over 400.000 på behandlinger, så det er ikke, fordi jeg ikke har forsøgt at finde ud af, hvad der kunne virke for mig. Men i virkeligheden handlede det om noget inde i mig.” Fik for første gang sat ord på ting, der havde været undertrykt Har du lært noget af forløbet? ”Jeg er god til at sætte grænser i dag. Det fandt jeg ud af for halvandet år siden, da jeg stødte på en kvinde mede i træningscentret. Jeg havde lige havde haft en voldsom depression – igen. Jeg var gået ud af min medicin, fordi jeg følte, at jeg havde det bedre. Men så kom hammeren, fordi de følelser, jeg havde undertrykt, igen kom op til overfladen. Jeg kom så på en mild dosis efterfølgende og fik det lidt bedre igen. Jeg fortalte kvinden, hvad jeg havde været igennem, og så sagde hun til mig, at jeg skulle i hypnose og at hun kendte en hypnotisør. Det var en behandlingsform, jeg aldrig havde prøvet, og jeg havde det med det ligesom så mange andre, at hypnose var sådan noget hokus-pokus. Når jeg har set noget i fjernsynet om det, har det typisk været stillet op som noget underholdning, hvor man kan få folk til at gøre alt muligt. Det endte alligevel med, at jeg bad om hypnotisørens telefonnummer, for jeg tænkte, nå, ja, hvis det kan hjælpe. Jeg var i en hypnose for første gang i januar sidste år og jeg var ikke i tvivl om, da jeg kørte hjem derfra, at det her var nøglen.” Hvorfor det? ”Fordi jeg oplevede, at jeg fik sat ord på og at jeg fik forløst nogle af de ting, jeg havde gået og undertrykt. Jeg kunne simpelthen mærke bagefter, at det der med at græde og komme ud med det, gjorde noget godt.” Hypnose har vist sig at være nøglen Hvad sker der under hypnose? ”Der sker det, at man er i en trancetilstand, hvor man er i så stor fysisk ro, som man overhovedet kan være og så arbejder man med underbevidstheden. Vi er jo 90 % styret af vores underbevidsthed og hvis den har fortalt en, at man ikke er god nok og at man ikke kan klare sig, har den været med til at skabe forvrængede billeder af den verden, vi lever i. Det er skidt. Den første session omhandlede sjovt nok musikken. Det handlede om, at jeg havde følelsen af ikke at kunne skrive sange længere. Jeg tog guitaren ned og gik i gang med et eller andet, men troede så ikke helt på det og hængte guitaren op igen. Det var det, vi arbejdede med, dvs. at få fjernet den blokade, jeg havde inden i mig. Jeg kan huske, at hun sagde:’ Nu tager du guitaren ned fra


7 Foto: Charlotte Søllner Hernø.

væggen og så går du i gang.’ Jeg brød fuldstændigt sammen og græd som en lille dreng, mens jeg gentog, at det kunne jeg ikke. Det var selvfølgelig en følelse, undertrykt ligesom mange andre følelser, der havde sat sig i mig. Da jeg var færdig med at græde, skulle jeg tisse, hvilket jeg ikke forstod. Jeg havde ikke drukket noget. Og jeg nærmest pissede hele aftenen. Jeg fik den forklaring, at det var fordi, der var noget, jeg havde sluppet og at jeg derfor skulle på toilettet. Bum. Da jeg kørte hjem derudefra, var jeg selvfølgelig rundtosset, men jeg kunne mærke, at det her var vejen. Det var frigørende. Jeg vidste godt, at det var en lang vej, men jeg kunne mærke, at hver gang jeg kom der, fik jeg frigjort noget, der lå langt tilbage og som jeg havde undertrykt. Jeg begyndte sideløbende at meditere. I hele 2015 mediterede jeg to timer om dagen for at komme tættere på mig selv, og derved kunne jeg også selv begynde at frigøre følelser.” Det handler om at stå ved al min musik ”2015 blev sådan et år, hvor jeg var fuldstændigt opløst, jeg græd meget og blev meget hos mig selv. Jeg følte mig meget sårbar, enormt skrællet ind til benet, men jeg kunne mærke, at uanset hvor usikker jeg var og hvor meget jeg følte mig på gyngende grund, så var det det rigtige, jeg gjorde. Det var derfor blot en spørgsmål om at være tålmodig.” Er det det, der har betydet, at du igen kan omfavne musikken? Føler du dig rustet nok til det? ”Ja, det må man sige. Den form for optræden, jeg laver i dag, er noget, jeg ikke rigtigt har gjort før. Forstået på den måde, at jeg godt nok har optrådt 1.000 gange, men jeg har aldrig rigtigt fået spillet alle mine sange med band, og det er det, jeg skal nu og vil gøre. Det handler om at stå ved al min musik og også at stå ved mine solosange, selvom det var Rollo & King-sange, folk ligesom tog til sig i sin tid, og så have folk omkring mig. Med det mener jeg musikere, nogle af dele det med. For jeg har i alt for mange år kørt alene rundt med et DAT-bånd under armen og stået alene og sunget min musik.” Har lært at mindre også kan gøre det Hvordan har du det med det? ”Jeg tror, det handler meget om at finde mig selv i musikken igen. Og glæden kommer stille og roligt, men jeg kan også godt mærke, at det skal være i små doser, fordi musikbranchen er en hård verden at være i. Du er enormt sårbar, når du stiller dig op på en scene, for du giver enormt meget af dig selv. Den sårbarhed og følsomhed havde jeg også med mig for år tilbage, men var måske i virkeligheden ikke stærk nok til at være solist, kan jeg se i tilbageblik i dag. Men min kærlighed til musikken gjorde, at jeg stædigt fortsatte, uanset hvor meget smerte jeg oplevede indeni, fx når der kom dumsmarte kommentarer – det oplever alle – men jeg tog det på mig, desværre. Jeg har ligesom skullet finde, og det er jeg stadigvæk i gang med at finde, et leje, hvor musikken rent faktisk giver mig noget og jeg glæder mig over den. Jeg har ingen ambitioner om at genopfinde mig selv eller komme tilbage til noget. Det har haft alt for store for omkostninger for mig. Jeg har været der. Til gengæld vil jeg sige, at når jeg nu står på scenen igen, så synes jeg, det er fedt. Jeg har taget ansvar for mit eget liv og fundet ud af, hvordan jeg selv har det godt. Derfor har jeg været nødt til at sætte nogle grænser og lære at mindre også kan gøre det. Jeg er samtidigt blevet klar over, at jeg har et pleaser-gen, men nu er der kun to mennesker, jeg pleaser, og det er mine børn. De har snor,” indrømmer han og ser meget glad ud. Har nu de rigtige redskaber i rygsækken ”Jeg er blevet meget, meget tydelig og det gør det jo nemmere for mine omgivelser. Så ved folk, hvor de har mig. Før i tiden kunne jeg godt sige et, for ligesom at please en anden, mens jeg reelt stod med et helt andet behov, men var bange for at skubbe folk fra mig, hvis jeg sagde, hvad jeg i virkeligheden havde brug for. Og så opbygger du bare en indre frustration og smerte, deler

Søren Poppe optræder og synger, også selv om han en periode på 8 uger skal have skinne på, da han har været så uheldig at sprænge en akillessene.

det med tredjepart, i stedet for at gå til den, det handler om. Nu har jeg fået ryddet op i hele lortet og har fundet ud af, hvor jeg har svigtet mig selv samt at jeg har haft manglet de rigtige redskaber i rygsækken. Dem har jeg nu,” siger Søren Poppe, der virker forunderligt balanceret og rolig og som i hvert fald er meget åbenhjertig og hudløst ærlig.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:


8

Nyt på disken

Mineralet zink er uundværligt for dit helbred Zink er faktisk så vigtigt et mineral, at det er uundværligt for dit helbred. Zink findes naturligt hovedsageligt i rødt kød og fjerkræ, men det højeste indhold findes i østers samt i krabbe, hummer og andre skaldyr. For vegetarer er de vigtigste kilder bælgfrugter, nødder og fuldkornsprodukter. Mineralet er således en vigtig komponent for mere end 300 enzymer, der er involveret i syntese og metabolisme af kulhydrater, lipider, proteiner, nukleinsyrer og andre mikronæringsstoffer, ligesom det stabiliserer cellulære komponenter og membraner og er vigtig for celleog organstrukturer samt afgørende for celledeling, dvs. også sårheling og vævsreparation, og er dermed nødvendig for normal vækst og udvikling under graviditeten, barndommen og ungdommen. Zink absorberes i tyndtarmen, men da kroppen ikke lagrer zink, er det nødvendigt med et dagligt indtag for at sikre et normalt niveau. Biorto Zink indeholder i én kapsel præcist, hvad man har brug for, hvis man ikke dagligt får en optimal kost og blot i farten snupper en bagel eller spiser skyr med bær. Kilde: www.bioforce.dk

Snyd lækkersulten og undgå det skjulte sukker Fra innovative EASIS kommer igen en række lækre nyheder, der gør det nemt at skrue ned for sukkeret og op for smagen i hverdagen. EASIS er således ekspert i at lave fødevarer med smag, et højt indhold af proteiner og fibre, men uden tilsat sukker. En af nyhederne fra EASIS er Free Soft bar a la Cheese Cake, som i lighed med de øvrige barer har et højt proteinindhold og en lækker, blød konsistens. Den nye smagsvariant har en frisk smag af lime og cheese cake og er overtrukket med lys chokolade. Som strukturgivere i stedet for sukker er der tilsat protein og fibre, der giver en god mæthedsfornemmelse. Baren indeholder kun 103 kcal. EASIS vil også gerne tage kampen op mod det skjulte sukker, og lancerer derfor nu en Dip Mix, så man ikke behøver at undvære den gode smag, selv om man gerne vil skrue ned for sukkeret. Mixet er et krydderipulver som blot skal blandes med EASIS DDV Yoghurt eller et andet syrnet mælkeprodukt. På den måde kan man nyde dip til sine chips uden at skulle bekymre sig om det skjulte sukker. Dip Mix forhandles i velassorterede supermarkeder fra uge 42 og via www.easis.dk Kilde: www.easis.dk

Unik sammensætning af B-vitaminer kroppen har brug for Komplet B fra Biorto er et gennemtænkt kosttilskud, der indeholder et bredt spekter af vigtige næringsstoffer, nemlig vitamin B1, B2, niacin, B6, folsyre, B12, biotin, pantothensyre samt C-vitamin og magnesium bidrager alle til et normalt energistofskifte samt til at mindske træthed og udmattelse. Biorto Komplet B indeholder ingen tilsætningsstoffer, som fx fyldemiddel, farve og bindemiddel, men kun rismel og aktive stoffer. B-vitaminerne absorberes almindeligvis let fra tyndtarmen og fordeles i organismens vandfase. B-vitaminer indgår som coenzymer, dvs. katalysatorer, i mange vigtige reaktioner mellem kroppens celler. På grund af deres betydning som coenzymer i stofskiftet findes B-vitaminerne i alle væv og det er derfor, vi skal sikre at vi får dem. Biortos Komplet B er produceret af engelske G&G Vitamins, som har produceret kosttilskud siden 1965. De var de første i Europa til at producere 100 % vegetabilske kapsler. G&G Vitamins lægger vægt på at producere uden hjælpe- og fyldstoffer, og tilsætter således kun rismel. Fås i de fleste helsekostbutikker. Kilde: www.bioforce.dk

Foto: PR-foto, Biorto/Bioforce.

Foto: PR-foto, Biorto/Bioforce.

Ingefær en hjælpende rod til normal fordøjelse Ingefær stammer oprindeligt fra de tropiske regnskove i Sydøstasien. Den karakteristiske rod har i mange år været central i asiatisk madlavning og er i stigende grad blevet populær i hele verden. Drogens Vital tager udgangspunkt i netop naturens egne kræfter og ressourcer. I gamle dage var det apotekets farmaceuter, der stødte og blandede urterne med de øvrige ingredienser, og det er også stadig på apoteket, man kan få Drogens Vital. Ingefær er også populær blandt danskerne, men er man ikke vild med ingefærens kraftige smag, kan man nyde godt af rodens egenskaber i Drogens Vital Ingefær, som bidrager til en normal fordøjelse. Dosis er 2-4 tabletter dagligt i forbindelse med et måltid. Drogens Vital udvikles altid, så faglig viden, indsigt og kvalitet går hånd i hånd. Derfor kan man gå på apoteket og få kvalificeret rådgivning om produkterne. Orkla Care har udviklet en helt ny mandelformet tabletform til bl.a. Drogens Vital og som er meget nemmere at synke. Formen minder om de frø og kerner, som selv de mindste fugle synker uden besvær. Drogens Vital Forhandles på apoteket. Kilde: www.drogensvital.dk

Foto: PR-foto, Easis A/S.

Foto: PR-foto, Drogens Vital/Orkla Care.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Kickstart din dag med et økologisk ingefærshot Ingefær hitter lige nu og danskerne har taget det daglige shot ingefær til sig som en del af en sund livsstil. Med Urtekrams nye ingefærshots er det nemt at få et dagligt skud ingefær, og de kan tilmed bruges og give et pift i madlavningen. De senere år er vi også blevet mere opmærksomme på ingefærens helsebringende egenskaber og mange tager et dagligt tilskud til kosten. Samtidigt smager ingefær skønt – tænk på Ginger Ale, ingefærsmåkager og marmelader. Urtekram kommer i september på markedet med tre ingefærshots. Ingefærshottet med hele 70% ingefær og en anelse æblemost har en god, stærk smag. Man kan tage et shot eller tilsætte det til sin morgenjuice, smoothie, suppe eller wokret. Prøv også at komme et shot i kaffen, det giver en krydret note til kaffens bitre smag. De to andre varianter er Shot Ginger Beetroot & Shoot Ginger Carrot. Kombinationen af stærk ingefær og sødmefuld rødbede eller gulerod giver en god smag til ingefærshottet og er perfekt, hvis man ikke er vild med den helt stærke ingefærsmag. Med 20 % ingefær har shottet stadig et højt indhold af ingefær. Kilde: www. urtekram.dk

Forlæng sommerens glød helt uden typisk selvbrunerlugt En sund sommerkulør giver et sundt og attraktivt look, som kan opnås ved at lægge sig i solen eller ved at vælge det sundere alternativ – selvbruner. Avènes nye forbedrede Moisturizing Self-tanning Silky Gel er baseret på et kompleks af aktive stoffer, bl.a. en naturlig sukkerforbindelse, som giver en mere effektiv bruning af hudens hornlag. Det helt geniale er, at gelen ikke giver den ellers så karakteristiske selvbrunerlugt, som faktisk er lidt ubehagelig. Det kan være en god idé først at fjerne døde hudceller, inden man anvender selvbrunergelen. Avènes Gentle Body Scrub fjerner døde hudceller effektivt og skånsomt, bl.a. ved hjælp af jojobanødder. Skrubbegelen stimulerer samtidigt cellefornyelsen, så huden efterlades blød, jævn og glat samt friskere at se på. Efter anvendelse af skrubbegelen kan man direkte påføre Avènes Moisturizing Self-tanning Silky Gel, som giver masser af fugt, så man ikke forinden først skal anvende en bodylotion. Farvens intensitet og holdbarhed afhænger af den mængde gel, der anvendes, og hvor ofte man anvender den. Avènes produkter fås kun på apoteket. Kilde: www.pierre-fabre.dk

Tandpasta med 60 % aloe vera mod tandsten og irritation Aloe Vera Group blev stiftet i 1989 af Jesper Hummeluhr efter en rejse til Australien, hvor interessen for aloe veras gavnlige egenskaber blev vakt. Siden er mange produkter blevet del af produktserien AVIVIR. Det nyeste produkt er AVIVIR Tooth Paste, som med økologisk aloe vera, Q10, baking soda og allantoin styrker tandkødet og modvirker rødme og irritation.

Med god tandpleje og AVIVIR Tooth Paste mindskes dannelsen af tandsten og man får hvidere tænder, ligesom rødt og irriteret tandkød modvirkes. Tandpastaen er uden fluor, indeholder 60 % Activ Aloe® fra økologisk dyrket aloe vera. Udgangspunktet for AVIVIR by Aloe Vera Group har gennem mere end 25 år været at skabe et menneskeligt og miljøvenligt koncept, som virker. Aloe Vera Group bruger mange ressourcer på at være på forkant med den sidste nye viden om aloe vera, konservering og tilsætningsstoffer og har således skabt en serie af naturlige plejeprodukter og kosttilskud, som er skånsomme over for miljøet, og som ikke indebærer risiko for den enkeltes sundhed. AVIVIR tandpastaen fås i helsekostbutikker og via AVIVIRs webshop. Kilde: www.avivir.dk

Foto: PR-foto, Aloe Vera Group.

Foto: PR-foto, Urtekram International A/S.

Longo Vital målretter nyt kosttilskud til kvinder Et liv, der går stærkt, kræver stærke kvinder, og mange af os – unge som voksne og ældre – kan have gavn af særlige tilskud. Tal viser nemlig, at danske kvinder ikke altid får fx nok jern, D-vitamin, selen og folat gennem kosten. Derfor har Longo Vital udviklet det nye kosttilskud Longo Vital Kvinde. Kosttilskuddet er baseret på Longo Vitals originale og unikke sammensætning af 6 urter og er beriget med vitaminer og mineraler, som er særligt relevante til kvinders behov. Jern bidrager til et normalt energistofskifte, normal ilttransport i blodet, immunsystemets normale funktion og mindsker træthed. D-vitamin har betydning for normal optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor for at sikre vedligeholdelse af knogler og tænder, samt af muskelfunktion og immunsystemets funktion. Selen bidrager til at vedligeholde et normalt hår og normale negle, til immunsystemets normale funktion og en normal skjoldbruskkirtelfunktion. Endelig er folat vigtigt, da det er nødvendigt for at forebygge fosterskader på befrugtningstidspunkt og første del af graviditeten. Longo Vital fås i velassorterede dagligvarebutikker og i Matas. Kilde: www.longovital.dk

Foto: PR-foto, Avène/Pierre Fabre.

Foto: PR-foto, Cederroth A/S.

9


10

Natur-Drogeriet

mere end 70 år i sundhedens tjeneste ”Du er, hvad du spiser” er kodeordet for udvikling og produktion af naturpræparater og levnedsmidler, som Danmarks urteekspert, Natur-Drogeriet i Hørning, har produceret i mere end 70 år. Det har gjort firmaet til en dansk og international pioner i arbejdet med at udvikle og fremstille produkter til øget sundhed og dagligt velbefindende. Natur-Drogeriet har således omkring 2.000 varenumre, som sælges i fysiske butikker og via disses webshops både i Danmark og i mere end 20 andre lande.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”V

Urter og planter som grundlag for helbredelse og sundhed Firmaet, der ved sin grundlæggelse hed Drogeriet, blev i 1976 overtaget af Peer Christiansen og hans kone Jonna og fik ved samme lejlighed navnet Natur-Drogeriet. Ægteparret havde forinden opbygget en af Danmarks største helsekostforretninger, Sundhedskost i Århus, og Peer Christiansen havde allerede i flere år undervist og videreformidlet forskning og viden om den medicinske og sundhedsmæssige virkning, stoffer i planter, urter, frø, bær og stængler kan bibringe og som derfor indgår i produkterne fra Natur-Drogeriet. Natur-drogeriet blev oprindeligt grundlagt i 1945 af dr. A.O. Hansen, i en tid hvor der ikke var noget, der hed helsebranche i Danmark. Men troen på urter og planter som grundlag for helbredelse og sundhed var større end grundlæggerens tro på den fagre nye verdens kemi og syntetiske medikamenter. Og dengang var det nærmest en uhørt påstand, når han sagde, at vores helse og sundhed afhænger af, om vi lever i harmoni med naturen og udforsker og udnytter de muligheder for helbredelse, den kan tilbyde. A.O. Hansen holdt sig til den 2.500 år gamle lægevidenskab i antikkens Grækenland, hvor den vise rækkefølge hed: Først ordet, så planten – og til sidst kniven. Udviklingen af nye produkter fortsætter i højeste gear Natur-Drogeriet var først i Danmark med at udbrede salg af ginseng til styrkelse af den danske sundhed, og flere og flere danskere oplevede øget velvære ved at tilsætte ginseng til te, energidrikke og bagværk. Det var også Natur-Drogeriet der i 50’erne gjorde opmærksom på de gode egenskaber ved hyben og selv om man igennem årene har taget mange kampe mod fordomme og

Foto: Natur-Drogeriet.

ores sortiment er bredt, fordi vi altid har fingeren på pulsen, når det gælder om at finde spændende ting i naturen omkring os. Vi tror på kompleksitet, altså at man skal bruge naturen, som den er blevet skabt. Eller sagt på en anden måde: Man skal Ikke trække enkeltstoffer ud af naturen, opkoncentrere det, smide resten af planten eller urten væk i den tro, at det så nok virker dobbelt så godt. Hos Natur-Drogeriet tror vi på renheden i produktet, det naturlig skabte og dermed kvaliteten,” siger Peer Christiansen, der nu har valgt at overlade roret i særdeles trygge hænder til sine to døtre, Charlotte Salling Christiansen og Annette Christiansen Rathcke, samt deres ægtefæller, Jan Christiansen Rathcke og Mikkel Harken Salling – der alle i forvejen er en del af virksomheden – ved udgangen af august måned, efter at have været direktør i 40 år. Natur-Drogeriet har omkring 2.000 varenumre indenfor kosttilskud og naturlægemidler samt også såkaldte fødevarer til særlig medicinsk formål, som fx Alfa-Lipon mod den funktionelle forstyrrelse diabetisk neuropati. På virksomhedens hjemmeside er der grundige omtaler af samtlige produkter. Læs mere på: www.natur-drogeriet.dk

uvidenhed, er virksomheden for længst af Lægemiddelstyrelsen blevet godkendt til lægemiddelproduktion under ledelse af farmaceuter. Og udviklingen af nye produkter fortsætter i højeste gear. Natur-Drogeriet var således først på markedet med Resveratol og Kolesterol Protect PLUS med HytOlive®, som er blandt de mest antioxidante produkter, man hidtil har set på det danske marked. Når det handler om forhøjet LDL-kolesterol, er der ikke noget vigtigere end at beskytte det mod harskning med antioxidanter: ”Antioxidanter som vitamin C, E og betacaroten, har længe været i fokus som aktive stoffer ved mange alvorlige ubalancer i kroppen. Antioxidanter virker ved at bekæmpe de såkaldte frie radikaler, som er molekyler, der er kemisk ustabile, og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og oxidere – altså ødelægge – det,” siger Peer Christiansen. Frie radikaler dannes i store mængder i for eksempel cigaretrøg, smog, ozon, radioaktiv bestråling og forurenet luft. Desuden påvirkes de af stress og fed kost. Og de frie radikaler vil konstant søge at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop. Antioxidanterne kan omvendt stoppe de frie radikalers hærgen ved at optræde som stedfortrædere for andre kemiske stoffer.


11

Foto: Natur-Drogeriet.

Uforståelig kamp mellem myndigheder kan ramme patienter Natur-Drogeriet var også først på markedet med Alfa-Lipon, som er en såkaldt fødevare til særlig medicinsk formål mod den funktionelle forstyrrelse diabetisk neuropati. Alfa-liponsyre er et vitaminlignende stof, der er den stærkeste antioxidant, man til dato kender, og som mange patienter med diabetisk neuropati har gavn af at tage. Alfa-liponsyre har i flere år været tilgængeligt som kosttilskud, fx i Sverige, England, Holland, Spanien, Irland, Frankrig og Belgien og siden 2012 også her i landet. Noget tyder imidlertid på, at de danske myndigheder prøver at spænde ben for, at den stadigt voksende gruppe af diabetikere ligesom andre europæiske patienter fortsat kan få lov til at købe alfa-liponsyre i Danmark. Sundhedsstyrelsen har foretaget en vurdering af alfaliponsyre og har konkluderet, at der er tale om en fødevare, dvs. en fødevarekomponent, til særlig ernæring af diabetisk neuropati og derfor ikke er omfattet af lægemiddeldefinitionen i lægemiddelloven. Det er en anden myndighed imidlertid ikke enig i. Fødevarestyrelsen har således stævnet Natur-Drogeriet og kræver, at stævningen får opsættende virkning. Sagen kommer for første instans ved domstolene den 3. september, fortæller Jan Christiansen Rathcke, der nu er direktør i Natur-Drogeriet. Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges forbud mod salg af Alfa-Lipon efter den 3. september, men det er svært at forestille sig en sådan afgørelse, da man har kunnet købe alfa-liponsyre i mange andre lande i Europa de sidste 40 år. Til stor gavn for diabetikere med diabetisk neuropati, der primært viser sig ved nedsat følesans i fødderne, men også ved skader på nerver til muskler og indre organer som fx blodkar, hjerte og blære. Det er disse skader, der kan forebygges ved hjælp af alfa-liponsyre.

I 2009 var H.K.H. Prinsgemalen på officielt besøg hos NaturDrogeriet, hvor han blev vist rundt, hørte om virksomheden og viste stor interesse for urter og naturmedicin. Her i samtale med virksomhedens grand old man, Peer Christiansen, der nu går på pension og overlader roret til sine døtre og svigersønner. Foto: Natur-Drogeriet.

