Rask 10 2016

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA • Luftvejene • Arv & gaver • Afhængighed • Alternativ behandling • Vitaminer & kosttilskud

MAGASINET Nr. 10-11 2016 11. årgang

Med Canna bis icin s kan k cann læg a s eordnart bis iner es

Ole Sørensen:

Vil gerne sparke lidt røv KOL:

Ny medicin:

Fibromyalgi:

Blodkræft:

Kronisk sygdom ødelægger langsomt lungevævet

Tusinder af danskere drømmer om en diagnose

Oslo Cancer Cluster forsker i ny kræftbehandling

Forsøg på Vejle Sygehus er big news i behandlingen

Almindelig sund fornuft Rigtigt mange mennesker er i løbet af et år i kontakt med en læge, hvad enten det er den praktiserende læge, en speciallæge eller en læge på sygehus eller hospital.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2015 i alt 4,9 mio. kontakter til almen læge og godt 1 mio. var indlagt på sygehus eller hospital enten kortvarigt eller længerevarende.

Det lyder som voldsomme tal, men tallene dækker over, at nogle patienter kan have behov for mange konsultationer i en periode, mens andre overhovedet ikke er i kontakt med deres læge eller sundhedsvæsenet i det hele taget i løbet af et eller flere år.

Kontakt med en læge kan være af helt ukompliceret årsag, hvilket ofte er tilfældet, men kan også skyldes symptomer på – endnu – ikke diagnosticeret sygdom og det kan i mange tilfælde skabe usikkerhed hos patienterne, dvs. potentielt os alle sammen.

Nogle gange tilmed meget stor bekymring, som kan gøre, at man helt mister overblikket.

Lægerne kan imidlertid også miste overblikket, bl.a. fordi de i stigende grad er under et meget stort pres for at øge effektiviteten og for at dokumentere ethvert tiltag, enhver samtale og enhver ordinering m.v. Det betyder, at læger ligesom alle os andre kan blive mega stressede, glemme at vaske hænder, overse at tjekke patientens journal og ikke huske på at tale med patienten om dennes egne observationer. Når lægen ikke siger noget, kan man derfor nemt få indtryk af, at alt skam er i orden.

Hvis man altid blindt stoler på, at lægerne ved, hvad de gør, hvilken effekt medicinen, de ordinerer, har, og at de nok ville have sagt det, hvis man skal være særligt opmærksom på særlige symptomer eller selv kan gøre noget for at fremme sin sundhed og for at blive rask, så tager man fejl. Intet system og intet menneske er ufejlbarligt.

Hvad kan man så selv gøre som patient? Først og fremmest er det en god idé at mærke efter, hvordan man har det, at registrere eventuelle forandringer og gerne skrive det ned, ligesom det kan være godt at tale med familie og venner om det, man oplever. Hvis man er bekymret for, at man fejler noget alvorligere, er det i høj grad en god idé at tage en pårørende, ven e.l. med ved besøg hos lægen eller når man skal have svar på prøver, skanninger m.v. på hospitalet. Det kan nemlig være svært at huske alt, når man selv er i centrum, er foruroliget og utilpas.

Det er også lettere sagt end gjort at få stillet de rigtige og afklarende spørgsmål, når man selv sidder der i stolen eller ligger omtumlet i sengen. Hav nogen med dig, som kan bevare overblikket, som kender dig og ved, hvad du gerne vil vide, have besked på og inddrages i samt hvor dine grænser går.

De færreste af os tænker over, at enhver ordinering af medicin eller indstilling til operation er et tilbud. I langt de fleste tilfælde er det absolut en god idé at tage imod et givent tilbud. I andre tilfælde kan man vælge at sige fra og sige nej tak til medicinsk behandling eller operation. Særligt hvis medicinen har meget store bivirkninger eller udgør en risiko for anden tilstødende behandlingskrævende tilstand.

Det lyder krævende, men også her er det en god idé at sætte sig grundigt ind i, hvad det for en behandling, man bliver tilbudt. Læs din egen journal, læs alt om din sygdom, lidelse eller tilstand, kontakt den patientforening, der dækker din sygdom og tal med andre om dine bekymringer.

Enten bliver du bekræftet i, at alt er som det skal være, at den tilbudte behandling er helt rigtig, eller også kan du blive bekræftet i, at du kan gøre noget selv, så du får det bedre samtidigt med, at du bliver behandlet, og det kan også ske, at du vælger at lægge dine vaner og din livsførelse helt om, så du kan undgå behandling, måske ikke for altid, men dog muligvis for en årrække.

Det sidste kan vise sig at være rigtigt i flere sammenhænge, end man tror. Ved at ændre på livsstilsfaktorer som kost, motion, alkohol, røg, vægt og stress kan man bedre utroligt meget som fx risikoen for at udvikle type 2-diabetes, stofskiftesygdom, slidgigt, kræft, hjerte-kar-sygdom og man kan også udskyde tidspunktet for, hvornår man eventuelt bliver ramt af sygdom. Selv når man allerede har en diagnose, kan man ved ændringer i vaner og livsstil påvirke, hvor voldsom en sygdom udvikler sig eller vil påvirke ens liv.

Når man sætter sig ind i sin egen diagnose vil man dels hurtigt få akkumuleret meget viden, nogle gange meget mere end lægen ved, man begynder at stille relevante spørgsmål og man tager et ansvar, som ingen andre – so oder so – i sidste ende tager eller kan tage. Alene derfor kan man få det så meget bedre, at eventuel sygdom ikke bliver hele ens identitet, men noget man har, hvad enten det er midlertidigt eller for altid, og som ikke overskygger, hvad og hvem man er.

Du er selv din egen nærmeste. Tro på det og stol på det. Det er almindelig sund fornuft.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

www.facebook.com/raskmag/

Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Ole Sørensen også kendt som ’rebellen fra Langeland’: ”Jeg vil gerne sparke lidt røv og skabe debat” 8 Nyt fra forskningens verden 10 NYHED: Medicinsk cannabis kan snart lægeordineres til en udvalgt gruppe patienter 14 Snorken er et normalt fænomen – men kan dog også skyldes sygdom 16 Når lungevævet langsomt ødelægges af KOL, skyldes det i langt overvejende grad rygning 20 Tusinder af danskere drømmer om en diagnose – kendskabet til fibromyalgi i sundhedsvæsenet er alt for lille 22 Nyt på disken 25 De amerikanske indianere viste vejen til Echinacea purpurea

4

26 Sund glæde i det sydlige Frankrig 28 Nyt om helse 30 Alternativ behandling – hvornår er det godt?

33 NYHED: Oslo Cancer Cluster viser vejen – kerneområde er bl.a. forskning i immuno-onkologi 34 Bidrag til foreninger og organisationer kan trækkes fra i skat i år – og så gør du samtidigt noget godt 38 Afhængighed tager kontrollen fra dig, så du ikke kan stoppe misbruget

10

25

26

38

42 Hvem har brug for vitaminer og kosttilskud?

44 NYHED: Klinisk forsøg på Vejle Sygehus er ’big news’ i behandlingen af blodkræft 46 Forkølelse og forkølelsessår kan forebygges og lindres 47 Nyt om behandling 48 Nyt om bøger 50 Ole Tofts klumme: Bag forhænget

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Ørnevej 45 2400 København NV www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk

Redaktion: Nanna Bisbjerg, journalist nb@raskmagasinet.dk

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Nanna Bisbjerg Ole Toft Sus Larsen

Tryk: PE Offset, Varde

ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Forsidefoto: Jonas Olufson/People’s Press

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden

4

Vil gerne sparke lidt røv Ole Sørensen, også kendt som ’rebellen fra Langeland’, er ansat leder i socialpsykiatrien og af sine meningers mod. Det mener han nu ikke selv, han er. Han siger bare tingene ligeud. For det er der behov for. Ole Sørensen er de svageste borgeres sidste chance og når alle muligheder synes at være udtømt, insisterer han på at finde nye. Og så mener han, at vi har brug for stærkere sammenhold, større tillid og mere øjenkontakt. Samfundet starter nemlig hos os selv. Det er ikke noget, ’de andre’ må tage sig af.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ole Sørensen er et helt igennem usædvanligt menneske, der brænder for de svageste, for at give en hånd, dér hvor der er behov for at hjælpe mennesker, der lever på kanten af samfundet, hvad enten det skyldes psykisk sygdom, handicap af den ene eller den anden art, diagnoser, der måske har ført til en smertefuld og ensom deroute for den enkelte eller bare uheldige sammentræf og et sårbart sind. ”Folk, der har brug for hjælp, skal have en hånd,” er et af hans meget enkle budskaber. Og han nøjes ikke med at sige det. Han praktiserer at give en hjælpende hånd næsten døgnet rundt, for han ”har kastet anker i virkeligheden.”

Han fortæller sin både fantastiske, tankevækkende og inspirerende historie til journalist Marianne Vestergaard Nielsen i den netop udkomne bog ’Kom nu ned på jorden’, som er så overraskende medrivende, at man ikke kan lægge den fra sig. For man bliver dybt grebet både af det han fortæller om sit virke og af hans egen historie om den kringlede vej dertil.

Selv den længste rejse starter med et enkelt skridt Ole Sørensen lader sig ikke dupere eller løbe over ende af system-

tankegang, som han ikke giver ret meget for. Mennesket kommer altid før metoden, siger han, og det, der betyder noget og som gør en forskel, er at lade sig lede af almindelig sund fornuft eller ASF. ”For i socialpsykiatrien skal vi ikke behandle, men handle,” siger han i bogen, ligesom han konstaterer, at ”selv den længste rejse starter med et enkelt skridt.”

I anledning af bogens udgivelse er Ole Sørensen til stede på forlaget i København for at lade sig interviewe. Vi sidder i et pænt, neutralt rum, som ikke virker som helt naturlige omgivelser for Ole Sørensen. Marianne Vestergaard Nielsen, der har været pennefører og enzym i processen med bogens tilblivelse, og som sidder stille og lytter med, gør dog stemningen varm og afslappet. Man mærker, der er god kemi mellem de to. Og Ole Sørensen i prompte i sit es, lige så snart han er på egen bane og kan fortælle om sin mission, hvilket han næppe selv vil kalde det, og sit utrættelige virke for alle dem, der har brug for en hjælpende hånd på Langeland og i vores samfund som helhed.

Jeg vil jo gerne sparke lidt røv Hvad håber du på med udgivelsen af bogen? ”Jeg håber på, at den kan skabe lidt debat, specielt i de psykiatrikredse, jeg færdes i, og blandt almindelige mennesker, fordi de enten er pårørende, kender nogen eller har børn, der

5 ”Jeg kan ikke huske, der tidligere var så mange psykisk syge.

Tidligere var det hver femte dansker, der kom i kontakt med det psykiatriske system på den ene eller den anden måde, dvs, som borger eller pårørende. Nu er det rigtigt mange flere. Måske hver tredje,” siger Ole Sørensen, der ofte er på farten for at besøge folk hjemme eller holde foredrag.

Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix Denmark.

arbejder med det. Jeg vil jo gerne sparke lidt røv. Altså skrue det ned på jorden. Jeg synes, vi svæver over vandene og ikke rigtigt kan finde ud af, hvilken metode, vi skal vælge for at hjælpe de mennesker, der nu kommer forbi vores dør.”

Mener du, at vi fokuserer mere på metoden end det, der handler om? ”Ja, det synes jeg. Jeg har selv i de 35-36 år, jeg har arbejdet med psykiatri, set den ene metode efter den anden komme, eksistere et halvt år for så at blive glemt igen. Dem har vi brugt tonsvis af kroner på at udvikle, hvorefter de lige så stille og roligt fader ud igen og er væk,” forklarer Ole Sørensen.

diagnosesystemet, der er blevet udhulet, så en sikker diagnose i dag fx er personlighedsforstyrrelse. I min forskerhjerne – den er ikke ret stor, men den er der – er det 95 % af jordens befolkning, der kan falde ind under den diagnose. I går holdt jeg foredrag i Nykøbing Falster og sagde til de 200-300 mennesker, der var tilstede: ’Så er vi nok nogle stykker, der ikke skal gå til læge i morgen.’

Alle kan få en diagnose i dag. Alle har ret til at få en diagnose indenfor en måned. Tænk at gå ind til en psykiater, fordi man har nogle eksistentielle problemer og så får du kraftedeme en diagnose, for den skal du have, inden du går ud ad døren.”

Og noget medicin? ”Ja, det følger gerne med. Udviklingen er jo ganske katastrofal.”

Du finder en vej, som nogle måske vil kalde metode? ”Ja, men jeg gør det sammen med borgeren. Jeg går ikke ud og finder en vej. Jeg går ud og finder en vej sammen med borgeren, så vi kan føles ad. Det lyder floskelagtigt og romantisk, men det er det ikke.”

En ting er rettigheder, men behov må komme i første række ”Og så kommer vi ind på det, som er noget frygteligt noget at snakke om: rettigheder. Jeg synes, det er fedt, at folk har rettigheder, men jeg synes også, det er gået så meget over i rettigheder, at det i dag er sådan, når man bliver visiteret til en støtte-kontaktperson, paragraf 85 indenfor serviceloven, og du bliver visiteret til fx to timer, så har du ret til de to timer,” siger Ole Sørensen og fortæller, det af nogle opfattes som om, de så også skal have den tildelte tid, selv om behovet eventuelt ikke er der hver gang. ”Jeg skelner og siger: Jamen, hvad er behovet? Var det ikke bedre at kigge på behovet fremfor rettigheder? Socialtilsynet er til for at kontrollere, at folk får deres rettigheder osv., men ikke for at kigge på, hvad behovet er. Jeg gider sgu ikke at sidde i to timer og se en sulten kat, der er blevet optaget på en videofilm.

Jeg vil hellere sige, at der sidder en derovre, som har behov for, at jeg er tæt på. Jeg synes, vi skal have fokus på ordene rettigheder og behov, så det bliver muligt at vurdere, at det behov derovre er vigtigere end dine rettigheder. Ikke at jeg vil fratage folk deres rettigheder. Jeg vil gerne opfylde nogle behov hos folk, der har brug for det. Er det krøllet, det jeg siger?”

Alle kan få en diagnose i dag I dag er der omkring 500.000 danskere, der har kontakt med det psykiatriske system. Mange flere end tidligere. ”Så mange var der ikke for nogle år siden. Jeg ser det som

En rigtig socialarbejder gør sig skyldig i civil ulydighed Man behandler vel også kun folk ens ved at behandle dem forskelligt? Men skal forandringen komme nedefra, da den tilsyneladende ikke sker ovenfra?

Glemmer man, hvad det handler om? ”Jeg ved ikke, om vi glemmer, hvad det handler om, men vi glemmer at gøre det, vi egentligt lærte eller også er det fordi, det ikke virker og så glemmer vi det bare. Der er mange, der siger til mig: ’Jamen, du arbejder da også efter metoder’. Ja, men jeg tænker ikke over det. Jeg tænker ikke over, om det er en metode, jeg har lært eller det er en metode, jeg har hørt. Det er bare noget, jeg gør. Uden at jeg skal lyde højrøvet,” kommer det efter en næsten umærkelig lille pause.

Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix Denmark.

”Jeg elsker det, når folk har fordomme om mig, fordi jeg ser ud, som jeg gør. Når ham derhenne med slipset står og ikke ved, om jeg er er lederen, hvis jeg står og snakker med en beboer,” fortæller Ole Sørensen.

6 ”Det er det, det handler om. Det kommer nedefra. Og det skal komme fra brugerne og fra de kontaktpersoner, der er sat i verden for at støtte og hjælpe den enkelte pågældende borger. Det er os, der kender gangene på rådhuset og ind igennem systemet.

Det er os, der skal sparke dørene ind og så tage borgen med.

Har du mødt andre, der ser tingene og gør som du gør? ”Jamen, alle gør det jo. Det hører jeg igen og igen, når jeg holder foredrag. En rigtig socialarbejder kan ikke gå hjem fra arbejde, før han eller hun har gjort sig skyldig i civil ulydighed mindst ti gange om dagen. Det finder sted over hele landet. Men man siger det bare ikke. For du kan risikere at blive mobbet af din tillidsrepræsentant eller af kollegerne, hvis du bliver en halv time ekstra, så man måske kan spare en indlæggelse dagen efter. Folk har erfaring med det og kan forudse, hvad de kan ske,” forklarer Ole Sørensen. ”Jeg hører om det og ser det, når jeg er ude og holde foredrag. Der kommer 200-300 mennesker og jeg ser frustrationerne lyse ud af personalerne, de pårørende og brugerne. De er så trætte af de systemer, der er i dag. Det er kontrol, kontrol, kontrol, så der ikke er tid til, at folk kan lave deres arbejde.”

Almindelig sund fornuft og mindfulness på flasker Men du sætter ord på og plæderer for ASF, som du kalder det? ”Ja, almindelig sund fornuft. Hvis jeg skal finde en metode, noget der er nytænkning i psykiatrien, så vil jeg sige ASF her og mindfulness her,” forklarer Ole Sørensen og viser tydeligt, hvad han mener, vi skal gøre med mindfulness. ”Jeg har det sådan med mindfulness, at hvis vi kan komme det på flasker, kan vi give det til borgerne, når de går hjem fra værestederne, så de kan hælde det ud over sig. Nej, det er bare en spøg. Mindfulness, det hed i gamle dage: ’Læg dig nu ned og slap af.’ Nu hedder det recovery og alle mulige gode ord, men det er engelsk det meste af det. For mig er den sunde fornuft, at vi bliver i Danmark, fordi det er her, vi er. Og så lad os få den sunde fornuft ind igen, lad os se hinanden i øjnene og se hvem vi er. Er der kemi, så kan vi lave noget sammen og er der ikke kemi, ved du hvad, så har jeg en kollega her, som er meget bedre til de vinkler, du gerne vil have på dit liv. Det er fordelen ved at være bred. Vi er jo plejere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, pædagog, en kok, der har taget noget voksenpædagogisk

noget. Vi er mange forskellige. Og mange af mine brugere er jo også blevet ansatte, som fx vores pedel. Men han har bedt om at blive fri for at deltage i personalemøder og det fik han selvfølgelig lov til. Men når vi så er på campingtur, så skal han selvfølgelig være med; vi kan ikke undvære ham. Han syntes bare ikke, al den snak kom ham ved. Han skulle jo bare være ude og passe sit arbejde. Og det tænker jeg sgu da er rigtigt,” kommer det eftertænksomt. ”I dag er der kommet alle de der regler omkring medicin og dokumentation. For at have adgang til fælles medicinkort og sådan noget skal man i dag have en autorisation, så derfor bliver der ansat mere og mere personale, der har det, fordi vi skal bruge folk døgnet rundt til medicin. Hvis der er ordineret et gram Kodimagnyl for smerter, og en borger kommer og siger, at han gerne vil have et gram Kodimagnyl, så skal vi prøve at sige: ’Er det nu nødvendigt? Kan du ikke undvære det? Kan du ikke bare gå en tur og få noget frisk luft?’ Jeg skal først ind i systemet og se om det er pn-medicin, dvs. efter behov, eller om er det ordineret. Udleverer man et gram Kodimagnyl, skal man dokumentere, hvad tid man har ordineret Kodimagnyl. En time eller halvanden senere går man ned og spørger borgeren, der selvfølgelig sover, så man skal vække ham, om den Kodiagnyl hjælper… Øh, hallo. Når man så kommer tilbage, skal man lukke systemet op igen, for det skal lukkes ned, så andre ikke kan gå ind i det i mellemtiden. Man skal dernæst dokumentere, at borgeren slappede af på det gram Kodimagnyl. Han sov. Og har selv sagt, at det hjælper. Der går 10 minutter alene med at dokumentere hver gang.”

Er det ikke unødvendig dokumentation?

Fuldstændigt, men det er for at redde røven på sig selv, hvis der nu skulle ske noget.”

Det er så lidt, der skal til Kunne tiden bruges bedre til noget nærvær? Det er måske der, det går galt? ”Det kunne det sagtens være. Nu er det så sådan, at om aftenen er det alene-vagter, så der er rigtigt meget at tage sig til sammen med de forskellige borgere, der har et behov her og nu. Der er dog en rådighedsvagt, man kan kalde ind, hvis det brænder sammen. Folk undrer sig over, hvorfor folk sidder der ved computeren hele tiden på de psykiatriske afdelinger, men det er jo fordi, man skal dokumentere alt, hver gang man taler med en borger, hver gang der sker et eller andet,” siger Ole Sørensen og lyder lidt træt i stemmen. ”På de somatiske afdelinger er det dog sådan i dag, at de har sådan en piedestal ude på gangen, som de kan taste ind i, men man kan se, at når der er også nogle, der udviser civil ulydighed, går forbi computeren og i stedet sidder 10 minutter og snakker på sengekanten, for når de er gået, kommer patienterne smilende ud på gangen. Det er så lidt, der skal til.”

Foto: Jonas Olufson/People’s Press.

Penge fra foredrag går alle til værestedet Hvor længe kan du blive ved? ”Det ved jeg ikke. Så lang tid det er sjovt, så lang tid, det giver mening og så lang tid, der er nogen, der føler sig provokeret af det, jeg siger, så blive jeg ved. Jeg kan godt lide at provokere, for så sætter den en eller anden refleksion i gang.

Ole Sørensen har fortalt sin historie til Marianne Vestergaard Nielsen om, hvad han gør og hvorfor han gør, som han gør i socialpsykiatrien på Langeland, hvor et bærende princip er almindelig sund fornuft og ikke systemtænkning.

Hvad med din foredragsaktivitet? ”De foredrag, jeg holder, gør jeg i min weekender, mine friaftener og når det ellers kan lade sig gøre. Mit arbejde er det primære. Jeg gider ikke være ’Kloge-Åge’, hvis jeg tager noget fra mit arbejde, for så mister jeg troværdigheden. Alle de penge jeg tjener på foredrag, de går i øvrigt til ’Hjørnet’ (et aktivitetsog samværstilbud til mennesker med psykiske problemer eller lidelser og for socialt udsatte, red.) Det betyder, at der bliver penge til nye computere eller et kørekort til en bruger. Det er da blevet til mange penge, som kommer andre til gode. Kurvene med vin, dem beholder jeg nu selv.”

Længe leve livskvaliteten Nogle opdager den nærmest ikke, andre er plaget af OVERGANGSALDEREN i årevis.

Fælles for både mænd og kvinder er at kroppen med alderen forandrer sig, og langt de fleste oplever gener undervejs.

Heldigvis findes der gode, naturlige midler til både ham og hende:

Kun k 1 apsel dagligt

PROSTASAN TIL HAM • Hyppige vandladninger • Følelsen af at blæren ikke er helt tømt • Efterdryp

• Fås i Matas og helsekostbutikker • Læs mere på AVogel.dk eller kontakt Bioforce Danmark AS på tlf. 8770 8750

Prostasan er et naturlægemiddel, der afhjælper vandladningsbesvær grundet godartet let forstørret prostatakirtel. Prostasan er fremstillet af friskindhøstede savpalmebær, har høj effekt og god tolerance, og forstyrrer ikke den seksuelle formåen.

Kun 1 tablet dagligt

MENOSAN TIL HENDE • Øget svedning ved overgangsalder • Øget svedsekretion • Fremstillet af friske salvie planter = flest aktive stoffer Menosan er et kosttilskud fremstillet af friske salvieplanter, som indeholder flere aktive stoffer end tørrede. Salvie har traditionelt været anvendt til modne kvinder siden antikkens dage ved især øget svedsekretion og problemer med at styre kroppens temperatur.

Prostasan® (ekstrakt af savpalmefrugt), pakningsstørrelser 30/90 stk. Læs omhyggeligt indlægssedlen. Indikationer: Naturlægemiddel til lindring af vandladningsbesvær på grund af godartet, lettere forstørret blærehalskirtel, når en læge har udelukket anden årsag til sygdommen. Dosering: Voksne: 1 kapsel dagligt. Virkningen kan først vurderes efter 3 måneder. Hvis der er opnået symptomlindring, kan behandlingen fortsættes. Prostasan® er ikke egnet til børn.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler inden brugen: Ved nedsat lever- eller nyrefunktion bør forsigtighed udvises. Kapslerne indeholder sorbitol. Hvis du ikke tåler visse sukkerarter, skal du tale med din læge.Kontraindikationer: Overfølsomhed over for savpalmefrugt eller øvrige indholdsstoffer Forkortet produktinformation er baseret på produktresumé dateret 19. januar 2012, som kan rekvireres hos Bioforce Danmark A/S på tlf. 87 70 87 50.

8

Nyt fra forskningens verden Nyt initiativ skal fremme dansk hjerneforskning Fem af Danmarks stærkeste forskere i strukturbiologi skal sammen arbejde på at forstå hjernens funktion og sygdomme.

Initiativet hedder BRAINSTRUC og er støttet af Lundbeckfonden med op til 60 mio. kr. over en 5-årig periode.

Forskningen i BRAINSTRUC vil fokusere på tre centrale processer i hjernen. Dels hjernens medfødte immunforsvar og dets rolle i neurologiske autoimmune sygdomme og dels på betydningen af ion-transporterende og lipid-flippende proteiner for nervesignalering og den overordnede struktur af nervecellers membraner samt mekanismen bag proteinfibrillering og sammenhængen med Parkinsons sygdom.

Et egentligt nationalt og tværfagligt initiativ på området er unikt, og forventningerne til effekten af samarbejdet i BRAINSTRUC er store.

Strukturbiologi undersøger den atomare 3-dimensionelle struktur af proteiner og andre biologiske molekyler og fastlægger, hvordan de vekselvirker. Den tilgang er central i biomedicinsk forskning, fordi den giver indsigt i de molekylære mekanismer bag sygdommes udvikling og lægemidlers effekt samt danner basis for udviklingen af nye typer medicin og behandling.

Kilde: www.sund.ku.dk

Forskere vil forebygge knogleskørhed hos lymfekræftpatienter Når patienter med gigtsygdomme behandles med binyrebarkhormon, får de ofte knoglestyrkende medicin for at modvirke den øgede risiko for udvikling af knogleskørhed. ”Det undrede os, at man ikke gør det samme, når det gælder behandling af lymfeknudekræft, hvor vi ser tilsvarende bivirkninger ved de høje doser af binyrebarkhormon. Vi vil derfor undersøge, om man kan bruge det knoglestyrkende præparat Alendronat til disse patienter,” fortæller Paw Jensen, ledende overlæge ved hæmatologisk speciale på Aalborg Universitetshospital. ”Heldigvis er prognosen for patienter med lymfeknudekræft blevet væsentligt forbedret de senere år, og mange patienter er såkaldte langtidsoverlevere.

