Rask 06 2016 net by RASK Media ApS

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA Patientforeninger Kvindekroppen Hudsygdomme Rehabilitering Erstatninger

MAGASINET Nr. 6-7 2016 11. årgang

FE KAFt og kan t

god und Er s rigtig et d e vær helbre for

Annemette Voss:

At spise kager er sundt Sclerose:

Infektioner:

Tabletter:

Caminoen:

Nyt lægemiddel har forbløffende god effekt

Ny perfekt tabletform gør det lettere at synke

Undgå smitsom leverbetændelse og tyfus på ferien

Flere og flere går sig raske på kendt pilgrimsrute

Hund på besøg på hospitalet cineret og at den inden besøget har fået et bad. Dernæst møder den frivillige fra organisationen hunden og familiemedlemmer ved indgangen til det pågældende hospital, hvor det tjekkes, at hundens temperament er fint og at hunden er egnet til at komme ind på hospitalet, som er et noget andet miljø end hunden er vant til. Hvis der ikke er nogen problemer, kan hunden komme på besøg på stuen hos patienten. Hvis man forestiller sig, at det har resulteret i et forøget antal infektioner, så tager man fejl. Man har i USA, hvor ordningen finder stadig større udbredelse, ikke registreret flere infektioner end før ordningen begyndte. Og det er der flere forklaringer på. Når en hundeejer har haft besøg af familien og sin egen hund på sin sygestue på hospitalet, sørger personalet for en sikkerheds skyld for, at sengetøjet bliver skiftet, hvilket formentlig ikke engang er nødvendigt, og at patienterne får vasket deres hænder. Professor på University of Iowa Colleges of Medicine and Public Health, Loreen Herwalt, har udtalt, at årsagen til fravær af infektion hos patienterne efter besøg af deres egne hunde sandsynligvis skyldes, at patienterne inden de bliver indlagt allerede har været i tæt kontakt og berøring med de organismer og bakterier, som hundene bærer rundt på, og derfor er vant til dem. Hun minder også om, at patienterne efter udskrivning kommer tilbage til deres egne hjem med præcist de samme organismer og bakterier, uden at det heller indebærer en forøget risiko. Idéen om at langtidsindlagte kan få besøg af en hund eller deres egen hund er fremragende for alle, der ønsker et sådant besøg, og hvor lægen kan sige god for det. Mange hundeejere opfatter deres hund som et familiemedlem og har en tæt følelsesmæssig relation til deres firebenede pårørende. Hvis sygdom medfører længere indlæggelse, bekymring og tristhed, kan længslen efter en elsket hund udløse en depression, som ikke er fremmende for helingen. Men som amerikanske erfaringer viser, så kan et besøg af en elsket hund være så livgivende og inspirerende, at patienten ikke fuldstændigt mister modet eller ligefrem kommer sig hurtigere. Besøg af egen hund eller en besøgshund på hospitalet er derfor ikke en vanvittig idé, men derimod en i USA gennem mange år velafprøvet ordning uden forøget risiko. Så hvad venter vi egentlig på i Danmark? Hvornår kan man få lov til at få besøg af hunde på sygehuse og hospitaler?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Hospitaler og sygehuse har og skal naturligvis have en høj hygiejnisk standard, da en del patienter, særligt på kirurgiske afdelinger og på afdelinger, hvor patienterne er særligt svækkede, skal beskyttes mod bakterieinfektion af enhver art, da det kan være fatalt, hvis patienternes immunforsvar er helt i bund. Nu er det dog ikke sådan, at alle der kommer som besøgende eller at alle de ansatte først skal igennem en bakteriekontrol og skal iklædes særlig hygiejnebeklædning som i fødevareindustrien, hvor der er meget skrappe krav, før der gives adgang til hospitals- og sygehusafdelingerne. De særligt skrappe hygiejnekrav er begrænset til operationsstuer og -gange samt til afdelinger som fx neonatal og andre, hvor det er vigtigt at beskytte sårbare indlagte. Hvis man som patient er længe indlagt – og det sker fortsat for en del, selv om antal indlæggelsesdage i gennemsnit er reduceret ret så meget for de fleste – vil det for mange være en kærkommen oplevelse af få besøg ikke blot af sine pårørende, men også af en sød hund. TrygFonden Besøgshunde har siden 2010 haft et i antal støt stigende korps af frivillige hundeejere og deres hunde, som besøger udfordrede og sårbare mennesker på institutioner i Danmark. I begyndelsen blev der åbnet for besøg på plejecentre i Vejle, Kerteminde og Næstved kommuner. I 2011 kom Rebild, Randers og Gladsaxe til, og i slutningen af 2012 blev der åbnet for besøg i Skanderborg, Ringkøbing-Skjern og på Bornholm. Fra 2010-2012 har ordningen været et samarbejde mellem TrygFonden og den enkelte kommune, og fra 2013 blev ordningen landsdækkende, så hundeejere såvel som plejecentre nu tilmelder sig selvstændigt og uafhængigt. Fra slutningen af 2014 er ordningen udvidet til også at være et tilbud til andre institutioner, fx bosteder for udviklingshæmmede og mennesker med erhvervet hjerneskade. Så langt så godt. I andre lande eksisterer der også besøgshundeordninger og – hvilket formentligt vil være overraskende nyt for mange danskere – ordninger hvor hunde besøger både plejehjem, andre institutioner og – hospitaler. Særligt USA har fremragende ordninger, der fungerer på forskellig måde. På nogle hospitaler i USA har man særlige ordninger, så man kan tage hånd om langtidsindlagte patienter, både børn og voksne, når man bliver klar over, at de har et kæledyr hjemme. Når man har talt med patientens behandlende læge, kontaktes enten en organisation, der som TrygFonden Besøgshunde har frivillige, som gerne kommer på besøg med deres i forvejen godkendte besøgshunde, eller man kontakter en organisation som PAWS – en forkortelse for Pets Are Wonderful Support – der kontakter patientens familie og vejleder i, hvordan det indlagte barn eller den indlagte voksne patient kan få besøg af sin egen hund. Man kan nemlig på flere og flere hospitaler få besøg af ikke blot en hund, men sin egen hund. En frivillig fra PAWS kontakter familien og sikrer sig, at hunden er vac-

Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Annemette Voss: ”At spise kage er sundt – for din sindstilstand” 8 NYHED: Ny MS-behandling under udvikling viser lovende resultater på både primær progressiv og attakvis multipel sclerose 10 Nyt fra forskningens verden 12 NYHED: Den perfekte tabletform er netop udviklet, så det fremover bliver lettere at synke 14 Undgå smitsom leverbetændelse og tyfus på ferierejsen 16 Rehabilitering har stor effekt – både i form af privatbetalt og offentlig betalt genoptræning 19 Nyt fra sundhedssektoren 20 Kan man gå sig rask? Reportage fra en vandring på Caminoen

23 Nyt fra sundhedssektoren 24 Nyt om helse 26 NYHED: Kaffe er sundt og kan smage himmelsk 28 Erstatning til patienter efter fejl og utilsigtede hændelser 30 Små patientforeninger afhængige af medlemmers bidrag 34 Nyt om behandliing 36 Den unikke kvindekrop – både stærk og sårbar 39 Rødkløver kan lette overgangsalderen betydeligt

40 Svaneklinik hjælper kvinder – her er alle ydelserne samlet 42 Huden – kroppens største organ 44 Total behandling midt i Solar Plexus – det er i kroppen man mærker, hvordan man har det 46 Når maden gør dig syg – fx af laktose eller kornproteinet gluten 48 Nyt på disken 50 Ole Tofts klumme: At være mistænkeliggjort

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk

Redaktion: Helle Maigaard Erhardsen, journalist hme@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Hanne Hartoft Helle Maigaard Erhardsen Ole Toft

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Forsidefoto: All Over Press

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden

Foto: All Over Press.

At spise kager er sundt Annemette Voss blev verdensberømt i Danmark, da hun for tre år siden vandt DR1’s ’Den Store Bagedyst’, der handler om at bage de mest velsmagende, smukke, gerne nytænkte og frække kager, og som har kørt over skærmen hvert år siden 2012. Annemette valgte herefter at følge sin passion for sødt og kager, således at hun i dag står bag udarbejdelsen af en lang række fantastiske kogebøger, opskrifter særligt udviklet til fx EASIS og OBH samt en blog, som tusinder følger, ligesom hun er en flittig foredragsholder. Derudover er hun i maj måned blevet mor til sit tredje barn og er temmeligt lykkelig.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

a Annemette Voss fuldt fortjent vandt ’Den Store Bagedyst’ og blev kåret som Danmarks bedste amatørbager i 2013, blev

det på mange måder skelsættende, for det blev begyndelsen til et helt nyt liv. Annemette blev nemlig i samme moment skilt fra sine to ældste drenges far og fandt samtidigt ud af, at hun havde lyst til at redefinere sig selv, præcist den dag det første program ud af 8 i serien blev sendt. Hun skulle lave noget andet end at være arkitekt. Ikke at det på det tidspunkt var helt klart, hvad der skulle

5 ”Jeg plejer at sige, at vi spiser mad for at overleve, men at vi spiser kage for at mærke at vi lever,” fortæller Annemette om, hvorfor det er sundt at spise kage.

ske og hvad hun skulle lave, men det fandt hun ud af i løbet at kort tid. Siden da har tilværelsen set anderledes ud og været mere sødmefuld. En ting er at Annemette Voss er fantastisk, klassisk smuk og ubetinget er en mester udi kagekunst og æstetik; hun er tilmed så sød, venligt interesseret og åben at tale med, at man kun kan blive betaget. Meget endda. Så når Annemette på sin hjemmeside www.annemettevoss.dk skriver: ’Mit ønske er at skabe et sødt univers af kager, æstetik, samvær, nærvær, ærlighed og åbenhed. Alt sammen pyntet med en tilpas mængde glimmer,’ så er det fuldstændigt i overensstemmelse med indtrykket af hende i virkeligheden.

Hvis der er noget du gerne vil, så må du bare gøre det ”I min familie har det altid været sådan, at hvis der er noget, du gerne vil, så må du bare gøre det. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra endnu en sprogrejse, da jeg var 14, og sagde til mine forældre, at jeg gerne ville tilbage til den familie, jeg havde været hos, for at holde jul. Fint nok, sagde min mor, men også at jeg selv måtte finde ud af det. Hun tænkte formentlig, at jeg som 14-årig ikke kunne finde ud af det. Men ugen efter kom jeg hjem og sagde, at jeg havde talt med Vejle Rejser, havde booket billetten og i øvrigt også havde fået et job. Jeg havde regnet på, hvor meget jeg kunne nå at spare sammen og at jeg kunne nå det, hvis altså mine forældre lige ville være søde og lægge ud for mig, hvorefter jeg nok skulle betale tilbage. Min far og mor svarede, at så måtte jeg jo tage til Florida og holde jul. Og det gjorde jeg,” siger Annemette og får understreget, at hun allerede som meget ung pige har været målrettet og beslutsom. ”Min storebror sagde til mig engang, da jeg vel var omkring 25: ’Jamen, Annemette, hvad vil du med dit liv?’ Jeg gik på det tidspunkt på arkitektskolen og svarede, at det vidste jeg da ikke, ud over at jeg ville have min uddannelse og have et job. Han mente, jeg skulle vide, hvad jeg ville og hvordan jeg kunne tjene nogle penge. Jeg sagde til ham, at jeg aldrig havde været og ikke ville være bange for ikke skulle havne det rigtige sted. For jeg vidste og ved med mig selv med 100 % sikkerhed, at er der noget jeg ikke vil, så ændrer jeg på det, og er der noget, jeg vil, så skal jeg nok gå efter det. Jeg har ingen stress. Jeg når bare det hele,” siger Annemette og ler. ”Jeg tror, jeg fra tidlig alder har været i stand til at mærke rigtig godt efter, hvad jeg ville og ikke ville og derfor har undgået at

Kagerne er stadigvæk i dag mit produkt et langt stykke af vejen Hvad skete der for dig, efter du vandt ’Den Store Bagedyst’ i 2013? ”Jeg havde ingen forventninger om at vinde bagedysten og at det skulle kunne skabe en karriere for mig. De folk, der tror, at jeg har skabt en karriere, fordi jeg har vundet bagedysten, de tager fejl. For det gør man ikke. Man skaber intet på baggrund af at vinde et tv-program. Det skaber omtale og hvis du er dygtig nok, kan du bruge den omtale til at arbejde, som så kan give dig noget økonomi, hvis du i øvrigt også er dygtig nok til det. Man skal ligesom kunne alle stepsene,” forklarer Annemette og fortsætter: ”Jeg var meget hurtigt opmærksom på at få identificeret, hvad mit produkt er, hvad det er folk ville se og hvad de ville have. Kagerne er jo stadigvæk i dag mit produkt et langt stykke af vejen. Det andet produkt var mig, min personlighed og de ting, jeg kom med, kan man sige. Det som folk havde set på tv.” Den lidt sydeuropæiske kombination af smukke, sødmefulde og æstetiske kager, fremfor de rustikke og tilsyneladende mere sunde kager, der er på mode i dag? ”Jamen, det er jo min tese. Jeg forsøger virkeligt at være ærlig og sige til folk, at kager i min verden er noget feminint og pyntet. Det er ikke fordi jeg har nogen speciel stor glæde ved at bruge meget lang tid på at stå og forme fondantroser. Det er en helhed – jeg nyder processen, men vi skal også nyde serveringen og det øjet ser. For mig er det lige fordelt. Folk har måske fået en oplevelse af, at jeg kun står og nyder at pynte. Der tager de fuldstændigt fejl. Jeg elsker bagværket og jeg er god til det. Så det er det, der har drevet mig; Jeg ved, at jeg kan.” Forventninger skabes, når man ser dejlige kager eller smuk arkitektur Som på de ultimativt bedste restauranter i Danmark? ”Forventningen skal skabes, når man ser kagerne. Simpelthen. Foto: All Over Press.

Luca med mor på arbejde i Emmerys Vi mødes en formiddag midt i juli i Emmerys på Lyngby Hovedgade, mens sommersol vekselvist erstattes af regnskyl og vice versa, for dér holder Annemette af at sidde og arbejde på sin bærbare med den lille ny baby, Luca, i barnevognen. Luca er i øvrigt opkaldt efter Luca Toni, en italiensk fodboldspiller, der har spillet for Fiorentina, og som er kæresten, Micky Fridthjofs, store idol. Efter at have kendt hinanden i kun to dage sagde Micky til Annemette, at når de en dag skulle have børn – og hvis det blev en dreng – så skulle han have det navn. ”Jeg sagde bare OK. Luca er da et ret sødt navn, så why not. Så længe jeg kunne få lov at give ham mellemnavnet Alf – efter fra min far – så var alt godt,” fortæller Annemette på sin blog. Og sådan blev det. Om Luca så også bliver en talentfuld fodboldspiller, ja, det må tiden vise. Annemette har nu altid været internationalt orienteret. Lige siden hun var teenager, har hun rejst meget – også alene. ”Jeg var 13, da jeg rejste alene på sprogrejse i England. Hver sommer rejse jeg faktisk, inklusive et år i Australien, indtil jeg blev 21. Jeg ville ud og se verden, bo hos forskellige familier og lære forskellige sprog,” fortæller Annemette, mens hun forsigtigt tager Luca op af barnevognen.

være, hvor jeg ikke har ønsket at være. Det må være en medfødt ting, tror jeg.”

Annemette Voss har et umiskendeligt og særligt talent for både ingredienser, smagssammensætning, tekstur og udseende at kager, der tiltaler samtlige sanser.

6 gjorde efter bagedysten. Jeg spottede, hvad mit produkt var og er i dag. Det er min æstetik, mine kager og så er det selvfølgelig mig selv. Du er selv blevet et brand, der sælger, bl.a. en lang tække kogebøger? ”Jeg har selv lavet to kogebøger på Politikens Forlag, ’Bagelyst’ og ’Kagekarma’. Og så har jeg lavet ’Brød vi samles om’ og ’Bagning vi samles om’ sammen med OBH Nordica. Jeg sidder i øvrigt nu og skriver på den tredje bog for OBH – den er til børnefamilier. Jeg har også lavet en bog sammen med Odense Marcipan og deres konditor Peter Kofod, som hedder ’Familiehygge’, ligesom jeg har medvirket i kogebogen ’Den Store Bagedyst’, som udkom sidste år. Jeg udgiver derudover en bog til oktober sammen med min veninde Ditte og som er baseret på en YouTube-kanal. Den er med sådan nogle meget flotte, fine og ekstravagante kager. Den kommer til at hedde ’Kagemagi’ og udkommer på forlaget People’s Press. En anden bog, som også kommer til efteråret, er lavet sammen med fotografen Sif Meincke. Det er en festbog for børnefamilier, for at skabe hele festkoncepter med alt fra invitationer, borddækning, mad, bagning og det hele, men uden at det bliver en tand for meget et Pinterest-univers.”

Annemettes kager er altid en sanselig fryd for øjet og kan altid henrykke piger, tøser, kvinder – og mænd. Fuldt forståeligt.

Og sådan er det også med arkitekturen. Altså, det er den samme historie, du sælger, når du skal ramme mennesker i hjertet, idet de går ind i et rum, oplever og ser det, tager det ind og aldrig glemmer det. Det skal man også være dygtig for at kunne skabe. Det er slet ikke så langt fra hinanden for mig,” mener Annemette. ”Jeg synes, Mette Blomsterberg har noget af det, men hun er ikke så feminin i det med sine kager eller i sin fremtoning, som jeg er. Jeg er jo lyserød pop-princesse, går i blonder og glimmer og elsker det. Jeg er jo meget mere tøset Mange har sagt til, at jeg er den nye Mette Blomsterberg, men det håber jeg da ikke, Jeg holder vildt meget af Mette, men jeg synes der er plads til os begge. Hun kommer med sit konditorfag og egentlig som arkitekten, hvor jeg kommer som amatøren. Hun kan det der, hun har uddannelsen og kan håndværket, men der er måske mindre personlighed i tingene, fordi det for hende er håndværket. For mig er det min personlighed. Jeg kan ikke lade være. Det er mere det, der driver mig.” Min æstetik, mine kager og mig selv Jeg synes det er svært at blive ved med at kalde dig amatør? ”Jamen, det er jeg jo heller ikke mere.” Du har også kreeret kager uden enten gluten eller laktose? ”Ja, i den verden er kagerne sjældent særligt æstetiske. Det er så synd. Det er ligesom om, at når man skal købe en kogebog til folk, der ikke kan tåle noget, så tror dem, der er afsendere, at modtagerne er nogle klidmostre, der ikke kan tåle gluten. Jeg tror, der er rigtigt mange moderne mennesker, der gerne vil holde sig fra det ene eller det andet eller det tredje, fordi de selv eller en i familien ikke kan tåle gluten eller laktose. De vil da stadigvæk også gerne have en smuk lyserød princesselagkage, ligesom alle andre. Men igen apropos det, du spurgte om før, om hvad jeg

Tingene skal også kunne lade sig gøre i virkelighedens verden ”Det tror jeg godt, jeg kan løse sammen med Sif. Vi er begge to lidt trætte af det der ’American housewife’ – det tager næsten overhånd. Jeg er jo til dels selv med til at skabe det, men jeg vil også gerne vise folk, at jeg også er et meget pragmatisk menneske, dvs. praktisk anlagt, og gerne vil have, at tingene skal kunne lade sig gøre. Hvis jeg skal bruge 8 timer i køkkenet på at bage en lagkage, så kan jeg ikke bruge 8 timer på at lave en fin aftensmad. Der må være noget balance, ikke? Og så kan jeg heller ikke bruges 4 dage på at planlægge børnefødselsdage, altså, det kan jeg sgu ikke,” lyder det ret bramfrit fra Annemette, der lige springer tilbage til emnet kogebøger: ”Jeg har forresten også to andre bøger på vej. Jeg har p.t. faktisk gang i fem bøger. Jeg har en lagkagebog, der kommer næste år – med ChriChri (Christiane Schaumburg Müllers webunivers, red.) og People’s Press. Hvorfor laver du den sammen med Christiane? ”Jamen, der er fordi, jeg gik til ChriChri og sagde, at jeg har denne her lagkagebog, som jeg mener, skal ind i alle husmødres hjem, dvs. unge, moderne husmødre, som er ChriChris målgruppe. Jeg spurgte, om ikke vi skulle lave den sammen. Jeg skulle nok lave bogen, men vil gerne have noget hjælp til markedsføring. ChriChri var helt vilde med idéen – de laver også bøger nu – og da de har et samarbejde med Peeople’s Press, som jeg lige har lavet noget på, var det oplagt.” ”Og så er der den der ’free from’ -bog, med opskrifter på kager uden gluten, uden laktose og uden sukker, dog ikke sådan at alle opskrifterne bliver uden alle de tre ingredienser på en gang. Nogle opskrifter er uden den ene eller to af ingredienserne. Tanken er, at der skal være omkring 45-50 opskrifter. Jeg tror jeg udgiver den selv, for jeg har i hvert fald fået forhandlet alt på plads med fotograf, grafik og alt andet, så den er ligesom – på vej.” Sutten på gulvet, men det er OK – Luca har godt af lidt skidt Luca gør opmærksom på sig selv med et babygrynt, som trebarnsmoren straks reagerer på. Annemette tager ham blidt op på af barnevognen og lægger ham over den ene skulder, hvorefter han i samme moment taber sutten. Jeg samler den straks op og spørger om ikke jeg skal få den skyllet. ”Næ, det gør ikke noget, det tager han ikke så tungt,” siger Annemette med et smil. ”Han har godt af at få lidt skidt.” Du har også en ny mand. Hvornår mødte du ham? ”Ham mødte jeg dagen efter, jeg havde vundet bagedysten på

Det er det der blik…måden han kigger på mig på ”I virkeligheden handler det nok om intensitet. Jeg er vokset op med far – det er nok også derfor jeg lægger meget mere mærke til ansigtet end noget andet – min far er født tre måneder for tidligt, har en spastisk lammelse og går ikke særlig godt. Han mødte min mor, da han var 20 og hun var 15. Min mor, som er en meget, meget flot kvinde, siger, at min far én gang har spurgt hende, da de var unge: ’Hvorfor har du egentlig valgt mig? Du kunne jo få hvem, du ville have.’ Min mor forstod faktisk ikke, hvad han mente, for hun har aldrig set dét, altså den fysiske skavank. Jeg må også bare sige, at jeg ser min far som det her mega karismatiske menneske, som altid har kørt rundt i sportsbiler og haft vildt meget glimt i øjet og virkeligt været et nærværende menneske. Han er intens at være sammen med, og det har intet at gøre med, hvordan man så går hen ad gaden. Da jeg mødte Micky, handlede det ikke om at se godt ud, selv om jeg synes, han ser godt ud. Hvis han ikke er hjemme, er væk, og jeg tænker på ham så er det, jeg tænker på, den måde han kigger på mig på….,” siger Annemette henført og fortsætter: ”Det er det der blik.” At spise kage er sundt – for din sindstilstand Hvorfor betyder kager noget? Behøver vi kager? ”Ja, det gør vi. Og det er faktisk noget af det, jeg dykker ned i i mine foredrag. Jeg siger altid, at spise kager er sundt. Ikke fysisk sundt, men der er en mental sundhed og en social sundhed i at turde nyde sammen. Vi nyder at spise kage. Jeg plejer at sige, at vi spiser mad for at overleve, men vi spiser kage for at mærke at vi lever. Jeg synes, det er lidt paradoksalt, ja, trist, at der så mange teenagere, både piger og drenge, der har kæmpe fokus på kager og bagning, fordi det er et af de eneste tidspunkter, hvor de oplever, at de kan samle familien. Når der bliver serveret kage, så lægger folk deres telefoner væk. Det oplever jeg også i min egen familie. Hvis jeg en søndag eftermiddag bager en dejlig rabarbertærte hjemme hos mine forældre, så samles vi alle omkring kaffe og kage. Morgenmad og aftensmad er i langt de fleste familier mere en rutine, der skal løses, hvor vi ved kagebagning og -spisning, der skal vi deltage. Vi skal sætte os ned sammen og vi nyder det. Og det synes jeg i den grad er en nødvendighed i denne her travle verden, vi er i.” Vi skal give plads til nydelsen med god samvittighed? Jeg synes, vi skal gøre det med god samvittighed. Desværre bobler en dårlig samvittighed typisk op sammen med kagerne, bl.a. næret af Christian Bitz og Lena Hansson, som jo er indbegrebet af det sunde. Det er OK at spise skyr til morgenmad, du skal

Annemette Voss Læs mere om Annemette Voss og besøg hendes univers via www.annemettevoss.dk og www.annemettevossblog.dk, hvor du kan finde mange sindssygt lækre opskrifter på vidunderlige kager, desserter og bagværk.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

tv. Der var lige 8 ugers mellemrum, fra jeg gik fra min eks, til jeg mødte en ny. Det var meget – hektisk,” fortæller Annemette, der ikke lægger skjul på, at det ikke var let at gå fra sin mand, men at hun var nødt til det. ”Jeg så Micky på den anden side af gaden og tænkte: ’Sikke noget lort’, for jeg blev så glad, da jeg så ham. Jeg synes, han ser dejlig ud, men det var mest den måde, han kiggede på mig på. Han kiggede bare på mig på sådan en måde, at jeg blev helt rolig. Og ved du hvad, jeg var bare alt andet end rolig i den periode. Jeg havde det bare forfærdeligt. Jeg var gået fra min mand, var blevet skilt,” fortæller Annemette og kommer ind på sin baggrund og sine – forstår man – dejlige forældre:

Annemette Voss var den suveræne vinder af ’Den Store Bagedyst’ på DR1 i 2013. Programmet, hvor 10 glade amatørbagere skal mestre mousse, bage bunde i bunkevis, svinge sprøjteposen og meget mere, har været så stor en seersucces, at det fortsat kører.

også vide, at det er sundt, når du spiser din rabarbertærte. Sund på en anden måde; det er sundt for din sindstilstand.” Har om nogen forstået, hvad det vil sige at have et godt forhold til mad ”Når jeg holder foredrag, så plejer jeg at sige, når jeg går igen: ’Nu er I alle sammen blevet mine disciple, for nu har I forstået, hvad det handler om.’ For jeg har om nogen forstået, hvad det handler om, når man har et dårligt forhold til mad. Jeg havde en spiseforstyrrelse i teenage-årene og havde det rigtig skidt med det. I dag har jeg et rigtig godt forhold til mad, for det er igennem de sidste 10 lykkedes mig at bevare en stabil vægt samtidigt med at jeg kan spise lige, hvad der passer mig. Så jeg ved, at man kan have et sundt og fornuftigt forhold til mad. Det, der desværre er forsvundet i 90 % af den danske befolknings bevidsthed, er den sunde fornuft. Alt med måde, det er et meget godt råd. Når jeg spørger kvinder ved et foredrag, om flødeboller er sunde. Så er der ingen, der straks siger ja. Hvis vi nu spiser en og vi nyder den, er det så ikke på en måde sundt nærvær, hvor vi er til stede? Det siger de fleste ja til. Men spiser vi 12 flødeboller, så er det ikke sundt, og det fortæller den sunde fornuft os også. Så vi skal blot lade være med at spise 12 flødeboller,” siger Annemette og fortæller at hendes børn godt må få sukker, men at hun vil vide, hvad det er for noget sukker. Hun vil helst selv tilberede det sukkerholdige til dem. Og da hun jo er Danmarks kagedronning nummer et, er det faktisk ret forståligt. Man skal vide, hvad der er indeni. ”Vi skal fokusere mere på at tilberede mad selv, for det gør, at man forstår, hvad mad er og består af helt fra grunden,” kommer det fra Annemette, der trods sit fokus på det søde, ikke ligger ideologisk langt fra amerikanske Michael Pollan, der har skrevet adskillige bøger om mad og særligt om madens indhold af ingredienser, herunder ”Food Rules – an Eater’s Manual”. Han siger ganske enkelt, at man kun skal spise mad, hvilket vil sige, at industriens maskerede fødevarelignende produkter, der skal ligne mad, ikke er hverken godt eller sundt for os, mens mad er det. Også mad og kager indeholdende sukker, blot det er mad, vi selv har lavet.