TAB 2,5 kg / måned og 2,5 cm i livvidde, uden at ændre på kosten. CE godkendt medicinsk udstyr til vægttab. Køb på DeepSeaPharma.dk · webapoteket.dk

BMI-balance.dk

Reducerer kalorieindtag fra:

• • • •

FEDT SUKKER + ØGER MÆTHEDSFORNEMMELSEN


12 Foto: PR-foto, Ricola Vertriebs AG.

Nyt om helse Hvad betyder det, at en fødevare er fedtfattig eller light? Der er regler for, hvilke anprisninger, der kan bruges på emballage eller i markedsføring af en fødevare. Det er derfor vigtig at forstå, hvad anprisninger og oplysninger betyder. ’Lavt indhold af fedt’ eller ’fedtfattig’ betyder, at produktets indhold af fedt højst må være 3 gram pr. 100 gram for faste fødevarer og højst 1,5 gram fedt pr. 100 ml for drikkevarer, fx en fedtfattig yoghurt. ’Reduceret indhold af fedt’ eller ’mindre fedt’, betyder, at produktet skal indeholde mindst 30 % mindre fedt sammenlignet med lignende produkter, man kan købe. Og ikke blot sammenlignet med producentens egne produkter. Et eksempel kan være let-mayonnaise. ’Light’ eller ’let’ kan både handle om mindre indhold af fedt, men også om mindre indhold af sukker og energi. Det skal fremgå af mærkningen, hvad det er, der gør produktet ’light’ eller ’let’, fx at produktet er light på grund af, at der er mindre fedt i. ’Light’ eller ’let’ skal overholde kravet om mindst 30 % mindre fedt, sammenlignet med lignende produkter. ’Fedtfri’ eller ’uden fedt’ betyder, at et produkt højst må indeholde 0,5 gram fedt pr. 100 gram eller pr. 100 ml. Et eksempel kan være fedtfri salatdressing. Kilde: www.altomkost.dk

Sund kost forebygger sygdomme og fremmer trivsel Vi ved godt, at vi skal spise sundt, bl.a. for at undgå at blive overvægtige. Men at spise sundt har flere langtrækkende betydninger. En sund og varieret kost danner således grundstenene for kroppens næringsindtag og påvirker derfor kroppens velbefindende. Det er igennem kosten at kroppen får sin energi og næringsstoffer til en tilfredsstillende regulering af blodsukkeret, et velfungerende immunsystem, et antioxidativt forsvar, byggesten til kroppen, m.m. En sund og fornuftig kost kan således forebygge eller reducere overvægt, samt forebygge livsstilsygdomme, specielt hjerte- og karsygdomme. En sund kost er derfor et vigtigt bidrag til trivsel og energi i hverdagen. Ved risikotilstande som diabetes, højt blodtryk og højt indhold af fedtstoffer i blodet er en sund kost specielt vigtig, idet en uhensigtsmæssig kost og livsstil kan forkorte tiden til sygdomsforværring. Det daglige kaloriebehov for et voksent normalvægtigt menneske er 30 kcal pr. kg kropsvægt. Så vejer man 70 kg, er dagsbehovet 70 x 30 = 2.100 kcal. Kilde: www.sundhed.dk

Schweiziske Ricola fejrer 75 år med to forfriskende nyheder For 75 år siden lavede Emil Richterich den berømte blanding med 13 forskellige schweiziske urter, der stadigt danner grundlaget for alle Ricolas produkter, herunder bolsjer og teer. Urterne er lancetvejbred, stokrose, pebermynte, timian, salvie, løvefod, hyldeblomster, kodriver, røllike, pimpinelle, ærenpris, katost og kransburre. Alle urterne bliver dyrket i overensstemmelse med Ricolas høje standarder for dyrkning af jorden og det færdige produkt og bliver høstet ved håndkraft. Urterne kommer fra 200 økologiske, bæredygtige, schweiziske landbrug, typisk familielandbrug. Alle færdige produkter er naturligvis uden kunstig tilsætning. De 75 år fejres bl.a. ved to nye forfriskende nyheder, hvoraf den ene er Ricola Hyldeblomst, som er et mildt bolsje, der lindrer ru hals og giver god smag af hyldeblomst og af den klassiske Ricola-urteblanding. Mynten til Ricola Ismint dyrkes på en enkelt gård i kantonen Valais, hvor en gletsjer har efterladt jorden særligt frugtbar. Bolsjet indeholder smagen af denne og den klassiske urtemiks samt har en frisk smag af mint og en sødmefuld eftersmag. Begge fås i velassorterede dagligvarebutikker. Kilde: www.ricola.com Mad og fysisk aktivitet kan holde ældre aktive længere Mange ældre klarer sig godt, men en gruppe svage ældre er underernærede med en øget risiko for funktionstab og sygdom. Forskning viser imidlertid, at det kan imødegås med en særlig kombination af kost, fysisk aktivitet og sociale tiltag. Hvordan kombinationen skal være, forskes der for tiden i og hvordan forskningen skal implementeres, er en anden opgave, der skal løses i samarbejde med aktører på området. En hvidbog udarbejdet af Københavns Universitet i samarbejde med Madkulturen konkluderer, at underernæring blandt ældre koster samfundet milliarder. Det er baggrunden for, at tre institutter på Københavns Universitet satser strategisk på at skabe et bedre liv for de ældre. Det drejer sig om Institut for Fødevarevidenskab, Institut for Idræt og Ernæring, samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der alle deltog på Folkemødet på Bornholm i sommer. Leder af Institut for Idræt og Ernæring, Arne Astrup, sagde i den sammenhæng: ”Som forskere kan vi se, at mange ældre vil kunne bevare førlighed, muskler og intellekt i rigtig mange år og leve et bedre liv, hvis vi kan få dem til at spise den rigtige mad og være fysisk aktive.” Kilde: www.food.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


13

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Men hvad er sund mad egentlig? Masser af frugt og grønt, vand til og så helst ikke for meget fedt. De fleste kender kostrådene til hudløshed. Men hvad er sund mad egentlig? De officielle kostråd skal sikre, at man får alle de næringsstoffer, man har brug for, så man holder sig frisk og rask og bedst forebygger livsstilssygdomme. De 10 kostråd er super fornuftige, og handler om, at man helt overordnet skal sørge for at spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktiv. Hvad angår kostens sammensætning skal man tilstræbe at spise frugt og mange grønsager, spise mere fisk, vælge fuldkorn, spise mindre mættet fedt, dvs. magert kød og kødpålæg, magre mejeriprodukter, at spise mindre salt og sukker samt at man drikker vand mod tørsten. Lever man efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer og man nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes, overvægt og kræft. Små børn, småtspisende ældre og personer med sygdom, skal dog spise i overensstemmelse hermed. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gode grunde til at skære ned på saltforbruget Mange bekymrer sig ikke om salt, men det er der god grund til. Vi danskere får generelt for meget salt. Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt svarende til ca. 2 tsk., mens kvinder i gennemsnit indtager ca. 7-8 gram salt dagligt svarende til ca. 1 ½ tsk. Saltindtaget skal ned på 5-6 gram dagligt, hvilket svarer til ca. 1 tsk. salt. For meget salt kan nemlig være medvirkende årsag til helbredsproblemer i form af forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og blodpropper, mavekræft, knogleskørhed og nyresten. Det meste salt kommer fra mad man køber færdigt i supermarkedet eller som take-away, spiser i kantinen eller på restaurant. En mindre del af saltet kommer fra det ekstra salt, man selv tilsætter, når man laver mad og ved middagsbordet. Mange fødevarer har et højere saltindhold, end man tror, som fx brød, ost, pasta og pastasovs, men mange produkter har et endog meget højt indhold af salt. Der kan fx være tale om ansjoser, bacon, pulversovse, skinke, oliven, pickles, spegepølse, røget kød og fisk, sojasovs, suppeterning/bouillon/fond, kapers, soltørrede tomater, hvidløg i olie, knust chilli, knust hvidløg, franske kartofler og andre chips. Kilde: www.altomkost.dk

Hvordan kan stress føre til sygdom i kroppen? Det er en udbredt opfattelse, at psykologisk stress fører til fysisk sygdom, selv om forskerne stadigvæk er mere usikre, hvilket bl.a. skyldes problemet med at lave kontrollerede forsøg på mennesker. Stress er dog en væsentlig faktor i udvikling af sygdom og kronisk stress anses at være den stærkeste stressfaktor. Det skyldes, at det medfører langvarige eller permanente følelsesmæssige, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner. Disse reaktioner påvirker sårbarheden for at få sygdom og påvirker forløbet af sygdommen. Hormonsystemer er særligt følsomme for psykologisk stress. Det gælder i hjernen og i binyrerne. Stresshormonet kortisol bliver således udskilt fra binyrerne og regulerer en lang række fysiologiske processer i kroppen. Derudover bliver katekolaminer, bl.a. adrenalin, samt stresshormoner, frigjort og påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skeletmuskulatur og immunsystemet. Stress påvirker også reguleringen af immunologiske processer og inflammation. Det kan have effekter på depression, infektion, autoimmune sygdomme, koronar hjertesygdom og nogle kræftsygdomme. Kilde: www.sundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Er det farligt at indtage energidrikke? Energidrikke er læskedrikke med et højt indehold af koffein, der virker opkvikkende, samt eventuelt vitaminer og stofferne taurin og glucuronolacton. De fleste ved, at koffein forekommer naturligt i kaffe og te, men det findes også i guarana, kakao, kolanødder m.v. og det tilsættes visse fødevarer i form af ekstrakt eller rent stof. Taurin er en form for aminosyre, der dannes i kroppen ud fra andre aminosyrer, men findes også naturligt i en del fødevarer som kød, fisk og skaldyr, og tilsættes også blandt andet energidrikke som rent stof. Glucuronolacton er et stof, der også dannes i kroppen, i dette tilfælde i leveren ud fra glucose. Glucuronolacton tilsættes blandt andet energidrikke som rent stof. De sidstnævnte to stoffer giver energi til muskler, krop og hjerne. Det største problem med energidrikke er, at de indeholder koffein, som børn slet ikke bør få, da det kan gøre dem irritable og angste. Gravide og ammende kvinder bør også undgå koffein, da større mængder kan skade et foster eller et spædbarn. Endelig bør energidrik undgås, hvis man samtidigt indtager alkohol, da energidrikke kan camouflere alkohols virkning. Kilde: www.altomkost.dk


14

TEMA

Spis godt – også med stomi Som stomiopereret kan man leve og spise som alle andre. Der kan være enkelte ting, man har svært ved at tåle, men det er meget individuelt og man skal ikke være bange for at prøve sig frem. Der er dog nogle tips og retningslinjer, som kan være gode at kende. Vi har samlet viden og gode råd om kost og stomi.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

t have stomi er ikke en sygdom, tværtimod betyder anlæggelsen af stomi ofte enden på et langt sygdomsforløb. En stomi er resultatet af en operation, som foretages for at erstatte eller aflaste en syg eller skadet del af tarmen. Ved anlæggelsen af en stomi afbrydes tarmen og ledes ud gennem bugvæggen i en stomi. Med stomi kan man leve som alle andre, og for mange betyder stomien en langt større grad af frihed end tidligere. Sport, rejser og måltider, som tidligere var umulige eller vanskeliggjort af smerter, sygdom eller konstant bekymring og behov for at være i nærheden af et toilet, er nu mulige.

Husk ekstra væske ved stomi Da hovedparten af næringsstofferne optages i tyndtarmen, kan man godt undvære tyktarmen, hvis primære funktion er at optage vand og salte. Særligt ileostomister skal dog, da hele tyktarmen for deres vedkommende er sat ud af funktion, og de derfor mister meget væske gennem afføringen, huske at drikke mere. Træthed, sløvhed, irritabilitet, kvalme, hovedpine, svimmelhed, tørhed i munden og prikken og snurren i fingrene kan alt sammen være tegn på væskemangel. Tisser man samtidig ikke ret meget, og er urinen mørk, kan det yderligere tyde på væskemangel. Drik størstedelen af væsken mellem måltiderne. Drikker man meget til måltiderne, fortynder man nemlig de enzymer, der nedbryder maden, samtidig med, at maden skylles hurtigere gennem tarmen. Man fordøjer derfor ikke maden nær så godt og optager mindre næring. Får man diarre, er det som stomiopereret ekstra vigtigt at være opmærksom på at få genoprettet væskebalancen. Det kan være en god ide at have et lager af breve med væskeerstatningspulver, alternativt kan man drikke vand iblandet 1 tsk. salt og 3 spsk. sukker pr. 1 liter vand. Også i situationer, hvor man sveder meget, fx ved høj feber eller ferie i varme lande, skal stomiopererede huske at få ekstra væske og salt. Fordøjelsen kan reguleres gennem kosten Generelt kan stomioperede spise som alle andre. Prøv dig frem, men har du mistanke om, at en bestemt fødevare giver problemer, så prøv at udelukke den et stykke tid for derefter gradvist at tage den med i kosten igen; måske tåler du den fint i mindre mængder. Mange tåler desuden grønsager bedre, hvis de koges. En tommelfingerregel er, at gav visse fødevarer dig problemer før operationen, vil de med stor sandsynlighed stadig gøre det nu. Ligeledes kan stress og sygdom også stadig påvirke din fordøjelse. Nogle fødevarer påvirker dog i højere grad end andre din fordøjelse på forskellig vis, og visse fødevarer kræver lidt ekstra

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fordøjelsen kan påvirkes ved stomi Naturligvis tager det tilvænning, at leve med stomi, både med hensyn til ens ændrede fysik, pleje af stomien, samt hvordan man reagerer på forskellig kost, men en velfungerende stomi bør ikke være en hindring for at leve det liv, man gerne vil. Der findes en løsning på langt de fleste problemer, man kan opleve, enten i form af hjælpemidler eller i form af råd og vejledning, og man kan til hver en tid, kontakte stomisygeplejersken eller stomiambulatoriet. Nogle af de udfordringer, man kan opleve som stomist, hænger sammen med kosten. Tarmene er en del af vores fordøjelsessystem, og derfor påvirkes fordøjelsen, når en del af tarmen tages ud af funktion. I det store og hele kan stomiopererede spise som alle andre, men ved man, hvordan ens fordøjelse fungerer, og hvordan den påvirkes af forskellig kost, kan man selv gøre meget for at minimere eventuelle gener ved at have stomi. Den næring og energi, vi skal bruge for at leve, udvindes af kosten, når denne passerer gennem vores fordøjelsessystem. Fordøjelsesprocessen starter allerede i munden, hvor maden tygges, og spyttet tilfører enzymer, som sætter processen i gang. I mavesækken ’æltes’ kosten med mavesaft bestående af saltsyre og enzymer, som nedbryder kosten og gør næringsstofferne optagelige. Derefter skubbes massen ud i tarmene, hvorfra næ-

ring og energi optages og sendes ud i blodbanen, hvor det bliver tilgængeligt for kroppens celler.

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er ofte den smertefulde årsag til, at unge og yngre kvinder får anlagt en stomi, mens kræft ofte er årsagen hos ældre.


TEMA

Flere typer af stomi Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ved anlæggelsen af en stomi afbrydes tarmen og ledes ud gennem bugvæggen. Afføring opsamles herefter i stomiposer, som er selvsiddende engangsposer, der bæres på maven over stomien. Patientforeningen for stomiopererede, COPA, skønner, at der er omkring 10.000 stomister i Danmark. Tallet dækker over både permanente og midlertidige stomier, langt flere stomier end tidligere er i dag midlertidige. Der findes flere typer af stomier:

Anlæggelsen af en stomi er ofte enden på et langt sygdomsforløb og er resultatet af en operation, som foretages for at erstatte eller aflaste en syg eller skadet del af tarmen.

opmærksomhed, hvis man har stomi. Visse fødevarer påvirker således afføringen ved at gøre den tyndere. Dette kan være en udfordring ved stomi, bl.a. fordi man i så fald kan have svært ved at opretholde væskebalancen og fordi tynd afføring øger risikoen for lækage og kan tilstoppe luftfilteret på stomiposen, så den puster sig op. Især syre- og sukkerholdig kost som frugt og bær, fx pære, kirsebær, jordbær og blommer, tørrede frugter som svesker og figner, søde læskedrikke, kunstige sødemidler samt alkohol, specielt rødvin, kan gøre afføringen tyndere. Omvendt kan stivelses- og saltholdige fødevarer som kartofler, ris, pasta, hvidt brød, saltkiks og bananer gøre afføringen tykkere. Derudover har mange gavn af loppefrøskaller fx ’Husk’, som kan give fastere afføring. Spiser man loppefrøskaller, skal man dog huske at drikke vand til, da de fiberholdige skaller ellers kan klumpe sig sammen i tarmen. Når man ved, hvordan forskellige fødevarer påvirker ens fordøjelse og afføring, kan man prøve sig frem og finde en balance, som fungerer. Nogle stomister har gode erfaringer med at spise fx saltkiks eller en skive brød en time eller to før sengetid for at undgå at skulle op og skifte stomiposen om natten. Vær opmærksom på svært fordøjelige fødevarer Særligt ileostomiopererede kan opleve udfordringer med visse fødevarer. Generelt har ileostomister en god udnyttelse af kostens næring, og mange vil også opleve, at fordøjelsen med tiden bliver bedre, da tyndtarmen i nogen grad overtager tyktarmens funktioner, men de bør dog være ekstra opmærksomme på visse svært fordøjelige fødevarer, fx fødevarer med sejt skind eller hård skal samt fødevarer, som trævler meget. Ufordøjelige trævler kan filtre sig sammen til små knuder i tarmen, og disse kan ligesom ufordøjet skind eller skaller i værste fald danne en prop i stomien. Fødevarer som bl.a. champignon, asparges, ananas, hinder fra citrusfrugter, kokos, nødder, kerner, majs og popcorn bør derfor skæres i små stykker, hakkes eller måske endda blendes og altid tygges grundigt. Generelt er tre gode kostråd til stomiopererede altid at: • Spise langsomt og tygge maden grundigt. • Spise hyppige, små måltider, så tarmen holdes i gang og har noget at arbejde med. • Sørge for at få væske nok. Når stomien snakker med – luft, lyd og lugt Ved stomi, passerer afføringen ikke længere gennem endetarmsåbningens lukkemuskel. Derfor har man ikke længere den samme kontrol over sin tarmfunktion, og det kan ikke undgås, at stomien indimellem ’snakker med’. Der er ikke noget unormalt ved at have luft i tarmene, det har vi allesammen, det er bare ikke noget, vi ofte taler om eller indvier andre i. Det må man som stomiopereret i nogen grad finde sig i, dog påvirkes mængden af luft i tarmene også i høj grad af kosten. Nogle undgår derfor visse fødevarer i situationer, hvor de ved, at de fx den følgende dag skal til et vigtigt møde, foretage

• Ved kolostomi afbrydes forbindelsen til endetarmen og den sidste del af tyktarmen, og tyktarmen føres ud gennem bugvæggen. Kolostomier udgør 2/3 af alle stomier. En del kolostomister kan benytte sig af irrigationsmetoden, hvor tarmen skylles med vand. Mellem skylningerne kommer der ikke afføring, og stomisten kan derved slippe for stomiposen og nøjes med at bruge en prop. • Ved ileostomi afbrydes hele tyktarmen samt evt. en del af tyndtarmen, og tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen. Siden 1980 har J-pouch-metoden betydet, at mange ileostomister kan undgå blivende stomi. Her omdannes den nederste del af tyndtarmen til et reservoir (pouch), som syes til lukkemusklen ved endetarmsåbningen. Afføring sker nu via endetarmen og under viljens kontrol. • Ved urostomi føres urinen ikke til blæren, men ud gennem bugvæggen som en stomi. Den hyppigste årsag er kræft i blæren.

en præsentation eller lignende, hvor der kan være meget stille, eller de skal være meget ’på’, og ikke har lyst til at stomien blander sig for meget i samtalen. Meget luft i tarmene kan også give mavekneb, og lider man af det, kan det være endnu en grund til at kigge på sin kost. Fødevarer som kan give meget luft er bl.a. ærter, kål, hvidløg, løg, broccoli og porrer, som alle indeholder svovlholdige forbindelser og derfor ofte tåles bedre, hvis de koges, og kogevandet kasseres. Bælgfrugter, kulsyre, kunstige sødemidler og stærk, krydret mad kan også give meget luft i tarmene. Lugt er en anden faktor, mange bekymrer sig om. Stomiposer er i dag fremstillet, så de er ganske lugttætte. Poserne er ofte forsynet med et kulfilter, som lader luft passere og sier lugten fra, men det kan selvfølgelig ikke undgås, at det kan lugte, når posen tømmes. Fisk, skaldyr, æg, bælgfrugter, løg, kål, asparges og stærke oste kan give lugt. Fødevarer som kan modvirke lugt er bl.a. yoghurt, Cultura, mælkesyrebakterier i tabletform, tranebærjuice og persille. Klorofyl, det stof i persille, som modvirker lugt, fås også i tabletform.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

15


16

Nyt fra forskningens verden Medicin og mindfulness synes at virke ved hjerneskadetræthed Når et menneske får en hjerneskade, følger energidrænende hjerneskadetræthed gerne med. Men svensk forskning viser, at medicin og mindfulness kan være to gode veje at gå. Hjerneskadetræthed betyder, at aktiviteter, den ramte sagtens kunne klare på rutinen før hjerneskaden, nu dræner hans eller hendes batterier fuldstændigt. Omgivelserne tror ofte, at det bare handler om søvnmangel. Men dette er forkert, for hjerneskadetræthed er udmattelse og mangel på energi og overskud. Neurolog Lars Rönnbäck og neuropsykolog Birgitta Johansson, Sahlgrenska Akademin på Gøteborgs Universitet, arbejder med hjerneskadepatienter og forsker netop i, hvordan man måske kan behandle eller lette trætheden hos mennesker med hjerneskade. De foreløbige studier viser lovende tendenser med medicin, der kendes fra behandling af mennesker med diagnosen ADHD, og meditations- og stressbehandlingsteknikken mindfulness kan også vise sig at hjælpe mennesker med hjerneskadetræthed. Forskerne har arbejdet med mindfulness hos en gruppe hjerneskadede og medicin hos en anden. Forskningen tyder på, at livskvaliteten hos de hjerneskadetrætte øges i begge tilfælde. Kilde: www.mf.gu.se

Ubalance i tarmens bakterier øger risikoen for diabetes 10% af alle voksne i verden har diabetes. Nu viser skelsættende forskning fra et EU-støttet forskningsteam med europæiske og kinesiske forskere, MetaHit, at specifikke ubalancer i sammensætningen og funktionen af tarmens bakterier medfører insulinresistens, hvilket øger risikoen for at udvikle type-2 diabetes. ”Vores undersøgelse viser, at foruden overvægt og mangel på daglig motion er specifikke ubalancer i sammensætning og virkninger af tarmens bakterier stærke medspillere i udviklingen af insulinresistens, en meget udbredt forløber til sygdomme som type 2 diabetes, for højt blodtryk og hjertekarsygdomme, som vokser med epidemisk hastighed i de fleste dele af verden,” siger Professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Metabolismecenter og Lundbeckfondens Genomcenter, Københavns Universitet, og hovedforfatter på artiklen, som netop er offentliggjort i det prestigefulde tidsskrift Nature. Forskerne viste, at mennesker med insulinresistens havde forhøjede mængder i blodet af såkaldte forgrenede aminosyrer, BCAA,, som hænger sammen med specifikke ændringer i tarmbakteriernes sammensætning og funktion. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskere finder 28 nye gener for migræne Migræne er en overset folkesygdom, som rammer mere end hver sjette i befolkningen, og udgør en væsentlig samfundsmæssig omkostning. Forskere fra Dansk Hovedpine Center på Rigshospitalet har som del af et internationalt forskerteam udført det hidtil største genetiske studie af migræne med mere end 300.000 deltagere. Studiet, der er i sommer er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Genetics, fandt 44 almene genvarianter, som var forbundet med en øget risiko for udvikling af migræne, men 28 af dem har ikke tidligere været forbundet med migræne og har nu givet forskerne ny og vigtig viden. ”Der sker rigtig meget inden for migræneforskningen i disse år, og Danmark er med helt i front på området. Dette er et af de helt store studier, der løfter sløret og giver håb for fremtiden, både i forhold til vores forståelse af sygdommen og udviklingen af nye behandlinger til patienter med den svært belastende sygdom migræne,” siger forskningsleder Thomas Folkmann Hansen, Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet – Glostrup. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Kommende forsøg med ny behandling af lungekræft Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic vil om kort tid påbegynde forsøg med en ny kombinationsbehandling af lungekræft, som skal forbedre effekten af den allerede kendte immunterapi Opdivo og komme flere patienter med lungekræft til gode. Studiets formål er at undersøge, om Bavarian Nordics vaccineteknologi CV301, som præklinisk har vist særdeles lovende resultater i kombinationsstudier mod andre kræftformer, kan øge effekten af Opdivo fra et af verdens førende medicinalselskaber Bristol-Myers Squibb. Bavarian Nordic kører studiet, som vil omfatte omkring 160 patienter. Opdivo hører til blandt de allermest moderne og avancerede kræftbehandlinger kaldet checkpoint-inhibitorer, som virker ved at få immunsystemet til at slippe bremsen på sig selv og få det til at bekæmpe kræftcellerne. Bavarian Nordics CV301 virker ved at kreere en immunrespons, så immunforsvaret kan genkende kræftcellerne. Så i kombination sætter behandlingen således ind på to fronter. Opdivo er godkendt til behandling af flere kræftformer i både Europa og USA – herunder modermærke- og lungekræft. Kilde: www.bavarian-nordic.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Vi brænder for at gøre en forskel for dig der er stomiopereret ConvaTec hjælper stomiopererede og pårørende på vej med gode råd, ærlige svar og opmuntring, når der er allermest behov for det Vi tilbyder den stomiopererede et fællesskab, som vi kalder Me+ med rådgivning og støtte. Vi hjælper med gode råd: • Kostråd, fysisk aktivitet, rejsetips og intimitet • Stomipleje – før, under og efter operationen • Tips om hudpleje • Tilbyder gratis vareprøver • Vi tilbyder dig dialog og kontakt med andre stomiopererede.