Derfor stiller det også krav til, at vi har fokus på eventuelle senfølger til behandlingen med henblik på at sikre patienterne den bedst mulige livskvalitet.”

Alendronat er et billigt lægemiddel, og hvis det også kan hjælpe lymfeknudekræftpatienter, kan det hurtigt indarbejdes i standardbehandlingen. Projektet er netop blevet støttet med 400.000 kr. fra Det Obelske Familiefond og skal efter planen køre de næste fem år.

Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Opdaget molekyle forhindrer kemoterapi i at virke på tarmkræft Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet står bag en ny opdagelse, der kan blive et gennembrud for behandlingen af tarmkræft.

Omtrent 2.000 danske tarmkræftpatienter behandles hvert år med kemoterapi. Man anvender i dag flere forskellige kræftlægemidler, der hver især har forskellige virkningsmåder.

Dog er kræftcellerne i en stor del af patienterne resistente over for det valgte kræftlægemiddel, således at behandlingerne kun virker hos 50 % af patienterne.

Et forskerhold ledet af Claus Lindbjerg Andersen fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har igennem de seneste tre år arbejdet på at udvikle biomarkører, som kan forudsige om en behandling vil virke eller ej. Forskerne fandt for nogle år siden et molekyle, som var særligt forekommende i tumorer, der ikke blev påvirket af standardbehandling mod tarmkræft med kræftlægemidlet Oxaliplatin.

Opdagelsen åbner mulighed for, at patienter i fremtiden kan undersøges for, om deres tumor har mikroRNAbiomarkøren, inden behandling iværksættes, så de ikke skal behandles med Oxaliplatin-baseret kemoterapi, men med et af de andre kræftlægemidler.

Kilde: www.clin.au.dk

Symptomer svagere ved lavt stofskifte hos ældre ”Det er fint at være opmærksom på symptomer på lavt stofskifte hos yngre personer, men når man runder de 50 år, begynder symptomerne på lavt stofskifte at blive upræcise. Og har man rundet de 70, kan symptomer på lavt stofskifte faktisk ikke bruges til at vejlede diagnosen,” siger seniorforsker Allan Carlé fra Aalborg Universitetshospital, der sammen med forskere fra Den Danske Jod- og Stofskifteundersøgelse har undersøgt, om de mest velkendte symptomer for lavt stofskifte også gælder den ældre befolkning.

Yngre patienter har dobbelt så mange symptomer som ældre, hvorfor det ikke nytter, når lægen spørger til symptomer på lavt stofskifte hos de ældre, siger Allan Carlé og tilføjer, at man som ældre skal være meget opmærksom på muligheden for lavt stofskifte, selv når man har ganske få symptomer. ”Det er en vigtig opdagelse, fordi den bekræfter vores indtryk af, at det kan være svært at identificere sygdom hos de gamle ud fra det, de fortæller,” supplerer Stig Andersen, professor ved Aalborg Universitet og leder af Geriatrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han mener, der bør screenes med blodprøver selv ved en lille mistanke om stofskiftesygdom.

Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stof med potentiale til at udsætte aldring Stoffet NAD+ spiller en vigtig rolle i aldringsprocesser. I mus og rundorme kan tilførsel af stoffet både forlænge levetiden og udsætte aldringsprocesserne. På sigt kan den nye viden hjælpe patienter med Alzheimers og Parkinsons. Det viser ny forskning fra Center for Sund Aldring og det amerikanske National Institute of Health. Resultaterne er netop publiceret i det førende tidsskrift Cell Metabolism. ”Vores nye undersøgelse viser en aldersafhængig nedgang i niveauet af NAD+, og denne nedgang er langt større i organismer med for tidlig aldring og mangel på DNA reparation. Vi er overraskede over, at tilførsel af NAD+ viste sig at udskyde både cellernes aldringsprocesser og levetiden hos orme og i en musemodel,” fortæller professor Vilhelm Bohr fra Center for Sund Aldring og National Institute of Health. ”Vi ved fra tidligere studier, at et fald i niveauet af NAD+ giver fejl i stofskiftet, neurodegeneration og aldring, men de underliggende mekanismer forstår vi ikke. Vores nye undersøgelse understreger, at stoffet NAD+ har vigtige roller i både at holde cellernes kraftværker sunde og i cellernes mulighed for at reparere deres arveanlæg”.

Ved at tilføre stoffet NAD+ stopper beskadigelsen af mitokondrierne.

Kilde: www.sund.ku.dk

Tilbøjelighed til aggressiv adfærd kan spores i hjernen I tæt samarbejde med Kriminalforsorgen har en forskergruppe fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet undersøgt en række voldsdømte i fængsel for grov, personfarlig kriminalitet. PET-skanning af hjernen har vist forandringer i hjernens biologi hos personer med tendens til impulsiv, aggressiv adfærd.

Det er første gang, det er lykkedes at påvise en sammenhæng. I studiet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Biological Psychiatry, har forskerne undersøgt 19 mænd, dømt og fængslet for grov, personfarlig kriminalitet og sammenlignet med tilsvarende undersøgelser af 24 lav-aggressive mænd. ”Hos de voldsdømte, vi har undersøgt, var der en sammenhæng mellem hvor aggressive mændene var, og hvor meget de havde af en bestemt serotonin receptor i hjernen, serotonin 1B receptoren. Jo mere aggressive, de voldsdømte mænd var, desto højere niveau af serotonin 1B receptoren havde de i hjernen,” fortæller læge, Ph.D.studerende Sofi da Cunha-Bang, som står bag studiet.

Serotonin har betydning for humør og stressbalance, men også for sindstilstand og aggressionsniveau. Udvikling af medicinsk behandling kan blive næste skridt.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Sammenhæng mellem kost og helbred hos sclerose-patienter Der findes mange råd om kost, når man har sclerose, men den reelle viden er meget begrænset. Det vil ph.d. studerende og kandidat i IT og Sundhed Astrid Karnøe Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, lave om på. Hun er i gang med et projekt, der skal kortlægge sammenhængen mellem kost og sygdomsaktivitet for personer med sclerose.

Til projektet udvikles en app, der danner grundlag for hele dataindsamlingen, hvor brugerne bl.a. skal registrere, hvad de spiser, hvordan de har det, og hvor meget motion de dyrker. ”Vi tror meget på, at der er noget i kosten, der påvirker helbred og sygdom hos folk med sclerose, men vi kan endnu ikke sige, hvad det er. I stedet for at undersøge specifikke råvarers påvirkning, vil vi lave et kæmpe datasæt, som vi så kan bruge til at kortlægge sammenhænge,” siger Astrid Karnøe Knudsen.

Projektet er et samarbejde mellem Scleroseforeningen og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, hvor Astrid sidder som erhvervs-ph.d., støttet af Innovationsfonden. Appen kan bruges af alle med sclerose og forventes færdig i foråret 2017.

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt forskningscenter skal bidrage til bedre lægemidler til huden Det har længe været en udfordring inden for lægemiddelforskningen at forstå, hvordan lægemiddelstoffer interagerer med huden. Nu skal et nyt center på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet, LEO Foundation Center for Cutaneous Drug Deliver, med en bevilling på 40 mio. kroner fra LEO Fondet være internationalt fyrtårn for forskningen.

Direktør for det nye center bliver professor Martin Malmsten, der kommer fra en stilling som forskningsleder ved Uppsala Universitet.

LEO Foundation Center for Cutaneous Drug Delivery skal forske i, hvad der sker i og på huden, når man applikerer lægemidler. Fokus er særligt på de fysisk-kemiske aspekter af interaktionen mellem hud og lægemiddelstoffer, hvilket er vigtigt ved udviklingen af nye lægemidler. På den måde kan man forhåbentlig optimere lægemidlers egenskaber, så maksimal effekt kan opnås, samtidigt som bivirkninger minimeres.

Ambitionen er, at centret via sin forskning skal skabe ny viden men også give rum til innovative forskningsmetoder og nye analytiske teknologier.

Tildelingen af 40 millioner kroner over 10 år er den største i uddeling i LEO Fondets historie og det er forhåbningen, at der bliver tale om et globalt kraftcenter.

Kilde: http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2016/10/ nyt-forskningscenter-skal-bidrage-til-bedre-laegemidlertil-huden/ Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

9

10

NYHED

Medicinsk cannabis kan snart lægeordineres Om godt et år må læger ordinere medicinsk cannabis til en række patienter, bl.a. patienter med kræft, multipel sklerose eller rygmarvsskade. Det er godt nyt for de mange mennesker, der kan have gavn af cannabis. Der afsættes i alt 22 mio. kr. til forsøgsordningen, der skal etableres ved et lovforslag, som forventes at blive fremsat i oktober 2017 og vedtaget inden udgangen af samme år. Forsøgsordningen er planlagt til at vare i fire år og vil efterfølgende blive evalueret, så folketingspolitikerne kan beslutte, om den eventuelt skal gøres permanent.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Magistrelt fremstillede lægemidler Patienter med eksempelvis kræft, multipel sklerose eller rygmarvsskade kan fra 2018 få lov til at få lægeordineret medicinsk cannabis. Det ligger fast, efter at satspuljepartierne i begyndelsen af november er blevet enige om at igangsætte en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis til en defineret patientgruppe.

Aftalen betyder, at patienter med en række udvalgte sygdomme og symptomer, der tidligere har været i behandling med relevante, godkendte lægemidler, kan få ordineret medicinsk cannabis på den enkelte læges ansvar. Forsøgsordningen, som træder i kraft 1. januar 2018, skal gøre det muligt for nogle af de patienter, som i dag medicinerer sig selv med cannabis, at blive behandlet lovligt med medicinsk cannabis i sundhedsvæsnet.

Det fremgår endvidere af aftalen, at medicinsk cannabis til behandling af smerteindikationer vil kunne ordineres af enhver læge ifølge Lægemiddelstyrelsens vurdering. Når der er tale om behandling af multipel sklerose og rygmarvskade, bør ordinationen ske af en neurolog, og når der er tale om behandling af kemoterapiinduceret kvalme bør ordinationen

Enhver læge kan udskrive recept på magistrelt fremstillede lægemidler med indhold af fx cannabis. Udskrivning af magistrelt fremstillede lægemidler er dog en smule kompliceret. Det er nemlig ’op til en læge at tage ansvaret for ordinationen’ ifølge Lægemiddelstyrelsens Notat fra december 2015 om medicinsk cannabis. Det kræver altså af lægen at han sætter sig ind i det indhold, der er i magistrelt fremstillede lægemidler, samt at beskrive fx hvor mange gram per milliliter produktet skal indeholde, samt i hvilken udformning, dvs. dråber, kapsler, stikpiller, mixtur eller salve. Lægen skal også bestemme doseringen til den enkelte patient.

I gamle dage havde alle apoteker i Danmark magistrel fremstilling af medicin. På lægestudiet fik medicinstuderende undervisning i samme, samt hvordan de fik adgang til at bruge midlerne til deres patienter. I dag er der kun 2 apoteker i Danmark der fremstiller medicin magistrelt, og der undervises ikke længere i det på lægestudiet.

Kilde: InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling, www.icak.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ske af en hæmatolog eller onkolog. Endelig er det Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det af vejledningen skal fremgå, at relevante, godkendte konventionelle lægemidler bør være afprøvet, før behandling med medicinsk cannabis forsøges.

Produkterne, dvs. medicinsk cannabis, kan importeres fra flere lande, som opfylder krav i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser om produktion, handel og distribution af narkotiske midler og under hensyntagen til, at produkterne importeres til den mest fordelagtige pris. Der kan indgås aftale om distribution af produkterne fra forskellige distributører.

Hamp eller cannabis indeholder både fibre, der anvendes til tovværk og beklædning, samt også cannabisolie, der har medicinsk betydning pga. cannabinoiderne tetra hydro cannabinol, forkortet THC, der har psykoaktive virkninger, og cannabidiol, forkortet CBD, der ikke har nær så udtalte psykoaktive egenskaber som THC.

Cannabis er både ulovligt og lovligt De fleste mennesker reagerer instinktivt imod anvendelsen af cannabis, da det er rubriceret som et ulovligt euforiserende stof. Hvilket det på den ene side også er på grund af indholdet af især THC, som er et af flere aktive indholdsstoffer i cannabisplanten, og som man kan blive skæv og sløv af.

Omvendt vil cannabis ikke mere være ulovligt i Danmark fra 2018, når det anvendes til behandling af patienter i form af medicinsk cannabis.

Det har dog faktisk allerede en række år været muligt at anvende cannabis til behandling, idet der i 2011 kom ændring af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, så det blev muligt at behandle med og forhandle tilberedninger af cannabis i forbindelse med behandling af en afgrænset patientgruppe,

11

NYHED vel at mærke når det anvendes medicinsk og man som patient får det via en læge, der udskriver en recept på et såkaldt magistrelt produkt fremstillet på et apotek. Det betyder helt konkret, at cannabisproduktet fremstilles individuelt efter opskrift, dvs. en recept med nøje angivelse af, hvad der skal produceres på Glostrup Apotek, der har eget laboratorium, og som er det eneste apotek i landet, hvor man fremstiller medicinen, selv om der faktisk er to apoteker i landet, der selv fremstiller medicin. Det andet apotek ligger i Skanderborg, men her fremstiller man ikke cannabismedicin.

Planterne, som medicinen er lavet af, bliver dyrket i et drivhus i Østrig. De aktive stoffer THC og CBD bliver udvundet af cannabis i Tyskland, hvorefter olien og kapslerne så bliver fremstillet i Glostrup.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

200 patienter får allerede magistrelt fremstillet medicinsk cannabis Magistrelt fremstillet cannabisprodukter har vist sig at indebære en vanskelighed, idet ikke så mange læger kan lave en opskrift til apoteket. De lægemidler, der findes og som indeholder cannabis, er heller ikke altid så virkningsfulde som ønsket og mange sygdomsramte patienter har derfor da valgt at selvmedicinere med ulovlig cannabis. Dog har det det seneste år vist sig, at antallet af patienter, der får udskrevet olie, tabletter og andre former for medicinsk cannabis, er steget fra en lille håndfuld i efteråret 2015, hvor man begyndte fremstillingen på Glostrup Apotek, til nu omkring 200.

Den nye forsøgsordning gældende fra 2018 gør det efter alt at dømme lettere for læger og patienter at få gavn af medicinsk cannabis, dvs. topskud fra cannabisplanter i forskellige styrker og som kan ryges, drikkes i te eller lignende.

De eksisterende cannabislægemidler, Sativex, Marinol og Nabilone, der findes i dag, kan have indholdsstoffer udvundet direkte af cannabisplanten eller være fremstillet syntetisk. I de lægemidler, som er baseret på en kombination af THC og CBD ophæves de negative skadevirkninger af ren THC, så kun de positive terapeutiske virkninger af cannabis får effekt.

De sygdomme og symptomer, der kommer med i den nye forsøgsordning fra 2018, er multipel sklerose, rygmarvsskade,

En ny aftale betyder, at en defineret patientgruppe fra 2018 kan få lægeordineret medicinsk cannabis. Det ligger fast, efter at satspuljepartierne i begyndelsen af november er blevet enige om at igangsætte en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Ordningen er alene rettet mod patienter og er ikke en generel legalisering.

kroniske smerter, hvor anden behandling er utilstrækkelig eller ikke tåles, fx ved neuropatiske smerter, samt kvalme og opkastning efter kemoterapi.

Indtil videre er det forventningen, at omkring 500 patienter vil komme med i forsøget. Og det er temmelig godt nyt for

Cannabis sativa Cannabis er en fællesbetegnelse for hash, marihuana, pot og andre stoffer, der stammer fra hampplanten, Cannabis sativa. Hash udvindes af plantens harpiks, som er en fedtsyre. Marihuana eller pot er tørrede blade fra planten. Det kemiske stof i cannabis med flest psykoaktive virkninger, er et såkaldt cannabinoid, som hedder tetra hydro cannabinol, THC.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Cannabinoider er psykoaktive stoffer i cannabis, der påvirker kroppens celler via receptorer, der sidder på cellernes overflade.

Lægemiddelstyrelsen advarer mod at medicinere sig selv med cannabis, da man ikke kender indholdet og mængderne af aktive stoffer i hash, der købes ulovligt. Det kan derfor medføre betydelige og uforudsigelige bivirkninger. Det anbefales i stedet at tale med sin læge om en recept på medicin med cannabis.

Cellerne har to receptorer for cannabinoider, hhv. CB1 og CB2. CB1 receptoren giver signal til nervesystemet, så man bliver skæv. Det er således CB1 receptoren, der medfører, at cannabis påvirker humøret, appetitten, kan give hallucinationer, påvirke hukommelsen osv. CB2 receptoren findes især på immunsystemets celler, bl.a. på de hvide blodlegemer, men også på kræftceller. Forskerne kender mere end 60 forskellige slags cannabinoider, der stammer fra hampplanten. Kroppen producerer også sine egne cannabinoider, som så kaldes endocannabinoider.

Kilde: www.videnskab.dk

12

NYHED cannabinoidernes virkning mod kræft, og der foregår nu i stigende grad forskning i cannabis, både mht. positiv effekt og bivirkning ved behandling.

Foto: Bedrocan.

To specifikke receptorer for cannabinoider Cannabis har en positiv effekt for fx sklerosepatienter, der er plaget af muskelspasmer og store smerter. Faktisk konkluderede Harald S. Hansen og en gruppe kolleger i 2005 i tidsskriftet Lægemiddelforskning, at der er et hav af muligheder for at bruge cannabis medicinsk. Plantens cannabinoider har således allerede for år siden vist gavnlig effekt i forbindelse med andre sygdomme end sklerose, fx epilepsi, diabetes, Parkinson, Alzheimers og mave- tarmsygdomme, skrev forskerne dengang i deres artikel.

Derudover dokumenterer laboratorieforsøg med mus – og altså endnu ikke mennesker – at cannabinoider kan dræbeog bremse spredningen af kræftceller. Cannabis har derudover dokumenteret virkning mod opkastningsfornemmelser og neurologiske lidelser, ligesom det virker beroligende, appetitstimulerende og også har en smertestillende effekt.

Cannabis indeholder således over 120 forskellige stoffer, hvor særligt to af har medicinsk betydning, nemlig cannabinoiderne tetra hydro cannabinol, forkortet THC, der har psykoaktive virkninger, mens cannabidiol, forkortet CBD, ikke har nær så udtalte psykoaktive egenskaber som THC. Forskerne har på celleoverflader påvist to specifikke receptorer for cannabinoider. CB1 receptoren giver signal til især nervesystemet og giver de psykoaktive virkninger, mens CB2 receptoren giver signal til immunsystemets celler, dvs. bl.a. de hvide blodlegemer.

Stoffet THC påvirker først og fremmest CB1 receptoren, mens CBD først og fremmest påvirker CB2 receptoren.

Cannabinoider og cannabis har vist sig at modvirke smerter, der oftest skyldes inflammation. Desuden dæmpes opfattelsen af smerter i hjernen via CB1 receptorerne, mens smerter ude i kroppen dæmpes vis både CB1 og CB2 receptorer.

Den hollandske virksomhed Bedrocan er ifølge sin hjemmeside www.bedrocan.nl det eneste firma i verden, der har en standardiseret produktion af hele topskud fra cannabis. Bedrocan eksporterer allerede i dag medicinsk cannabis til Italien, Tyskland, Finland, Canada og Tjekkiet. Danmark kan blive det næste land i rækken.

Kilder: International Cannabinoid Research Society, www.icrs. co, InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling, www. icak.dk, Kræftens Bekæmpelse, www.cancer.dk, Cannabis Olie, www.cannabis-olie.dk, Medicinsk Cannabis Forening Danmark, www.medicinskcannabisforeningdanmark.dk, Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft, www.forebyg. dk, National Cancer Institute, www.cancer.gov, Sundheds- og Ældreministeriet, www.sum.dk m.fl.

disse udvalgte patienter, men vil formentligt ikke dække det samlede behov, da alene gruppen af patienter med kroniske smerter og antallet af mennesker, der oplever bivirkninger ved kemoterapi, efter alt at dømme er betydeligt større.

Cannabis som medicin har været kendt i årtusinder Det er i øvrigt ikke noget nyt, at cannabis anvendes i medicinsk behandlingsøjemed. Opdagelsen af cannabis i medicinsk øjemed kan spores mindst flere tusind år tilbage i Kina, hvor den fortsat indgår blandt 50 fundamentale urter i traditionel kinesisk medicin. Ligeledes er der dokumentation for medicinsk brug af cannabis i en papyrusrulle, som stammer fra et gravfund i Egypten og er dateret til 1.500 år f.Kr. I 1840-erne blev cannabis indført i vestlig medicin af kirurgen W. B. O’Shaugnessy, der arbejdede i Indien. Cannabis blev anbefalet som et smertestillende, beroligende, anti-inflammatorisk og krampestillende middel. På trods af manglende beviser på, at cannabis var skadeligt, blev det fjernet fra oversigten over lægemidler i USA i 1942, og i 1951 blev stoffet ved lov, the Boggs Act, indlemmet i gruppen af narkotiske stoffer og endelig i 1970 frakendt værdi i medicinsk behandling.

Alligevel begyndte forskere i 1970-erne at undersøge

Cannabismedicin i Danmark I Danmark er der følgende cannabismedicin, som læger kan udskrive på recept: Sativex (mundhulespray med stoffer fra cannabis), der kan udskrives af speciallæger i neurologi og neuromedicin til patienter med multipel sklerose for at mindske deres kramper, hvis anden medicin ikke virker.

Marinol (tabletter med kunstigt fremstillet cannabis-stof).

Her skal lægen dog have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, for at et apotek må udlevere det efter lægens receptordination, da det ikke er markedsført i Danmark.

Marinol markedsføres i USA. Endvidere findes der Nabilone, som heller ikke er markedsført i Danmark, men i England, og udlevering af dette kræver også en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Kæmper du for at holde op med at ryge?

PP-CHM-DNK-0061

Tal med din læge om rygestop og få hjælp!

Rygestop-udfordringen.dk

Afhængighed af tobak er en tilstand der kan sammenlignes med en kronisk sygdom.

Der er oftest tale om en svær afhængighedstilstand, sammenlignelig med alkoholisme eller misbrug af euforiserende stoffer. Afhængighed af tobak er derfor en behandlingskrævende tilstand. Det vurderes af Sundhedsstyrelsen at ca. 500.000 danske rygere er tobaksafhængige svarende til ca. 60% af alle danske rygere. Rygning er årsag til hvert fjerde dødsfald i Danmark, ca. 14.000 årligt.

14

TEMA

Snorken er et normalt fænomen – men kan dog også skyldes sygdom

Let til moderat snorken betragtes som et normalfænomen, mens udtalt snorken kan være belastende og eventuelt udtryk for en behandlingskrævende tilstand. Hyppigheden af snorken er til dels kønsrelateret, idet studier har vist, at regelmæssig snorken i 30-års alderen er almindeligt hos 10 % af mændene og 5 % af kvinderne.

Med stigende alder er snorken udbredt, idet 60 % af mændene og 40 % af kvinderne i 60-års alderen gør det. hals til at svulme op, så luften får sværere ved at passere. Ældre snorker mere end yngre, fordi muskelvævet bliver slappere med alderen. Og overvægtige snorker oftere end normalvægtige, fordi noget

• Af Sus Larsen redaktion@raskmagasinet.dk

Når man falder i søvn, bliver musklerne i svælget slappe. Tungen falder tilbage, og der bliver mindre plads til vejrtrækningen.

Da samme mængde luft skal igennem en mindre passage, øges luftens hastighed, og der sker en vibration i ganen og drøblen. Er det tilstrækkelig udtalt, lyder der en høj snorken.

Det kan forværre din snorken • Alkohol • Medicin: muskelafslappende medicin, beroligende medicin og søvnmedicin • Fysisk træthed • Overvægt • Rygning •Rygning er en disponerende faktor, bl.a. ved at give øget tendens til næsetæthed

Både mænd, kvinder og børn snorker Mænd snorker næsten dobbelt så ofte som kvinder og især midaldrende, ældre og overvægtige mænd snorker. Rygere snorker dobbelt så ofte som ikke-rygere, fordi rygning får slimhinderne i næse og

af fedtet sætter sig i den bløde gane og mindsker pladsen. Snorken forstærkes, når man har drukket alkohol eller taget medicin, der påvirker centralnervesystemet, fx beroligende medicin eller sovemedicin.

Store mandler, polypper, allergi, hævelser i luftvejene eller svulster kan også være årsag til snorken. Derfor bør man gå til øre-næse-halslæge, hvis man har mistanke om, at ens snorken er ud over det normale.

Hvis børn snorker, skyldes det ofte forstørrede mandler, polypper eller forkølelse, hvor der er begrænset passage til vejrtrækningen. Mange børn vokser heldigvis fra deres snorken, idet polypperne bliver mindre med alderen, og fordi pladsen omkring polypperne bliver større i takt med, at barnet vokser.

SOV GODT MED TRYPTON AT -og føl dig mindre træt og udmattet Tryptofan er en essentiel aminosyre, der ikke produceres i kroppen og derfor skal tilføres gennem kosten.

Tryptofan omdannes i løbet af natten til hormonet melatonin, der ved dagslys omdannes til serotonin. Det er derfor optimalt at indtage tryptofan inden sengetid.

up

-S

der.

H e l s e b r a n ch e n

s sa

mm en

ro

e gg

æ tn i ens

sa ik

t ur -D

mm

Na

g sætnin sammen • Unik ning isk virk st ta n • Fa s fra respon • Superer kund

året TRYPTON AT fra

PR

har k

N AT TRYPTOODUKT 2016

ÅRETS

TryptoN*AT inderholder tryptofan, B-vitaminer, magnesium, baldrian, passionsblomst og kamille.

sl u tn

, am

ng

ku n

els

n g - F a n t a s t i s k vi r k ni

fra

gH

er r

sp

s on

in

e

TryptoN*AT er tryptofan kombineret med kendte urter som baldrian, der afhjælper ved søvnproblemer, og vitaminer og mineraler, heriblandt magnesium, der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet.

TryptoN*AT, 120 kapsler - Vejl. uds. pris kr. 189,-

r ie

ts

om

å re t

s p rod u k t . M e d b e g r u

nd e

lse

n-

Un

15

TEMA

Snorkeskinne eller operation for at stoppe snorken Nogle snorkende kan have gavn af en specialtilpasset snorkeskinne, dvs. en tandskinne, som holder underkæben fremme om natten, hvilket frigør luftvejene. Når luften kan passere uhindret, snorker man ikke længere. Snorkeskinnen fremstilles hos tandlægen og koster mellem 3.500 og 6.000 kr. Man kan købe billigere udgaver på nettet, som man kan prøve i et par uger for at se, om det hjælper. Hvis en snorkeskinne hjælper, kan man investere i en dyrere, bedre, mere behagelig og mere holdbar skinne hos tandlægen.