NYHED

Ny MS-behandling under udvikling viser lovende resultater Et nyt lægemiddel har vist sig at have forbløffende god effekt på både primær progressiv multipel sclerose, PPMS, og attakvis multipel sclerose, RRMS. Omkring 14.500 danskere lever med sygdommen, der opstår, når immunsystemet angriber isoleringen af og støtten omkring nervecellerne i hjernen, rygmarven og de optiske nerver. Det medfører inflammation og deraf følgende skader.

å den årlige neurologikongres, EAN, i København i slutningen af maj måned, præsenterede og offentliggjorde Roche data på ocrelizumab, som er et nyt lægemiddel under udvikling til multipel sklerose, MS. Ocrelizumab er det første lægemiddel til multiple sclerose, der har vist behandlingseffekt på både primær progressiv multipel sclerose, PPMS, og attakvis multipel sclerose, RRMS. Ocrelizumab lukker ned for målbar sygdomsaktivitet, NEDA, hos gennemsnitligt 48 % af patienterne. Det er den hidtidige højeste effekt set inden for attakvis multipel sclerose. Multipel sclerose giver typisk første symptomer i de unge år Der diagnosticeres cirka 600 nye tilfælde af multipel sclerose om året i Danmark og i alt cirka 14.500 danskere lever med diagnosen. Med hensyn til fordeling på køn, så får mere end dobbelt så mange kvinder som mænd sclerose, der som regel begynder i 20-40-års alderen. Sygdommen begynder sjældent før puberteten og efter de 60 år. Hyppigheden af sygdommen er

Ocrelizumab Ocrelizumab er den første behandling af sclerose, der i studier har vist positive resultater i forbindelse med primær progressiv såvel som attakvis multipel sclerose. Resultaterne bekræfter, at behandling målrettet mod CD20-positive B-celler, kan være en potentiel terapeutisk strategi i behandling af multipel sclerose. CD20-positive B-celler er en særlig form for immun-celle, der menes at bidrage afgørende til skader på myelin og nerveceller, hvilket kan resultere i invaliditet hos patienter med multipel sclerose. Fra prækliniske undersøgelser ved man, at ocrelizumab virker ved at binde sig til CD20overfladeproteiner, der er udtrykt på nogle B-celler – men ikke på stamceller eller plasmaceller, hvorved vigtige funktioner i immunsystemet bevares.

i øvrigt inden for de sidste 30 år steget af ukendte årsager; blandt kvinder er den steget kraftigt. Multipel sclerose er en kronisk sygdom, hvor der endnu ikke er fundet en egentlig helbredende behandling, og den opstår, når immunsystemet angriber isoleringen af og støtten omkring nervecellerne, de såkaldte myelinskeder, i hjernen, rygmarven og de optiske nerver. Det medfører inflammation og deraf følgende skader. Skaderne på nervecellerne kan give en lang række symptomer, blandt andet muskelsvaghed, træthed og synsbesvær, og kan i sidste ende føre til invaliditet. De fleste patienter med sclerose får typisk deres første symptomer i alderen mellem 20 og 40 år, hvilket gør sygdommen til den hyppigste årsag til ikke-traumatisk invaliditet hos yngre mennesker. Attakvis multipel sclerose, RRMS, er den mest almindelige form for multipel sclerose og rammer omkring 85 % af patienterne med den kroniske sygdom. Primær progressiv multipel sclerose, PPMS, rammer ca. 15 % af patienterne. PPMS er invaliderende og præget af støt forværrende handikapudvikling, oftest i fraværet af attakker. Der findes indtil videre ingen godkendte behandlinger for PPMS. Effektiv reduktion af sygdomsaktivitet Det nye lægemiddel ocrelizumabs sygdomsdæmpende effekt er dokumenteret i en analyse af patienter med attakvis multipel sclerose over en periode på to år, i form af to identiske randomiserede og dobbeltblindede fase III-studier, hhv. OPERA I og OPERA II. Patienterne fik enten ocrelizumab eller standardbehandlingen, interferon-β-1a, og blev evalueret løbende på NEDA-parametre for fravær af målbar sygdomsaktivitet. Ocrelizumab viste et overordnet fravær af målbar sygdomsaktivitet hos 48 % af patienterne sammenlignet med 25-29 % i interferongruppen. Særligt på scanningsparametrene MRI viste analysen, at 95 % af patienterne i ocrelizumab-behandling ikke fik nogen gadolinium-opladende T1-læsioner sammenlignet med 67-73 % fra interferongruppen. Og hos 62-63 % af ocrelizumab-patienterne så man desuden en opbremsning af antallet af nye eller forstørrede T2-læsioner, sammenlignet med 39 % for interferongruppen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Multipel sclerose er en kronisk sygdom, som der endnu ikke findes behandling for, men et nyt lægemiddel har nu vist sig at have forbløffende god effekt på både primær progressiv multipel sclerose.

Data fra OPERA I og II samt ORATORIOstudiet er indsendt til sundhedsmyndighederne i både Europa og USA for at opnå markedsføringstilladelse til både attakvis multipel sclerose, RRMS, og primær progressiv multipel sclerose, PPMS. NEDA er nyt holistisk effektmål NEDA, som er en forkortelse af ’No Evidence of Disease Activity’, er et nyere mere nuanceret mål for fravær af målbar sygdomsaktivitet, som er ved at vinde indpas inden for multipel sclerose. NEDA består af MRI-scanninger af hjernen og kliniske mål for attakker og handicapudvikling. Netop denne kombination kan vise sig at blive et værdifuldt værktøj fremover for neurologers løbende vurdering af MSpatienter. ”NEDA har potentiale til at blive et vigtigt effektmål i fremtiden, fordi det giver et mere helhedsorienteret billede af, hvordan patienten egentlig har det. NEDA giver et tilstandsbillede på flere parametre end det alene at se på for eksempel handicapudvikling,” siger Trine Voigt, medicinsk direktør i Roche, som står bag ocrelizumab.

Beskyttet ferie for seniorer og pensionister Alt for mange seniorer og pensionister er utrygge ved en charterrejse på egen hånd. Vi har derfor skabt Nordisk Senior Service i Spanien med det formål at hjælpe til en dejlig ferie i solbeskinnede Sydspanien. Vi har med 3 års erfaring bevist at alder, usikkert helbred eller blot behov for tryghed, ikke behøver at være en hindring for et ferie ophold i Middelhavets dejlige klima. Vi hjælper også med • Morgentoilette • Oprydning • Indkøb • Ture • Dansk fysioterapeut og dansk læge, hvis det er nødvendigt. Vi er her for at skabe en god ferie, så du tager hjem med ny energi og fyldt med gode oplevelser – vi henter dig i lufthavnen, hjælper dig under opholdet og vinker farvel til dig efter indtjekning i Malaga lufthavn. Du kan vælge mellem flere typer indkvarteringssteder i området Fuengirola og Los Boliches – alle af god standard og enten beliggende ved strandpromenade med havudsigt, bjergudsigt eller i hyggeligt bymiljø med parisisk stemning tæt på stranden og strandpromenaden. Alle steder er indrettet, så det er nemt at komme rundt både alene og med vores personale. Området er plant, så det er nemt at komme rundt også med stok, rollator eller kørestol og du vil passere masser af cafeer og små lokale spisesteder undervejs.

Lyder det godt – det er det også siger tidligere gæster. Priser fra: 2 personer, 2 uger Kr. 7.975 per person + flybillet.

Nordisk Senior Service S.L. – c/Willy Manchot Bloque 1 - Atico 205 – 29639 Benalmádena Pueblo Telefoner: DK +45 3693 4340 – ES +34 693 811 249 e-mail info@nordisk-senior-service.dk – www.nordisk-senior-service.dk

Nyt fra forskningens verden Millionbevilling til forskning i forstyrrelser i hjerterytmen Jens Cosedis Nielsen fra Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på fem millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at fortsætte sit forskningsarbejde i hjerterytmeforstyrrelser og forbedre behandlingen af patienter med disse gener. ”Vi skal undersøge om en bedre behandling af hyppigt forekommende hjerterytmeforstyrrelser og deres konsekvenser forbedrer prognosen hos patienter, der lever med implanterede elektroniske enheder i hjertet. Samtidig kigger vi på om individuelt tilpasset behandling med tre-kammer enheder forbedrer prognosen hos hjertesvigtpatienter samt i nye metoder til kateterbehandling af hjerterytmeforstyrrelser,” forklarer Jens Cosedis Nielsen. Det overordnede formål med forskningen er at forbedre behandlingen af især patienter, som lever med implanterede elektroniske enheder i hjertet, som pacemakere, implanterbare hjertestartere, ICD, og tre-kammer enheder til behandling af hjertesvigt. ”Forskningsresultaterne kommer potentielt til at bidrage til fremtidige guidelines inden for pacemakerbehandling samt retningslinjer for, hvordan vi håndterer patienter med kronisk hjertesvigt,” siger han. Kilde: www.clin.au.dk

Foto: Medtronic.

Ny forskning åbner for mulig målrettet kræftbehandling Forskere på BRIC, Københavns Universitet, har vist, at blodkræftceller er afhængige af en gruppe enzymer for at overleve. Ved at inaktivere disse enzymer kan forskerne slå blodkræftcellerne ihjel og opdagelsen kan derfor have stort potentiale til behandling af blodkræft. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Genes & Development. ”I vores forskningsprojekt har vi fremstillet en musemodel for human blodkræft. I denne kræftmodel har vi, ved hjælp af nogle genetiske ændringer, kunstigt lukket ned for funktionen af nogle enzymer kaldet Jmjd2. Når vi gør det, stoppes udviklingen af blodkræft i musene og de overlever. Det vil sige, at hvis man blokerer Jmjd2 enzymernes aktivitet har man muligheden for en bedre behandling af patienter med blodkræft,” forklarer lektor Karl Agger om de nye resultater. Med de nye resultater har forskerne nu vist, at hvis Jmjd2’s funktion er inaktiveret så modtager blodkræftcellerne ikke deres normale signaler, og de dør. De nye resultater peger på en mulig personaliseret og målrettet kræftbehandling, hvor indgående kendskab til blodkræftcellens molekylære ændringer kan bruges til at bestemme den potentielle, bedste kræftbehandling. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskningssamarbejde med NASA om hjernens normaltryk Ny forskning om hjernens normaltryk i vægtløs tilstand hos astronauter skal give ny viden og muligheder for ny medicinsk behandling af patienter med vand i hovedet. Lonnie Grove Petersen, læge og ph.d. ved Københavns Universitets Biomedicinsk Institut, har netop fået et postdoc stipendie til forskning i udlandet på 3.793.000 kroner fra Novo Nordisk Fonden. I samarbejde med forskere fra NASA skal hun ved University of California og Johnson Space Center finde måder at regulere hjernetryk hos såvel astronauter i rummet som hos patienter på jorden. Hovedparten af forsøgene, der er startet i maj 2016, udføres i samarbejde med NASA. De kliniske forsøg udføres på Rigshospitalet. ”Vi håber at kunne levere et direkte rum-medicin til patient spin-off. Patienter med forhøjet tryk i hjernen udviser nemlig mange af de samme symptomer, som astronauter i rummet: Hovedpine, kvalme, nedsat syn og ophobning af væske bagerst i øjet,” siger hun. ”Problemerne med forhøjet tryk i hjernen giver kliniske udfordringer, fordi vi mangler viden om de mekanismer, der regulerer trykket. Får vi denne viden, giver det mulighed for at introducere nye, ikke-invasive måder at regulere hjernetryk på hos astronauter i rummet og hos patienter på jorden.” Kilde: www.rigshospitalet.dk

Medicin mindsker risikoen for brist på legemspulsåren Blandt patienter med udposning på legemspulsåren i maven går det bedst for dem, der tager kolesterolsænkende medicin. Det dokumenterer læge Holger Wemmelund i et ph.d.-arbejde, han har udført på Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, i samarbejde med Aarhus Universitet. Brister en udposning på legemspulsåren i maven, kan det koste patienten livet. Derfor er forskere fokuseret på at finde lægemidler, der har potentiale til at bremse væksten af udposningen og som kan reducere risikoen for, at udposningen brister. ”Vores forskning viser, at kolesterolsænkende medicin – de såkaldte statiner – mindsker risikoen for, at en udposning på legemspulsåren brister. Patienter, der tager statiner, har 25 % lavere risiko for, at udposningen brister. Og blandt patienter med bristet udposning er dødeligheden 20 % lavere hos patienter, der er i behandling med statiner, siger Holger Wemmelund. Forskningen tyder også på, at patienter, der er i blodfortyndende behandling med acetylsalicylsyre, fx hjertemagnyl, har 20 % større risiko for at dø, hvis deres udposning på legemspulsåren brister. Kilde: www.clin.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Aalborg Universitshospital med i to nye nationale forskningscentre Aalborg Universitetshospital er med i etableringen af to nye forskningscentre inden for hhv. lungesygdomme og infektionssygdomme. Det betyder, at specialerne får mulighed for at byde ind på flere lægemiddelafprøvninger, så Danmark måske bliver verdensførende inden for forskning, der beskæftiger sig med afprøvning af lægemidler i mennesker. Det er det offentligt-private partnerskab NEXT, der nu udvider med centrene, og som blev etableret i 2014 med det formål at forbedre betingelserne for lægemiddelafprøvning, bl.a. for private virksomheder, som ønsker at indgå samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner om kliniske forsøg. Det har allerede ført til centre inden for kræftsygdomme og hudsygdomme og et netværk af bioinformatikere. De to nye centre omfatter for lungesygdomme Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital og for infektionssygdomme Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Centrene oprettes med støtte fra Innovationsfonden, der sammenlagt har bevilget 42,4 mio. kr. til formålet. Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mutation beskytter mod hjertesygdomme Knapt 1 % af befolkningen er fra naturens side beskyttet mod at udvikle forkalkning i hjertets kransårer, viser ny international forskning, som er publiceret i New England Journal of Medicine, et af verdens mest velanskrevne sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. Et internationalt genetisk forskningssamarbejde ledet af deCode Genetics på Island, har omfattet 292.000 forsøgspersoner af europæisk oprindelse, heraf knap 10.000 danskere. Via avancerede gensekventerings-teknikker fandt forskerne, at 0,8 % af de undersøgte manglede 12 byggesten i deres DNA. Celleforsøg viste dernæst, at mutationen betyder, at et tætbeliggende gen, ASGR1, ikke er i stand til at danne den normale struktur og funktion af proteinet asialoglycoprotein-receptoren som spiller en vigtig rolle i kolesterolstofskiftet og for, om der udvikles forkalkning i hjertets kransårer. ”Mutationen afspejler sig i en del af biologien, som vi ikke tidligere har haft fokus på, når vi har forsøgt at få greb om de mekanismer, der ligger bag åreforkalkningssygdom,” siger en af de ledende danske forskere bag de genetiske undersøgelser, professor Oluf Borbye Pedersen, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Svært overvægtige kan opretholde stabilt vægttab Har man lidt af svær overvægt og har tabt sig, er den største udfordring at opretholde et stabilt vægttab. Ny forskning fra Københavns Universitet givet forskerne ny indsigt i de komplekse processer forbundet med svær overvægt og ikke mindst vægttab i denne forbindelse, så det nu er muligt at tilbyde svært overvægtige en bedre forståelse af, hvordan man opretholder vægttab. ”Denne undersøgelse viser, at såfremt en overvægtig person kan opretholde det indledende vægttab i et år, så vil kroppen efterhånden ’acceptere’ denne nye vægt og derfor ikke længere kæmpe imod, hvilket ellers er normalt, når man er i kalorieunderskud,” forklarer lektor Signe Sørensen Torekov fra Biomedicinsk Institut og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Forskningen blev for nylig udgivet i den europæiske udgave af Journal of Endocrinolgy. Undersøgelsen har afsløret, at efter et års succesfuld opretholdelse af vægttab, ses en stigning i de to appetithæmmende hormoner CLP-1 og PYY efter indtagelsen af et måltid sammenlignet med inden vægttabet. GLP-1 og PYY er således i stand til at tilpasse sig nye ’indstillinger’ og kan medvirke til at opretholde den nye og lavere kropsvægt. Kilde: www.sund.ku.dk

Ny viden: Børn med ADHD sover mindre og dårligere En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet dokumenterer, at børn med ADHD har sværere ved at falde i søvn og sover dårligere end andre børn. ”Vores undersøgelse vil bekræfte mange forældres oplevelser, nemlig at det tager længere tid, inden børn med ADHD falder i søvn om aftenen. Gennem målinger kunne vi også se, at de havde flere søvnforstyrrelser, herunder mindre dyb søvn,” siger ph.d. fra Aarhus Universitet og læge ved Børne og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov, Anne Virring Sørensen, der står bag ph.d.-studiet. To ud af tre børn med ADHD har også andre psykiatriske diagnoser, hvilket formentligt øger risikoen for søvnforstyrrelser. Alene med en ADHD-diagnose, er der dog stor forskel på kontrolgruppens og ADHD-gruppens søvnmønstre. Forskerne undersøgte også børnenes søvnmønstre om dagen. ”Modsat om aftenen kunne vi se, at der var en tendens til, at børn med ADHD faldt hurtigere i søvn om dagen end børnene i kontrolgruppen. Det er overraskende taget i betragtning, at ADHD jo forbindes med træk som hyperaktivitet, men hyperaktiviteten kan jo være kompenserende adfærd for ikke at falde hen om dagen,” siger Anne Virring Sørensen. Kilde: www.clin.au.dk

NYHED

Den perfekte tabletform De fleste kender til, at det kan være svært at sluge en tablet, særligt de store og kantede, der måske oven i købet ikke er helt glatte på overfladen. Og skal man have flere daglige tabletter, kan ubehaget ved at synke tabletterne i sidste ende gøre, at man udskyder eller helt undlader at få det kosttilskud, man har brug for, eller den medicin, man er ordineret. Vanskeligheden ved at sluge tabletter berører faktisk mellem 20 og 40 % af befolkningen og det satte farmaceut Sanela Seric sig i 2014 for at gøre noget ved. Resultatet blev ’den perfekte tabletform’.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

ange tabletter og særligt kosttilskud kan være nogle forholdsvis store tabletter, som mange mennesker synes kan være svære at synke, og størrelsen kan få mange til at vælge dem fra eller tage færre tabletter end anbefalet og derved ikke nå den gavnlige effekt. Derfor satte Sanela Seric, farmaceut og formulerings specialist hos Orkla Care, i 2014 et forskningsprojekt i gang i samarbejde med en af verdens førende eksperter inden for området, Daniel Bar-Shalom. Eksperten, der er associate professor – også kaldet lektor – på Københavns Universitet og ekspert i orale formuleringer, har ledet forskningsindsatsen for at undersøge, hvilken tabletform, der var lettest at synke. Samme indhold men ændret form inspireret af naturen Massefylden af en tablet defineres af produktets sammensætning af ingredienser. Ændring af denne kan kun ske ved at ændre i blandt andet mængden af vitaminer og mineraler og dermed antallet af tabletter om dagen. Det, man til gengæld uden problemer kan ændre, er tablettens form: ”Som ansvarlig kosttilskudsproducent, er vi nødt til hele tiden at afprøve nye metoder, så vi kan tilpasse os kundernes behov. Det var derfor, vi valgte at se på tabletternes form som et parameter, det var muligt at ændre på, og dermed nærme os forbrugerne yderligere,” forklarer Sanela Seric. Forskningsteamet så sig om i naturen, inden de udviklede prototypen på ’Den Perfekte Tabletform’. For selv de

Mange frø og kerner har en form, der tillader dyr og mennesker at sluge dem med lethed, uden kvalme og ubehag, som fx denne musvit, der er på vej til at sluge en hel solsikkekerne. Foto: Scandinavian Stock Photo.

mindste dyr formår at synke kerner fra frugt uden besvær eller gener, hvorefter kernerne naturligt spredes i naturen som en del af livets cyklus. Det var med udgangspunkt i denne grundtanke, at forskningsteamet arbejdede videre med en mandelformet tablet, som i forskningsprojektet blev testet op imod klassiske tabletformer. Studiet undersøgte således, hvor let det er at synke en tablet på 1,075 milligram præsenteret i tre forskellige former: Mandel, rund og aflang. Forskningsresultaterne, der er blevet offentliggjort i forskningstidsskriftet ’Tablets and Capsules’ i januar 2016, viste således, at den mandelformede tablet var signifikant lettere at synke end de klassiske runde tabletter. Formen spiller en stor rolle for om man kan synke Når man fremstiller tabletter, har formen tidligere i høj grad været defineret efter, hvad der var lettest at fremstille. Men sansemæssige – også kaldt organoleptiske – faktorer er både afgørende for, hvordan vi vurderer effekten af en tablet og om vi i det hele taget har lyst til at synke den. Derfor har Orkla Care organiseret og sponsoreret arbejdet med at finde den perfekte form. Forskere fra flere forskellige forskningscentre har over tid gennemført flere interkulturelle undersøgelser, som viser, at både form og farve på tabletter koblet med tabletternes effekt spiller en stor rolle for folks oplevelse: Tabletter med diamantform forventes for eksempel at være hurtigere og mere effektive mod hovedpineanfald sammenlignet med ovale tabletter, men de er også sværere at sluge og mere bitre i smagen. Hvordan folk foretrækker at indtage madvarer – og i dette tilfælde tabletter – afhænger altså af folks sammenhængende oplevelse af flere sensoriske faktorer som farve, smag, tekstur, tæthed, konsistens, størrelse og form. Alle faktorer er vigtige, men varierer i forhold til kontekst. En peanut bliver for eksempel tygget, inden den bliver sunket – det gør en kerne fra en vandmelon ikke. Faktisk har mange frø over tiden udviklet en form, der tillader dyr og mennesker at sluge dem med lethed uden kvalme og ubehag, hvilket i høj grad har inspireret forskerne. Frivillige forsøgspersoner har vurderet synkbarhed Med en mandel som inspiration, og i tæt dialog med det firma, der fremstiller de stempler, som tabletterne bliver presset i, blev tablettens form færdiggjort. Der er mange måder, hvorpå man kan måle en tablets synkbarhed. Dette studie anvendte paneler bestående af frivillige: I én af undersøgelserne sammenlignede de frivillige mandeltabletten med en rund tablet. I en anden undersøgte de mandeltabletten mod en aflang tablet. Hvert studie benyttede den samme procedure: De frivillige blev orienteret om testens formål, instrueret i hvordan de skulle udføre testen, og vist hvordan, de skulle udfylde spørgeskemaerne. Evalueringen begyndte med en ’Central Location Test’, CLT,

NYHED Orkla Care står bag et studie, der dokumenterer, at bl.a. formen på tabletter med samme massefylde har betydning for, hvor let det er at sluge en tablet. Derfor ændres formen på en lang række kosttilskud og vitaminpiller allerede fra efteråret 2016. Foto: Orkla Care.

hvor de frivillige tilfældigt fik at vide, hvilken tablet de skulle synke først. Derefter blev de bedt om at vurdere, hvor svært det havde været at synke tabletten, og i hvilken grad tabletten kunne mærkes i halsen på en skala fra 1-10. Adspurgt om, hvor svært det var at synke tabletten, indikerede 1 på skalaen, at det var ’meget let’ og 10, at det var ’meget svært’. Adspurgt om tabletten kunne mærkes i halsen indikerede 1 på skalaen, at den ’ikke kunne mærkes’ og 10, at den ’klart kunne mærkes’. De frivillige fik et nøje afmålt glas vand med hver tablet for at hjælpe til indtaget af tabletten, men de fik ikke at vide, hvor meget vand de måtte drikke. Efter indtag blev glasset igen målt og vejet. Her var formålet at se, om der var en sammenhæng mellem synkeoplevelsen og forbruget af vand.

Opsummering og erfaring samt nye produkter i pipelinen Hvor man måske umiddelbart kan synes, at en tablets form ikke kan have så stor betydning, så må artiklens ophavskvinde, der i øvrigt ikke har og aldrig har haft problemer med at sluge kosttilskud eller andre tabletter, faktisk medgive, at det virkeligt er betydeligt lettere at sluge en mandelformet tablet fremfor en rund tablet med samme massefylde. Den mandelformerede tablet glider i modsætning til en rund tablet simpelthen umærkeligt gennem svælget helt uden besvær. For personer, der har problemer med at indtage daglige tabletter er det faktisk et gennembrud, at forskerne nu har konstateret, at formen på en tablet har så stor en betydning. Man kan kun håbe at tenden-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Væsentlig forskel på synkbarhed og mærkbarhed i halsen Efter at have slugt og vurderet begge tabletter individuelt modtog de frivillige to tabletter – én af hver – og blev bedt om at vurdere, om der var én af dem, der var lettere at sluge end den anden. Hvis det var tilfældet, blev den frivilliges kommentarer registreret. Efter at have gennemført disse opgaver blev de frivillige stillet en række spørgsmål om, hvordan de oplevede det at synke tabletter generelt samt nogle demografiske spørgsmål. Efter CLT’erne fik de frivillige fem tabletter af hver slags og et spørgeskema, de kunne tage med hjem. De blev instrueret i at sluge en tablet af hver type i 5 dage og evaluere graden af lethed eller sværhed ved indtag af tabletterne ved hjælp af de samme skalaer som i CLT’erne. De fik igen mulighed for at give kommentarer, der blev taget med i betragtning. Ud af de 105 frivillige, der sammenlignede den runde og mandelformede tablet, var fordelingen mellem mænd og kvinder næsten lige. Der var en statistisk væsentlig forskel mellem, hvordan de to tabletters synkbarhed og mærkbarhed i halsen blev vurderet. Mandeltabletten blev kåret til at være lettere at sluge og sværere at mærke i halsen. Der var også en god sammenhæng mellem CLT’erne og hjemmestudierne. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem synkbarhedens sværhedsgrad og mængden af vand ved indtag af tabletterne.

sen breder sig af hensyn til den meget store andel af befolkningen, der oplever problemer med at sluge tabletter. Orkla Care, som står bag studiet, har allerede med det samme valgt, at en lang række kosttilskud nu kommer på markedet i Danmark – i øvrigt som det første land – fra efteråret 2016 med ændret form på tabletterne: Livol Multi Total+, Livol Multi Vital+, Livol Multi Total Gravid, Livol Multi Total Voksen, Livol Multi Total Voksen med urter, Drogens Vital Multivitamin med urter, Drogens Vital Multivitamin med urter 50+, Drogens Vital Hud, hår og negle, Drogens Vital Ingefær, Futura Silica og Futura Ginger. Drogens Vital-serien fås på apotekerne og Livolserien fås i dagligvarehandelen.

Når børn og voksne spiser vandmelon registrerer de færreste, at de også spiser og sluger de pænt store kerner. Disse kerner har dog en perfekt form, som gør, at de glider let og ubemærket ned.

Undgå smitsom leverbetændelse og tyfus på ferierejsen Danskerne rejser i stigende grad til spændende og eksotiske destinationer uden for Europa, da det dels er blevet meget billigere at rejse ud og dels fordi vi er blevet en nation af rejsevante. Ved rejser til mange populære destinationer i store dele af verden også i det østligste Europa bør man imidlertid være opmærksom på risikoen for især smitsom leverbetændelse, Hepatitis A, der er en virus og som sætter en betændelsestilstand i gang i leveren, og tyfus, der er en bakteriel infektion, der kan udvikle sig fatalt. Heldigvis kan begge sygdomme forebygges via vaccination.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Generelle rejse-råd

lere og flere danskere udsættes for smitte med smitsom leverbetændelse, Hepatitis A, og tyfus i takt med øget rejseaktivitet til både fjernere destinationer og lande tættere på. Man smittes typisk gennem forurenet mad eller drikke, hvis man opholder sig i dele af verden med dårlig hygiejnisk standard, hvis hygiejnen i køkkenet ikke er helt i top eller hvis maden ikke er tilberedt tilstrækkelig omhyggeligt. Og man kan ikke vide sig sikker, blot fordi man bor på et godt hotel eller undgår de billigste spisesteder. Virus og bakterier er nemlig i begge tilfælde usynlige og smitten kan gemme sig i vandet, man svømmer i, på et salatblad, på kokkens hænder og dermed i maden eller i frisk frugt og bær.