Hilsen Kundeservice 48 16 74 75

VI ER DER FOR DIG VI SPØRGER – FOR AT FORSTÅ

VORES PRINCIPPER FOR DIALOG

VI ENGAGERER OS – FOR AT VISE, AT VI BEKYMRER OS OM DIG

VI GIVER ÆRLIGE SVAR

DU KAN OGSÅ TILMELDE DIG TIL ME+ PÅ VORES HJEMMESIDE WWW.CONVATEC.DK

ConvaTec Denmark A/S, Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev

TILMELDING TIL ME+ Navn: _____________________________________________________________ Adresse: ___________________________________________________________ Postnr.:___________________ By: _____________________________________ E-mail: ____________________________________________________________ Telefon: ___________________________________________________________ Jeg giver hermed ConvaTec tilladelse til at registrere mine oplysninger fra dette skema i en database. Jeg forstår, at mine oplysninger bliver behandlet fortroligt og kun vil blive behandlet af autoriseret ConvaTec personale. ConvaTec vil ikke udlevere mine oplysninger til andre parter uden min tilladelse, kun hvis det er lovpåkrævet. Jeg accepterer, at mine oplysninger vil blive brugt anonymt i markedsføring, og at ConvaTec kan kontakte mig for at diskutere den givne information.

ConvaTec Denmark A/S + + + 24695 + + + 0893 Sjælland USF B


18

Nyt fra forskningens verden Ny forskning beskriver for første gang hjernens energiforsyning Ny forskning, som netop er publiceret i tidsskriftet Neuron, afslører, hvordan vores hjerne er i stand til at opfylde sit energibehov. Det sker via et fint justeret system, der leverer den ilt, der giver brændstof til vores nerveceller. Resultaterne kan kaste lys over neurologiske sygdomme som fx Alzheimers og forklare de efterfølgende kognitive vanskeligheder. Hjernens energiforsyning kommer næsten udelukkende fra en form for stofskifte, der kræver ilt. Nervecellerne kan kun gemme en lille mængde energi og kræver derfor hele tiden tilførsel af ilt, især når de sender signaler og kommunikerer med deres naboer. Hjernen har nemlig et stort behov for ilt, og selvom den kun udgør 2 % af kroppen, bruger den 20 % af kroppens iltforsyning. Forskningen har ikke tidligere kunnet gennemskue, hvordan blodcirkulationssystemet i hjernen bliver klar over, at det skal optrappe blodgennemstrømningen, når der er brug for det, men forskerne har nu fundet ud af, at det er de røde blodlegemer i kapillærerne der øge blodgennemstrømningen, da de er tættest på nervecellerne, der bruger ilt, og derfor er de første til at opdage et øget behov for ilt. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Patienter med kronisk blodkræft kan stoppe livslang behandling Siden 2001 er overlevelsen ved hjælp af målrettet medicinsk behandling, såkaldte tyrosin kinase hæmmere, blevet forbedret så betydeligt, at de fleste patienter med kronisk myeloid leukæmi, CML, kan leve et normalt langt liv, hvis de tager medicinen hver dag resten af livet. Nye data, viser således, at mere end 51 % af CML-patienterne, der efter flere års målrettet behandling ikke længere havde sporbar sygdom i kroppen, kunne stoppe behandlingen, og fire år efter behandlingsstop fortsat var i såkaldt behandlingsfri remission. Tre tætbeslægtede studier, giver stort set sammenfaldende resultater, og de blev præsenteret tidligere på sommeren på den europæiske hæmatologikongres EHA i København. For bare 12 år siden var kronisk myeloid leukæmi en kræftsygdom, som hovedparten af patienterne døde af inden for de første fem år efter diagnosen. At man nu, hos nogen patienter, kan bringe den livstruende blodkræftsygdom så meget under kontrol, at patienterne kan forblive uden målbar sygdom efter at være ophørt med behandlingen, var der ingen, der havde turdet håbe på for bare få siden. Kilde: www.novartisoncology.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ungdommens kilde består måske af de unges blod En række amerikanere mener, at ungdommens kilde består af unge menneskers blod. Blandt andre Silicon Valley-milliardæren Peter Thiel, medstifter af Paypal og med i bestyrelsen for Facebook, forsøger nu at stoppe sin aldring med blodtransfusioner, skriver engelske Daily Mail. Metoden bliver kaldt for parabiosis, og har som effekt, at der aktiveres en større produktion af stamceller. Indtil videre mener forskere, at der kun er få sikkerhedsmæssige risici. Ambrocia LLC foretager i øjeblikket forsøg med sunde mennesker over 35 år, der skal have blodplasma fra unge under 25 år. Undersøgelsen begyndte i juni i år og forventes afsluttet i juli 2018. I løbet af de to år vil forskerne følge forsøgspersonernes sundhed og aldring. Under forsøgsperioden vil forskerne undersøge deltagerne og følge en række biologiske markører, der er alders- og sygdomsrelaterede. De forskellige biologiske markører og skavanker er fysiologiske tegn på aldring som for eksempel stamcelleformering, inflammation, blodpropper, immunforsvarsfunktion, Alzheimers, fedme, diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet risiko for kræft. Kilde: www.clinicaltrials.gov og www.dailymail.co.uk

Kolesterolsænkende medicin mindsker risiko for brist af legemspulsåre Blandt patienter med udposning på legemspulsåren går det bedst, hvis de tager kolesterolsænkende medicin. Det dokumenterer læge Holger Wemmelund i et ph.d.arbejde, han har udført på Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, i samarbejde med Aarhus Universitet. Brister en udposning på legemspulsåren i maven, kan det være fatalt. Derfor håber forskere at finde lægemidler, der enten kan bremse væksten af udposningen og/eller reducere risikoen for, at den brister. ”Vores forskning viser, at kolesterolsænkende medicin – de såkaldte statiner – mindsker risikoen for, at en udposning på legemspulsåren brister. Vi har sammenlignet, hvordan det går for patienter, der er i behandling med statiner – og for patienter, der ikke er. Patienter, der tager statiner, har 25 % lavere risiko for, at udposningen brister. Og blandt patienter med bristet udposning er dødeligheden 20 % lavere hos patienter, der er i behandling med statiner,” siger Holger Wemmelund. Omvendt tyder resultater på, at patienter i behandling med acetylsalicylsyre har 20 % større risiko for at dø, hvis udposningen brister. Kilde: www.clin.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


KOL- patient blev fri for hosteanfald og medicin

FAKTA OM LUFTRENSEREN Jimco MAC500

I årvis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygelunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalatormedicin Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det forsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. - De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

J

onna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det forsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL. Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren. - Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaffe to luftrensere af typen Jimco MAC500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først

og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig muligheden for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage. Aldrig mere hosteanfald derhjemme

Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning Skaber et bedre / sundt indeklima og forbygger smitte

dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. – Når jeg er væk i flere dage, er det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved: - at medbringe en af luftrenserene. Dræber mikroorganismer - og forbedre indeklimaet

Efter at have anskaffet luftrenserene kunne Jonna Niels- Jonna Nielsen glæder sig en hurtig mærke en bedring. også over, at luftrenserene har – Indeklimaet forbedret inde-klimaet blev mærkbart og reduceret røgbedre. Hostegenerne – Luften føles “Vi mærker anfaldene afmere ren og frisk, og ikke længere en vi mærker ikke læntog i styrke, og de afledte kraftig røglugt, gere en kraftig røgmuskelsmerter lugt, når vi træder når vi træder ind i huset eller fortog sig. Alt i alt følte jeg mig snuser til vores tøj. ind i huset ” langt bedre tilIkkeryger der kompas og fik mere mer på besøg, kan overskud i hverdagen. I løbet heller ikke lugte, at her ryges. af et halvt års tid ophørte Allermest vigtigt er det, at hosteanfaldene helt, og det børnene ikke generes af røvar ikke længere nødvendigt gen på samme måde som at bruge inhalationsmedicin. tidligere, siger hun. Til daglig mærker jeg ikke længere noget til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der i

Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH.

Som forhandler luftrenserene, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza. – Teknologien, som er patenteret af danske JIMCO A/S, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Udover personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtegener fra mados, brændeovne, kælder, usunde partikler fra stearinlys samt campingvogne, både og sommerhuse, oplyser hun.

Mere information på www.air-tech.dk Eller ring til Marlene Olsen på telefon: 4051 9933 og hør nærmere ! AIR-TECH har i over 19 år været forhandler af Jimco A/S kompakte luftrensningsprodukter i Danmark. De avancerede og miljøvenlige luftrensere hjælper til bedre indeklima helt uden brug af kemikalier.


20

TEMA

Inkontinens kan behandles – og skal ikke ties væk

Urininkontinens er en udbredt lidelse, men den er langt fra uhelbredelig. Desværre betyder det tabu, som omgiver lidelsen, at alt for mange tror, at inkontinens er noget, man må leve med, og at alt for få kommer afsted til lægen. Det er en skam, for der er hjælp at hente, og 7 ud af 10 kan blive helt fri for inkontinens. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

t holde sig tilbage fra at hoppe med ungerne på trampolinen, at give los og grine højt med veninderne eller at afvige fra de kendte ruter med toiletmuligheder af frygt for at tisse i bukserne, er bekymringer, som mange kvinder kender til. Urininkontinens er nemlig en udbredt og meget almindelig lidelse særligt blandt kvinder. Desværre er lidelsen på trods af dette stadig tabubelagt. Det er derfor også svært at finde tal for, hvor mange danskere der lider af inkontinens. Kontinensforeningen anslår med et forsigtigt tal, at 200.000 kvinder lider af inkontinens, og Sundhedsstyrelsen oplyser, at 16 % af danske kvinder mellem 40 og 60 år har urininkontinens, mens andelen stiger til 50 % for kvinder over 75 år. I realiteten kan tallene dog være langt højere. Tabuet betyder også, at alt for få kvinder går til læge med problemet, og at dem, som gør, typisk har gået med generne i årevis, nemlig ifølge Sundhedsstyrelsen gennemsnitligt i 7 år, hvor lidelsen langsomt er blevet værre, før de er kommet afsted. Og det er en skam, for alle kan hjælpes, og de fleste kan endda blive helt fri for inkontinens.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har ca. 40 % af alle inkontinente kvinder stressinkontinens, mens 20 % har tranginkontinens. Omkring en tredjedel har en blanding af de to typer, og de resterende knap 10 % kan ikke klassificeres. Knibeøvelser hjælper flest, men mange træner forkert Bækkenbunden er et net af små muskler, som løber fra halebenet og frem mellem benene og holder vores organer oppe, hjælper med at holde på fosteret ved graviditet, samt sørger for, at vi kan lukke sammen om endetarm, skede og urinrør. Bækkenbunden er ca. 1 cm tyk, og bækkenbunds-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Behandling afhænger af typen af inkontinens Det første, der skal ske hos lægen er, at man får afklaret, hvilken form for inkontinens der er tale om, før man fastlægger den videre behandling. Overordnet inddeles urininkontinens hos kvinder i to typer: • Stressinkontinens, også kaldet belastningsinkontinens, er

kendetegnet ved, at man ufrivilligt lækker i forbindelse med belastninger som nys, latter, hop eller løb. Årsagen er oftest, at bækkenbundsmuskulaturen er slap eller beskadiget pga. af fødsler, graviditet, løfteskader, overanstrengelse eller alder, og yderligere belastninger som fx kronisk hoste eller overvægt kan forværre tilstanden. Stressinkontinens starter oftest med, at man blot lækker få dråber, men forværres over tid, så man lækker mere og mere i flere og flere situationer. • Tranginkontinens, også kaldet urgeinkontinens, er kendetegnet ved pludselig og voldsom vandladningstrang, der gør det svært at nå på toilettet i tide, samt af hyppige og små vandladninger. Årsagen er en overaktiv blære, der trækker sig sammen for ofte og før blæren er fuld, hvilket giver stærk tissetrang. Blæren kan også trække sig sammen i ukontrollerbare blærespasmer. Tranginkontinens kan være et symptom på infektion eller anden irritation i blærevæggen, og kan også skyldes forstyrrelser i nervesignalerne mellem hjerne og blære. Oftest kan man dog ikke finde en årsag til lidelsen.

Urininkontinens er lægefagligt set en ret banal lidelse, som nemt kan afhjælpes eller i hvert fald bedres væsentligt. Gør man ikke noget ved lidelsen, kan den derimod for den enkelte fylde rigtig meget og afholde en fra at leve det aktive liv, man ønsker. Det er der absolut ikke nogen grund til. Bryd tavsheden og kom afsted til lægen.


TEMA tisk. Derved kan det blive nemmere at træne og opnå kontrol over disse muskler. Træning af bækkenbunden menes at have effekt hos omkring hele 70 % af de stressinkontinente, og har også god effekt, dog i mindre omfang, hos tranginkontinente.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Blæretræning og gode vaner kan give kontrol over blæren Ved tranginkontinens og overaktiv blære er bækkenbundstræning ikke altid nok. Bækkenbundstræning giver større styrke og kontrol over de muskler, som omgiver og lukker for urinrøret, men træningen gør ikke noget for den overaktive blære. Her kan blæretræning hjælpe. Formålet med blæretræning er, at få bedre kontrol over blæren. Ved at øve sig i at holde sig kan man langsomt vænne sin blære til at holde på mere væske, så man kan nå at komme på toilettet i tide. Mange tranginkontinente ’tisser af’ en ekstra gang eller flere, før de skal ud af døren, også selv om de ikke føler trang. Man skal prøve at vænne sig af med det, da det vænner blæren til at blive tømt ofte. Når man går på toilettet, er det bedre at sørge for at få tømt blæren ordentligt ved at tage sig god tid og evt. gå på toilettet igen et par minutter efter; det tæller kun som en gang. Næste gang man føler trang til at tisse, skal man prøve at holde sig. Man kan begynde med 5 minutter, derefter 10, så 20 osv. Man bør øge tiden i sit eget tempo og øve sig i at slappe af og tænke på noget andet imens. Herved vil man langsomt kunne øge mængden af urin, som blæren kan holde på. Målet er, at der kan gå op til 4 timer mellem hver vandladning. Det er desuden en god ide at etablere en vane med at tisse på bestemte tidspunkter, og forsøge at holde sig til det. Vær også opmærksom på, hvor meget du drikker. Mange af os har altid en vandflaske med os og får i løbet af en dag druk-

Selvom lidelsen er hyppigere blandt kvinder, så er urininkontinens også udbredt blandt mænd. Kontinensforeningen anslår, at omkring 150.000 mænd har urininkontinens. Forekomsten øges med alderen og er ofte relateret til prostataproblemer.

musklerne samarbejder med de tværgående mavemuskler og åndedrætsmusklen. Er bækkenbunden slap, synker blæren ofte lidt ned. Herved ændres vinklen på blærehalsen, hvilket gør det sværere at holde på vandet ved aktiviteter som hop og nys, hvor bækkenbunden presses yderligere ned. Dette er ofte årsagen til stressinkontinens. De fleste kvinder ved godt, at det er vigtigt at lave knibeøvelser. Desværre gør mange af os det bare ikke rigtigt. Det kan være svært at få fat i de små muskler, og især hvis nerveforsyningen i bækkenbunden er beskadiget, fx efter en fødsel, kan det være vanskeligt at træne bækkenbunden rigtigt uden vejledning fra en kyndig fysioterapeut eller specialuddannet sygeplejerske med viden om emnet, kaldet en uroterapeut. Har man ingen effekt af knibeøvelser på egen hånd, bør man henvises til professionel vejledning. Fysioterapeuten eller uroterapeuten kan evt. også benytte biofeedback, hvor man ved hjælp af et elektronisk apparat måler de impulser, der sendes fra hjernen til bækkenbunden. Herved får man et overblik over nerveforsyningen i bækkenbunden og hvor godt den reagerer. Det er nemlig ikke 100 % muligt udefra at se, om en person træner musklerne i bækkenbunden korrekt. Biofeedback og elektroniske impulser kan også hjælpe med at skærpe opmærksomheden på de små muskler i bækkenbunden, hvoraf nogle normalt til dels fungerer automa-

Smarte inkontinens underbukser , nd rn mæ g bø l i T er o re d ind al kv i alle Bukserne er egnet til let daginkontinens og kan suge et uheld eller to. De kan vaskes på 60 grader.

www.dryandcool.dk

21


22

TEMA ket langt mere end egentlig nødvendigt. Det er bestemt ikke en fordel, hvis man har tranginkontinens. Hvis træning ikke hjælper Ved svær tranginkontinens kan man supplere med medicinsk behandling. Man anvender medicin, som afslapper de overaktive blæremuskler, så de ikke trækker sig så voldsomt og så ofte sammen. Hormonbehandling kan også hjælpe nogle. I overgangsalderen falder produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, hvilket kan medføre, at slimhinderne bliver tyndere og sartere. Irriterede slimhinder i urinrøret og/eller blæren kan helt eller delvist være årsagen til tranginkontinens, og for nogle kvinder kan en forbedring af slimhinderne via lokal tilførsel af hormon i form af stikpiller være nok til at de slipper af med tranginkontinens. I nogle tilfælde behandles tranginkontinens også med indsprøjtninger med botox, som delvist lammer de overaktive blæremuskler. Behandlingen er effektiv og holder i op mod 6 måneder, hvorefter den kan gentages. Det kan dog være svært at lade vandet efter behandlingen, og derfor kan det være nødvendigt midlertidigt at anvende et kateter ved vandladning. Ukompliceret operation har gode resultater Stressinkontinente har godt udbytte af knibeøvelser, men hvis bækkenbundstræning og gode vaner ikke hjælper nok, kan en mindre operation være løsningen for mange stressinkontinente. Ved en slyngeoperation også kaldet en TVT-operation – TVT står for Tensionfree Vaginal Tape – lægges en slynge af plastiktape under urinrøret via et lille snit i skedevæggen og to små snit i kønsbenet. Operationen foretages i lokalbedøvelse, og når slyngen er placeret, fyldes blæren med vand, og man vil blive bedt om at hoste, mens slyngen justeres og urinrøret løftes tilpas meget til, at du ikke længere lækker.

Kender du

?

Det kan være en god ide at medbringe en optegnelse til lægen, hvor man har skrevet ned: • Hvor meget man drikker og hvornår. • Hvor ofte man går på toilettet, og hvor meget man tisser. • Hvor ofte man lækker urin, samt hvor meget og i hvilke situationer. • Disse oplysninger gør det nemmere at få afklaret, hvilken form for inkontinens, det drejer sig om, og at få fastlagt et behandlingsforløb. • Mænd søger i øvrigt ligesom kvinder alt for sjældent læge ved inkontinens, især set i forhold til, at også de fleste af dem rent faktisk kan hjælpes.

Operationen tager blot en halv times tid og har god effekt. Der foretages årligt omkring 1.000 slyngeoperationer. I ventetiden før operationen, eller hvis man ikke ønsker en operation, kan man benytte sig af hjælpemidler som fx inkontinenstamponer, der kan købes i håndkøb og er fremstillet af ikkesugende plastskum, eller en inkontinensring også kaldet inkontinenspessar, som man får hos lægen. En inkontinensring er fremstillet af silikone og kan tages ud, når man ønsker, eller blive siddende i op til 3 måneder. Både tampon og ring fungerer ligesom en slyngeoperation ved at understøtte blæren og løfte blærehalsen op i den rette vinkel.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

Slut med ømme fødder

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

Hos lægen

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence


23

Patientskader kan udløse erstatning Der kan opstå utilsigtede hændelser eller fejl i forbindelse med behandlingen af patienter på sygehus eller i primærsektoren, når der foreligger konkrete anerkendelsesgrunde og du kan under visse betingelser være berettiget til erstatning. Det er Patienterstatningen, der primært er offentligt finansieret, som har til opgave at hjælpe patienter med at få den erstatning, som de efter loven har krav på. Men nogle gange kan det være nødvendigt at drøfte sagen eller få hjælp fra andre, fx en advokat. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

H

vis man er særligt uheldig kan man komme til skade i forbindelse med behandling eller på grund af alvorlige bivirkninger af medicin. En skade kan dog også ske på grund af fejlagtig eller forsinket diagnose eller på grund af manglende behandling. I nogle tilfælde kan en patientskade efter anmeldelse til Patienterstatningen medføre erstatning. En skade kan i øvrigt tillige være et dødsfald som følge af behandling eller på grund af manglende eller forsinket behandling og i de tilfælde er det naturligvis de pårørende, der modtager en eventuel erstatning.

Behandling af patientskadesager forudsætter anerkendelsesgrund Skader der opstår ved behandlinger på sygehus eller i primærsektoren, som skal forstås som praktiserende læger, speciallæger, kiropraktor m.v., dækkes som en patientskade, hvis en af følgende fire anerkendelsesgrunde foreligger: • Skaden skyldes en behandling under specialiststandard. • Skaden med overvejende grad af sandsynlighed ville have været undgået ved en alternativ fremgangsmåde. • Hvis skaden skyldes apparatur- eller materialesvigt. • Der er tale om en komplikation, som ikke skal tåles – der ses i den forbindelse på sjældenheden af komplikationen og dens alvor i forhold til grundlidelsen, altså det man behandles for. Jo alvorligere grundlidelse, desto mere skal man tåle uden ret til erstatning. Patientforsikringen behandler de anmeldte sager i første instans, mens skader påført af lægemidler behandles efter særskilte regler. En patientskade kan ikke være en uundgåelige del af grundlidelsen Udover anerkendelsesgrund skal der også foreligge en skade, dvs. at patientens helbredssituation skal skyldes patientskaden og ikke den uundgåelige del af grundlidelsen. Som patient er man pr. definition i forvejen syg, og den del af helbredsforringelsen, der skyldes denne grundlidelse, selv hvis den var behandlet

Der gives ikke erstatning, fordi en behandling ikke fører til den forventede helbredelse eller for følgerne af den sygdom, der behandles for. Der skal være sket en skade eller være tale om alvorlige bivirkninger efter medicin, før man eventuelt har krav på erstatning.

korrekt m.v., erstattes ikke. Kun merskaden på grund af patientskaden erstattes. Er der foretaget en behandling under fx specialiststandard, men dette ikke beviseligt har ført til en helbredsforringelse, ydes der således ingen erstatning, idet der ikke er en skade/tab eller i hvert fald ikke en årsagssammenhæng. Hvis man har anmeldt en patientskade, men ikke har fået medhold, dvs. erstatning, har man mulighed for at klage til Ankenævnet for Patienterstatning og eventuelt derefter om nødvendigt anlægge retssag for at få medicinsk vurdering ved Retslægerådet, der afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Eksperthjælp hos advokat med speciale i patienterstatningssager Hvorvidt man som patient, der er kommet til skade ved behandling eller manglende behandling, har et berettiget krav på erstatning, er trods klar lovgivning, også influeret af et vist skøn, idet de fagpersoner, der afgør sagerne, er mennesker. Er man selv som patient eller pårørende af den klare overbevisning, at man burde være berettiget til erstatning, men har løbet panden mod en mur, kan man søge eksperthjælp hos en advokat med speciale i patienterstatningssager. Advokat Lars Sandager fra Sandager Advokater i Lyngby nord for København, siger dog, at han kun går ind i sager,

hvor han mener, sagen kan tilføres værdi ved hans mellemkomst. Det skal give mening for alle, siger han. For kun i sjældne tilfælde dækkes advokatsalæret af Patienterstatningen. Udgangspunktet er, at patienten selv skal betale. Derudover skal den eventuelle erstatning, fx i sager om erhvervsevnetab, hvor eksistensen er på spil, kunne stå i et rimeligt forhold til omkostningen ved at få hjælp via en advokat.

Fejl med fejl på Det fremgår ifølge opgørelse på Patienterstatningens hjemmeside, at flere og flere får udbetalt erstatning for skader sket i forbindelse med deres sygdom, idet lidt over hver fjerde patient, der anmelder en patientskade, får erstatning. Alligevel sker der også her fejl. Mener man som patient eller som pårørende, at det kan være tilfældet, kan man søge ekspertbistand fra en advokat, fx Sandager Advokater, der bl.a. har specialiseret sig i patientskader og erstatninger og som bistår i patientskader ved de administrative klageorganer og domstolene. Læs mere på www.sandageradvokater.dk


24

NYHED

Alarmerende stigning i antal tilfælde af nærsynethed Vores moderne livsstil med intensiv anvendelse af smartphones, tablets og computere, menes at være forklaringen på, at flere og flere får markant forringet syn på grund af nærsynethed. En international forskergruppe, der repræsenterer universiteter fra Australien, Sydafrika og Singapore, mener således, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem myopi og anvendelse af IT-værktøjerne.

Foto: PR-foto, EuroEyes.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

NY FORSKNING: Forskere advarer mod alarmerende stigning af nærsynethed og forudser, at halvdelen af verdens befolkning vi være nærsynet i år 2050, hvilket ikke er så langt ude i fremtiden. En dansk øjenlæge peger også på børn og unges brug af computere og andre skærme som forklaring og opfordrer til at få børnene ud i naturen. Dette kan med fordel være den sidste artikel, du læser på din smartphone. Ni øjenlæger og forskere kæder nemlig den moderne livsstil med hyppig brug af computere, tablets og smartphones sammen med en drastisk stigning i antal tilfælde af nærsynethed eller myopi, som den lægefaglige term lyder. Forskergruppen, der repræsenterer universiteter fra Australien, Sydafrika og Singapore, har nærlæst 145 internationale studier, med i alt 2,1 millioner deltagere. Konklusionen er klar: I 2000 var andelen af nærsynede på verdensplan 22,9 %, og fremskrives den nuværende udvikling, vil 49,8 % af verdens befolkning være nærsynede i år 2050.