Ukompliceret snorken, dvs. snorken uden væsentlige vejrtrækningspauser, kan i nogle tilfælde behandles med en operation, hvor man fjerner ganevæv og eventuelt mandlerne kirurgisk, ligesom en blød gane kan strammes op. Snævre områder i næsen kan også ordnes ved en operation, nogle gange i lokalbedøvelse, men ofte i fuld bedøvelse.

Hvad kan man selv gøre for at mindske snorken?

Få en tid hos en øre-næse-halslæge ved problematisk snorken. Årsagen kan være polypper, næsetæthed, skæv næseskillevæg, allergi eller knude i svælget.

• Undgå at drikke alkohol eller at tage medicin nogle timer før sengetid.

• Vægttab – selv få kilo kan hjælpe.

• Hæv hovedgærdet, hvis sengen er en elevationsseng.

• Sov på siden – man snorker mest, når man sover på ryggen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Søvnapnø skal behandles For det meste er snorken ganske ufarlig for den, der snorker, medmindre den bagvedliggende årsag fx er søvnapnø. Søvnapnø er et syndrom, der medfører snorken og uregelmæssigt åndedræt med kortere eller længere pauser i vejrtrækningen og ses hyppigere hos overvægtige eller hvis der er for lidt plads i svælget pga. fx store mandler. Pauserne, dvs. apnøerne, opstår, fordi de øvre luftveje lukkes til, hvilket særligt sker, når man sover på ryggen.

Søvnapnø fører til hyppige opvågninger, fordi den snorkende ikke får ilt nok, og det medfører dårlig søvnkvalitet. 4 % af mændene og 2 % af kvinderne i 30-60 års alderen lider af søvnapnø. Ubehandlet søvnapnø nedsætter livskvaliteten og øger risikoen for hjertekarsygdomme og muligvis også diabetes. Derfor skal søvnapnø behandles.

CPAP, som står Continuous Positive Airway Pressure eller på dansk kontinuerligt overtryk i luftvejen, er den mest effektive behandling mod søvnapnø. Det er et apparat, der puster luft ind gennem en maske, man har rundt om munden og næsen, mens man sover. Apparatet gør det lettere for personer med søvnapnø at trække vejret, og søvnen kan blive næsten normal.

Snorken kan have mange årsager og være meget belastende. Hvis det er pludseligt opstået eller blevet forværret, bør man opsøge øre-næse-halslæge for at få hjælp.

• Undgå tunge måltider, inden sengetid – også mælkeprodukter, der kan medføre øget slimdannelse.

• Forsøg med næseplaster eller -bøjle, der letter vejrtrækningen, evt. en snorkedæmpende spray.

• En ergonomisk pude kan eventuelt også hjælpe.

• Dyrk regelmæssig motion, spis sundt og pas nattesøvnen.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

- Snorker du?

- Er du træt og uoplagt?

- Snorker din partner?

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne.

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

16

TEMA

Når lungevævet langsomt ødelægges Kronisk obstruktiv lungesygdom eller KOL er en sygdom, hvor dele af luftvejene er ødelagt. KOL skyldes i helt overvejende grad rygning, men kan også skyldes arbejdsmiljø og kan i visse tilfælde accelerere pga. genetisk arv. Danmark har en kedelig rekord, idet det skønnes, at op til 400.000 danskere har KOL i varierende grad, således at halvdelen har tydelige symptomer, mens den anden halvdel ikke er klar over, at de har KOL. Danmark har derudover den højeste KOL-dødelighed i Vesteuropa.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Emfysem KOL er en snigende sygdom, idet de begyndende symptomer kan være langvarige forkølelser, som sætter sig i brystet, gentagne luftvejsinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse, åndenød ved lettere fysisk anstrengelse, hoste med eller uden slim og pibende eller hvæsende vejrtrækning.

KOL bliver ofte først konstateret, når halvdelen af lungefunktionen er tabt. Man kan altså have begyndende KOL uden at vide det.

Har man fået konstateret KOL, kan man selv gøre noget for at få det bedre: Hvis man er ryger, er det første krav, at man ophører fuldstændigt med at ryge. God fysisk tilstand opnået gennem omfattende fysisk aktivitet mildner også intensiteten af generne. I bedste fald resulterer dette i en langsommere sygdomsudvikling.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

KOL er en livslang sygdom og kan ikke helbredes Diagnosen stilles ved en lungefunktionsundersøgelse, en spirometri. Undersøgelsen foregår ved, at man fylder lungerne helt op med luft og derefter puster ud så meget og så længe, man kan, gennem et mundstykke. Når man har KOL, er man dårlig til hurtigt at tømme lungerne for luft, fordi luftvejene er formindskede. Ved permanent nedsat lungefunktion, hvor man kun kan puste mindre end 70 % af luften ud det første sekund, har man KOL. Jo langsommere man er til at tømme lungerne for luft – jo mere syg er man.

Kronisk betyder, at sygdommen er livslang og at man ikke kan helbredes, obstruktiv betyder, at luftvejene er obstruerede, dvs. forsnævrede, og lungesygdom henviser til, som navnet også angiver, at sygdommen opstår i bronkierne og i lungerne.

Emfysem er en uoprettelig tilstand, der kan ødelægge lungernes evne til at fungere. Efterhånden som lungerne mister deres elasticitet, vil alveolerne revne og skabe større luftrum, men mindre overflade. Dermed bliver optaget af ilt og udskillelsen af kuldioxid mindre. Det kan føre til åndenød, som efterhånden forværres og fører til skader på lungerne og hjertet.

Når man trækker vejret, kommer luften ind gennem næsen, ned i luftrøret og ind i bronkierne, som igen deler sig videre i bronkioler. Til sidst kommer luften ned i bittesmå, tynde, skrøbelige poser, kaldet alveoler. I alveolerne udveksles ilt og kuldioxid i blodet.

Inhalation af skadelige stoffer kan føre til udvikling af emfysem.

Kilde: www.sundhed.dk

KOL er overordnet set en samlet betegnelse for en gruppe lungesygdomme, hvor der opstår en kronisk betændt irritationstilstand i luftvejene, hvorved der dannes en stor mængde slim. KOL rammer de store og små luftveje, som forsnævres.

Det er de små, fine lungeblærer, hvor blodets iltning finder sted, der ødelægges, så der i stigende grad kan opstå iltningsproblemer. Hvis lungeblærerne også bliver ødelagt, betegnes sygdommen for store lunger eller emfysem.

KOL kaldes også for rygerlunger uden at det er helt retvisende Sygdommen KOL skyldes i otte ud af ti tilfælde tobaksrygning og kaldes derfor også populært sagt for rygerlunger. Det er imidlertid ikke helt retvisende, da man også kan få KOL, selvom man ikke har røget eller kun har røget ganske lidt.

Nogle mennesker kan tilmed ryge hele livet uden at blive syge, mens andre får sygdommen efter måske kun ti til tyve års rygning. Risikoen for at få KOL stiger dog jo mere, man ryger, og jo længere tid, man har røget. Således har en storryger en 10 til 20 gange større risiko for at få KOL end en, der aldrig har røget.

Der er ikke stor forskel på den skadelige virkning af forskellige typer tobak, dvs. cigaretter, cigarer eller pibe, men rygere, som inhalerer dybt, har større risiko for at udvikle sygdommen.

Der er dog store individuelle forskelle mellem de enkelte rygeres risiko for at udvikle sygdommen.

Hvis der er personer med KOL i den nærmeste familie, kan det tyde på, at man er mere disponeret for at få sygdommen, hvis man ryger.

En enkelt genetisk sygdom, som medfører høj risiko for KOL i en ung alder, er kendt. Den benævnes alfa-1-antitrypsinmangel eller alfa-1-mangel, og er en medfødt mangel på et enzym, der beskytter mod nedbrydning af det elastiske væv i lungerne.

Alfa-1-antitrypsinmangel er en arvelig lungesygdom som rammer ca. 0,5 promille af befolkningen. Patienter med denne mangel får emfysem og svær KOL, hvis de ryger, men kan som regel forblive raske, hvis de ikke ryger.

Hvordan KOL opstår på celleniveau i lungerne er stadig uklart COPACETIC er en international undersøgelse af årsagen til

17

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

KOL forårsager årligt ca. 30.000 hospitalsindlæggelser, er ansvarlig for omkring 3.500 dødsfald og bidrager desuden til ca. 2.000 yderligere dødsfald. Blandt ældre rygere vil 3 ud af 10 have KOL i en sådan grad, at sygdommen medfører hæmning i de daglige aktiviteter på grund af åndenød.

Erhverv og arbejdsforhold kan give arbejdsbetinget KOL Arbejdsforhold kan dog også spille en rolle for udvikling af KOL. En række videnskabelige undersøgelser har således gennem de senere år givet evidens for sammenhængen mellem forskellige typer af erhvervsmæssig eksponering for røg, støv, gasser og dampe på arbejdspladserne og udviklingen af KOL. Arbejdsbetinget KOL ses ved mangeårig eksponering for uorganisk støv, som det sker for fx svejsere udsat for svejserøg, slibere, bygningsarbejdere, der udsættes for støv fra nedrivnings- og isoleringsarbejde, støberiarbejdere, sandblæsere udsat for kvartsstøv, asfaltarbejdere, skorstensfejere og brandmænd. Men også eksponering for organisk støv kan udgøre en risiko, således for folk i landbruget, der arbejder med dyrehold, fjerkræ og visse typer markarbejde, korn- og foderstofarbejde, træ- og møbelindustriarbejdere, tekstilarbejdere, der udsættes for bomuldsstøv, bagere der udsættes for melstøv m.fl.

Ifølge Dansk Lungemedicinsk Selskab spiller erhvervsbetinget udsættelse for støv, kemiske gasser og dampe en rolle, som formentlig er en hel del større, end vi hidtil har været bevidst om.

Luftforurening kan også medføre KOL WHO har i 2012 estimeret, at udendørs luftforurening – fx fra

trafik, industri, kraftvarmeværker, brændeovne m.v. – er en kompleks blanding af partikler og gasser og som på verdensplan medfører 3,7 mio. for tidlige dødsfald om året som følge af udsættelse for partikler på 10 µm og derunder, samt at 88 % af disse for tidlige dødsfald forekommer i lav- og middelindkomstlande. WHO estimerer endvidere, at 80 % af disse for tidlige dødsfald skyldes blodpropper i hjerte og hjerne, mens 14 % skyldes KOL eller lungebetændelse og 6 % skyldes lungecancer.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

og forløbet af KOL. Ifølge denne undersøgelse er det stadigt uklart, hvordan sygdommen KOL opstår på celleniveauet i lungerne, og hvordan den forværres – den såkaldte patogenese af KOL. Det er heller ikke klart, hvorfor nogle lider af KOL efter flere års rygning og andre ikke. Blandt alle rygere får gennemsnitligt én ud af fire KOL. Videnskabelige undersøgelser, herunder COPACETIC-projektet, vil forhåbentligt klarlægge, hvorfor dette sker. Forskerne i COPACETIC vil også undersøge arvelige faktorers betydning for KOL. De har en mistanke om, at forskelle i arvelig prædisponering bestemmer, hvorfor nogle rygere får KOL og andre ikke eller sagt på anden nåde, så synes gener at spille en rolle for udvikling af KOL. Gener kan beskytte mod sygdommen eller de kan disponere til at få sygdommen. Præcist hvilke gener, der spiller en rolle for sygdommen, er dog det, der endnu ikke vides. Men en indsigt i de arvelige faktorer for KOL kan måske føre til større viden om forekomsten og udviklingen af KOL og til nye og bedre former for behandling.

Mennesker, der bor eller har boet steder med meget luftforurening fra trafikken, har en øget risiko for at udvikle KOL. Det samme gælder for forurening fra industri, kulkraftværker og til dels røg fra brændeovne og andre forureningskilder, der udleder partikler i luften. Det betyder også, at personer ansat i visse erhverv er mere udsatte end andre.

18

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ved kronisk hypoxæmi, dvs. lavt indhold af ilt i blodet, som kan ses ved meget svær KOL, kan iltbehandling i hjemmet være nødvendigt. Ilt er nødvendig og bruges i alle kroppens celler, så når man mangler ilt, stresses kroppen og fx hjerne, hjerte, nyrer og muskler svækkes. Iltmangel kan medføre åndenød, afkræftelse, tungt hoved, svækket hukommelse og koncentrationsbesvær.

For nogle år siden viste en dansk undersøgelse udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og en stribe danske universiteter, at fem procent af de patienter, der hvert år indlægges med KOL er blevet syge som følge af luftforurening. I konkrete tal svarer det til omkring 900 nye KOL-patienter årligt. ”Vi finder, at mennesker, der har boet steder med meget luftforurening fra trafikken, har en øget risiko for at udvikle KOL,” siger ledende forsker på studiet, ph.d. Zorana Andersen fra Kræftens Bekæmpelse til dagbladet Politiken i den forbindelse.

Undersøgelsen viste i øvrigt, at personer, der i forvejen lider af astma eller diabetes angiveligt har højere risiko for at udvikle KOL som følge af luftforurening end andre.

Behandlingen består i at reducere generne Den medicinske behandling af KOL afhænger af sygdommens sværhedsgrad, men har overordnet set til formål at lindre symptomerne, bevare lungefunktionen, forebygge forværring og at forebygge lungeinfektioner, da sygdommen ikke kan helbredes.

Den medicinske behandling består overordnet af to forskellige typer medicin. Luftvejsudvidende medicin virker ved at udvide luftvejene, så modstanden i luftvejene mindskes og vejrtrækningen bliver lettere. Medicinen virker typisk i løbet af få minutter og virkningsvarigheden er fra 4 op til 24 timer. Bivirkningerne ved denne type medicin kan være hjertebanken, muskelsitren og mundtørhed.

Den anden type medicin er betændelseshæmmende medicin, også kaldet inhalations-steroid eller binyrebarkhormon.

Denne type medicin er oprindeligt udviklet til astma, hvor det er en meget effektiv og vigtig behandling. Den har dog ikke nær så god effekt på betændelsesprocessen ved KOL. Hos patienter med svær KOL, hyppige forværringer og måske hospitalsindlæggelser, kan denne type medicin stabilisere sygdommen og mindske antallet af forværringer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er svamp i munden, hæshed samt blå mærker på kroppen.

Kilder: www.copacetic-study.eu/danmark/kol, www.copdfoundation.org, www.lunge.dk, www.sst.dk, www.sundhed.dk, www.lungemedicin.dk m.fl.

Risikofaktorer for at udvikle KOL Tobaksrygning den vigtigste risikofaktor. Op mod halvdelen af alle rygere vil med tiden udvikle KOL. 25 års incidensen for udvikling af KOL er for personer mellem 30 og 60 år ca. 8 % for aldrig-rygere og ca. 40 % for vedvarende rygere.

KOL skal betragtes som en sygdom, der udvikles på baggrund af den kumulerede eksponering af inhalerede, skadelige partikler, herunder tobaksrøg, støv, gasser etc.

Erhvervsbetinget udsættelse for støv, både uorganisk og organiske, samt kemiske gasser og dampe spiller en rolle, som formentlig er en hel del større, end vi har været bevidst om.

Udendørs luftforurening pga. afbrænding af fossile brændstoffer, fra motorer og brændeovne samt indendørs forurening, primært passiv rygning, spiller også en rolle.

Indendørs luftforurening som følge af afbrænding af biomasse øger udviklingen af KOL, hvilket kan være relevant for herboende indvandrere, som har været udsat herfor i barndommen.

Genetiske faktorer kan øge risikoen, hvilket bedst er dokumenteret for svær A1AT-mangel, en genmutation, som kan føre til øget bindevævsdannelse i lever og/eller lunger med resulterende kronisk leversygdom, dvs. cirrose, og/eller kronisk obstruktiv lungesygdom, som KOL og emfysem – dog næsten udelukkende ved samtidig rygning.

Patienter med astma, der ryger, har en øget risiko for at udvikle KOL. Kilde: Dansk Lungemedicinsk Selskab, www.lungemedicin.dk

KOL- patient blev fri for hosteanfald og medicin

FAKTA OM LUFTRENSEREN Jimco MAC500

I årvis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygelunger.

Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalatormedicin Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det forsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient.

- De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

J

onna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det forsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL. Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid.

Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

- Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen.

Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaffe to luftrensere af typen Jimco MAC500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først

og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig muligheden for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage.

Aldrig mere hosteanfald derhjemme

•

•

•

Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning Skaber et bedre / sundt indeklima og forbygger smitte

dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid.

– Når jeg er væk i flere dage, er det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved: - at medbringe en af luftrenserene.

Dræber mikroorganismer - og forbedre indeklimaet

Efter at have anskaffet luftrenserene kunne Jonna Niels- Jonna Nielsen glæder sig en hurtig mærke en bedring. også over, at luftrenserene har – Indeklimaet forbedret inde-klimaet blev mærkbart og reduceret røgbedre. Hostegenerne – Luften føles “Vi mærker anfaldene afmere ren og frisk, og ikke længere en vi mærker ikke læntog i styrke, og de afledte kraftig røglugt, gere en kraftig røgmuskelsmerter lugt, når vi træder når vi træder ind i huset eller fortog sig. Alt i alt følte jeg mig snuser til vores tøj. ind i huset ” langt bedre tilIkkeryger der kompas og fik mere mer på besøg, kan overskud i hverdagen. I løbet heller ikke lugte, at her ryges. af et halvt års tid ophørte Allermest vigtigt er det, at hosteanfaldene helt, og det børnene ikke generes af røvar ikke længere nødvendigt gen på samme måde som at bruge inhalationsmedicin. tidligere, siger hun.

Til daglig mærker jeg ikke længere noget til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der i

Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH.

Som forhandler luftrenserene, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza.

– Teknologien, som er patenteret af danske JIMCO A/S, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden.

Udover personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtegener fra mados, brændeovne, kælder, usunde partikler fra stearinlys samt campingvogne, både og sommerhuse, oplyser hun.

Mere information på www.air-tech.dk Eller ring til Marlene Olsen på telefon: 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH har i over 19 år været forhandler af Jimco A/S kompakte luftrensningsprodukter i Danmark.

De avancerede og miljøvenlige luftrensere hjælper til bedre indeklima helt uden brug af kemikalier.

20

Tusinder af danskere drømmer om en diagnose Flere end 100.000 danskere lider af sygdommen fibromyalgi, som er forstyrrelser i centralnervesystemet og som bl.a. medfører kroniske smerter, hukommelsesbesvær og svækket immunforsvar. Men rigtigt mange går rundt i årevis – ja, i årtier – uden en diagnose, da sygdommen hverken kan ses eller måles. Det betyder, at patienterne slås med mistænkeliggørelse om psykiske lidelser samtidig med, at de havner i en mareridtsagtig og ofte årelang karruseltur i social- og sundhedssystemet.

Fibromyalgi er forstyrrelser i centralnervesystemet, som medfører en række forskellige symptomer, hvoraf udbredte smerter og træthed er nogle af de mest markante og hyppigste. Sundhedsstyrelsen skønner, at mellem 100.000 -400.000 danskere lider af fibromyalgi.

En stor del af medlemmerne i Dansk Fibromyalgi-Forening kan fortælle hårrejsende historier om årtier lange udredningsforløb.

Sundhedsvæsenets udfordring er nemlig, at sygdommen hverken kan ses eller måles. Fibromyalgipatienternes udfordringer er blandt andre kroniske smerter, hukommelsesbesvær og svækket immunforsvar – og for dem, der endnu ikke er blevet diagnosticeret – også det paradoksale ønske om at få en diagnose.

Kendskabet til fibromyalgi i sundhedsvæsenet er alt for lille Netop nu markerer Dansk Fibromyalgiforening sit 25 års jubilæum, idet foreningen blev stiftet så langt tilbage som den 2. juli 1991, og det bliver starten på et intensiveret arbejde for at øge

Fibromyalgi kan ikke helbredes • Fibromyalgi er en sygdom, hvor forstyrrelser i centralnervesystemet medfører en række forskellige symptomer, der typisk veksler fra dag til dag, hvoraf udbredte smerter og træthed er nogle af de mest markante og hyppigste.

• Ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler og er kendetegnet ved en såkaldt ’generaliseret smertetilstand’.

Det vil sige, at man oplever smerte i alt væv og fra alle muskler, senetilhæftninger og led. Man har en følelse af, at ’have ondt over det hele’.

• Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, da årsagerne til sygdommen stadig er forholdsvis ukendte. Men man kan leve et godt liv med den rette støtte og behandling.

• Behandlingen inddrager både fysiske, psykologiske, følelsesmæssige og sociale aspekter af smertetilstanden. Det bliver kaldt en bio-psyko-social tilgang. Målet er at forbedre patientens funktion og livskvalitet ved at give redskaber til at klare en hverdag med fibromyalgi bedst muligt.

• Fibromyalgi kan ramme alle. Men i 75 - 90 % af tilfældene rammer sygdommen kvinder, mens tallene for mænds vedkommende ligger mellem 10 - 25 %.

• Sundhedsstyrelsen skønner, at mellem 2 % og 8 % af befolkningen lider af fibromyalgi svarende til mellem 100.000 og 400.000 mennesker. Mange af dem er ikke diagnosticeret.

• Fibromyalgi er, næstefter slidgigt, den hyppigst forekommende reumatologiske sygdom i Danmark.

Læs mere på: www.fibromyalgi.dk

Foto: Dansk Fibromyalgi-Forening.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Der er et stort behov for, at fibromyalgipatienter får et tværfagligt og sammenhængende udredningsforløb, så de kan blive smertelindret hurtigst muligt og komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Søren Harboe, der er formand for Dansk FibromyalgiForening.

kendskabet til sygdommen både i sundhedssektoren og i den brede befolkning. ”Kendskabet til fibromyalgi i sundhedsvæsenet er alt for lille.

Mange patienter med fibromyalgi oplever at få sat spørgsmålstegn ved deres symptomer og fx at få fordrejet sygdommen til at være af psykisk karakter. Det er ingen hjælp for patienten, tværtimod, og de kroniske smerter fortsætter. Derudover er det en stor belastning for patienterne, at deres omverden – familie, venner, kolleger, arbejdsgiver, myndigheder mv. – typisk ikke kender til sygdommen, og dermed har svært ved at udvise den nødvendige forståelse eller hjælp. Derfor vil vi fortsat arbejde hårdt for at udbrede kendskabet til hjælp for patienterne,” fortæller formand for Dansk Fibromyalgi-Forening, Søren Harboe.

Manglende eller ingen diagnose er invaliderende og dyrt Dansk Fibromyalgi-Forening blev i sin tid dannet med blandt andet det formål, at kendskabet til fibromyalgi skulle være ligeså stort som til andre kroniske sygdomme, som fx gigt, knogleskørhed og piskesmæld. 25 år senere slås mange fibromyalgipatienter stadig med manglende kendskab til sygdommen, særligt inden for social- og sundhedssystemet. Det betyder, at patienterne skal kæmpe for at blive udredt og diagnosticeret, og det er ofte svært at sikre sig en form for økonomisk overlevelse indtil udredningen er overstået. ”Der er et stort behov for, at fibromyalgipatienter får et tværfagligt og sammenhængende udredningsforløb, så de kan blive smertelindret hurtigst muligt og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis sygdommen diagnosticeres forkert, får det signifikant betydning for patientens fremtidige livskvalitet og arbejdsevne.

Hvis de slet ikke diagnosticeres ender de på sygedagpenge eller på kontanthjælp. Forskning viser, at det langtrukne forløb kan være invaliderende i sig selv og øge omkostningerne både for patienten og for samfundet,” siger Søren Harboe.

Smerter helt fra de unge år og de tiltog med tiden En af de fibromyalgipatienter, som har oplevet karruselturen i

21

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskning i fibromyalgi har i de sidste år især beskæftiget sig med centralnervesystemet, men også genetiske faktorer undersøges af flere uafhængige studier, og resultater peger i retning af, at udvikling af central sensitivering, fx fibromyalgi, kan skyldes en genetisk disposition.

social- og sundhedssystemet på egen krop, er den 55-årige tidligere anlægsgartner og børnehaveklasseleder, Joan Christensen. I 30 år gik hun rundt med kroniske smerter, men ingen tog hende alvorligt.

I slutningen af 70’erne begyndte de første smerter at dukke op i ryggen hos Joan Christensen. Dengang gik hun i 10. klasse.

Senere tog hun en uddannelse som anlægsgartner og oplevede, at smerterne blev forværret. Beskeden fra fysioterapeuten var klar. Enten skulle hun finde sig et andet job eller også blev hun invalidepensionist. Joan valgte derfor at tage en uddannelse som fritidspædagog, men havde stadig mange sygedage uden at få en forklaring på sine smerter. ”Jeg kunne gå til lægen og have ondt i mit venstre ben og så siger lægen ’nå, sidste gang var det jo højre’. På mange måder kom jeg til at vende det mod mig selv og tænke, at jeg var hypokonder,” fortæller hun.

Fik diagnose efter 30 år med kroniske smerter Joan Christensen vælger at blive børnehaveklasseleder i håb om, at hun bedre kan klare det job med sine smerter. Men antallet af sygedage bare stiger og stiger. Og der er ikke nogen hjælp at hente hos lægen, som konstaterer, at han ikke ved, hvad hun fejler. Hos psykologen antydes det, at Joan Christensen lider af en psykisk lidelse. En dag kommer der så en fyreseddel på grund af de mange sygedage. ”Så går jeg ned med flaget og kan nærmest ikke noget i tre måneder. Jeg bliver på ny sendt til psykolog, som dog konstaterer, at der ikke er noget psykisk galt med mig. Men han konstate-

WHO og fibromyalgi Fibromyalgi blev anerkendt som egentlig sygdom i WHO’s diagnoseregister i 2004, efter tidligere at have været klassificeret som et syndrom i gruppen af uspecificerede reumatiske sygdomme.

WHO har således fastslået, at fibromyalgi er en egentlig sygdom, som hører til i gruppen af Other soft tissue disorders.

WHO fandt, at diagnosen og symptomerne er tilstrækkeligt klart beskrevet som en selvstændig enhed, og at den derfor kan bære en selvstændig placering som en diagnose med fysiske smerter af ikke psykogen karakter, samt at der er tale om en alvorlig tilstand, hvor antallet af ramte og de økonomiske konsekvenser af sygdommen gør det relevant at opgradere diagnosen til en selvstændig klassifikation.