• Vask hænderne grundigt før du spiser • Drik kun vand på flaske eller vand som er kogt eller filtreret • Undgå isterninger og mad der har været i direkte kontakt med isterninger • Undgå mad der ikke har været kogt • Spis kun frugt der kan skrælles • Vær sikker på at varm mad er frisklavet og serveres rygende varm • Undgå ikke-pasteuriserede mælkeprodukter

gennemsnit 28 dage, men den kan variere fra ned til 15 dage eller helt op til 50-60 dage. Cirka 30 % af de, som har symptomer på sygdommen i form af dehydrering, afkræftelse og tegn på påvirkning af hjernen, har behov for at blive indlagt på sygehus. Har man virus i kroppen kan man smitte andre mennesker med smitsom leverbetændelse, Hepatitis A, og det betyder, at hvis man arbejder med fødevarer eller mad, skal man sygemeldes. Der findes ingen behandling mod Hepatitis A Har man fået virus i kroppen vil symptomerne på Hepatitis A typisk forløbe i tre faser. Man vil i begyndelsen være træt og afkræftet, have manglende

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hepatitis A-virus er særdeles modstandsdygtig Hepatitis A-virus er et modstandsdygtigt virus, som kan overleve på hænderne, idet det kræver en temperatur på over 85°C for at blive inaktiveret. Virusset kan også overleve uden for kroppen i tør tilstand i op til en uge og er derudover modstandsdygtigt over for nedfrysning, rengøringsmidler og syrer, mens det inaktiveres af formalin og klor. En afgørende faktor for at få infektion og gulsot er alder, idet kun 30 % blandt smittede børn under seks år udvikler symptomer, mens det er 70 % blandt voksne. Men selv om børn, der er smittet, ikke udvikler symptomer, kan de alligevel udskille virus med afføringen i op til seks måneder. Det betyder, at lokale epidemier med Hepatitis A ofte holdes gående. Fra man bliver smittet, til man bliver syg, er inkubationstiden i

Hepatitis A og tyfus er to ud af mange rejserelaterede infektionssygdomme. Som rejsende bør man derfor altid tage følgende forholdsregler ved mad og drikke:

Man kan ikke se Hepatitis A-virus og kan blive smittet med smitsom leverbetændelse på mange af de mest populære feriedestinationer, med mindre man er vaccineret.

patienterne bakterier i op til 3 måneder efter de er blevet raske, og 2-5 % bliver kroniske bærere. I første fase af sygdommen, som varer ca. en uge, ses almene sygdomstegn som feber, hovedpine, madlede, hoste, forstoppelse og hos børn ses hyppigt diarré. Hos voksne er en typisk observation, at pulsen ikke er særlig hurtig i forhold til feberen. De fleste andre febersygdomme er ledsaget af en hurtig, bankende puls. En fjerdedel af de smittede personer får udslæt på kroppen, kaldet roseola. I anden fase, dvs. i anden og tredje sygdomsuge, ses høj feber, sløvhed, evt. mental forvirring eller andre neurologiske symptomer. Man kan også få diarré, som kan ligne ærtesuppe eller være blandet med blod. I løbet af de følgende uger bedres man gradvis. Sygdommen har ubehandlet en dødelighed på ca. 10 - 20 %. Døden skyldes komplikationer som alvorlige tarmblødninger, tarmperforationer eller spredning af tyfusbakterier til andre organer. I Danmark er dødeligheden dog heldigvis under 1 %.

Ferierejsen til spændende eller eksotiske destinationer kan resultere i smitte med Hepatis A eller tyfus, som i begge tilfælde bl.a. kan give sig udslag i feber, kvalme, diarré og andre symptomer, som hver især er karakteristiske for de to infektioner. Hvis man vil være på den sikre side, kan man dog i begge tilfælde blive vaccineret. Foto: Scandinavian Stock Photo.

appetit, opleve vægttab og have smerter i øvre højre del af maven, hvor leveren befinder sig, samt have ledsmerter og diarré. Efter denne fase vil nogle smittede få gulsot, der viser sig som gulfarvning af huden og det hvide i øjet. Afføringen bliver lys, hvorimod urinen bliver mørk. Når gulsoten, dvs. den akutte sygdomsfase, viser sig, er patienten i øvrigt i bedring. Denne fase varer fra 4 til 30 dage, men man vil opleve træthed og en følelse af udmattelse i yderligere to til tre måneder. Der er ingen behandling mod Hepatitis A-virus, men sygdommen er dog selvbegrænsende, hvilket vil sige, at betændelsen går over uden aktiv behandling. Det er imidlertid vigtigt, at man medvirker til, at immunapparatet kan arbejde effektivt. Man skal med andre ord tage det med ro, spise godt, få rigeligt søvn og så i øvrigt passe på sin lever. For når man er smittet med Hepatitis A-virus og har udviklet smitsom leverbetændelse, fungerer leveren dårligt. Den kan fx ikke nedbryde alkohol lige så hurtigt som normalt, hvorfor alkohol bør undgås, da man ellers risikerer leverskade. Man bør heller ikke bruge medicin, som indeholder stoffer, der omsættes i leveren, fx paracetamol. Der findes også andre hepatitis-sygdomme, Hepatitis B og C, som begge er blodbårne sygdomme, men heldigvis smittes man sjældent med disse sygdomme ved udlandsrejser. Tyfus er en bakteriel infektion, der kan udvikle sig Tyfus er en bakteriel infektion, som ligeledes spredes gennem forurenet vand og drikke, og den forekommer over hele verden. Dyr inficeres ikke med denne type tyfus, hvorfor smitte derfor altid kommer fra et andet menneske. Forekomsten er direkte relateret til de hygiejniske forhold og er høj i Asien – særligt det Indiske subkontinent – Syd- og Mellemamerika og Afrika. WHO skønner, at det årlige antal af tilfælde er omkring 22 millioner. Personer med tyfus udskiller bakterier i afføringen fra de første symptomer opstår, til de er blevet raske. Dog udskiller 10 % af

Vaccination mod Hepatitis A og tyfus beskytter på rejsen Man kan opnå beskyttelse mod smitsom leverbetændelse ved at blive vaccineret mod Hepatitis A-virus. Et stik beskytter i op til et år og hvis der gives en 2. injektion efter 6 - 12 måneder, beskytter vaccinationen i mindst 20 til 25 år. Den praktiserende læge eller vaccinationsklinikker kan give vaccinationen. Det er også muligt at opnå beskyttelse mod tyfus via vaccination. Hvis man ønsker længerevarende beskyttelse, findes der såkaldte boosters eller revaccinations mulighed. Der findes imidlertid to forskellige typer vacciner mod tyfus, så det er en god idé at spørge sin læge til råds om, hvilken vaccine som passer bedst til hver enkelt og det konkrete rejsemål eller den påtænkte destination.

Sveder du for meget? Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

TEMA

Rehabilitering har stor effekt Kommunerne skal i dag tilbyde rehabilitering til borgere, der ansøger om hjemmehjælp. En gennemgang af internationale studier, der har undersøgt effekten af denne ’hjælp til selvhjælp’-strategi, dokumenterer, at både borgere og plejepersonale har gavn af indsatsen, ligesom de praktiske erfaringer fra et privat rehabiliteringscenter viser positive resultater.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

Privatbetalt rehabilitering

e fleste mennesker med funktionsnedsættelser foretrækker at blive i deres eget hjem fremfor at blive indlagt eller henvist til en plejebolig. For at imødekomme dette ønske og samtidig håndtere det stigende antal ældre borgere, som vil få brug for hjælp til at klare sig i dagligdagen, er rehabiliteringsindsatser blevet mere og mere udbredt i både Danmark og udlandet, da målsætningen er, at borgerne skal trænes til at blive mere selvhjulpne, naturligvis under forudsætning af, at de har behov for det. I forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med, er Danmark ekstra langt fremme med hensyn til rehabiliteringsindsatser. Sidste år blev det nemlig et lovmæssigt krav, at alle kommuner skal tilbyde rehabilitering, og på nuværende tidspunkt bliver omkring 80 % af alle, der i dag søger om hjemmehjælp, tilbudt rehabilitering. Med den stigende interesse for denne form for indsats i ældreplejen har en international forskergruppe med dansk deltagelse for nylig sat sig for at undersøge, hvad effekten så egentlig er af denne indsats, som også forventes at medføre betydelige besparelser i de offentlige udgifter til hjemmepleje og hospitalsindlæggelser. Forskerne har gennemgået evalueringer af indsatser i lande som Australien, England, Holland, Norge og ikke mindst Danmark. Selvom der ifølge professor Tine Rostgaard fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, der er medforfatter af gennemgangen af studierne, ikke har været mange brugbare evalueringer, er tendensen alligevel, at indsatsen har positivt potentiale for såvel borgerne som for plejepersonalet. Kan bedre overskue de daglige gøremål Hverdagsrehabilitering er normalt en tværfaglig indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsdygtighed og ønsker. Hvis et ældre menneske fx har store ønsker om selv at kunne komme til at gå op ad trappen for lettere at kunne besøge sine børn, kan borgeren eksempelvis ved hjælp

Knas med nakken?

Silvana Support® hovedpude koncept

En god søvn er en forudsætning for overskud og energi

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.yourcare.dk

Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der er i konstant udvikling for at forbedre liggekomforten. Silvana Support® hovedpuderne produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K

Vejlefjord Rehabilitering er et eksempel på et privat behandlingssted, der tilbyder intensiv genoptræning og almen rehabilitering. Her kan man komme på et kortere eller et længere rehabiliteringsophold, der bliver tilrettelagt i samarbejde med stedets speciallæge, kostvejleder, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og psykologer. Vejlefjord Rehabilitering tilbyder også ambulant behandling med hjemmetræning, og et individuelt udviklingsprogram til at bruge i hjemmet. Kilde: Vejlefjord Rehabilitering, www.vejlefjord.dk

fra en fysioterapeut få lagt en plan for træning til at udføre derhjemme, eller blive visiteret til timer på det lokale, kommunale træningscenter. Drejer det sig om praktisk hjælp til at klare rengøringen, kan rehabiliteringen bestå af fysisk træning, men lige så ofte også handle om at finde ud af hvilke tekniske hjælpemidler, som borgeren kan få stillet til rådighed og som vil lette arbejdet og fungere for den enkelte med behov. Det kan også være hjælp til at tilrettelægge at tage fx gulvvasken over flere omgange, i stedet for det hele på én gang. ”Et norsk studie har fundet, at borgere, der har gennemgået rehabilitering, generelt bedre kan overskue de opgaver, der skal udføres i hjemmet end tidligere, og får større glæde

Hverdagsrehabilitering Hjemmehjælp bliver i dag vurderet og udmålt ud fra ’hjælp til selvhjælpsprincippet’. Hverdagsrehabilitering er betegnelsen for en indsats, der bliver målrettet borgere med nedsat funktionsevne, og som derfor har behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Formålet er at hjælpe borgeren til den bedst mulige funktionsevne og dermed en større livskvalitet. Formålet er også at udskyde eller nedsætte behovet for hjælp. Hverdagsrehabiliteringen foregår enten i eget hjem eller i nærmiljøet som fx træning i et kommunalt træningscenter eller deltagelse i lokale aktiviteter såsom dagcenter. Der har været meget forskellig praksis i forhold til forløbet af hverdagsrehabilitering fra kommune til kommune, men fra 2015 blev det implementeret i lovgivningen, at forløbene skal være mere ensartede. Samtidig blev det et lovmæssigt krav, at alle kommuner inden udgangen af 2016 skal have vurderet, om modtagere af hjemmehjælp eller personlig pleje kan rehabiliteres, uanset om modtagerne har fået bevilget hjemmehjælp før 2015. Kilde: ”Værd at Vide 2016”, www.ældresagen.dk

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Formålet med hverdagsrehabilitering er at hjælpe borgeren til den bedst mulige funktionsevne og dermed en større livskvalitet. Formålet er også at udskyde eller nedsætte behovet for hjælp.

ved at udføre de daglige aktiviteter,” uddyber professor Tine Rostgaard. Rehabilitering mere meningsfyldt for medarbejderne Tine Rostgaard fra KORA understreger, at alle de gennemgåede studier tilsammen ikke giver nogen entydig konklusion på, om rehabiliteringen virker efter hensigten. Dertil mangler der studier, som har fulgt brugerne i længere tid og samtidig er holdt op imod en kontrolgruppe. Et solidt engelsk studie peger imidlertid på, at borgerne generelt har forbedret deres fysiske funktionsevne efter at have gennemgået rehabiliteringen, og tendensen i flere af studierne viser også en positiv holdning til rehabiliteringen set fra plejepersonalets perspektiv. ”Der er generelt flere indikationer på, at medarbejderne er glade for den nye tilgang til arbejdet. Der bliver givet udtryk for, at det er mere meningsfyldt at gå på arbejde for at være med til at genoptræne og hjælpe folk til at hjælpe sig selv, end det er bare at komme for at udføre opgaver for borgeren som almindelig hjemmehjælp,” fortæller Tine Rostgaard. Mangler mere viden om effekten Andre af studierne viser endvidere, at borgere efter endt rehabilitering får mindre behov for hjælp i det daglige. Men samtidig viser forskernes gennemgang af studierne også noget, som økonomisk set kan udvande fordelene ved rehabilitering. Der er nemlig tegn på, at rehabiliterede borgere oftere bliver indlagt på hospitalet i årene efter rehabiliteringen. ”Men vi ved ikke, om og hvordan de flere indlæggelser kan være forbundet med rehabiliteringen – det kan jo være alvorlig sygdom som følge af alderen, der forårsager indlæggelserne, og som ikke er relateret til borgerens fysiske funktionsevner,” siger Tine Rostgaard. Derfor har Tine og de andre medforfattere på KORA-rapporten også konkluderet, at der blandt andet er behov for at undersøge både kort- og langtidsvirkningen af rehabiliteringen bedre, ligesom der er brug for en undersøgelse af, hvilke faggrupper der med størst fordel bør involveres i rehabiliteringen. Derudover mener forskerne også, at det er vigtigt at sikre sig,

at de borgere, som ikke har lyst til at deltage i rehabilitering eller ikke har mulighed for det, alligevel får en tilstrækkelig god indsats og bliver respekteret for deres ønsker. Hjælper borgere tilbage til deres hjem

Kom stærkt tilbage efter sygdom Når sygdom rammer påvirker det hele familien. Kom til kræfter efter dit sygdomsforløb. På Vejlefjord kan vi give dig et personligt forløb, som giver dig nye kræfter og tager dig tilbage til livet – og familien. Dit rehabiliteringsprogram bliver udarbejdet af vores stærke tværfaglige teams med fokus på nærvær og omsorg i forbindelse med: • • • •

Hjerneskade Operation Cancer Hjerteoperation

Kontakt os og få en samtale om dine muligheder.

Ring på 7682 3333 og hør mere

Læs mere om rehabilitering efter sygdom på www.vejlefjord.dk

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

På det private behandlingssted Vejlefjord Rehabilitering er de specialiserede i at hjælpe mennesker, der oplever funktionsnedsættelser af fysisk, emotionel, kognitiv eller social art til at blive så selvhjulpne og uafhængige som muligt. De tager fx imod mange ældre mennesker, der efter lang tids hospitals-

Det har siden 2015 været et lovmæssigt krav, at alle kommuner skal tilbyde rehabilitering, fx praktisk hjælp til at klare rengøringen eller fysisk træning, så man selv bliver stærk nok til selv at klare det. Det kan også handle om at finde ud af, hvilke tekniske hjælpemidler borgeren kan få stillet til rådighed og som vil lette arbejdet og fungere for den enkelte med behov.

indlæggelse, alvorlig sygdom eller efter en operation, gerne vil kunne klare at komme hjem til sig selv igen. ”Vi oplever mange ældre mennesker, der fx kommer til os direkte fra hospitalet liggende på en båre, og som er gående og funktionsdygtige igen, når de tager herfra,” fortæller Pernille Bundgaard, der er driftsansvarlig på Vejlefjord Rehabilitering. Hun mener, det er meget positivt, at der som det er tilfældet med KORAs rapport bliver sat fokus på at undersøge de egentlige effekter af rehabiliteringsindsatserne. På Vejlefjord Rehabilitering fører de endnu ikke systematisk kontrol med, hvordan det går deres patienter på længere sigt efter deres rehabiliteringsophold, så Pernille Bundgaard tager udgangspunkt i stedets praktiske erfaringer. Rehabilitering har stor effekt på komplekse patienter De får dog allerede mange positive tilbagemeldinger fra patienter, der selv kontakter Vejlefjord Rehabilitering for at give en opfølgning på deres rehabilitering. Og trods fraværet af egentlig videnskabelig dokumentation er det også Pernille Bundgaards klare fornemmelse, at rehabiliteringen generelt gør en stor forskel for deres patienter: ”Særligt de komplekse patienter, der kæmper med flere problemer ad gangen, rykker sig meget i løbet af opholdet hos os, så der har rehabiliteringen virkelig en effekt,” vurderer Pernille Bundgaard. Denne patientgruppe, der er kendetegnet ved at have flere konkurrerende lidelser, kan efter lang tids sygdom også have brug for at komme mentalt og ernæringsmæssigt på fode igen, hvorfor den tværfaglige indsats på Vejlefjord Rehabilitering virkelig giver mening.

Er du kommet til skade? Hjælpen er heldigvis nær! Sandager Advokater er førende specialister i personskade og behandler et stort antal erstatningssager efter færdselsuheld og piskesmæld, patientskader og arbejdsskader. Vores klienter kommer fra hele landet.

Vi vurderer altid gratis og uforpligtende, om du har en sag, og kører vi din sag får du kun en regning, hvis du får erstatning. Vores mange tilfredse klienter er din garanti for et arbejde i særklasse. Kontakt os allerede i dag på telefon 45 93 21 50 eller gå ind på vores hjemmeside www.sandageradvokater.dk og læs mere om alt det vi kan tilbyde dig. Du kan også sende os en email på info@sandageradvokater.dk. Vi ser frem til at hjælpe dig.

Om Sandager Advokater:

Sandager Advokater arbejder med personskade og er blandt Danmarks førende kontorer. Kontoret ledes af advokat Lars Sandager. Han har igennem 15 år arbejdet med, undervist i og skrevet artikler om personskade.

Lars Sandager, advokat med møderet for Højesteret.

Nyt fra sundhedssektoren Farmaceuter vigtige i lægemiddelforskning og -udvikling Der kan ofte gå op til 10 år, fra forskere begynder at udvikle et nyt lægemiddel, til patienten kan få lægemidlet. Processen og forskningen skal derfor ledes og styres effektivt, så projektet hurtigst muligt munder ud i et sikkert og godkendt lægemiddel. Farmaceuten kan her være projektlederen, der holder overblikket, kommunikerer med de involverede og tager de endelige beslutninger. Når man arbejder med farmakologi på denne måde, er der ikke langt fra forskning til et lægemiddel, der potentielt hjælper folk til et liv med mindre sygdom, fortæller 33-årige Morten Thorup, farmaceut og projektleder hos Novo Nordisk. ”Med nogle typer lægemiddelforskning kan der gå lang tid, før man ser lægemidlet på markedet og effekten i befolkningen. Men når man arbejder med kliniske lægemiddelforsøg hos medicinalvirksomheder, går der kortere tid fra øjeblikket vi igangsætter et projekt til vi har et færdigt, godkendt lægemiddel i hånden,” siger han. Feltet farmaci er interdisciplinært og forskning og uddannelse på Institut for Farmaci på Københavns Universitet består af naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, sociale og tekniske videnskaber. Kilde: www.farmaci.ku.dk

Mange nu usikre på om de kan få rette behandling Mandag Morgen og Tryg Fonden har netop offentliggjort en omfattende borgerundersøgelse blandt 6.000 personer foretaget af Userneeds. På en skala fra 0 til 10 giver borgerne sundhedsvæsenet en karakter på lidt over middel: 6,7. Syv ud af 10 mener, at det er let at forstå instruktioner fra sygehuspersonalet, men næsten halvdelen har dog som patienter eller pårørende oplevet mangel på sammenhæng i tværgående forløb, og godt halvdelen er usikre på, om de kan få den rette behandling, hvis de bliver syge. ”Nogle af vurderingerne kan vi godt være bekendt, andre er mindre gode, og vi tager ansvaret på os,” siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen. Han understreger, at personalet ofte er hårdt presset, og at mere tid er vigtigt for at sikre bedre kvalitet for patienterne. Meldingen kommer efter at krav om produktivitetsstigninger og effektiviseringer i sundhedsvæsenet er øget de senere år. Og flere og flere patienter får behandling: Sidste år var over 2,7 mio. danskere i kontakt med sygehusvæsenet. Det svarer til næsten hver anden dansker. Kilde: www.regioner.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Om man dør af blodprop afhænger af hvor man bor Danmarkskortet er skævt, hvad angår risikoen for at dø af en blodprop i hjertet. I Nordjylland og på Djursland er der relativt flere, der dør af en blodprop i hjertet, end i Nordsjælland og på Midtsjælland. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, som for første gang har kortlagt, hvor danskere, der dør af blodprop i hjertet, bor. I studiet indgår 70.000 danskere, som fik en blodprop i hjertet i perioden 2006-11. 25 % døde af blodproppen. ”Vi har ønsket at kortlægge meget præcist, hvor i landet dødsfaldene fandt sted. Det viser sig, at en stor andel af dødsfaldene forekommer i Nordjylland, ligesom der er mange andre ”røde” pletter på danmarkskortet for eksempel i Vestjylland og Sønderjylland. Det betyder, at der er forskel på at dø af en blodprop i hjertet afhængigt af, hvor man bor,” siger Annette Kjær Ersbøll, professor ved Statens Institut for Folkesundhed og tilføjer: ”Blandt dem, der fik en blodprop i hjertet, har vi fundet en meget stærk sammenhæng mellem dét at have været til læge inden for det seneste år inden blodproppen og risikoen for at dø af blodproppen. Der var faktisk syv gange større risiko for at dø af en blodprop blandt dem, der ikke gik til læge,” siger hun. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Patientens situation styrer forløbet på Bornholm Bornholms Hospital holdt mandag den 6. juni en inspirerende temaeftermiddag, da knap 100 eksperter, politikere, Brugerråd, patienter og ansatte fik præsenteret de ambitiøse indsatser for Udviklingshospital Bornholm krydret med visionerne for projektet og mantraet: Patientens situation styrer forløbet. Der var højt til loftet i lokalerne i Green Solutions House, hvor projektet blev præsenteret. Oplæggene handlede bl.a. om gode erfaringer fra et fælles ambulatorium på Holbæk Sygehus og fra Juliane Centerets inddragelse af de fødende på Rigshospitalet, og begge viste klart, at det kan lade sig gøre. Nemlig, at det er patienternes oplevelse, og hvad, de synes, der giver værdi for dem, der skal være det centrale omdrejningspunkt for hospitalets aktiviteter. Et 24 sider langt projektgrundlag blev udleveret til alle deltagere, og det var helt bevidst et udkast. Formålet er netop at inddrage alle – både patienter, politikere, eksperter, Brugerråd og ansatte til at komme med konstruktive input til projektgrundlaget. Projektgrundlaget bliver dermed et dynamisk dokument indtil den 20. september, hvor Regionrådet beslutter, hvad der endeligt skal arbejdes med. Kilde: www.bornholmshospital.dk Foto: JW Luftfoto.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

TEMA

Kan man gå sig rask? Mange mennesker forbinder ferie med afslapning, men flere og flere har fundet ud af, at en mere aktiv ferie, hvor man bruger sig selv fysisk, giver mere energi end en ren daseferie gør, når man igen er tilbage i de vante rammer og hverdagens krav om at være til stede og produktiv. Hanne Hartoft fortæller her om sin erfaring med at gå en strækning på den berømte lange pilgrimsrute, der i daglig tale benævnes Caminoen. • Af Hanne Hartoft redaktion@raskmagasinet.dk

Foto: Hanne Hartoft.

RASK MAGASINET, CAMINOEN: Det er velkendt, at motion er sundt for både den fysiske krop og sindet. Flere og flere vælger derfor også en aktiv ferie, som indeholder aktiviteter og motion på et eller andet plan. Det er forskelligt, hvad vi forbinder med afslapning, men mange har opdaget, at det giver ny energi at bruge sig selv fysisk. Det er naturligvis

Har du en drøm om at gå Caminoen? Der er mange som drømmer om at gå Caminoen, som er en af de mest kendte pilgrimsvandringer i verden. De fleste forbinder det med en tur, der starter i Sydfrankrig, går op over Pyrenærerne og går tværs over det nordlige Spanien til Santiago de Compostela, og eventuelt videre til Finistere, der også kaldet verdens ende. Det er en strækning på over 800 km, hvor man kan bo på billige herberger langs med ruten, og i øvrigt vende vrangen ud på sig selv undervejs og ligesom

Foto: www.wikimedia.org

Muslingeskallen er blevet et særligt symbol for pilgrimme, der vandrer på Caminoen, og den symboliserer Santiago, dvs. Sankt Jakob eller Hellig Ib, som han kaldes på dansk. Jakobsskallen indsamles ved strandene nær Finisterre som et minde om pilgrimsfærden og symboliserer den forvandling, vandringen måske har medført.

helt forskelligt, hvor mange strabadser man har lyst til at udsætte sig selv for. I vores tilfælde faldt valget på en vandretur i den lette kategori – den sidste del af den portugisiske Camino. For to damer i halvtredserne, som ikke er i specielt god form, lyder det måske ikke som den mest oplagte ferieform, men vi fik i høj grad noget godt ud af ferien på bare 8 dage, som vi kan trække på i lang tid frem. Dette var for mit vedkommende relevant efter at have været sygemeldt med stress og angst. Derfor vil jeg gerne dele vores oplevelse og måske inspirere andre til noget lignende. Det var i øvrigt sjovt at blive udstyret med en vandrebog, et såkaldt pilgrimspas, hvori man skulle sikre sig stempler undervejs, for i sidste ende at få sit compostela som bevis for, at man har gået Caminoen.

Katedralen Santiago de Compostela i byen af samme navn påbegyndtes i 1000-tallet oven på resterne af en tidligere kirke og blev indviet i 1128. Byen har navn efter apostlen Sankt Jakob, hvis grav findes i denne katedral. Graven har været valfartssted for pilgrimme siden middelalderen og er det fortsat.