Foto: PR-foto, EuroEyes.

Stor forskel i verden grundet forskelligt fokus på boglig indlæring Undersøgelsens resultat overrasker ikke den erfarne øjenlæge, Jannik Boberg-Ans, der er ledende øjenkirurg ved klinikken EuroEyes. ”I dag er der markant flere mennesker end tidligere, der tilbringer meget tid foran en skærm eller en bog, og statistikken taler sit tydelige sprog. Vi oplever ligeledes en stigende efterspørgsel på korrektion for nærsynethed efter EuroEyes’ ekspansion til Kina, hvor vi nu har tre klinikker. I millionbyerne er op mod 90 % af de universitetsstuderende nærsynede på grund af systemets fokus på boglig indlæring,” siger Jannik Boberg-Ans.

Ni øjenlæger og forskere kæder den moderne livsstil med hyppig brug af computere, tablets og smartphones sammen med en drastisk stigning i antal tilfælde af nærsynethed eller myopi, som den lægefaglige term lyder.

”I dag er der markant flere mennesker end tidligere, der tilbringer meget tid foran en skærm eller en bog,” siger Jannik Boberg-Ans, der er ledende øjenkirurg ved klinikken EuroEyes, og således ikke er overrasket over, at flere og flere bliver stærkt nærsynede.

Undersøgelsen afdækker store regionale forskelle på forekomsten af nærsynethed. I Østafrika forventes udviklingen at gå fra blot 3,2 % i 2000 til 22,7 % 50 år senere, mens der i Stillehavsasien forudses en stigning fra 46,1 % til 66,4 %. Den høje forekomst i Asien tilskrives strenge krav til skoleelevernes boglige formåen. Tendensen til at udvikle nærsynethed mindskes som voksen Når øjet i lange perioder fokuserer på et punkt tæt på, som tekst i en bog eller en computerskærm, anstrenger øjet sig og får et stræk, som øjenmusklen kompenserer for ved at vokse i længden. Denne forstørrelse forårsager nærsynethed. Den uhensigtsmæssige udvikling kan forekomme fra skolealderen og frem til midten af tyverne, hvorefter tendensen til at udvikle nærsynethed mindskes. Øjenlægens råd er derfor klare: ”Hvis vi virkelig ønsker at bryde dette mønster, skal børn og unge ud i naturen, hvor deres øjne får lov til at fokusere på længere afstand. Det er både forældre og lærere, der skal hjælpe børn og unge væk fra skærmene. Også kost og generel fysisk form er afgørende faktorer, så man kan ikke sætte nogen absolut grænse for, hvor lang tid børn og unge må sidde med iPaden i skødet,” forklarer Jannik Boberg-Ans. Til gengæld er det evident, at behovet for briller, kontaktlinser og synskorrigerende operationer med laser eller implantering af en kunstig øjenlinse stiger markant og proportionalt med antallet af mennesker, der bliver nærsynede, mener ledende øjenkirurg Jannik Boberg-Ans fra EuroEyes. V EuroEyes består i dag af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opererer man stadigt flere for nærsynethed. Læs eventuelt mere på EuroEyes’ hjemmeside, www.euroeyes.dk



26

Rotter er både skadedyr og vigtige nyttedyr Rotten er en slægt af gnavere i musefamilien, som anses for at være skadedyr af flere grunde. De kan forårsage ødelæggelser i huse, æde og inficere korn og fødevarer, ligesom de i særligt uheldige tilfælde kan overføre visse sygdomme til såvel husdyr som mennesker. Men rotten er samtidigt et vigtigt nyttedyr, da den sammen med musen er det dyr, der bliver mest anvendt, når der skal laves forsøg til udvikling af ny medicin. I øvrigt bliver rotter også holdt som kæledyr, da de er kloge, særdeles lærenemme og kan blive meget tamme.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Leptispirose eller Weils sygdom

D

e fleste mennesker forbinder rotter med noget ubehageligt. Nogle bliver ligefrem panikslagne ved synet af en rotte eller blot tanken om rotter. Det er der dog ikke nogen grund til som sådan. For i Danmark drejer det sig årligt kun om ganske få mennesker, der bliver smittet med en rottebåren infektion eller sygdom, dvs. der er først og fremmest tale om personer, der er særligt udsatte via deres erhverv, som fx kloakarbejdere. Rotten er en slægt af gnavere i musefamilien og der findes over 400 forskellige arter i verden. I Danmark ses dog kun to, nemlig den sorte rotte, som også kaldes skibsrotten, husrotten eller pestrotten, og den brune rotte, som også kaldes vandrerotten. Begge arter kommer i øvrigt oprindeligt fra det sydlige Østasien. Den brune rotte er klart mest udbredt, mens den sorte rotte, som i løbet af århundrederne er blevet fortrængt af den større og mere aggressive brune rotte, stadigt kan findes i nogle havnebyer. Rotter kan veje 3-500 gram – i sjældnere tilfælde lidt mere – hvilket svarer nogenlunde til, hvad et egern vejer. Den sorte rotte er utroligt god til at klatre, mens den brune rotte er en dygtig svømmer. Fælles for begge er, at de anses for at være skadedyr, der bekæmpes, når de dukker op, bl.a. fordi de anretter skade, når de gnaver sig vej, og fordi de kan være med til at sprede vira, bakterier og parasitter, der kan medføre sygdom.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Borgerpligt til at anmelde rotter og rottesikre Hvis man konstaterer rotter på sin grund, i sit hus eller virksomhed er man ifølge ’Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter’ forpligtet til at anmelde det til den lokale kommunale myndighed. Pligten påhviler faktisk alle borgere – såvel grundejere som lejere. For lejere er det altså ikke tilstrækkeligt kun at sige det til viceværten eller varmemesteren. Alle borgere i

Rotter er sky dyr, som helst vil væk fra mennesker, hvis man møder dem. Omvendt kan de være nysgerrige, som denne rotte, der kigger ind ad vinduet på en havedør.

Leptospirose, som også er kendt under navnet Weils sygdom, er en såkaldt zoonose, dvs. en sygdom der smitter mellem dyr og mennesker. I Danmark diagnosticeres der mellem 10 og 30 tilfælde af leptospirose årligt, de seneste år dog kun få, fortrinsvis hos personer der er erhvervsmæssigt udsat for smitte fra rotte- eller museurin, fx personer, der arbejder i åer, ferskvandsfiskeri, dambrug, renovation eller kloakker. Tilfælde findes også hos personer, der har svømmet eller roet i åer, der løber gennem byområder, eller på anden måde har direkte eller indirekte kontakt med urin fra rotter eller mus. Leptospirose forebygges på den ene side ved rottebekæmpelse og på den anden side ved konsekvent anvendelse af personlige værnemidler, dvs. handsker, vandtæt beklædning og beskyttelsesbriller. Leptospirose kan behandles med antibiotika. Kilde: Statens Serum Institut.

Danmark har således pligt til at anmelde rotter direkte til de kommunale myndigheder. Derudover er alle grundejere forpligtede til at sørge for at rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Loven, der forpligter alle, er i øvrigt ikke af ny dato, men har rødder flere hundrede år tilbage, da rotter altid har levet og færdes, hvor der er mennesker. Det har andre såkaldte skadedyr, som fx mus, dog også altid gjort. Men da mus er meget mindre end rotter, forretter de som regel også mindre skade. Til gengæld er mus bærere af mange af de samme organismer som rotter, uden at de på samme måde er omfattet af en lovgivning om anmeldelse og krav om bekæmpelse. Rotter kan overføre smitte, hvilket er årsag til bevågenheden En af de væsentligste årsager til, at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte mennesker med både bakterier, vira og encellede organismer, såkaldte protozoer. Alle kan i værste fald forårsage alvorlige sygdomme hos mennesker, hvis ikke der tages passende forholdsregler. Det var den sorte rotte, der først var mest udbredt i Europa og i Danmark. Den blev i middelalderen og de efterfølgende mange århundreder mistænkt for at sprede pest, som slog op mod en tredjedel af den stærkeste del af befolkningen, dvs. de unge, ihjel, og i visse egne op mod halvdelen. Sygdommen pest skyldes smitte med bakterien Yersinia pestis, opkaldt efter Alexander Yersin, som isolerede bakterien i 1894 under en pandemi, som oprindelig var startet i Kina i 1860’erne. Bakterien overføres via lopper. Pest forekommer i to hovedformer: Byldepest eller bubonisk pest er den ene form, som typisk overføres via loppebid og kendetegnes ved hurtig indsættende høj feber, utilpashed og


27

Pestepidemier i middelalderen slog op mod en tredjedel ihjel Der er i historiske kilder beskrevet tre større pestepidemier: Den Justinianske Pest fra omkring 500-tallet, epidemierne som ramte Europa adskillige gange fra 1340’erne frem til 1720, hvor særligt ”den sorte død”, som toppede i 1346-53, er berygtet, idet op mod en tredjedel af Europas befolkning døde, og epidemien, der spredte sig fra Kina i den sene halvdel af 1800-tallet. Trods fravær af store epidemier de seneste par hundrede år er pest dog ikke udryddet. Så sent som i det 20. århundrede dræbte pestepidemier fx omkring 10 millioner mennesker i Indien. Pest er i dag heldigvis en meget sjælden sygdom med kun 1.0003.000 indrapporterede tilfælde pr. år på verdensplan. Tilstanden forekommer først og fremmest i landdistrikter i Asien og Afrika, herunder på øen Madagaskar. Smittekilden til pest er mange arter blandt gnavere, specielt rotter og murmeldyr samt præriehunde, der er værtsdyr for lopper med Yersinia pestis, som kan overføres til mennesker via deres bid. Man inddeler infektionen efter symptombilledet i tre former: Byldepest, der ses efter loppebid, blodforgiftning, som en fjerdedel af patienterne med byldepest udvikler, og lungepest, der opstår på grund af inhalation eller som en komplikation til en blodforgiftning, hvor bakterierne spreder sig til lungerne. Menneskelopper måske den store synder for pestspredning Det har imidlertid indenfor de seneste 20 år vist sig, at det formentlig ikke kun er værtsdyrenes lopper, der smitter mennesker med pest. Det er den norske forsker Lars Walløe, professor ved Det Medicinske Fakultet ved Universitetet i Oslo, der har sat spørgsmål ved tesen om, at det var den sorte rotte og dens lopper, der smittede mennesker med pest. Forklaringen er for simplificeret, siger han ifølge netmediet www.forskning.no. Lars Walløe mener, at bakterien Yersinia pestis godt nok kan holdes til ansvar, men hvem der spredte bakterien er en anden sag. For når man leder i historiske kilder om pestudbrud, er der beskrivelser af rotter, som døde af pest, før mennesker begyndte at død af sygdommen. Til gengæld mangler der knoglerester fra den sorte rotte i landdistrikter i Norge, som gør det vanskeligt at tro på spredningsmekanismen for pestsmitte lokalt. Walløe mener således, at andre småkryb kan bære skylden, først og fremmest menneskelopper, som tidligere var meget

En tam rotte er lige så social som en hund. Den elsker udfordringer, kan spille boldspil med en lille bold, kan lægge sig ned på ens skød, være helt stille og kan godt lide at blive aet og nusset. Den er tilmed klog, muligvis mere end hunden. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

omtågethed eller delirium. Lymfeknuderne på hals, i armhuler og i lysken vil som regel være ømme og forstørrede. Lungepest eller pneumonisk pest er den anden hovedtype og den spreder sig fra lunger og luftveje. Lungepest medfører hurtigt høj feber, kortåndethed og konfusion. I begge pestformers tilfælde ses stor dødelighed.

Rotter og mus har spillet og spiller en uvurderlig rolle i udviklingen af vacciner og behandlingsmetoder, ved at lægge krop til alverdens forsøg i medicinens tjeneste. I Danmark bruges mere end 350.000 forsøgsdyr om året, hvoraf en meget stor del bruges til hjerneforskning. Mus og rotter udgør mere end 90 % af alle forsøgsdyr. almindelige på mennesker, i deres tøj og senge. Forskeren tror således, at menneskeloppen har taget pestsmitten med sig fra menneske til menneske i 1300-tallet, da den første store pestepidemi i Europa hærgede. Til at understøtte tesen, forklarer han, at menneskelopper kan leve i lang tid uden ny tilførsel af blod og at de typisk kan transporteres i tøj, uld og andre varer, noget som ikke kan ske med rottelopper. Andre forskere mener, at forklaringen om menneskelopper som årsag til spredningen er noget forenklet, og at der nok snarere er tale om, at pest kan spredes på mange måder, dvs. via menneskelopper, lopper på gnavere og mange andre dyr. Pointen er således, at rotter ikke kan siges at være eneansvarlige for spredning af dødelige sygdomme. Mange typer rotteoverførte sygdomme, men kun få smittes i Danmark Rotter kan overføre mange sygdomme, men i Danmark er der heldigvis kun tale om få alvorlige sygdomme. Sygdommene kan overføres via vira, bakterier eller parasitter. Nogle er meget sjældne, mens andre relativt set er mere almindelige. I Danmark er den alvorligste rotteoverførte sygdom Weils syge, som også kaldes leptospirose på grund af årsagen, bakterien


28

Foto: Scandinavian Stock Photo.

leptospira icterohaemorrhagiae, der findes i rottens urinvejssystem. Smitten overføres ved kontakt med rottetis. Hvis man ikke bliver behandlet kan dødeligheden ligge mellem omkring 10 og 20 %, da sygdommen kan føre til svær blodforgiftning og gulsot, som dog kan behandles med penicillin. Risikoen for at få Weils syge kan forebygges ved at undgå direkte kontakt med spilde- eller kloakvand, og det anbefales altid, at man benytter handsker, hvis man skal arbejde med vand, der kan være forurenet, ligesom kloakarbejdere anbefales at benytte åndedrætsværn. På grund af en effektiv rottebekæmpelse i Danmark er sygdommen ret sjælden med kun mellem cirka 10-30 tilfælde hver år. Rotter kan også overføre andre bakterier som fx Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis, Campylobacter jejuni, Yersinia enterocolitica og Listeria monocytogenes, som i de værste tilfælde kan behandles med penicillin. Rotter kan dog også overføre parasitten Toxoplasma gondil og et virus, der kan resultere

Hvis hunden har ædt rottegift Rottegift skal aldrig udlægges, så andre dyr end rotter kan komme i forbindelse med giften. Det er et krav, at rottegift udlægges i foderkasser, hvilket er med til at forhindre utilsigtede forgiftninger. Skulle det alligevel ske, at en hund æder rottegift, så opsøg straks en dyrlæge. Hvis muligt, så medbring pakningen fra giften. Fortæl dyrlægen, at hunden har ædt rottegift, som indeholder blodkoagulationshæmmende stof, og at K1vitamin kan benyttes som modgift. Virkningen af forgiftningen som giver blødninger, vil normalt først indtræde tre til fire dage efter, at hunden har ædt rottegiften. Kilde: Miljø- og fødevareministeriet.

i sygdommen HFSR, der i Danmark kun giver milde symptomer. I øvrigt kan også vores husdyr smittes med rotteoverførte sygdomme. Når det så er sagt, så er der i Danmark en temmelig beskeden risiko for at blive smittet med rotteoverført sygdom. Grunden er dels vores høje hygiejnestandard og dels at det er begrænset, hvor mange rotter der er, fordi de bliver bekæmpet, når de bliver konstateret.

Rotter opfattes generelt som skadedyr, som aktivt forsøges udryddet af mennesker, da rotter kan være med til at sprede sygdomme blandt mennesker og husdyr. Men rotten kan også ses som et vigtigt nyttedyr, da den sammen med musen, er det dyr der bliver mest anvendt, når der skal laves forsøg til udvikling af ny medicin.

Læs spændende nyt næste gang i RASK Magasinet nr. 9 2016

Hvis d u læse a vil være sik af RAS rtiklerne i d ker på at ku nne in eg KM et abo agasinet, ka en udgave nneme n du b e nt alle Læs p åw rede n stille u. eller r ww.raskm ag ing på tlf. 28 asinet.dk 87 07 77.

Sanofi er en af verdens førende producenter af insulin, som er livsvigtigt at få for især type 1-diabetes patienter, men også for type 2-diabetes patienter. Der forskes intensivt i lægemiddeludvikling på den kæmpestore produktionsenhed hos Sanofi i Frankfurt am Main i Tyskland. RASK Magasinet har haft mulighed for at interviewe Sanofis vicepræsident indenfor forskningsområdet, danske dr.med. og ph.d. Philip Just Larsen, som kommer med et forsigtigt men spændende bud på fremtidens behandling af diabetes. Interview samt reportage fra Sanofi i Frankfurt bringes i den kommende udgave.

Naturens eget skatkammer i Schweiz Ikke så langt fra Zürich, i de smukke schweiziske alper, ligger sundhedspioneren Alfred Vogels gamle klinik og biodynamiske have. Det var her han i 1923 skabte grundlaget for virksomheden A. Vogel. Hos A. Vogel udvikler man i dag ligesom for snart et århundrede siden naturlægemidler og kosttilskud til forebyggelse af almindelige sundhedsproblemer og skavanker. Alle produkterne er udvundet fra naturens eget skatkammer og hjælper i dag millioner af mennesker verden over til en bedre og sundere hverdag. Hos A. Vogel tror man på, at sundhed handler lige så meget om at leve sundt og økologisk, være glad og dyrke motion, som det handler om at lade naturens egne kræfter hjælpe en i kampen mod sygdomme. RASK Magasinet har haft lejlighed til at besøge udgangspunktet for A. Vogels produktion i Schweiz og har fået mulighed til at interviewe nøglepersoner. Reportage og interviews bringes i den kommende udgave.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Foto: Sanofi-Aventis Deutschland GmbH.

Fremtidens diabetesbehandling


29

Fedmerelateret spiseforstyrrelse behandles på Kildehøj Fedme er ikke bare fedme og overvægt ikke bare vægt, der kan og skal tabes via kure, ved at man tager sig sammen eller undergår operation. Det ved den professionelle stab på Kildehøj Privathospital i Nordsjælland rigtig meget om, for her oplever man, at behandlingen nytter noget og hjælper hver enkelt patient til omsider at opleve empowerment i stedet for stigmatisering, håbløshed, skam og skyld. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

N

år overvægt bliver et fysisk såvel som psykisk problem, og det ikke blot drejer sig om et par ekstra kilo, der via hensigtsmæssig livsstilsændring kan tabes, har den overvægtige brug for kvalificeret professionel støtte og behandling, ofte i en lang og sej proces, hvor patienten er oppe mod fedmens biokemi, i hvert fald det første år. Uanset hvilket årsagskompleks, der er medforårsagende til overvægten, er resultatet store menneskelige omkostninger, det vil sige psykosociale samt alvorlige fysiske følgevirkninger af overvægten og endelig betydelige økonomiske konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Der er i øvrigt intet, der tyder på, at den igangværende fedmepandemi er for nedadgående. Tværtimod ser det ud som om, den vokser og rammer tidligere og tidligere rent aldersmæssigt. Det er også Kildehøjs virkelighedsopfattelse ud fra patienthenvendelser. Det er derfor vigtigt at have fokus på forebyggelse og kigge på de medforårsagende årsagsfaktorer, men også at have et kvalificeret behandlingstilbud. BED med i det medicinske diagnosesystem siden 2013 For at udøve kvalificeret behandling er det nødvendigt med en professionel udredning for at finde ud af, om det drejer sig om ’simpel’ overvægt eller om en spiseforstyrret relateret overvægt, kaldet Binge

Eating Disorder, BED. Spiseforstyrrelsen BED kom omsider ind i det medicinske diagnosesystem, DSM-5, i 2013. Det medfører, at spiseforstyrrede patienter med diagnosen BED ikke længere fejlbehandles med operation og slankekure, men kan og bør modtage tværfaglig målrettet behandling for deres spiseforstyrrelse. Desværre må patienter med spiseforstyrrelsen BED endnu selv betale for privat behandling, da BED ikke er omfattet af behandlingsgarantien som anoreksi og bulimi er. Det vil sige, at mens behandling for anoreksi og bulimi er gratis, og patienter, hvis de skal vente mere end 4 uger på offentlig behandling, kan komme gratis videre til privat behandling, der hvor kompetencerne findes, så kan BED-patienter ikke bruge denne mulighed. Sundhedsstyrelsen har nemlig endnu ikke draget de nødvendige konklusioner, men har valgt at vente til sygdommen også er inkluderet i WHO’s diagnosesystem, ICD. Resultatet af dette er, at der stadig næsten ingen offentlig behandling er at få. Succes gennem tværfaglig behandlingsmodel Kildehøj Privathospital har igennem de sidste 8 år behandlet BED-patienter med succes gennem en tværfaglig behandlingsmodel, hvori er indlagt både psykosociale og fysiske effektmål samt langtidsevaluering. Oplevelsen af, at behandlingen nytter noget, hjælper til at patienten omsider oplever empowerment i stedet for stigmatisering, håbløshed, skam og skyld. Følelser som desværre ofte er blevet forstærket

gennem flere mislykkede slankeforsøg, semi-professionelle behandlinger og omgivelsernes fordømmelse. Virkeligheden samt neurobiologisk forskning viser også, at det tager tid, ikke blot at indøve nye vaner, men specielt at bryde gamle. Derfor er det vigtigt at give intensiv målrettet professionel behandling det første års tid, hvorefter risikoen for tilbagefald vil være reduceret betydeligt, og udfasning til kommunalt regi eller andet semiprofessionelt regi bliver mere forsvarlig. Både på den korte og lange bane er der mange omkostninger at spare. Erfaring fra ikke-intensive behandlingsforløb, selv hvis de er tværfaglige, viser, at behandlingsresultaterne er utilfredsstillende, idet fysiske effektmål overvejende er fraværende.

Binge Eating Disorder Binge Eating Disorder menes at forekomme hos mellem 2 og 4 % af befolkningen. Blandt overvægtige forekommer BED hos min. 8 %. Det skønnes således, at mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af BED. Spiseforstyrrelsen rammer både mænd og kvinder. Kriterierne for at opfylde en BEDdiagnose er følgende: 1: Gentagne episoder af overspisning. 2: Mindst tre af følgende karakteristika: • Spiser hurtigere end sædvanligt. • S piser store mængder uden at være sulten/spiser på følelser. • S piser alene på grund af skam og skyld. • S piser til man er ubehagelig mæt, overmæt. • Føler skam og skyld efter overspisningen. 3: Oplever markant ubehag og kontroltab.

Foto: Privatfoto.

4: Har minimum én ugentlig overspisning i løbet af tre måneder.

Rachel Santini er hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital, Nivå, der anvender nogle af landets dygtigste og mest erfarne læger og behandlere og samarbejder med førende internationale forskere. Læs mere om de mange behandlingstilbud på www.kildehoj.dk

5: Ingen regelmæssighed og ekstrem kompenserende adfærd. Sporadisk kompenserende adfærd kan forekomme. Kilde. Kildehøjs Videnscenter, KIVI.


30

TEMA

Det er ikke så fedt at være fed Flere og flere danskere vejer så meget, at de tilhører kategorien svært overvægtige, dvs. at deres BMI er 30 og derover. Men det er ikke kun i Danmark, at flere og flere bliver overvægtige. Ifølge en undersøgelse offentliggjort tidligere i år i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet, oplever hele verden nu en alarmerende fedmeepidemi. Spøgsmålet er, hvad det betyder for vores generelle sundhedstilstand, når vi bliver alt for overvægtige.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Overvægt og undervægt

U

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ndersøgelsen offentliggjort i The Lancet sammenligner BMI, som er en forkortelse for body mass index, fra 19 millioner kvinder og mænd i årene fra 1975 til 2014 og er udført af forskere fra Imperial College i London. Den ledende forfatter af rapporten, professor Majid Ezzat, kalder resultatet for ’en epidemi af svær fedme og opfordrer verdens regeringer til at handle. Det konstateres blandt andet i rapporten, at i de 186 lande, som omfattes af undersøgelsen, er antallet af fede mennesker steget fra 105 millioner i 1975 til 641 millioner i 2014. I den forbindelse forudsiger WHO, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030. BMI udregnes ved at dividere kropsvægten i kilo med højden i meter i anden potens og er en matematisk formel, der skal vise sammenhængen mellem en persons vægt og højde. Det er den mest brugte metode til at finde ud af, om en person er overvægtig, undervægtig eller har en normal vægt i forhold til sin højde, men det er et værktøj og ikke et facit, da udgangspunktet er et gennemsnitligt menneske. Man kan således have en forhøjet BMI eller en lav BMI, uden at der er noget alarmerende i det. Omvendt kan BMI give et lille fingerpeg om, hvordan vægtforholdene hos en person er, selv om BMI ikke tager højde for, hvor

Der er i stigende grad kommet butikker og kæder, der med succes sælger tøj til kvinder, der bruger fra størrelse 42 og opefter, hvilket er fint for målgruppen, men omvendt også et udtryk for, at flere og flere bliver overvægtige.