Kilde: www.who.int

rer en depression, som er aftagende,” fortæller Joan Christensen.

Det er først i 2009, da Joan Christensen er blevet tilkendt førtidspension, at hun tilfældigt bliver bekendt med sygdommen fibromyalgi. Efter 30 år med kroniske smerter og en lang kamp med social- og sundhedssystemet, får Joan Christensen sit ønske opfyldt: Hun får en diagnose. Det betyder, at hun er kommet i smertelindrende behandling, og har fået noget livskvalitet tilbage. ”Jeg er kommet ud på den anden side. Jeg kan leve et ordentligt liv i dag. Ikke et fantastisk godt liv, men et ordentligt liv. Først nu har jeg fået ro på og oplever at have overskud. Men jeg ville ønske, jeg havde fået diagnosen noget før, så muligheden for et flexjob stadig var realistisk,” slutter hun.

Sveder du for meget?

Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose.

Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen.

Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp.

Vi tilbyder hyperhidrose behandling.

Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os.

Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

22

Nyt på disken Komplet A-vitamin-tilskud til hud, slimhinder og syn A-vitaminer forekommer i en lang række fødevarer, men findes især i animalske produkter som kød, fisk og æg. Og selvom vitamin A også findes i mørkegrønne grøntsager som spinat og grønkål, er det en god idé at være opmærksom på sit A-vitamin niveau, især hvis man lever helt eller delvist vegansk.

A-vitamin bidrager nemlig til vedligeholdelsen af normal hud, slimhinder og syn, og er således et vigtigt vitamin i den daglige kost. Med en velafbalanceret diæt, der lever op til Fødevarestyrelsens kostråd, er det sjældent nødvendigt at tage kosttilskud.

Men i en travl hverdag med mange gøremål og interesser kan det være svært, og derfor giver det ofte mening at dække sine behov med et dagligt tilskud af vitaminer eller mineraler.

Biorto er en komplet serie af vitaminer og mineraler af særdeles høj kvalitet. Derfor indeholder kapslerne heller ingen hjælpestoffer, er tilmed vegetabilske, lette at sluge og indeholder kun de rene aktive stoffer og lidt rismel. Total A fra Biorto er desuden vegan-mærket.

Biorto-serien fås i helsekostbutikker og på www.avogel.dk Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, A.Vogel.

Allergicertificeret hudpleje i gaveæske fra Nilens Jord Nilens Jord er et dansk kvalitetsbrand, som siden 1982 har stået bag en serie af rene hudpleje- og makeup-produkter og som er karakteriseret ved, at alle formuleringer er uden parfume, æteriske olier og parabener.

Nilens Jords eksklusive serie af hudplejeprodukter kommer i anledning af julen i en særlig gaveæske til meget fordelagtig julepris. I æsken ligger der en ansigtscreme, en øjencreme og en beskyttende og blødgørende håndcreme.

Face Cream Normal Skin er plejende og fugtbevarende samt tilsat et effektivt multivitaminkompleks, naturlig mandel- og abrikoskerneolie, der er rige på vitaminer og essentielle fedtsyrer samt peptiderne palmitoyl tripeptide-1 og palmitoyl tetrapeptide-7.

Eye Cream Vitamin E er ekstremt plejende og fugtbevarende, idet den indeholder hyaluronsyre, E-vitamin, argan-, canola- og mandelolie.

Hand Cream indeholder hudplejende panthenol, der er kendt for sin regenererende og beskyttende effekt.

Nilens Jord forhandles i Matas, Magasin og Salling samt via www.nilensjord.dk Kilde: www.nilensjord.dk Foto: PR-foto, Nilens Jord.

Slip af med den oppustede fornemmelse i kroppen Stillesiddende arbejde, stress eller forkert kost kan gå ud over fordøjelsen og give tendens til oppustethed og luft i maven. Mange, særligt kvinder, går fra tid til anden rundt med den ubehagelige fornemmelse i kroppen.

Kostomlægning og motion kan hjælpe på den lange bane, men hvis problemet opstår akut, kan Boldocynara fra A. Vogel hjælpe på vej.

Boldocynara fås som tabletter eller som en tinktur, der fremstilles på økologisk dyrkede og helt friske urter hos A. Vogel i Schweiz. Præparatet stimulerer fordøjelsen og hjælper leveren til at producere flere galdestoffer, som er vigtige for fordøjelsen.

Man kan bruge kosttilskuddet, når problemet opstår, eller have det ved hånden, hvis man skal til store fester, julefrokoster eller middage, hvor menuen er anderledes, end hvad kroppen er vant til. Ved længerevarende og tilbagevendende problemer kan Boldocynara med fordel anvendes dagligt.

Boldocynara indeholder boldobladem, der indeholder stoffet boldin, der stimulerer leverens galdeproduktion og har en let vanddrivende virkning. Fås i Matas, helsekostbutikker og via www.avogel.dk Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, HUSK/Orkla Health A/S.

Foto: PR-foto, A.Vogel.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Husk kostfibre nu med solbær og lemon Undersøgelser af danskernes kostvaner 2011-2013 viser, at vi generelt spiser for få fibre. I gennemsnit spiser vi 22 g kostfibre om dagen, men Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 25–35 g fibre hver dag, da fibrene sikrer en god fordøjelse, en god tarmfunktion og derudover er gode for kolesterolniveauet.

Hvis man får for få fibre med kosten, kan man anvende FiberHUSK, der er et helt naturligt produkt uden tilsætningsstoffer. FiberHUSK består således af pulveriserede psyllium frøskaller, også kendt som loppefrøskaller, fra den indiske plante plantago ovata, og indeholder 85 % vandopløselige kostfibre.

Ud over den positive helbredsmæssige effekt har FiberHUSK også en enestående evne til at binde væske, idet frøskallerne gelerer, når de kommer i vand.

Husk-fibrene fås nu med solbær og lemon, der smager dejligt.

Man indtager 2 teskefulde Husk 1-2 gange dagligt udrørt i et glas vand og drikker det med det samme. Bagefter drikker man endnu et glas vand, da for lidt væske kan medføre forstoppelse.

HUSK har en meget informativ hjemmeside med en lang række opskrifter.

Kilde: www.husk.dk

Gør huden smuk og smidig med Avivir, mens du sover Avivir Aloe Vera Very Rich Night Crème er en beroligende natcreme, der plejer, styrker og genopbygger huden efter dagens påvirkninger fra vind, vejr og forurening. Det er samtidigt en creme med et usædvanligt højt indhold af økologiske råvarer, nemlig 85 %, og hele 98,9 % er af vegetabilsk oprindelse.

Avivir Aloe Vera Rich Night Creme er derudover en nærende og regenererende natcreme, der gør huden sund og smidig, så den føles yngre. Virksomme stoffer fra økologisk Aloe Vera suppleres i cremen bl.a. af et højt indhold af omega 6 og 9 samt E-vitamin.

Natcremens aktive, økologiske indhold består af 70 % Bio Activ Aloe Vera, der reparerer huden og styrker dens forsvar. Cremen indeholder desuden 14 % solsikkeolie, som er rigt på omegafedtstyrer, og 1,5 % glycerin, som giver optimal fugt til huden ved både at tilføre og binde fugten.

Avivir Aloe Vera Rich Night Creme er Svanemærket, fremstillet med respekt for både mennesker og natur, biologisk let nedbrydelig og kommer i miljøvenlig emballage. Kan fås i Matas, helsekostbutikker og via www.avivir.dk Kilde: www.aloevera.dk

Foto: PR-foto, Vivag/Orkla.

Fiskeolie med mest Omega-3 på de danske apoteker Omega 3-fedtsyrer har mange vigtige funktioner og styrker blandt andet hjerte og kredsløb samt hjerne og led. Pikasol har siden 1980 markedsført højkoncentreret fiskeolie, som indeholder mest Omega 3. Pikasols fiskeolie er fremstillet af friskfangede fede fisk som fx ansjos og sardin, som har et højt indhold af Omega 3 fedtsyrer, deriblandt EPA og DHA, der bidrager til en normal hjertefunktion.

Pikasol findes i flere varianter, hvor den klassiske er Pikasol Premium, som indeholder højkoncentreret fiskeolie. For dem, der har tendens til opstød, vil Pikasol Antiopstød være velegnet, idet kapslerne er indpakket i en særlig coating, der sikrer, at de først opløses i tarmen og ikke i mavesækken som almindelige kapsler.

Varianten Pikasol Fiskeolie & Ingefær er særlig godt for fordøjelsen og E-vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.

Endelig indeholder Pikasol Kolesterol Balance også ALA udvundet fra planter og son har en fantastisk evne til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet. Alle produkter fås på apoteket.

Kilde: www.pikasol.dk

Longo Vital målretter nyt kosttilskud til kvinder Professor ved Københavns Universitet Flemming Nørgaard oplevede ved en lejlighed i 70’erne, at han fik det bedre dagen efter, at han havde indtaget en stærk krydret ret på en restaurant.

Han begyndte derfor at forske i sammenhængen mellem urter og helbred og ved at kombinere med de vigtigste vitaminer udviklede han Longo Vital Classic.

Det blev startskuddet til en veritabel succes, da Longo Vital siden da har været danskernes foretrukne kosttilskud.

Nu har et nyt Longo Vital kosttilskud set dagens lys, nemlig Longo Vital Kvinde. Dette kosttilskud indeholder ud over de klassiske urter også 11 vitaminer og 3 mineraler, der er særligt relevante i forhold til kvinders behov, nemlig jern, selen, folat og D-vitamin.

D-vitamin har betydning for normal optagelse af calcium og fosfor, normalt calciumindhold i blodet, vedligeholdelse af knogler og tænder samt muskelfunktion og immunsystemets normale funktion.

Kosttilskuddet indeholder desuden zink, selen, folat og B12-vitamin, til normal dannelse af røde blodlegemer og til at mindske træthed og udmattelse.

Kilde: www.longovital.dk

Foto: PR-foto, Longo Vital, Orkla Care A/S.

Når den intime zone ikke er helt i balance Mange kvinder fra teenagealderen og langt op i tresserne kan opleve tidspunkter, hvor den intime zone ikke er helt i balance og det kan der være mange årsager til, fx menstruation, overdreven brug af bind og tamponer, antibiotika, graviditet eller overgangsalder.

Vivag er en produktserie med en lav pH-værdi på grund af mælkesyre, som er med til at bevare den naturlige balance i underlivet, hvormed man beskytter sig mod irritation og udtørring af huden.

Vivag intimsæbe er til daglig brug samt til at fjerne milde lugtgener. Vivag intimservietter er den nemme løsning til håndtasken, fx når man har menstruation eller når man er på rejse og ikke har adgang til rindende vand.

Vivag Intingel anvendes mod vaginal tørhed samt som en glidecreme og Vivag Intim Barriecreme 50+ er en beskyttende og plejende intimcreme til kvinder i og efter menopausen. Cremen blødgør huden, er vandafvisende og gør modstandsdygtig over for ydre påvirkninger.

Vivag indeholder ikke parabener, farvestoffer eller parfume og er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Kilde: www.vivag.dk

Foto: PR-fotos, Pikasol, Axellus A/S

Foto: PR-foto, Avivir.

23

Foto: PR-foto, A.Vogel.

24

Fotos: PR-foto, Salvequick/Cederroth.

A-Derma Exomega er antiinflammatoriske og reparerende A-Derma Exomega er en serie af plantebaseret dermokosmetik med et dermatologisk aktivstof, der har beroligende, antiinflammatoriske og reparerende egenskaber. Serien er det eneste dermokosmetiske mærke med en naturlig, plantebaseret aktiv ingrediens, Rhealba havrekim, som er udvundet fra Rhealba havren. Denne unikke havresort er udvalgt blandt mere end 80 havrearter pga. sine særlige aktive indholdsstoffer og de bemærkelsesværdige egenskaber. Havresorten har sin oprindelse i det sydvestlige Frankrig, hvor den dyrkes efter bæredygtige, økologiske standarder.

Den skånsomme 100 % naturlige ekstrakt fra Rhealba, der indgår i alle A-Derma Exomega-produkter, beroliger, reparerer og genskaber den naturlige balance i sart hud. I kombination med Pierre Fabres patenterede Filaxerine, der genopbygger hudbarrieren og øger hudens fugtindhold har disse naturlige aktive stoffer en dokumenteret gavnlig virkning på sart, tør, irriteret og atopisk hud.

A-Derma produkterne forhandles kun på apoteket og kan bruges til daglig pleje eller som supplerende dermokosmetik tik medicinsk behandling.

Kilde: pierre-fabre.dk Foto: PR-foto, Pierre Fabre.

Salvequick har løsninger til både vabler og vorter Efter 2. verdenskrig indså Salvequicks grundlægger, Christian Cederroth, at mange krigsfornødenheder også kunne bruges i fredstid, fx plaster. Han begyndte at eksperimentere i et lejet værksted i Aspudden i det sydlige Stockholm, virksomhedens første fabrik, og det første plaster, Salveplast, kom ud af maskinen i 1947. Det blev straks en succes. I 1953 kunne virksomheden introducere Salvekvick – nu kendt som Salvequick – Europas første styk-pakkede plaster, beskyttet mod snavs, bakterier og støv.

Salvequick er således indbegrebet af kvalitetsplaster til alle behov.

Nu introduceres endnu en nyhed, nemlig Salvequick Wart Plaster, der indeholder 40 % salicylsyre og som både beskytter mod at smitte andre og også fjerner vorter nemt og smertefrit.

En anden nyhed er Salvequicks vabelplaster til hhv. hæle og tæer, som giver specialiseret hjælp til de steder, hvor fodtøjet ofte gnaver mest, særligt når sko og støvler er fugtige efterår og vinter. Vabelplasteret sikrer at helingsprocessen stimuleres til hurtigere heling uden sårskorpter og ar. Vabelplaster fås i supermarkeder og vorteplaster i Matas.

Kilde: www.salvequick.com

Foto: PR-foto, Urtekram Int. A/S

Echinacea virker, når forkølelse og ondt i halsen melder sig Echinacea eller rød solhat er en plante, som Oglala Lakota indianere i USA har anvendt i generationer, og som Alfred Vogel fik nogle frø af, da han besøgte medicinmanden Black Elk i 50’erne.

Hjemme i Schweiz begyndte han at dyrke planten med stor succes. Plantens egenskaber udnyttes i midler mod lettere forkølelse, slimhindeirritation i halsen m.v.

Echinaforce dråber styrker kroppens eget immunforsvar og hjælper derfor med til at bekæmpe forkølelser, så generne formindskes og sygdomsperioden forkortes.

I Echinacea Hot Drink er udtræk af echinacea blandet med hyldebær. Man blander en teskefuld i et glas varmt vand tre gange dagligt og drikken er et unikt alternativ til de konventionelle paracetamolholdige drikke på markedet.

Echinacea Spray er et praktisk og godt supplement til Echinaforce, når man er på farten eller på arbejde og har en kildrende fornemmelse i svælget pga. tør luft, flyture eller snue, da sprayen renser slimhinderne. Smagen er frisk og dejlig, da der er tilsat salvie og pebermynte. En ny variant er Echimaforce Junior i tabletform til børn ned til 1 år. Fås i Matas, helsekostbutikker og via www.avogel.dk Kilde: www.avogel.dk

Flere vegetariske convenience- og måltidsløsninger Urtekram International A/S er Skandinaviens største økologiske grossist, som markedsfører økologiske fødevarer i kolonial- og frostkategorien, økologisk certificerede plejeprodukter samt produkter, der er rettet mod personer med allergi inkl. laktose- og glutenfri produkter.

Urtekram sælger produkter under sine egne to brands, Urtekram og Nutana, og distribuerer derudover produkter fra en række andre kendte varemærker.

Nutana har valgt at sætte endnu mere fokus på nemme, vegetariske retter, der gør hverdagen lettere, bl.a. fordi der er stigende interesse for kødfrie måltider, hvilket der også er sundhedsmæssige fordele ved.

De klassiske middagsretter chili con carne og kødboller i tomatsovs er i Nutanas version blevet til Chili sin Carne og Dinner Balls in Tomato Sauce, begge udviklet efter nye økologiske opskrifter og i langtidsholdbare dåser uden BPA og konserveringsmidler.

Fra frost fås nu de klassiske hippieretter, Chia and Carrot Nuggets, Quiinoa and Chili Veggie Bites, Falafel, Spicy Falafel med ekstra styrke, Spelt Burger og Maxi Burger.

Nutana har også fine vegetariske pålægsløsninger i form af fx Urtekram Nutana Cashew Cream with Paprika.

Kilde: www.urtekram.dk

25

De amerikanske indianere viste vejen Echinacea purpurea – på dansk purpursolhat eller rød solhat – er en af de lægeplanter, der er forsket allermest i over hele verden på grund af dens egenskaber i medicinsk øjemed. Stauden indeholder stoffer, som dels kan anvendes forebyggende til at styrke immunforsvaret og dels i behandlingsøjemed i forbindelse med forkølelse og influenza samt luftvejsinfektioner.

RASK Magasinet, Schweiz: Den schweiziske pioner Alfred Vogel fik kendskab til purpursolhat, da han besøgte medicinmanden Black Elk hos Oglala Dakota indianerne – en Sioux-stamme – i USA for snart 70 år siden. Purpursolhat eller Echinacea purpurea er en plante i kurvblomstfamilien, som indianerne havde kendt til i generationer og brugte til en bred vifte af sygdomme, slangebid, sårheling og skrammer samt indvortes til styrkelse af immunforsvaret ved forkølelse, andre lettere infektioner og influenza.

Og ikke uden grund.

Echinacea purpurea er i dag en af verdens mest benyttede lægeplanter, som indgår i en lang række naturlægemidler, fx Echinacea Hot Drink, Echinacea Halspastiller, Echinacea 5 Complex og Echinacea Spray, der er nem at have med i tasken, når man mærker at forkølelsessymptomer m.v. er i anmarch samt Echinaforce, der styrker kroppens immunforsvar til at modvirke virus og forkølelse, og i øvrigt har været på verdensmarkedet i mere end 50 år. Alle de her nævnte Echinacea-produkter og naturlægemidler fra A. Vogel er produceret af friske planter fra egen dyrkning og er således 100 % naturlige.

De aktive indholdsstoffer stammer fra udtræk af friskhøstede stængler, blade og blomster af purpursolhat. Echinacea Purpurea er rig på bl.a. følgende aktive stoffer: alkydamider, cikoriesyre, bioflavonoider, som har antiinflammatorisk og immunstimulerende virkning.

Evidens om effekt mht. forebyggelse af forkølelse Echinacea purpurea er særligt grad god til at forebygge og styrke immunforsvaret, hvilket også fremgår af den helt nyreviderede tekst om lægeplantens egenskaber og evidens for virkning på www.pro. medicin.dk, som er en hjemmeside og database, der indeholder information om lægemidler og behandlingsvejledninger til læger, farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle skrevet på fagsprog.

Her fremgår det, at en Cochrane-analyse, som inkluderede 24 randomiserede og blindede undersøgelser, har vist, at Echinacea er noget bedre til at forebygge forkølelse end placebo.

Andre undersøgelser har påvist endnu større effekt, fx en såkaldt meta-analyse

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Et studie af Echinaceas effekt publiceret i det anerkendte tidsskrift ’Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine’ i 2012 viser, at ekstrakt af planten reducerer risikoen for at blive forkølet betragteligt og booster et svagt immunsystem. foretaget i 2007 og efterfølgende offentliggjort i det ansete lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases.

Forskere ved det farmaceutiske universitet i Connecticut konkluderede på baggrund af en gennemgang af 14 studier af Echinacea-produkter, at lægeplanten i gennemsnit nedsætter risikoen for forkølelse med 58 %, og at Echinacea-brugeres forkølelser er halvanden dag kortere end ubehandlede forkølelser. Forskerne konkluderede også, at hvis Echinacea tages sammen med C-vitamin, nedsættes risikoen for at blive forkølet med hele 86 %. Retfærdigvis skal det dog siges, at resultaterne blev kritiseret for, at de 14 forsøg og studier, der indgik i undersøgelsen, ikke var udført på samme og dermed sammenlignelig måde. Det ændrer dog ikke grundlæggende ved det faktum, at Echinacea er en gammelkendt lægeplante, der indgår i mange naturlægemidler og som folk har taget til sig, fordi de oplever, at den hjælper mod efterårets og vinterens hyppigt forekommende forkølelser og influenzatyper.

Indholdet af alkydamid en vigtig aktiv ingrediens Hos A. Vogel i Schweiz, som er verdens største producent af Echinacea-produkter,

herunder af naturlægemidler indeholdende udtræk af den nordamerikanske plante, fortæller Roland Schoop med en ph.d. i biokemi, at der i dag produceres omkring 2.000 produkter på verdensplan med indhold fra purpursolhat, men at der er meget stor forskel på indholdet af aktivstoffer. ”Hos A. Vogel er Echinacea naturlægemidlerne et standardiseret produkt, hvor indholdet stammer fra 95 % af de overjordiske plantedele, mens 5 % stammer fra roden. Vi dyrker planterne ud fra egenproducerede frø, så der er sikkerhed for økologisk renhed samt for effekten, ligesom vi foretager 120 tests om året af de færdige produkter, så man kan være sikker på kvaliteten, da indholdet af alkydamid er en meget vigtig aktiv ingrediens,” fortæller han og fortsætter: ”Voksne mennesker bliver forkølet to til fem gange om året og i 90 % af tilfældene er årsagen en virus, hvoraf otte forskellige typer er kendt. Echinacea virker forebyggende mod syv af disse, da det virker antiviralt. Den farmakodynamiske effekt skyldes primært indholdet af alkydamid i bladene og kun i mindre grad fra resten af plantedelene, som dog indeholder andre aktive stoffer.”

26

Sund glæde i det sydlige Frankrig Frankrig bliver i januar 2017 værtsland for verdensmesterskabet i håndbold for herrer og slutrunden afvikles i dagene 11.-29. januar. Tre af kampene skal spilles i departementet Hérault i Montpellier, som har en ny arena med kapacitet til 9.000 publikummer. Det alene kan være anledningen til at besøge området. Men der er andre mindst lige så gode grunde. Fx kan man få det godt via termalsk kildevand, som benyttes på flere behandlingssteder og spabade, spise lokalt fremavlede skønne østers og frisk fisk på de mange fremragende restauranter, få sjældne og unikke kulturelle oplevelser eller nyde landbrugsområdets fineste produkter, herunder velsmagende vine.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Læs mere om det hele

RASK Magasinet, Frankrig: Den sydlige del af Frankrig ud mod Middelhavet og væk fra den overrendte riviera er et rigt landbrugs- og vindyrkningsområde, hvor tusind år gamle Montpellier huser den største fiskerihavn. Mindre byer i området er Sète, som ikke uden grund kaldes Sydfrankrigs Venedig pga. sine mangel kanaler og er kendt for sin østersproduktion og fine fisk fra lagunen, og Capestang, som har en af de mest imposante stiftskirker, Saint Etienne, hvorfra der fra tårnet er udsigt over et umådelig smukt landskab og Pyrenæerne i det fjerne med sne på toppen. Fra sidstnævnte by kan man også leje både og sejle på Canal du Midi, der er en 240 km lang kanal, som forbinder Garonnefloden med Étang de Thau ved Middelhavet og som sammen med Canal de Garonne danner Canal des Deux Mers, som forbinder Atlanterhavet med Middelhavet. Kanalen løber fra byen Toulouse til havnen Sète, der blev grundlagt helt præcist i 1666 for at tjene som østligt endepunkt for kanalen. Canal du Midi er en af 1600-tallets største bedrifter, indviet i 1681, og som siden 1996 har været på UNESCOs verdensarvsliste.

Montpellier ligger i departementet Hérault, som også rummer den landsbyen Poilhes med den helt vidunderlige restaurant Les Platanes, hvor Anders Fogh Rasmussen lejlighedsvist er set spise, da han har hus i nærheden, Capestang med stiftskirken Saint Etienne, Canal du Midi og kanalbyen Sète udenfor hvilken, der dyrkes meget fine og store østers.

Læs mere om det vidunderlige område på www.france.fr, www.atout-france.fr, vinslottet Château de Flaugergues, som giver rundvisning og smagsprøver, på www.flaugergues.com, det stærkt anbefalelsesværdige Hôtel Le Guilhem i middelalderkvarteret i Montpellier på www.leguilhem.com, Montpellier på www.montpellier-tourisme.fr, luksusrestauranten Le Petit Jardin på www.petit-jardin.com, Canal du Midi på www.tourismecanaldumidi.fr, Sète på www.tourisme-sete.com, Grand Hôtel de Sète på www.legrandhotelsete.com, fiskerestaurant OH Gobie lige ved fiskeauktionen i Sète på www.oh-gobie.com og fiskerestaurant Halles et Manger i torvehallerne på www. halles-sete.com

Selve Montpellier by er således en fascinerende kombination af nyt og gammelt. Det yderst interessante middelalderkvarter, Centre historique, byder på små, virkeligt snævre gader, flotte pladser, historiske bygninger som fx det ældste medicinske fakultet i Europa, hvor der siden 1600-talet er blevet udviklet ny medicin og som fortsat er i funktion og er attraktivt for medicinstuderende, samt et stort udvalg af spisesteder – også i luksusklassen – samt skønne butikker. Udover den gamle bydel er Montpelliers nok største seværdighed Promenade de

Om end Solkongen stod for aggressiv ekspansion og var barsk – han drev fx 200.000 af de driftigste huguenotter på flugt til skade for landet – så står de smukke og stort anlagte bygningsværker m.v. tilbage, som fx triumfbuen i Montpellier.

Et ferieophold i Hérault giver gode muligheder for at gå på opdagelse i det spændende område, der rummer betagende landskaber domineret af vinmarker og landbrug, og smukke, interessante byer som Montpellier, Capestang, Poilhes og som her Sète, der også kaldes for Sydfrankrigs Venedig pga. sine kanaler.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Det ældste medicinske fakultet i Europa ligger i Montpellier Montpellier ligger i departementet Herault i regionen Languedoc-Roussillon, som i år er blevet slået sammen med regionen Midi-Pyrénées, for at danne den nye region Languedoc-Roussillon-Midi-Pyrénées under navnet Occitanie, et nyt navn, der blev endeligt vedtaget ved et dekret i september 2016. Det har betydet, at hovedstaden i regionen nu er Toulouse. Men har nu ingen betydning for oplevelsen af Montpellier.