Pilgrimsruten Caminoen Siden middelalderen er pilgrimsruten Caminoen blevet regnet som en af de vigtigste kristne pilgrimsruter. Navnet Caminoen dækker over mange veje, der fører til den nordvestspanske by Santiago de Compostela. Ruten kaldes også Jakobsvejen efter disciplen Jakob, Spaniens skytshelgen, der menes at være blevet begravet i Santiago de Compostela. Santiago betyder da også Sankt Jakob. Inden for katolicismen regnes Caminoen som en af de tre vigtigste pilgrimsruter, sammen med ruterne til Rom og Gravkirken i Jerusalem. Kilde: www.pilgrimsvandring.dk

finde sig selv på ny. Der er mange, som har skrevet bøger om turen og deres oplevelser, herunder hvordan de har fået hold på personlige sorger, er kommet sig efter en skilsmisse eller har valgt nye veje i deres arbejdsliv. Men mindre kan gøre det. I vores tilfælde valgte vi en rute fra Valenca i Portugal til Santiago de Compostela i Spanien, hvilket er en strækning på 120 km. Denne strækning skulle vi gå over 6 dagsmarcher og sådan, at vi overnattede på hoteller, som på forhånd var booket til os. Vi skulle således ikke, som det kan være tilfældet i hovedsæsonen, kæmpe med masser af andre vandrere for at få en køjeseng på en stor sovesal. For nogle er samværet med andre vandrere helt centralt, men for os var det fuldt tilstrækkeligt med de relativt få mennesker, som vi mødte undervejs. Endvidere skulle vi blot bære på en dagstursrygsæk med vand, solcreme og regnslag, idet vores øvrige bagage blev kørt fra sted til sted. Selve ruten, som vi fulgte, følger fast tiltrampede markstier eller asfalterede stier og går igennem marklandskaber og byer, og de kan klares af enhver, som er vant til at gå tur. Der er nogle stigninger, men ikke mere end hvad der kan kaldes en stejl bakke af og til, og der er ikke det, der ligner klatring. Udsøgt imødekommenhed fra de lokale Vi havde selv booket vores fly frem og tilbage, valgte at lande i Porto i Portugal

TEMA

Under vandring på Caminoen kan man vælge at spise skønne pilgrimsmåltider med tre retter mad inklusive vin og vand til en rimelig penge, men man kan også bare vælge ud fra det almindelige menukort og fx kaste sig over tapas eller flere forretter, som artiklens forfatter fandt særligt lækkert. hvor husets herre meget gerne ville deltage i samtalen og sprede godt humør. Det var også her, at vi for første gang mødte den lokale skik med at drikke vin af små skåle fremfor af glas. Trods et massivt pres valgte vi dog stedets kaffe. Da vi skulle betale var det imidlertid umuligt at få prisen ud af ”fatter”, så vi endte med bare at lægge det beløb, som vi syntes var passende, dvs. 1,50 Euro pr. kop. Det var helt tilfældigt, at denne dag, som endte i byen Pontevedra, faldt på en lørdag. Men det gjorde, at vi fik set byen fra dens bedste side, da mange var ude og spise om aftenen på de hyggelige spisesteder ligesom der var musik og dans i gaden. Da det var en kort tur denne dag, havde vi god tid til at sidde på byens torv, bare lade mennesker glide forbi og lade tankerne flyve. Vi var to veninder afsted, som undervejs kom langt omkring både stort og småt, men som også kunne være stille sammen, uden at det var pinligt. Kønne huse, dejlige overnatningssteder og smukt landskab Hele strækningen er karakteriseret ved, at man går i et varieret terræn, nogle gange over marker, hvor der fx dyrkes vin og andre gange igennem småbyer, hvor folks haver er præget af smukke rosenbuske. Tilsyneladende lader man også bare det gro, som vil gro, og det giver en havestil som på en gang er meget frodig og ligetil.

Mange holder hund, og vi syntes, vi fik mange hundevenner undervejs. Vi lagde også mærke til, at mange haver har stenhuse, som står på søjler, og som er pyntet med kors. Vi undrede os over, hvad de er til. På 4. dagen kom vi forbi nogle kirkegårde og fik dermed lejlighed til at se, hvordan man på disse kanter begraver de døde i moderne gravkamre. Også på denne dag var frokosten en sjov oplevelFoto: Hanne Hartoft.

Ømme ben men til gengæld en sund sjæl Vi havde på forhånd været utroligt spændt på, hvordan vores kroppe ville reagere. Et er at gå en tur på 10-15 km en søndag. Noget andet er at gå 20 km hver dag flere dage i træk. Der skal ikke herske tvivl om, at vi var trætte, når vi nåede frem efter dagens strækning, og kunne trænge til at have benene oppe eller en lur. Men det forunderlige var, at kroppen var klar igen den næste morgen. Vi havde heller ikke problemer med at gå ud og spise om aftenen. På nær en enkelt dag lå hotellerne midt i byen, og det var let at finde et lokalt spisested. Den korteste rute havde vi på 3. dagen, hvor vi kun skulle gå 12 km. Det føltes ganske let. På denne rute var der ikke mange naturlige rastepladser, dvs. caféer, at vælge imellem. Vi gjorde heldigvis stop ved en af de få, men også sjove steder. Det var hos en familie, som havde omdannet deres terrasse til en interimistisk café, hvor man sad på træstammer og

Foto: Hanne Hartoft.

og tage den lokale bus til Valenca, som vi skulle starte fra. Den første vandredag startede meget smukt i Valenca, som er en pittoresk lille by, man bør ofre lidt tid på. Der er smukke gamle huse dekoreret med kakler og en skøn udsigt ud over landskabet. Vi var meget spændt på, hvor hårdt det ville være at gå dagsmarchen på 21 km, så vi turde næsten ikke tage os tid til at holde pauser og kigge os omkring undervejs den første dag. Vi tog os dog tid til at nyde hotellets morgenmad, og startede først ud kl. 9.30. Alligevel var vi fremme allerede ved 16-tiden om eftermiddagen, hvilket viste os, at vi sagtens kunne tage os tid til at hvile på caféer, som vi mødte undervejs på ruten, og i øvrigt se os lidt omkring. Vi var overraskede over prisniveauet. En dejlig frokost kan fås for ca. 35 kr. Vi var også overraskede over, at spanierne ikke taler engelsk. Hvad de lærer i skolen ved vi ikke noget om, men engelsk er det i hvert fald ikke. Som altid kan man dog komme langt med et par spanske gloser og fingersprog, så vi havde ingen problemer. Tværtimod mødte vi kun en udsøgt imødekommenhed fra de lokale. Vi var i øvrigt særdeles heldige med vejret, idet der på forhånd havde lydt advarsler om, at man ikke kan undgå regn på disse kanter. Vi slap med en enkelt byge i løbet af ugen. Til gengæld var det op til 30 grader selv om vi kun var i starten af juni måned. Det var lidt hårdt, når vinden stod helt stille, og man skulle op ad en stigning. Vi gennemførte 2. dagen i vandresandaler frem for vandresko, men hvis man skal vælge, er sko at foretrække, for man får alt for let grus mellem tæerne, når man går i sandaler. Endvidere var sålerne på vores sandaler ikke gode nok, og vi fik ekstraordinært ømme ben den pågældende dag.

Undervejs på pilgrimsvandring på Caminoen er der fine steler med gule pile og Jakobsskaller, der viser vejen, så det er ikke spor vanskeligt at finde vej, og hvis man er det mindste i tvivl, er de lokale særdeles hjælpsomme.

Foto: Hanne Hartoft.

TEMA

Mange haver langs pilgrimsruten har gamle stenhuse, som står på søjler, og som er pyntet med kors. Et hórreo har i tusindvis af år været en simpel løsning til at opbevare korn og andre afgrøder tørt og uden risiko for at mus og rotter spiser afgrøderne. Hórreos ses primært i det nordvestlige Spanien og i Portugal og der er i dag en stigende bevidsthed om at bevare dem for eftertiden.

se hos en familie, der havde café i deres eget hus, og som gerne ville dele deres hjemmeavlede vin med gæsterne. Den 5. dag, som i vores tilfælde gik fra Caldas de Reys til Padron adskilte strækningen sig lidt fra de andre ved, at der faktisk ikke var nogle naturlige hvilesteder i form af caféer direkte ud til ruten. Så her gjaldt det om at gå lidt væk, når man fik øje på noget, men kun få hundrede meter. Vi erfarede også, at den rigtige løsning er et regnslag frem for en regnjakke, da vi oplevede en smule regn. Regnslaget giver en bedre dækning og er ikke så klamt at gå i, fordi det er mere luftigt. Vi sluttede turen af med at have benene oppe og tage en kold øl i hotellets grønne have. Det havde været endnu en dejlig vandredag. Vi er begge to madglade piger, som gerne vil prøve de lokale specialiteter. En af dem er fx blæksprutter, som serveres med sugekopperne på. Og tricket med at bestille 3-4 forretter og så dele dem for at prøve noget forskelligt, brugte vi flittigt. Glæden ved at nå i mål i Santiago de Compostela Den sidste vandredag skulle vi nå frem til katedralen i Santiago de Compostela. Et enkelt sted undervejs var skiltningen lidt forvirrende, men andre oplyste os om, at

pilen mod venstre var den kønneste rute, så den tog vi. Da vi kom ind til Santiago var der heller ikke pile, men til gengæld masser af mennesker man kunne spørge om vej til katedralen for at nå frem til målet. I det hele taget var ruten fantastisk godt skiltet. Der var hele tiden gule pile eller muslingeskaller, som viste vej, og hvis man var det mindste i tvivl, var de lokale særdeles imødekommende. Vi oplevede også at deltage i messen i katedralen, og det var noget helt særligt, som kan anbefales. Under messen er der smuk sang og brusende orgelspil. Det er endvidere ganske spektakulært, når et stort røgelseskar, som hænger i midten af katedralen, svinges fra side til side. Vores forventninger til turen blev mere end indfriet. Det giver en fantastisk ro i sjælen at kroppen bliver brugt og verdenssituationen bliver vendt. Har man lyst, skal man dog ikke holde sig tilbage fra at gå turen alene. Skiltningen er meget fin, og man kan ikke undgå at møde ligesindede, hvis man har brug for selskab. Vi nød at være to, som gik i samme tempo. Det blev ikke bare til 8 dages ferie. Det blev til en energiopladning, der vil vare længe, og et dybere venskab, som forhåbentligt vil vare livet ud. Vi ikke bare tror på – nu ved vi også – at man kan gå sig rask.

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo. Foto: Bjarke Ørsted, Hvidovre Hospital.

Farmaceuten baner vejen til bedre behandlinger Et stigende antal farmaceuter arbejder tæt sammen med læger og patienter. Der er et kæmpe behov for de kompetencer, farmaceuten bidrager med, nemlig viden om, hvordan forskellig medicin interagerer. ”Det er et meningsfyldt arbejde, hvor man kan mærke, at man gør en forskel for patienterne”, siger Maria Kaaberbøl Thorberg, klinisk farmaceut. Rigtig mange patienter – især ældre – modtager mange typer medicin. Og jo mere medicin, desto større risiko er der for, at lægemidlerne påvirker og ændrer hinandens virkninger i kroppen. Den udfordring hjælper en klinisk farmaceut lægen med at tage højde for. Behovet for de kliniske farmaceuter er således stort på fx hospitalerne: ”Der kommer flere og flere kliniske farmaceuter på hospitalerne, for man kan se, at det giver mening at have os ansat til at gå i dybden med lægemidlernes virkninger hos den enkelte patient. Jeg tror kun, at der bliver mere brug for kliniske farmaceuter fremover,” siger Maria Kaaberbøl Thorberg, der selv fik et arbejde allerede fire dage efter hun blev færdig kandidat fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. SUND har produceret tre videoer med tre studerende, der er i gang med deres bachelor på PharmaSchool. De ønsker at gøre en markant forskel med deres uddannelse. Kilde: www.studier.ku.dk/bachelor/farmaci/film

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Under åben himmel på Hvidovre Hospital Tiden kan føles lang, når man er indlagt på hospitalet. Nye tagterrasser på Hvidovre Hospital gør det imidlertid lettere for patienter og pårørende at bruge noget af tiden under åben himmel. Tagterrassen er en ny tilføjelse til hospitalet. I forvejen har patienterne i sommerhalvåret adgang til en af Danmarks største grønne taghaver. Forskellen er, at udgangen til terrassen ligger meget tæt på sengeafsnittene på 2. sal, der huser barselsafsnittet, så patienter og pårørende ikke skal gå særlig langt for at komme udenfor. De kan faktisk se personalet gennem vinduerne, mens de opholder sig på terrassen. ”Den bliver brugt flittig, selvfølgeligt mest når vejret er godt. Men vi ser næsten dagligt nogle af vores familier, der er ude og få lidt frisk luft. Nogle gange er det bare forældrene, men det sker også, at der er helt små gæster på terrassen,” fortæller lægesekretærelev i barselsafsnittet Pia Strøm Bruun. Terrassen ved barselsafsnittet har været åben i godt et år, og der er flere på vej. I øjeblikket arbejder håndværkere på tilsvarende terrasser tre andre steder på hospitalet. Ifølge planerne bliver der åbnet for adgang til disse terrasser i løbet af sommeren. Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Region Nordjyllands blodforbrug nedbragt med 30% Region Nordjylland har i flere år arbejdet med at reducere regionens blodforbrug. Forbruget er således faldet med 30 % over de sidste 5 år. Arbejdet har i øvrigt taget ekstra fart efter Sundhedsstyrelsen i 2014 udgav en retningslinje for blodtransfusioner. Retningslinjen anbefaler, at sygehusene i forhold til en lang række patienter skal være mere tilbageholdende med at give blodtransfusioner. Det ser nemlig ud til, at patienter, der bliver behandlet med færre transfusioner, klinisk klarer sig lige så godt, som patienter, der får flere transfusioner. Flere studier viser en tendens til færre komplikationer i patientgrupper, hvor der er en restriktiv blodtransfusionsstrategi. Men selvom blodforbruget i Region Nordjylland og hele Danmark falder, ligger Danmark stadig væsentlig over andre europæiske lande. I 2013 brugte Danmark 48 blodportioner pr. 1.000 indbyggere mod fx Holland med 26 blodportioner pr. 1.000 indbyggere. Danmark og Holland har sammenlignelig demografi. Yvonne Christoffersen, der er transfusionskonsulent ved Region Nordjylland, forklarer, at Danmarks høje blodforbrug bl.a. kan skyldes tradition med at give blodportioner to ad gangen. Endvidere har Danmark et godt donorkorps, så blod er let tilgængeligt. Kilde: www.rn.dk

Foto: Rigshospitalets Blodbank.

Ny analyse fra KORA: God effekt af lægeordineret heroin Stofmisbrug, særligt intravenøst stofmisbrug, udgør et alvorligt sundhedsmæssigt problem for misbrugerne og er forbundet med oversygelighed og -dødelighed, tab af livskvalitet og erhvervsevne samt høj kriminalitet, som belaster ofrene og giver utryghed i befolkningen. Regeringen og Folketinget besluttede i 2008 at indføre et permanent herointilbud i Danmark fra 2010. Ifølge Sundhedsstyrelsen har i alt 252 brugere frem til og med 2012 været indskrevet i heroinordningen ved et af de fem behandlingssteder. Brugeren administrerer det udleverede stof under supervision af mindst to sundhedsprofessionelle, med mulighed for tilkald af læge med kort varsel og suppleres med metadonbehandling. En forsigtig konklusion er, at der er en positiv effekt af lægeordineret heroin på brugernes livskvalitet, overlevelse og kvalitetsjusterede leveår. Der ses også et fald i kriminalitets- og afsoningshyppighed – og dermed et pænt fald i offentlige kriminalitetsomkostninger for brugere indskrevet i behandlingen i mindst ét år. Den samme effekt er ikke set hos dem, der ikke har fulgt ordningen i et helt år. Analyseresultatet underbygger, at fastholdelse i ordningen i længere tid er et yderst vigtigt succeskriterie. Kilde: www.kora.dk

Nyt om helse Skyl salat, bær og krydderurter for en sikkerheds skyld Hylderne bugner lige nu af sæsonens skønne krydderurter, salater, bær og grøntsager. Desværre tror en ud af ti forbrugere ifølge en undersøgelse gennemført af Megafon for Fødevarestyrelsen af 1.600 forbrugeres køkkenhygiejne, at al salat pakket i plastikbakker, er spiseklart. Derfor undlader de at skylle det og udsætter dermed sig selv for risikoen for en omgang dårlig mave. Selv om mange produkterne ser spiseklare ud, så kan de indeholde bakterier og virus, der ikke kan ses med det blotte øje. Bakterier og virus på salater m.m. kan stamme fra jord, forurenet vandingsvand, gødning eller fra hænder under plukningen. Nogle producenter vælger at skylle salaten og skrive det på pakken, men det er ikke et krav. ”Det er heldigvis langt fra alt grønt, der er forurenet med bakterier og virus. Alligevel har vi i april i år set, at en krølsalat, Lollo Bionda, fra udlandet har gjort over 400 danskere syge med norovirus, også kaldet Roskildesyge. Derfor er det vigtigt, at man husker at skylle salat, krydderurter mv., hvis det ikke står på pakken, at produktet er skyllet og klar til brug,” siger dyrlæge Inge-Lis Kyllesbæk Andersen fra Fødevarestyrelsen. Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sådan undgår du rygskader ved havearbejde Årstiden betyder, at mange danskere knokler i haven. Ofte resulterer anstrengelserne i flere dage med ømhed i ryggen. Så hvad skal man passe på? ”Man må ikke blive for ambitiøs i sit havearbejde. Det gælder både den tid, man bruger, men også de enkelte opgaver, som man skal klare. Hvis man ikke er i den bedste form, er det en god idé at holde pauser undervejs og tænke opgaven igennem, mens tunge og akavede løft skal minimeres. Især hvis man ikke er stærk fysisk. Faktisk opstår størstedelen af de permanente rygproblemer ikke ved langvarigt arbejde, men ved pludselig overbelastning,” siger Karsten Thomsen, specialeansvarlig overlæge for rygkirurgien hos Aleris-Hamlet Hospitaler. ”Hvis man oplever en stærk smerte, der vandrer fra nakken til skulderen og armene eller fra lænden til balderne og benene, skal man dog være opmærksom, da det kan være tegn på et alvorligt rygproblem, forklarer speciallægen og tilføjer, at man ved udstrålende smerter bør forholde sig roligt, men at hvis man oplever intens smerte eller nedsat kraft i arm eller ben, bør man søge læge. Langt de fleste rygskader kan afhjælpes med korrekt genoptræning og kun i få tilfælde skal der operation til. Kilde: www.aleris.dk Der mangler endnu dokumentation for virkning af probiotika Tarmens enorme mængder af vidt forskellige men gavnlige bakterier og deres indflydelse på vores helbred har stor bevågenhed disse år. Mange spiser surmælksprodukter, fermenterede grøntsager eller oprensede bakteriekulturer som kosttilskud. Ifølge en ny systematisk analyse, der offentliggjort for nylig i det videnskabelige tidskrift, Genome Medicine, er der ikke meget, som tyder på, at probiotika påvirker sammensætningen eller funktionen af de mange billioner af bakterier, som raske voksne har i deres tarme. Forskere fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet står bag den systematiske analyse af den videnskabelige litteratur, som gennemgår syv tidligere offentliggjorte randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der undersøger eventuelle virkninger af forskellige probiotika-produkter som kosttilskud på tarmbakterier. Nadja Buus Kristensen, ph.d.-studerende og medforfatter, siger: ”Ifølge vores systemiske analyser er der ikke nogle overbevisende holdepunkter for probiotikas effekt på tarmbakterier hos raske voksne, selv om en stor del af befolkningen faktisk dagligt indtager bakteriekulturer i maden eller som kosttilskud.” Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange danskere ved ikke at også havre er fuldkorn Mange danskere har svært ved at nå op på de 75 gram fuldkorn om dagen, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Det skyldes ofte, at der mangler viden om hvilke varer, der indeholder fuldkorn. En ny YouGov-undersøgelse fra Fuldkornspartnerskabet viser eksempelvis at kun 39 % af befolkningen ved, at kornsorten havre kan regnes som fuldkorn. Havregryn er ellers en af de enkleste og mest populære kilder til fuldkorn. Til gengæld tror over en femtedel af de adspurgte, at solsikkekerner kan være fuldkorn, hvilket er lodret forkert. ”Ifølge undersøgelsen kender 30 % af danskerne ikke til vores fuldkornslogo, og det ærgrer os. Vi tror på, at et højere kendskab til logoet vil øge fuldkornsindtaget. Derudover florerer der en række myter, som vi skal have bugt med,” siger Rikke Iben Neess, kampagneleder i Fuldkornspartnerskabet. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov blandt 1.037 danskere i alderen 18-74 år, i perioden fra den 29. april til den 3. maj 2016. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder. Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Umami og kokumi som redskaber til at reducere salt i maden Salt har i årtusinder været brugt til konservering af fødevarer, men er i dag ikke nødvendigt pga. fx køleskabe og frysere. Salt er også medvirkende til den globale pandemi af forhøjet blodtryk, hvorfor en reducering af salt i fødevarer er vigtig af hensyn til sundheden. Umami-smag og kokumi-mundfylde kan bruges til at reducere saltindholdet i fødevarer samtidig med, at man bevarer den gode smag, siger professor Jorge Ruiz Carrascal, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet. Umami, en af de fem grundsmage, kan beskrives som ”en behagelig krydret smag”, der fremkaldes ved hjælp af glutamatsalte og nucleotider. En nyere strategi for reduktion af salt i fødevarer uden at forringe kvaliteten er at benytte sig af kokumi, som kan inddeles i fire profiler: tykkelse, kontinuitet, dvs. at smagen bevares i munden i et stykke tid, mundfylde og harmoni i smagen, som kan øge opfattelsen af andre smage, især salt og umami. En anden følelse af smag opleves, når stærke krydderier eller fødevareingredienser, fx ingefær eller chili, rammer trigeminusnervens receptorer i munden. Ved at benytte stærke krydderier kan vi acceptere lavere mængder salt i maden, uden at den samlede smag kompromitteres. Kilde: www.food.ku.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forståelse af samspillet mellem kost, motion og tarmflora Fysisk aktivitet og kost betyder meget for sammensætningen og funktionen af vores tarmflora. Hvordan disse sammenhænge er i forhold til et godt helbred som ældre, forskes der bl.a. i ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. ”Med hensyn til tarmfloraen bliver vi født sterile, hvorefter tarmsystemet bliver koloniseret af en masse forskellige mikroorganismer. Herefter går vi ind i en mere stabil fase, og når vi bliver ældre begynder der så igen at ske forandringer. Nogle af disse forandringer, mener vi, kan være forbundet med andre negative ændringer, fx dårlig fysisk formåen, metabolisk syndrom og måske endda også med kognitive ændringer” siger lektor ved Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet, Dennis Sandris Nielsen. Udenlandsk forskning har vist, at der er en markant forskel på tarmfloraen hos ældre, som bor i eget hjem og ældre, som bor på plejehjem. ”Man kan jo godt ændre kosten, når det drejer sig om unge mennesker, men det er sværere med ældre. For hvis man fx ikke kan tygge maden, er det jo helt fair at spise mosede kartofler, selvom grove grønsager måske havde været sundere, og det kan være fint med mælkebudding fremfor rugbrød, hvis man ikke kan synke,” siger han. Kilde: www.nyheder.ku.dk

Målrettet mad til ældre skal forhindre underernæring På Københavns Universitet forskes der i mad til ældre, fordi en række mere svækkede ældre har brug for særlige typer af mad, der kan få dem til at spise mere og bedre. Målet er at undgå underernæring, tab af livskvalitet og omkostninger for samfundet. ”Vi har flere og flere ældre, som er 80+, og dermed også mange flere demente. Men vi ved ikke meget om deres smagspræferencer eller om, hvad der giver dem lyst til at spise. En anden gruppe ældre har tygge-synke-problemer (dysfagi) på forskellige stadier – fra det er besværligt at sluge noget, til man slet ikke kan sluge noget mere. Personer med tygge-synke-problemer er en stor udfordring for dem, der fremstiller maden, da man også påvirker smagen, når man ændrer teksturen. En kanelsnegl lavet af gelatine med tilsat sukker og kanelpulver giver ikke den samme smagsoplevelse som en almindelig kanelsnegl. Den type produkter bør optimeres med hensyn til smags- og teksturprofilen. Men madservicebranchen har ikke i tilstrækkelig grad de videnskabelige værktøjer, der skal til. Her bør der skabes mere plads til fødevareforskere, som kender til produktdesign og udvikling,” siger professor i sensorik ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Wender Bredie. Kilde: www.nyheder.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

På jagt efter pillen der stopper snack-trangen Birgitte Holst, der er professor i neurovidenskab, er gruppeleder i Novo Nordisk Foundations Center for Basic Metabolic Research, hvor hun forsker i overvægt og diabetes. Nærmere betegnet i hvordan hjernen og maven kommunikerer. I 2003 var hun med til at opdage, hvad man kunne kalde den ustyrlige snack-trang i form af den såkaldte ghrelin-receptor, der konstant forsøger at overbevise hjernen om, at der skal mad på bordet – også selv om kroppen ikke har brug for den. Ved at hæmme den medicinsk kan man muligvis fjerne trangen til overspisning. ”Alle vil gerne have en pille, der forhindrer dem i at spise for meget eller forkert. Dét, at vi prøver at forstå, hvad der regulerer appetitten, gør at vi kan sætte anderledes ind og skabe forståelse for, at det ikke er svage eller dumme mennesker, der bliver overvægtige. At vi som mennesker er indrettet til at spise mere end, vi bør,” forklarer hun. ”At spise er meget lystbetonet, og det giver en glædesfornemmelse. Ghrelin-receptoren siger til hjernen ”Spis noget mere!”. Det får du en dopamin-belønning for, og så får du lyst til at gøre det igen. Vi leder efter pillen, der kan stoppe snack-trangen uden, at du mister glæden”, siger Birgitte Holst. Kilde: www.sund.ku.dk

NYHED

Kaffe er sundt og kan smage himmelsk Danskerne drikker rigtig meget kaffe og det er faktisk godt. Vidensråd for Forebyggelse udgav allerede i 2012 en rapport, ’Kaffe, Sundhed og Sygdom’, revideret i 2015, som konkluderer, at kaffe kan reducere risikoen for flere kroniske og alvorlige sygdomme. Men kaffe er ikke bare kaffe. Der findes mange sorter og endnu flere producenter. Netop nu har italienske Lavazza introduceret fire nye filterkaffevarianter – i Danmark som det første land i verden – der alle smager eksklusivt og forrygende godt og som samtidigt kan købes i dagligvarehandelen. Kaffeoplevelsen bliver ganske enkelt bare en anden og bedre. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

anskerne er verdens fjerde mest entusiastiske kaffedrikkere, og to ud af tre danskere foretrækker filterkaffe frem for andre kaffetyper. Italiens største kaffeproducent, Lavazza, som er et mere end 120 år gammelt familieejet italiensk firma og som derudover er et af de mest kendte og elskede kaffebrands i verden, har netop indtaget det danske marked med fire nye Lavazza filterkaffespecialiteter, der hver især består af nøje udvalgte bønner, blandet, ristet og malet med dedikation og italiensk passion for processen og kaffernes særegne smagsintensitet og smagsprofil.

interesse for specialkaffer og nye kaffeoplevelser,” fortæller Peter Falk, direktør i Lavazza Danmark. Det nye filterkaffesortiment fra Lavazza præsenterer fire nye smagsvarianter: Classico har en klassisk italiensk smagsprofil, der er både afbalanceret og fyldig. Gran Aroma er rund og aromatisk med et hint af citrus. Gran Selezione er en 100 % bæredygtig kaffe med fyldig smag og søde toner af chokolade. Intenso er dyb og intens. Kaffe formindsker risiko for flere sygdomme Når kaffe kan siges at være sundt har det faktisk sin rigtighed. Kaffens sundhedsmæssige positive egenskaber er således mange og overordnet set er kaffe sundt for de fleste. Kaffe indeholder koffein, cafestol, kahweol, klorogensyrer, tri-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danskerne udviser stigende interesse for kvalitet og variation Til trods for de utallige bryggemetoder og kaffetrends, som er poppet op de sidste år, så foretrækker 60 % af danskerne stadig den klassiske filterkaffe. Det hænger til dels sammen med vores mangeårige tradition for kaffe her i landet, men det skyldes også, at filterkaffen igen er blevet trendy i de urbane kaffemiljøer. ”Vi er stolte af at lancere Lavazza-brandet i Danmark med vores premium filterkaffesortiment, og vi har høje forventninger til brandet her i landet. Vi har valgt Danmark som et strategisk betydningsfuldt marked, fordi vi sætter pris på danskernes kærlighed til kaffe og deres stigende interesse for kvalitet og variation. Under ledelse af fjerde generation af Lavazzafamilien, med deres stærke arv og dedikation til kvalitet og innovation, er det et helt naturligt skridt for os både at være med til at udnytte de danske kaffeforbrugstendenser og imødekomme den stigende

Lavazza har en årrække også udviklet nye måder, hvorpå man kan nyde smagen af kaffe, som fx her kaffecaviar, der blev serveret ved pressemødet på restaurant Era Ora i København for nylig.

Kaffe brygges optimalt ved en temperatur på mellem 92 og 96 grader, men drikkes typisk ved 60 til 65 grader. Med hensyn til smag bør man prøve sig frem, smage de forskellige kaffevarianter og dermed opleve den verden af smagsnuancer, som kaffe byder på.