Der bor nu flere fede mænd og kvinder i Kina og USA end i nogen andre lande. Næsten en femtedel af verdens fede voksne bor i kun seks højindkomstlande, nemlig Australien, Canada, Irland, New Zealand, Storbritannien og USA. I 2025 forventes britiske kvinder at være de fedeste i Europa med en andel på 38 % fede. På anden- og tredjepladsen kommer Irland og Malta med 37 og 34 %. Undervægt er omvendt fortsat et stort sundhedsproblem i lande som Indien og Bangladesh. Kilde: The Lancet

på kroppen fedtet sidder, ligesom BMI heller ikke siger noget om, hvad vægten på kroppen består af, dvs. fordelingen mellem fedt og muskler. Lavere aktivitetsniveau og højere vægt særligt blandt kvinder Tidligere var flere mænd end kvinder overvægtige og svært overvægtige, men en analyse fra DTU Fødevareinstituttet af danskeres vægtudvikling fra 2005-2008 til 2011-2013 viser, at kvinders gennemsnitlige vægt er øget med 1,4 kilo på få år og at andelen af overvægtige eller svært overvægtige danske kvinder er steget fra 39 % til 44 %. Den delgruppe af kvinder, der klassificeres som svært overvægtige, er steget fra 13 % til 15 %. Ifølge DTU Fødevareinstituttet kan ændringer i kost- og aktivitetsvaner have bidraget til, at danske kvinder er blevet tungere. Energitætheden fra mad bør ifølge internationale anbefalinger ikke overstige 525 kilojoule pr. 100 gram. Nye beregninger viser imidlertid, at mad i en gennemsnitlig dansk kost indeholder 744 kilojoule pr. 100 gram eller 30 % mere, end den bør. Den høje energitæthed skyldes bl.a., at fedtindholdet i danskernes kost er steget. En energitæt kost kan især give problemer med vægten hos folk, der samtidig ikke er fysisk aktive. Siden 2007 er voksne danskeres aktivitetsniveau faldet, formentlig fordi de bruger mere tid bag en skærm og oftere lader cyklen stå til fordel for bilen. Faldet i aktivitetsniveau er mest markant blandt danske kvinder, som i samme periode også har oplevet en stigning i overvægt og svær overvægt. Ved overvægt kan nogle aktiviteter blive vanskeligere, det kan også være svært at få pænt tøj, sko man kan holde ud at have på og mange oplever en stigmatisering, hvilket er særligt udbredt blandt børn og unge, der kan opleve mobning og at føle sig isolerede, ligesom der ses øget forekomst af manglende selvværd, social isolation, depression og angst blandt personer med fedme. Men et endnu vigtigere forhold er, at der er fundet en klar sammenhæng mellem en høj BMI og sygdom. Kostvaner har betydning, men det har andre faktorer også Overvægt og fedme udvikles som følge af et samspil mellem mange forskellige faktorer, som nævnt fysisk aktivitetsmønster og kostvaner, men også arv, stofskifte og miljø har betydning.


31

TEMA

Danskernes kostvaner har ændret sig gennem tiden og gør det naturligvis løbende. Selv om flere og flere er opmærksomme på at få motion og på kostens sammensætning, at få fx flere grøntsager, mere fisk og mere fedtfattig kost, så spiser danskerne som helhed også mere rødt og især forarbejdet kød. Ifølge DTU Fødevareinstituttets rapport ’Kød i kosten’, udarbejdet i januar 2016, er voksne, der har et højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten, mere tilbøjelige til at have en ugunstig livsstil og være yngre, mænd, rygere, overvægtige eller fede, med ingen eller en erhvervsfaglig uddannelse. Herudover har voksne med et højt indhold af forarbejdet kød i kosten i højere grad fedt på maven og er overvægtige eller fede. Selv om man har normal BMI kan man godt have for meget mavefedt. Det er derfor taljemålet, dvs. antal centimeter rundt om taljen lige over navlen, er et langt bedre mål for overvægt og risiko for at udvikle sygdom. Et dansk studie har således påvist, at normalvægtige ifølge BMI, som har et for stort taljemål, har op til 60 % større dødelighed, end dem, der er overvægtige ifølge BMI, men som har holdt taljemålet nede i normalstørrelse. Det skal dog med, at fedtet i maveregionen kan være lokaliseret under huden uden for bughulen, såkaldt subkutan abdominal fedme, eller fedtet kan være lokaliseret inde i bughulen, hvor det så kaldes visceral abdominal fedme. Det er den viscerale abdominale fedme, der er forbundet med størst risiko for sygdom, selv om man i praksis anvendes taljemålet som indikator. Fedt på maven og hvor længe man har været overvægtig Taljemål er et udtryk for, hvordan kropsfedtet er fordelt på kroppen. Har man et taljemål, der er højere end det anbefalede, øger det risikoen for at udvikle bl.a. hjertekarsygdom, blodpropper i hjerte og hjerne, type 2-diabetes, søvnapnø, galdesten, urinsyregigt, brystkræft, livmoderhalskræft, tyktarmskræft, nyrekræft, kræft i bugspytkirtel, lever og prostata samt depression og slidgigt i hånd, knæ og hofter. Fedt, der sætter sig omkring maven, er klart usundt, i modsætning til det fedt, der sætter sig på hofterne, som ikke udgør en særlig helbredsmæssig risiko. For en normalvægtig kvinde bør taljemålet være under 80 cm og for en normalvægtig mand bør det være under 94 cm. Er man en svært overvægtig kvinde er taljemålet over 88 cm og er man en svært overvægtig mand, er det over 102 cm. Både mavefedt og generel overvægt og fedme er begge risikofaktorer, der har meget større betydning, end de fleste mennesker forestiller sig. Overvægt påvirker en række af kroppens fysiske funktioner og det er karakteristisk, at sundhedsrisikoen stiger med det antal år, overvægten har været til stede, samt med stigende grader af overvægt. Mere end 85 % af de patienter, der får konstateret diabetes er moderat eller svært overvægtige. Risikoen for type 2-diabetes

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det koster dyrt for den enkelte, når man er overvægtig eller fed, for forekomsten af sygdomme er ligefrem proportional med stigende BMI samt det antal år, man har været overvægtig.

stiger kontinuerligt med stigende BMI og da overvægt i sig selv er relateret til insulinresistenssyndromet, kan fedme hos disponerede personer være den faktor, der udløser diagnosen type 2-diabetes. Hormonforstyrrende stoffer, kunstige sødemidler og stress Nogle forskere mener, at der er utilstrækkeligt kun at medinddrage de allerede nævnte faktorer som forklaringsmodel for fedmeepidemien. Hormonforstyrrende stoffer, fra for eksempel plastik, tekstiler, mad og elektronik, kan meget vel kan være en af flere årsager til den stejlt stigende fedmekurve. Kemiske stoffer – som der er udviklet og anvendes tusindvis af – mistænkes for at være en del af forklaringen på fedmeepidemien. Det gælder blandt andet bromerede flammehæmmere, der bruges som brandhæmmere i for eksempel computere og tekstiler, polyklorerede bifenyler, PCB, der i dag er forbudt at anvende, men som stadig findes i vores omgivelser og som gennem fødekæden ophobes i fedtvævet hos blandt andet fisk og mennesker samt ftalater. Kemien er også under stærk mistanke for at give dårlig sædkvaliltet og misdannelser hos drengefostres kønsorganer. Mistanken om, at hormonforstyrrende stoffer er skyld i fedme, stammer fra dyreforsøg og forskning med fedtvæv fra mennesker og forskere overvåger bl.a. det østrogenlignende stof bisphenol A, som er mistænkt for at øge risikoen for en lang række sygdomme, herunder fedme. Endelig skal det også med, at nogle forsker mistænker at stress – den store nye folkesygdom – kan være medvirkende til stigende overvægt, ligesom kunstige sødestoffer er under mistanke. Men hvordan man end vender og drejer tingene, så er det uomtvisteligt, at vi hver især må tage ansvar for vores egen vægt, herunder børnenes, for der er ingen der kan tage ansvaret på sig for os. Kilder: www.sundhed.dk, www.food.dtu.dk, www.sundhedsstyrelsen.dk, www.dst.dk, www.si-folkesundhed.dk

Hvad koster fedme? Ifølge Folkesundhedsrapporten fra Statens Institut for Folkesundhed er der ikke foretaget en egentlig økonomisk analyse af de faktiske omkostninger forbundet med fedme i Danmark, men baseret på udenlandske analyser er meromkostningerne i Danmark anslået til at være 4-5 % af de samlede sundhedsudgifter. Hvis også omkostningerne forbundet med moderat overvægt inkluderes, anslås de samlede meromkostninger til over 8 % af de samlede sundhedsudgifter.


32

NYHED

Kræftrisiko ved brug af kunstgræsbaner Fodboldbaner består traditionelt af græs, men i de seneste 10 år er der sket en eksplosion hvad angår anlæggelse af kunstgræsbaner over hele landet, da de gør det muligt at træne året rundt og umiddelbart kan synes at kræve mindre vedligeholdelse. Hidtil har ingen haft betænkeligheder ved kunstgræsbaner, da fokus alene er på den positive sundhedsmæssige indvirkning, når børn, unge og voksne dyrker sport og rører sig uden vinterpause. Der er dog et stort problem med kunstgræsbaner. De er nemlig bl.a. lavet af gamle udslidte bildæk og udleder dels giftstoffer i miljøet og er under alvorlig mistanke for at udgøre en stor sundhedsrisiko. Store undersøgelser pågår således nu i USA og i EU-regi. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

Kunstgræsbaner indeholder mange miljøskadelige stoffer Banerne opbygges med et drænsystem, som bortleder drænog regnvand fra banerne og som optimalt set opsamles, men i andre tilfælde blot ledes ud i miljøet. Der er således en risiko forbundet med direkte udledning til vandområder og for nedsivning til grundvandet, da SBR-gummigranulat indeholder mange giftige stoffer. Men det er ikke kun gummigranulatet, der indeholder miljøskadelige stoffer. Det øvrige materiale, der anvendes til etablering af en kunstgræsbane, dvs. kunstgræs, gummipad, lim og drænmåtte, kan også have betydning for koncentratio-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

e fleste kunstgræsbaner opbygges i dag som såkaldte 3. generationsbaner med en blanding af sand og eventuelt knust beton som nederste grundlag under kunstgræsset og et elastisk infill-gummigranulat mellemlag produceret af genanvendte bildæk, dvs. styren-butadien gummi, som forkortes SBRgummi. Det er den type infill, der i overvejende grad anvendes i Danmark. Der anvendes dog også i beskedent omfang andre typer af gummi, fx restprodukter fra industriel gummi-produktion, EPDM, Ethylen-Propylen-Dien-Monomer, og TPE, ThermoPlastisk Elastomer. Under kunstgræsset anvendes indimellem en gummi pad. En del af SBR-granulatet forsvinder løbende fra selve banen til omgivende arealer og skal erstattes så ofte som ugentlig

eller månedlig. Der vil derfor typisk være en beholdning af gummigranulat ved banen til efterfyldning. Forbruget anslås af DBU til ca. 3-5 tons pr. år for en standard 11-mands bane. Udvaskning af stoffer fra granulatet vil derfor også ske løbende – dog i lavere grad end umiddelbart efter anlæggelse, hvor der udlægges 120-150 tons gummigranulat.

Kunstgræsbaner laver med infill af brugte bildæk breder sig som en steppebrand i Danmark. Problemet er, at der i stigende grad en alvorlig mistanke om, at de kan medføre kræft, særlig leukæmi og lymfekræft, hos børn og unge spillere, som konstant kommer i tæt kontakt med banerne.


33

NYHED

Tilsyneladende stærkt forøget risiko for kræft hos børn og unge Kunstgræsbaner er en forholdsvis ny anlægsform, og der er ikke forsket så meget i det endnu, selv om flere og flere mennesker er bekymrede. Bekymringen går på, om banernes indhold af kemiske stoffer kan have en skadelig effekt fx på menneskers forplantningsevne og om de kan give kræft. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen i 2008 – hvilket i denne sammenhæng er længe siden – skulle der ikke være nogen risiko. Men i USA bliver kræftrisikoen nu undersøgt nærmere, og England og EU er nu også gået i gang med at få bekræftet eller afkræftet mistanken. Bekymringen for at få kræft af at spille på kunstgræsbaner blussede ifølge B.T. for alvor op, da Amy Griffin – der i mange år var målmand for det nationale amerikanske kvindelige fodboldhold – fra University of Washington i februar i år kunne samle en uofficiel liste på 153 kræftramte atleter, hvoraf de 124 var fodboldspillere, der alle spillede på kunstgræs meget af tiden. 85 var målmænd, der ofte kaster sig ned og kommer i kontakt med kunstgræsset og gummigranulatet – og det er netop det, der er farligt. De små gummikugler er nemlig typisk lavet af brugte bildæk, der indeholder flere giftige stoffer. Nogle af de kræftramte har fået leukæmi, mens et meget højt antal er blevet ramt af lymfekræft. Dr. David Brown, en amerikansk forsker, som igennem mere end et tiår har arbejdet på Centers for Disease Control and Prevention, siger om de mange kræfttilfælde hos unge sportsudøvere, at det signalerer påvirkning af kemiske stoffer. Og brugte bildæk, som fodboldbanernes infill typisk er fyldt op med, indeholder netop både miljøgifte samt udleder kontinuerligt mikroplast. Det er bl.a. derfor der løbende skal efteropfyldes med gummigranulat på kunstgræsbanerne. Bildæk nedbrydes til farligt mikroplast og indeholder kræftfremkaldende stoffer Det har i mange år – lige siden 1990’erne – været sådan, at brugte bildæk skal afleveres til særlige godkendte dækindsamlere, der kan håndtere dem. Herefter bliver de enten solgt videre,

Foto: Scandinavian Stock Photo.

nen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som udledes i drænvandet, da der helt naturligt i regn- og snevejr og ved brug sker udvaskning af miljøskadelige stoffer. Drænvand fra kunstgræsbaner kan således bidrage til uønskværdig miljøbelastning med især zink og bly og til dels også kobber, nikkel, cadmium, krom, kobolt, arsen, blødgørere som DEHP, fenoler og klorid. Lynettefællesskabet I/S udfærdigede fx tilbage i 2013 en rapport, der havde til formål at karakterisere drænvandet, dvs. spildevandet, fra to kunstgræsbaner i Lynettefællesskabets opland for miljø- og sundhedsskadelige stoffer og på denne baggrund opstille forslag til vilkår, der bør inddrages i spildevandstilladelser for kunstgræsbaner. Typen af infill materiale har vist sig at have den største indflydelse på koncentrationerne af miljøskadelige stoffer, men det afvises ikke, at typen af kunstgræs, drænmåtte og lim også kan have en indflydelse på koncentrationerne af de miljøskadelige stoffer. Typisk er kunstgræsset lavet af polyethylen, PE, men der kan tillige være tilsat forskellige additiver. Derudover er man nødt til at anvende giftige ukrudtsbekæmpelsesmidler, da en kunstgræsbane kan skades ved brug af redskaber, og man er nødt til at anvende kemiske is- og snerydningsmidler i sæsonen, da sneryddere også kan skade kunstgræsset. Hvor det umiddelbart kan synes økonomisk fornuftigt at anlægge en kunstgræsbane, idet græsset ikke skal slås hele tiden og ikke bliver slidt ned på udvalgte steder på samme måde som naturligt græs, så skal det nævnes, at en kunstgræsbane langtfra holder evigt, men har en begrænset levetid på omkring 10 år, før det er nødvendigt at udskifte og reetablere den.

Kunstgræsbaners indhold af kemiske stoffer mistænkes for at have en skadelig effekt på menneskers forplantningsevne og for at kunne give kræft. Risikoen synes at være på niveau med at ryge i børns nærvær, hvilket næppe nogen forstandige voksne kunne drømme om at gøre i dag. får nye slidbaner, bliver brændt eller bliver lavet om til SBRgummigranulat, der i stigende grad anvendes som infill under kunstgræs på fodboldbaner – eller legepladser! Men indholdsstofferne i bildæk er langt fra ufarlige. De indeholder en meget kompleks blanding af mange organiske stoffer herunder kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og metaller. På grund af problemet med PAH har EU indført en grænseværdi for, hvor meget PAH samt Benzo(a) pyren der maksimalt må være i bildæk. Udover de mange giftige stoffer, slides og nedbrydes dæk også hen ad vejen lidt efter lidt til småbitte mikroplast partikler.

Kunstgræsbaner udgør direkte risiko Ifølge den amerikanske organisation Environment & Human Health, Inc., EHHI, med en bestyrelse af internationalt anerkendte kapaciteter indenfor lægevidenskab m.v., udgør kunstgræsbaner en direkte og meget, meget alvorlig helbredsrisiko. En risiko som nu også Sverige, Italien og Spanien anerkender. Det infill-gummigranulat, SBR-gummi, der anvendes til kunstgræsbaner, og som er produceret af gamle bildæk, indeholder 92 forskellige kemikalier, hvoraf de 11 af dem er carcinogene, dvs. kræftfremkaldende stoffer, der er i stand til at ændre menneskers cellemetabolisme, så cellerne vokser ukontrollabelt. Når børn, unge og voksne spiller på kunstgræsbanerne, kommer de konstant i kontakt med de kræftfremkaldende stoffer. Og da børn er særligt sårbare, er det især blandt børn og unge, der ses en stigning i den type kræft, som skyldes eksponering for disse stoffer, nemlig leukæmi og lymfomer. Målmænd, som konstant kaster sig på ’grønsværen’ synes at være særligt udsatte. Dog bliver alle spillere eksponeret, idet SBR-gummiet ved brug bliver slidt til små støvpartikler, der indåndes til de mindste alveoler i lungerne, hvilket er særlig farligt. Men det er ikke nok at udskifte SBR-gummi med andet materiale. For også syntetisk græs og membraner er produceret af petrokemiske stoffer. Kunstgræsbaner er i øvrigt særligt brandbare, hvilket betyder, at de skal behandles med kemisk flammehæmmer, som også er toksisk. Kilde: www.ehhi.org


34

Foto: Scandinavian Stock Photo.

NYHED

Kunstgræsbaner består øverst af kunstgræs, hvor der nedenunder er SBR-gummi infill, lavet af brugte bildæk, gummipad, lim, og drænmåtte. Kunstgræsbanen indeholder derfor kemiske stoffer og tungmetaller, som både er yderst skadelige for miljø og alt levende, herunder børn og unge.

Mikroplast er betegnelsen for små plastikfragmenter på mindre end 5 millimeter, som er overalt omkring mennesker. Det indgår fx i plejeprodukter, tøj, møbler og tæpper, findes også i fødevarer og kommer i høj grad fra bildæk. Der er potentielt tre typer af skadelige virkninger af mikroplast. Den første er fysiske virkninger relateret til indtagelse, den anden er toksisk respons fra frigivelse af farlige stoffer i plasten og den tredje er toksisk reaktion på forureningsstoffer, der er absorberet til mikroplasten. Mikroplast er påvist i organismer på alle niveauer i den marine

fødekæde såvel som i vand og sediment. Forskere fra DTU Aqua har fundet plastikstykker på op til en halv centimeter i danske sild og hvilling i det nordlige Storebælt. Andre forskere har fundet plastik i sandorme, muslinger, torsk og makrel i Norsøen og Østersøen. Og i en undersøgelse i Skotland af jomfruhummeres maver fandt man plastikstykker i 83 % af dyrene. Det meste af den plastik, som findes i havet, kommer fra land, hvorfra det enten smidt, tabt eller blæst ud i havet eller udledt via vandløb og spildevand. I havet nedbrydes plastik over tid og ender som mikroskopisk plast, dvs. mikroplast. Andre kilder til forurening med mikroplast omfatter produkter eller materialer, hvor mikroplasten er tilsat bevidst. Mikroplast udgør en stor fare for alle levende organismer Sundhedsmæssigt er hovedproblemet, at kroppen hos alle levende væsener har svært ved at håndtere de fine plastikfibre, som spises. De helt små partikler er for små til at udskilles. I stedet optages de mindste partikler i kroppen, hvor de kan medføre celledød, infektioner eller andre typer immunkrævende tilstande. Derudover er det et problem, at nogle af de kemikalier, der tilsættes til plastik under produktionen, har hormon-lignende virkning, og at også de bliver frigivet, når plastikken nedbrydes bl.a. i havet. Miljøplast er højt på dagsordenen i Norge, og det norske miljødirektorat skriver i forbindelse med en stor rapport, som udkom i december 2014: ”Mikroplastbiderne kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer. I tillæg binder de sig til miljøgift fra omgivelserne.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mikroplast Mikroplast er små plaststykker på fra 1 µm til 5 mm. Mikroplast kan påvirke miljø og natur, fx give betændelsestilstande hos fisk og fylde maven på dem, så fiskene dør af mangel på mad. Da fisk indgår i fødekæden for andre større fisk og havdyr, fugle, pattedyr og mennesker, overføres mikroplasten til disse. Mikroplast kan derudover forgifte dyr og organismer, når mikroplasten frigiver kemikalier.

Når dræn- og regnvand fra kunstgræsbaner ledes ud i miljøet, er der risiko for forurening af vandområder og åer samt for nedsivning til grundvandet, da SBR-gummigranulat og øvrigt anvendt materiale indeholder mange giftige stoffer som fenoler, blødgørere og tungmetaller.

De vigtigste kilder fra land til forurening med mikroplast er bildæk, som andrager 55,8 %, infill i form af gummigranulat, som står for 10 %, maling, fodtøj, tøj og tekstiler og vejstriber. Tilsammen vurderes disse kilder at stå for over 75 % af udslippet af mikroplast fra land til vandløb og hav.


NYHED N YH

Plastic Change

Når mikroplast spises af dyr, kan giften ryge med videre op i næringskæden og i værste fald havne på vores madfad til sidst.” Flere og flere forskere er bekymrede og mener, at der er god grund til at undersøge forureningen og dens konsekvenser yderligere. ”Mikroplast har mange paralleller med asbest. Det er et problem for kroppen at håndtere meget fine fibre,” udtalte Henrik Beha Petersen, miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change, sidste år i forbindelse med fokus på mikroplast i vores mad i DR-programmet ’Madmagasinet’. Plastic Change Plastic arbejder sammen med det Økologiske Råd om at forske, formidle og lave kampagnearbejde på problemerne med plastik i naturen. Partnerne i projektet er ikke hvem som helst, da der er tale om Århus Universitet, Roskilde Universitetscenter, Kystkommunerne i Danmark KIMO, rensningsanlæggene i BIOFOS, Nordkaperen, 5Gyres institut for forskning i plastikforurening i Los Angeles, Ifremer, fransk marinbiologisk institut om forskning i Middelhavet m.fl. Spillere kommer ofte i direkte kontakt med granulat og giftstoffer Der er i dag i omegnen af 400 kunstgræsbaner i Danmark, hvilket hidtil har vakt stor jubel blandt børn, unge og voksne. Interessant nok er der dog en undtagelse, idet anførere i Superligaen har bedømt landets baner for at finde ’Danmarks Bedste Bane’. Kunstgræsbanen i Farum Park i Nordsjælland har igen i 2016 fået den suverænt dårligste karakter, skriver Spillerforeningen på sin hjemmeside. Kunstgræsbaner er således ikke nødvendigvis spor bedre end traditionelle baner belagt med rigtigt græs. Og hvad værre er, så er de også potentielt farlige at spille fodbold på. Som nævnt har man bl.a. i USA og i England fundet, at der er en sundhedsrisiko ved at spille på kunstgræsbaner. Når børn kaster sig rundt på en fodboldbane af kunstgræs og slår hul på knæet, så sker det ikke sjældent, at små sorte gummikugler fra dækgranulatet kommer i kontakt med huden og sætter sig i sår. Det er bl.a. det, der er under mistanke for at udgøre en alvorlig sundhedsrisiko og for at kunne give kræft. Den danske EU-parlamentariker Anders Vistisen fra DF har her i forsommeren rettet henvendelse til Europa-kommissionen, som har svaret, at den har sat sit eget agentur til at vurdere om det er farligt, om man skal tage handling imod kunstgræsbaner og om der skal indføres et forbud. Til dagbladet BT udtalte Anders Vistisen i den forbindelse: ”Vores viden om skadelige stoffer udvikler sig jo hele tiden, og på den baggrund er det vigtigt, at myndighederne igen undersøger det. Vi har før set med skadelige stoffer som ftalater, at man alt for sent har opdaget en sundhedsrisiko, men hvor det så senere er blevet fjernet.” Kilder: www.spildevandsinfo.dk, www.dbujylland.dk, www. espn.com, www.forbes.com, www.plasticchange.org, www. wbur.org, www.ft.dk, www.europarl.europa.eu, www.mst.dk, www.bt.dk, www.ing.dk, www.dr.dk m.fl.

ED

Plastic Change er en international organisation med base i Danmark, der ønsker at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet. Plastic Change arbejder med forskning, dokumentation og undervisning samt laver kampagner, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen og politikerne. I samarbejde med forskningsinstitutioner arrangerer organisationen ekspeditioner for at indsamle data, der skal belyse problemets omfang. Læs mere på www.plasticchange.org og følg med på Plastic Change Facebook.

Styrker tand­ kødet og giver ekstra pleje. Mindsker rødmen og irritation.