27

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Man kan leje elektriske både og sejle uden krav om ’kørekort’ på Canal du Midi, der løber gennem de smukkeste landskab. Undervejs kan man holde en pause i landsbyen Poilhes og spise frokost på den helt sublime restaurant Les Platanes, ejer af et engelsk talende fransk-newzealandsk par.

Peyrou, en storstilet park med en ækvadukt fra det 18. årh. og et smukt springvand, samt i nærheden den imposante triumfbue, Porte de Peyrou, fra det 17. årh. og som man kan komme op i ad en indvendig trappe til toppen, hvorfra der er en imponerende udsigt. Om end Montpellier ikke er grundlagt af romerne, får man let associationer til storriget, idet den enevældige Ludvig den 14., også kendt som Solkongen, var stærkt inspireret af kejsertidens Rom. Rytterstatuen af ham foran triumfbuen ligner til forveksling rytterstatuen af Marcus Aurelius på Capitol.

Fisk, østers, flamingoer, isfugle, fyrtårn, kanaler og torvehaller Byen Sète, der ligger syd for Montpellier, er en uspoleret havneby på størrelse med en mindre dansk provinsby. Der er et udpræget fravær af internationale kædeforretninger og til dertil en stemning, som er meget afslappet sydfransk med et

stænk af lidt italiensk, først og fremmest på grund af byens mange kanaler, der giver en helt særlig atmosfære. Sète ligger derudover beskyttet i en lagune, som både har meget rent vand og dermed mange plankton, hvorfor der produceres østers på line, marsklandskab og gode vilkår for fx isfugle og eksotiske lyserøde flamingoer, som man ser i hundredvis i det lavvandede område omkring byen. I Sètes torvehaller kan man opleve og spise en overdådighed af de lokalt producerede råvarer, lige fra friskfangede søpindsvin – man spiser det inderste fra maven med en ske – friske store østers, knivmuslinger, blæksputter, havbars, rødfisk m.fl. samt grøntsager, frugt, kød, gedeoste, olivenolie og sæber med lavendelduft. Derudover kan man spise i Halles et Manger, der ubetinget og indlysende nok serverer torvets friskeste fisk.

RASK Magasinet var inviteret af ATOU France, den franske stats turistorganisation.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Byen Sète blev anlagt i 1666 og er såvel en mindre havneby med egen fiskeriflåde og en feriedestination, idet der er fine strande, et rigt kulturliv, fx kom Georges Brassens herfra, sublime restauranter, hvor man kan få friske søpindsvin, knivmuslinger og østers.

Franskmændene er mestre udi den sublime kogekunst, i oste af enhver art, røgede skinker og i konditorkunsten, som kan berige enhver pause med en café au lait i den ene hånd og en lille elegant kage ved siden af, så man ikke går helt sukkerkold.

28

Nyt om helse Tag forkølelsen i opløbet med apotekets næsespray Alle mennesker bliver forkølede en gang imellem. Børn kan sagtens blive forkølede flere gange i løbet af et år og mange voksne døjer med en forkølelse eller to hvert år.

Apotekets Stop Forkølelse er en næsespray, som hjælper med at stoppe forkølelsesudbrud og letter symptomer på snue.

Forkølelsesvirus kommer ind i kroppen gennem næsen. Her vil virus begynde at trænge ind i slimhinden og formere sig, så en forkølelse udvikler sig. Apotekets Stop Forkølelse Næsespray hjælper med at stoppe forkølelsesudbruddet, hvis den bliver brugt, så snart de første symptomer på forkølelse viser sig. Næsesprayen skaber således et virusfjendtligt miljø med lav pH-værdi i næsen. Samtidig danner næsesprayen et beskyttende lag på næseslimhinden, som forhindrer virus i at trænge ind i slimhinden.

Resultatet er, at forkølelsesvirus ikke kan formere sig og ikke kan overleve.

Det er vigtigt at begynde at bruge næsesprayen, så snart man mærker de første tegn på forkølelse, nemlig når næsen begynder at løbe eller stoppe til, halsen begynder at blive ru og øm og man begynder at nyse.

Kilde: www.apotekernes.dk

Kvinder passer bedre på sig selv og føler sig yngre, end de er Danske kvinder er blevet mere bevidste om at passe bedre på sig selv, leve en sund og aktiv livsstil og dermed skrue ned for usunde vaner. Og det medfører tilsyneladende, at 6 ud af 10 føler, at de har færre år på bagen, end de rent faktisk har. I jagten på et mere ungdommeligt udseende fortæller mere end halvdelen af de adspurgte kvinder i undersøgelsen, at de anvender skønhedsprodukter for at undgå ældning af huden.

Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Imedeen i foråret blandt 505 danske kvinder i alderen 30-60 år.

Undersøgelsen viser også, at halvdelen af de adspurgte kvinder træner én gang om ugen, og 7 ud af 10 spiser sundt, hvilket indikerer, at kvinder prioriterer at passe godt på sig selv, men ligeledes er bevidste om, at et ungdommeligt udseende skal vedligeholdes og plejes – også indefra med en sund kost.

Kvindernes stræben efter et sundere liv og et mere ungdommeligt udseende kan føre flere positive aspekter med sig.

Den positive sideeffekt af aldersopfattelsen kan derfor have betydning for den generelle sundhedstilstand og en øget følelse af velvære og selvtillid.

Kilde: www.imedeen.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Apotekets Anti-age Creme uden parfume reducerer rynker Apotekets Anti-age Creme 24 Timer med Svanemærkning og Astma-Allergi Danmarks Blå Krans kan bruges som både dag- og natcreme.

Cremen stimulerer hudens cellefornyelse i det øverste hudlag, reducerer rynker og forbedrer mærkbart hudens elasticitet, idet den styrker bindevævet og opstrammer og regenererer huden.

Apotekets Anti-age Creme 24 Timer indeholder panthenol og glycerin, som giver fugt i 24 timer, hyaluronsyre, som reducerer rynker og mærkbart forbedrer hudens elasticitet, samt kreatin, som stimulerer cellefornyelsen, styrker bindevævet og regenererer huden.

Apotekets Anti-age Creme 24 Timer er uden parfume og parabener, Svanemærket og AstmaAllergi deklareret. Den vejledende intropris for 50 ml er 99,95 kr.

Apotekets serie med Svanemærkning og Astma-Allergi Danmarks Blå Krans er et rigtig godt eksempel på, at selv om man lægger vægt på sunde, miljøvenlige og uparfumerede plejeprodukter, behøver det ikke gå ud over hverken kvalitet eller lækkerhed.

I serien findes der en lang række produkter til ansigts- og kropspleje, fx også en dejlig bodycreme og en fin læbepomade.

Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Er nogle råvarer særligt sunde fødevarer?

Selv om det ofte bliver fremstillet sådan, så er der ikke tilstrækkeligt bevis for, at enkelte særlige fødevarer er særligt sunde mod kræft. Derimod er der hele råvaregrupper, som er gode at have fokus på, når man laver mad.

Enkeltstående råvarer bliver ofte fremhævet som værende særligt gode mod kræft, fx broccoli, gurkemeje og grøn te. Man kan næsten få indtryk af, at man kan spise sig rask ved hjælp af en enkelt fødevare. Selv om man i laboratorieundersøgelser kan se, at en bestemt plante hæmmer kræftcellers vækst, er det langt sværere at finde bevis for samme positive effekt, når fødevarerne testes på mennesker. Her viser enkelte stoffer og råvarer sig sjældent at have en markant virkning på kræft.

Der er dog seks større grupper af fødevarer, som danner en rigtig god basis for sund mad både før og efter en kræftdiagnose. Disse grupper indbefatter fuldkorn af alle slags, særligt rug, alle former for løg, som zittauerløg, rødløg, hvidløg og forårsløg, alle slags kål, fx blomkål, spidskål, rødkål og broccoli, bær, fisk og skaldyr samt krydderier og krydderurter. Kræftens Bekæmpelse har en række opskrifter på sin hjemmeside, ligesom mange klassiske eller nye kogebøger også er fine.

Kilde: www.cancer.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Afrensning af huden sikrer bedre optagelse af hudplejeprodukter Cleansing Complex fra iS Clinical er en let rense-gel, der effektivt renser huden og samtidig er mild nok til selv sart og meget følsom hud. Cleansing Complex består af næringsstoffer, antioxidanter samt beroligende og plejende ingredienser, der sikrer en dybdegående rensning af porerne uden at udtørre huden.

Cleansing Complex passer til rensning af alle hudtyper og aldre og hjælper endda med at kontrollere akne og fjerner også makeup inklusive øjenmakeup. Rense-gelen anvendes på fugtet hud, som masseres for at rense og lade de aktive ingredienser virke. Herefter fjernes produktet med vand.

Hovedingredienserne er let eksfolierende Salix Alba barkekstrakt, en glycolsyrekilde, beroligende kamilleolie, den kraftfulde antioxidant Centella Asiatica med helende egenskaber samt flere andre vitaminrige ingredienser. iS Clinical fra Innovative Skincare er cosmeceutical hudpleje baseret på de reneste botaniske ingredienser samt virksomme farmaceutiske ingredienser. Produkterne er klinisk testet, uden parabener, parfume og tilsætningsstoffer. iS Clinical forhandles på klinikker i hele landet.

Find nærmeste forhandler på www.noscomed.dk Kilde: www.noscomed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nudging af fødevarer kan få os til at spise sundere En forskergruppe konkluder efter en gennemgang af forskning i nudging af fødevarer, at man kan påvirkes til i højere grad at vælge det sunde. 18 forskningsprojekter er inkluderet i gennemgangen, hvoraf 16 viser en positiv effekt. ”I fødevaresektoren er nudging i mange år blevet brugt til at promovere bestemte produkter overfor forbrugerne, fx ved at placere dem i målgruppens øjenhøjde,” siger lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Federico J. A. Perez-Cueto. ”Sammen med de store detailvirksomheder og fødevareindustrien, herunder fx kantiner, bliver vi nødt til at overveje, om fokus blot skal være at gøre, som man plejer – eller om det også skal handle om sundhed og helbred, siger Perez-Cueto, der understreger, at nudging blot er ét redskab i værkstøjskassen. ”Hvis man vil have folk til at spise flere grøntsager, skal der mere til. Der er behov for politikker, anbefalinger og oplysningskampagner, men nudging kan bidrage til sundere spisevaner, og vi tror, at dette bidrag kan blive væsentligt,” siger Perez-Cueto, der fremhæver, at der er brug for mere forskning på området.

Kilde: www.food.ku.dk

En sund kost kan forebygge livsstilssygdomme En sund og varieret kost danner grundstenene for kroppens næringsindtag og påvirker kroppens velbefindende, hvorved man bl.a. får en tilfredsstillende regulering af blodsukkeret, et velfungerende immunsystem, et antioxidativt forsvar og vigtige byggesten til kroppen.

En sund og fornuftig kost kan forebygge eller reducere overvægt samt forebygge livsstilsygdomme, specielt hjerte- og karsygdomme. En sund kost er således et vigtigt bidrag til trivsel og energi i hverdagen. Ved risikotilstande som diabetes, højt blodtryk og højt indhold af fedtstoffer i blodet er en sund kost specielt vigtig, idet en uhensigtsmæssig kost og livsstil kan forkorte tiden til sygdomsforværring.

En god afbalanceret kost er ikke fanatisk eller restriktiv, men kan indeholde lidt af alt. Grøntsager har dog en særlig vigtig plads i den sunde kost. Forskning har nemlig vist, at grøntsager er gavnligt for hjertesundheden, blodsukkeret og i forbindelse med vægttab og vægtvedligeholdelse. Derudover er det vigtigt, at spise mest af det der mætter og mindre af det der ikke mætter. Grøntsager kan i øvrigt som regel spises frit – også af diabetikere.

Kilde: www.sundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fokus på protein når man bliver over 65 år Fødevarestyrelsen supplerer de officielle kostråd med, hvordan man bedst bevarer sin muskel- og knoglestyrke, når man kommer op i årene.

Man kan selv gøre meget for at bevare sit gode helbred længst muligt – også når man har rundet de 65 år.

Ved at bl.a. at spise sundt og varieret i kombination med en fysisk aktiv hverdag, har man en større mulighed for at bevare muskelstyrke og stærke knogler.

Den seneste udgave af De Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler således, at personer over 65 år får en større andel af deres energi fra protein.

Det er lettere at få nok protein, hvis man spiser fødevarer med protein ved alle dagens måltider, fx et æg eller et surmælksprodukt om morgenen. Som tommelfingerregel skal mængden af de fødevarer, der indeholder meget protein, fylde lige så meget som tidligere — også selvom appetitten er lidt mindre. Det er derfor fx hvidt brød, pasta, ris, søde sager og alkohol, man kan skære lidt ned på.

De fødevarer, der indeholder meget protein er fx fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, kød, bælgfrugter, dvs. bønner og linser, samt nødder.

Kilde:www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, iS Clinical, Innovative Skincare. (

29

30

TEMA

Alternativ behandling – hvornår er det godt?

Inden for det seneste år har mere end hver fjerde dansker opsøgt en alternativ behandler. Mest populært er akupunktur, zoneterapi og massage, men mange er også begyndt at interessere sig for andre former for behandling som fx kranio-sakral terapi, mindfulness og Body SDS. Listen over alternative behandlingsformer og behandlere er lang, og det kan være svært at finde rundt i de mange muligheder og finde den ordentlige behandling, man har brug for.

• Af Sus Larsen redaktion@raskmagasinet.dk Mest benyttede alternative behandlingsformer

Mere end halvdelen af alle danskere har gået til alternativ behandling. Tallet er steget i takt med, at vi har fået mere og mere fokus på ’det hele menneske’ og ’at være lykkelig’. Men hvad er alternativ behandling, og hvornår er det godt – og mindre godt?

Ifølge Sundhedsstyrelsens råd vedrørende alternativ behandling, SRAB, bruger de danske myndigheder begrebet ’alternativ behandling’ om: • Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner (med autoriserede sundhedspersoner menes fx læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, kliniske diætister og kiropraktorer).

• Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsageligt bruges uden for sundhedsvæsenet.

Det vil sige, at fx akupunktur betragtes som en alternativ behandlingsform, selvom den praktiseres af en jordemoder, fordi behandlingen kan udføres af ikke autoriserede sundhedspersoner, og at den er baseret på metoder, der hovedsageligt bruges uden for sundhedsvæsenet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvilke former for alternativ behandling bruger vi?

Massage og akupunktur er de mest brugte alternative behandlingsformer i Danmark. Behandlingsformerne bliver brugt af mange danskere, men bliver også praktiseret af flere blandt det autoriserede sundhedspersonale, som selv anvender behandlingsformerne i deres virke. Blandt andet bruger mange jordemødre akupunktur som smertelindring under fødsler, ligesom nogle fysioterapeuter anvender massage i deres behandlinger.

1,2 mio. danskere har henvendt sig til en alternativ behandler det seneste år, og hele 18,6 % har – ifølge SRAB – prøvet Massage, osteopati og andre manipulative teknikker. Den næstmest

Zoneterapi er en form for massage af fødderne og som indvirker på hele kroppens tilstand.

Nogle af de mest kendte alternative behandlingsformer på det danske marked er: • Massage • Zoneterapi • Akupunktur • Body SDS • Kranio-sakral terapi • Meditation

populære behandlingsform er som sagt akupunktur med 7,7 %, og herefter følger zoneterapi med 4,8 %.

Og antallet af danskere, der opsøger alternative behandlere stiger. Som eksempel er antallet af danskere, der har brugt akupunktur otte-doblet fra 1987-2010. I 2010 havde næsten hver fjerde prøvet akupunktur mod knapt 3 % i 1987. At alternativ behandling vinder indpas ses også ved, at flere forsikringsselskaber i stigende grad dækker alternative behandlingsformer.

Hvordan finder man den rette behandling?

Som nævnt findes der uendeligt mange tilbud inden for alternativ behandling – nogle mere lødige end andre – og det kan være svært at finde rundt blandt de mange tilbud. Et godt sted at starte er på SRABs hjemmeside, www.SRAB.dk, hvor man kan læse seneste nyt om alternativ behandling, de nyeste forskningsresultater og fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsformer.

Herudover kan det være en god idé at kigge efter en behandler, der er registreret alternativ behandler, forkortet RAB. RAB er en brancheadministreret registreringsordning, der trådte i kraft i juni 2004. Ordningen stiller krav til alternative behandlere om fx uddannelse og efteruddannelse, og det er kun behandlere, der opfylder kravene, der har ret til at bruge titlen.

Alternativ behandling samt kræft og gigt Der findes også mange tilbud om alternativ behandling – såvel fysisk behandling som naturmedicin – målrettet personer med en alvorlig sygdom, for mange vil gøre alt for at lette smerten og ubehaget samt fremme behandlingen, og ifølge SRAB bruger gigtpatienter og kræftpatienter alternativ behandling oftere end befolkningen generelt.

Og der findes heldigvis mange gode og fornuftige behandlingstilbud til for eksempel kræftpatienter. Flere kræftpatienter oplever ifølge Kræftens Bekæmpelse, at alternativ behandling kan reducere smerte, give mere energi og forbedre livskvaliteten. Fx oplever mange, at akupunktur kan mindske smerter, kvalme og lignende ved kræftbehandlingen. Mange oplever, at massage kan reducere stress, depression, smerter og træthed.

Dog gør Kræftens Bekæmpelse opmærksom på, at man skal

31

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

undgå at få massage i nærheden af en knude, og at massage kan føles ubehageligt, hvis man er i strålebehandling. Og så er det vigtigt at vælge en uddannet massør, der har kendskab til kræft.

Der er også en del kræftpatienter, der har god effekt af zoneterapi som smertelindring og afslapning under kræftbehandlingen. Nogle oplever yderligere, at zoneterapi kan dæmpe angst. Andre bruger healing og nogle føler, at healing kan mindske træthed og angst i forbindelse med alvorlig sygdom.

En undersøgelse fra Gigtforeningen viser, at størstedelen af de personer, der har svære gigtlidelser har prøvet alternativ behandling, kosttilskud eller naturlægemidler. Målet har for de fleste været at lindre smerter. Gigtpatienter opsøger primært massører, akupunktører eller zoneterapeuter, når de skal vælge alternative behandlere.

Manglende forskning hindrer ikke erfaring med god effekt Det er svært at finde et entydigt svar på, om alternativ behandling virker. I den internationale forskningsoversigt, Cochrane, kan man læse om effekt og bivirkninger ved forskellige alternative behandlingsformer. Dog er forskningen spredt, og der er mange områder i Cochrane-oversigten, hvor der hverken er meldinger om positive effekter eller udbredte og alvorlige bivirkninger. Ifølge Cochrane er det ikke ensbetydende med, at behandlingerne er uden bivirkninger, for registrering af bivirkninger ofte mangelfuld. Mange steder bliver bivirkningerne ikke registreret ved alternativ behandling. Fx findes der i Danmark ingen myndighed, der registrerer bivirkninger ved alternativ behandling. Dog skal det siges, at få oplever alvorlige bivirkninger ved alternative behandlingsformer ifølge forskningen og behandlerne.

Massage er en af de mest benyttede alternative behandlingsformer i Danmark i dag.

Og meget tyder også på, at behandlingerne i et eller omfang må virke. Når flere og flere går til alternativ behandling, må det være, fordi de oplever en positiv effekt. De fleste voksne har haft ondt i ryggen eller nakken, og en smertestillende pille kan være et quick fix, der letter for en stund. Går man derimod ind og arbejder med kroppens bevægelighed ved fx øvelser, massage, arbejdsstillinger og motion, får man en mere langvarig effekt. Andre oplever afstresning, velvære og en pause

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer.

SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

32

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

fra hverdagen hos alternative behandlere, fordi der ofte er ro, dæmpet belysning, varme rum og stille musik, og alene det kan have en positiv effekt i en stresset hverdag.

Udbredelse, anerkendelse og fremtiden Tidligere hørte kiropraktik under alternativ behandling, men i dag er kiropraktorer autoriserede, og den offentlige sygesikring giver tilskud til kiropraktik. På samme måde kunne man ønske sig en langt større udbredelse og anerkendelse af andre alternative behandlingsformer som akupunktur, massage og zoneterapi, mener fysiurgisk massør, Ragnhild Lamp, for traditionel behandling og alternativ behandling har meget at give hinanden. Ragnhild Lamp tilbyder blandt andet arvævsbehandling og lymfedrænage til kræftpatienter og er en del af Nordisk Brancheråd for massører for blandt andet at udbrede kendskabet til massagens virkning: ”Jeg oplever fortsat en stærk opdeling mellem traditionel behandling og alternativ behandling, og jeg ville ønske, at skellet blev udvisket, så det var muligt for de traditionelle behandlere at henvise til massører, akupunktører og zoneterapeuter, så patienten oplevede en mere hel behandling, ligesom de kan henvise til kiropraktorer. Det er ikke muligt i dag. Men man kan jo se, at mange klienter oplever, at vores behandling virker, for ellers ville behandlingerne ikke være i stigning.”

Og der er flere, der har samme ønske som Ragnhild Lamp.

Ifølge rapporten ’Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne’, der er udarbejdet af TrygFonden og Mandag Morgen, mener flertallet af danskerne, at lægerne bør kunne henvise til alternativ behandling på lige fod med behandling i det traditionelle sundhedsvæsen, og at det bør være muligt at få tilskud fra sygesikringen til alternativ behandling. I Finansloven for 2016

Akupunktur er behandling med tynde nåle, som stikkes ind i særlige akupunkturpunkter, og anvendes også i stigende grad.

er der afsat 4 mio. kr. til at støtte forskningsindsatser, som har fokus på at bygge bro mellem konventionel og alternativ behandling. Og i december bliver der i Christiansborgs fællessal holdt en konference om forskning, potentialer, udfordringer og integration inden for depression og alternativ behandling.

Er du opereret for brystkræft?

Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger.

Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence

33

NYHED

Oslo Cancer Cluster viser vejen Norge er i de fleste danskeres bevidsthed et land, der lever af at eksportere olie og fisk samt af vintersportsturisme. Men det er langtfra dækkende. Norge er i dag et land, der satser stærkt på innovation bl.a. indenfor forskning i kræftsygdomme, som det sker i Oslo Cancer Cluster, der netop har haft inviteret pressen fra store dele af verden for at se og høre mere om det innovative og nyskabende forskningscenter i udkanten af den norske hovedstad under overskriften ’Behind the Scenes of Breakthrough Innovations’, eller på dansk ’bag scenen på gennembrydende innovation’.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Oslo: Oslo Cancer Cluster er beliggende et stykke udenfor hovedstaden i en såkaldt innovationspark med et forskningsuniversitet, der samarbejder med medicinalindustrien om at opnå de fremmeste resultater på kræftforskningsområdet indenfor diagnosticering og udvikling af ny målrettet medicin.

Oslo Cancer Cluster har omkring 75 medlemmer fra Norge og den nordlige del af Europa. Derudover bliver centeret delvist finansieret af den norske regering, da der er tale om et nationalt forskningscenter, der efterhånden har markeret sig som et velpositioneret biotech cluster på det globale onkologiske område og med fokus på videnskabelig udvikling og innovation.

Fokus på at fremme udvikling af kræftbehandling Oslo Cancer Cluster blev etableret i 2006 og har blandt medlemmerne akademiske researchinstitutioner, biotechselskaber, farmaceutiske virksomheder, universitetshospitaler, universiteter, supportgrupper, finansielle institutioner m.fl., som alle arbejder på at opfylde den dedikerede vision om at forbedre livet for kræftpatienter ved at accelerere udviklingen mht. cancerdiagnostik og -medicin.

Fire ud af ti mennesker vil i løbet af livet blive diagnosticeret med kræft i en eller anden form, og det er derfor af afgørende betydning at forske intensivt for at udvikle ny medicin og dermed være med til at gøre en forskel for kræftpatienterne. ”Vi ønsker at gøre livet bedre for kræftpatienterne,” fortalte direktøren for Oslo Cancer Cluster, Ketil Widerberg, til indledning ved den stort anlagte presseevent, der havde overskriften ’from cancer research to cure’.

Kerneområde er bl.a. forskning i immuno-onkologi Det norske forskningscenter har ved fælles indsats oparbejdet kernekompetencer indenfor det specielle forskningsfelt, der kaldes immuno-onkologi eller overordnet immunologi, og dannede i 2013 det såkaldte Immuno-Oncology Corsortium, som har til formål at udvikle dette forskningsområde betydeligt i samarbejde med dets i flere tilfælde verdensledende medlemmer indenfor forskning, kliniske forsøg og innovation.

Immuno-onkologi er i stigende grad et fokusområde indenfor forskningen i kræft, da meget tyder på, at kroppens eget immunforsvar kan aktiveres på forskellig måde til via medicinsk hjælp af bekæmpe kræftceller.

Immunsystemet er således kroppens eget iboende naturlige forsvarssystem. Dette system består af en samling af organer, celler og særlige molekyler, der hjælper med at beskytte mod infektioner, andre sygdomme og også kræft. Når en fremmed organisme kommer ind i kroppen, fx en bakterie, vil immunsystemet genkende den og derefter angribe den, så den ikke kan forårsage skade. Denne proces kaldes kroppens immunforsvar.

Kræftceller er helt anderledes end normale celler i kroppen, men immunsystemet angriber dem, når det genkender dem.

Kræftceller finder dog ofte måder, hvorpå de kan ’forklæde sig’ som normale celler, hvorfor immunsystemet ikke altid genkender dem som farlige. Desuden kan de, ligesom virus, ændre sig

Kræftceller under mikroskop på Oslo Cancer Clusters forskningsenhed, som samarbejder tæt og også medinddrager unge forskerspirer bl.a. ved at have ’kuvøse-enheder’ for de unge, der måske i fremtiden kommer til at gøre banebrydende opdagelser om mekanismerne bag planlagt kræftcelledød. over tid, dvs. kræftcellerne muterer, og derved kan de undslippe immunforsvaret. Det naturlige immunforsvar mod kræftceller er derfor ofte ikke stærkt eller effektivt nok til at bekæmpe kræftceller.

Ved samarbejde kan man nå resultater og finde behandling Immunonkologiske behandlinger betyder, at kroppens immunsystem aktiveres, så det bliver bedre eller ligefrem i stand til at genkende kræftceller og også til at nedbryde dem. For Oslo Cancer Cluster er tidlige kliniske forsøg et højtprioriteret fokusområde, som finder sted både på den kliniske forsøgsenhed på Oslo Universitetshospital og på Haukeland Universitetet i samarbejde med de deltagende partnere, fx medicinalvirksomheden Abbvie, som er en global biofarmaceutisk virksomhed, der bl.a. har udviklet biologisk medicin og banebrydende lægemidler og som har en vision om at være med til at udvikle innovativ kræftbehandling.