NYHED Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Kaffesorter Der findes ca. 60 forskellige sorter af kaffe, men det er hovedsagligt to sorter, som står for det meste af den samlede kaffeproduktion verden over. De to mest dyrkede arter af kaffeslægten, som tilhører Krap-familien, er Coffea arabica Linné, eller blot Arabica-kaffe, navngivet af den svenske botaniker Carl von Linné, og den udgør omkring tre fjerdedele af den globale kaffeproduktion, samt Coffea canephora Pierre, der også kaldes Robusta-kaffe, og som udgør hovedparten af resten.

gonellin og mange vigtige næringsstoffer, herunder vitamin B12, vitamin B5, vitamin B1, vitamin B3, folinsyre, mangan, kalium, magnesium og fosfor. Det er således påvist, at kaffe har en sundhedsfremmende effekt, der omfatter en formindsket risiko for at udvikle blodpropper og hjerneblødning samt depression. Indtag af både koffeinfri og koffeinholdig kaffe har vist en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2-diabetes. Et dagligt forbrug på 3-4 kopper kaffe ser ud til at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 25 % eller mere. For hver ekstra kop kaffe der drikkes, op til 6–8 kopper kaffe dagligt, ses en 5-10 % lavere relativ risiko for at udvikle type 2-diabetes. Kaffedrikkere har derudover en 32-60 % lavere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom i forhold til ikke-kaffedrikkere og en 65 % lavere risiko for at udvikle Alzheimers i sammenligning med personer, der ikke drikker kaffe. Kaffe er tillige en god kilde til bioaktive stoffer, fx antioxidanter, som bl.a. har vist sig at kunne forebygge kræft, fordi det kan fjerne kræftfremkaldende stoffer kaldet ROS i kroppen. Et regelmæssigt kaffeindtag er således associeret med en lavere samlet kræftrisiko i observerende undersøgelser. Et moderat forbrug af kaffe på 3-4 kopper om dagen øger ikke risikoen for kræft for en række af de almindeligste kræftsygdomme, men ser ud til at have en mulig beskyttende effekt, specielt i relation til lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm. Koffein fremmer også fedtstofskiftet og metabolismen med 3-11%, så man hurtigere taber sig. Effekten af sidstnævnte aftager dog med tiden, da man ved langvarig brug opbygger en tolerance. Rapport viser at kaffe er godt for helbredet Kaffe kan således være godt – rigtig godt – for helbredet. Vidensråd for Forebyggelse udgav da også allerede i 2012 en rapport, ’Kaffe, Sundhed og Sygdom’, der konkluderer, at kaffe kan reducere risikoen for flere kroniske sygdomme, som nævnt ovenfor. Og det er ikke mindst godt for os danskere, da vi som nævnt er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver indbygger drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe om dagen. ”Da danskerne drikker meget kaffe, er det oplagt at se på, hvad forskningen viser om kaffens betydning for sundhed og sygdom. Med denne rapport får vi ryddet op i nogle af de kaffemyter, der jævnligt dukker op i medierne”, sagde Morten Grønbæk,

Lavazza Lavazza er tilgængelig i mere end 90 lande verden over og er dermed verdens sjettestørste producent af kaffeprodukter og er grundlagt af Luigi Lavazza i 1895 i Torino. Innovation har fra start været væsentlig, fx har Luigi Lavazza haft en kæmpe indflydelse på udviklingen og specialiseringen af kaffeindustrien, fx opfindelsen af kaffe-blends. Lavazzas kaffevarianters alsidighed er muligvis også årsag til den enorme popularitet verden over. I oktober 2015 blev Danmarks største kaffemærke Merrild en del af Luigi Lavazza S.p.A. Siden har de to kaffeproducenter delt deres fælles passion for at skabe kvalitetskaffe.

Lavazza har også udviklet en ’coffeetail’: I et glas halvt fyldt med is hældes først en variant af kirsebærhedvin og bagefter ganske langsomt kold, stærk Lavazza-kaffe, som først lægger sig øverst, før den langsomt synker ned. Smager sindssygt godt. direktør for Statens Institut for Folkesundhed, forskningschef ved Center for Interventionsforskning samt formand for Vidensråd for Forebyggelse ved publicering af rapporten. Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået den videnskabelige litteratur og har samlet resultaterne i rapporten. ”Helt overordnet kan man sige, at kaffe er uskadelig. Meget tyder ligefrem på, at det i nogle tilfælde er gavnligt for helbredet,” fastslog ved samme lejlighed professor Kjeld Hermansen, der er hovedforfatter til rapporten. Rapporten forholder sig også til eventuel skadelig effekt af kaffedrikning og konkluderer, at der hverken hos mænd eller kvinder er fundet holdepunkt for, at et moderat kaffeforbrug er associeret med øget dødelighed. De seneste metaanalyser tyder derimod på, at kaffeforbrug er associeret med reduceret total og kardiovaskulær dødelighed, men ikke med ændret dødelighed af cancer. Enkelte grupper skal måske være lidt varsomme Rapporten viser dog også, at der er nogle få grupper, der skal være lidt varsomme med kaffeindtaget. Koffein kan således have en angstfremkaldende virkning hos personer, der i forvejen har en angstlidelse. Til gengæld kan gravide med sindsro have et koffeinforbrug svarende til ca. tre kopper kaffe om dagen, selvom det er usikkert, om et større indtag kan være skadeligt. ”Ud fra resultaterne er der altså ingen grund til at fraråde folk at drikke kaffe, snarere tværtimod”, udtalte Kjeld Hermansen. Arbejdsgruppen bag Vidensrådets rapport har efterfølgende i efteråret 2015 opdateret indholdet i rapporten, så den nu indeholder nyere viden publiceret frem til og med 2014. Rapportens overordnede konklusion er uændret, men inden for enkelte områder i rapporten er der foretaget justeringer. De væsentligste justeringer er foretaget i kapitlerne om total dødelighed, hjerte-kar-sygdom og osteoporose. Hvor rapporten i 2012 konkluderede, at der en øget risiko for knoglebrud blandt en lille gruppe personer med et lavt kalciumindtag, har ny forskning nu vist, at kaffe tilsyneladende alligevel ikke øger risikoen for knoglebrud hos kvinder eller mænd. Der er dog fortsat behov for flere langtidsundersøgelser, der kan belyse effekten af kogekaffe, stempelkaffe og espressokaffe på risikoen for hjertekarsygdom. Rapportens konklusion er således fortsat, at et moderat kaffeindtag overordnet set er uskadeligt og ligefrem kan være godt for helbredet. Kilder: www.da.wikipedia.org, www.kaffen.dk, www.kaffeinfo. dk, www.medicinskviden.dk, www.sundhed.dk, www.vidensraad.dk m.fl.

TEMA

Erstatning til patienter efter fejl I alle sammenhænge hvor mennesker er involveret, kan der trods omhyggelig og rettidig omhu ske fejl. Derfor kan der også opstå utilsigtede hændelser eller fejl i forbindelse med behandlingen af patienter. I nogle tilfælde kan der dog opnås erstatning, og det er Patienterstatningen, der er primært offentligt finansieret, som har til opgave at hjælpe patienter med at få den erstatning, som de efter loven har krav på.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Tjek din skade

vis man kommer til skade i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen eller på grund af alvorlige bivirkninger af medicin, kan man søge om erstatning fx for udvikling af knogleskørhed efter medicinsk behandling, blodprop efter brug af p-piller eller for skader efter forsinket behandling af brud. Helt overordnet kan en skade i sundhedsvæsenet ske i forbindelse med behandling eller undersøgelse, men en skade kan også ske på grund af manglende behandling. I nogle tilfælde kan anmeldelse af en skade medføre erstatning. Men man kan også få erstatning for fejlagtig eller forsinket diagnose eller for sen behandling, hvis det har ført til en skade. En skade kan i øvrigt tillige være et dødsfald som følge af behandling eller på grund af manglende eller forsinket behandling. En forudsætning for at kunne få behandlet sin sag er dog, at man anmelder, før den eventuelle skade er forældet, for ifølge loven, der hedder klage- og erstatningsloven, kan en skade blive for gammel og vil derfor blive afvist af Patienterstatningen, hvis det er tilfældet. Der må således ikke gå mere end tre år, fra man finder ud af, at man har en skade, til man anmelder. Der er dog undtagelser, som betyder, at der i visse tilfælde opereres med en absolut forældelsesfrist på ti år.

Kilde: www.patienterstatningen.dk

med også skader, der ender med at blive anerkendt, er udtryk for, at sundhedsvæsenet præsterer ringere; men snarere en generelt større bevidsthed blandt borgerne om deres rettigheder og et mere udbredt kendskab til vores eksistens.” Erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger Giver en erstatning uanset størrelse mening? Kunne en undskyldning/ansvarspådragelse ikke være lige så tilfredsstillende? ”Det er et godt spørgsmål, men faktum er, at vi i mange sager fx tildeler erstatning for tab af erhvervsevne, som kan betyde, at en familie fx kan blive boende i deres bolig, selvom tilknytningen til arbejdsmarkedet ændrer sig på grund af en skade. Der kan også være tale om erstatning til efterladte, som har mistet en forsørger på grund af en patientskade. I sådanne tilfælde vil man nok ikke synes en undskyldning er nok, hvis en erstatning kan betyde, at man kan opretholde sin livsførelse efter en invaliderende skade. Sundhedsvæsenet kan ikke undskylde sig ud af en patientskade; de skal, hvis de ved eller tror, Foto: Scandinavian Stock Photo.

Godt at skader, der berettiger til erstatning, bliver anmeldt Det fremgår ifølge opgørelse på Patienterstatningens hjemmeside, at flere og flere får udbetalt erstatninger for skader sket i forbindelse med deres sygdom. Spørgsmålet er, om det kan vurderes som værende godt eller skidt. RASK Magasinet har spurgt direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast, som kom fra stillingen som vicestatsadvokat, da hun tiltrådte som direktør i 2007. ”Det er aldrig godt, når en patient får en skade; men det er godt at skader, der berettiger patienter til erstatning, bliver anmeldt,” siger Karen-Inger Bast. Ser du det som et udtryk for ringere behandling i sundhedsvæsenet eller for større bevågenhed blandt patienter og deres pårørende? ”Vi har gennem årene fået flere og flere anmeldelser, men andelen af patienter, der efter loven har krav på erstatning for en skade, har ikke ændret sig meget. Det er fortsat lidt mere end hver fjerde patient ud af de anmeldte sager, der får erstatning. Jeg tror ikke, at det stigende antal anmeldelser og der-

Brug Patienterstatningens on-line guide ’Tjek din skade’, før du anmelder. Her kan du få svar på, om din skade opfylder lovens grundbetingelser for at få erstatning. Herefter kan du anmelde din skade og følge din sag elektronisk. Det er gratis at anmelde en skade til Patienterstatningen.

Tandskader Hvis man har fået en skade i forbindelse med behandling hos privatpraktiserende tandlæger, regionstandplejen, de kommunale tandlægeordninger og universiteternes tandlægeskoler, skal man anmelde skaden til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, som man kan læse mere om på www.tf-tandskade.dk

Der gives ikke erstatning, fordi en behandling ikke fører til den forventede helbredelse eller for følgerne af den sygdom, der behandles for. Der skal være sket en skade eller være tale om alvorlige bivirkninger efter medicin, før man har krav på erstatning.

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

der er sket en skade oplyse patienten, pårørende eller efterladte om erstatningsmuligheden. Men det er jo ikke et krav, at man som patient skal anmelde sin skade til os. Det er derimod et krav til sundhedsvæsnet, at de oplyser om erstatningsordningen, hvis de tror, der er sket en skade,” forklarer direktøren. Godt sundhedsvæsen, men skader kan aldrig helt undgås Hvordan vurderer Patientskadeerstatningen udviklingen? ”Vi oplever, at flere og flere kender til os, og derfor får vi også flere anmeldelser; men vi ved også fra forskellige forskningsprojekter og når vi sammenligner med antallet af indrapporterede, alvorlige utilsigtede hændelser, at der fortsat er mange reelle skader, der aldrig når frem til os. Generelt er vi af den opfattelse, at vi har et rigtig godt sundhedsvæsen, men hvor mennesker handler, sker der skader, både skader der kunne undgås, men også skader, som sker, selv om alle har gjort, hvad de skulle i forhold til at give den optimale behandling. Vi regner også med, at vi fremadrettet vil få flere anmeldelser, der vedrører bivirkninger efter medicin. Ikke nødvendigvis, fordi der er dukket flere alvorlige bivirkninger op, men fordi kendskabet til erstatning for medicinske skader er øget, bl.a. fordi der har været omtale af nogle sager fx i forbindelse med medicinering på det psykiatriske område.” Det handler om at få de rigtige anmeldelser Hvad kan man, dvs. patienter, sundhedsfaglige m.fl. bruge offentliggørelse af afgørelser til? ”Man kan bruge de afgørelser, vi lægger på vores hjemmeside, til at sammenligne typer af skader, og hvornår der gives erstatning og hvornår der ikke gives erstatning. For os handler det helt grundlæggende om at få de rigtige anmeldelser og ikke nødvendigvis flere anmeldelser. Med de rigtige anmeldelser mener jeg de sager, hvor patienten,

”Hvor mennesker handler, sker der skader, både skader der kunne undgås, men også skader, som sker, selv om alle har gjort, hvad de skulle i forhold til at give den optimale behandling,” siger direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast til RASK Magasinet.

pårørende eller efterladte har krav på erstatning og her spiller sundhedspersonalet en vigtig rolle. Bl.a. kan de ved at forventningsafstemme med patienten forud for et indgreb bidrage til at sikre, at patienten ikke efterfølgende forveksler et forventet behandlingsresultat med en skade,” siger Karen-Inger Bast til afslutning.

TEMA

Små patientforeninger afhængige af medlemmers bidrag For lidt mere end to år siden ændrede SKAT reglerne for almennyttige organisationer som fx patientforeninger, så de nu skal leve op til skærpede bestemmelser. Det har først og fremmest ramt de mindre, men ikke mindre vigtige patientforeninger, fordi de i meget høj grad er afhængige af private medlemsskaber og donationer, da disse foreninger typisk ikke modtager offentlig støtte eller udlodningsmidler fra Danske Spil. • Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

godkendt efter ligningslovens § 8 A – og ligningslovens § 12 stk. 3 om løbende ydelser – at indrykke jobannoncer på Jobindex, mens det for andre virksomheder koster knapt 1.000 kr.

Svært for små patientforeninger at opfylde skærpede krav Hvis en patientforening e.l. ønsker at blive godkendt efter Ligningslovens paragraf 8 A, så bidragydere kan trække deres bidrag fra på selvangivelsen, skal patientforeningen beviseligt være almengørende eller have et almennyttigt formål samt opfylde flere andre bestemmelser. Fx skal foreningen skal have mindst 300 kontingentbetalende medlemmer, en årlig indtægt på mindst 150.000 kr., den skal modtage mindst 100 gaver á 200 kroner om året og den skal have en demokratisk valgt bestyrelse. Disse bestemmelser rammer indlysende nok de små patientforeninger, som fx Dansk Acusticusneurinom Forening. Et acusticusneurinom er en svulst på hørenerven helt inde i hjernen og sygdommen rammer flere og flere, herunder også unge som fx Michelle Hviid, der åbent har fortalt om sin operation og genoptræning i blandt andet RASK Magasinet. Formanden for foreningen, Ulla Rasmussen, fortæller imidlertid, at foreningen har svært ved at få medlemstallet højt nok op, blandt andet fordi det er relativt få, der hvert år

an kan ifølge ligningsloven få fradrag for gaver til velgørende foreninger m.fl., der er godkendt af SKAT og dermed optræder på listen over godkendte foreninger. Man kan dog højst få fradrag for 15.200 kr. i 2016; til gengæld får man automatisk sit fradrag, hvis man har opgivet sit cpr-nr. – eller sit CVR-nr. – til den forening, man donerer til og der er er ingen bagatelgrænse for fradraget. Derudover gælder der særlige regler, hvis man kan binde sig for en 10-årig periode til at betale et årligt beløb til en godkendt forening. Man kan således få et fradrag på op til 15 % af sin personlige indkomst med tillæg af sin positive nettokapitalindkomst. Optagelse på listen som godkendt almennyttig forening m.v. efter Ligningslovens § 8 A, stk. 2, medfører desuden, at foreningen bliver fritaget for at betale boafgift af arv m.v., som tilfalder den pågældende forening. Godkendelsen er således både en forudsætning for gavegivernes skattefradrag, men også for organisationens ofte ret betydningsfulde adgang til momskompensation. Endelig er det gratis for velgørende organisationer, som er

Danske Patienter

Lad lyset brænde for menneskerettighederne Med en gave i dit testamente sikrer du frihed og retfærdighed for den næste generation Få mere information på amnesty.dk/arv - Ring eller skriv på 33456565 og arv@amnesty.dk

Danske Patienter er navnet på en paraplyorganisation for 19 medlemsorganisationer med tilsammen 870.000 medlemmer. Danske Patienter agerer som patienternes og de pårørendes talerør over for offentligheden. Danske Patienter giver kvaliﬁcerede og velunderbyggede indspil om patientperspektivet, hver gang nye initiativer sættes i gang for at sikre patienterne og de pårørende de bedst mulige vilkår i behandlingssystemet ved at formulere politik på baggrund af dokumenteret viden. Danske Patienter arbejder således for, at det danske sundhedsvæsen bliver centreret om brugernes behov og leverer sundhedsfaglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet på et højt niveau. Og det bliver kun til virkelighed, hvis patienternes perspektiv bliver bragt i spil. En primær opgave for Danske Patienter er derfor at samle viden om patienters ønsker og behov og formidle denne viden i form af faglige input med baggrundsanalyser og løsningsforslag samt politiske holdninger målrettet både beslutningstagere, fagprofessionelle og brugere på sundhedsområdet. Via et konstruktivt samarbejde og en løbende dialog med myndigheder, organisationer, erhverv og forskningsinstitutioner bliver der skabt optimale betingelser for at bringe patienternes og de pårørendes interesser i centrum. Danske Patienter er en konstruktiv, men kritisk medspiller, der stiller krav til udviklingen i det danske sundhedsvæsen. Målet for Danske Patienter er således, at det danske sundhedsvæsen bliver centreret om patienternes og de pårørendes behov og leverer behandling af en høj kvalitet. Danske Patienters indsats skal derfor bidrage til visionen om et brugercentreret sundhedsvæsen i international klasse. Kilde: www.danskepatienter.dk

TEMA

Prostatakræftforeningen Propa har en vision Prostatakræft, som er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren, er den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Incidensen er stigende, men det kan dog skyldes, at flere får stillet diagnosen, fordi flere og flere får målt deres PSA-tal i blodet. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra september 2015, ’Sundhedsbyrden i Danmark’, dør 1.200-1.400 mænd hvert år på grund af prostatakræft, hvilket svarer til omkring 5 % af alle dødsfald blandt mænd. Prostatakræftforeningen Propa har i dag omkring 3.500 medlemmer. ”Men vi vil gerne op på 25 % af det antal, der i dag lever med prostatakræft, hvilket er omkring 35.000 til 40.000 mænd,” siger landsformand for Propa, Alex Petersen, og lader forstå, at målet er et sted mellem 7.000 og 10.000 medlemmer. Flere medlemmer, der betaler et relativt billigt årligt kontingent på 275 kr., betyder nemlig mulighed for en større og bedre handlingsplan til gavn for de ramte og deres familier. En kræftdiagnose rammes således altid hårdt – alene ordet kræft har kraftig effekt, fortæller han. ”Ved at få flere medlemmer, vil vi kunne hjælpe flere. Og det er det, vi er gode til. For vi ved noget om prosta-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

får diagnosen, nemlig omkring 140-150 personer. ”Til gengæld er vi godkendt af Sundhedsministeriet, så vi kan søge midler via aktivitetspuljen og rådighedspuljen til aktiviteter, hvilket vi gør brug af, ligesom vi indimellem søger og modtager fondsmidler eller får bidrag fra firmaer. Vi lever på disse midler samt på kontingenter,” siger hun.

Det er let at sætte sig ind i de regler, der gælder for fradrag på selvangivelsen ved donation til patientforeninger på SKATs hjemmeside. Man kan fx få fradrag op til 15.200 kr. i 2016 og yderligere fradrag, hvis man binder sig for en 10-årig periode til at betale et årligt beløb til en godkendt forening.

Lad livet gå videre når du er gået bort I mere end 90 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har får mulighed for et værdigt liv. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave. Enhver gave i et testamente er med til at gøre en forskel uanset størrelse.

Giv støtte og gør glad Der er visse betingelser for fradrag for gaver til velgørende foreninger m.m. Alle regler er lette at sætte sig ind i og forstå og man kan læse om bestemmelserne på SKATs hjemmeside på www.skat.dk

Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil overveje at betænke os med en gave, når du skriver dit testamente. Ring til Folkekirkens Nødhjælp på telefon 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden.

Man kan også opfordre folk til at give beløb til en konkret patientforening i stedet for blomster i tilfælde af dødsfald. For mange patientforeninger gør disse beløb en betydende forskel. Det samme gælder arv. Man kan således begunstige en patientforening via testamente.

www.nødhjælp.dk/testamente

Foto: Valgerdur Hvidt Larsen

TEMA takræft. Vi har jo selv prøvet det på vores egen krop,” siger Propas landsformand Alex Petersen. Trods mange frivillige skal der også penge til at drive en forening Horton Hovedpineforening, Danmarks patientforening for ho-

Patientforeninger Den offentlige sundhedsportal, www.sundhed.dk, har en fuldstændig liste over alle patientforeninger, dvs. sygdoms- og handicaporganisationer i Danmark. De enkelte organisationer er repræsenteret ved navn og link til foreningens hjemmeside. Som patientforening o.l. kan man tilmelde sig, hvis en række kriterier er opfyldt. Disse kriterier er for tilmelding til linklisten er følgende: • Patientforeningen skal dække et afgrænset sygdoms-/handicapområde. • Patientforeningen skal have hjemsted i Danmark • Patientforeningen skal være åben for medlemstilgang for enhver patient/pårørende/borger • Patientforeningen skal have en medlemsvalgt bestyrelse • Og endelig skal patientforeningen have vedtægter, hvoraf det fremgår, at foreningen ikke har et kommercielt sigte. • Organisationer, der optages på listen, er selv ansvarlige for, at informationen er korrekt og opdateret. Kilde: www.sundhed.dk

vedpineramte, arbejder konstant på at skaffe de bedst mulige forhold for hortonramte, migræneramte og andre hovedpinepatienter. Det gør foreningen bl.a. ved at oplyse om sygdommene, vejlede om behandlingsmulighederne og ved at sætte patienten i centrum. Den enkelte patient har således til enhver tid førsteprioritet, og man tilbyder derfor samtaler med alle, der måtte ønske det. Men i lighed med andre patientforeninger skal der penge til, også selv om den frivillige indsats er umådelig stor, for det koster at oprette og vedligeholde en hjemmeside, trykke informationsmateriale og medlemsblade, arrangere medlemsmøder, støtte forskningen m.v. Et medlemskab af Horton Hovedpineforening koster beskedne 300 kr. om året og giver rigtigt mange fordele for medlemmerne. Men som nævnt er det ikke nok at have mange medlemmer af en patientforening. Man skal også modtage et tilstrækkeligt stort antal gaver for at blive godkendt ifølge ligningslovens § 8 A. Uden godkendelse kan Horton Hovedpineforening godt lukke og slukke ”Forrige år blev vi godkendt som almennyttig forening, men det krævede også en kæmpe indsats, idet vi fx ikke havde 100 gavegivere, mens vi havde temmelig mange medlemmer,” siger formanden for Horton Hovedpineforening, Christian Hansen. ”Men det lykkedes for os og det kan vi takke de mange frivillige bidragsydere for. Hvis ikke vi var blevet § 8 A godkendt, kunne vi godt lukke og slukke,” siger han ikke uden stolthed i stemmen, men tilføjer så: ”Vi skal dog ikke glemme, at vi fortsat skal kunne godkendes hvert år.”

Hjælp

et andet menneske i dit testamente Ved at betænke Horton Hovedpineforening i dit testamente hjælper du et andet menneske til et bedre liv.

Når du opretter et testamente, vælger du helt selv, om Horton Hovedpineforening skal være arving til hele den disponible formue eller en procentdel af arven. Du kan altså sagtens fordele din arv mellem både dine familiemedlemmer og Horton Hovedpineforening.

Du skal naturligvis først sikre dem, du holder af. Men har du lyst til, at noget af din arv skal hjælpe mennesker, der lider af kraftige hovedpinesmerter samt deres familier, kan du via et testamente være med til at gøre en stor forskel.

Skulle du vælge at begunstige Horton Hovedpineforening i dit testamente, betaler vi advokatens salær.

Som humanitær organisation er Horton Hovedpineforening fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at hvis du vælger at begunstige Horton Hovedpine-forening i dit testamente, går beløbet ubeskåret til foreningens arbejde.

Du er altid velkommen til at kontakte foreningen, hvis du har spørgsmål på e-mail horton@hortonforeningen.dk eller tlf. 23 24 26 43. Vi kan også hjælpe dig med at henvise til en advokat, hvis du ikke selv i forvejen har en.

Danmarks patientforening for hoveDpineramte

Blekinge Boulevard 2 2630 taastrup tlf. 23 24 26 43 hortonforeningen.dk

TEMA

Store foreninger tiltrækker store penge De store patientforeninger og sygdomsorganisationer er så store, at det i sig selv gør, at de tiltrækker yderligere midler. Fx modtager mange af de helt store foreninger og organisationer fondsmidler, som i stort omfang kommer forskningen til gode, men også anvendes til flotte hovedkontorer på centrale adresser eller til store lotterier, hvor deltagere kan vinde kæmpestore præmier. Det sidste gøres naturligvis – og forståeligt nok – for at få endnu flere mennesker til at donere penge eller til betale for blive medlemmer. Omvendt har de mindre eller de helt små patientforeninger en styrke i ganske enkelt at være små. De frivillige kræfter er typisk meget tæt på deres medlemmer, hvad enten de selv er ramt af sygdom eller de er pårørende, og i de fleste tilfælde er de selv eller deres nærmeste ramt af den eller de sygdomme, som patientforeningen har som udgangspunkt for sin eksistensberettigelse. Der er i disse foreninger ikke den distance til medlemmerne, som let opstår i store sygdoms- eller patientforeninger. Enhver nuværende eller potentiel bidragsyder må derfor afgøre med sig selv, hvor man synes, at ens årlige bidrag på nogle hundrede kroner gør mest nytte eller gavn og hvad man selv mener har størst betydning.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Christian Hansen lader forstå, at godkendelsen har endog meget stor betydning, idet mange bidragsydere ifølge hans opfattelse ville falde fra, hvis ikke det var muligt fortsat at kunne trække bidrag til fx Horton Hovedpineforening fra på den årlige selvangivelse. Man kan bidrage til denne eller andre patientforeninger hele året og behøver derfor så langt fra at vente med donationer til kort tid før årsskiftet og den snarlige selvangivelse.

Patientforeninger tilbyder samtale med sygdomsramte, der har behov for råd og vejledning eller blot forståelse for en eventuelt belastende og bekymrende situation eller diagnose. Det kan være ganske afgørende for den enkelte og viser at patientforeninger har deres meget store og uvurderlige berettigelse i samfundet, for hvor går man ellers hen?

PROPA hjælper og støtter prostatakræftramte mænd og deres familier

”Du behøver ikke at stå alene med din sygdom og dine bekymringer.” • Propa er en landsdækkende patientforening med lokalforeninger – vi har i alt 3.500 medlemmer. • Patientstøtteordning – med mænd der har erfaringer fra egen sygdom, og som man altid kan kontakte. • Mange lokale møder, hvor vi inviterer eksperter og læger til drøftelse af aktuelle emner – for ramte og deres pårørende. • Medlemsblad PropaNyt, udkommer 4 gang om året. Støt Propa - meld dig ind via vores hjemmeside www.propa.dk. Du kan også begunstige foreningen i dit testamente. Få mere information, viden og hjælp på www.propa.dk eller ring til vores sekretariat på tlf. 33 12 78 28.