Købes i din Helsekost og på www.AVIVIR.dk/shop

. AVIVIR.DK

35


36

TEMA

Tandbørstning ikke kun for tændernes skyld Børster du tænderne grundigt morgen og aften og bruger tandtråd? Eller skipper du tandbørsten på travle morgener og sparer tandlægebesøget væk? Så er du ikke den eneste, men konsekvenserne kan være langt værre, end de fleste er klar over. Bakterier fra munden kan nemlig sprede sig til andre dele af kroppen, og mundsygdomme og dårlig mundhygiejne har forbindelse til en lang række alvorlige sygdomme. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

M

indre end 3 ud af 10 danskere har en tilstrækkelig god mundhygiejne. For selvom 81 % af os børster tænder flere gange om dagen, er andelen, der børster tænderne godt nok, helt nede på 29 %. Det viser den seneste store undersøgelse af danskernes tandsundhed, KRAM-undersøgelsen fra 2008. Samtidig går et stigende antal især unge ikke regelmæssigt til tandlæge. Desværre kan forsømmelse af mund- og tandhygiejnen have store konsekvenser, ikke blot for vores tænder, men for vores almene sundhedstilstand. Der er en påvist sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og en lang række alvorlige sygdomme bl.a. demens, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, psoriasis, hjernehindebetændelse, leddegigt og luftvejssygdomme, for blot at nævne nogle. Særligt ældre er udsatte Har man store bakteriemængder i munden, kan det ikke undgås, at en del af dem, når man ånder ind eller synker, ryger i lungerne, hvor de kan forårsage lungebetændelse. Især ældre er særligt udsatte. For det første har mange ældre en svækket almen sundhedstilstand, fx på grund af andre sygdomme eller dårlig ernæringsstatus, og er dermed mere modtagelige over for infektioner. For det andet har mange ældre brug for hjælp til at holde en ordentlig tand- og mundhygiejne. Den tidligere nævnte

Problemer i Munden? Blister

Protesegener Mundtørhed Irriteret slimhinde Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden. Yderlige oplysninger kan fås på telefon 47100164 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker

Den største synder til at sprede skadelige bakterier fra munden til resten af kroppen er paradentose, som er blandt de mest udbredte folkesygdomme, og som gør det vanskeligt at regulere diabetes.

KRAM-undersøgelse viste, at blot 19 % af deltagerne over 75 år havde en god mundhygiejne. For det tredje lider mange ældre af synkebesvær, kaldet dysfagi, som yderligere øger risikoen for, at bakterier fra munden ender i lungerne. Ca. 5.000 plejehjemsbeboere bliver hvert år indlagt med lungebetændelse, som i værste fald kan få fatale konsekvenser. Omkring hver femte indlæggelse ender med, at patienten mister livet. Det anslås, at omkring 10 % af alle lungebetændelser blandt plejehjemsbeboere, det vil sige 500 indlæggelser, kan forebygges med bedre mundhygiejne. Derfor er man i flere kommuner i gang med at implementere forebyggelsesprogrammet Shared Oral Care, SOC, som skal lære plejepersonalet at hjælpe beboerne med mundhygiejnen. I Københavns kommune regner man med, at SOC er implementeret på alle kommunens plejehjem i 2018 Bakterier spreder sig via blodbanen Den største synder i forhold til at sprede skadelige bakterier fra munden og ud i resten af kroppen er imidlertid tandsygdommen paradentose. Paradentose er blandt de mest udbredte folkesygdomme, og Tandlægeforeningen oplyser, at over halvdelen af alle danskere over 45 år lider af sygdommen i en eller anden grad. Sygdommen er en infektionstilstand, som kan opstå, når plak og tandsten finder ned under tandkødsranden. Her kan bakterierne forårsage tandkødsbetændelse, som ubehandlet vil udvikle sig til paradentose, hvor betændelsestilstanden breder sig til det binde- og knoglevæv, som holder tænderne fast, og begynder at nedbryde dette. Har man udbredt paradentose svarer det samlede infektionsareal til et åbent sår på størrelse med en håndflade. Paradentose skyldes først og fremmest utilstrækkelig mundhygiejne og rygning. Arvelighed og sygdoms- og medicinbetinget mundtørhed spiller dog også en rolle. Betændelsesfremkaldende bakterier kan ved paradentose sprede sig fra tandkødslommerne direkte ud i blodbanen og herfra komme langt omkring i kroppen. Bakterier forbundet med paradentose er ved undersøgelser bl.a. fundet i hjernevæv hos demente, hjerteklapperne hos patienter med hjerteklapbetændelse og i leddene hos patienter med leddegigt. Især bakteriernes sammenhæng med hjerte-kar-sygdomme som åreforkalkning, blodpropper og betændelse i hjerteklapperne er velkendt. En dansk undersøgelse har vist, at risikoen for forsnævringer i hjertets kranspulsårer er 6,6 gange større, hvis man lider af svær paradentose. Britiske studier har fundet, at risikoen for hjertekar-sygdomme var 70 % større hos dem, der ikke børstede tænder sammenlignet med dem, der børstede tænder to gange dagligt.


37

TEMA

Bør de gamle sølvplomber udskiftes? Mange af os går rundt med giftigt tungmetal i tænderne. De tidligere meget benyttede amalgamfyldninger, eller sølvplomber i daglig tale, består nemlig af 50 % kviksølv. Udgør sølvplomberne en sundhedsrisiko for os, og bør vi få udskiftet de gamle fyldninger med nye af plast? • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

R

undt regnet 3 ud af 4 af os danskere har eller har haft huller i tænderne. Selv om forekomsten er faldende, er caries, som det hedder i fagsprog, stadig blandt de almindeligste folkesygdomme. I dag kan langt de fleste tilfælde udbedres med plastfyldninger tilpasset tændernes farve, en holdbar, sundhedsmæssigt forsvarlig og også æstetisk løsning. Før og sideløbende med plastfyldningerne var sølvamalgam længe det mest brugte fyldningsmateriale ved huller i tænderne. Sølvplomber bliver med tiden sorte og er måske en knap så æstetisk løsning som plast, men amalgam har en god holdbarhed – mange af os har stadig sølvplomber, vi har fået lavet som børn – og det var let for tandlægerne at arbejde med. Der er dog et stort problem ved amalgam. Udover sølv, tin, kobber og en smule zink udgøres 50 % af indholdet i amalgamfyldninger nemlig af kviksølv, et meget giftigt tungmetal, som ophobes i kroppen, særligt i nyrer og hjerne, og det kan påvirke centralnervesystemet og dets udvikling allerede på fosterstadiet. I Danmark har det med enkelte dispensationer siden 2008 været forbudt at anvende amalgam i tandplejen.

Udskiftning kan gøre mere skade end gavn Selvom det ikke kan påvises, at den mængde kviksølv, vi får fra amalgamfyldninger, udgør en sundhedsrisiko, så er der forståeligt nok mange, som tænker, om det dog ikke er bedre en gang for alle at komme af med de kviksølvholdige plomber og få dem udskiftet med plastik. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at hverken amalgam- eller plastfyldninger skiftes medmindre der foreligger en sundhedsfaglig indikation herfor. Dette skyldes bl.a., at man ved udboring af en fyldning risikerer at gøre yderligere skade på den omgivende tand, der derved svækkes og i værste tilfælde knækker eller bliver så svag, at den ikke kan bære en ny fyldning. Ønsker man af rent kosmetiske grunde at få udskiftet sølvplomber med plast, kan dette selvfølgelig godt lade sig

gøre, så længe man skriver under på, at tandlægen har oplyst om risici ved udskiftningen. Er årsagen til at udskifte de gamle fyldninger med plast et ønske om mindst mulig kviksølveksponering, må man desuden huske på, at det ikke kan undgås, at der frigives og indåndes kviksølvdampe, når man borer en amalgamfyldning ud, og at man derved kan udsættes for en større eksponering end, hvis man lader en ellers velfungerende fyldning blive. Løsningen kan i disse tilfælde være en orthomolekylær eller holistisk tandlæge. Disse tilbyder fjernelse af amalgam med særlige metoder og forholdsregler såsom et særligt bor, afdækning af hele mundhulen, ilt eller friskluftforsyning for at hindre indånding af kviksølvdampe, og indtagelse af aktivt kul for at binde eventuelle kviksølvpartikler i mave- tarmkanalen. Gamle sølvplomber kan få tanden til at revne Under alle omstændigheder er det altid en god ide jævnligt at få tjekket gamle amalgamfyldninger hos tandlægen. På samme måde som jern ruster, korroderer amalgam nemlig med tiden, og så udvider fyldningen sig, hvilket kan give revner i den omgivende tand. Sker dette bør fyldningen skiftes for at forebygge at tanden svækkes yderligere og i værste fald knækker. I sådanne tilfælde gives der naturligvis tilskud til udskiftningen. Den bedste måde at vedligeholde og øge holdbarheden af en fyldning er i øvrigt akkurat den samme som for tænder generelt, nemlig god mundhygiejne med tandbørstning morgen og aften. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kosten er en større kilde til kviksølv end plomber Et tandsæt med sølvplomber bliver altså et særsyn i fremtiden, og det er der næppe nogen, der er kede af. Men hvad med alle os, som allerede har måske endda en del amalgamfyldninger, bør vi være bekymrede for vores sundhed? Der er ingen tvivl om, at kviksølv ikke er sundt for os eller om, at fyldningerne konstant afgiver en lille smule kviksølv, hver gang vi spiser, drikker eller fx får pudset tænderne hos tandlægen. Hvorvidt den mængde kviksølv fyldningerne afgiver, er stor nok til at påvirke vores sundhed, er der dog delte meninger om. Svaret fra de officielle sundhedsmyndigheder er ’Nej’. Ingen videnskabelige undersøgelser har kunnet påvise, at kviksølv fra amalgamfyldninger påvirker vores helbred. Da brugen af amalgam blev udfaset i tandplejen var årsagen da også miljøbelastning mere end bekymring for patienternes sundhed. I naturen, fx i havet, omdannes kviksølv nemlig til den meget

giftige kviksølvforbindelse methylkviksølv. Methylkviksølv er en organisk kviksølvforbindelse, og organiske kviksølvforbindelser optages langt lettere i kroppen end uorganiske som fx amalgam. Mængden af kviksølv, vi får fra sølvplomber, er langt mindre end den mængde, vi indtager gennem kosten. Methylkviksølv i havene ophobes i fisk og skaldyr og opkoncentreres gennem fødekæden; således kan niveauerne i store rovfisk være mange gange højere end i det omgivende vand. Fisk og skaldyr er vores væsentligste kilde til kviksølv. Dette er årsagen til, at Fødevarestyrelsen fraråder gravide, ammende og børn op til 14 år at spise udskæringer af store rovfisk som bl.a. tun, haj, gedde og sværdfisk.

I Danmark har det siden 2008 været forbudt at anvende amalgan i tænderne, da det indeholder kviksølv - ligesom tun.


38

TEMA

Tandbørsten er ikke en ny opfindelse Alle børn lærer, at man skal børste sine tænder, hvis ikke man vil risikere, at tænderne rasler ud. Morgen og aften. Og er man voksen, kan det være nødvendigt at børste tænder oftere fx midt på dagen efter frokost. Der findes derfor et hav af forskellige typer tandbørster fra små til store, med nylon- eller naturbørster eller i form af avancerede elektriske tandbørster med timer. Principielt kan man sige, at anything goes, blot man sørger for at være omhyggelig med tandbørstningen. Men hvor længe har man egentlig kendt til tandbørster?

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Masseproducerede tandbørster

M

an skal børste sine tænder for at fjerne plak, der er den fedtede, klæbrige og hvidlige belægning, der til stadighed dannes på tandoverfladerne af bakterier, når man har spist. Plak kan medføre, at der dannes tandsten på grund af kalk fra spyttet og når der er dannet tandsten, danner det igen grobund for mere bakteriedannelse og caries, dvs. huller i tænderne, hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene. Tandsten skal fjernes for at forhindre at mere alvorlige tilstande, som fx paradentose og huller udvikler sig yderligere. Udover at tandsten truer tandsundheden og i sidste instans også helbredet, kan det også være et kosmetisk problem, idet tandsten er porøs, hvorfor der hurtigere kommer misfarvninger. Tandsten er dog typisk så genstridig, at det er en opgave for tandlægen at få den fjernet, mens plak kan klares ved omhyggeligt at rense sine tænder med tandbørsten og en god tandpasta.

Briten William Addis’ første masseproducerede tandbørster kom fra 1780’erne i en række forskellige varianter. Tandbørster blev først almindelige, efter at britiske William Addis satte dem i masseproduktion i 1780. Han var i 1770 blevet dømt for optøjer, og i fængslet blev han opmærksom på, hvor dårlige tidens metoder til tandrensning var. Addis lavede derfor en tandbørste til sig selv af svinebørster og ben. Den virkede så godt, at Addis efter sin løsladelse begyndte en produktion af børsten, og salget gjorde ham til en velhavende mand.

Huller i tænderne opstår, når de bakterier, som sidder i madrester på tænderne, omdanner sukker til syre. Og sukker er faktisk den helt store synder, som alle i dag får alt for meget af.

Man har børstet tænder i årtusinder og fra 1892 med tandpasta på tube Samtidigt med, at alle mennesker generelt får alt for meget sukker, får de allerfleste også alt for lidt grov kost. I dag er det i overvejende grad sådan, at de fleste af os får en kost, der er alt for forarbejdet. Det betyder, at tænderne ikke får noget at arbejde med og ikke skal tygge på fødevarer, der er tilstrækkeligt grove til, at de er med til at rense tænderne. Omvendt er det ikke sådan, at en såkaldt stenalderkost kan erstatte tandbørsten. Så langt tilbage, som der er skriftlige kilder, har mennesker måttet gøre noget for og har sørget for at rense tænderne. Ægyptere, etruskere, kinesere og indere børstede fx længe før vor tidsregning tænder med små pinde eller svampe. Også naturfolk over hele verden kender til at anvende afbarkede, fladtyggede kviste til at børste tænder med. Som tandpasta har man alt efter kultur anvendt temmelig meget forskelligt lige fra pulveriserede æggeskaller, aske fra knogler, trækul, bark, pimpsten, myrra, ginseng, salt, harpiks, urter og urin enten i blandinger, dvs. i form af egentlige formler, eller hver for sig. Først omkring år 1700 begyndte europæiske og amerikanske læger, tandlæger og kemikere at udvikle moderne former for tandpulver. Man kan fx i en annonce i Adresseavisen fra 1771 læse en reklame for et tandpulver, der skulle være udviklet til

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sukker er den store synder, da sukker omdannes til syre Huller i tænderne opstår, når de bakterier, som sidder i madrester på tænderne, omdanner sukker til syre. Hvis bakterierne får lov at blive siddende gennem lang tid, vil syredannelsen føre til, at tandoverfladen, dvs. emaljen, begynder at ætses. Får bakterierne stadig lov at blive siddende, fortsætter ætsningen, og efter en tid er den blevet så udtalt, at skaden kan ses. Et hul er opstået. Den helt store synder er sukker. Hvidt sukker blev først alment tilgængeligt i slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet voksede forbruget i voldsomt tempo. I dag er sukker noget voksne og børn får rigeligt af fra morgen til aften, faktisk alt for meget. Både fra slik og sodavand, men også fra

fødevarer som frugtyoghurt, ketchup, morgenmadsprodukter m.v., der alle er produkter med tilsat sukker, samt frugt – frisk eller tørret – og juice. Selv mælk indeholder sukker om end i naturlig form. Det afgørende er både hvor ofte og hvor meget sukker, man får, og hvor længe man har sukkerholdige fødevarer i munden, som fx er tilfældet, når man sutter på bolcher, vingummi og karameller eller løbende går og drikker sodavand og især cola. Forklaringen er, at bakterierne på tænderne lever af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave hul i tænderne. Og jo længere tid sukkeret er i munden, jo større er risikoen for huller i tænderne. Men ud over tid er hyppighed også en faktor. For jo oftere man spiser sukker, jo bedre bliver bakterierne til at lave huller i tænderne. Og der kommer flere af de bakterier, der laver huller, hvis man tit har sukker i munden.


39

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tandbørsten kendes fra omkring år 1500 i Kina og siden fra Frankrig, hvor hår fra svin blev sat på et skaft af bambus, ben eller træ. I begyndelsen af det 20. århundrede blev træet erstattet med celluloid. I dag er tandbørster en billig, specialdesignet massevare med skaft af plast og nylonbørster og som man smider ud efter nogle måneders brug.

selveste Madame de Pompadour, der var elskerinde til Ludvig 15. af Frankrig. Tvekulsurt natron var hovedingrediensen i de fleste blandinger, og mange af dem indeholdt stoffer, som kunne være direkte skadelige, fx pulver af mursten. I starten af 1800-tallet fandt man på at tilsætte glycerin til tandpulver, hvilket skabte tandpastaen. Desuden blev blandingerne mere velsmagende. I 1873 sendte Colgate den første masseproducerede tandpasta på markedet. Den blev solgt på dåse. Fra 1892 kunne man købe tandpasta på tube, som vi kender det i dag, opfundet af den amerikanske tandlæge Washington Sheffield.

over til at fremstille tandbørster udelukkende af plastmateriale i form af nylon. I dag er tandbørster en billig, specialdesignet massevare med skaft af plast og nylonbørster og som man smider ud efter nogle måneders brug. Elektriske tandbørster har været forsøgt fremstillet helt tilbage fra 1880’erne i USA, men den første egentlige elektriske tandbørste blev markedsført i Schweiz lige efter 2. Verdenskrig og i USA fra 1960; herefter blev den så udbredt, at den nu er en almindelig forbrugsgenstand i den vestlige verden. Kun omkring en fjerdedel anvender elektrisk tandbørste Tandbørster produceres over hele verden under et væld af

Tandpasta med fluor Næsten alle tandpastaer er siden 1960’erne blevet tilsat forskellige former for fluor, som regel natriumfluorid, der er det eneste tilsætningsstof i tandpastaer med en dokumenteret markant effekt på cariesudviklingen. De øvrige bestanddele i tandpasta er tilsat for at give pastakonsistens, den skummende og slibende virkning samt den ønskede smag og farve. Blegemidlet natriumbikarbonat kan tilsættes for at gøre tænderne hvidere. Tandpasta blev allemandseje efter 2. Verdenskrig.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fra tygget kvist til avancerede elektriske tandbørster Tandbørster har siden tidernes morgen og op til vore dage været i form af dertil egnede kviste, fx fra det lille stedsegrønne træ Salvadora persica, der vokser i det meste af Afrika og i den arabiske verden. Træets fiberrige grene indeholder bl.a. antiseptiske og rensende stoffer, hvorfor WHO også har anbefalet det til oralt brug. Tandbørsten i en form, der minder om dem, vi kender i dag, kendes fra omkring år 1500 i Kina, hvor hår fra svin blev sat på et skaft af ben eller bambus. Grove tandbørster med runde hoveder findes omtalt i 1560 i Frankrig og i 1700-tallet blev fint forarbejdede tandbørster af sølv og ibenholt almindelige i adelskredse, mens mindre velhavende i stigende grad har kunnet erhverve sig børster bundet af svinehår og med træskaft. I begyndelsen af det 20. århundrede blev træet erstattet med celluloid og lige før Anden Verdenskrig, dvs. i 1938 gik man

Nogle hundeejere synes det er overdrevent pylret at børste tænder på deres hund, sådan lidt i retning af similihalsbånd og sløjfer. Det er imidlertid langt fra tilfældet. Flere og flere hunde får nemlig tidligt tandproblemer. Det starter med plak og tandsten, som hen ad vejen udarter sig til karies og parodontose. Og så kan det gå helt galt. Bakterier fra mundhulen kan gå i blodbanen og føre til alvorlige tilstande og sygdomme – også andre steder i kroppen.


40

TEMA

Man skal børste sine tænder for at fjerne plak, der er den fedtede, klæbrige og hvidlige belægning, der til stadighed dannes på tandoverfladerne af bakterier. Plak kan nemlig medføre, at der dannes tandsten, som er så genstridig, at det er en opgave for tandlægen at få den fjernet.

højrehåndet eller venstrehåndet, og de kan således anbefale opmærksomhed på problemet, så yderligere skader undgås. Oral-B har i øvrigt en løsning i forbindelse med deres elektriske tandbørster med en såkaldt ”triple pressure control”, der betyder, at den elektriske tandbørste ved for hårdt tryk stopper puls-bevægelserne, lyser rødt og sætter tempoet ned. Det er således en her og nu advarsel. Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, www.tandlaegeforeningen.dk, www.oralbnordic.com, www.colgateprofessional.dk, www.videnskab.dk, www.wikipedia.org, m.fl.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tandbørste sørger for at man ikke børster for hårdt Mange mennesker børster ikke tænderne omhyggeligt nok og længe nok. Men det er derudover et generelt problem, at de fleste mennesker trykker for hårdt, når de børster tænder. Slibeskader opstår, når det hårde tandvæv slides væk som følge af brug af et redskab. Den hyppigste årsag til slibeskader er alt for voldsom tandbørstning. Anvender man alt for mange kræfter, når man børster, slides tandkødet bort og den sårbare rodoverflade kommer til syne. Fortsætter man sin kraftige tandbørstning, vil den blødere rodoverflade blive slidt og der dannes nogle dybe slibeskader i tanden – også kaldet usurer. Tandslid kan således blive et problem på linje med caries og paradentose, hvis det ikke begrænses i tide. Slibeskader konstateres ofte af tandlægerne, ligesom de ud fra patienternes slidskader kan se, om den enkelte patient er

Foto: Scandinavian Stock Photo.

navne, men en af de kendteste tandbørster blev udviklet i løbet af 1950’erne af den amerikanske tandlæge Dr. Robert Hutson. Tandbørsten havde afrundede nylonhår og fik navnet Oral-B 60. Tallet refererer til, at tandbørsten har 60 små grupper af børstehår. Tandbørsten er sidenhen blevet udviklet, så der findes forskellige størrelser og hårdhedsgrader, ligesom Oral-B, der i dag er ejet af Procter & Gamble, også findes som elektrisk tandbørste med et lille rundt, roterende børstehovede. Netop børstehovedets form kan være forklaringen på, at kun 22 % af befolkningen anvender elektrisk tandbørste, selv om 65 % udtrykker interesse for at anvende en. Den problematik har udviklere derfor arbejdet på i 7 år i Kronberg i Tyskland, hvor Oral-B’s kæmpestore udviklingsafdeling er beliggende. Og det lykkedes så endeligt for tre år siden at udvikle en elektrisk tandbørste, Oral-B TriZone, der i form ligner en traditionel tandbørste, dvs. den er aflang, men med børster, der rækkevis bevæger sig i modsat retning fra side til side samtidigt med at spidsen eller de forreste børster bevæges dynamisk. Det er ganske enkelt genialt. For selv om en almindelig tandbørste er god, så fjerner en elektrisk tandbørste dobbelt så meget plak som en almindelig tandbørste og sikrer derfor også i betydeligt højere grad en sund mund. Denne nye tandbørste børster tænderne så godt, at der bagefter – under forudsætning af korrekt brug, dvs. mindst 2 minutter – ikke resterer plak på tænderne.

At børste sine tænder flere gange om dagen er noget alle børn lærer lige fra de er helt små og bliver ved med at praktisere resten af livet.


TEMA

Revolution i behandlingen af åreknuder Åreknuder rammer 20-30 % af den voksne befolkning. Kvinder rammes lidt hyppigere end mænd og lidelsen forværres typisk under graviditet, ligesom åreknuder ikke sjældent viser sig allerede, inden man er 30 år. Til gengæld er der overraskende godt nyt til de mange, der føler sig ubehageligt til mode over at have ikke særligt pæne og nogle gange stærkt generende åreknuder, idet der er sket markante fremskridt i behandlingen, som i dag typisk kan klares lynhurtigt i lokalbedøvelse og uden at danne ar bagefter.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

løbet af de seneste 10 år er der sket noget nær en revolution i behandlingen af åreknuder. Ved hjælp af ultralyd kan man nu finde de syge blodårer under huden og fjerne dem gennem en særlig kanyle, der sættes ind i åren. Fjernelsen af åreknuderne kan gøres med laser, radiofrekvens, skum eller lim, som sprøjtes ind i den syge blodåre, der efterfølgende

Behandlingen af åreknuder har i løbet af de seneste ti år undergået intet mindre end en revolution. Behandlingerne kan nu foretages med minimalt invasive teknikker i ultralydsvejledt lokalbedøvelse, ligesom de er effektive og efterlader benene pæne.

fjernes af kroppen selv, mens de synlige og skæmmende åreknuder trækkes ud gennem bittesmå halv millimeter store mikrosnit, der ikke efterlader ar. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse og varer højst en halv time. Det går således hurtigt og smertefrit og der er ingen grund til sygemelding bagefter. Åreknudeklinikkerne i spidsen for udviklingen af moderne metoder ”Omkring 3.000 operationer årligt giver stor erfaring, og det er vigtigt, hvis man skal kunne behandle alle former for åreknuder,” siger Åreknudeklinikkernes ejer og chefkirurg, dr.med. Lars H. Rasmussen og tilføjer: ”Behandlingen af åreknuder har i løbet af de seneste ti år undergået intet mindre end en revolution. Behandlingerne kan nu foretages med minimalt invasive teknikker i ultralydsvejledt lokalbedøvelse og Åreknudeklinikkerne har med sin forskning, som er offentliggjort i førende internationale tidsskrifter, stået i spidsen for udviklingen af de moderne metoder. Resultaterne har været til stor fordel for patienterne. Vi kalder udviklingen for ’den endovenøse revolution’, for når vi kombinerer de forskellige metoder, er vi i stand til at behandle alle former for åreknuder på en nem og skånsom måde. Også de vanskelige og dem, som er kommet igen. Man bør ikke gå rundt med generende åreknuder, for ubehandlede åreknuder fører ofte til ubehagelige komplikationer, skader på huden og nedsat livskvalitet.” Behandling lykkedes fuldstændigt efter mange år med store gener En af de mange tilfredse patienter er Torben Andersen fra Randers, som tidligere er blevet opereret for åreknuder mange gange og har omkring 50 snit på benene. Selv om han fortsat havde åreknuder, fik han det sidste sted, han blev behandlet, at vide, at man ikke kunne gøre mere for ham. Han indstillede sig derfor på at leve med åreknuderne, som medførte hævelse og eksem på benene samt store, tykke åreknuder med en farve henad det blå-sorte, som han selv formulerer det. Han spiste vanddrivende piller hver dag, for at få vandet ud af benene og kunne ikke gå i shorts, da det så grimt ud. ”Så så jeg en artikel i avisen omkring Åreknudeklinikkerne, fik alligevel modet

tilbage og ringede og fik en tid til en forundersøgelse på klinikken i Risskov. Jeg kom til undersøgelse og blev behandlet få dage efter, en mandag kl. 21 om aftenen. Metoden, som karkirurgen anbefalede, var radiofrekvens, og det var fuldstændigt smertefrit. Resultatet er fuldstændigt overrumplende og uventet for mig. Jeg er målløs og føler, at det næsten er for godt til at være sandt. Jeg har ikke haft behov for at tage en eneste pille efter operationen og allerede om onsdagen var jeg i fitnesscenter og fredag spillede jeg tennis. Det ben, der er opereret, er flot og pænt. Det ser helt glat og sundt ud – uden nogen åreknuder. Jeg er virkeligt særdeles overrasket over, at det er blevet så godt, og synes det er utroligt, det er smertefrit og at man kan aktivere sig selv så kort tid efter uden gener. Jeg kan ikke anbefale behandlingen hos Åreknudeklinikkerne kraftigt nok,” slutter Torben Andersen af.