På den ene side kan de store internationale medicinalvirksomheders størrelse virke meget voldsom, men omvendt er det værd at erindre sig, at vejen fra den indledende, akademiske grundforskning til det færdige lægemiddel er lang, kompliceret og kostbar. For hvert lægemiddel, der når ud til brugerne, er der måske testet op mod 10.000 molekyler for at finde det ene molekyle, der kan gøre en forskel for patienterne. Det er den proces, der kræver, at man både indenfor forskningsmiljøer, patientforeninger, offentlige myndigheder og medicinalindustrien slår kompetencerne sammen til gavn for os alle.

RASK Magasinet var inviteret af Oslo Cancer Cluster og Abbvie.

34

TEMA

Bidrag til foreninger og organisationer kan trækkes fra Rigtigt mange humanitære organisationer og patient- og dyreværnsforeninger er dybt afhængige af hjælp fra os alle sammen, da de ikke er på finansloven eller får bidrag fra erhvervslivet. Man kan bidrage på flere måder, fx ved at være frivillig i en forening og være med til at samle ind eller på anden måde gøre et stykke arbejde.

Har man ikke mulighed for det, kan man i stedet for give et økonomisk bidrag til det gode formål og så kan man faktisk trække bidraget fra på sin selvangivelse.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Man kan ifølge ligningsloven få fradrag for gaver til velgørende foreninger m.fl., der er godkendt af SKAT og dermed optræder på listen over godkendte foreninger. Man kan dog højst få fradrag for 15.200 kr. i 2016; til gengæld får man automatisk sit fradrag, hvis man har opgivet sit cpr-nr. – eller sit CVR-nr. – til den forening, man donerer til og der er er ingen bagatelgrænse for fradraget.

Derudover gælder der særlige regler, hvis man kan binde sig for en 10-årig periode til at betale et årligt beløb til en godkendt forening. Man kan således få et fradrag på op til 15 % af

sin personlige indkomst med tillæg af sin positive nettokapitalindkomst.

Optagelse på listen som godkendt almennyttig forening m.v. efter Ligningslovens § 8 A, stk. 2, medfører desuden, at foreningen bliver fritaget for at betale boafgift af arv m.v., som tilfalder den pågældende forening. Godkendelsen er således både en forudsætning for gavegivernes skattefradrag, men også for organisationens ofte ret betydningsfulde adgang til momskompensation.

Endelig er det gratis for velgørende organisationer, som er godkendt efter Ligningslovens § 8 A – og Ligningslovens § 12 stk. 3 om løbende ydelser – at indrykke jobannoncer på Jobindex, mens det for andre virksomheder koster knapt 1.000 kr.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Uden godkendelse kan patientforeningen godt lukke og slukke Hvis en patientforening e.l. ønsker at blive godkendt efter Ligningslovens paragraf 8 A, så bidragydere kan trække deres bidrag fra på selvangivelsen, skal foreningen beviseligt være almengørende eller have et almennyttigt formål samt opfylde flere andre bestemmelser. Fx skal foreningen skal have mindst 300 kontingentbetalende medlemmer, en årlig indtægt på mindst 150.000 kr., den skal modtage mindst 100 gaver á 200 kroner om året og den skal have en demokratisk valgt bestyrelse, som derfor ikke blot kan være selvsupplerende.

Et eksempel på en mindre patientforening, som har arbejdet hårdt på at blive godkendt efter Ligningslovens bestemmelser, er Horton Hovedpineforening, der konstant arbejder på at skaffe de bedst mulige forhold for hortonramte, migræneramte og andre hovedpinepatienter bl.a. ved at oplyse om sygdommene, vejlede om behandlingsmulighederne og ved at sætte patienten i centrum. ”Forrige år blev vi godkendt som almennyttig forening, men det krævede også en kæmpe indsats, idet vi fx ikke havde 100 gavegivere, mens vi havde temmelig mange medlemmer,” siger formanden for Horton Hovedpineforening, Christian Hansen. ”Men det lykkedes for os og det kan vi takke de mange frivillige bidragsydere for. Hvis ikke vi var blevet § 8 A godkendt,

Giv støtte og gør gavn Der er visse betingelser for fradrag for gaver til velgørende foreninger, patientforeninger m.m. Alle regler er lette at sætte sig ind i og forstå og man kan læse om bestemmelserne på SKATs hjemmeside på www.skat.dk Det er let at sætte sig ind i de regler, der gælder for fradrag på selvangivelsen ved donation til patientforeninger, dyreværnsforeninger som World Animal Protection, Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn m.fl. og humanitære organisationer på SKATs hjemmeside. Man kan fx få fradrag op til 15.200 kr. i 2016 og yderligere fradrag, hvis man binder sig for en 10-årig periode til at betale et årligt beløb til en godkendt forening.

Man kan også opfordre folk til at give beløb til en konkret forening eller organisation i stedet for blomster i tilfælde af dødsfald. For mange foreninger gør disse beløb en betydende forskel. Det samme gælder arv. Man kan således begunstige en forening eller organisation via testamente og spare boafgiften.

35

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

kunne vi godt lukke og slukke,” siger han ikke uden stolthed i stemmen, men tilføjer så: ”Vi skal dog ikke glemme, at vi fortsat skal kunne godkendes hvert år.”

Christian Hansen lader forstå, at godkendelsen har endog meget stor betydning, idet mange bidragsydere ifølge hans opfattelse ville falde fra, hvis ikke det var muligt fortsat at kunne trække bidrag til fx Horton Hovedpineforening fra på den årlige selvangivelse.

Man kan bidrage til denne eller andre patientforeninger hele året og behøver derfor så langt fra at vente med donationer til kort tid før årsskiftet og den snarlige selvangivelse.

Store foreninger tiltrækker store penge De store patientforeninger og sygdomsorganisationer har en sådan størrelse og synlighed, at det i sig selv gør, at de tiltrækker yderligere midler. Fx modtager mange af de helt store foreninger og organisationer fondsmidler, som i stort omfang kommer forskningen til gode, men også anvendes til hovedkontorer på centrale adresser eller til store lotterier, hvor deltagere kan vinde meget flotte præmier. Det sidste gøres naturligvis – og forståeligt nok – for at få endnu flere mennesker til at donere penge eller til at betale for blive medlemmer.

Omvendt har de mindre eller de helt små patientforeninger en styrke i ganske enkelt at være små. De frivillige kræfter er typisk meget tæt på deres medlemmer, hvad enten de selv er ramt af sygdom eller de er pårørende, og i de fleste tilfælde er de selv eller deres nærmeste ramt af den eller de sygdomme, som patientforeningen har som udgangspunkt for sin eksistensberettigelse. Der er i disse foreninger ikke den distance til medlemmerne, som let opstår i store sygdoms- eller patient-

Patientforeninger tilbyder samtale med sygdomsramte, der har behov for råd og vejledning eller blot forståelse for en eventuelt belastende og bekymrende situation eller diagnose. Det kan være ganske afgørende for den enkelte og viser at patientforeninger har deres meget store og uvurderlige berettigelse i samfundet, for hvor går man ellers hen? foreninger. Enhver nuværende eller potentiel bidragsyder må derfor afgøre med sig selv, hvor man synes, at ens årlige bidrag på nogle hundrede kroner gør mest nytte eller gavn og hvad man selv mener har størst betydning.

Hjælp i indland og udland til nødlidende børn, voksne og fanger Patientforeninger har ifølge sagens natur opmærksomheden

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

36

TEMA rettet mod den eller de sygdomme den enkelte forening har fokus på.

Andre organisationer er humanitære og har til formål at hjælpe mennesker i nød både indenfor og udenfor landets grænser. De to internationale organisationer Amnesty International og Læger uden Grænser er eksempler på sidstnævnte.

Det uvurderlige arbejde Amnesty International gør, er baseret på idéen om, at alle mennesker har krav på en retfærdig og fair behandling af myndigheder og medborgere og er bl.a. kendt for at ville beskytte mennesker mod tortur, vilkårlige henrettelser m.v. typisk i mindre velfungerende lande end Danmark. Det er også i de lande, hvor organisationen Læger uden Grænser typisk opererer. MSF, som organisationen også kaldes, har som mission at yde neutral og upartisk medicinsk nødhjælp til befolkninger i nød, hvor der end er behov for det, selv i voldsomt krigshærgede områder, hvor de udsendte læger og sygeplejersker risikerer deres eget liv. Læger uden Grænser insisterer på dansk såvel som international opmærksomhed fra medier, politikere og befolkningen samt tror på, at viden og debat kan generere handling.

Læger uden Grænser opfordrer på organisationens hjemmeside til at donere på en af flere måder. Man kan for eksempel donere et beløb en gang både som enkeltperson eller som virksomhed, man kan donere et fast beløb hver måned, være frivillig, lave indsamling til fordel for organisationen, købe varer i netbutikken, hvor overskuddet går til organisationen eller man kan betænke Læger uden Grænser i sit testamente. Det sidste er faktisk en god idé.

Det fremgår også af loven, dvs. bekendtgørelsen om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, at en forening, organisation o.l. skal leve op til bestemmelsen om, at dens formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.

Det betyder således, at også en organisation som Blå Kors kan støttes enten via bidrag, frivillig hjælp eller arv. Blå Kors er engageret i mange forskellige projekter for en voksende gruppe af udsatte mennesker, både børn og voksne. Omdrejningspunktet for alt, hvad Blå Kors er involveret i, er at forebygge alkoholproblemer og skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler. Det daglige arbejde består i at hjælpe mennesker ud af alkoholmisbrug, støtte pårørende til mennesker, der har alkoholproblemer, have unge fra misbrugsfamilier i terapi og ’åbne døre’ for mennesker med sociale problemer som misbrug, psykisk sygdom og mangel på bolig. Derudover giver Blå Kors julehjælp til familier på overførselsindkomst, som mangler penge til gaver og mad. Blå Kors har i øvrigt etableret et sponsorsamarbejde med OK Benzin, således at når man opretter et OK Benzinkort og knytter det til Blå Kors, så donerer OK 6 øre til Blå Kors pr. liter benzin eller diesel, man tanker, uden at man selv donerer, dvs. det koster ikke mere, for det er OK, der støtter Blå Kors. Så ud over arv, hvor boafgiften spares, er dette også en gratis måde at være god- eller velgørende på.

Betænk en organisation testamentarisk og spar boafgift til staten Ifølge loven er offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, godkendte foreninger, selskaber eller stifter med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål nemlig fritaget for betaling af boafgift, det der tidligere hed arveafgift.

GRATIS TESTAMENTE Dine arvinger kan spare boafgiften, når du donerer til Aktion Børnehjælp. Du får testamentet og rådgivningen gratis hos vores samarbejdspartner Din Arv.

Lad lyset brænde for menneskerettighederne Med en gave i dit testamente sikrer du frihed og retfærdighed for den næste generation Få mere information på amnesty.dk/arv - Ring eller skriv på 33456565 og arv@amnesty.dk

Du kan give udsatte børn i Indien den fremtid, de fortjener, og de muligheder de venter på.

Læs mere om testamente på www.dinarv.dk/aktionb Du kan også ringe til os på tlf. 35 85 03 15 eller besøge www.aktionb.dk

Arv og gaver kan få flere hjerter til at slå Når du giver Hjerteforeningen en gave, eller betænker Hjerteforeningen i dit testamente, er du med til at støtte den livsvigtige hjerte-kar-forskning på danske universiteter og hospitaler.

Gennem årene har Hjerteforeningens forskningsstøtte været med til at danne grundlag for nye og bedre behandlingsformer, som redder liv.

Denne positive udvikling skal gerne fortsætte, men vi kan ikke bekæmpe hjerte-kar-sygdomme alene. Derfor er vi meget taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Vi håber også, du vil støtte op om hjertesagen. Det gælder livet, så fra hjertet tak!

ØNSKER DU AT VIDE MERE OM HJERTEFORENINGEN, ARV OG TESTAMENTE? Du er altid velkommen til at kontakte vores medarbejdere – vi står klar med råd og vejledning og kan sende dig vores testamentemappe. Hvis du testamenterer til Hjerteforeningen kan vi hjælpe dig med at dække udgifterne til advokaten. Kontakt os uforpligtende og hør mere om ordningen.

Chefjurist Ann Marie Panduro apanduro@hjerteforeningen.dk

Advokatsekretær Helle Christensen hchristensen@hjerteforeningen.dk

33 67 00 56

33 67 00 24

WWW.HJERTEFORENINGEN.DK

38

TEMA

Afhængighed tager kontrollen fra dig Afhængighed har mange former, idet ikke kun rusmidler men også handlinger og aktiviteter kan medføre afhængighed. Det indebærer, at den afhængige, på trods af at have indset de store konsekvenser misbruget har for både sig selv og sine nærmeste, ikke er i stand til at stoppe sit misbrug. Men hvad er det, der sker i vores hjerner, når afhængigheden tager over og sætter selv den stærkeste viljestyrke skakmat? Og hvorfor udvikler nogen afhængighed, mens andre ikke gør?

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Ifølge Sundhedsstyrelsen og Socialforskningsinstituttet SFI lever der i Danmark omkring 140.000 alkoholafhængige, 27.000 stofafhængige, 100.000 medicinafhængige, 10.000 spilafhængige og et mere usikkert antal med andre afhængigheder som fx træningsafhængighed, tvangsmæssig overspisning, sex- eller pornoafhængighed og købeafhængighed.

Dertil skal lægges dem, der er afhængige af nikotin. 17 % af den voksne befolkning ryger dagligt, svarende til omkring 650.000 danskere og mange af disse er afhængige.

Brug bliver til misbrug, når de negative konsekvenser af brugen med hensyn til fysisk og mental sundhed, arbejdsliv, økonomi og relationer til andre, overstiger de positive, og til afhængighed, når man fortsætter denne brug eller adfærd på trods af erkendelsen af et misbrugsmønster.

Har man udviklet afhængighed, tager brugen af et stof eller udførelsen af en handling kort sagt kontrollen fra en. Man oplever

en stærk trang til at indtage et stof eller udføre en handling samt en svækket evne til at standse eller nedsætte brugen.

Der skal typisk mere og mere til, og det er aldrig nok. Man kan opleve fysiske og/eller psykiske abstinenser, og det, man er afhængig af, får en mere og mere dominerende rolle i ens liv med hensyn til prioritering og tidsforbrug.

Er man nået dertil, er nydelse blevet til lidelse, og det kan være nødvendigt at få professionel hjælp for at bryde med afhængigheden.

Hjernens belønningssystem er centralt for afhængighed Afhængighed har mange former, men har til fælles, at de i alle aktiverer belønningssystemet i hjernen. Fra naturens side er belønningssystemet designet til at sikre menneskeartens overlevelse. Når vi opfylder behov, som sikrer vores overlevelse, såsom sult, tørst og sex, udløses der stoffer i hjernen, hovedsageligt dopamin, men også serotonin, glutamat og andre stoffer, som giver nydelse og velvære og stimulerer os til at gentage handlingen. Belønningssystemet er således et vigtigt system for indlæring og motivation, det lagrer gode oplevelser og får os til at opsøge dem igen og igen. Faktisk udløses der allerede dopamin, bare vi tænker på at opfylde et behov. På den måde kunne fx bare tanken om mad motivere stenaldermennesket til at gå på jagt på trods af kulde og træthed.

Rusmidler som alkohol, nikotin og narkotiske stoffer påvirker ligeledes hjernes belønningscenter og udløser dermed en følelse af velvære, der kan stige til eufori afhængigt af, hvor kraftigt stofferne påvirker hjernen. Det er også derfor, at mange rusmidler har en sulthæmmende virkning, de påvirker simpelthen hjernens belønningssystem på samme måde som mad.

Hjernen er ikke gearet til nutidens rusmidler Selvom belønningssystemet er designet til at sikre vores over-

WHO’s definition af afhængighed

Nikotin binder sig til nikotinreceptorer i hjernen, øger udskillelsen af transmittersubstanser bl.a. dopamin, noradrenalin, acetylkolin og β-endorfin.

Det giver velvære, stimulerer og dæmper negative følelser. Omvendt udvikles der over tid afhængighed og tolerance, så behovet for nikotin stiger, mens de positive virkninger aftager.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Der er tale om afhængighed, når 3 eller flere af nedenstående kriterier samtidig har været til stede indenfor 3 måneder eller gentagne gange indenfor det seneste år: 1. Trang eller craving.

2. Kontroltab, hvor man kan ikke styre indtaget/brugen, og heller ikke standse eller nedsætte den.

3. Abstinenser eller fortsat brug for at undgå disse.

4. Toleransudvikling, dvs. der skal mere og mere til for at opnå samme effekt.

5. Dominerende rolle mht. prioritering og tidsforbrug.

6. Fortsat brug trods erkendte skadevirkninger.

39

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Belønningssystemet i hjernen vokser i styrke op gennem barneårene og virker kraftigst indtil midten af tyverne. Unge vil derfor typisk opleve stoffer eller adfærd, der aktiverer belønningssystemet, kraftigere og dermed mere tiltrækkende end ældre, hvorfor en afhængighed lettere sker, når man er ung.

levelse, så er det evolutionært ikke rigtig fulgt med udviklingen. Mens det i stenalderen var godt for os at sikre os alt det fedt og hurtige kulhydrater, vi kunne komme i nærheden af, er det samme ikke tilfældet i dag, hvor disse fødevarer er let tilgængelige i stort set ubegrænsede mængder. Og kemiske rusmidler er vores hjerne slet ikke gearet til at klare. Rusmidlerne udløser dopamin og andre stoffer i hjernen i meget større mængder, end det fra naturens side var tænkt muligt, og selvom vi med vores fornuft godt kan forstå, at stofferne er skadelige for os, så skriger hjernen bare på mere.

Denne trang eller craving, som det ofte kaldes, er helt central i afhængighed. Den kan være meget, meget stærk, og der er generelt enighed om, at afhængighed med tiden decideret skaber biologiske ændringer i hjernens belønnings-

system. At bukke under for den trang, afhængighed medfører, kan altså ikke uden videre forklares med svag karakter eller manglende viljestyrke. Man kan sammenligne trangen med basale drifter som fx sult, der kan drive mennesker til de mest grænseoverskridende handlinger. Tænk fx på det kendte flystyrt i Andesbjergene i 1972, hvor sulten drev de overlevende til kannibalisme for at overleve.

Trang eller craving hører under det, man kalder psykisk

bcbk.dk

Der er hjælp at hente I Danmark tilbydes gratis anonym behandling af alkoholafhængighed, stofafhængighed og spilafhængighed.

Din læge eller sagsbehandler kan henvise dig til afhængighedsbehandling.

• Alkolinjen, tlf. 80 200 500. En landsdækkende telefonlinje for alkoholafhængige, som kan henvise dig til nærmeste kommunale behandlingstilbud.

• Ludomanilinjen, tlf. 70 222 825. Drives af Danske Spil og kan henvise dig til gratis behandling for ludomani.

Brug for hjælp til at komme ud af alkoholmisbrug?

• En lang række frivillige organisationer fx Lænken, Blå Kors og flere andre tilbyder afhængighedsbehandling, dog primært af alkohol- stof- og spilafhængighed.

Vi ved, hvad du slås med. Og vi hjælper også din familie.

• En række private behandlingsinstitutioner og psykologer tilbyder også afhængighedsbehandling af mange former for afhængighed. Nogle sundhedsforsikringer og mange arbejdspladser giver tilskud til afhængighedsbehandling.

Ring og få tid til en samtale.

Vi sætter behandlingen i gang med det samme.

• Selvhjælpsgrupper som Anonyme alkoholikere, Anonyme Sexafhængige og Narcotics Anonymous Denmark mødes i mange byer. Søg på nettet for at finde flere oplysninger.

Blå Kors Behandlingscenter Taastrup Tlf. 43 99 01 67 bkbc.dk

40

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

afhængighed, og den kan blive siddende længe efter, at den fysiske afhængighed, som rusmidler også medfører, er overstået. Nogle må kæmpe med den for evigt. En del eksrygere kender det. Selvom de ikke har røget i 10 år, så oplever de stadig længslen efter en cigaret. Det er også derfor man taler om ædru alkoholikere, de tøjler deres trang og drikker ikke længere, men trangen er der stadig.

Samme strukturer bag alle former for afhængighed Til forskel fra afhængighed af rusmidler indebærer det, man kan kalde adfærdsafhængigheder, ikke en decideret fysisk afhængighed. Ved adfærdsafhængighed påvirkes hjernen ikke af udefrakommende stoffer, men man ved i dag, at det er de samme netværk og kemiske stoffer i hjernens belønningscenter, som er involveret, og som går i ubalance, når der udvikles afhængighed.

Spil og gambling, shopping, sex, porno, overspisning, og træning er eksempler på former for adfærd, hvor man taler om, at man kan udvikle afhængighed. Selvom fx spil eller træning ikke i sig selv er usundt eller skadeligt, så har det for den afhængige taget kontrollen fra vedkommende i en grad, hvor det får skadelige konsekvenser for fx økonomi, sundhed og forholdet til andre mennesker. En ludoman kan spille alt op og sætte sig i dyb gæld, og en træningsafhængig kan ignorere skader og træne i en sådan grad, at kroppen overbelastes og nedbrydes i stedet for at opbygges. Samtlige afhængigheder medfører typisk en adfærd, hvor den afhængige benægter problemet over for andre, skammer sig, isolerer sig, lyver, får humørsvingninger og koncentrationsproblemer, bliver irritabel og apatisk, mister lysten til at vedligeholde tidligere interesser og i højere og højere grad forsømmer at leve op til sociale og arbejdsmæssige forpligtelser.

Det diskuteres jævnligt, om flere former for adfærdsafhængighed skal med på listen over afhængighedsdiagnoser. Ludomani er den adfærdsafhængighed, der er bedst beskrevet forskningsmæssigt. Man har fx i forsøg med hjerneskanninger af fx sexafhængige og overspisere set de samme forandringer i hjernens belønningssystem, som man ser ved bl.a. alkoholafhængige og ludomaner, og BED eller Binge Eating Disorder kom langt om længe i 2014 ind i det medicinske diagnosesystem. Der er mange støtte- og hjælpetilbud, men ikke mange kvalificerede og professionelle behandlingstilbud med erfaring i at behandle BED.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Afhængighed opstår i samspil mellem arv, miljø og tilfældigheder Kan alle blive afhængige? Det korte svar på det spørgsmål er

De mest almindelige former for medicin, der misbruges, er smertestillende morfinpræparater og benzodiazepiner, der anvendes som angst- og sovemedicin. Disse stoffer påvirker bestemte signalstoffer i hjernen og kan fremkalde psykiske ændringer, der på mange måder svarer til den rusvirkning, man opnår ved at drikke alkohol.

’ja’. Afhængighed rammer i flæng på tværs af køn, alder, uddannelse og social status, og alle kan udvikle afhængighed.

Det længere og mere komplicerede svar er, at nogen lettere bliver afhængige end andre. Nogle kan fx i lange perioder drikke så meget, at det er at betegne som et misbrug, og så stoppe igen fra den ene dag til den anden, men det er der andre, der ikke kan. For dem vil misbruget udvikle sig til en afhængighed, som det kan kræve hjælp at få kontrol over.

Forklaringen er blanding af genetik, psyke, miljø og tilfældigheder.

Fra forskellige undersøgelser ved man, at der er en tendens til arvelighed, når det gælder afhængighed, og at arveligheden især synes at være udtalt fra far til søn. Man mener, at omkring 10 % af befolkningen har en arvelig, genetisk prædisposition for at udvikle afhængighed. De genetiske og biokemiske årsager er komplicerede og involverer flere gener.

Forenklet kan man forklare den genetiske disponering med,

ROFUS

Ludomani er officielt anerkendt som en afhængighedslidelse på linje med alkoholisme og narkomani, dvs. at man kan få tilbudt behandling, når spil er blevet en tvangspræget adfærd, som man ikke evner at begrænse og kontrollere, uanset hvor meget man måtte ønske det.

Der er sket en stor stigning i antallet af spilafhængige eller ludomaner i Danmark gennem de seneste årtier. I dag har omkring 100.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil, og ca. 10.000 er decideret afhængige. Ludomaner kan via ROFUS, Spillemyndighedernes Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, ved hjælp af NemID udelukke sig selv midlertidigt eller permanent fra adgang til alle online-pengespil. I efteråret 2013 havde 2.600 personer blokeret sig selv via ROFUS.

41

TEMA at disse personer har et medfødt lavt dopaminniveau. De vil derfor opleve rusen særligt positivt og tiltrækkende og være mere tilbøjelige til at opsøge den igen. Samtidig vil der hos denne gruppe muligvis hurtigere opstå de ændringer i hjernens belønningscenter, som man ser i forbindelse med afhængighed.

At man har en genetisk prædisposition for at udvikle afhængighed, er dog langt fra det samme som, at man nødvendigvis udvikler afhængighed. Misbrug og afhængighed udvikler sig fx ofte i forlængelse af kriser eller vanskelige perioder som skilsmisse, fyring, dødsfald blandt de nærmeste eller andre livskriser. Generne kan godt være med til at bestemme, hvor sårbar man er overfor den slags påvirkninger udefra, men netværk opvækst og rene tilfældigheder spiller også en rolle, og afhængighed opstår også hos mennesker som ikke er genetisk disponerede.

Kontrollen kan genvindes Afhængighed kan forstås som en sygdom i hjernen. Det skyldes både, at afhængighed kan have bagvedliggende, medfødte vilkår som et lavt dopaminniveau og andre genetiske faktorer, samt at strukturer i hjernens belønningssystem ændres, når der udvikles afhængighed.

For mange kan det være svært at acceptere tanken om afhængighed som en sygdom, fordi de mener, at det svarer til, at fritage den afhængige for ansvaret for sine handlinger.

Men alle mennesker har selvfølgelig ansvar for deres handlinger og konsekvenserne heraf, og den afhængige har også ansvar for at håndtere sin sygdom og søge hjælp, hvis det er nødvendigt.

I Danmark betegnes afhængighed af rusmidler samt ludomani som sygdomme på linje med andre sygdomme, og det er derfor gratis at komme i behandling for disse afhængigheder. Det er muligt at være anonym i behandlingsforløbene.