Prostatakræft i Norden • Prostatakræft er den mest udbredte kræftform blandt mænd i de nordiske lande. • I Danmark diagnosticeres mere end 5.000 mænd hvert eneste år, mens der på nordisk plan er mere end 25.000 nye tilfælde om året. • I Danmark lever mere end 35.000 mænd med diagnosen, og mere end 200.000 mænd i hele Norden lever med prostatakræft. Kilde: NORDCAN

Nyt om behandling Radiologi er langt mere end billedanalyser Radiologi er et fagområde i vækst og på Odense Universitetshospital et højtspecialiseret område, blandt andet med akutfunktion for hele landet. ”I dag kan vi se bittesmå strukturer, som måske er en millimeter i snit, og det gør os i stand til dels at diagnosticere bedre, dels at foretage biopsier, dvs. vævsprøver, og små operationer gennem huden,” forklarer ledende overlæge Jens Karstoft. ”Vi er højt specialiserede på det her felt. Også på Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital tilbydes interventionelle indgreb, men vi er det eneste sted i landet, der døgnet rundt tager imod akutte patienter med blødninger fx fra huller i hovedpulsåren, aorta.” Cancer er også et omfattende arbejdsområde for radiologerne. ”Udefra kan vi behandle svulster i nyre og lever ved at stikke nåle direkte ind og brænde det syge område væk med radiobølger, lige som vi kan gå ind gennem blodbanerne i de kar, der går til svulsten og føre kemo direkte ind, så patienten undgår kemoterapi i hele kroppen. Ligeledes og på samme måde behandler vi muskelknuder på livmoderen, hvor vi lukker blodtilførslen, så knuderne svinder ind og til sidst forsvinder.” Kilde: www.ouh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny medicin baner vejen for skræddersyet ADHDbehandling ADHD er kompleks og dækker over opmærksomhedsvanskeligheder, som kommer til udtryk på forskellig vis afhængig af hvilke neurofysiologiske netværk i hjernen, der er påvirket. Derfor skal der også medicineres individuelt. ”Nogle med ADHD er ramt på de netværk i hjernen, som motiverer og belønner os og har måske svært ved at koncentrere sig om en lidt kedelig eller svær opgave, eller er meget hyperaktive og impulsive. Andre er måske ramt på de netværk, der styrer vores vågenhed og derfor er de meget søvnige, selv om de har fået en god nats søvn. Derfor er det et godt skridt på vej mod en mere skræddersyet behandling, at vi nu får flere behandlingsmuligheder, så vi bedre kan finde frem til den medicin, der virker bedst på den enkelte patient,” siger Jakob Ørnberg, der er børne- og ungdomspsykiater og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Den første medicinske behandling til ADHD var methylphenidat. Siden er der kommet andre lægemidler til og med den seneste godkendelse af de to nye behandlinger, Intuniv, guanfacin, til børn og teenagere og Aduvanz, lisdexamfetamin, til voksne, bliver det i højere grad muligt at målrette og tilpasse behandlingen til den enkeltes behov. Kilde: www.shiredanmark.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny medicin godkendt til behandling af knoglemarvskræft Darzalex fra Janssen-Cilag er en ny medicin, som Europa Kommissionen har udstedt en betinget markedsføringstilladelse til, og som giver mulighed for at behandle patienter med myelomatose, dvs. knoglemarvskræft, hvor alle andre godkendte behandlingsmuligheder er udtømt. Det monoklonale antistof retter sig mod overfladeproteinet CD38. Medicinen bruges til patienter, som tidligere er behandlet med en proteasomhæmmer og et immunmodulerende middel og alligevel har vist sygdomsprogression. Daratumumab blev godkendt via en accelereret vurderingsproces forbeholdt lægemidler, der forventes at være af afgørende offentlig sundhedsinteresse, især set ud fra en behandlingsinnovativ synsvinkel. Daratumumab er det første godkendte antistof rettet mod CD38 i Europa og det virker ved at binde til CD38, et signalmolekyle, der er over-udtrykt på overfladen af myelomatoseceller uanset sygdomsstadie. Daratumumab får patientens eget immunsystem til at angribe tumorcellerne, hvilket giver hurtig tumorcelledød via immunmedierede og immunmodulerende mekanismer, samt direkte tumorcelledød ved apoptose. Kilde: www.janssen.com

Generelt klausuleret tilskud til Oramorph mod stærke smerter Lægemiddelstyrelsen, som godkender og kontrollerer lægemiddelvirksomheder og lægemidler på det danske marked samt overvåger bivirkninger ved lægemidler, har i juni meddelt, at Oramorph orale dråber og oral opløsning i enkeltdosisbeholdere får generelt klausuleret tilskud. Oramorph indeholder morfin og bliver brugt i behandlingen af stærke smerter. Tilskuddet klausuleres til patienter med stærke opioidkrævende smerter, hvor behandling med oralt stærkt opioid i fast lægemiddelform med generelt tilskud uden klausulering ikke er mulig. Oramorph får generelt klausuleret tilskud, fordi myndigheden vurderer, at prisen står i et rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi sammenlignet med andre lægemidler i flydende formulering med indhold af morfin. Dog får Oramorph oral opløsning i flaske med 100 ml ikke generelt klausuleret tilskud, da man vurderer, at prisen ikke står i et rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi, når Oramorph oral opløsning 2 mg/ml sammenlignes med andre lægemidler i flydende formulering med indhold af morfin, og som har en væsentlig lavere behandlingspris. Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskere på sporet af ny tidlig test for svangerskabsdiabetes Fundet af biomarkører, der tidligt i graviditeten kan vise, hvem der vil udvikle svangerskabsdiabetes er godt nyt, selv om det endnu kun et lovende forskningsresultat. Martin Overgaard, lektor og biokemiker og postdoc Tina Ravnsborg, begge fra Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi på Odense Universitetshospital, satte sig for at undersøge, om man kan forudsige, om en kvinde vil få svangerskabsdiabetes. ”Alle gravide får, hvis de tager imod tilbuddet om screening for Down’s syndrom, taget blodprøver tidligt i graviditeten inden for 8.-13. uge. Vores idé var at bruge de blodprøver, der alligevel bliver taget, som udgangspunkt i jagten på markører for svangerskabsdiabetes,” forklarer Martin Overgaard ”Ved at lave en proteinprofil af i alt 29 proteiner fra de 400 blodprøver fandt vi frem til forskellige kombinationer af fem biomarkører, der tilsammen kan forudsige udvikling af svangerskabsdiabetes. Samtidig kan vi se på et bestemt hormon, der bliver udskilt hos gravide kvinder, og som øger følsomheden for insulin. Når vi kombinerer både de nye markører og hormonet, får vi en ret god forudsigelse af risikoen for at udvikle svangerskabsdiabetes, siger Tina Ravnsborg. Kilde: www.ouh.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sundhedsstyrelsen fastholder anbefaling af HPVvaccination Trods kritik i medierne, vil Sundhedsstyrelsen gerne fastholde, at man fortsat anbefaler HPV-vaccination til forebyggelse af livmoderhalskræft. ”En infektion med visse HPV typer kan forårsage celleforandringer i livmoderhalsen, og en andel af disse vil senere vil udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis ikke de bliver behandlet. Denne årsagsmekanisme er veldokumenteret, og Harald zur Hausen modtog i 2008 Nobelprisen for at afdække den rolle, HPV spiller i udviklingen af livmoderhalskræft. Ved at forebygge forstadier til kræft, forebygges en senere kræftudvikling”, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen. ”Der er meget stærk videnskabelig dokumentation for, at HPV infektion med visse HPV typer fører til livmoderhalskræft. Samtidig er der evidens for, at vaccinen beskytter mod HPVinfektion og forstadier til kræft. Med den viden er det ikke etisk forsvarligt at lave lodtrækningsundersøgelser, hvor nogle kvinder ikke vaccineres, og man så venter i 20-30 år og ser, om de udvikler livmoderhalskræft i højere grad end den vaccinerede gruppe”, siger Kåre Mølbak, supplerer overlæge på Statens Serum Institut. Lægemiddelstyrelsen mener ligeledes, at der er stærk evidens for effekten af vaccination. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brugen af eksperimentel behandling ved livstruende sygdom En ny årsrapport fra Sundhedsstyrelsen angiver, at antallet af patienter, der fik vurderet, om de kunne få eksperimentel behandling i 2015 lå på niveau med 2014. I alt 371 nye patientsager blev vurderet i 2015. Næsten alle patienterne havde en kræftsygdom. Muligheden for eksperimentel behandling bliver givet til patienter, der lider af en livstruende sygdom. Hvis den behandlende sygehusafdeling vurderer, at de ikke umiddelbart kan tilbydes yderligere behandling, kan de bede om at få patientens behandling vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet vil vurdere, om patienten kan få gavn af at prøve eksperimentel behandling, hvor der ikke findes samme dokumentation for effekt som normalt. De patienter, der blev vurderet, var primært blevet henvist fra kræftafdelinger. Derfor har Sundhedsstyrelsen sat en række tiltag i gang i 2015 for at gøre sundhedspersonalet på andre afdelinger opmærksomme på tilbuddet. I fire ud af 371 patientsager havde patienterne en anden livstruende sygdom end kræft. Der var en lille overvægt af mænd blandt alle patientsager og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i forhold til 2014 steget med 2 arbejdsdage til 9 dage. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Stigning i antal anmeldte behandlingsskader fra 2011 til 2015 I perioden ses en årlig gennemsnitlig stigning i antallet af anmeldelser på 5 %. En undtagelse fra denne udvikling ses hos privathospitalerne, hvor der er sket et fald. ”Aktiviteten og typen af opgaver, der lægges hos privathospitalerne har skiftet karakter, og vi regner med, at det er det, vi nu kan se. De har i højere grad opgaver relatereret til udredning af patienter, hvor de tidligere udførte flere operative indgreb. Risikoen for skader er alt andet lige mindre i forbindelse med udredningsforløb; men man kan jo overse skader og sygdomme, hvilket vi dog ikke er blevet væltet omkuld af”, fortæller KarenInger Bast fra Patienterstatningen. ”I forhold til antallet af anerkendte skader oplever vi i disse år, at ’skadeniveauet’ står mere eller mindre stille. Der sker ikke de store ændringer på trods af en stigende aktivitet. Om det er normalbilledet for antallet af erstatningsberettigende skader er vanskeligt at bedømme; men jeg ved, at der er skader, der aldrig bliver anmeldt. Derfor minder jeg ofte og gerne om, at ansatte i sundhedsvæsenet faktisk har en informationspligt, hvis de står med en patient med en mulig skade. Det kan fx være den praktiserende læge, der opdager en patient med en mulig skade efter en operation på et sygehus.” Kilde: www.patienterstatningen.dk

TEMA

Den unikke kvindekrop – både stærk og sårbar

Kvindekroppen adskiller sig fra mænds på mange områder, lige fra det det ydre til det indre, dvs. de indre organer og den fysiologiske balance. Derfor knytter der sig også en risiko for særlige skavanker og sygdomme til kvindekønnet. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

et kvindelige køn udgør mere end halvdelen af befolkningen i langt de fleste samfund verden over, selvom der faktisk bliver født flest drenge. Det skyldes, at kvinder typisk lever længere end mænd. Biologisk set adskiller kvinder sig fra mænd ved at have to X-kromosomer, hvor mænd har et X-kromosom og et Y-kromosom. Som bekendt gør denne basale forskel de fleste kvinder i stand til at føde børn, når de kommer i puberteten og indtil de når overgangsalderen. Den særlige ydre kvindelige fysik er indrettet til at kunne bære børn og amme dem, når de er små. Den indre kvindelige anatomi adskiller sig hovedsageligt fra mænds ved at være indrettet med livmoder og æggestokke, der producerer æg, som kan blive befrugtede og føre til graviditet. Når kvinder således er skabt anderledes end mænd, er der samtidig en række kønsspecifikke lidelser, som kun kvinder kan blive udsat for. Disse knytter sig både til graviditet og fødsler, men også til de ydre, fysiske forhold og de indre organer. Både mænd og kvinder bliver ramt af kræft, men begge køn

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

Kvindens bryster er velsagtens den mest udtalte ydre forskel fra mænd. Brysternes funktion er at producere mælk til de fødte børn, og består af mælkeproducerende kirtler, bindevæv og fedtvæv. Samtidigt er kræft i brystet den hyppigste kræftdiagnose blandt kvinder.

kan blive ramt af kønsspecifikke typer, som for kvinders vedkommende fx kan være brystkræft, kræft i livmoderhalsen eller i æggestokkene. Smerte i brysterne skyldes sjældent kræft Kvindens bryster er velsagtens den mest udtalte ydre forskel fra mænd. Brysternes funktion er at producere mælk til de fødte børn, og består af mælkeproducerende kirtler, bindevæv og fedtvæv. De to bryster kan være forskellige fra hinanden i størrelse og form, ligesom de kan vokse og føles ømme omkring menstruationscyklussen. Mange kvinder oplever dog også smerter i brysterne på andre tidspunkter, men det går oftest over af sig selv i løbet af et par måneder. Smerter i brysterne får alligevel alarmklokkerne om brystkræft til at ringe hos mange, men det er yderst sjældent årsagen. Derimod er det værd at holde øje med forandringer i brystvorten, der blandt andre symptomer kan varsle et kræfttilfælde.

Hold dit underliv rent uden sæbe Kvindens underliv har sit helt eget miljø med gode bakterier, som opretholder et surt miljø i området og derved holder de dårlige bakterier og svamp væk. Underlivet er med andre ord bygget til at holde sig selv i balance. Når man vasker sig for meget i skridtet med sæbe, kan man skabe ubalance i underlivets naturlige miljø. Det kan være med til at hæmme de gode bakterier, så de ikke længere kan beskytte underlivet mod dårlige bakterier og svamp. At vaske sig for meget eller at vaske sig med sæbe kan således give anledning til betændelse i underlivet. Den bedste måde at holde sit underliv rent er at vaske det med lunket vand og ikke andet – og ikke vaske det for meget. Kilde: Kvinde kend din krop, www.kvindekenddinkrop.dk

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

præcis og hurtig, ligesom behandlingsresultaterne er gode for langt den overvejende del af patienterne.

Kvinder kan undgå nedsunken livmoderstyrke ved at styrke musklerne i bækkenet. Det gør man ved øvelser, hvor man strammer musklerne i bækkenbunden på samme måde, som når man standser urinstrålen, mens man tisser.

En smule udsivning af væske fra brystvorterne er ganske hyppig, og hos de allerfleste kvinder er det en helt uskyldig tilstand. Alligevel kan væske fra brystvorten være værd at kontakte sin læge omkring, da årsagen til væskeudsivningen hos op til 5 % er brystkræft. Siver der derimod blodig væske fra brystvorten, er der 25 % risiko for, at det skyldes kræft. Mælkekirtlerne i brystet har forgreninger, som mælkegangene fører ud af brystet og ender i brystvorten. I mælkegangene starter omkring 80 % af brystkræfttilfældene, mens 10-15 % af kræfttilfældene opstår i mælkekirtlerne. Brystkræft er den mest udbredte kræftform hos kvinder. Omkring 4.000 kvinder bliver årligt ramt af brystkræft, men heldigvis er diagnosticering i dag

e. Vær god hjerte…

rligt højt indhold af yre).

lfa-linolensyre, er du lesterolniveau normalt, it hjerte. r får du dækket 60 %

t for dig og samlet dit de vegetabilske kapsler.

Nedsunken livmoder kan trænes på plads Kvindens livmoder befinder sig midt i underlivet, bagved og over skeden, hvor den bliver holdt oppe af støttevæv. Men hvis dette støttevæv bliver svækket eller overbelastet, kan livmoderen synke ned i skeden eller ligefrem synligt ud. En nedsunken livmoder kan føles som noget, der trækker ned, og ofte kan man enten se eller mærke en bule i skeden. Tilstanden kan genere seksuelt, men bulen kan også give problemer med at tisse eller komme af med sin afføring. Overbelastning af støttevævet kan skyldes graviditet, fødsel, hårdt fysisk arbejde, overvægt, forstoppelse og kronisk hoste. Vævet kan også blive svækket af eksempelvis alderdom, mangel på kvindelige kønshormoner eller af tidligere operationer i underlivet. En nedsunken livmoder er imidlertid ufarlig, så nogle kvinder fravælger at få gjort noget ved tilstanden, hvis ikke det føles generende. Der er dog både kirurgiske og ikke-kirurgiske muligheder for at afhjælpe en nedsunken livmoder. Hvis man er i overgangsalderen, kan man blive behandlet med kvindelige kønshormoner, som kan forstærke støttevævet eller man kan vælge at gå rundt med pessar, som kan holde livmoderen på plads. I mildere grader af nedsunken livmoder er bækkenbundstræning dog den foretrukne behandling. Øvelserne styrker hele bækkenbunden, herunder væv og muskulatur omkring skeden og urinrøret. Ved en meget svær grad af tilstanden, kan det være nødvendigt at få livmoderen opereret tilbage på plads. Blærebetændelse rammer oftest kvinder Selvom mænd også kan blive ramt af blærebetændelse, er det typisk kvinder, der lider af urinvejsinfektioner. Forklaringen er, at det kvindelige urinrør er kortere end mænds, og at der der-

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Undgå nedsunken livmoder Du kan styrke musklerne i bækkenet ved at lave særlige øvelser. Det gør du ved at stramme musklerne i bækkenbunden på samme måde, som når du standser urinstrålen, mens du tisser. Herefter strammer du endetarmens lukkemuskel og kniber sammen bag i, holder spændingen, og forsøger at trække hele bækkenbunden opad. Du kan eventuelt føle efter med en finger i skeden, om du får fat i de rigtige muskler. Når man laver knibeøvelser, er det kun bækkenbunden, der skal arbejde. Du skal ikke spænde i maven, bagdelen eller ansigtet. Trykket skal holdes i 1 minut af gangen – det er ikke tilstrækkeligt med hurtige knib. Øvelserne skal helst laves i 10 minutter, gerne flere gange dagligt og gerne både i stående og liggende stilling. Øvelserne styrker bækkenbunden og giver støtte omkring skeden, urinrøret og bækkenbunden. Kilde: Patienthåndbogen, www.sundhed.dk

for ikke er langt fra huden og ind til blæren. Bakterierne, som forårsager infektionen, stammer som regel fra tarmen, så det er vigtigt at tørre sig bagud, når man har været på toilettet. Bakterierne formerer sig desuden bedst i stillestående urin, så man har større sandsynlighed for at få blærebetændelse, hvis man ofte holder sig for længe, inden man får tømt blæren, dvs. tisser. Derudover er det vigtigt at sikre sig, at man får tømt blæren helt, når man tisser, så der ikke er urin tilbage i blæren, og det er ligeledes vigtigt at tisse efter sex, så eventuelle bakterier fra partneren bliver skyllet ud af urinrøret. Symptomerne på blærebetændelse kan være særdeles smertefulde. Typisk er det en konstant og/eller pludselig trang til at tisse, og vandladningen vil være sviende. Derfor kan det være nærliggende at undgå at drikke. Det er dog en dårlig idé, idet det netop anbefales at drikke rigeligt med vand for at skylle bakterierne ud af blæren. I nogle tilfælde kan blærebetændelse betyde, at urinen lugter grimt og i svære tilfælde, at den er blodig. Urinvejsinfektioner bliver behandlet med antibiotika. Lægen vil sædvanligvis undersøge en urinprøve for bakterier og hvide blodlegemer, og derefter vælge den antibiotikatype, som bakterierne er mest følsomme over for. Som regel er det tilstrækkeligt med en antibiotikakur over tre til fem dage. Mange kvinder lider dog af flere tilbagevendende infektioner og her anbefales som forebyggende behandling, at man dagligt at drikker tranebærjuice eller indtager tranebær fx i kapselform, fordi tranebær har vist sig at kunne forhindre de fleste af de bakterier, der forårsager blærebetændelse, i at sætte sig fast i blærens slimhinde. Ti procent af danske kvinder ramt af PCOS Polycystisk Ovariesyndrom, PCOS, rammer 5-10 % af danske kvinder i den fødedygtige alder. Det er hovedsageligt en hormonel forstyrrelse, som blandt andet kan gøre det svært at blive

Polycystisk Ovariesyndrom, PCOS, rammer 5-10 % af danske kvinder i den fødedygtige alder og det gør det svært at blive gravid. PCOS-ramte lider tillige af insulinresistens, som øger risikoen for at udvikle diabetes og 65 % af kvinderne med PCOS er typisk også overvægtige.

gravid, give øget behåring, sænket stemmeleje og uren hud. PCOS er ikke en sygdom, men et syndrom, og derfor skal flere kriterier være opfyldt for at diagnosen kan stilles. For det første skal man lide af PCO, som betyder, at der bliver dannet unormalt mange ægblærer i æggestokkene. Selve æggestokken er også større end normalt. Har man derudover også uregelmæssige eller udeblevne menstruationer og forhøjet produktion af mandligt kønshormon, kalder man det samlet PCOS. Kvinder med PCOS lider tillige af insulinresistens, hvilket øger risikoen for at udvikle diabetes. Derfor bliver syndromet ofte behandlet med en medicin, der oprindelig er udviklet til sukkersygepatienter. 65 % af kvinderne med PCOS er typisk også overvægtige. Hvis disse kvinder taber sig, forbedres deres blødningsmønster, de får færre problemer med hud og hår, og de får faktisk flere ægløsninger og derved et mindre problem med at blive gravide. Vægttab øger desuden følsomheden for insulin og mindsker derved den øgede sukkerkoncentration, som kan forårsage diabetes. Derfor bliver det også anbefalet kvinder med PCOS at omlægge deres kost til en insulinsænkende diæt, der sammen med motion kan afhjælpe flere af symptomerne på syndromet.

Løsninger til dit hårtab

Omsorg og forståelse er en naturlighed hos os la vida nabila kan, uanset om du er delvis eller helt skaldet, finde en hårløsning. Vi har et stort udvalg af parykker og toupéer i høj kvalitet. Derfor kan vi altid finde præcis dét, der passer til dig. Frit leverandør valg

Få en uforpligtende og GRATIS samtale om hvordan vi kan hjælpe dig Blegdamsvej 68 • 2100 København Ø • Tlf. 27 85 96 36

www.lavidanabila.dk

Rødkløver kan lette overgangsalderen betydeligt Ekstrakt fra den lille blomst rødkløver, der i Danmark er udbredt på enge, skrænter, grøftekanter og overdrev, hvor den dominerer landskabet med sine smukke lilla farvede blomster, kan lindre de gener, som mange kvinder oplever, når de kommer i overgangsalderen. Urten er nemlig rig på fytoøstrogener. Man behøver dog ikke at græsse sammen med heste, får eller køer for at få adgang til de gode planteøstrogener, for de fås i tørret og pulveriseret form, så man let kan indtage dem. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

anmark har ikke en egentlige nationalblomst, men rødkløveren blev af Udenrigsministeriet udnævnt som dette i 1936, da rødkløver på det tidspunkt var dansk landbrugs vigtigste foderplante. I de følgende årtier blev denne udnævnelse glemt, og sidenhen har andre blomster ligeledes fået betegnelsen, fx marguerit og mælkebøtte. Rødkløver, hvis latinske plantenavn er Trifolium pratense, er en 15-50 cm høj urt, der blomstrer fra maj-september, og som har lyserøde til karminrøde, smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er rette bælge med et til tre frø. Derudover har rødkløver samliv med kvælstofsamlende bakterier, og det betyder, at den er usædvanligt proteinrig, hvilket også gør den til en god foderplante. Rødkløver har ifølge Landbrugsinfo dog den ulempe, at den kan give reproduktionsforstyrrelser hos husdyr som kvæg, får og sandsynligvis heste på grund af påvist indhold af forskellige fytoøstrogener, som ligner kønshormonet østrogen. Indholdet af fytoøstrogen varierer i de forskellige kløver- og lucernesorter. Nogle indeholder meget lidt, mens det er dokumenteret, at indholdet af østrogen i rødkløver kan være så højt, at fodringen med rødkløver giver fertilitetsproblemer hos kvæg og får og kan medføre midlertidig ufrugtbarhed hos dyrene. I ekstreme tilfælde er der påvist permanent ufrugtbarhed hos får som følge af fodring med rødkløver. Når kroppen producerer mindre og mindre kvindeligt kønshormon Rødkløvers indhold af fytoøstrogen kan omvendt udnyttes af kvinder, der er kommet i overgangsalderen eller klimakteriet, og som producerer mindre og mindre af de kvindelige kønshormoner. Nogle kvinder har ingen gener overhovedet i forbindelse med overgangsalderen. Blødningen holder bare op, enten gradvist eller pludseligt. De fleste har dog symptomer i en eller anden udstrækning og nogle er så generede, at de har behov for behandling. Normalt producerer æggestokkene de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Østrogen bygger slimhinden i

Humane østrogener og planteøstrogener agerer forskelligt Planteøstrogen og humant østrogen adskiller sig fra hinanden, idet det humane østrogen binder sig til såkaldte alfareceptorer i brystvæv og ovarievæv, som er følsomme over for hormonel påvirkning og som dermed giver en øget risiko for at udvikle kræft. Planteøstrogenerne binder sig derimod til betareceptorer, som der er væsentligt færre af i bryst og ovarievæv, men til gengæld meget af i knoglevæv, hvor specielt isosflavonforbindelsen formononetin binder kraftigt. Denne forbindelse findes i store mængder i netop rødkløver. Studier har vist, at disse forbindelser fungerer som kraftige antioxidanter og dermed kan mindske risikoen for kræft. Kilde: www.videnskab.dk

Rødkløvers indhold af fytoøstrogen har dokumenteret effekt på gener i kvinders overgangsalder og har ingen bivirkninger. livmoderen op og styrker slimhinderne i skede og urinveje. Progesteron stabiliserer slimhinden i livmoderen, så menstruationerne bliver regelmæssige, mens østrogen modvirker tab af knoglevæv og forebygger åreforkalkning. Lægens forslag til behandling af kvinder i overgangsalderen med gener vil typisk være hormonbehandling med østrogen i form af tabletter eller plaster og gel til at smøre på huden. Behandling med gel eller plaster har færrest bivirkninger og foretrækkes derfor mere og mere. Normalt starter man med en lille dosis, ser effekten an i 2-3 måneder og kan så øge doseringen ved behov. Der bruges den samme type østrogen, som kvinden selv danner i æggestokkene. Naturens egne fytoøstrogener kan hjælpe kvinder betydeligt Hvis man trods gener er skeptisk i forhold til at få østrogenbehandling, som kan indebære uønskede bivirkninger, kan man i stedet for anvende naturens naturlige fytoøstrogener ved et dagligt indtag af et ekstrakt af rødkløver. Det viser et studie ifølge Videnskab.dk gennemført af et hold forskere fra Aarhus Universitet. Ifølge Per Bendix Jeppesen, der har ledet studiet som forskningslektor, ph.d., ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, fik de 60 kvinder, som deltog, i gennemsnit reduceret antallet af svedeture med en tredjedel, fik stabiliseret deres hormonniveau samt hæmmet nedbrydningen af deres knogler. Natur-Drogeriet, som er landskendt for naturlægemidler, der virker, oplever ifølge Anette Poulsen en stigende interesse for rødkløver: ”Vi kan tydeligt mærke, at folk efterspørger vores rødkløverkapsler og rødkløver-te særligt meget i disse tider. Det glæder os, at så mange har glæde af vores rødkløverprodukter,” siger hun. Natur-Drogeriets rødkløverkapsler indeholder 400 mg pulveriseret rødkløver pr. kapsel og man anbefales at indtage 1-2 kapsler 3 gange daglig før måltiderne. Hvis det foretrækkes, kan urtepulveret i øvrigt tages ud af kapslerne og bruges til urtete eller udrøres i mælk, yoghurt eller anden væske.

TEMA

Svaneklinik hjælper kvinder – her er alle ydelserne samlet

Når man er blevet opereret for brystkræft, er det vigtigt at få kompetent vejledning og hjælp og det kan man i høj grad få i hovedstadsområdet midt på Lyngby Hovedgade lige ved Svaneapoteket. Her ligger Svaneklinik, som primært hjælper kvinder i behandling for brystkræft med at få brystproteser, parykker, hovedbeklædninger og kompression til lymfødem, alt under kyndig vejledning af fagpersonale, sygeplejerske og frisør. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

år man træder ind i Svanekliniks indbydende og lyse lokaler, kan man se, at der både er tale om en klinik og en specialbutik med produkter specielt tilpasset de behov, der opstår, når man er eller har været i behandling for kræft, idet bivirkninger kan være flere. I Svaneklinik kan man få alt fra skånsom neglepleje til spray mod mundtørhed og produkter til at afhjælpe inkontinens. Mest bemærker man dog det store udvalg af hovedbeklædninger, som fylder det meste af vægpladsen. Klinikken er hyggelig, og der er en god stemning i lokalet. Rundt omkring kan man se døre ind til de private rum, hhv. forbeholdt tilpasning af brystproteser og frisør.

Foto: PR-foto, Svaneklinik.

Alle ydelser er samlet under et tag i Svaneklinik Svaneklinik er ejet af Pia Hermann, som startede klinikken i 2004 efter at have arbejdet med brystopererede kvinder i fem år. Hun synes ikke, der var nok hjælp og muligheder for kvinder med

brystkræft. Der fandtes ikke et koncept i Danmark, der samlede deres behov under et tag. Det er fortsat sådan, at man som brystkræftopereret kan være nødt til at tage ret langt for at få hjælp, og det er stadig kun Svaneklinik, hvor disse ydelser er samlet. Ud over at skulle håndtere at være syg, kan alt det, der følger med, føles som en overvældende byrde. Man skal tage stilling til fx lingeri og badetøj med lommer til brystproteser, særlig hudpleje, paryk eller hovedbeklædning samt identifikation og pleje af bivirkninger eller følgesygdomme, som giver ændrede behov. ”Man kan godt føle sig sendt af sted på et samlebånd, når man først kommer ind i behandlingssystemet, og det er det sidste, man har brug for, når man er syg. Derfor går vi meget op i at give alle en god og personlig service. Vi sørger fx for at give folk godt med tid, så vi kan tale med dem om, hvilke behov de har, og svare på, hvad de har af spørgsmål,” fortæller Pia Hermann. ”Derudover er vi er stolte af at være det eneste sted, hvor de ydelser, man har mest brug for, er samlet under et tag. Så skal man ikke fare land og rige

Svaneklinik er både en klinik og en specialbutik med produkter specielt tilpasset de behov, der opstår, når man er eller har været i behandling for kræft, herunder brystkræft.

Ret til frit leverandørvalg Mange ved ikke, at man har frit leverandørvalg. Det navn på leverandør, der står på den udleverede bevilling, er den leverandør, kommunen har lavet en prisaftale med for en periode. Leverandøren kan ofte skifte. Men man kan sagtens få sin protese hos andre leverandører, hvis man foretrækker det. Man skal blot være opmærksom på, at man kan komme ud for en delvis egenbetaling, dog ikke på brystproteser hos Svaneklinik. Læs mere om Svaneklinik på www.svaneklinik.dk

rundt, mens man er syg. Til dem, som ikke kan komme så meget rundt, har vi også en hjemmeside med en webshop, så man fx kan genbestille sin yndlings BH, når man har brug for en ny.” En af klinikkens ansatte er selv opereret for brystkræft, og kan derfor også rådgive ud fra et personligt perspektiv. Det betyder meget for mange af de kvinder, der kommer i klinikken, at de kan tale med en, der selv har prøvet det. Ret til hjælp også efter brystbevarende operation Også en brystbevarende operation betyder, at man er berettiget til en delprotese på samme vilkår, som hvis man havde fået foretaget en mastektomi, altså fået fjernet hele brystet. Kvinder, som har fået foretaget en rekonstruktion af brystet efter en mastektomi, kan fx have det problem, at det rekonstruerede bryst ikke altid har helt den sammen form og facon, som det andet bryst. ”Vi møder mange kvinder, som i flere år har været kede af at deres bryster ikke ser ens ud. Mange af disse kvinder prøver at skabe symmetri ved at bruge push up-bh’er eller ved at bruge skumfyld. Men her er delproteser en meget bedre løsning. Med en delprotese kan man skabe volumen eller fylde, der hvor det opererede bryst mangler det,” fortæller Pia Hermann.

TEMA

Parykker er blevet meget naturtro Hos Svaneklinik har de speciale i at tilpasse parykker. De bliver klippet, stylet og syet, indtil parykken passer perfekt. På den måde bliver hver paryk lige så unik, som det oprindelige hår. ”Der er sket meget inden for parykker. Meget mere end folk lige går og tror. Nogen gange bliver folk overraskede over, at de ikke bare kan komme ind og vælge en paryk fra en hylde, men der findes jo i dag hundredvis af parykker – og vi sætter en ære i at finde præcis den, der er den rigtige til hver enkelt person,” fortæller Maria, der er frisør og parykmager. ”Vi ser gerne, at folk kommer ind, før de begynder at fælde, så vi kan se, hvordan de ser ud med deres normale hår. Det hjælper os til at finde den rigtige paryk at arbejde med. De får mulighed for både at prøve, se og mærke hvordan det føles, før de beslutter sig for noget. Det at få en paryk er ofte noget, der kræver, man har lidt tid til at fordøje det,” forklarer Maria.

ens

40 år

lutnin

od gen af Danske F

ple

jer

Foto: PR-foto, Svaneklinik.

Man ansøger om en brystprotese ved at ringe til hjælpemiddelafdelingen i sin lokale kommune, hvor man beder om et ansøgningsskema. I nogle kommuner kan man udfylde skemaet online.

Pia Hermann startede Svaneklinik i 2004 efter at have arbejdet med brystopererede kvinder i fem år. Hun synes ikke, der var nok hjælp og muligheder for kvinder med brystkræft, idet der ikke fandtes et sted, hvor alt er samlet under et tag.

Parykker og toupeer er i dag så godt fremstillet, at de ser meget mere naturtro ud, end man umiddelbart forestiller sig. Klinikken hjælper ikke kun kræftramte, men også kvinder og mænd, der lider af permanent hårtab.

HAR DU IKKE TID TIL DINE FØDDER?

DET HAR VI! www.danskefodplejere.dk

Klinikken hjælper endvidere folk videre efter deres kemoforløb og har sit eget produkt med naturlig hyaluronsyre, Biohar, der hjælper med at sætte hårvæksten godt i gang.

TEMA

Huden – kroppens største organ Vores hud er kroppens ydre beskyttelse og det er derfor vigtigt at passe på den. Den beskytter os mod slag og skammer og samtidig holder den bakterier og skadelige stoffer ude. Men hvis barriereeffekten bliver nedsat, kan huden blive tør og sprukken, hvilket kan resultere i kløe og eksem samt en nedsat beskyttelse mod infektioner.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

enneskets største organ, huden, vejer i omegnen af tre kilo og dækker vores gennemsnitligt to kvadratmeter store kropsoverflade. Huden består af flere lag, nemlig overhud, læderhud og underhud, og dens overordnede funktion er beskyttelse af vores organisme. Samtidig er huden en vigtig del af kroppens immunforsvar. Huden ligger som et beskyttende lag omkring kroppen, og skærmer vores indre dele mod slag, ligesom den holder uønskede og sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer ude. Samtidig er huden spækket med sanseceller, der sender besked til vores hjerner om at trække hånden til os, hvis vi fx rører ved noget skarpt, der kan skade os, eller noget varmt, som kan skolde os. Men foruden at kunne holde ting ude, holder huden også noget inde, som er vigtigt. Mennesket består nemlig mest af alt af vand, som det er vigtigt at holde på, så vi ikke bliver dehydrerede. Huden er til dette formål vandtæt, og er yderste barriere til at sørge for, at kun den rette mængde vand fordamper fra kroppen. Her opstår imidlertid problemet, hvis huden bliver skadet – tør, forbrændt eller sprukken, da det giver væskefordampningen frit løb og samtidig nem adgang for bakterier og infektioner. Forskellige former for eksem kan forårsage disse skader, men skaderne kan også i sig selv føre til eksem.

Undgå udtørring af huden Eksem kan også forårsages af tør hud, der ikke bliver smurt. At holde huden fugtet kan således virke forebyggende på eksem. Generelt oplever en tredjedel af befolkningen at døje med tør hud, som man kan være genetisk disponeret for, men som oftest skyldes udsættelse for vand, sæbe, rengøringsmidler og andre kemikalier. Efterhånden som man bliver ældre, øges risikoen også for tør hud. Det skyldes blandt andet, at ældre mennesker har en

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Varm og tør luft kan fremkalde eksem Eksem er en udbredt hudlidelse, der hvert år rammer mere end 10 % af alle danskere, og omkring 15 % af alle børn og

unge oplever at få børneeksem eller eksem, der er forårsaget af astma. Ordet eksem stammer fra græsk, og betyder ’at koge op’, hvilket stemmer synsmæssigt meget godt med de typiske symptomer: rødme og hævelse. Eksemhuden kan også danne knopper og vandblærer, ligesom den kroniske form for eksem typisk vil give kløe, smerter, tørhed, sprækker og afskalning af huden. Den mest almindelige type eksem opstår på hænderne ved kontakt med et stof, som huden reagerer på, fx kemikalier i maling eller opvaskemiddel, og vil ofte gå væk af sig selv. Der er mange faktorer, der kan fremprovokere eksem, så hvis man lider af tør og kløende hud, er det vigtigt at finde frem til, hvad det kommer af. Foruden allergi, kan eksem også opstå som følge af temperaturændringer og ændringer i luftfugtigheden, hvor huden i den mere tørre vinterluft også bliver mere tør, mens sved og varme kan give kløende varmeknopper på huden. Stress er også en af de faktorer, der kan få eksem til at blusse op. Ifølge Forebyg Stress kan stress kan være med til at forværre eksem eller ligefrem til at fremkalde det. Eksemen skyldes den hormonelle ændring, der sker i vores krop ved langvarig stress. Derfor er det vigtigt at forebygge udbruddene ved at sænke sit stressniveau fx med masser af motion, søvn og god kost.

Særligt Det Døde Hav i Israel er gavnligt for hudtilstande som eksem, psoriasis og andre ekstremt tørre hudtilstande på grund af den høje koncentration af bl.a. magnesium.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Huden er kroppens ydre beskyttelse, men den kan pga. sygdom, kemikalier eller stress blive så tør, at det føles som om den krakelerer, hvilket igen kan resultere i kløe og eksem samt en nedsat beskyttelse mod infektioner.

tyndere hud med nedsat elasticitet og mindre vandindhold og produktion af fedt. En fed creme eller salve er for det meste nok til at behandle den tørre hud, mens en almindelig bodylotion som regel vil være for lidt, fordi den typisk mest består af vand, der ikke vil hjælpe på at genopbygge fedtbarrieren i huden. Den bedste hudpleje er naturligvis helt at undgå, at huden tørrer ud. Det kan man fx opnå ved at minimere brug af vand og sæbe samt rengøringsmidler og andet indeholdende kemikalier. Også daglig brug af produkter, der kan irritere huden såsom make-up og farvede og parfumerede cremer eller sæber, som kommer i kontakt med huden, kan afstedkomme eksem. En effektiv solbeskyttelse, hvad enten det er solcreme eller afskygning for solen, er også essentiel i forebyggelsen af tør hud. Derudover kan det være en god idé at undgå stramtsiddende tøj, der kan udtørre huden via friktion, ligesom det omvendt er vigtigt at drikke rigeligt med vand, så man ikke dehydrerer. Overproduktion af overhud Det nederste lag af huden, underhuden, er et lag bestående af isolerende og stødabsorberende fedt, mens læderhuden, der ligger mellem underhuden og overhuden, er det tykkeste lag, som først og fremmest består af det bindevæv, der giver huden styrke og elasticitet. I læderhuden sidder også sanseceller, hårsække, sved- og talgkirtler. Det yderste lag, overhuden, består af et dødt cellelag med et levende lag underneden. Det levende lag producerer hele tiden nye celler i takt med, at det yderste lag af døde hudceller skaller af. Her kan det imidlertid ske, at det producerende lag er lidt for effektivt, hvilket vil resultere i en ansamling af døde celler på hudens overside. Symptomerne på denne overproduktion kaldes psoriasis, som er en lidelse, der rammer omtrent tre procent af alle danskere. Psoriasis er hovedsageligt en nedarvet sygdom, der ofte opstår, når kroppen bliver overbelastet. Det kan være psykisk overbelastning i forbindelse med stress, eller det kan være hård slid af huden, infektioner, alkohol, eller brug af særlige typer medicin. Psoriasis viser sig typisk på negle, håndflader, albuer, knæ, i ansigt, hårbund og på balderne, hvor den overskydende overhud vil falde af i tykke, hvide flager eller skæl. Tabletbehandling kan bruges til svært ramte, som ikke får nogen effekt af de tilgængelige salvebehandlinger. Mange finder dog god virkning fra lysbehandling og klimaterapi. Rosacea og portvinsnæse Rosacea er ligesom psoriasis en kronisk hudsygdom, der rammer mange danskere. Lidelsen rammer oftest kvinder, typisk når de er i 30-50-års alderen. Ligesom med psoriasis ved man

ikke, hvad der forårsager sygdommen, og den kan kun sjældent kureres. Rosacea viser sig som regel ved, at der opstår en vedvarende rødmen i huden, fordi de små blodkar i ansigtet udvider sig. De udvidede blodkar vil træde frem under huden som fine tynde streger, især på kinder og næse. I slemme tilfælde kan man også få betændte røde og gule knopper. Tilstanden bliver typisk værre, hvis man bliver udsat for kulde, varme, sol eller stress. Det kan også udløse mere rødmen, når man drikker the, kaffe eller alkohol. Sidstnævnte har også givet navn til den variant af rosacea, der kaldes rhinophyma, som i daglig tale er kendt som ’portvinsnæse’, men som intet har at gøre med et for stort forbrug af alkohol. Selv om sygdommen kan frembringe betændte knopper, smitter rosacea ikke, da der ingen sygdomsfremkaldende bakterier er i den betændte hud. Normalt behandler man tilstanden lokalt med en gel eller creme, men hvis det ikke er nok, kan man også blive sat i kort, intensiv behandling med bredspektret antibiotika eller et stof, som ligner A-vitamin. Laserbehandlinger har også vist sig effektive til at fjerne symptomerne på rhinophyma. Akne er den mest udbredte hudlidelse I løbet af puberteten danner kroppen mere af det mandlige kønshormon androgen hos både drenge og piger. Det får talgkirtlerne især i ansigt, på ryggen og brystet, til at producere hudfedt, som kan tilstoppe talgkirtlernes udførselsgange. Det kan sammen med bakterien propionibacterium acnes resultere i hudorme og betændelsesreaktioner, der bliver til akne. 80 % af befolkningen vil på et tidspunkt opleve at få en mildere eller sværere grad af akne. Selvom akne hos de fleste forsvinder med alderen, når man kommer op i 20’erne, lever 5 % fortsat med akne, når de er voksne. Akne omtales ofte som uren hud, hvilket er forkert, for det har som beskrevet intet at gøre med dårlig hudhygiejne. Fed og olieholdig mad kan dog hos nogen få aknen til at blusse op, ligesom kosmetik og almindelig, fed ansigtscremer kan. Men stress er hovedårsagen til, at akne opstår hos især voksne. Hertil kommer også andre hormonelle forstyrrelser som fx graviditet eller dagene op mod kvinders menstruation. Akne kan behandles med receptpligtige cremer, der hovedsageligt virker ved at nedsætte produktionen af talg, eller ved at hæmme væksten af akne-bakterierne i huden. I slemme tilfælde kan man sættes i antibiotikabehandling, der dog tager måneder, før virkningen kan ses. Mest effektiv er behandling med det A-vitaminlignende stof isotretinoin. Disse tabletter har dog en række bivirkninger, ligesom det ikke er tilladt at anvende medicinen, hvis man er gravid, da den er fosterskadende.

Spring i havet og plej din hud Havvand er rig på sporelementer og mineraler og har en sammensætning, der minder om menneskets blodplasma. Det har derfor mange sundhedsfremmende egenskaber for huden. Særligt Det Døde Hav er gavnligt for hudtilstande som eksem, psoriasis og andre ekstremt tørre hudtilstande på grund af den høje koncentration af magnesium. Derimod er svømmeture i poolen ikke særlig godt for huden, da klorvand fjerner alle hudens naturlige fedtstoffer og forværrer hudens fugttab. Samtidig kan kemikalierne fra vandet medføre irritation og eksem. Derfor er det en god idé straks at skylle sig i rent vand bagefter. Havvand med høje koncentrationer af salt kan dog også udtørre huden, ligesom vand i sig selv kan trække vand ud af huden. Så hvad enten man bader i salt-, fersk- eller klorvand, er det vigtigt at smøre sig med en god creme bagefter. Kilde: www.dermalogica.dk

Total behandling midt i Solar Plexus En travl og krævende hverdag kan være så belastende, at man oplever ubalancer i kroppen, får smerter og stress. Det er et tydeligt signal, som man ikke bør overhøre, men i stedet gøre noget ved. Man kan eksempelvis vælge en time out hos Solar Plexus, der med dynamiske Trine Christiansen ved roret siden 2006 har specialiseret sig i at behandle og forebygge tidstypiske symptomer på en effektiv og lindrende måde via en række højtuddannede behandlere og et bredt udvalg af anerkendte behandlingsformer. • Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

rine Christiansen er oprindeligt uddannet afspændingspædagog i 2002. Hun valgte uddannelsen, fordi den konstituerer en god kombination mellem krop og psyke, hvor der både er fokus på psykologi, krop, fysik og anatomi. Hun er dels blevet stærkt påvirket af sin mor, der er pædagog, og dels af selv at have dyrket rigtig meget sport. De udfordrende sportsgrene har haft medført ret mange skader, hvilket igen har ledt til en optagethed af, hvad man efterfølgende kan gøre for at rette op på dem. ”Igennem mine unge år dyrkede jeg elitefodbold og elitebasket og fandt ud af, at hvis man presser sig selv ud over, hvad man egentlig kan klare, er det vanskeligt at undgå skader, at slide sig selv op og også at undgå sygdom. Derfor valgte jeg uddannelsen som afspændingspædagog for at lære at kunne passe på mig selv og for at kunne hjælpe andre med det samme,” fortæller Trine Christiansen, mens vi sidder og drikker en kop morgenlatte i det store landkøkken på Mosedamgaard i Kirke Værløse – kun 22 km fra København – hvor hun bor sammen med mand, børn, katte, får og heste, og hvor der i øvrigt også i en stor længe er en helt igennem lækkert istandsat Solar Plexusbehandlingsafdeling i vederkvægende, landlige omgivelser. ”Og så interesserer kroppen og psyken mig utroligt meget,” tilføjer hun.

Det handler altid om, at den enkelte klient er i centrum ”Jeg startede faktisk for mig selv fra starten,” fortæller Trine ret overraskende på spørgsmålet om, hvor hun først blev ansat. ”Det var i en klinik, Evolution, der minder lidt om min egen. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg måtte prøve noget andet. En af mine kolleger fra dengang er faktisk ansat hos mig i dag. Derefter lejede jeg mig en kort periode ind hos den berygtede læge Søren Ventegodt. Jeg vidste på det tidspunkt ikke, hvem han var, men det fandt jeg hurtigt ud af,” fortæller Trine med en skæv latter. ”Jeg fik dog hurtigt gang i min egen forretning, fik i 2006 lejekontrakten på Studiestræde 43 (i København, red.), hvor vi stadigt er, og har i dag yderligere klinikker, så der i alt er tre klinikker med i alt 40 medarbejdere.” Trine fortæller, at det hele i udgangspunktet handler om klienten. Om at kunne hjælpe og tilbyde total behandling, for at så mange så muligt kan hjælpes på alle leder og kanter. Det er det, det hele gå ud på. Og det i er fin forlængelse af Trines oprindelige drøm om at lave et wellness-center, hvor der samlet på et sted kan tilbyde alle former for behandlinger, herunder naturligvis også sportsskadebehandlinger. Undervejs i processen blev det i øvrigt klart for Trine, at mange klinikker begår den fejl, at de ikke profilerer behandleren, men kun selve klinikken, selv om det i virkeligheden er hver enkelt behandler, der har kvaliteten, mens klinikken omvendt kan hjælpe behandleren til at stå fast på sine værdier. ”Vi har ikke en masse lir, som andre steder har. Det, der er vigtigt for mig og Solar Plexus, er, at vi kan tilbyde de gode behandlere. Med tiden er jeg tilmed blevet bedre og bedre til at finde dem,” fortæller Trine engageret. ”I starten sad vi en rundkreds og spurgte hinanden om, hvad vi hver især var gode til, ikke. Men nu vælger jeg ud med hård hånd.”

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Visionen om mange behandlere under ét tag er opfyldt Er din vision for Solar Plexus den samme, som da du startede? ”Ja, det vil jeg sige, for det handlede om og handler stadigvæk om at have mange forskellige behandlere samlet under et tag, så alle kan løfte hinanden. Man skal ikke være bange for at sparre med hinanden og stille dumme spørgsmål. Man skal hjælpe hinanden med at blive bedre til klientens fordel, komme ud over kanten og kunne give nogle behandlinger, man ikke nødvendigvis kan, når man praktiserer alene med den begrænsning, det kan give.” Så man kan henvise klienter til hinanden, hvis man kan se, det vil være en fordel for den, der har behov for behandling? ”Ja, præcist.”

”Overbelastning af kroppen kan også give sig udslag i inflammation af muskler og væv,” hvilket jeg alt for ofte ser,” fortæller Trine Christiansen, der etablerede Solar Plexus for mere end 10 år siden for at kunne hjælpe andre mennesker til at få det fysisk og dermed psykisk bedre. For missionen er at hjælpe folk til sundhed og velvære og drivkraften er lysten til at hjælpe og formidle.

Har du opnået det, du oprindeligt ville med Solar Plexus? ”Ja, det synes jeg på mange måder. Helt sikkert. I dag tilbyder vi bl.a. massage, zoneterapi, afspændingspædagogik, kranio sakral terapi, akupunktur i mange forskellige former, fx hvor man arbejder mere ind i leddene og arbejder med nogle specifikke punkter, som der ses gode resultater ned. Vi tilbyder også en lang række mere specielle behandlinger (se herom på www.solplex.dk) samt personlig træning. Behandlerne kan jo hver især rigtigt meget, fx tilbyder en af de tilknyttede udover massage

45 Foto: Charlotte Søllner Hernø.

også lymfedrænage og organmassage, så man kan gå ind og få noget flow i maven, noget rigtigt mange har problemer med.” Forskel på egentlig sundhedsmæssig behandling og wellness Hvad med psykologbehandlinger? ”Vi har ikke psykologer tilknyttet, da vores udgangspunkt er kroppen, men herude på Mosedamgaard huser vi psykoterapeut Pia Schirmer samt Charlotte Trym, som er selvstændig, mens cand.scient. i klinisk ernæring Charlotte Gylling tilbyder ernæringsterapi. I København tilbyder vi på tilsvarende måde kostvejledning, som en del af anden behandling, dvs. en helhedsbehandling.” Hvad er egentlig forskellen på behandling og wellness? ”Kommer klienten med en såkaldt sundhedsmæssig uregelmæssighed, dvs. en problemstilling, vi skal arbejde med, kan man lave såkaldt momsfritaget behandling, under forudsætning af, at behandleren også er momsfritaget, hvilket behandleren er eller bliver i kraft af sin uddannelsesmæssige baggrund. Det betyder i praksis, at en momsfritaget behandler godt kan udføre momsbelagt behandling, i tilfældet af at klienten ikke har en sundhedsmæssig uregelmæssighed.” Betyder det, at der skal være tale om diagnosticering af klienten? ”Ja, det er det, det betyder, men inden for vores fag. Man kan fx som zoneterapeut ikke diagnosticere som var man en fysioterapeut,” siger Trine og fortæller, at Solar Plexus i dag også sørger for massage til medarbejdere, der har behov for det efter diagnosticering, bl.a. i JP/Politikens Hus, som i øvrigt ejer den ejendom, hvor Solar Plexus lejer sig ind. Aftale om massageordning med mange virksomheder ”Vi har tilbudt massageordningen de seneste 10 år i den store koncern,” siger Trine ikke uden en vis stolthed i stemmen og tilføjer derudover, at Solar Plexus også tilbyder massageordninger til andre store virksomheder og organisationer som Dansk Journalistforbund, Dansk Byggeri, Lemvig-Müller (tidl. Louis Poulsen), KEA – Københavns Erhvervsakademi, NCB – Nordic Copyright Bureau, Sony Music, Kunstmuseet Arken og mange andre.” Samarbejdet fungerer ved, at den enkelte virksomhed stiller et lokale til rådighed og har lavet aftale om, hvor mange dage, der skal tilbydes massage til de ansatte. Solar Plexus sørger derefter for, at en massør bliver fast tilknyttet, mens virksomheden typisk selv sørger for, at den afsatte tid bliver udnyttet optimalt og bedst muligt. ”Det glæder mig, at der er flere og flere virksomheder, der vælger massageordning til. Jeg synes, det er godt og rigtigt, at man på den måde sørger for sine medarbejdere. Jeg startede i øvrigt på kunstmuseet Arken for et år siden, men de har faktisk haft massageordning i 10 år. De store virksomheder inviterer typisk til et ’battle’, hvor de forskellige massører viser, hvad de duer til. Det blev så mig eller os, der vandt og fik Arken. Jeg tager selv derned hver onsdag og det er super hyggeligt at massere alle lige fra rengøringspersonalet til kokken og økonomichefen – de har alle sammen i den grad brug for det. Nogle har

Massage virker helende Forskning i USA har dokumenteret massages betydning i forhold til ophelingsprocesser, smerter og immunforsvar. Her viser resultaterne, at en times massage om ugen giver et i alle henseender positivt resultat. ”Men vi behøver ikke empirisk forskning til at overbevise os om det, for det mærkes nemlig tydeligt af kroppen selv,” siger Trine Christiansen.

Solar Plexus har i dag flere behandlingssteder, nemlig Vestergade og Studiestræde i København samt Mosedamgaard i Kirke Værløse, hvor der tilbydes en bred vifte af forskellige behandlinger. Læs mere på www.solplex.dk og www.mosedamgaard.com det af rene fysiske grunde, andre af stress-relaterede årsager eller overbelastning som følge af at sidde i den sammen stilling hele dagen.” Det er i kroppen man mærker, hvordan man har det ”Krop og psyke hænger sammen, hører man ofte, men jeg vil sige, at krop og psyke er hinanden, for det er i kroppen, man mærker, hvordan man har det. Det er jo ikke kun hjernen, der tænker over det. Når man er stresset, kan man føle, man er inde i en osteklokke, at man ryster i hele kroppen, har det som om man har en knude i maven, har spænding i brystet eller ikke kan trække vejret. Det er den fysiske tilgang, der er den mest direkte til stress,” forklarer Trine på baggrund af sine mange års erfaring indenfor området. ”Særlig godt er afspændingspædagogik eller psykomotorisk terapi. Det er fuldstændigt specialiseret til det. Ordene dækker over det samme, men det ene blev anvendt, da jeg begyndte uddannelsen og det andet var blevet mere udbredt, da jeg var færdig. At være afspændingspædagog handler jo ikke kun om at få folk til at blive afspændte. Det handler om tonusgrad, dvs. spændingstilstande, og så handler det om, hvordan man har det i sin krop. Der er altid noget spænding til stede, også når man tror, man ligger og slapper helt af. Denne tonusgrad kan være i plus eller i minus og det er det, man går ind og arbejder med i afspændingspædagogikken. Man arbejder også med leddene, at man kan give slip samt med om der er noget, der er underspændt. Det sidste er fx noget, man ofte ser ved hypermobilitet, hvor man helt klart har et underspændt muskel- og bindevæv samt ledbånd og ledkapsler. Der kan man gå ind og stimulere bindingsstederne og aktivere tonusen i muskulaturen,” kommer det engageret og vidende. Trine fortæller til slut, at det handler om at vide noget om led, hvad de kan og hvor meget spændingsgrad, der skal være, så man ikke overstrækker dem, når man har med hypermobile at gøre. Det handler derfor for den enkelte ikke kun om at blive afspændt, men også om at blive afgrænset, fx i forhold til egne fysiske grænser og få bedre adgang til sin intuition.

Når maden gør dig syg Mange tusinde danskere lider af mælkeallergi og mange er allergiske over for kornproteinet gluten. Det kan besværliggøre hverdagen, når man skal nærstudere hver eneste varedeklaration, fordi korn- og mælkeprodukter er tilsat mange flere fødevarer, end man normalt tænker over. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

mkring en procent af den danske befolkning har cøliaki, og kan dermed ikke tåle at spise nogle af de mest almindelige kornsorter, vi har, nemlig hvede, byg, rug og til dels havre, der ikke i sig selv indeholder gluten, men som bliver kontamineret af de andre kornsorter under dyrkning eller produktion. Endnu flere kan ikke tåle mælk og mælkeprodukter, nemlig mellem 3 til 6 % af danskerne, enten på grund af mælkeallergi eller intolerance over for enzymet laktose, der findes i mælk. Intolerance eller allergi over for nogle af de mest almindelige fødevarer er en udfordring for de fleste, først og fremmest fordi disse tilstande ikke kan kureres. Derfor består behandlingen som udgangspunkt i at undgå at spise noget, som indeholder mælk eller de nævnte kornsorter. Første udfordring ligger derfor i at lære at købe ind, lave nye retter og ikke mindst at spørge nøjagtigt ind til den mad, man spiser ude, da det kan være lige så svært for en restauratør at vide, hvad der egentlig gemmer sig i menuen, hvis ikke alt er lavet fra bunden. Og selvom det ikke er direkte livstruende for de intolerante patienter at spise noget, de ikke kan tåle, kan det akut resultere i fx diarré og udslæt, men på længere sigt også føre til knogleskørhed eller andre lidelser, hvis ikke man får det rigtige at spise. 75 % af verdens befolkning er laktoseintolerante Hvis man er intolerant over for mælkesukker betegnes dette som at være laktoseintolerant, hvilket er en sygdom og ikke det samme som at have mælkeallergi. Når man er laktoseintolerant, er det nemlig ikke mælk, man ikke kan tåle, men derimod sukkeret i mælken. Mælkesukkeret kaldes for laktose, og er mælkens kulhydrat. Dette kan man ikke optage fra tarmen, før det er nedbrudt til to molekyler, hvilket sker ved hjælp af enzymet laktase. Hvis man har meget lidt eller ingen laktase i tarmen overhovedet, vil bakterier i stedet nedbryde laktosen og ligge og gære, hvilket vil give ubehagelige mavesmerter, oppustethed og diarré. Langt de fleste børn, og i øvrigt også børn af pattedyr generelt,

Færdigvarer indeholder ofte mælk Er du mælkeallergiker eller laktoseintolerant, skal du være opmærksom på blandt andet følgende produkter på din indkøbstur: Pålægsvarer som leverpostej kan indeholde mælk, ligesom hele kødstykker som skinke kan være tilsat mælkeprotein. Det samme gælder færdige middagsretter, fx lasagne, panerede retter, fars og pølser. Smør og smørblandinger som fx Kærgården og lignende indeholder selvsagt mælk, men det gør også mange margariner og minariner. Derudover er der mælk i mange grødprodukter til børn. Færdigbagt brød, knækbrød og kiks kan indeholde mælk, det samme kan kartoffelmospulver, bouillonterninger, færdiglavede sovse, dressinger, kager, kiks, desserter, chokolade og karameller. Kilde: Astma-Allergi Danmark, www.astma-allergi.dk

Gluten gemmer sig i mange færdiglavede produkter, lige fra frosne kartoffelprodukter, chips, milkshake, sojasauce, madlavningsfløde, krydderiblandinger, revet ost og fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller. kan optage laktose. Herefter mister mange naturligt evnen til at optage mælk, når de bliver ældre, og ikke længere behøver modermælk i sin diæt. På den måde anslås hele 75% af verdens befolkning at være intolerant over for laktose. Hos nordeuropæere er det 10-15 % af befolkningen, der ikke, eller kun i lav grad, kan danne enzymet laktase. Hos sydeuropæere er det omkring 50 %, der mangler enzymet laktase, og hos asiater og afrikanere er det over 90 %. I de lande, hvor der er flest laktoseintolerante, lever de fleste dog fint med det, fordi de ikke har tradition for at drikke mælk som voksne. Stort udvalg af sunde mælkefrie produkter Udvalget af specielle laktosefrie mælkeprodukter er i dag stigende og tilgængelige i de fleste supermarkeder for de, der fortsat ønsker at indtage mælkeprodukter eller drikke mælk til trods for intolerancen. Dertil kommer et stort udvalg af andre mælkelignende produkter, der er plantebaserede, og derfor heller ikke indeholder animalsk fedt og kolesterol. Disse produkter er oftest lige så proteinholdige som mælk, ligesom flere er tilsat kalcium. De plantebaserede mælkelignende produkter lavet af fx sojabønner, ris, mandler eller havre, er tilgængelige i alle større supermarkedskæder og i langt de fleste små. Foruden plantemælk, findes efterhånden også alle andre kendte mælkebaserede produkter i en planteversion – cacaomælk, madlavningsfløde, creme fraiche, yoghurt, flødeis, ost og smør.

47 De fleste laktoseintolerante kan dog sagtens tåle produkter med et lille indhold af mælk i mindre mængder uden at opleve symptomer. Anderledes ser det ud for de, der lider af allergi over for mælk, som må holde sig helt fra alle mejeriprodukter og ikke mindst de mange forarbejdede eller færdiglavede fødevarer, der indeholder mælk eller sporstoffer heraf. Mælkeallergi kan give børneeksem Omkring 2-3 % af alle børn udvikler overfølsomhed over for mælk. Allergien viser sig som regel i løbet af barnets første leveår, hvorefter de fleste vil vokse sig fra det ved tre-årsalderen. Der er dog fortsat voksne, som lider af allergien, og som helt skal undgå mælk og mejeriprodukter i deres kost. Det gælder ikke kun komælk, men også gede- og fåremælk samt økologisk, uhomogeniseret, upasteuriseret og laktosefri mælk. At være allergisk over for mælk, betyder ikke, at man kun er overfølsom over for mælkesukkeret, altså laktosen i mælken, men over for selve mælkeproteinet. Proteinet vil påvirke immunsystemet, som vil reagere ved at danne allergi-antistoffet IgE. Dette vil give allergiske reaktioner i form af opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Typisk vil der være flere symptomer ad gangen, men eneste symptom på mælkeallergi kan også give sig til kende i form af svær og vedvarende børneeksem. Det er individuelt, hvor stor mængde mælk der fremkalder allergiske reaktioner, men nogle gange er det ganske små mængder, der skal til, for at udløse kraftige symptomer. Reaktionen kan komme umiddelbart efter, at man har drukket mælk eller spist noget, som indeholder mælkeprodukter, men symptomerne kan også komme snigende senere.

Hvis du skal undgå gluten i kosten, skal du holde øje med bl.a. disse fødevarer: • Brød, kager, pasta, rasp, vafler, kiks, småkager, bageblandinger, ristede løg. • Morgenmadsprodukter. • Farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs, bouillon. • Sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry og andre krydderiblandinger. • Fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller. • Frosne kartoffelprodukter, chips. • Øl og milkshake. • Sojasauce. • Madlavningsfløde. • Krydderiblandinger. • Revet ost. Kilde: Sundhedsstyrelsen

mens slimhinde. Det resulterer i, at tarmen fungerer dårligere og alle næringsstoffer såsom vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt, ikke bliver optaget, som de skal. Symptomerne på cøliaki kan være diarré, mavesmerter, oppustethed, tynd afføring, vægttab og træthed, og hos børn kan der være manglende vægtøgning og manglende vækst. Symptomer uden for mavetarmkanalen er ofte blodmangel, knogleskørhed eller muskel- og ledsmerter. Glutenintolerance er kronisk, men hvis man overholder en glutenfri diæt, kan tyndtarmen efter nogen tid hele op og genvinde evnen til at optage næringsstoffer. Når man har cøliaki, er det primært kornsorter som hvede, rug og byg, man ikke kan tåle. Det bliver dog også anbefalet at undgå havreprodukter, hvis ikke de er fremstillet specielt glutenfrie, da der ofte findes afsmitning fra andre kornsorter i havre. I stedet kan man fx vælge mel fra de naturligt glutenfrie sorter som boghvede, hirse, kartofler, kikærter, linser, majs, quinoa, soja, amarant og durra.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Cøliaki eller glutenintolerance Glutenintolerance, der også kaldes for cøliaki, er en hovedsageligt arvelig sygdom, hvor man er overfølsom over for kornproteinet gluten. Glutenintolerance er en autoimmun sygdom, og er dermed ikke det samme som at være allergisk over for et specifikt glutenprotein som fx hvede. Forskellen er, at ved cøliaki stimulerer gluten immunforsvaret til at producere antistoffer, der angriber kroppens egne celler – især tarmslimhinden. Ved allergi er der i forvejen antistoffer mod et glutenprotein, som kan starte en betændelsesreaktion. Derfor er det nødvendigt at holde sig helt fra alle former for gluten, hvis man er glutenintolerant. Spiser man gluten, vil immunforsvaret blive aktiveret til at starte inflammation i tyndtar-

Gluten gemmer sig i mange fødevarer

Langt de fleste børn og i øvrigt også af pattedyrs afkom kan optage laktose. Herefter mister mange naturligt evnen til at optage mælk, når de bliver ældre, og ikke længere behøver modermælk i deres diæt.

Nyt på disken

Foto: PR-foto, Salvequick.

Nedsæt dit saltindtag med Herbamare for sundhedens skyld Herbamare, der i sin tid blev udviklet af pioneren Alfred Vogel i Schweiz, fejrer 60 års jubilæum i år. Herbamare består af havsalt og økologiske grøntsager samt en smule tang forarbejdet efter en nænsom metode, der sikrer at næringsstoffer og smag bevares bedst muligt. Urterne sendes straks efter høst til produktionen, hvor de forarbejdes. Herefter blandes de enkeltvist med havsalt fra Camargue og får lov til at trække i op til et år, inden de forskellige grøntsagssalte blandes sammen. Hermed sikres det, at smag og aroma fra urterne er trukket ind i de enkelte saltkorn. Herbamare smager dejligt på en æggemad, men saltet kan i høj grad bruges på samme måde som almindeligt bordsalt. Forskellen ligger i smagen, der er rundere end i almindeligt salt og den komplementerer på bedste vis alt fra tomatsaucer til marinader og kødretter såvel som vegetariske retter. Smagen gør, at man anvender meget mindre salt end ellers. Og det er godt, for de fleste danskere har for højt et saltindtag. Camarque-havsaltet fra Sydfrankrig får sin fine smag fra økologisk selleri, porre, karse, løg, purløg, persille, løvstikke, hvidløg basilikum, merian, rosmarin og timian samt kelp, der er en tangart, der spises meget i Kina og Japan. Kilde: www.avogel.dk

Nye rene renseprodukter fra danske Nilens Jord Nilens Jord er et dansk kvalitetsbrand, som siden 1982 har stået bag en serie af makeup og som er det første firma i Danmark, som kunne lancere en parfumefri og parabenfri pudder. Siden er en lang række andre produkter kommet til. Nu introduceres en ny og meget mild serie, som er Allergy Certificeret, til rensning af den sarte hud. Nilens Jord Cleansing Gel er en mild rensegel, der effektivt renser den sarte hud i ansigtet for snavs og make-up, uden at udtørre huden. Rensegelen indeholder aktive ingredienser som arganolie, abrikoskerneolie og saccharide isomerate og desuden ekstrakt fra blåalgen spirulina, der er rig på mineraler og proteiner. Nilens Jord Cleansing Foam er et mildt og blødt renseskum med aktive ingredienser som panthenol, hvedeprotein og saccharide isomerate, der tilfører huden pleje og fugt, samt med ekstrakt fra vildtvoksende C-vitaminrig havtorn, lindrende og beroligende kamille samt vaskeaktiver, der stammer fra kokos. Indeholder desuden ekstrakt fra spirulina. Endelig er der i serien også en mild face scrub, der med fine små skrubbekorn fra naturlig silica mineral, stimulerer huden og fjerner døde hudceller. Kilde: www.nilensjord.dk

Foto: PR-foto, Nilens Jord.

Intensiv serum i sokker fjerner hård hud helt af sig selv Salvequicks Exfoliating Socks er resultatskabende pleje baseret på intensiv serum, der plejer huden i dybden, fjerner død hud og giver silkebløde fødder. Salvequicks Exfoliating Socks hemmelighed er, at sokkerne indeholder en gel, der virker som en intensiv serum på den hårde hud på fødderne og hjælper derudover huden til at regenerere sig selv. De døde hudceller skaller af helt af sig selv efter den kortvarige behandling. Sokkerne bruges ved, at man først vasker sine fødder og tørrer dem grundigt. Dernæst tages sokkerne på, idet man sikrer sig, at de er i kontakt med huden på fødderne over det hele og at de slutter tæt, ved at man benytter det medfølgende klisterbånd. Sokkerne beholdes på i 90 minutter eller halvanden time. Efter tre dage begynder de døde hudceller at falde af og efter 15 dage er behandlingen fuldført. De aktive ingredienser i gelen er hyaluronsyre, der nedbryder de døde hudceller og styrker hudens egen evne til at regenerere, collagen, der naturligt forekommer i huden samt aloe vera, der virker lindrende og beroligende på huden. Kilde: www.salvequick.com/dk

Afhjælper kontorskuldre samt smerter i led og muskler Selv om daglig motion og en sund livsstil kan afhjælpe meget, så kender de fleste danskere til forbigående ryg- eller ledsmerter, måske forårsaget af for meget stillesiddende arbejde, forkerte bevægelser eller en forkert madras. Her kan FIT Smerteplaster måske være en hjælp. Smerteplastrene afhjælper smerter i led og muskler, fx rygsmerter, nakkesmerter, iskias, skulder-, albue-, led- og muskelsmerter, smerter ved slidgigt m.v. Plasteret afhjælper smerter lokalt og næsten med det samme. FIT Smerteplaster er baseret på infrarød teknologi, der genbruger kroppens egen varme til at løsne op for skuldre og led. I plasteret er der en særlig sammensætning af metaloxider, der udnytter refleksionen af infrarød varme og sender den retur til hudens overflade. Hermed sikres en forøgelse af overhudens mikrocirkulation og det er denne forøgelse, der afhjælper smerter i led og muskler. FIT Smerteplaster kan anvendes over det sted, hvor man oplever smerter og sættes direkte på området. Det kan blive siddende i 4-5 dage ved normalt brug, idet det ikke falder af, når man fx går i bad. Fås i helsekostbutikker og via www. avogel.dk. Kilde: www.bioforce.dk

Foto: PR-foto, Biorto.

Foto: A. Vogel.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, Biorto.

Gurkedol med mere gurkemeje fra Biorto Biorto lancerer en optimeret udgave af deres gurkemeje-tilskud Gurkedol, som har et højt indhold af gurkemeje og ingefær, der har antioxidante egenskaber og som understøtter immunforsvarets normale funktion. Gurkedol indeholder endvidere granatæblekerner, der har et højt indhold af ellaginsyre. Mange danskere har stor glæde af et tilskud af netop gurkemeje og ingefær, og med Biorto får man den allerhøjeste råvarekvalitet på markedet. Biorto er en alsidig serie af målrettede vitamin- og mineraltilskud, der er tilpasset hverdagsbrug, men som også kan bruges i perioder, hvor man kan have et særligt behov. Biorto serien bliver produceret i Europa, og importeres til Danmark af Bioforce, der udover Biorto også har det internationalt anerkendte brand A. Vogel. Biorto er i øvrigt produkter af en særdeles høj kvalitet. Derfor indeholder kapslerne heller ingen hjælpestoffer ud over lidt rismel, som får det aktive stof til at løbe ned i kapslen. De er tilmed vegetabilske, lette at sluge og indeholder kun de rene aktive stoffer i en vegetabilsk kapsel. Gurkedol er desuden veganmærket. Gurkedol og Biorto-serien fås i helsekostbutikker, hos Matas og via www.avogel.dk Kilde: www.bioforce.dk

Kom tilbage i topform hvis du er træt og uoplagt Magnesium er et af de vigtige mineraler, vi dagligt skal have igennem vores kost, da det essentielt overordnet set mindsker træthed og udmattelse. Drikker man mælk og spiser rigeligt med grønt og fuldkorn hver dag, er det ikke sikkert, man har brug for et tilskud, men omvendt lever de færreste os i dag så regelmæssige liv, at alle dagens tre måltider er super lødige. Kroppen har således brug for magnesium til at opbygge og vedligeholde knogler og tænder. Mineralet findes naturligt i kornprodukter, mælk og grøntsager, og især hvis man lever laktosefrit og dermed undgår de fleste mælkeprodukter, er et dagligt tilskud af magnesium en god idé. Har man været ekstra træt i en periode, eventuelt fordi man lever laktosefrit, kan Biorto Magnesium måske hjælpe med til at få energien tilbage. Biorto Magnesium indeholder ingen animalske ingredienser og er også velegnet til veganere. Biorto-serien består af kosttilskud af en særlig høj kvalitet og de fleste er helt uden animalske ingredienser, ligesom de hverken indeholder farvestoffer eller tilsætningsstoffer, og er screenet for allergener. Kilde: www.bioforce.dk

Gode kostfibre godt til din fordøjelse og kolesteroltallet Undersøgelser af danskernes kostvaner 2011-2013 viser, at vi generelt spiser for få fibre. I gennemsnit spiser vi 22 g kostfibre om dagen, men Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 25–35 g fibre hver dag. Forskning har vist, at fibrene er vigtige for os, da de sikrer en god fordøjelse, en god tarmfunktion og derudover er gode for kolesterolniveauet. Hvis man får for få fibre med kosten, kan man anvende FiberHUSK, der er et helt naturligt produkt uden tilsætningsstoffer. FiberHUSK består således af pulveriserede psyllium frøskaller fra den indiske plante plantago ovata, og indeholder 85 % vandopløselige kostfibre. Ud over den positive helbredsmæssige effekt har FiberHUSK også en enestående evne til at binde væske, idet frøskallerne gelerer, når de kommer i vand. Det er denne egenskab, der gør det muligt at bage brød og lave mad med mange grøntsager, uden at det bliver vandet. De vandbindende fibre gør desuden, at brødet holder sig friskt længere. HUSK har en meget informativ hjemmeside med en lang række opskrifter, også til glutenfri bagning, som har en klar fordel af FiberHUSKs egenskaber. Kilde: www.husk.dk

Nyd solen med omtanke og beskyt huden med solbeskyttelse Gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af kræft i huden tredoblet for danske kvinder og mere end fordoblet for danske mænd. Ifølge Kræftens Bekæmpelse bliver der registreret 14.600 nye tilfælde om året. Hvis man imidlertid følger de gode officielle solråd og bl.a. undgår sol i tidsrummet fra kl. 12 til 15 og altid anvender solbeskyttende creme, kan man forebygge skader.

Derudover betyder indholdet af pre-tocopheryl beskyttelse mod de frie radikaler, som der dannes flere af ved ophold i solen, ligesom produkterne har et højt indhold af Avène Termalkildevand, som virker beroligende, irritationsdæmpende og anti-inflammatorisk. Avène har solbeskyttelsesmidler til alle, lige fra personer med uren og fedtet hud, til børn, blonde og lyshudede samt til mennesker, der skal have meget, meget høj beskyttelse i form af solfaktor 50+. Avène forhandles på landets apoteker. Kilde: www.pierre-fabre.dk/avene

Foto: PR-foto, Avène, Pierre Fabre.

Avène samarbejder med European Skin Cancer Foundation om at bekæmpe hudkræft og har avancerede solbeskyttelsesprodukter til ethvert behov. Produkterne er vandfaste, fotostabile og beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Samtidigt er de kosmetisk behagelige, lette at anvende, absorberes hurtigt og har høj tolerance.

Foto: PR-foto, HUSK/Orkla Care A/S.

Foto: PR-foto, Biorto.

At være mistænkeliggjort Noget af det værste børn og voksne med for den sags skyld kan komme ud for, er at blive mistænkeliggjort, dvs. uretmæssigt mistænkt for at have gjort eller lavet noget forbudt eller ulovligt. Omvendt er det heller ikke let at være skyldig og tage sin straf. Og da slet ikke for dem, som udåden er gået ud over. Straf fjerner ikke sorg og vrede. Og hvad så, hvis man ikke alene er blevet mistænkeliggjort, men også er blevet straffet for noget, man ikke har gjort? Dilemmaet har mange facetter.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

on ikke de fleste på et eller andet tidspunkt i livet har prøvet at blive mistænkeliggjort? Det kan være både med og uden grund. Fra barndommens små episoder omkring æblerov i naboens have til ’lån’ af småpenge fra mors husholdningspung, eller teenageårenes ’lån’ uden forlov af kammeraters blyant og viskelæder. Værre bliver det, når de små sager udvikler sig til både rapseri og decideret tyveri af mere værdifulde genstande. Det sker, når grænsen mellem dit og mit udviskes eller helt forsvinder. Rigtigt slemt bliver det, når børnene når den kriminelle lavalder, og i sådanne sager kan risikere både plettet straffeattest og fængsel.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gamle borgerlige dyder eller lavstatus adfærd Derfor er det kriminalpræventive arbejde, SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi meget vigtigt, men desværre betyder besparelser og rationaliseringer, kontrol og andre opgaver, at det forebyggede arbejde må nedprioriteres.

Det er sjældent, at mennesker bevidst skader andre. Heller ikke sundhedsfaglige. Det sker dog, men det sker oftere, at nogle tror eller mistænker andre for det.

I sådanne resursefattige tider er det ofte benhårde ’cost-benefit’-analyser, der bestemmer op- og nedprioriteringer. Det vil jo altid være svært at føre bevis for, om den faldende kriminalitet blandt unge skyldes det forebyggende SSP-samarbejde eller er resultatet af en ændret ungdomskultur, hvor de gamle borgerlige dyder er blevet ’in’, mens graffiti og hærværk giver lavstatus og opfattes som et tegn på dårlig selvkontrol. Naturligvis er der stadigvæk miljøer, ofte kriminelle og voldelige, hvor disse negative oppositionelle og regelløse udfoldelser modsat giver status. Jo værre, jo bedre. Ofte er det aldersbetinget, og noget ’man vokser sig fra’. For andre kan det være en permanent livsstil, som kan være forbundet med stor fare og utryghed, for det er ofte i disse kredse, at kammeratskabet kun gælder en lukket kreds, og konkurrencen er hård grupperne imellem. Ubehageligt at føle sig mistænkeliggjort Vi kan alle pludselig blive sat i en situation, hvor en tilfældig hændelse udløser en grundløs mistænkeliggørelse. Her er et eksempel fra egne oplevelser. Først i 1970’erne var jeg bartender i officersmessen på Holmen i København. Vi var kun fem værnepligtige, der havde fået den eftertragtede tjans at aftjene vagterne i messen. En dag var pengekassen pludselig væk, og jeg måtte afgive fingeraftryk til politiet. Jeg fik at vide, at jeg ville få tilsendt aftrykkene, når sagen var opklaret. Først efter et halvt år fik jeg mine stempelpudesværtede aftryk retur uden kommentarer. Det er selvfølgelig meget ubehageligt at føle sig mistænkeliggjort, men det er en nødvendig del af vores retssystem. Også indenfor sundhedssystemet kan man blive mistænkeliggjort. Det kan fx dreje sig om et barn, der har mange blå mærker, og inden der er en eller anden diagnose, der forklarer disse mærker, er forældrene mistænkeliggjorte. Naturlig og grundløs mistænkeliggørelse I min optik findes der to slags mistænkeliggørelse: Den naturlige og den grundløse. I den naturlige er der ofte tale om personer, som enten har erkendt deres handlinger, eller hvor tidligere indicier har været tiltrækkelige til en domsfældelse. Den grundløse mistænkeliggørelse er den værste at skulle leve med. Det er den, hvor mistænkeliggørelsen er hovedingrediensen. Den, hvor der nok er tegn på noget muligvis kriminelt, men hvor den mistænkte er sikker på sin egen uskyld. I sagen fra Nykøbing Falster sygehus, hvor en sygeplejerske er tiltalt for op til flere drab har retssagen indtil nu været som et bedre manuskript til en uhyggelig krimi. Vi har en anklaget, som erklærer sig selv uskyldig, og vi har en række indicier, som peger i den modsatte retning. Sagen er i skrivende stund ikke afsluttet. Hvis hun kendes skyldig og virkelig er uskyldig, vil det være en katastrofe både for den mistænkte og for systemet. Der findes imidlertid eksempler på sager, hvor den mistænkte erklærede sig uskyldig men grundet psykisk sygdom var ude af stand til at forholde sig til virkeligheden og egne handlinger. I sådanne sager vil man oftest blive idømt en behandlingsstraf. Tilbage står ofrenes familie, hvor hverken behandling eller straf giver dem deres kære tilbage, og hvor ’systemet’ vil blive den mistænkeliggjorte…

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Vitaminer Afhængighed Mundsundhed Nyt om behandling

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

Vitaminer Tænderne Rehabilitering Hjælpemidler Vandets magi

TEMA Sukker Brystkræft Diabetes Psoriasis

Allergi Stomi Inkontinens Gigtsmerter Søvnkvalitet

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

MAGASINET Nr. 3 2016 11. årgang

MAGASINET Nr. 1-2 2016 11. årgang

Besø gshu

MAGASINET Nr. 11-12 2015 10. årgang

MAGASINET Nr. 10 2015 10. årgang

rmal med ki i Slo ldevand venie n

nde gshu e Besøer i stigened-

Chris Minh Doky:

Giv d stjern gra nder stu

Mo bil Kan stråTrine ler dig gøre syg

Viljen skaber styrken Sukker er skidt:

Jens Bjerre:

Salt er godt:

Melatonin:

Mikroniseret salt hjælper mod lungesygdomme

ABONNÉR

Det er ret fedt

Gregoruis:

Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden

Hortons hovedpine:

Blodkræft:

Uden henvisning:

Prostatakræft:

Mareridtet som blev ved og ved og ved

Behandlingsmuligheder, der kan gøre en forskel

I lymfekirtlerne eller blodbanen rammer alle aldre

Stråling:

Skal vi være bange for stråler fra fx mobilen?

Stress:

Stress bør tages alvorligt som anden sygdom

Biomedicin:

Pårørende:

Vandring i Østrig:

Mæslinger:

Har medført markant forbedring i behandling af gigt

Trykkammer:

Intensiv iltterapi på Riget har stor effekt

Ensomhed og isolation er virkeligheden for mange

Man får det bedre af at vandre og glemmer småskavanker

Er langt fra udryddet og kan fortsat føre til dødsfald

Aldringsforskning: Det er et paradoks at vi ældes forskelligt

Er den hyppigste kræftform blandt mænd

Naturligt søvnhormon i kampen mod kræft

PÅ

RASK

MAGASINET

–

DET

HAR

Få 10 numre direkte hjem i postkassen Bestil på tlf. 33 26 95 20 eller rask@raskmagasinet.dk Du kan også bestille via www.raskmagasinet.dk under på fanen Abonnement, udfyld blot formularen og tryk send

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Kun k

rigtig

GODT

290 , r.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Kan give højere dødelighed og medføre infertilitet

Det hele hænger sammen

Christian Bitz:

Den røde tråd er nærvær

Ilse Jacobsen:

Nu ov n ekvi er 500 hu de page ndeend 500 r og mer institutilknytte e tione de r

Baln Behan eolog i dling te

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

Vores besøgshunde kan røre mennesker, der er svære at nå

TrygFonden Besøgshunde er landets største korps af frivillige hundeejere, der har tid og overskud til at dele deres hund med sårbare og udsatte mennesker på institutioner i Danmark. Det, der sker mellem menneske og hund, kan styrke livskvaliteten og sænke udsatte borgeres barrierer for at modtage hjælp. Flere end 500 institutioner i hele landet får i dag besøg af vores frivillige hundeejere. Følg os på facebook.com/besogshunde, og læs mere på besøgshunde.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.