Åreknuder fjernes i lokalbedøvelse Åreknudeklinikkerne, der ligger i København, Næstved, Århus, Odense, Vejle og Aalborg, er Danmarks største center for behandling af åreknuder, er blandt de absolut førende centre internationalt med hensyn til forskning og anvender udelukkende behandlingsformer med videnskabeligt dokumenteret effekt og holdbarhed. Åreknudeklinikkerne er samtidigt blandt de få steder i landet – og de eneste private hospitaler/klinikker – med erfaring i behandling af vanskelige åreknuder. Hvad enten man får fjernet åreknuderne via operation, skum, moderne indvendig radiofrekvens eller 3. generations laser, fjernes åreknuderne i lokalbedøvelse, som anlægges præcist ved hjælp af ultralyd. Behandlingen er således smertefri. Læs mere på www.varix.dk

41


42

TEMA

Åreknuder kan behandles på flere måder Flere hundrede tusinde danskere er plaget af åreknuder, der både kan være smertefulde og i værste fald føre til sårdannelse. Men de lidet attraktive, fremtrædende og generende årer kan behandles, og der bliver hele tiden taget nye behandlingsmetoder i brug, som både kan mindske omfanget af et indgreb og samtidig give varige resultater. • Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

D

Åreknuder skyldes utætte veneklapper De primære åreknuder er typisk arveligt betingede. Hvis man har arveligt anlæg for sygdommen, kan knuderne opstå allerede i teenageårene, men ellers begynder åreknuderne ofte at træde frem specielt hos kvinder, når de bliver gravide. Graviditeten er dog kun den udløsende faktor, for som regel ville knuderne være kommet før eller siden alligevel, da prævalensen stiger med alderen. Åreknuder opstår, hvis venerne ikke fungerer optimalt, så der sker et overtryk. Venernes funktion i fx benene er nemlig at føre blodet tilbage til hjertet. I venerne sidder der ventiler, såkaldte veneklapper, der skal hjælpe med til at føre blodet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

e udvidede, slyngende blodårer, som typisk træder frem på lår og underben, er til gene for op imod en million danskere. Åreknuder eller varicer, som de også kaldes, kan dermed betegnes som en folkesygdom, fordi prævalensen er så stor. Både mænd og kvinder bliver ramt af sygdommen eller lidelsen, men kvinder er de oftest udsatte og særligt under graviditet. Der kan være sekundære årsager til disse åreknuder, som kan være alvorlige venesygdomme, hvor åreknuderne ikke må blive fjernet. Men hos langt de fleste er knuderne en primær sygdom og så kan man få dem fjernet. Og det vælger flere tusind danskere hvert år at få gjort, enten gennem det offentlige sundhedsvæsen eller på en privat klinik eller hospital. Den mest udbredte måde at behandle åreknuderne på er ved en operation gennem lysken, men der bliver også hele

tiden udviklet nye metoder til at effektivisere behandlingen og optimere effekten, fx ved at lukke de berørte vener ved hjælp af laser eller indsprøjtning af særlig væske. Samtidig er der muligheder for selv at mindske symptomerne, hvis man helst vil undgå indgreb.

Åreknuder eller varicer er meget hyppige og kan karakteriseres som en folkesygdom, idet forekomsten af synlige varicer er op mod 15 % hos mænd og 25 % blandt kvinder, svarende til, at mere end 1 million danskere har dem. Venerne er til forskel fra pulsårerne tyndvæggede og ikke bygget til at klare større tryk, hvorfor de er afhængige af funktionen af den omgivende muskulatur og veneklapperne inde i venerne, som sørger for at blodet kun kan løbe den ene vej. Hvis klappernes funktion ødelægges, fx pga. forkalkning, eller hvis trykket mod blodstrømmen bliver større end styrken i musklerne, opstår åreknuderne.

op og forhindre, at det løber ned igen. Vejen fra benene og op til hjertet er særlig lang i den menneskelige anatomi, og løber i øvrigt imod tyngdekraften, så veneklapperne har en særlig vigtig funktion netop i benene. Hvis disse veneklapper ikke slutter helt tæt, kan blodet altså løbe tilbage i benene, når man står op eller har benene nedad. Så vil trykket i venerne blive øget, og til sidst vil de begynde at udvide sig. Efterhånden kan venerne begynde at slynge sig og bule ud under huden. De små blodårer kan også samtidig udvide sig, så de kommer til syne som små striber, der ligner en mørkerød eller lillafarvet misfarvning af huden. Ubehandlede åreknuder kan føre til skinnebenssår Mange vil finde knuderne og de sprængte blodårer, som ofte følger med sygdommen, uskønne at se på, og vil derfor gerne slippe af med dem. De fleste har imidlertid ingen egentlige gener af åreknuderne ud over det kosmetiske, og de mest almindelige gener vil være en følelse af tunge og trætte ben. De, som er hårdere ramt, kan dog også være plaget af uro og kramper i læggene om natten, ligesom mange også lider af en vedholdende, kløende fornemmelse i benene, der kan gøre det svært at falde i søvn om aftenen. Det er ofte mennesker, som har et stillesiddende eller stillestående arbejde, som vil opleve disse symptomer, såsom butiksansatte, frisører eller kontormedarbejdere. Disse kan også opleve at åreknuderne bliver ømme, og at benet eller benene hæver i løbet af dagen. Nogle mennesker med åreknuder kan med årene også udvikle en misfarvning omkring anklerne. Hos op til 5 % af de, der ikke får behandlet deres knuder, kan der opstå svær eksem og skinnebenssår. Nogle kan tilmed udvikle blodpropper i åreknuderne, som vil vise sig ved, at huden bliver hævet, øm og rød. Hvis der går hul på en åreknude, kan det bløde ret voldsomt, og må behandles med kompression, men er ellers ufarligt. Det offentlige dækker behandling, hvis der er symptomer Der findes indtil videre ingen egentlig


TEMA forebyggelsesmetode mod åreknuder, men man kan selv gøre noget for at mindske symptomerne. Fedme forværrer åreknuderne betydeligt, så det er vigtigt at tabe sig, hvis man er overvægtig, ligesom regelmæssig motion vil hjælpe på blodcirkulationen. Derudover skal man undgå at sidde stille for længe ad gangen, så er man fx kontormedarbejder, er det vigtigt at komme op af stolen og få gang i benene med jævne mellemrum. Har man stående arbejde eller er gravid, kan støttestrømper hjælpe, særligt hvis man samtidig lider af ømhed i benene. Der er dog mange danskere, som vælger at blive behandlet for at slippe af med deres åreknuder. Årligt foretages der op mod 15.000 operationer for åreknuder, hvoraf omkring halvdelen foregår på de offentlige hospitaler. Et stigende antal bliver behandlet på private hospitaler og klinikker, og resten foretages hos praktiserende speciallæger. Behandling af åreknuder betragtes som udgangspunkt som en kosmetisk gene, hvilket ikke er dækket af den offentlige sygesikring. Den praktiserende læge kan dog alligevel visitere åreknudepatienter til behandling af kosmetiske årsager, men kun i særligt slemme tilfælde, hvor patienten er alvorligt generet. Offentlig betalt behandling af åreknuder kræver altså visitering fra en praktiserende læge, som vil anbefale behandling, hvis man har nogle af de tidligere beskrevne symptomer såsom kramper, smerter eller hudforandringer på anklen, der kan føre til sår.

Langt de fleste med åreknuder har let til moderat ubehag, kosmetiske klager eller uspecifikke gener, som ikke nødvendigvis skal føre til behandling. Det vil derfor oftest være et behandlingsønske, der foranlediger til henvisning. Ifølge Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinjer fra 2013 er der anført indikationer og retningslinjer for behandling i offentligt regi og dem kan man læse mere om på www. sundhed.dk

De defekte vener bliver trukket ud af En operativ fjernelse af de knudrede vener, ved hjælp af en såkaldt stripning, er fortsat den mest udbredte behandlingsform. Det er samtidig den ældste og bedst dokumenterede behandlingsform for åreknuder. Operationen går ud på, at man både fjerner alle de vener, som har utætte klapper, og alle de synlige åreknuder. De bliver ganske enkelt trukket ud af kroppen. Deraf navnet, stripning. Der er rigeligt med vener i benene til, at man sagtens kan undvære de defekte vener. Operationen foregår som regel ambulant og typisk i lokalbedøvelse, da lokalbedøvelse mindsker behovet for sygemelding efter operationen i sammenligning med operation i fuld narkose. Derudover er det den mest skånsomme form for bedøvelse, der ligeledes gør, at man bløder mindre under operationen, hvilket vil give færre blå mærker på huden efterfølgende. Selve operationen bliver dermed smertefri, og vil være overstået i løbet af 45 minutter. Som oftest foregår operationen ved, at man lægger et omkring 4 centimeter langt snit i lysken, hvorfra man kan trække den store, overfladiske vene på låret, ud, hvis den er defekt. Snittet bliver syet sammen igen med indvendige tråde, og vil ikke efterlade ar. Hovedparten af

åreknuderne fjerner man ved at lægge bittesmå mikrosnit, der ikke behøver at sys, og som heller ikke vil efterlade ar. Hvis venen på bagsiden af benet er indblandet i åreknuderne, vil man gå efter denne gennem et 3 centimeter langt snit i knæhasen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ved laserbehandling undgår man at skulle sygemeldes Der vil altid være en risiko for, at åreknuderne vender tilbage, da det er en arveligt betinget sygdom, som senere kan opstå igen i andre vener. I gennemsnit drejer det sig om 15 % af de opererede, der vil have behov for en ny behandling efter tre til fem år. Ved den operative behandling må man dertil beregne muligvis at skulle være sygemeldt i op til en uge efter operationen, afhængigt af hvilket arbejde, man har. Denne sygemelding kan man som udgangspunkt dog helt undgå, hvis man vælger at få sine åreknuder behandlet med laser. Laserbehandling af åreknuder bliver tilbudt patienter med en vene, der løber lige på låret, og i øvrigt ikke ligger for tæt på overfladen. Behandlingen er en varmebehandling, som kan foregå i lokalbedøvelse langs med venen. Selve indgrebet foregår ved, at et tyndt laserkateter bliver ført ind under-

huden i lysken eller knæhasen, for at nå den dybe vene. Derefter varmer man kateteret op til 1.000 grader, hvorved venen vil størkne og lukke sig. Hvis det er nødvendigt, kan man bagefter fjerne de synlige åreknuder gennem mikrosnit på samme måde, som under den operative behandling. Skum, lim og radiobølger kan også behandle åreknuder Endnu en mulighed for behandling for åreknuder er en såkaldt skumbehandling. Det foregår ved, at man sprøjter et skum lavet af aethoxysklerol ind i den defekte vene, som dermed ligesom ved laserbehandlingen vil få åren til at størkne. Denne behandling kræver ingen lokalbedøvelse. De synlige åreknuder skal dog også ved denne behandlingsform trækkes ud gennem et mikrosnit. Det er også muligt at lukke den dybe vene med en metode, der minder om laserbehandlingen, men i stedet bliver venen varmet op ved hjælp af radiobølger, og her kun til 120 grader. Den defekte vene kan også lukkes ved ganske simpelthen at lime den sammen med en biologisk lim, der bliver indført gennem en nål. Denne behandling tager blot et kvarter, og vil være så godt som smertefri for de fleste.

43


44

Man kan ofte træne sig fra søvnbesvær Problemer med at sove om natten plager rigtigt mange mennesker og problemet stiger med alderen. Flere tyer derfor til at bruge sovemedicin – der har uheldige bivirkninger – og som i øvrigt ikke kurerer søvnbesværet. Men der er andre medicinfri metoder til at forbedre søvnen og som faktisk i mange tilfælde kan genoprette den normale søvnrytme. • Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

S

øvnbesvær er et problem, som næsten alle oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Typisk er det dog et forbigående fænomen i forbindelse med en særlig begivenhed eller tildragelse, fx stress, angst eller depression, og som forsvinder igen, når belastningen er væk. Hos ældre kan søvnbesvær skyldes helt naturlige forandringer i kroppen. Søvnrytmen forandrer sig altså naturligt med alderen, og derfor lider mange ældre mennesker af besvær med at sove om natten. Omkring halvdelen af alle, der har rundet de 65 år, er således plaget af søvnbesvær – i særlig grad kvinder. Mange fortæller imidlertid aldrig om søvnbesværet til deres læge, og bliver derfor aldrig tilbudt en professionel udredning eller behandling. Hos ældre kan søvnbesværet skyldes svigtende funktion i døgnrytmecentret i hjernen, så man føler sig træt tidligere på aftenen end før, og samtidigt også vågner tidligere om morgenen. Den dybe søvn bliver således reduceret, og ved høj alder kan den dybe søvn helt forsvinde. På den måde bliver søvnen mere overfladisk, og kan være med til at forklare, hvorfor ældre vågner op flere gange om natten, end yngre mennesker gør.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Søvnens normale tre faser bliver til to Under normale omstændigheder kan søvn inddeles i tre faser;

den overfladiske søvn, den dybe søvn og REM-søvnen, der også kaldes for drømmesøvnen, og er opkaldt efter de hurtige bevægelser, som øjnene laver under denne søvn – på engelsk ’Rapid Eye Movements’. Når man falder i søvn, starter søvnen normalt i den overfladiske fase, hvorefter den gradvist udvikler sig til dyb søvn. En til to timer efter vil den første REM-søvn begynde, og derefter vil dette tre-fase mønster gentage sig en eller to gange. Resten af natten vil mest bestå af overfladisk søvn, der bliver afbrudt af REM, som varer længere ad gangen sidst på natten i forhold til først på natten. Søvn hos mange ældre adskiller sig fra den normale søvn ved, at den dybe søvn bliver mindre eller helt forsvinder. Det skyldes bl.a., at ældre mennesker producerer mindre af det søvnregulerende hormon melatonin i hjernens knoglekirtel, og det medfører, at søvnen blive mere overfladisk. Ved en normal døgnrytme, hvor man sover om natten, og er vågen om dagen, er man mest vågen, og har den største ydeevne, om formiddagen. Om eftermiddagen vil man så begynde at føle sig mere træt, og man kan let falde i søvn. Tidligt på aftenen vil ydeevnen blive en smule større, men den falder hurtigt igen hen mod natten. Om natten er man med en normal døgnrytme derfor mest træt, og kan lettest falde i søvn. Men i takt med, at man bliver ældre, vil denne rytme som regel forskubbe sig, så man bliver tidligere træt om aftenen, og vil vågne tilsvarende tidligere om morgenen. Afhængighedsskabende sovemedicin Alt efter graden af søvnbesværet, vil det påvirke livskvaliteten betydeligt hos den ældre. Man bliver træt og uoplagt, og i mange tilfælde bliver situationen forværret af, at man psykisk frygter natten forude, hvis man ikke kan sove, når man er gået i seng. Løsningen vil derfor ofte for mange være at forsøge sig med sovemedicin. Sovemedicin er et lægemiddel, der virker ved at fremkalde søvn uden at påvirke andre funktioner i kroppen. Der er imidlertid stor forskel på de forskellige præparaters halveringstid, som er afgørende for, hvor længe stoffet bliver i kroppen, og den kan variere fra mellem 3 til 72 timer. Er man således stadig sløvet af sovemidlet dagen eller flere dage efter, man har taget

Søvnbesvær er et problem, som næsten alle oplever på et eller andet tidspunkt i livet, men heldigvis er det i mange tilfælde et forbigående fænomen. Til gengæld kan stigende alder medføre søvnbesvær, fordi der sker helt naturlige forandringer i kroppen, der ændrer karakteren af søvnen samt søvnmønsteret.


45

Foto: Scandinavian Stock Photo.

af de, som har fået behandlingen, oplever at få en bedre søvn, og de fungerer samtidig bedre om dagen.

Søvn er grundlæggende vigtig for bl.a. hjernens funktion, vores stofskifte, immunforsvar, dagligdag, sygdomme og livskvalitet. De senere års forskning har givet et unikt indblik i dybtliggende mekanismer i hjernen. Man har bl.a. fundet ud af, at træthed og søvnforstyrrelser kan være et tidligt symptom på sygelighed og endda hjernesygdomme som Alzheimers eller Parkinsons sygdom, der typisk bryder ud i takt med, at man bliver ældre.

den, kan det udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko. Særligt hos ældre optræder ofte bivirkninger som konfusion og svimmelhed, der kan føre til fald, hvilket er en hyppig dødsårsag bland ældre mennesker. Samtidig er de fleste præparater afhængighedsskabende, så det kan blive rigtig svært at stoppe med medicinen igen. En anden bivirkning er også risikoen for, at kroppen vænner sig så meget til medicinen, at det kræver større og større dosis for at fremkalde en virkning. Af disse grunde har man også fra Sundhedsstyrelsens side gjort en indsats for at få nedbragt forbruget af sovemedicin. Men forbruget er fortsat stort, og det stiger stærkt med alderen. Ifølge det statslige råd ÆldreForum er forbruget hos ældre kvinder omkring det dobbelte af mænds, hvorved cirka 20 % af alle kvinder over 80 år dagligt tager en dosis sovemedicin. 80 % får bedre søvn med ikke-medicinsk behandling Trods den udbredte brug af sovemedicin anbefaler det offentlige sundhedsvæsen ifølge www.sundhed.dk imidlertid at behandle søvnbesvær gennem adfærdsændringer, der både er fri for de nævnte bivirkninger af sovemedicin, og samtidig viser sig at have den bedste og mest langvarige effekt. Fysisk aktivitet og træning bliver anbefalet som det første i behandlingen af søvnbesvær. At være fysisk aktiv i løbet af dagen vil forbedre kvaliteten af søvnen, og har i nogle studier vist at være en lige så effektiv behandling som sovemedicin, hvis man ellers stadig er rask og rørig. En anden ikke-medicinsk behandling, som har vist sig yderst effektiv, kaldes for søvnbegrænsning. Pointen er, at man kun skal ligge i sengen, når man sover, og ellers ikke. Hvis man normalt ikke kan sove mere end fem timer ad gangen, så skal man kun opholde sig i sengen i fem timer, og på den måde opbygge et decideret søvnunderskud. Derefter vil man begynde at sove længere og længere, og den tid, man tilbringer i sengen, vil gradvist blive øget. Denne form for behandling kan virke streng og krævende, både for den søvnbesværede og for eventuelt plejepersonale, hvis man er blevet så svagelig, at man bor på plejehjem. Men ifølge det offentlige sundhedsvæsen har denne form for behandling vist sig at være den bedste, hvormed omkring 80 %

Lysbehandling virker mod søvnbesvær hos demente Den ovenfor beskrevne behandling hænger sammen med en anden form for ikke-medicinsk behandling, der handler om at genoprette en positiv sammenhæng mellem sin seng og søvn. Metoden kaldes stimuluskontrol, og går ud på at ændre sine sengevaner, så den onde cirkel med, at man bliver urolig før sengetid, fordi man frygter at ligge søvnløs, bliver brudt. Uroen før sengetid bidrager nemlig til søvnløsheden, men den kan undgås ved at følge de anbefalinger, der blandt andet lyder: Gå kun i seng, når du er søvnig, og sover du ikke efter 1520 minutter, skal du forlade soveværelset. Gå først tilbage til sengen, når du er søvnig, og gentag proceduren lige så mange gange, som det er nødvendigt. Dertil kommer, at man skal stå op på samme tid hver dag uanset, hvor lidt man har sovet, og ikke sove andre steder end i sengen eller på andre tidspunkter end om natten. På de tidspunkter, hvor man under stimulusbehandlingen er stået op i løbet af natten, skal man undgå at udsætte sig for stærkt lys. Det relaterer sig til, at lyspåvirkning har indflydelse på døgnrytmen, og derfor vil man sove senere, hvis man bliver udsat for kraftigt lys om aftenen. Omvendt vil det fremskynde døgnrytmen at blive udsat for kraftigt lys om morgenen. Ældre mennesker, og særligt demente i institutioner, bliver udsat for langt mindre lys end yngre, der bevæger sig aktivt omkring. Derfor kan disse grupper have svært ved at skelne mellem nat og dag, hvilket også påvirker produktionen af det søvnregulerende hormon melatonin, der bliver hæmmet i dagslys og fremmet i mørke. Målrettet lysbehandling har derfor også vist sig at have en positiv effekt på søvnbesvær hos ældre, demente mennesker.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk


46

TEMA

Har vi glemt vigtigheden af god hygiejne? Hygiejne er ikke en ny opfindelse, alligevel fører dårlig hygiejne hvert år til over en million sygedage og koster samfundet milliarder af kroner. Meget sygdom kunne undgås, og læren om god hygiejne er stadig både vigtig og aktuel. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

H

ygiejne er langtfra en ny dyd. Det gamle Rom havde allerede før vor tidsregning et stort antal offentlige badeanstalter forsynet med rindende vand fra Romerrigets unikke akvædukter. Her kunne høj som lav få både dampbad, varme og kolde bade, og besøg på badeanstalten var en integreret del af hverdagen. Også i middelalderens Europa var både offentlige og private badstuer særdeles populære og fandtes i hver en by, hvilket gadenavne som Badstuestræde og Badstuevej, som stadig findes i mange byer, vidner om. Så selvom livet i middelalderen nok med vore nutidsøjne var temmelig uhumsk, så var den personlige hygiejne ikke dårlig. Mænd og kvinder badede sammen i middelalderens badstuer, og et besøg i badstuen var en selskabelig affære, som kunne indbefatte både drikkelag og, lad os kalde det ’letfærdige omgangsformer’. Badstuestræderne var derfor en torn i øjet på kirken, som længe forsøgte at få dem lukket. De beskidte århundreder Da syfilis kom til Europa fra Amerika på tærsklen til 1500-tallet samtidig med, at pestepidemier, hvis årsag man kun kunne gisne om, hærgede, lykkedes det endelig kirken med opbakning fra lægerne at få lukket badstuerne. Badstuen i Badstuestræde i København lukkede fx i 1509. Vand og kropsvask blev nu anset for ikke blot amoralsk, men for direkte skadeligt. Lægerne mente, at når vandet åbnede porerne, kunne sygdomme som den frygtede pest trænge ind. I dag ved man, at pesten overførtes via lopper, og at lukningen af badstuerne derfor stik modsat intentionen gav utøj og dermed pesten endnu bedre betingelser for at sprede sig. Med badstuernes lukning gik bad og kropsvask af brug i flere århundreder. Både høj og lav vaskede kun hænder, ansigt og måske en sjælden gang fødderne, og blandt overklassen dækkede man i stedet snavs og kropslugt med pudder, parykker og tung parfume. Om Ludvig d. 14, som regerede i Frankrig 1643 – 1715, siges det, at han kun tog et bad i hele sit liv, nemlig på sin bryllupsdag, og at han decideret stank. Alligevel blev han af samtiden betragtet som særdeles proper, han skiftede nemlig skjorte flere gange dagligt. Først op mod midten af 1800-tallet begyndte nogle læger igen at se på sammenhængen mellem renlighed og sundhed, og bad som en del af den personlige hygiejne begyndte at vinde indpas blandt de mere velstillede. Blandt bønderne og byernes underklasse var både viden om fordelene ved renlighed og adgangen til rent vand til et bad betydeligt længere om at indfinde sig. Vi skal godt op i 1900-tallet før ugentlige bade bliver sædvane, og et stykke på den anden side af Anden verdenskrig før de fleste boliger har eget badeværelse, og det daglige bad bliver almindeligt. Hygiejne er mere end vand og sæbe Ordet hygiejne har på dansk siden 1960’erne overvejende været brugt om den rette brug af vand og sæbe, dvs. renlighed. Men

Historisk set er sæbe blevet fremstillet af folk selv i hjemmene ved at blande dyrefedt med lud, man selv havde fremstillet. Senere blev lud produceret industrielt og sæbefabrikanter begyndte at lave fine sæber.

hygiejne er mere end det. Ordet ’hygiejne’ kommer ’Hygieia’, navnet på den græske gud for sundhed, og det afledte græske ord ’hygieinos’ samt det danske ’hygiejne’ er i sin oprindelige betydning snarere ’læren om, hvad der tjener til sundhedens bevarelse og forebyggelse af sygdomme’, som det forklares i Ordbog over det danske sprog. Hygiejne handler altså ikke blot om, hvor velplejet og velduftende man tager sig ud, eller om, hvor præsentabelt ens hjem fremstår, men først og fremmest om at bevare sundhed, forebygge sygdom og standse smittespredning gennem såvel renlighed som regler, rutiner og design. God hygiejne omhandler dermed mere end den enkeltes personlige hygiejne men også rengøring, gode sanitære forhold, kloakering, rigtig håndtering af fødevarer og arbejdsredskaber, god indretning af omgivelserne fx i industrikøkkener og ved dyrehold samt passende adskillelse af dyr og mennesker. Og der er god grund til at tage hygiejne alvorligt. Dårlig hygiejne har store omkostninger for både den enkelte og samfundet. Ifølge Rådet for bedre hygiejne medfører dårlig hygiejne alene i Danmark årligt over 1 million sygedage og koster over 3.000 danskere livet. Samtidig er det en en dyr foreteelse, som årligt koster samfundet milliarder af kroner. I udviklingslande er hygiejne en endnu større udfordring. Her koster manglende uddannelse i god hygiejne samt dårlig kloakering og manglende adgang til sanitet og rent vand hvert år millioner af menneskeliv bl.a. som følge af diarré. De usynlige syndere Selv i Romerriget vidste man, at der var en sammenhæng mellem personlig renlighed og sundhed, det havde man via erfaring konstateret. I 1847 påviste den ungarske læge Ignaz Semmelweiz, at hygiejne er mere end at fjerne det skidt, som umiddelbart kan ses. Simmelweiz beordrede sine studerende og underordnede på


TEMA den fødestiftelse i Wien, hvor han arbejdede, til at vaske hænder i en klorkalkopløsning, før de kom fra ligobduktioner og ind på hans barselsstue. Dermed nedbragte han dødeligheden blandt patienterne fra 18 % til 1 %. Simmelweis kunne dog ikke sige præcis, hvorfor denne fremgangsmåde virkede. Hans teori om, at lægerne medbragte et særligt ’ligstof’ fra obduktionerne, som kunne betyde døden for de barslende kvinder, blev ikke taget for gode varer af hans kolleger, som lo ad ham og nægtede at følge hans anvisninger. Der skulle gå yderligere 20 år, før det blev klart, at bittesmå, usynlige mikroorganismer, var ansvarlige for at overføre og sprede sygdomme, og håndhygiejne, desinfektion samt sterilisering af redskaber blev kutyme på hospitalerne. Bakterier, som mikroorganismerne kom til at hedde, er alle steder omkring os. Der er gode bakterier, som hjælper med at holde os sunde og raske, og der er skadelige bakterier, som spreder sygdom. Hygiejne er derfor mere end synlig renlighed og går ud på at forebygge og afhjælpe angreb fra de skadelige bakterier ved at afbryde bakteriernes smitteveje og holde mennesker og skadelige bakterier adskilt. Håndhygiejne er den vigtigste faktor Øverst på listen over hygiejnetiltag, som forebygger sygdom, står håndhygiejne. Vi bruger hænderne konstant og til stort set alt, og hænderne er den hyppigste smittevej for alle de almindeligste infektioner som forkølelse, diarré og øjenbetændelse samt mange mere alvorlige sygdomme. Håndvask er derfor den vigtigste enkeltstående, forebyggende faktor, og udover at vaske hænderne, når de er synligt beskidte, skal man altid vaske hænder efter toiletbesøg, hvis man har hjulpet andre med toiletbesøg, hvis man har skiftet en ble og hvis man har pudset næse på sig selv eller andre. Hænderne skal også vaskes, når man har opholdt sig i daginstitutioner, offentlig transport m.v., når man har håndteret snavset vasketøj, råt kød, grønsager eller jord samt før man laver mad og spiser. En grundig håndvask fjerner 70 % af bakterierne på hænderne. Vil man reducere smittefaren yderligere, bør man også spritte sine hænder af. Håndsprit dræber helt op til 99 % af bakterierne. Og det virker at fokusere på håndhygiejnen. En dansk håndhygiejneindsats i daginstitutioner har vist et fald i sygeligheden blandt børnene på 34 %, og et projekt på en almindelig administrativ arbejdsplads har vist fald pga. forkølelse fra 2,78 sygedag pr. person pr. år til 2,0 sygedage pr. person pr. år.

47

Roskildesyge nemt sende et helt selskab på forlænget ophold på toilettet. Roskildesyge er hvert år årsag til halvdelen af de sygdomsudbrud i Danmark, som stammer fra fødevarer. En undersøgelse, Fødevarestyrelsen fik udført i 2015, viste, at det især er blandt de unge (18 – 29-årige), at køkkenhygiejnen halter. Det er særligt håndtering af råt kød, varmebehandling og nedkøling af mad, samt håndhygiejne i forbindelse med madlavning, som volder problemer. Undersøgelsen konkluderer: ”Alder har en stor betydning for hygiejnemæssig viden og praksis. Yngre har generelt mindre viden og en mindre korrekt praksis end ældre, og er også mere i tvivl om, hvad god hygiejne er.” De unge er også den gruppe, hvor flest har haft en madforgiftning, som de mener, kan stamme fra hjemmet. Selvom hygiejne langt fra er en ny dyd, kan vi konkludere, at vi skal huske at lære de nye generationer om vigtigheden af de gamle dyder. • Lad os derfor slutte med 10 huskeregler til hygiejnen i køkkenet: • Vask hænder både før, under og efter madlavning. • Hold råt kød og andre madvarer adskilt og skift skærebræt og kniv, når det har været anvendt til råt kød. • Gennemsteg hakket og skåret kød samt fjerkræ til 75 grader. • Skyl altid frugt og grønt. • Madvarer som sukkerærter, babymajs og bær skal altid blancheres 1 minut i kogende vand, før de spises. • Skift karklud dagligt og viskestykker ofte, og vask det ved 60 grader. • Køl mad hurtigt ned. Varm mad skal blot lige dampe af før det sættes i køleskab, da bakterier stortrives ved temperaturer mellem 20 og 40 grader. • Mad som genopvarmes skal gennemvarmes. • Sørg for at køleskabstemperaturen er indstillet rigtigt. Salmonellabakterier kan fx vokse ved 7 grader men ikke ved 5 grader. • Smid for gammel mad ud. Kilde Fødevarestyrelsen.

Køkkenhygiejnen halter blandt de unge Fødevarehygiejne og køkkenhygiejne er et andet vigtig område. Dårlig hygiejne i forbindelse med fødevarer gør tusinder af danskere syge hvert år. Fx kan den meget smitsomme norovirus bedre kendt som

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Du vasker hænder korrekt ved først at tage evt. ringe af, skylle hænderne i varmt vand, fordele sæben omhyggeligt, vaske hænderne grundigt, dvs. mellem fingrene, i håndfladen og på håndryggen, i mindst 15 sekunder og ved at skylle sæben af, duppe hænderne helt tørre og lukke hanen med papirhåndklædet.


48

TEMA

En beskidt finger kan give 100 infektioner Infektioner forårsaget af dårlig hygiejne koster hvert år millioner af kroner, forlængede indlæggelser og endda liv på hospitalerne. Infektionerne behandles med antibiotika, men udviklingen af antibiotikaresistente bakterier vanskeliggør behandlingen. Sygehusinfektioner kan ikke helt undgås, men god hygiejne kan nedbringe antallet af tilfælde.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Penicillin – et gennembrud i infektionsbehandlingen

H

vert år rammes mellem 8 og 10 % af de indlagte patienter på de danske hospitaler af en såkaldt sygehusinfektion, det vil sige en infektion erhvervet på hospitalet. Sygehusinfektioner giver længere indlæggelse, mere sygefravær og længere ventelister og har således store omkostninger både for samfundet og for den enkelte. For 3.000 ud af de omkring 100.000 patienter, som årligt rammes af sygehusinfektioner, ender infektionen ligefrem med at koste dem livet. Sygehusinfektioner vil aldrig helt kunne undgås, men der kan gøres meget for at begrænse antallet af infektioner, og her står hygiejne øverst på listen.

Øverst på listen finder vi dog overførsel af bakterier via urene hænder hos personale, besøgende og andre patienter. God hygiejne på hospitalerne er derfor særdeles vigtigt for at forebygge infektioner, det gælder især for håndhygiejnen, og her er der plads til forbedring. Statens Serum Institut anslår nemlig, at sygehuspersonalet kun udfører håndhygiejne i halvdelen af de situationer, hvor håndhygiejne er anbefalet, og selv når håndhygiejnen udføres, gøres det ofte ikke grundigt nok. Den manglende håndhygiejne kan hurtigt få konsekvenser. En kirurg med multiresistente MSRA-bakterier på hænderne på et pædiatrisk-kirurgisk afsnit overførte eksempelvis bakterierne til tre børn, som alle fik infektioner. En anæstesilæge med et åbent sår på fingeren blev smittet af Hepatitis C af en patient og overførte sygdommen til 5 andre patienter på en kirurgisk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er særligt håndhygiejnen, den er gal med Antallet af sygehusinfektioner har ligget stabilt siden Statens Serum Institut i 2008 begyndte at registrere tilfældene. De hyppigste infektioner er urinvejsinfektioner, infektioner i operationssår, lungebetændelser og blodforgiftning. De infektionsfremkaldende bakterier kan overføres på flere måder. En patient kan eksempelvis smittes med sine egne bakterier. Det kan ske, når patienten får lagt et kateter i en blodåre og bakterier fra huden kommer med ind i blodbanen. Et blærekateter kan på samme vis give bakterier adgang til urinvejene eller en respirator kan føre bakterier fra mundhulen og ned i lungerne. Desuden ligger utilstrækkelig rengøring og desinfektion af omgivelser i hospitalsmiljøet såsom operationsstuer, senge, håndtag, gulve m.v. højt på listen over bakteriernes smitteveje.

I 1928 opdagede den britiske læge og forsker Alexander Flemming ved et tilfælde, at svampen penicillium notatum kunne hæmme stafylokokbakteriers vækst. Ti år senere lykkedes det for Howard Walter Florey og Ernst Boris Chain fra Oxford Universitet at isolere penicillin og bruge det til behandling af bakterielle infektioner. Penicillin blev redningen for tusindvis af soldater under 2. Verdenskrig og har lige siden reddet millioner og atter millioner af liv på verdensplan.I 1945 modtog Flemming, Florey og Chain Nobelprisen i medicin for opdagelsen og udviklingen af penicillin.

Ethvert kirurgisk indgreb indebærer en risiko for overførsel af bakterier, som kan medføre sygehusinfektion og i uheldigste fald medføre døden for de patienter, der bliver smittet. Trods penicillin sker der alligevel dødsfald og en af de mest effektive metoder til at undgå infektioner er ordentlig håndhygiejne.


49

TEMA

Hygiejne og antibiotika – to af lægevidenskabens største gennembrud I 1860 påviste den franske biolog Louis Pasteur eksistensen af mikrometer små, usynlige mikroorganismer, nemlig bakterierne, og i årtierne efter fik bakteriologien sit store gennembrud indenfor lægevidenskaben. I 1882 isolerede den tyske læge Robert Koch tuberkulosebakterien og påviste endeligt, at usynlige bakterier kan forårsage sygdomme og infektioner. Det fik stor betydning for anerkendelsen af vigtigheden af hygiejne indenfor lægevidenskaben. På den tid gik læger stadig direkte fra at obducere lig til at operere levende patienter. Kirurgen trak typisk en beskidt kittel over sit tøj for at skåne det, og hvis han vaskede sine hænder, så var det efter operationen. Så sent som i 1847 var den ungarske læge Ignaz Semmelweis blevet latterliggjort, fyret og leet ud af sine kolleger for at argumentere for vigtigheden af håndhygiejne, men nu havde man anderledes håndfaste beviser, og indførelsen af håndhygiejne og desinfektion på hopitalerne fik dødeligheden blandt patienterne, især blandt patienter, som havde fået foretaget kirurgiske indgreb, til at falde dramatisk. Infektionssygdomme var dog stadig frygtede. Alt fra mæslinger, syfilis, lungebetændelse, tuberkulose og helt banale infektioner som fx blærebetændelse kostede menneskeliv, og infektionssygdomme udgjorde den absolut største trussel mod folkesundheden. Især tuberkulose var frygtet. Sygdommen var udbredt og meget ofte dødelig. I årene 1890 – 1899 var tuberkulose årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark, og stadig op

Foto: Scandinavian Stock Photo.

afdeling, og en enkelt læge på en øjenafdeling, som ikke udførte ordentlig håndhygiejne, nåede at smitte 126 patienter med øjeninfektion forårsaget af adena-virus. Det fortæller cases fra Statens Serum Instituts undervisningsmateriale.

Uønskede og sygdomsfremkaldende bakterier er et stort problem på hospitalerne på grund af utilstrækkelig rengøring, manglende desinfektion af operationsstuer, senge, håndtag, gulve m.v. Det største problem er overførsel af bakterier via urene hænder hos personale, besøgende og andre patienter.

i 1900-tallet var tuberkulose den hyppigste dødsårsag blandt unge mennesker i byerne. Først da penicillinen blev opdaget af den britiske læge Alexander Flemming i 1928 fik lægerne et nyt og uvurderligt redskab i kampen mod infektioner. Antibiotika blev snart sat i masseproduktion og har lige siden reddet millioner af mennesker fra at dø af infektionssygdomme. Resistente bakterier udfordrer behandlingsmulighederne Siden udviklingen af antibiotika har vi ikke på samme måde som

God håndhygiejne er en direkte vej til færre infektioner

DET ER IKKE KUN DET GODE HUMØR, DER SMITTER

Rene hænder burde være en selvfølge. Alligevel er dårlig håndhygiejne stadig den største smittekilde til ekstra sygedage i sundheds- og plejesektoren. Og det koster. Ikke kun kroner og ører, men også arbejdsglæde og i værste fald liv. Lad os hjælpe med at sætte den gode håndhygiejne i system. Med et moderne produktsortiment og en kompetent rådgivning tilbyder vi løsninger, der er tilpasset lige præcis jeres behov. Hygiejnisk og enkelt! Med en god håndhygiejne skaber du tryghed for både personale og patienter.

Kontakt os på tel. 6471 2112 info@plum.dk · www.plum.dk


50

TEMA i tidligere tider måttet frygte infektionssygdomme. Men det er ikke sikkert, at det varer ved. Gennem de seneste årtier er antibiotikaresistente bakterier, altså bakterier som ikke reagerer på antibiotika, nemlig blevet et stigende sundhedsproblem. Det er egentlig en naturlig evolutionær proces, at nogle bakterier udvikler resistens overfor antibiotika, men hastigheden af udviklingen af antibiotikaresistens fremmes af et højt forbrug af antibiotika. Antibiotika slår nemlig ikke kun de bakterier ihjel, som kan forårsage sygdomme, men også de gavnlige bakterier. De eneste bakterier, som overlever antibiotikaen, er de resistente, og når konkurrencen fra andre bakterier er væk, er der nu plads til, at de resistente bakterier kan vokse frem i store mængder. Resistente bakterier har derfor gode muligheder for at udvikle sig på hospitaler, hvor der er meget antibiotika. Bakterierne er desuden meget hårdføre og nogle kan oveleve i månedsvis i fx snavs og støv. Hospitalsinfektioner i Danmark med resistente bakterier, især med de såkaldte bogstavbakterier som MSRA-, VRE- og CPEbakterier, er stadig stigende, og det er en stor udfordring. Infektioner med resistente bakterier er nemlig vanskelige at behandle. På nogle typer af disse infektioner virker kun en enkelt eller to af de former for antibiotika, vi i dag har til rådighed, og behandlingen er både dyr, langvarig og fuld af bivirkninger. Den store stigning i forekomsten af resistente bakterier skyldes først og fremmest en stor anvendelse af antibiotika til både mennesker og dyr. Derudover har en stor brug af de såkaldt bredspektrede antibiotika, der slår langt flere bakteriegrupper ihjel end de smalspektrede, som er målrettet særlige bakterietyper, været med til at forværre problemet.

mange mennesker, syge såvel som raske, på hospitalerne, og dermed er der også mange bakterier. Derudover foretages der operationer og andre procedurer, som giver bakterier adgang til steder, hvor de ikke hører til, og desuden har en stor andel af de indlagte blandt andet på grund af alder, sygdom og immunundertrykkende medicin et svækket immunforsvar og er derfor mere modtagelige overfor infektioner. Heldigvis er størstedelen af sygehusinfektionerne relativt ufarlige og kan slås ned. Men en del af infektionerne får en dødelig udgang, heriblandt en del af de infektioner, som skyldes antibiotikaresistente bakterier, og som er sværere at bekæmpe. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at forebygge sygehusinfektionerne. Det vigtigste tiltag for at begrænse de resistente bakterier og sikre, at vi også fremover har virksomme antibiotika-muligheder, er at begrænse brugen af antibiotika. Derfor har man i dag en restriktiv politik for antibiotikabrug, og der arbejdes til stadighed hårdt for, at antibiotika kun bruges, når det er nødvendigt, og da stadig med omtanke og forsigtighed. Derudover overvåger Statens Serum Institut sygehusinfektioner med resistente bakterier helt ned på afdelingsniveau, så der hurtigt kan sættes ind, og smittespredning kan forebygges. Sidst men ikke mindst er hygiejne stadig den vigtigste faktor i forhold til forebyggelse. Samtlige hospitaler landet over har derfor fokuserede infektionshygiejniske indsatser med bl.a. fokus på forbedring af håndhygiejnen. Bedre rengøring og bedre håndhygiejne vil nemlig kunne nedbringe antallet af sygehusinfektioner herunder dem, som skyldes multiresistente bakterier, væsentligt. Derfor skal vi huske den gode hygiejne. Alle sammen.

Smart og hygiejnisk design Med LoFric hydrofile engangskatetre er det nemt at opretholde en høj hygiejne ved Ren Intermitterende Kateterisering (RIK). Den unikke hydrofile overfladeteknik (Urotonic Surface TechnologyTM) minimerer friktionen og reducerer risikoen for urinvejsinfektioner (UVI)1. ®

Download gratis STOP UVI appen i App Store eller på Google Play, og få gode råd til forebyggelse af urinvejsinfektioner m.m. 1

Meta-analysis of 464 patients, Li et al. Arch Phys Med Rehabil 2013;94:782-7

Wellspect HealthCare Hummeltoftevej 49 | 2830 Virum

Bestil dine gratis vareprøver i dag

på LoFric.dk eller ring 4362 4332

© 2016 Wellspect HealthCare, a Dentsply Sirona Company. All rights reserved. 72993-DK-1608. LoFric® is the registered trademark of Wellspect HealthCare. Selvkateterisering må kun udføres efter forudgående aftale med/grundig oplæring af sundhedsfagligt personale.

Der er stadig brug for hygiejnen Sygehusinfektioner vil aldrig kunne bekæmpes helt. Der færdes


51

Tanker i datiden Billeder, fortællinger og erindringer fra en svunden tid er med til at holde hjernen aktiv hos ældre, dvs. i virkeligheden hos os alle sammen, for er vi er heldige nok, ender vi alle sammen med at blive ældre og måske ovenikøbet gamle.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

J

eg savner både mine forældre og mine svigerforældre. Alle blev gamle på den gode måde med både mange leveår og intakt hjerneaktivitet. Jeg savner de rigtig mange gode, hyggelige og dejlige samtaler om tiden både før og nu og om vores børn og børnebørns udvikling. Og jeg savner at lytte til deres beretninger om tilværelsen før, under og efter 2. verdenskrig. Selv var jeg barn i 1950’erne, og dengang var tiden stadig næsten som i mine forældres ungdom. Både skole, arbejde og fritid var næsten som for den forrige generations med fælles oplevelser i damptog og sporvogne og stadig med heste som trækkraft i landbruget. Jeg var så heldig at have familie på landet, så jeg hver sommerferie også kunne følge den industrielle udvikling i dette erhverv. Selv om jeg endnu ikke har rundet de halvfjerds, tog jeg mit kørekørt i Aarhus, mens der stadig kørte sporvogne på byens hovedstrøg.

Erindringer vedligeholder hjerneaktivitet og sætter tanker i sving I Silkeborg har Ældre Sagen etableret en erindringscafé, ”Livsstykker”, hvor ældre over 50 år kan mødes for at udveksle historier fra 1940’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne. Ikke fordi det er specielt fantastisk. Mange kommuner har noget tilsvarende, og mange steder er ”De grå Pantere” tilmed aktive med at nedskrive deres livshistorier, så de kan bevares for eftertiden. Projektet er med til både at give sjove, gode og relevante tidsbilleder, men medvirker samtidigt til, at de ældres hjerneaktivitet fastholdes og vedligeholdes, så oplevelser fra ”dengang” også sætter sving i tanker om nutid og forhåbninger om fremtid. Mine svigerforældre skrev for år tilbage deres erindringer, som – rigt illustreret med gamle fotos – blev overdraget til deres

børnebørn. Vi har heldigvis fået lov til at læse med. Hvilken guldgrube! Min svigerfar mødte min franske svigermor gennem esperantokorrespondance kort efter krigen. Det blev til forelskelse og ægteskab og et liv bygget op på to helt forskellige baggrunde. Min egen familie har også udspring i to helt forskellige miljøer, selv om de boede på samme vej i en vestjysk købstad og var ungdomskærester helt tilbage fra skoletiden. Fælles for begge vores familier var deres store interesse i familielivet generelt, og i mit ægteskab har vi da heldigvis også nået at lære vores bedsteforældres generation godt at kende, og både min mor og min svigermor opnåede at blive oldemødre. Et ordsprog siger, at ”lige børn leger bedst.” I parforholdet tror jeg dog, at netop forskelligheden er med til at udvikle begge parter mest, forudsat at livsværdierne er ens, og at man i fælles interesse giver plads til nytænkning og forandring. Kondirum med film træner såvel fysikken som hjernen Erindring om og forståelse af ens tidlige barndom og opvækst har også stor betydning for ens tilværelse her og nu. På Rise Plejehjem i Åbenrå har man taget ny teknologi i brug. Det gælder om, at ældre og lettere demente både får rørt sig og får historiske input undervejs. Derfor har man etableret et kondirum, hvor de lettere demente både kan træne fysik og hjerne. Mens de kondicykler, kan de bestille en pc-film fra deres barndomsby og tid. De cykler så at sige tilbage i tiden ad kendte veje og steder, som de erindrer fra deres barndom og ungdom. Der er således ingen tvivl om, at netop tidsbilleder fra datiden fylder uendeligt meget hos vores ældre medborgere. Netop fortællingen om og erindringer fra en svunden tid er med til at holde hjernen aktiv hos dem. Som min kone udtrykker det: ”Det er som om, min mor ser på min tilværelse i dag gennem mine øjne”. Jeg tror, at hun har ret. I erkendelse af, at hun ligner min dejlige svigermor mere og mere. Både psykisk og fysisk, og sådan er det bare. Jo ældre vi bliver, desto mere træder vores gener frem. På den måde synes de tidligere generationer næsten at leve videre i jordisk forstand. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Man får det fysisk bedre, når kroppen trænes. Men også hjernen fungerer bedre, når den motioneres. Således er fortællinger om og erindringer fra en svunden tid med til at holde hjernen aktiv hos ældre.


Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Vitaminer Afhængighed Mundsundhed Nyt om behandling

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

Vitaminer Tænderne Rehabilitering Hjælpemidler Vandets magi

TEMA Sukker Brystkræft Diabetes Psoriasis

Allergi Stomi Inkontinens Gigtsmerter Søvnkvalitet

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

MAGASINET Nr. 3 2016 11. årgang

MAGASINET Nr. 1-2 2016 11. årgang

Besø gshu

MAGASINET Nr. 11-12 2015 10. årgang

MAGASINET Nr. 10 2015 10. årgang

rmal med ki i Slo ldevand venie n

nde gshu e Besøer i stigened-

Chris Minh Doky:

Giv d stjern gra nder stu

Mo bil Kan stråTrine ler dig gøre syg

Viljen skaber styrken Sukker er skidt:

Jens Bjerre:

Salt er godt:

Melatonin:

Mikroniseret salt hjælper mod lungesygdomme

ABONNÉR

Det er ret fedt

Gregoruis:

Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden

Hortons hovedpine:

Blodkræft:

Uden henvisning:

Prostatakræft:

Mareridtet som blev ved og ved og ved

Behandlingsmuligheder, der kan gøre en forskel

I lymfekirtlerne eller blodbanen rammer alle aldre

Stråling:

Skal vi være bange for stråler fra fx mobilen?

Stress:

Stress bør tages alvorligt som anden sygdom

Biomedicin:

Pårørende:

Vandring i Østrig:

Mæslinger:

Har medført markant forbedring i behandling af gigt

Trykkammer:

Intensiv iltterapi på Riget har stor effekt

Ensomhed og isolation er virkeligheden for mange

Man får det bedre af at vandre og glemmer småskavanker

Er langt fra udryddet og kan fortsat føre til dødsfald

Aldringsforskning: Det er et paradoks at vi ældes forskelligt

Er den hyppigste kræftform blandt mænd

Naturligt søvnhormon i kampen mod kræft

RASK

MAGASINET

DET

HAR

Få 10 numre direkte hjem i postkassen Bestil på tlf. 33 26 95 20 eller rask@raskmagasinet.dk Du kan også bestille via www.raskmagasinet.dk under på fanen Abonnement, udfyld blot formularen og tryk send

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

DU

Kun k

rigtig

GODT

290 , r.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Kan give højere dødelighed og medføre infertilitet

Det hele hænger sammen

Christian Bitz:

Den røde tråd er nærvær

Ilse Jacobsen:

Nu ov n ekvi er 500 hu de page ndeend 500 r og mer institutilknytte e tione de r

Baln Behan eolog i dling te

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

AF


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.