Behandlingen består af psykoedukation, hvor man lærer om afhængighed, og hvad det gør ved en. Samt af kognitiv terapi, hvor man lærer at genkende de handlingsmønstre, tanker og følelser, som er forbundet med ens misbrug, og får hjælp til at ændre dem, samt til at håndtere svære situationer og mestre trangen. Ved afhængighed af rusmidler kan behandlingen understøttes af medicinsk behandling, som hjælper med de fysiske abstinenssymptomer samt kan dæmpe trangen.

I forsøg med hjerneskanninger af fx sexafhængige og overspisere har man set de samme forandringer i hjernens belønningssystem, som man ser ved bl.a. alkoholafhængige og ludomaner. Overspisning kaldes også for BED eller Binge Eating Disorder og er en hurtigvoksende spiseforstyrrelse, der rammer flere og flere og som i 2014 kom med i det medicinske diagnosesystem.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Unge og psykisk sårbare er særligt udsatte Risikoen for at blive afhængig ser ud til at falde med alderen. Det er der flere forklaringer på. For det første vokser belønningssystemet i styrke op gennem barneårene og virker kraftigst indtil midten af tyverne. Unge vil derfor typisk opleve stoffer eller adfærd, der aktiverer belønningssystemet, kraftigere og dermed mere tiltrækkende end ældre. For det andet er vores hjerne ikke færdigudviklet før omkring 20-årsalderen.

I puberteten og ungdommen sker der store ændringer i hjernens strukturer, og en hjerne, der er under omstrukturering, er mere sårbar overfor påvirkninger, hvilket øger risikoen for at påvirkningerne sætter sig varige spor og medfører ændringer i hjernens udvikling blandt andet i form af afhængighed.

Psykisk lidelse medfører statistisk set også en øget risiko for at udvikle afhængighed. Psykiske lidelser er ikke sjældent en bagvedliggende årsag til misbrug og afhængighed af rusmidler. Rusmidlerne bruges af denne gruppe som en form for selvmedicinering, der gør den enkelte i stand til at dulme og håndtere lidelse og svære følelser. Det anslås, at mindst halvdelen af alle alkoholafhængige i Danmark har en samtidig psykisk lidelse som fx angst, depression, ADHD, personlighedsforstyrrelse eller bipolar lidelse.

For mange afhængige, både afhængige med psykiske lidelse og afhængige, hvor misbruget opstår i forbindelse med en krise, er misbruget i begyndelsen en måde at løse eller dulme problemer og følelser, men det ender med at være

uhensigtsmæssigt og resultere i afhængighed og nye og flere problemer.

42

Hvem har brug for vitaminer og kosttilskud?

Vitaminer og mineraler er vitale for at opretholde kroppens funktioner og da kroppen ikke kan selv kan danne dem alle, er vi nødt til at have tilført vitaminer og mineraler gennem kosten. Hvis vi mangler vigtige vitaminer og mineraler, kan det nemlig gå hårdt ud over kroppens funktioner og vores energiniveau. Myndighederne anbefaler kosttilskud til udvalgte grupper af befolkningen. Men hvad med alle andre?

• Af Sus Larsen redaktion@raskmagasinet.dk

De fleste kender de officielle kostråd om dagligt at spise 600 gram frugt og grønt – mindst halvdelen skal helst være grøntsager – 75 gram fuldkorn, ¼-½ liter mælkeprodukter, et par skiver mager ost, magert kød og kødpålæg, mindre sukker og salt og hver uge omkring 350 gram fisk, hvoraf de 200 gram helst skal være fed fisk.

Men hvor mange overholder det? Langt fra alle danskere får de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. Mange spiser ikke fisk. Nogle kan ikke tåle mælk. Andre er vegetarer. Mange ældre spiser for lidt. En del indtager meget fastfood eller færdigretter. Nogle får medicin, som nedsætter optagelsen af visse mineraler. Andre drikker for meget. Mange er stressede.

Sæsonens grøntsager med lidt fisk er et godt bud på et lødigt måltid, der indeholder mange af de vigtige næringsstoffer, kroppen har brug for.

Det er med andre ord kun disse udvalgte grupper, der behøver at indtage kosttilskud, hvis det står til Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Men hvorvidt man har brug for kosttilskud i form af vitaminer og mineraler handler i høj grad om, hvordan man lever. Hvis vi kunne spise os til alting, havde vi ikke brug for tilskud. Men det kan vi ikke altid – og i lange perioder lever vi ikke sundt nok. Desuden har vores velbefindende i øvrigt og sygdomme samt stress stor indflydelse på kroppens evne til at omdanne og optage de vigtige vitaminer og mineraler.

De vigtige vitaminer og mineraler Der er nogle vitaminer, som danskerne ikke får nok af hele året, og som det fortsat diskuteres, om vi skal have tilskud af – evt. via tilsætning i kosten. Det drejer sig fx om D-vitamin, som vi får gennem fede fisk og især via sollys. Vi danner primært D-vitamin i sommerhalvåret, dvs. fra marts til oktober, og ikke i tilstrækkelig grad om vinteren, hvor vi tærer på vores depoter. D-vitamin er afgørende for immunforsvaret, kroppens optagelse af kalk og for styrkelse af knogler og muskler.

Et andet vigtigt vitamin er B-12, som kroppen ikke selv kan danne. Vi kan kun få B-12 fra animalske produkter som kød og mælk, så hvis man ikke spiser tilstrækkeligt med animalske produkter, fx hvis man er veganer eller vegetar, risikerer man at få underskud af B-12, som kan føre til lav blodprocent og med tiden give skader på nervesystemet, psykisk sygdom og demens.

Calcium – eller kalk i daglig tale – er et vigtigt mineral, som sikrer

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvordan man lever har stor betydning Det er alt sammen noget, der har indflydelse på vores krop og optagelsen af vitaminer og mineraler. Dog vurderes det af myndighederne, at de fleste danskere får opfyldt deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten, og Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler kun kosttilskud til udvalgte grupper: • Småtspisende ældre – 1 daglig multivitamin-mineral pille • Personer med mørk hud – D-vitamin • Personer, som får meget lidt soleksponering – D-vitamin • Børn fra 2 uger til 2 år – D-vitamin • Børn med mælkeallergi – calcium • Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere eller personer med øget risiko for osteoporose – D-vitamin og calcium • Kvinder, der vil være gravide – folsyre • Gravide: I de første 12 uger folsyre, gennem hele graviditeten D-vitamin og fra 10. graviditetsuge et jerntilskud

• Gravide, der ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter – calcium

43

Omega-3 fra fisk og antioxidanter Ifølge kostrådene skal vi spise 350 gram fisk om ugen. Det svarer til fisk som hovedmåltid en gang om ugen og fisk som pålæg adskillige gange i løbet af ugen. Det spiser de færreste danskere.

Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer man ikke får så meget af via anden kost. Hvis man ikke spiser fisk, kan man tage et tilskud af fiskeolie med de vigtige omega-3 fedtsyrer, som har indflydelse på vores kredsløb.

Derudover skal vi have antioxidanter, som reducerer oxidation og kan forhindre, at sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop ødelægges. De virker ved at neutralisere de frie radikaler, som er kemisk ustabile molekyler, der reagerer med andre stoffer for at blive stabile. De skadelige frie radikaler påvirker og forandrer de andre stoffer, og det kan føre til celleforandringer, der igen blandt andet kan føre til kræft. Antioxidanterne har dermed en meget vigtig funktion, fordi de neutraliserer de frie radikalers skadelige virkning. De frie radikaler findes bl.a. i cigaretrøg og forurenet luft og påvirkes af stress og fed mad. De mest kendte antioxidanter er vitamin C, E, B6, selen, og betacaroten, som menes at kunne forebygge kræft. Men tager man ’store’ mængder, er det vigtigt at indtage dem sammen. Undersøgelser af tilskud kun med betacaroten har dog vist sig at virke modsat og øger risikoen for lungekræft hos rygere.

Hvornår skal man tage tilskud?

Man skal først og fremmest lytte til sin krop. Hvad fortæller den en? Er den fx stresset og har brug for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler i en periode? Den mængde vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, er nemlig ikke nødvendigvis den samme fra person til person og fra årstid til årstid. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan maven fungerer.

Man kan på papiret indtage de rette mængder af vitaminer og mineraler, men hvis fordøjelsen ikke er i orden, optager man dem ikke i tilstrækkelig grad, og så har de ikke den forventede virkning.

At mavens funktion er en af de vigtigste faktorer for at optage vitaminer og mineraler lægger man også vægt på i NaturDrogeriet, som er en af landets ældste og største producenter af helsekost, vitaminer og mineraler samt naturlægemidler. Firmaet, som blev grundlagt i 1945 af lægen dr. A. O. Hansen, sælger

Den mest populære hverdagsspise er rugbrød med pålæg, men man kan komme til at mangle vitaminer og mineraler. stadig i stor stil A. O. Hansen 103 kapsler, som hjælper til en god fordøjelse.

Fungerer maven fint, og indtager man en multivitamintablet af høj kvalitet hver dag, er man godt dækket ind. En multivitamintablet indeholder en kombination af vitaminer, mineraler og sporstoffer. Spiser man en af dem dagligt, får man som regel dækket sit vitamin- og mineralbehov fuldt ud. Og man må også meget gerne spise fiskeolie og kalk/magnesium suppleret med D-vitamin, hvis man ikke får tilstrækkeligt med kalk og omega-3 gennem kosten. Det anbefales, at vitaminer aldrig tages på tom mave, men helst i forbindelse med et måltid – gerne hovedmåltidet, som typisk er dagens mest fedtholdige måltid, og som kan hjælpe til at optage de fedtopløselige vitaminer.

Hvilke produkter skal man købe?

Vitaminer kan enten være udvundet af naturlige fødevarer eller være fremstillet syntetisk, og det kan have betydning for vitaminernes effektivitet. Stærke vitaminer og mineraler indeholder mere end den anbefalede daglige tilførsel og bør kun tages, hvis man er i mangel, eller hvis der er risiko for, at man kommer til at mangle et bestemt vitamin eller mineral. Tal med lægen om det.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet må et kosttilskud, der ikke har noget virkning, ikke sælges som kosttilskud. Kosttilskud skal derfor indeholde vitaminer og/eller mineraler og/eller andre stoffer eller ingredienser i en mængde, der er tilstrækkelig til at påvirke kroppen ernæringsmæssigt og/eller fysiologisk.

Der stilles med andre ord krav til de kosttilskud, der sælges i Danmark. Derfor er det et godt udgangspunkt at vælge produkter, der sælges i Danmark og gerne dansk producerede.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nogle vitaminer og mineraler er afhængige af hinanden Det er vigtigt at kigge på, hvilke vitaminer mineraler vi indtager samtidig. Fx er calcium, dvs. kalk, og magnesium vigtige at indtage sammen, fordi kalk og magnesium så at sige reagerer med hinanden og sætter sig på de samme receptorer i kroppen.

Hvis vi fx indtager mineralerne hver for sig og indtager en for stor mængde magnesium i forhold til kalk, så risikerer vi, at der ikke plads til, at kalken kan optages, og den bliver skyllet ud af systemet igen.

Mange multivitamintabletter er sammensat, så den rette mængde af mineraler og vitaminer er tilstede, og så vitaminerne og mineralerne supplerer hinanden. Fx skal kroppen også bruge C-vitamin for at optage jern, så hvis vi ikke har tilstrækkeligt med C-vitamin i kroppen, når vi indtager jern, får vi ikke nok ud af den ekstra mængde jern, vi indtager. Derfor indeholder nogle multivitaminprodukter flere vitaminer end den anbefalede daglige tilførsel, idet man fx skal bruge noget af det tilførte D-vitamin til at optage calcium.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

opbygningen af knoglerne og forebygger knogleskørhed. Kalk er vigtigt gennem hele livet til at opbygge, reparere og vedligeholde knoglevæv og er især vigtigt for børn, som vokser og for ældre for at bremse afkalkning af knoglerne. Mælk og ost er en god kilde til calcium, men også grønne grøntsager, gryn og nødder indeholder en mindre mængde kalk. Man skal være opmærksom på, at D-vitamin er nødvendigt for at kunne optage kalk fra tarmen. Derfor anbefales det at kombinere kalktilskud med D-vitamin.

Får man ikke fisk nok, kan man i stedet tage et tilskud af fiskeolie med de vigtige omega-3 fedtsyrer, som har indflydelse på vores kredsløb.

44

NYHED

Klinisk forsøg på Vejle Sygehus – er ’big news’ i behandlingen af blodkræft Anne-Grethe Winther har myelomatose, en af de sjældne former for blodkræft. Hun har levet med denne kroniske form for kræft i over 10 år, hvor tilbagefaldene ikke er et spørgsmål om, hvorvidt de kommer, men om hvornår de kommer. For ikke så lang tid siden var alle hendes behandlingsmuligheder udtømt, men så kom hun med i et klinisk forsøg på Vejle Sygehus. Her er der nemlig en dansk læge, som har været dybt involveret i udviklingen af en af de allernyeste kræftbehandlinger inden for blodkræft.

September måned er hvert år blodkræftmåned. Blodkræft dækker over en gruppe af yderst sjældne kræftformer, som på verdensplan ifølge World Cancer Research Fund International andrager syv procent af alle kræfttilfælde.

I Danmark lever der jævnfør databasen NORDCAN omkring 25.000 personer med kræft i blodet, knoglemarven eller lymfesystemet.

Det er de færreste, som kender til disse former for kræft. Både hos læger og hos danskerne generelt er viden om og forståelse for sygdommene yderst begrænset.

Usynlighed og uvidenhed er således en stor udfordring i forhold til rettidig

diagnosticering. Derudover kan manglende viden og usynligheden medføre kroniske følgeskader pga. sen diagnose, og disse faktorer kan ligeledes påvirke de ramte menneskers adgang til information, støtte og behandling. Udover de store sygdomsmæssige konsekvenser har de sjældne og usynlige kræftsygdomme også store menneskelige konsekvenser for både den kræftramte og de pårørende.

Ukendt årsag, men erhverv og kemi kan måske have betydning for risiko I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til myelomatose og sygdommen er sjældent arvelig, selv om der dog er karakteriseret en række genetiske syndromer og gener, hvor der forekommer mutationer, der giver øget risiko for

Myelomatose

Anne-Grethe Winther har i 10 år haft myelomatose, en blodkræft som længe været lig med en dødsdom. Hun fik for nyligt af vide, at hendes behandlingsmuligheder nu var udtømt, men har været så heldig at hun er kommet med i et klinisk forsøg hos professor Torben Plesner på Vejle Sygehus, hvilket har givet livskvalitet, siger hun.

Studiet er en afprøvningen af lægemidlet daratumumab, som i Plesners seneste studie viste reduktion i sygdomsaktiviteten hos halvdelen af patienterne og hos en tredjedel var det ikke længere muligt at måle sygdomsaktivitet. Sidstnævnte er det tætteste man kommer på helbredelse inden for blodkræftformer i dag.

Myelomatose er blodkræft i knoglemarven, hvor der sker en ondartet forandring af plasmacellerne, dvs. en bestemt type af de hvide blodlegemer, som er en vigtig del af kroppens immunforsvar, idet de, når de er raske, er en vigtig del af det normale immunforsvar, idet de danner antistoffer, som fx binder sig til indtrængende virus og bakterier. De ondartede plasmaceller danner til gengæld store mængder antistoflignende protein, M-komponent, som ikke beskytter mod infektioner. Store mængder M-komponent i blodet kan også forårsage fortykkelse af blodet. De ondartede plasmaceller danner også cytokiner, dvs. signalstoffer, som stimulerer naturligt knoglenedbrydende celler, hvilket resulterer i alvorlig knoglesvækkelse, knogleskørhed og smerter.

Kilde: Dansk Myelomatose Forening.

Foto: Peter Palle Skov.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

For den erfarne overlæge, professor Torben Plesner, er det et stort privilegium at have været med fra den helt spæde start, da hæmatologisk afdeling på Vejle Sygehus begyndte at samarbejde med den dansk-hollandske biotekvirksomhed Genmab, som siden har fået sat turbo på udviklingen af stoffet daratumumab efter Jansen trådte til og købte sig ind.

leukæmi og andre typer kræft i blodet.

Myelomatose har ofte spredt sig til hele knoglemarven, når diagnosen stilles, og opstår i et særligt hvidt blodlegeme, en plasmacelle, som især findes i knoglemarven. Ved myelomatose samler et stort antal unormale plasmaceller sig i knoglemarven, hvorved der ikke er plads til de normale plasmaceller og produktionen af vigtige antistoffer bliver forhindret, så mængden af normale antistoffer i blodet derfor ofte er nedsat, mens den type antistof, der produceres i de syge myelomatoseceller, ofte er øget. Antistoffet kan måles og det kan bruges til at følge effekten ved behandling. Da der dannes færre normale antistoffer ved myelomatose, har man en øget risiko for at få infektioner, fx lungebetændelse.

Selv om årsagen til myelomatose ikke kendes, så kan nogle erhverv, forskellige kemikalier og overvægt have en betydning for risikoen for at udvikle blodkræfttypen. En række undersøgelser har vist øget forekomst blandt brandmænd, frisører og ansatte i

NYHED

Kræft i blodet, knoglemarven og lymfesystemet Der findes ifølge nyligt opdateret information på www.leukaemiacare.org.uk 140 forskellige typer kræftsygdomme i blodet, knoglemarven og lymfesystemet.

Foto: Janssen-Cilag A/S.

En undersøgelse blandt danskere med blodkræft, knoglemarvskræft og lymfekræft blev udarbejdet af Kompas Kommunikation i efteråret 2015 på vegne af Dansk Myelomatose Forening og Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi, LyLe. Undersøgelsen blev gjort mulig med støtte fra Janssen-Cilag A/S og resultater herunder er gengivet med tilladelse fra patientforeningerne.

Den nye behandling, Darzalex, der anvendes i det kliniske forsøg på Vejle Sygehus mod myelomatose, binder sig til CD38-proteinet, et multifunktionelt signalmolekyle, der ser ud til at være til stede på celleoverfladen af alle myelomatose-celler og i varierende grad på andre celler. CD38 er involveret i vigtige cellevækst- eller signalmekanismer og er også en del af de tests, der anvendes til at diagnosticere sygdommen myelomatose

Danskere med kræftsygdomme i blodet, knoglemarven og lymfesystemet venter i gennemsnit 6,3 måneder, fra de første gang går til lægen med symptomer, til de får en diagnose.

landbruget, men det er uvist, om den tilsyneladende øgede risiko skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet eller andre påvirkninger. Man mistænker forskellige kemikalier, men der er ikke fundet nogen klar sammenhæng.

at vi skulle undersøge mulighederne for at komme med i et forsøg. På hans foranledning blev der taget kontakt til Torben Plesner på Vejle Sygehus, og her kom jeg i screeningsprogrammet,” fortæller Anne-Grethe.

Tidligere en dødsdom, men nye behandlinger har helbredelse som mål Tidligere var blodkræft og myelomatose lig med en dødsdom, men med de nye kræftbehandlinger med antistoffer og immunterapi, er helbredelse nu målet.

Det er forsøg med disse nye kræftbehandlinger, som man er i gang med på Vejle Sygehus med professor Torben Plesner i spidsen.

Anne-Grethe Winther havde levet med sygdommen i ca. 10 år. Overordnet havde hun haft det godt, og de behandlinger hun havde fået, havde virket. Men så kom endnu et tilbagefald og de sidste par år har sygdommen påvirket hende mere og mere, mens behandlingsmulighederne blev afprøvet en efter en. For Anne-Grethe var alle behandlingsmuligheder efterhånden udtømte. Der var ingen behandlinger tilbage, hun havde prøvet dem alle uden effekt. De kunne lige akkurat holde sygdommen stangen, men livskvaliteten var væk: ”Det sidste præparat jeg fik, gav mig åndenød, og mine muligheder var udtømte. Der var ikke flere behandlingsmuligheder tilbage og min livskvalitet var lort. Min faste læge foreslog,

Lidt bøvlet at deltage i studie, men behandlingen virker Inden Anne-Grethe fik lov at være med, blev hun screenet, hvilket bl.a. indebar scanninger, røntgen og måling af lungefunktionen. Derudover er der krav til antallet af tidligere behandlinger, man har modtaget. Anne-Grethe blev heldigvis godkendt: ”Jeg sagde ja tak med det samme.

Det gør de fleste, fordi man håber, det virker, og ofte har man ikke flere behandlingsmuligheder. Man føler sig nærmest lidt heldig, fordi det kan give en nye muligheder. Det er lidt bøvlet at være med i et studie, fordi der kun er ét sted at få behandlingen på. Dette foregår på Vejle Sygehus, så jeg pendler til Vejle hver 14. dag, men jeg gør det gerne, for behandlingen hjælper. Allerede efter 4 injektioner var mine tal i bund. Selve behandlingen og det at være med i studiet giver mig livskvalitet,” siger Anne-Grethe.

Næsten halvdelen, 43 %, af danskere med blod-, knoglemarvs- og lymfekræft har måttet gå til læge flere gange, før deres symptomer blev taget alvorligt, og de fik taget de nødvendige blodprøver.

Hos hver 3. blev kræften opdaget ved et tilfælde.

Førende hæmatolog i verden sidder i Vejle Anne-Grethe er tilknyttet et forsøg på Vejle Sygehus, hvor Torben Plesner er overlæge og professor i hæmatologi samt er ansvarlig for flere studieforsøg i

Hver 6. dansker med blod-, knoglemarvs- og lymfekræft bliver indlagt på en forkert afdeling.

Næsten hver anden dansker med blod-, knoglemarvs- og lymfekræft, 49 %, føler, at de selv ved mere om både sygdom og behandling end deres praktiserende læge.

Hver fjerde dansker med blod-, knoglemarvs- og lymfekræft ønsker fysisk eller social genoptræning, hhv. 28 % og 23 %, men har ikke fået det tilbudt.

Hver tredje dansker med blod-, knoglemarvs- og lymfekræft, 32 %, ville gerne have haft psykologhjælp i forbindelse med afslutning af behandlingsforløb, men har ikke fået det tilbudt.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Vejle Sygehus, Janssen-Cilag A/S, Dansk Myelomatose Forening og Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi, LyLe.

45

46

Foto: Gabriel Caponetti, Wikimedia.

NYHED

Myelomatose er en kræftsygdom i knoglemarven, som årligt diagnosticeres hos omkring 330 danskere, hvoraf de fleste er over 60-års alderen, selv om også unge kan blive ramt. Ved myelomatose sker der en ondartet forandring af den type af de hvide blodlegemer, som kaldes plasmaceller, som er en vigtig del af kroppens immunforsvar.

forbindelse med afprøvning af behandlinger til myelomatose. Han er bl.a. en af bagmændene bag de seneste 5-10 års rivende udvikling inden for myelomtoseområdet, hvor levetiden og livskvaliteten er øget markant.

Det nye antistof daratumumab er ’big news’ blandt læger og forskere over hele verden, da der er tale om et internationalt gennembrud og et helt nyt behandlingsprincip, som betyder, at patienter med knoglemarvskræft lever længere med god livskvalitet og med meget små bivirkninger.

Torben Plesners seneste studie har således vist reduktion i sygdomsaktiviteten hos halvdelen af patienterne og hos en tredjedel var det ikke længere muligt at måle sygdomsaktivitet. Sidstnævnte er det tætteste, man kommer på helbredelse inden for blodkræftformer i dag. Han tør endnu ikke at sige, at

det er muligt helt at helbrede patienter med knoglemarvskræft. Men han vil godt sige, at optimismen er stor. ”Vi har patienter, hvor vi ikke længere kan spore sygdommen. Vi tør endnu ikke sige, at de er helbredt, men vi tør godt være optimistiske,” siger Torben Plesner.

I det forsøg Anne-Grethe er involveret i, undersøger man, hvordan man kan give behandlingerne på forskellig vis. Tidligere gav man antistoffet daratumumab intravenøst, og første gang tog det 7 timer, mens efterfølgende behandlinger tog 4 timer.

I dette forsøg giver man behandlingen direkte ind i huden ved injektion, som patienter får i maveskindet.

Lægerne undersøger for tiden effekten af behandlingen og undersøger bivirkningerne ved at give antistoffet som injektion.

Forkølelse og forkølelsessår Er du forkølet? Så er du bestemt ikke alene, for rigtigt mange danskere kæmper med forkølelse en stor del af vinterhalvåret, ligesom nogle yderligere plages af forkølelsessår, som næsten hver fjerde oplever udbrud af mindst 2-3 gange årligt. Heldigvis kan man både gøre noget for at forebygge og/eller for at lindre.

Forkølelse er defineret ved en symptomgivende infektion forårsaget af virus og lokaliseret til slimhinderne i næse, svælg og luftveje, typisk bronkierne. Faktisk rammes så godt som hele befolkningen en eller flere gange i løbet af et år og børn i alderen 6 måneder til 3 år rammes specielt ofte.

Forkølelse skyldes forskellige såkaldte respirationsvejsvira, som oftest rhinovirus, hvoraf der findes over 100 forskellige typer. Man smittes typisk fordi man har fået virus på hænderne og efterfølgende overfører den til slimhinder i mund, næse eller øjne, og ikke, som de fleste tror, ved dråbesmitte. Da forkølelse skyldes en virus hjælper det ikke at få penicillin.

Til gengæld kan man både forebygge og lindre en forkølelse.

Motion, C-vitamin og naturens urter For at forebygge forkølelse er det en god idé at opretholde en god håndhygiejne og undlade at gnide sig i øjnene, særligt når der er folk i omgivelserne, der er forkølede. Dernæst kan man sørg for at få rigeligt med grønt, bær og andet godt, der indeholder C-vitaminer. Det er også en god idé at sørge for at få frisk luft og motion. Har en forkølelse

bidt sig fast, så kan man prøve at tage lidt af naturens ’penicillin’, Urte-Pensil, som er en klassiker på helsehylderne.

Urte-Pensil indeholder en stribe betændelseshæmmende urter som echinacea, bukkehornsfrø, askeblade, tormentilrod og brudurt. Urte-Pensil kan bruges mod så mange tilstande og lidelser som bl.a. underlivsbetændelse, blærebetændelse, bihulebetændelse og forkølelse og har i praksis vist sig at være noget af det kraftigste, naturlige antibiotiske kosttilskud, der findes på det danske marked og som kan bruges i perioder, hvor der er optræk til sygdom.

Forkølelsessår er en smitsom plage Der findes mange midler mod forkølelsessår i og omkring munden. Hvis man er en af de uheldige, der gentagne gange får forkølelsessår, har man sikkert sine vante rutiner til at bekæmpe sårene med.

Men det kan også være værd at prøve et naturmiddel. Olivir er meget effektivt til at få bugt med de generende forkølelsessår, hvorfor det kan være godt at have Olivir stående i sit husapotek. For har man én gang haft udbrud af forkølelsessår, vil man få det igen og igen, da man så har HSV1-virus og altid vil bære den i kroppen. Kan man kan mærke, at et forkølelsessår på vej, tager man 4 kapsler i forbindelse med et måltid. Man kan i øvrigt sagtens kombinere brug af Olivir,

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

De fleste undgår ikke forkølelse i løbet af sæsonen og op mod en fjerdedel får også forkølelsessår. Heldigvis kan man selv gøre noget. som produceres af Natur-Drogeriet, med medicin mod forkølelsessår.

Ifølge Natur-Drogeriet er en virkningsfuld naturkur, der plejer at kunne få forkølelsessår til at gå i sig selv igen indenfor en uge, at man tager 4 UrtePensil kapsler 4 gange dagligt og 4 Olivir kapsler 4 gange dagligt.

47

Nyt om behandling

Ny behandling godkendt til patienter med blodkræftsygdomme EU-Kommissionen har godkendt Gazyvaro til behandling af patienter med follikulært lymfom, som ikke responderer på MabThera eller har fået tilbagefald efter behandling med MabThera.

Follikulært lymfom er med 20 % den hyppigste af nonHodgkin lymfomerne, som rammer ca. 1.200 danskere om året.

Med denne godkendelse er Gazyvaro nu godkendt i Europa til to af de mest almindelige blodkræftsygdomme. Gazyvaro er således også godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi, som rammer ca. 360 danskere om året.

Godkendelsen er baseret på resultatet af fase III-studiet Gadolin, som har vist en 52 % reduktion af risiko for forværring af sygdommene eller død.

90 % af de diagnosticerede patienter i standardbehandling responderer godt, men der findes endnu ikke en endelig kur og med tiden får patienterne tilbagefald, som er vanskeligere at behandle.

EU-Kommissionens godkendelse er ifølge Sandra Horning, som er chef for den globale produktudvikling hos Roche, en meget vigtig milesten for patientgruppen.

Kilde: www.roche.com

Nyt høreapparat er det første i verden som aflaster hjernen Et nyt høreapparat fra Oticon, Oticon Opn, der netop er lanceret i Danmark, dokumenterer at give væsentligt forbedret høreoplevelse med 30 % bedre forståelse af indholdet i en samtale. Høreapparatet bygger på en helt ny teknologi, hvor fokus er at lette hjernens arbejde, og eksperter spår, at Opn vil forbedre hverdagen for mange med høretab.

Overvældende træthed, demens, social isolation og en højere risiko for førtidspension, kan være en forøget risiko ved ubehandlet hørenedsættelse, som 800.000 danskere lider af.

Oticon Opn med BrainHearingTMteknologi er det første høreapparat, hvor det er dokumenteret, at hjernens arbejde bliver lettere, da mennesker med høretab ikke kun hører bedre uden at anstrenge sig så meget, men også husker mere af det, der bliver sagt – selv i udfordrende lytte situationer. Således viser forskning, at Opn forbedrer taleforståelsen med over 30 % sammenlignet med Oticons andre avancerede høreapparater. Brugere af Oticon Opn bruger desuden 20 % mindre mental energi på at forstå, hvad der bliver sagt. Og da brugere af Opn bruger færre af hjernens ressourcer på at få mening ud af lyden, kan de huske 20 % mere af det, der bliver sagt.

Kilde: www.oticon.dk

Både patienter og pårørende kan indberette bivirkninger Indberetninger om formodede bivirkninger er helt centralt i Lægemiddelstyrelsens overvågning af sikkerheden ved den medicin, der bruges i Danmark.

Alle kan indberette en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. For at indberette skal man blot have en formodning om, at der er en sammenhæng mellem de symptomer, man oplever og den medicin, man har fået. Man skal ikke være sikker på en sammenhæng. ”I Danmark er vi ved at have en god kultur for indberetninger af bivirkninger. Alle læger, tandlæger og jordemødre har pligt til at indberette, men i Lægemiddelstyrelsen vil vi også meget gerne have indberetninger fra både patienter og pårørende, sygeplejersker og andre sundhedspersoner om symptomer eller tilstande, som kan skyldes medicin”.

Denne viden er vigtig i arbejdet med at styrke patientsikkerheden, siger Janne Lehmann Knudsen, som er enhedschef for Lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen.

Alle alvorlige indberetninger sendes til Det Europæiske Lægemiddelagentur, som på europæisk plan vurderer det samlede antal indberetninger og holder øje med, om der kommer nye signaler om sjældne bivirkninger ved medicinen.

Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den tabubelagte sygdom krum penis kan nu behandles uden operation Tilbagevendende smerter ved samleje og en penis, som bliver mere og mere krum, er skrækscenariet for de fleste mænd. Men det sker for cirka 133.000 danske mænd, der bliver ramt af peyronies, også kaldet krum penis.

Sygdommen er en bindevævssygdom, der medfører store smerter og deformiteter af penis samt tærer på psyken og indtil for nylig var operation af penis den eneste behandlingsmulighed.

Sygdommen kan ramme alle mænd, og kommer ofte som et lyn fra en klar himmel. Peyronies er en alvorlig sygdom, som ud over symptomer som fx knuder og smerter i penis og bløde rejsninger også kan reducere længden som følge af krumningen, og mange må leve med en krum penis resten af deres liv.

En af de få godkendte behandlingsmuligheder har hidtil været operation, som bl.a. forkorter penis. Nu er der imidlertid kommet en ny injektionsbehandling, der indeholder et enzym, der nedbryder arvævet, som gør penis krum. Sammen med forsigtig udretning og udstrækning af penis forbedres graden af krumningen. Behandlingen løber over nogle måneder, og patienten skal selv aktivt bidrage til at rette krumningen ud.

Kilde: www.sobi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

48

Nyt om bøger

Klassisk familiemad på den sunde måde Jamie Oliver er et verdenskendt fænomen inden for mad og madkultur. Gennem 16 år har han i tv-udsendelser, bøger og magasiner inspireret millioner af mennesker til at lave velsmagende mad af friske og gode råvarer.

Efter de mange positive reaktioner på ’Superfood.

Sund mad hver dag’ fik Jamie Oliver lyst til at fokusere på de retter, som mange mennesker virkeligt elsker; men som i udgangspunktet ikke er specielt sunde. Dem har han omskrevet til sit superfood-koncept, så også burgere og pastaretter er superrige på næring, vitaminer og mineraler, der komplementerer hinanden.

Alle opskrifter i bogen er ernæringsberegnede, ligesom retternes fiberindhold også er med i skemaerne.

Alle bogens opskrifter afspejler grundtanken om den velafbalancerede tallerken og sikrer, at man får den rette mængde mad. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at spise virkelig sundt og stadig blive mæt og glad.

Alle opskrifter er lækre og næringsrige uden at de er fyldt med så mange kalorier, at de vil være sundhedsfarlige at sætte tænderne i. Bagest i bogen er en række tips samt info om sukker. Fed og brugbar bog til enhver familie – stor som lille.

Kilde: www.lindhardtogringhof.dk

Planterigets råvarer har hovedrollen ’Meyers Salatværksted’ udkom i 2009, er solgt i over 100.000 eksemplarer alene i Danmark, er genoptrykt i 13 oplag samt solgt til udgivelse til udlandet. Det er ikke overraskende. For Claus Meyer er en madkunstner i verdensklasse, han er nysgerrig, nytænkende og kreativ, og så har han fødderne solidt plantet i virkeligheden. Hans opskrifter er derfor lettilgængelige uden at være banale og altid med fokus på den gode, gerne lokale råvare.

Det er også lykkedes Claus Meyer at gøre grøntsager så sexede, at selv mænd gider kaste sig over hans opskrifter og mad. Det er stor kunst.

Den netop udkomne ’Meyers Salater Året Rundt’ medtager en række nye krydderurter, salater og nye danske oste, som indgår i flere opskrifter i bogen. Og så er kogebogen særdeles pædagogisk, idet et kapitel omhandler salattyper, et andet grundsmagene i salatskålen og endnu et om dressinger, olier og eddiker samt udstyr før de 100 nyudviklede opskrifter, der følger årstiderne. Simpelthen genialt og meget, meget pædagogisk. Hvad med fx røget perlebygsalat med æbler og grønkål? Eller andesalat med rødvinssyltede kvæder, julesalat og mandarin? Go ahead, make my day.

Kilde: www.lindhardtogringhof.dk

Trætte ben kan også handle om fødderne Helle Gotved, der døde i 2006, kom gennem årtier til at stå for en tidløs undervisning i at fungere som menneske – både i arbejde og hvile og er forfatter til en lang række bøger om krop og bevægelse.

Hendes bog om fødderne, ’Ha’ det bedre med fødderne’, udkom første gang i 1972. Nu er en ny opdateret udgave udkommet med et tilføjet kapitel om barfodsløb, skrevet af Gotvedskolens direktør, Søren Ekman.

Det interessante er bl.a., at trætte ben ikke nødvendigvis kun skyldes dagens slid og slæb. Det kan nemlig også være fordi, man ikke har behandlet sine fødder fornuftigt. Til gengæld og heldigvis er det aldrig for sent at gøre noget ved det.

I ’Ha’ det bedre med fødderne’ fortæller Helle Gotved alt, hvad der er værd at vide om fødder: opbygningen, kredsløbets betydning, alle de mange forskellige skavanker, man kan påføre sin fødder og meget mere. Bogens hovedformål er at vise alt det meget, man kan gøre for at rette op på skaderne – eller undgå dem. Øvelserne er illustrerede med instruktive billeder.

Kilde: www.rosinante-co.dk

Foto: PR.-foto, Rosinante & Co.

Foto: PR-foto, Lindhardt og Ringhof.

En guide til at spise sundt og med god samvittighed I sin tid på DR1s Madmagasinet har Mette Frisk ændret sine egne kostvaner i takt med at hun har fået mere indsigt. Det fortæller hun om i bogen ’Syv sunde vaner’, som består af tre dele: Det gode, det onde og det grusomme. Den første del handler om, at vi selv bør tage styring over, hvad vi fokuserer på og spiser samt at vi ikke skal gøre tingene mere komplicerede end de er. Meget lavpraktisk og yderst fornuftigt.

Anden del handler om, hvad forarbejdede fødevarer kan indeholde. Mettes simple råd er, at man bør lave sin mad selv og i øvrigt grovsorterer sine indkøb, så man undgår mange af de tilsætningsstoffer, der kan fremprovokere fødevareallergi på sigt. For vi ved ikke, hvad vi ikke ved, som hun formulerer det.

Tredje del af bogen handler om det grusomme, nemlig gift i maden, fx på grøntsager, frugt og bær, og som vi ikke har en chance for at opdage, se eller smage. Mette gennemgår klart og utvetydigt, hvad der er tale om, og hendes råd om, at man skal købe så rent som muligt, bliver helt indlysende rigtigt.

Mette Frisks bog er en øjenåbner, skrevet i et sprog, så alle kan være med, samtidigt med at den er baseret på faktuel og tilgængelig viden. Bør være i enhver husstand.

Kilde: www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Lindhardt og Ringhof.

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

50 diplomatiske opskrifter fra ambassadørens køkken I kogebogen ’I Ambassadørens køkken’ byder USAs ambassadør Rufus Gifford og hans mand Dr. Stephen DeVincent inden for i ambassadørboligen Rydhave på Strandvejen nord for København, hvor de inviterer på deres favoritretter.

Der foregår mange arrangementer på ambassaden i løbet af året. Og ingen arrangementer uden mad. ”Mad. Pragtfuld mad. Det er simpelthen så vigtig en katalysator for de sammenkomster, der finder sted på Rydhave,” skriver de to forfattere i forordet.

Kogebogen er lækker, lækker, lækker og alle opskrifterne er endnu mere lækre. Tænderne løber i vand: De 50 retter spænder fra weekendbrunch, private dinners, barbecues og pizza nights til halloween og overdådig thanksgivingmiddag med alt, hvad dertil hører. Derudover receptionshapser og cocktails, som serveres til de store officielle events på Rydhave, fx i anledning af jul og uafhængighedsdagen. Og til hundeejerne serveres opskriften på de hjemmelavede hundekiks, som ambassadørparrets golden retriever Argos elsker.

Bogen er i øvrigt rigt illustrereret med fotos af maden og det smukke hus.

Kilde: www.lindhardtogringhof.dk

Madpandekager i madpakken eller til middagsmad Louisa Lorang er kogebogsforfatter, kok, madskribent, tv-kok og madudvikler og har skrevet en ret sød, sjov og nytænkende kogebog, hvor omdrejningspunktet er pandekager.

Pandekager er nemlig ikke kun søde, lavet af bl.a. hvedemel, og serveret med sukker, sirup og syltetøj.

Pandekager kan laves af majsmel, boghvedemel, kartofler og meget andet, de kan være varme eller kolde og de kan fyldes med pocherede æg og hollandaise, stenbiderrogn, gedeostscreme, chili con carne og hvad man ellers kan finde på til frokost, som mellemmåltid eller til aftensmad.

Og så er der selvfølgelig pandekager til dessert og til fest, lige fra blåbærpandekager, ricotta-pandekage med brombær, tiramisu crepes, pandekage tacos med nougatcreme, pandekage-kage med appelsin, pandekager med dulce de leche og salt samt finalenummeret Rasmus Klumps pandekage-lagkage.

Og hvor kom Rasmus Klump fra? Jamen, Rasmus Klumps yndlingsret er pandekager og han er med i kogebogen hele vejen igennem – som hedder ’Rasmus Klump: Pandekager i stakkevis’. Her er der simpelthen genial inspiration til børn og voksne, der gerne vil lege med konceptet. Man bliver glad i låget og dejligt mæt.

Kilde: www.lindhardtogringhof.dk

Sund med dine gode bakterier ”Sund med dine gode bakterier” er skrevet af lægerne Jimmie Kert og Lisbeth Rose, som har taget udgangspunkt i egne helbredsproblemer. Flere års research og arbejde med emnet, samt en omlægning af levestil, har lagt grunden til denne nytænkende bog, som er indsigtsfuld, fyldt med viden og som gør en meget klogere på kroppens naturlige balance og hvordan man styrker sit helbred.

Der er fx 10 gange så mange bakterier som celler i vores krop.

Hvis bakterier virker i positiv symbiose sammen med kroppen, er man sund, men virker de ikke i positiv symbiose bliver man syg. Bakteriebalancen er derfor afgørende for, om man bliver syg af en kronisk lidelse, men kan omvendt også gøre, at man kan få det bedre, hvis man allerede er kronisk syg, idet man i høj grad selv kan påvirke sin bakteriebalance fx via kosten.

Bogen introducerer begrebet ’probiotisk livsstil’, som står for alle de samlede faktorer, der har betydning for at opnå og opretholde en positiv bakteriebalance, og dermed et sundt helbred.

Bogen giver en fin indsigt i og forståelse for, bakteriers betydning for kroppen.

Kilde: www.bactibalance.dk

Foto: PR-foto, BactiBalance.

Foto: PR-foto, Lindhardt og Ringhof.

Liv i kroppen via små øvelser i hverdagen Små øvelser i hverdagen kan gøre underværker for krop og sjæl.

Mette Gammeltoft og Dorte Mølgaard giver med ’Liv i kroppen’ en lille ’Falck-kasse’ fuld af nemme og overkommelige øvelser, der let kan passes ind i dagligdagen. Simple tegninger og korte budskaber, der på forunderlig vis går rent ind.

Uanset, om man sidder foran computerskærmen på et kontor, fylder varer på hylderne i et supermarked, arbejder på et stillads, kører taxa, lastbil eller bus, har kroppen brug for at slippe af med de spændinger, som ensformige arbejdsbevægelser medfører. Og det kan bogen faktisk være med til at sikre.

Bag ’Liv i kroppen’ står to garvede bevægelsesmennesker, der sammen har fundet frem til en række øvelser, der kan lette hverdagen. Bruger man et par minutter hver dag, kan man vinke farvel til spændinger, hovedpine og muskelsmerter og i stedet opleve øget velvære og arbejdsglæde.

Mette Gammeltoft er bevægelsespædagog, kranio sakral terapeut og underviser på Gotvedskolen i massage. Dorte Mølgaard er fysioterapeut, kranio sakral terapeut og underviser på Gotvedskolens bevægelsesuddannelse.

Kilde: www.rosinante-co.dk

Foto: PR-foto, Lindhardt og Ringhof.

Foto: PR.-foto, Rosinante & Co.

49

50

Bag forhænget Et banalt uheld udviklede sig dramatisk og betød en uventet operation og en ugelang indlæggelse. Efter en opvækst som nabo til et provinssygehus skulle der gå næsten et halvt århundrede før klummeskribenten selv blev patient med sygehusindlæggelse. Derefter fulgte tyve år med forskellige sygeforløb og erfaringer fra ophold på såvel det lokale sygehus som fra fire andre sygehuse i regionen.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

Fra skadestuen på ’Danmarks bedste mindre hospital’ blev jeg overført til skadestuen på ’Danmarks bedste mellemstore hospital’. Begge heldigvis beliggende i Region Midtjylland og desuden nabobyer med en afstand på under et halvt hundrede kilometer.

Opgaven med at sy en skåret tå kunne nemlig ikke klares på en almindelig akutklinik i en almindelig kommune med næsten 100.000 indbyggere.

Der lå jeg så bag forhænget på en skadestue, hvortil alle forholdsvis mindre skadede personer skulle visiteres, før der kunne træffes beslutning om, hvordan og i hvilken rækkefølge, behandlingen skulle foregå. En skåret tå blev nok prioriteret lavt, måske én plads over en betændt fodvorte. Forventningen om en længere ventetid en søndag blev bekræftet. Fra jeg mødte på ’Danmarks bedste mindste hospital’, til jeg var hjemme igen fra skadestuen på ’Danmarks bedste mellemstore hospital’, gik der 11 timer.

Størstedelen af tiden gik med ’ingenting’ for så vidt angik behandlingsdelen. Heldigvis har min erfaring lært mig, at ventetid skal påregnes, hvad enten opholdet finder sted på sygehuse, i lægehuse eller under ferie i lufthavnsterminaler. Derfor havde jeg da også medbragt en god roman til formålet.

Vidne til en række søndagshistorier ud over det almindelige Det var i øvrigt ikke første gang, jeg var på samme skadestue.

Min gamle mor havde et par år tidligere været samme sted, da hun trods vores protester blev indlagt i nabobyen efter et fald i sit køkken. Hun boede i de sidste 65 år nærmest som genbo til lokalsygehuset, hvor man i øvrigt har stor ekspertise i netop knoglekirurgi. Da hjemmeplejen fandt hende, ringede de 112, hvorfor hun ikke måtte køres til nærmeste akutklinik 200 meter væk, men skulle på nærmeste skadestue-hospital, der nu lå 200 gange længere væk!

Alt dette tænkte jeg over, da jeg lå på briksen midt i rummet med udsigt til indgangsdøren, fordi forhænget ikke blev trukket helt til. Samtidigt tænkte jeg, at det vel også kunne minde lidt om et feltlazaret, med den forskel, at her foregik ikke alene visitationerne, men også mindre operationer, når det gik hektisk for sig. Selv mindre skader kan afstedkomme mange smerter og meget blod, og bag forhænget skulle jeg blive vidne til en række søndagshistorier ud over det almindelige.

Selv om weekenderne på landets arbejdspladser plejer at

Heldigvis er jeg fra en generation, der har oplevet sovesale på lejrskoler, som spejder og som soldat. Gad vide, hvordan fremtidens patienter vil forholde sig til sådanne oplevelser bag forhænget?

være stilfærdige arbejdsperioder, synes det at forholde sig lige omvendt på landets skadestuer. Det fortælles også, at de fleste uheld sker under forskellige fritidsaktiviteter, og denne søndag skulle vise sig at bekræfte udsagnet.

Grimt og dybt sår, finger i rundsav, brækket hofte og arm i gips Kort efter min visitation kom et midaldrende ægtepar ind på skadestuen. De havde været på en cykeltur og kvinden var væltet uheldigt og havde fået sit ben revet op – angiveligt af sin flaskeholder på cykelstellet. Umiddelbart udramatisk, men jeg kunne forstå af samtalen og behandlingen bag forhænget, at det var et meget grimt og dybt sår.

I mellemtiden kom en jævnaldrende mand ind med en blodig hånd. Da forhænget ikke var trukket helt for, kunne jeg følge startforløbet ved håndvasken, hvor manden skulle lade vandet løbe, så såret blev renset og synligt. Det viste sig at være en finger, der var kommet for tæt på en rundsav.

Kort efter var det en ældre mand, der angiveligt var væltet i sin kørestol. En røntgenundersøgelse bekræftede personalets formodning: hoften var brækket. Den ældre mand håbede, at lidt lim kunne sende ham hurtigt hjem, og det var mere end svært for de unge lægepraktikanter at forklare manden, at han nok måtte indstille sig på en indlæggelse. Den ene lægepraktikant havde en tydelig udenlandsk accent, men talte et klart og meget forståeligt dansk. Patienten virkede imidlertid irriteret og slog over i en – også for mig – meget uforståelig lokal dialekt. Ved hjælp af bagvagten, blev manden gjort bekendt med sin sygesituation. Efter nogen diskussion om fordele og ulemper ved at få indlagt et kateder, blev manden kørt til indlæggelse.

Herefter indtog en pige briksen bag forhænget. Hun var sammen med sin far kommet til skadestuen efter fald fra en gynge.

Hun klagede over smerter i armen, og efter en kort undersøgelse blev hun sendt til røntgen, som igen bekræftede lægepraktikanternes formodning om fraktur. Herefter blev pigen og pigens far orienteret om den efterfølgende gipspålægning.

Privatlivet på hospital som hørespil bag forhæng Bag forhænget til den anden side var der forsat gang i behandlingen, og jeg kunne følge den omfattende syning som skyggespil.

Endelig blev det min tur, og en portør kørte mig til klargøring med lokalbedøvelse. Det foregik i et område kaldet ’opvågning’, hvor det i øvrigt efterfølgende skulle vise sig, at være umuligt at få søvn overhovedet. Mens jeg ventede på, at min bedøvelse skulle virke, fik hospitalet to akutte kejsersnit, så endnu en gang blev min operation udsat og jeg måtte bedøves på ny. Ved min efterfølgende mindre operation var der foruden en læge også fire sygeplejersker med forskellige operationsopgaver! Hvilken fantastisk service! Jeg var i mange gode hænder – og heldigvis.

Skaden var langt værre, end jeg havde forestillet mig. Så gik turen tilbage til ’opvågning’, hvor to nybagte mødre og deres meget utilfredse nyfødte gjorde deres til, at ordet ’opvågning’ fik en helt anden betydning.

Det blev således lyst, inden jeg fik lov at sove i en bedre seng på den stue, der efterfølgende blev ’mit hjem’ sammen med tre andre vidt fremmede mænd. En time senere blev vi vækket medmorgenmad. ’Privatlivet’ foregik – igen bag forhæng – nu ikke som skyggespil, men som hørespil – også for besøgende, der har adgang det meste af dagtimerne, men det er en helt anden historie.

51 Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Patientforeninger Kvindekroppen Hudsygdomme Rehabilitering Erstatninger

GULDNUMMER

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Livsstil & kræft Kvinder & kræft Lungesygdomme Pollenallergi Kostvaner

TEMA Hjernen Sårpleje Diabetes Health & Rehab

Stomi Overvægt Åreknuder Inkontinens Mund & tænder

TEMA

MAGASINET Nr. 8 2016 11. årgang

MAGASINET Nr. 6-7 2016 11. årgang

HY

GIE R er o ASK M JNE ffici aga på H el med sinet ygie iepart jn uge eugen ner 38

MAGASINET Nr. 5 2016 11. årgang

E

F KAFt og kan t nd god Er su rigtig et d være helbre for

MAGASINET Nr. 4 2016 11. årgang

M

NY

HED Insu udva linpumpe lgte til med patiente ty r diab pe 2etes

Rolf Sørensen:

Lirens på lågen

Anne Hjernøe:

Idealist med passion for mad Diabetesbehandling:

Kaffe er sundt:

Kulhydratfattig diæt:

Genoptræning virker:

Kan være første skridt i behandlingen af diabetes

ABONNÉR

Og reducerer risikoen for flere kroniske sygdomme

Tuberkulose:

Stress:

Sclerose:

Øger risiko for sygdom og skader i hjernen

Flere og flere tilfælde registreres nu i Danmark

Sclerose:

Nyt lægemiddel har forbløffende god effekt

Tabletter:

Ny perfekt tabletform gør det lettere at synke

Infektioner:

Undgå smitsom leverbetændelse og tyfus på ferien

Rotter:

Tandbørstning:

Kunstgræs:

Hygiejne:

Gnaverne er både skadedyr og vigtige nyttedyr for os

Bakterier fra mundhulen kan gå i blodbanen

Kræftrisiko ved brug af kunstgræsbaner

En beskidt finger kan give 100 infektioner

Caminoen:

Flere og flere går sig raske på kendt pilgrimsrute

Tabletter i stedet for injektioner giver bedre hverdag

Hjernen tager et nyt område i brug i stedet for et skadet

PÅ

RASK

MAGASINET

–

DET

HAR

Få 10 numre direkte hjem i postkassen Bestil på tlf. 33 26 95 20 eller rask@raskmagasinet.dk Du kan også bestille via www.raskmagasinet.dk under på fanen Abonnement, udfyld blot formularen og tryk send

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr.

DU

Kun k

rigtig

GODT

290 , r.

Ørnevej 45, 2400 København NV

80 % af udgifterne går til senkomplikationer

At spise kager er sundt

AD Kan glut gøre sy g en og ra og pest af fx sk vi ic a øk ider olog i

Smerter:

Patienterne tabes i systemet og må selv tage kontrol

Søren Poppe:

At miste og genfinde sig selv

Annemette Voss:

Postnr. og by Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

AF

SMS CHANCE til 1277 og støt med 50 kr.

Giv svigtede dyr

en ny chance I denne uge kom 25 udsultede brune labradorer til Dyrenes Beskyttelse efter at have levet en kummerlig tilværelse hos deres ejere. Deres sag er desværre ikke enestående. Hver eneste dag modtager Dyrenes Beskyttelse hunde, katte, kaniner og andre kæledyr, som ejerne ikke længere vil have. De fortjener en ny chance i livet. Den kan du give dem. SMS chance til 1277 og støt med 50 kr.

Din hjælp sikrer dyrlægebehandling, pleje og omsorg, til de er klar til at komme ud i en ny kærlig familie.

Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk