RASK Magasinet nr. 8 - 2009 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Alkohol

TEMA

Brystkræft

® MAGASINET Okt. 2009 4. årgang

Jens Okking:

Virkeligheden er alle tings prøve Risiko inden operation

Dorte Fals

Mundhulebakterier

Stivkrampe

Sjusk med oplysning til patienter om alkohol

Farligt når hunden slikker på dit sår

Vinterbadning er hot og sundt

Er stadigvæk en livsfarlig sygdom

Pårørende – pligt eller kærlighed Når man bliver syg, kan det vende op og ned på hele tilværelsen og det kan blive så alvorlig en belastning, at det kan være svært at finde ud, hvad der er værst. Om det er selve sygdommen eller de tanker, der sættes i gang. Usikkerhed, frygt, sorg, følelse af hjælpeløshed eller desperation. For de allerfleste mennesker er der heldigvis pårørende, som aldrig svigter, som støtter, trøster og hjælper. Som bare er der, uden at stille modkrav og som sætter sig selv til side. Selvfølgelig. Er der tale om kronisk sygdom, der betyder, at den syge aldrig bliver rask, som hvis der f.eks. er tale om en afasi, Parkinsons sygdom eller blot alderdomssvækkelse, så kan det dog i længden blive en alvorlig belastning for ægtefællen. Partneren lever et liv, som langsomt bliver fortrængt af den syges behov for omsorg og pleje og begynder langsomt at holde op med at deltage i andet, efterhånden som den plejekrævende ikke kan være alene længere. Det er ofte kvinder, som i stort tal ender med at blive ’uformelle omsorgsudøvere’. Det sundhedspolitiske system vil gerne have, at man bliver længst muligt i eget hjem. Man er derfor meget afhængig af de pårørende. Men det er også vigtigt, at de ’uformelle omsorgsudøvere’ bliver bemærket og at de bliver aflastede, før de bliver totalt udmattede. Et nyt forskningsprojekt ved Syddansk Universitet vil kaste lys over denne oversete gruppe med stor viden om pleje. Læs mere i artiklen ’Partner eller plejer?’ Gennem de seneste 30 år er vi blevet mere og mere vant til, at samfundet skal påtage sig ansvaret for pasning og pleje af vores syge og gamle. Det er helt normalt. Og mange mennesker læner sig trygt tilbage i sikker forvisning om, at der er professionelle til at tage sig af de syge, plejekrævende og gamle. Men de glemmer noget meget væsentligt: Omsorg, nærvær og kærlighed kan ikke bare købes i metermål og uddeles af vildt fremmede. Familie og pårørende, er det, man har brug for. Mange gamle får sjældent besøg af deres voksne børn, endsige breve, telefonopkald eller anden opmærksomhed. Det er som om, man bliver usynlig, når

man bliver gammel. Usynlig, til overs, i vejen. Det er der selvfølgelig ingen, der har lyst til at være. Sagen er blot, at vi alle med usvigelig sikkerhed bliver gamle, svækkede eller syge, hvis ikke vi er så heldige at dø forinden. Hvis man opfatter det som en triviel pligt at vise omsorg og besøge f.eks. sine gamle forældre, så er det måske på tide at stoppe op og tænke sig om og tænke over, hvordan man ville have det, hvis man var i deres sted. Hvis fantasien mangler, kan interviewet med Jens Okking og hans søn Niels Okking sætte tanker i gang. Jens Okking har været hårdt ramt af sygdom, idet han fik en blodprop for fem år siden, men han er til gengæld heldig i den forstand, at han har opfostret dybt omsorgsfulde drenge, der nu som voksne tager sig af deres fantastiske far, som han før tog sig af dem. Jens Okking og hans to voksne sønner har valgt at bo sammen med hinanden, sønnernes kærester, kat og høns. Ikke af nødvendighed, men fordi de har lyst til det og fordi det føles helt naturligt at være sammen. Også selv om det i dag er de unge, der har kræfterne og må klare mange af dagligdagens gøremål. Det er inspirerende at møde en familie, hvor man kerer sig om hinanden som en helt naturlig ting. Hvor man ikke fraskriver sig ansvar, men gerne påtager sig det. Med glæde. Alle mennesker har værdi. Ikke i penge. Men ved at være. Det skal vi huske, når vi glemmer det. Og helst før det er for sent. Det er let at fortryde alt det, man ikke fik gjort, alt det man udskød og så melder den dårlige samvittighed sig. Man fortryder til gengæld ikke det gode, man fik gjort. Så enkelt er det. Tænk dig om.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Samtaler stopper ikke altid alkoholrutsjeturen Mange med alkoholproblemer har familie og er i job, men er i fare for at sætte alt dette over styr. De risikerer, at det hele ryger sig en tur. Først langsomt. For så at ende med den store rutsjetur. Gode samtaler gør godt. Med familie og venner – og med fagfolk. Men er ofte ikke nok. Der skal noget mere til. Også for alkoholafhængige. Mange med alkoholproblemer får ikke gjort nok ved det. Enten fordi de ikke ved, at der er hjælp at få, eller fordi de skyder problemet væk. Også selv om det går ud over både dem selv og familien. Og uanset at jobbet hænger i en tynd tråd – hvis ikke det er røget. Alt for mange er alkoholafhængige – 140.000 danskere! Over en halv million har et forbrug af alkohol, som ødelægger deres helbred og skader andres liv. Ambulant behandling kan gøre meget. Og koster kun en brøkdel af indlæggelse. De fleste kan hjælpes gennem en række samtaler med lægen eller i alkoholrådgivningen. Men mange har brug for mere intensiv hjælp. De har brug for døgnbehandling. Ikke fordi det ene er bedre, men fordi behovene er forskellige. Døgnbehandling er nødvendig for at give en effektiv behandling til mennesker, som har en svær langvarig alkoholafhængighed, personlighedsforstyrrelse eller sindslidelse af alvorlig karakter, manglende social stabilitet og ressourcesvagt socialt netværk. I Blå Kors opfordrer vi derfor alle med massive alkoholproblemer til – sammen med deres pårørende – at spørge efter mere

end samtaler. De er i deres gode ret til, som ved andre alvorlige lidelser, at få et intensivt behandlingsforløb på en døgnbehandlingsenhed. Staten har afsat 30 mio. kroner om året til hjælp for de hårdest ramte, men vi kan ikke se, at pengene er nået frem. Kommunernes økonomi er trængt. Derfor står bo- og behandlingsenheder med tomme pladser. Vi mener, at kommunerne bør opprioritere den intensive indsats. Der skal afsættes flere penge hertil, så flere, som har brug for dette tilbud, kan få det. Mange, der i kort tid har drukket for meget, kan nøjes med samtaler. De, der har gjort det længe, skal ikke bare sejle deres egen sø - eller i en alt for tidlig alder ende på plejehjem. Ved at spare nu, bliver de menneskelige og økonomiske omkostninger alt for store. Alt for meget går tabt. Blå Kors vil sætte alkoholbehandlingen på dagsordenen ved at tale de alkoholramtes sag. Alle som vil bidrage hertil er velkomne til at tilmelde sig facebook-siden ”Bænk eller behandling”.

Af generalsekretær Jens Erik Rasmussen Blå Kors Danmark

Indhold 2

Leder og klummen.

Indhold og kolofon.

Virkeligheden er alle tings prøve. Interview med Jens Okking og hans søn Niels Okking, der sammen med sin far har skrevet en erindringsbog.

Kalaharis fantastiske naturmedicin. Rødderne af en nøjsom plante anvendes til behandling af bl.a. slidgigt.

10 Naturmedicin ind på lægestudiet. 12 Han tager hånd om brysterne. Interview med Karsten Skawbo-Jensen, som blandt meget andet er formand for Landsforeningen mod Brystkræft. 16 Inderst inde. Lingeri til brystkræftopererede. 17 Kanelbark – til småkager og til diabetikere. 18 Partner eller plejer? Hverdagen ændrer karakter, når et menneske får en kronisk sygdom – i høj grad også for partneren til den syge.

20 Karantæne – quaranta giorni. 22 Sjusk med oplysning til patienter om risiko ved alkohol inden operationer. 26 Vinterbadning er HOT – men det er også sundt. 30 Klummen. Ta’ en rask beslutning. 32 Når planter bliver til piller. Besøg i lægeurtehaven på Endelave.

34 Urterne fortæller: Vi levede grønt i oldtiden. 36 Stivkrampe er stadigvæk en livsfarlig sygdom. Tetanus bakterier findes i jord i hele verden. 40 Når hunden slikker på såret. Man skal ikke være hysterisk, men man skal dog være agtpågivende. 42 Ingen tid til diabetes. Interview med læge og psykiater Lewis Mehl-Madrona om livsstilsændring blandt indianere ved hjælp af historiefortælling.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsultationer årligt.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Tlf. 33 26 95 20 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Tlf. 33 26 95 21 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Tlf. 33 26 95 22 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Anne Nielsen Karen Vistesen Jens Erik Rasmussen Kirsten Olesen Thyge C. Bro Eva Nystad Kristian Pedersen Forsidefoto: Phillip Drago Jørgensen Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

IT leverandør: www-it-pedellen.dk Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af: Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patientforeningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft.

Foto: Phillip D. Jørgensen.

Jens Okking:

Virkeligheden er alle tings prøve Der har været lidt stille om Jens Okking de senere år, men om kort tid bliver stilheden brudt. Hans ældste søn har sammen med sin far skrevet en erindringsbog, som udkommer lige efter efterårsferien. Jens Okking har været hårdt ramt af sygdom, men er til gengæld heldig i den forstand, at han har opfostret dybt omsorgsfulde drenge, der nu som voksne tager sig af deres fantastiske far, som han før tog sig af dem. De har valgt at bo sammen et vidunderligt sted ude på landet – alle sammen – far, sønner, kærester, den røde hankat og de sorte høns.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Himmelen er blå, luften er frisk og vi befinder os et dejligt sted på det sydvestlige Sjælland, der hvor dialekten lyder som i ’Livsens Ondskab’. Den lille grusvej fører forbi et husmandssted og da vejen retter sig ud og man ikke kan komme længere, kunne det være et Oluf Høst motiv, der ligger lige forude: Et hvidt T-formet husmandssted af de større. Der er 17 tønder land til,

forklarer Niels, der som den ældste af de to sønner har en naturlig autoritet over sig. Han er højere end sin far, meget højere. Men slægtskabet fornægter sig ikke. Han ligner en sund, dansk viking med appetit på livet og alt med en puls. Ligesom sin far. De ligner også hinanden hvad angår mimik og bevægelser. Et enkelt træk er måske forskelligt: Niels udstråler i nærheden af

sin far en usædvanlig ømhed på sin egen maskuline måde og hans omsorg viser sig, i takt med at interviewet skrider frem, upåfaldende og naturligt som opmærksomhed på en serviet, der mangler, chokolade, der lige skal uden for rækkevidde, men også som en afgrundsdyb tålmodighed, der slet ikke kan rystes af Jens Okkings lejlighedsvise små kommandoer. Sådan er det bare.

”Jeg har altid haft hjertet med i alt, hvad jeg har lavet i mit liv – også i mit politiske liv. Jeg er nu ikke politiker, sagde jeg, da jeg kom til Bruxelles, jeg er en dansk mand, der kan tage derned og sige goddag og opleve, hvad de vil med deres politik og så kan jeg komme hjem og fortælle det. Sige det lige ud af busken.”

fortsætter: ”Jeg har i mange år været sådan - jeg ved ikke, hvad jeg skal sige – pressesky. Ikke sky måske, men vi har holdt os lidt væk fra pressen. Vi har ikke syntes, det var nødvendigt.”

Foto: Phillip D. Jørgensen.

Begejstring for vores far ”Ja,” supplerer Niels. ”Hvad der har været skrevet de sidste mange år har næsten alt sammen handlet om Man kommer direkte ind i den det samme, nemlig tabet af vores lavloftede stue, lige ind i Jens mor. Det var frygteligt. Selvfølgelig Okkings hjem, som han deler med var det det. Men det er over 20 år sine sønner Mads og Niels, den siden nu. Og som alle andre menneenes kæreste og snart også den sker er vi kommet videre og vi laver andens samt ikke at forglemme andre ting. Da vi skulle skrive bogen den knaldrøde hankat, som åler sammen, så skulle der selvfølgelig sig i sofaen. Katten blev født være et kapitel om Annette, vores omkring samme tidspunkt, hvor mor og Jens’ kone, men det skulle Jens Okking fik en blodprop i hjerikke være det bærende. Bogen er nen. Killingen var blevet efterladt bygget sådan op, at det som Jens sammen med det øvrige kuld i en har syntes skulle være det bærende, kasse foran kirkedøren. En behjerdet er det blevet. Vi snakker om tet sjæl tog sig af dyrene og fik sygdom, vi snakker om arbejde og placeret den lille røde hos familien vi snakker også om problemet med Okking. Da killingen blev lagt op balladen i Randers. Vi kommer godt på Jens Okkings mave sagde han: rundt omkring. Vi kunne godt have ”Den skal hedde Blodprop.” Og skrevet en bog til. Jeg beundrer min sådan blev det. I daglig tale, bliver far, men det er vigtigt, at det ikke hankatten dog mest kaldt Proppe. kommer med i sådan en bog, for Jens Okking fylder 70 år den 18. december i år. det ødelægger historien. Jeg beunAppetit på livet, livets goder drer ham som far, ikke fordi han er og dejlige damer kendt som skuespiller. Han måtte for min skyld godt have droppet Jens Okking har som skuespiller og menneske været vanvittigt det der skuespilleri nogle gange,” siger Niels og griner. vidtfavnende. Han har medvirket i et utal af teaterforestillinger, tv-produktioner og film, hvor især hans roller i ’Nitten røde roser’, ’Strømer’ og ’At klappe med én hånd’ er blevet bemærket af et Jeg laver sgu da ingen fejl stort publikum og Bodil-komiteen. Men han har også været leder ”Min bror og jeg formulerede det for os selv engang. Det at vi af Jomfru Ane Teatret, direktør for ’Værket’ i Randers, landmand, lever som vi gør, det er et udtryk for den begejstring vi har for sømand, klummeskriver og EU-parlamentariker repræsenterende vores far. Jeg synes, uden at jeg kender hele den vesteuropæiske hele to bevægelser: Han blev valgt ind for Junibevægelsen, men litteratur, at der i moderne tid er meget få helte-faderskikkelser. skiftede i den sidste del af sin periode til Folkebevægelsen mod Fædre er generelt udsat for kritik eller manden som figur er udsat EU. Endelig har han haft en enorm appetit på livet, livets goder og for en masse vrøvl og kævl. Jeg er ikke kritikløs, men jeg vil have dejlige damer, hvilket der er kommet en række børn ud af. Jens lov til sige, at på godt og ondt, så har jeg haft en pragtfuld far. Okking har seks børn. ”Mindst seks børn,” siger han selv, ”for Og så er den ikke længere. Jeg synes lidt, det er på tide, at nogen man må tage et sådant forbehold som sømand.” Han har fire slår et slag for faderrollen. Der findes mange gode og kærlige døtre ud over sine to sønner – med i alt fem forskellige kvinder. mænd og en af dem, det er min far. Man kan godt bo sammen med sine forældre, uden at man skal have alle mulige forvrøvlede Har skrevet en erindringsbog sammen debatter, som man hænger sig i bagefter. Der er nogle i dag, der Der har gennem årene været mange, som har opfordret Jens synes, at deres forældre skal stå skoleret. Men man kan ikke gøre Okking til at skrive sine erindringer. Der har også været nogle, tingene om. Ingen forældre kan jo levere noget fejlfrit,” siger der har tilbudt sig som skribenter, formentlig i forhåbning om, at Niels. ”Jeg laver sgu da ingen fejl,” bryder Jens ind. erindringerne ville blive krydret med så mange saftige detaljer, at ”Jeg slægter min far på i mange sammenhænge. Det gør sladderbladene i ugevis ville have nok at øse af. For pressen har til min bror også. Vi er dog mere økonomisk fornuftige. Min far er tider været gået lige lovlig tæt på. Midt i en snak med sine sønner decideret økonomisk ufornuftig. Den skulle slås fast i bogen. Det om at medvirke ved tilblivelsen af en erindringsbog fortæller Niels: er ikke bare et år, to år. Det er tale om et livslangt, misforstået ”Så udbrød den gamle simpelt hen: ’Så skal det være dig’ ”. Og forhold til alt, hvad der har med penge at gøre. Men ellers er intet kunne vel være mere naturligt, for man kender selvfølgelig der ingen af os, der er specielt opmærksomhedssøgende. Der er hinanden meget bedre som far og søn end et vildtfremmed meningen af os, der er gået skuespillervejen eller er meget i pressen neske nogensinde vil kunne komme til. som kendtes børn, der stiller op til et eller andet.” ”Der er ikke ret mange tilfælde, hvor familiemedlemmer sam”Det er min største pædagogiske fortjeneste,” indskyder Jens men har skrevet en erindringsbog, hvor det er gået godt. Men vi Okking, som med antydning af et smil lytter med, mens Niels taler sagde meget hurtigt - og der var vi enige - at det var forudsætninog fortsætter med at fortælle, at de faktisk altid har boet sammen, gen for at arbejde med os. For der er ikke nogen, der kender Jens kun afbrudt af bl.a. ophold på skoleskib og højskole for Niels’ vedså godt, som jeg gør,” forklarer Niels, mens vi sidder og taler samkommende og af aftjent værnepligt for hans brors vedkommende. men alle tre i Jens’ stue. ”Og det er endda meget lidt,” supplerer Her har den yngre generation ikke haft travlt med hurtigst muligt at Jens Okking tørt. ”Kunne vi så snakke om det hele? Ja, det kunne smide den ældre generation, in casu Jens, på møddingen. ”Det er vi. Der er ikke noget min far kunne sige i dag, der kunne overde gamles fejl. Vi bestiller jo ikke andet, så snart vores børn kan gå raske mig. Der er noget vi kan være uenige om, men jeg kender selv, så kommer de jo i institution,” mener Jens. til alt. Og når jeg siger alt, så mener jeg meget intimt. Det gælder også omvendt. Vi har et meget åbent forhold. Så er det ikke Godt sammenhold i testosteron triumviratet derfor vi gjorde det?,” spørger Niels sin far. ”Joeh”, siger Jens og ”I vores tilfælde er der tale om en livsstil. Min bror og jeg har et

Blodprop er kommet til at ændre hele tilværelsen Jens Okking og hans to sønner valgte at flytte til husmandsstedet i det sydvestlige Sjælland i september 2004. To måneder senere skulle han holde foredrag i Jylland. Han havde forinden været svimmel og dårlig et par dage og havde sovet dårligt. Havde haft mareridt og hovedpine. Men at aflyse foredraget kunne der ikke være tale om, så Niels måtte køre ham. Jens Okking gik på scenen og det gik udmærket, indtil han skulle læse op. Han forsøgte, men kunne ikke. ”Jeg ved sgu ikke hvad der sker, men jeg må desværre stoppe her, jeg har det ikke så godt,” måtte Jens sige til forsamlingen. En læge, der tilfældigvis var til stede blandt publikum, kunne konstatere, at blodtrykket var alarmerende højt. Efter indlæggelse, undersøgelser og blodprøver på Holstebro Sygehus, blev det klart, at der var tale om en stor blodprop, der havde sat sig i højre side af hjernen. Blodproppen kom til at ændre hele hans tilværelse, idet den blandt andet har påvirket synet. Særligt på det ene øje. Nogle dage går det bedre end andre dage, men ofte må han ty til at bære en klap over højre øje, så han kan se klart med det venstre, der fungerer fint. ”Jeg ser helt normalt, når jeg gør det ene øje blindt,” forklarer han. Virkeligheden er alle tings prøve Hvis ikke man var klar over, at der var en årsag til at bære en sort klap, så skulle man tro, at det var et bevidst – om end lidt krukket – valg. For det klæder Jens Okking at bære klap. Han ligner den fribytter han gennem et langt liv synes at have været. Når man spørger, hvordan han har det, så siger han ”Fint”. Uden dikkedarer. Han ynker ikke sig selv. Efter blodproppen kom han på Vejlefjord neurocenter. ”Men det var ikke godt. Det synes jeg ikke. Det var ikke godt for mig. Men jeg har fået det bedre gennem årene.”

Kom ud af alkohol-/stofmisbruget og tilbage til livet! Kristrupvej 33 8960 Randers SØ Tlf. 8643 1415 www.shalom.dk

”Jeg er opvokset med kvinder omkring mig. Min oldemor, mormor og mor. Det har været pragtfuldt. Det har ikke været så afgørende, at jeg ikke har haft min far. For der været Mogens, min mormors adoptivsøn, som har været både far og bror for mig. Jeg så op til ham,” forklarer Jens Okking.

Bliver tingene nogen sinde i livet som man har forestillet sig? ”Næh, det tror jeg ikke,” siger Jens Okking. ”Virkeligheden er alle tings prøve.” I det samme kommer Niels tilbage i stuen: ”Jeg kommer med mere kaffe,” siger han. ”Og chokolade,” siger Jens bydende. Der stod længe en skål med chokolade på bordet, som gradvist blev mindre og mindre fyldt. Efter et blik på skålen endte det med, at Niels fjernede den igen. Han satte den bare væk. Jens Okking har gennem en årrække lidt af type-2 diabetes. Men sukker vil han alligevel gerne have. Selvom det sikkert ikke er godt for ham. ”Jeg fik konstateret diabetes lidt før, jeg fik blodproppen,” forklarer han. Er der noget du gerne ville have haft gjort – har du noget til gode? ”Nej, det er der egentlig ikke.” Det er ubehageligt ikke at kunne forstå sig selv helt Hvad har blodproppen betydet? Er du blevet forandret? ”Ja, jeg kan ikke genkende mig selv. Det kan jeg ikke. Jeg er indtil grænserne af gråd. Jeg bliver ikke rørt. Jeg er simpelthen ulykkelig. Det overmander mig spontant. Og det overrasker mig. Hver gang. Det har ikke ændret sig i styrke over tid. Det er stadigvæk meget voldsomt. Jeg tror nok, at det er efter bogen. Men det er meget ubehageligt. Det er svært at forklare andre, men det er aldeles ubehageligt ikke at kunne forstå sig selv helt – at reagere anderledes end man plejer. Men det er der ikke noget at gøre noget ved. Der har ikke været noget positivt ved at have haft en blodprop. Jeg har ikke set det endnu.” Til gengæld bor du midt i en skøn natur. Hvornår blev en ”bydreng” som dig opmærksom på naturen? ”Jeg blev opmærksom på naturen, da jeg var 8-9 år. Jeg kom på ferie hos min pap-farmor i Tvedgade 5 i Ribe. Og så blev jeg samtidigt spejder i Femte By – en af Danmarks ældste spejdertropper.

Foto: Phillip D. Jørgensen.

ufattelig godt sammenhold. Det er vi blevet opdraget til af vores far. Jeg tror ikke, vi siger to dårlige ord til hinanden på et halvt år,” siger Niels. ”Og det til trods for, at vi er kanon forskellige. Det er fantastisk. Vi bor sammen, vi tog på et tidspunkt hver dag på arbejde sammen og tog hjem sammen og i weekenden spillede vi rollespil sammen. Og vi tager på ferie sammen. Nu skal min bror på ferie i New York i to uger. Og det er første gang i jeg ved ikke hvor mange år, hvor vi ikke skal være sammen, her i vores testosteron triumvirat.” ”Min far kunne finde på at pakke bilen, da vi var yngre. Vi fik ikke at vide, hvor vi skulle hen. Vi tog bare af sted. Til Norge, til Island, til Karpaterne. Vi har også været med den transsibiriske jernbane til Beijing. Og vi har krydset Canada to gange i bil for lige at nævne et par eksempler på vores rejser sammen. Vi overvejede på et tidspunkt at droppe erindringsbogen og lave en rejsebog i stedet, men det syntes vi alligevel ville være næsten lige som en kogebog. Dem er der også så mange af. Vi valgte erindringsbogen, men har valgt at gøre op med de traditionelle af slagsen, der går kronologisk til værks. Her er der mere tale om nedslag i et levet liv.”

Jeg blev vildt dekoreret. Jeg reddede f.eks. en mand fra at drukne i Norge. Der var en mand, der skulle fragtes over en flod og som trådte forkert og faldt ned i vandet. Og så løb vandet ind i rygsækken og tyngede ham ned. Jeg stod ude midt i vandet og fik ham op. Og da jeg kom hjem fik jeg bronzealderkorset for livredning.” Din intuition har ikke fejlet noget? ”Nej, det har den ikke. Den har fungeret til hver en tid. Også i Randers (Jens Okking blev ansat som leder for at trække personligheder til byens store satsning, et 50 mio. kroner dyrt internationalt kulturhus). Der var en dag efter et halvt år tid, hvor der kom en repræsentant fra kommunen, som sagde, at de var bange for, at de havde gjort noget, der var for stort for dem og så spurgte han, hvor meget jeg ville have for at takke af. Jeg skulle ikke have noget, sagde jeg. Jeg går ud gennem hoveddøren, for jeg gik ind igennem hoveddøren.” Du har mange talenter? ”Ja, men jeg har aldrig lært at spille på et instrument. Det har jeg altid været ked af. Jeg gik aldrig i gang med det. Men skulle det have været, så tror jeg nok et klaver ville have været godt. Eller måske en man-

Jens Okkings erindringsbog bliver med sønnen Niels som pennefører til et udsædvanligt kærligt, indfølende og nuanceret portræt af først og fremmest en vidunderlig far, der som alenefar har mestret at opdrage to mindre drenge til at blive hele mennesker. Bogen bærer samtidigt præg af to voksne mænds respektfulde samtale om Jens Okkings liv som skuespiller, landmand, sømand, ægtemand – og erotiker. Bogen er dybtfølt og dybt betagende og bør læses af enhver, der gerne vil læse om Jens Okking, men så sandelig også af enhver voksen, der har sine forældre i behold. Så godt kan et forhold mellem far og sønner også være; så godt at man ønsker at bo sammen. Ikke af nødvendighed, men af lyst. ”JENS OKKING – Virkeligheden er alle tings prøve”, som Niels Okking har skrevet sammen med sin far, udkommer på Ekstra Bladets Forlag den 20. oktober til en vejledende pris på 250 kr.

dolin. Den kan man have med sig,” siger Jens Okking eftertænksomt og bryder straks i ud i sang: ”Katinka, Katinka, luk vinduet op ...”

dømme efter den langsomme duvende, dovne gang.

Proppe smutter ned fra sofaen og går ud i køkkenet, men ser nu ud til at nyde sangen og Jens Okkings stærke røst at

”Narj,” kommer det fra Jens Okking.

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

I virker som om I har det skønt sammen?

Det tror jeg til gengæld ikke på.

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevationssengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

MADRAS.DK Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

Kalaharis fantastiske naturmedicin Stammefolk i det sydlige Afrika, Namibia og Botswana, i og omkring Kalahari ørkenen, har i århundreder anvendt rødderne af en nøjsom plante som medicin til såvel mennesker som dyr. Planten har ﬂere navne på dansk, nemlig venustorn og djævleklorod. På lokale dialekter hedder planten lematla eller sengapanile og på latin er navnet Harpagophytum procumbens, ofte forkortet H. procumbens. I Danmark er pulveriseret venustorn registreret som et naturlægemiddel hos Lægemiddelstyrelsen til behandling af led- og muskelsmerter, appetitløshed og fordøjelsesbesvær.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Venustorn har karakteristiske frø, som har givet navn til planten. Rødderne kan gå ned til to meters dybde og det er udelukkende disse, der anvendes medicinsk. ’Ægte Venustorn’ er pulveriseret rod af planten venustorn.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Venustorn eller H. procumbens er en lav, krybende plante, som får store trompetformede blomster. Den nøjsomme plante gror fortrinsvis i områder omkring den store Kalahari ørken i det sydlige Afrika. Planten trives bedst, hvor der falder meget lidt regn og på åbne vidder med sandet jord, hvor der er græssende vildt. Forsøg på at dyrke planten i andre områder af verdenen er derfor ikke faldet heldigt ud. Lokale stammer har anvendt venustorn i århundreder De oprindelige folk, San og Khoi, har formentlig i århundreder, måske i tusinder af år, anvendt rødderne fra venustorn til en lang række sygdomme og lidelser. Indvandrede Bantu-stammer har ligeledes taget planten til sig og anvendt den til febertilstande, gigtsmerter, blodsygdomme, urinvejslidelser, smerter efter fødsler, halsbrand, mavesår, fordøjelsesproblemer og mange andre sygdomme, ligesom rødderne er blevet anvendt til at behandle kvæg, der har haft problemer med at komme af med moderkagen efter kælvning. Venustorn eller djævleklorod, som har sit danske navn på grund af plantens specielle frø, har små torne eller kløer, som gør at de kan hænge fat i pelsen på dyr og dermed spredes, blev indsamlet og beskrevet af europæere allerede i 1820. Der gik imidlertid mere end 100 år, før G.H. Mehnert, der var kejserlig tysk officer i det daværende Tysk Sydvestafrika, på grund af sit tætte forhold til Khoi-, San- og Bantu-stammer fandt ud af, at planten havde stor medicinsk betydning for disse folk. Han lærte, at plantens rødder blev anvendt på grund af såvel deres anti-inflammatoriske som deres smertestillende virkning. Smertestillende og anti-inﬂammatorisk virkning I løbet af 1960’erne viste kliniske studier at ekstrakt af pulveriseret rod af H. procumbens er farmakologisk aktiv i forbindelse med især kroniske lidelser som slidgigt, ledinflammation, seneskedehindebetændelse, myoser, åreforkalkning, lever-, nyre og blæreproblemer, ligesom naturlægemidlet stimulerer appetitten og hjælper med fordøjelsen. Venustorn bliver også nævnt i

Ekstrakt af pulveriseret rod af venustorn sælges under navnet ’Ægte Venustorn’ (der findes en beslægtet art uden samme farmakologiske virkning). Lægemiddelstyrelsen har godkendt midlet til behandling af lettere smerter i led og muskler og til behandling af appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Dosis er to kapsler tre gange daglig, evt. begyndende med mindre dosis. ’Ægte Venustorn’ markedsføres af Natur-Drogeriet. Læs evt. mere på www.natur-drogeriet.dk

forbindelse med diabetes, åreforkalkning, lumbago, hovedpine og menstruationssmerter. Venustorn skal dog ikke indtages ukritisk, dvs. uden at lægen konsulteres, da det kan interferere med receptpligtig medicin som indeholder warfarin (Marevan), fremme dannelsen af mavesyre og være problematisk, hvis man har galdesten. Endelig kan venustorn have en afslappende virkning, som er virkningsfuld ved nogle lidelser, men en ulempe, hvis man ikke er bekendt med effekten: Bivirkningen svimmelhed kan i nogen grad påvirke evnen til at køre bil m.v. Virker først og fremmest på kroniske lidelser Særligt tyske læger og behandlere har taget naturlægemidlet til sig, fordi det har god effekt på kroniske lidelser som f.eks. slidgigt og fordi der stort set ikke ses bivirkninger (f.eks. mavesår). Når ledbrusk overbelastes, begynder små bruskpartikler at skalle af. Særlige enzymer nedbryder disse partikler, men angriber også det sunde bruskvæv. Venustorn virker ved at hæmme disse enzymers nedbrydende aktivitet samtidigt med en smertestillende virkning. Naturlægemidlet virker først og fremmest på kroniske lidelser, dvs. det virker over tid. En væsentlig bedring ses typisk først efter op til fire ugers anvendelse af venustorn.

Brystproteser, Lingeri og badetøj Det nye „Vario-System” fra Anita care®, Super hudvenlig og blød klæber som kan tages af og på protesen efter ønske

Cup AA – H

1052 XV Valance Vario

5703 X Aerelle

5306 X Joyce

5720 X Florence

! Anita Club: o

Ja tak, jeg vil gerne have nyhedsbreve når der kommer nye bh’her/proteser og badetøj fra Anita

Navn: Adresse: E-mail:

Klip denne slip ud og send den til: Anita Danmark · Krogvej 22 · 3320 Skævinge, Tlf. 45804027 Eller send en mail med din adresse til: anita@kilde.org

www.anita.com

Naturmedicin ind på lægestudiet Foto: Scandinavian Stock Photo

Fremtidens læger skal bl.a. lære om bivirkninger i forbindelse med brug af naturmedicin

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Fra og med dette semester skal de medicinstuderende i Århus have et grundlæggende kendskab til naturmedicin. Farmakologisk Institut ved Aarhus Universitet har nemlig indført én times forelæsning om emnet som en permanent del af studiet. Baggrunden er ikke tænkt som en blåstempling af de dråber, piller og miksturer, der går under fællesbetegnelsen naturmedicin. Men universitetet har taget bestik af, at markedet for alternativ behandling generelt er så stort, at knap hver anden voksne dansker har valgt alternativt på et eller andet tidspunkt – herunder behandling med naturmedicin. Brug af stærke vitaminpiller, kapsler og præparater er med andre ord en realitet i mange patienters dagligdag, og derfor vil det være relevant for læger at kunne tale med om emnet, mener universitetet. Dette gælder i særdeleshed, fordi naturmedicin og kosttilskud i nogle tilfælde kan påvirke effekten af den medicin, lægen ordinerer, så denne enten virker stærkere eller svagere end beregnet, fordi stofferne indgår i en såkaldt interaktion. Desuden kan også ”naturlige” remedier have bivirkninger, som det kan være nyttigt for lægen at kende til. Ikke kun i Århus De fremtidige læger fra Århus vil bl.a. høre om de mest anvendte typer af naturmedicin. Desuden vil de få indblik i, hvor stort vores forbrug af naturmedicin er, hvordan kontrollen med alternative lægemidler fungerer – og de vil få viden om de vigtigste, kendte bivirkninger og interaktioner. Faktisk anbefalede en større evalueringsrapport af den danske lægeuddannelse helt tilbage i 1996 undervisning i alternativ behandling – og sidste år kunne Ugeskrift for Læger fortælle om en undersøgelse af de københavnske lægestuderendes holdning til og viden om alternativ behandling. I undersøgelsen, der er fra 2005, mente et flertal af de studerende, at det ville være relevant med en basal viden om området i det lægelige virke og ønskede, at emnet blev indført på studiet.

Tro. Håb. Og ædruelighed. Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte. Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier. Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu. Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88. Anonymt. Uforpligtende.

Medicin eller kost? Naturmedicin er en betegnelse, der dækker over fire forskellige kategorier af produkter, nemlig: · Naturlægemidler · Stærke vitamin- og mineralpræparater · Traditionelle plantelægemidler · Homøopatiske lægemidler Fælles for dem er, at de har status som lægemidler og hører under Lægemiddelloven. Kosttilskud, derimod, er ikke lægemidler og hører derfor under Fødevareloven. Støtte på nettet Markedet for naturlægemidler og kosttilskud er stort, og det kan være vanskeligt at vælge fra de bugnende hylder med vitaminpiller, olier, dråber og udtræk. Men der er hjælp at hente på nettet: www.interaktionsdatabasen.dk På Interaktionsdatabasen.dk kan du søge på samtidig brug af lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler og grapefrugtjuice. Søg enten på navn eller indholdsstof. www.altomkost.dk Fødevarestyrelsen har lanceret et site om kosttilskud på altomkost. dk. Sitet skal hjælpe os med at gennemskue markedet, som er stort: Mere end halvdelen af alle danskere indtager kosttilskud. På sitet kan man tjekke, om et givent kosttilskud er registreret af fødevaremyndighederne og dermed indgår i myndighedernes stikprøvekontrol.

Nu bliver det ønske snart realiseret, idet naturmedicin også ser ud til at komme på skemaet for de medicinstuderende ved Københavns Universitet i foråret. På medicinstudiet ved Syddansk Universitet har man desuden siden 2007 tilbudt et valgfrit kursus på 20 forelæsninger med fokus på, hvad videnskaben i dag ved om effekten af alternativ behandling – de første semestre dog uden tilstrækkelig tilslutning. Også uden for landets grænser har mange medicinske uddannelser lukket viden om alternativ behandling ind i varmen med den begrundelse, at lægen må kende til området for at kunne tale med de af sine patienter, der supplerer lægens behandling med andre tilbud. Opgørelser viste allerede for nogle år siden, at omkring 40 % af de europæiske og hele 66 % af de amerikanske og canadiske medicinske fakulteter tilbød undervisning om alternativ behandling. Kilder: vifab.dk; Ugeskrift for Læger; Statens Institut for Folkesundhed; aarhus.dk

Beskyt dig mod almindelig vinter-inﬂuenza

Du kan blive vaccineret GRATIS, hvis: • Du er fyldt 65 år • Du har en sygdom, hvor din egen læge vurderer, at inﬂuenza er en alvorlig sundhedsrisiko, f.eks. kronisk lungesygdom • Du er førtidspensionist Tilbuddet gælder 1. oktober–31. december 2009

Bliv vaccineret, hvis du har en kronisk sygdom eller er over 65 år Er vinter-inﬂuenza farlig, hvis jeg føler mig rask?

Hvad er forskellen på vinter-inﬂuenza og inﬂuenza A (H1N1)?

Inﬂuenza kan være alvorlig, hvis du har en kronisk sygdom eller er ældre. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret, hvis du tilhører en af de to grupper.

A (H1N1) er en ny influenza. Raske ældre mennesker bliver sjældent ramt af den nye influenza og skal derfor ikke vaccineres mod den. Har du en kronisk sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod både vinter-influenza og den nye influenza.

Hvilke kroniske sygdomme skal jeg være opmærksom på? Tal med din læge, hvis du har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes, nedsat immunforsvar eller er svært overvægtig.

Hvad er risikoen for at få vinter-influenza? Under en almindelig influenzaepidemi, som kommer ca. hvert andet år, får 1 ud af 5 personer influenza. Ca. 1000 danskere dør under en epidemi.

Kan jeg få vinter-influenza, selv om jeg er vaccineret? Vaccinen beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selvom du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad.

Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)? Nej, vaccinen beskytter kun mod almindelig vinter-inﬂuenza.

Er der bivirkninger ved vaccinationen? Man kan blive øm dér, hvor man bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Vaccinen kan ikke i sig selv give inﬂuenza. Symptomerne forsvinder generelt i løbet af et par dage. Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge.

2009 På den sikre side

Han tager hånd

om brysterne Karsten Skawbo-Jensen er kendt i den brede offentlighed som en overordentlig engageret formand for Patientforeningen Danmark. Men han er også formand for Landsforeningen mod Brystkræft. ”Den store tragedie i dansk sundhedspolitik er de mange år med sognerådspolitik, der betød, at brystkræftramte blev opereret af uerfarne kirurger,” siger han.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Patientforeningen Danmark er en forening for fejlbehandlede og kritiske patienter. Det er dermed ikke en sygdomsforening, men snarere en interesseorganisation for alle, der forholder sig kritisk til de forhold, landets sundhedssystem byder den enkelte patient. Karsten Skawbo-Jensen har været en markant formand for patientforeningen i mere end syv år og det seneste år også formand for Landsforeningen mod Brystkræft. ”Jeg blev en anelse overrasket, da jeg blev kontaktet og spurgt om jeg ville være formand for Landsforeningen mod Brystkræft,”

ABC-Massageprotese En helt ny følelse…

NYH

ED!

Komfort på højeste niveau • Masserende • Kølende • Smidig

Camp Scandinavia A/S, vi henviser gerne til nærmeste forhandler på telefon 43 96 66 99. www.camp.dk

fortæller Karsten Skawbo-Jensen. ”Brystkræft rammer jo først og fremmest kvinder, selv om der hvert år er nogle få mænd, som også får konstateret sygdommen. Jeg kom så i tanke om, at flere ligestillingsordførere jo også er mænd. Noget andet er, at jeg med det samme tænkte, at landsforeningen har en vigtig opgave af løfte. Danmark haltede indtil for nylig bagefter med behandlingen af brystkræftramte kvinder og levede slet ikke op til international standard. Vi er begyndt at kunne se forbedringer for eksempel med indførelsen af behandlingsgarantien og brystkræftpakkerne. Men det er stadigvæk ikke godt nok.” Vi skal specialisere os Karsten Skawbo-Jensen er et utroligt behageligt og venligt menneske, som taler med en rolig stemme. Men man skal ikke tage fejl. Han er uhyre vidende og meget, meget engageret i patienters vilkår, hvad enten der er tale om mænd eller kvinder. Han hæver aldrig stemmen, men man kan høre, når han mener, at patienter ikke bliver behandlet, som de med rette kan forvente. ”Den store tragedie i dansk sundhedspolitik er de mange år med sognerådspolitik, der betød, at brystkræftramte blev opereret af uerfarne kirurger,” fortsætter Karsten Skawbo-Jensen. ”For 30 år siden var der 75 steder, hvor man opererede for brystkræft. Det betød, at kirurgerne havde alt for lidt erfaring med brystkræft. Nogle opererede kun ganske få patienter om året. Nu er der kun 15 steder i landet, hvor man varetager brystkræftkirurgi og det betyder, at kirurgerne er mere kompetente og i øvrigt også specialiserede. Det kommer selvsagt patienterne til gode og dødeligheden har blandt andet af samme årsag været jævnt for nedadgående. Problematikken findes i øvrigt tilsvarende inden for andre kirurgiske områder. Jeg mener derfor, at vi skal specialisere os. Og så må vi som patienter være parate til at flytte os, hvis vi vil

Patienten er ekspert på sin egen krop ”Man lytter ikke nok til patienterne. Den enkelte patient er ekspert på sin egen krop. Meget af det der går galt, handler om, at man ikke spørger patienten, inddrager patienten, ikke lytter til patienten og at man i det hele taget ikke opfatter patienten som ressource til egen helbredelse,” siger Karsten Skawbo-Jensen, hvis eget engagement begyndte, da han mistede sin far på grund af en lægefejl efter en tarmoperation.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fremskridt at der er indført behandlingsgarantier og brystkræftpakker ”Det er et klart fremskridt for behandling af brystkræft, at der er sket en centralisering af specialerne, indført behandlingsgarantier og de såkaldte brystkræftpakker, der skal sikre, at undersøgelse, operation og behandling ligger som perler på en snor. Men for at kvalificere sig til et brystkræftpakkeforløb skal man først undersøges og diagnosticeres. Alt for mange kvinder går for længe med en nagende mistanke om, at noget er galt. Jeg har for eksempel talt med en kvinde, der syntes der var noget i det ene bryst. Hendes udmærkede praktiserende læge sendte hende af sted til mammografiundersøgelse. Undersøgelsen viste imidlertid ikke noget, selv om kvinden var overbevist om, at der var noget galt. Hun blev derfor holdt hen og først efter et år blev der lavet en biopsi. Det viste sig, at hun havde en stor kræftknude i brystet. Tiden var altså gået, uden at hun havde kvalificeret sig til kræftpakken. Biopsien skulle naturligvis have været taget længe før sygdommen udviklede sig, hvilket den gjorde i dette tilfælde.”

Karsten Skawbo-Jensen håber, at vi nærmer os skræddersyet behandling af brystkræft, så vi kan forbedre overlevelsen betydeligt. Men han mener også, at endnu en udfordring skal overvejes, idet kvinder over 70 år endnu ikke får tilbudt rutinemæssig screening for brystkræft.

have behandling på niveau med højeste internationale standard. Måske skal vi oven i købet ned på så få som fem steder i Danmark, hvor der opereres for brystkræft.” ”Mindre hospitaler skal dog ikke jævnes med jorden. De små sygehuse kan med fordel anvendes til blandt andet medicinske patienter, til genoptræning, patientskoler, forebyggelsesteams m.v. og et enkelt speciale, hvor man opdyrker særlige kompetencer. Vi skal have kvaliteten op. Intentionen undermineres dog af mangel på personale. Vi skal derfor frem til en situation, hvor der ikke er mangel på personale. Jeg mener, at staten skal hjælpe til, for regionerne kan ikke klare det alene. Idealet er at uddanne nok læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i sektoren til at dække behovet.”

Landsforeningen mod brystkræft Landsforeningen mod Brystkræft er stiftet i oktober 1996 af en kreds af kvinder med diagnosen brystkræft. Baggrunden for stiftelsen af Landsforeningen mod Brystkræft var oplevelsen af nødvendigheden af, at de brystkræftramte – 40.000 i alt – sluttede sig sammen for at få vendt den stigende forekomst og den høje dødelighed af brystkræft. Det gav basis for at danne en forening, der kan arbejde for bedre vilkår for brystkræftpatienter. Foreningens målsætning er at forbedre vilkårene for brystkræftpatienter. Dette gøres ved i samarbejde med behandlere og politikere at få patienterfaringer og patientsynspunkter repræsenteret i forbindelse med beslutninger om brystkræftpatienters forhold i behandlingssystemet og i socialpolitikken. Foreningens medlemmer består af kvinder, der har fået konstateret brystkræft, deres pårørende og andre, der ønsker at støtte foreningens formål. Karsten Skawbo-Jensen blev valgt som ny formand i 2008. Læs mere på www. brystkraeftforeningen.dk

Ligegyldighed over for kvinder over 70 år ”På nuværende tidspunkt tilbydes kvinder mellem 50 og 69 år mammografiscreening for brystkræft. Denne aldersskelnen kan være et problem både for de kvinder, der er under 50 år og for kvinder over 69 år. I særdeleshed da vi jo ved, at kvinder over 70 år i lige så høj grad rammes af brystkræft. Det kunne opfattes som et udtryk for ligegyldighed over for denne gruppe kvinder over 70 år. Det er med andre ord en ny udfordring at få overvejet, om tilbud om screening til disse kvinder ikke kunne være en god idé. Endelig er der et evigt dilemma. Med et stort volumen, dvs. mange kvinder, der skal screenes, hvordan sikrer vi så kvaliteten

Når det skal være

– specielt til dig! Så hjælper vi med • • • • • •

brystproteser, undertøj og badetøj til brystopererede bandager til f.eks. håndled, albuer, knæ og ankler fodindlæg børnesko og specialsko kompressions- og støttestrømper og mange andre bandagist-produkter som du kan læse mere om på www.bandagistsyd.dk

Vi står altid klar til at hjælpe dig.

Frihed – Lev dit liv som du vil!

Sønderborg · Aabenraa · Haderslev · Kolding · Esbjerg · Horsens 7442 1200 7463 0097 7452 8821 7554 2100 7545 4071 7554 2100

Karsten Skawbo-Jensen I det daglige arbejder Karsten Skawbo-Jensen som projektleder og referent på Folketingstidende. Han er uddannet cand.phil. og har udgivet både skønog faglitteratur, senest den anmelderroste ”Patienthåndbog” i samarbejde med Lone Scocozza. Karsten Skawbo-Jensen har derudover mange kasketter på. Han er ulønnet formand for Patientforeningen Danmark, formand for Landsforeningen mod Brystkræft, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, kandidat til valget til såvel Region Hovedstaden som til Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

”De ﬂeste fejl i sundhedsvæsenet er systemfejl, som handler om, at arbejdet ikke er tilrettelagt godt nok og at kommunikationen er ufuldstændig. Men patienter er sårbare. Vi lægger vores liv i lægernes hænder, så vi skal ikke acceptere fejl,” siger Karsten Skawbo-Jensen.

af mammografiscreeningerne? Undersøgelser viser, at befolkningen som helhed har stor tillid til kvaliteten af screeningerne, men spørgsmålet er så, om ikke screeninger, hvis de står alene, kan give en falsk tryghed. Mammografiundersøgelser bør kombineres med ultralydsscanning for at højne kvaliteten, ligesom personalet skal være uddannet til at lave gode screeninger.”

Man skal inddrage borgerne i diskussionen om prioritering i sundhedsvæsenet ”Hvem er det egentlig, der beslutter, hvor aldersgrænserne skal være? Er det befolkningen? Politikerne? Lægerne? Det der tricker mig er, at sundhedsvæsenet selv afgør vældig meget. Hvor meget er for eksempel til demokratisk diskussion? Danmark har faktisk underskrevet Amsterdam-deklarationen, der siger, at man skal inddrage borgerne i diskussion af prioriteringen af valg i sundhedssektoren. Det synes ikke at ske på nuværende tidspunkt.” ”Brystkræft er en kompliceret sygdom. Vi ved jo i dag, at brystkræft i visse tilfælde er genetisk betinget. Men vi ved til gengæld ikke nok om andre faktorer, der muligvis har stor betydning for udvikling af brystkræft. Der er i stigende grad mistanke om, at miljøfaktorer som eksempelvis hormonforstyrrende stoffer kan have en stor indvirkning. Det kan dog undre, at kvinder i Danmark har en højere forekomst af brystkræft end kvinder i Sverige og Norge. Så forskellige er levevilkårene ikke.” ”Forskning i behandling af brystkræft er kommet langt. Det har for eksempel vist sig, at kemobehandling ikke virker på omkring 50 % af de brystkræftramte kvinder. Man kan også sige, at disse kvinder ikke er modtagelige. Lægerne forsker intenst for hurtigt at kunne identificere disse kvinder, så der allerede fra starten kan vælges en anden behandlingsform til dem. Jeg håber, at vi nærmer os skræddersyet behandling. Lykkes det, kan vi være forhåbningsfulde og tro på, at vi kan forbedre overlevelsen betydeligt”, afslutter Karsten Skawbo-Jensen.

Brystopereret og brug for brystprotese? At miste et bryst er en voldsom oplevelse og mange spørgsmål presser sig på: Hvordan vil jeg nu se ud? Kan jeg føle mig feminin? Bliver det synligt for en hver, at jeg er brystopereret? Hos BandagistCentret møder du Dorthe eller Lene, som vil hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning. Vi giver os god tid til at lytte til dine ønsker og behov og har stor erfaring på området. Betjeningen vil foregå i hyggelige og ugenerede omgivelser. Om du har fået fjernet hele brystet eller fået en bryst bevarende operation, har vi et stort sortiment af brystproteser, delproteser, lingeri og badetøj. Ring venligst til os på 7562 2700 for tidsbestilling – vi glæder os til at møde dig. AROS KOMMUNIKATION

Stadion Allé 1 · 8800 Viborg · bandagistcentret.dk

Patientforeningen Danmark Ifølge Karsten Skawbo-Jensen bygger Patientforeningen Danmark på tre søjler: ”Vi ser det for det første som vores opgave at være patienternes talerør og deres vagthund i den offentlige debat. For det andet er vi høringsberettigede i forhold til lovforslag på sundhedsområdet. Vi gør også et aktivt lobbyarbejde og kommer til alle relevante møder med politikerne. Og for det tredje gør vi en stor indsats for at hjælpe medlemmerne. Vi har telefonrådgivning, brevkasse og en hjemmeside med gode råd og links. Vi hjælper også patienter med at finde rundt i klagesystemerne og med at søge erstatning, når der er behov for det. Det er noget af det, vi bruger mest tid på. Men det er nødvendigt.” Læs mere på www.patientforeningendanmark.dk

Uanset om du synes dette armbånd er pænt eller ej. Så vil det klæ’dig. Brystkræftsagen har brug for, at du køber dette armbånd. Faktisk håber vi på, at du vil købe ﬂere. For selvom der er positive ting at sige om udviklingen inden for brystkræft, så er de alvorlige kendsgerninger stadig så dystre, at de kalder på akut indsats og opmærksomhed fra os alle. ET ARMBÅND KOSTER 25 KR. FÅES I LYSERØD, LILLA OG SORT

De lyse sider først. Fokus og forskning hjælper. Stadig flere kvinder får opdaget brystkræft i tide, og det er godt, for det styrker behandlingsmulighederne. Desuden ser vi en tendens til, at kvinder lever længere sygdommen til trods. Det altoverskyggende er dog stadig det skræmmende tal, der fortæller, at 1 ud af 9 kvinder får konstateret brystkræft. Et alarmerende højt tal som skal ned, men som kun får rigtig retning, hvis flere midler finder vej til sagen. Køb et armbånd i dag. Og gerne et igen i morgen. Vi lover, det klæder alle.

LÆS MERE PÅ STOETBRYSTERNE.DK

Inderst inde ... Der er sket en rivende udvikling inden for proteser og lingeri til brystkræftopererede. For få år siden var det kun muligt at få en usexet bh, som udelukkende havde til formål at holde protesen på plads. Lingeri til kvinder, der er opereret for brystkræft, ﬁndes imidlertid i dag i et væld af lækre udgaver, så der er en model til ethvert bryst. Det samme gælder for proteser. Et af mærkerne på det danske marked er Anita, som under navnet AnitaCare producer det hele, dvs. såvel proteser som undertøj og badetøj til brystkræftopererede. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

En brystbevarende kræftoperation er ikke en mulighed i alle tilfælde. Hele brystet må mange gange fjernes, for at man kan være sikker på, at al kræft kommer væk. Bagefter skal den rigtige brystprotese findes og der er i dag rigtigt mange meget gode muligheder. Kæmpe produktudvikling inden for proteser og lingeri Hvor brystproteser for blot få år tilbage var meget standardiserede, er der sket en kæmpe produktudvikling gennem de senere år bl.a. hos Anita. Proteser laves i dag typisk af blød silikonegel, som tilnærmelsesvis har en konsistens som det naturlige bryst. Proteser, udligningsdele og postoperativt udstyr er uhyre gennemtænkt og kan tilpasses individuelt og proteser findes derfor i alle udgaver, til venstre- og højresiden, med mere fylde foroven eller forneden samt i forskellige hudtoner, der passer til lyse nordiske eller til mere mørkhudede kvinder. Mange proteser lægges i en lomme i en speciel bh, men der findes også proteser som har en klæbende bagside, der hæfter på huden og dermed følger kroppens bevægelser ligesom et naturligt bryst. Den samme udvikling er sket inden for lingeri til brystkræftopererede, der nu på alle måder er sammenligneligt med almindeligt lingeri. Det er lækkert, moderigtigt og gennemtænkt i designet, så man kan

Anita blev grundlagt i Dresden 1886 af Ernst Max Helbig, som er oldefar til virksomhedens nuværende ejer. I begyndelsen var grundlaget produktionen af elastiske seler, men hurtigt kastede fabrikken sig over produktion af korsetter og mavebælter til kvinder samt amme bh’er. Den seneste produktudvikling er sket inden for proteser, tilbehør, badetøj og lingeri til brystkræftopererede. I løbet af 1990’erne er Anita vokset til at være en world wide virksomhed med selskaber i Ungarn, Portugal, Frankrig, England, USA og mange andre lande. I Danmark er der omkring 50 forhandlere af Anitas sortiment til brystkræftopererede.

føle sig godt tilpas inderst inde. Men lige så vigtigt er det, at Anita har mere end 30 års erfaring som producent af blandt andet silicone-proteser, også i en letvægtsudgave, som passer til lommer i lingeriet eller som fæstnes med en speciel klæber, der både er allergivenlig og som bevarer hudens fugtighed. Med ﬁne blonder som andet undertøj til kvinder Lingeri fra AnitaCare adskiller sig kun ganske lidt fra alt andet undertøj til kvinder ved, at udskæringen på bh’er er høj og derfor giver en god støtte samt dækker protese og arvæv godt. Et højt midterstykke og en tilsluttende udskæring giver tilsvarende optimal støtte til protesen, så der sidder perfekt. Endelig har bh’erne høj udskæring i armhulen, så der også her gives god støtte og så eventuelle ar dækkes. Bh’erne findes, ligesom almindelige bh’er, med lukning foran eller på ryggen, med fine blonder, uden blonder, og i alle

tænkelige og moderigtige farver. Til de allerfleste modeller finde der endvidere matchende trusser, så man købe hele sæt ad gangen. Hvis man som kvinde er vant til støttende undertøj i form af korseletter, så findes muligheden også i AnitaCares sortiment, ligesom der er en hel sportsserie til de aktive kvinder At producere lingeri og brystproteser kræver naturligvis faglig dygtighed af de enkelte medarbejdere hos Anita. Men der fordres også en særlig evne til at sætte sig ind i, at man dagligt beskæftiger sig med hjælpemidler og tilbehør til kræftpatienter. Det er derfor en vigtig del af oplæringen, at den enkelte medarbejder lærer af forstå og sætte sig ind i kundernes behov og situation. Fra Danmark kommer salgspersonale derfor også på seminarer i Tyskland for at se produktionen og lære mere om lingeri, proteser og tilbehør, således at man altid er klædt på til at give den rigtige, individuelle vejledning med forståelse for kvindernes særlige sårbarhed.

LIDER DU AF HOVEDPINE/MIGRÆNE?

Foto: ANITA Dr. Helbig GmbH

Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen hvor vi kan hjælpe med mange gode råd. Vi er en uafhængig patientforening. Husk du er Rekvirer en folder.

511087

ikke alene!

www.hovedpineforeningen.dk ww w hovedpineforeningen nd eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52

Fabrikken i Brannenburg i 1949.

Kanelbark – til småkager og til diabetikere Kanel er et 10-15 meter højt træ, der vokser i troperne, specielt i Sri Lanka, på Sumatra og på Java, samt i Brasilien og Egypten. Krydderiet kanel kommer fra træets inderste bark, som bruges hel eller pulveriseret. Cinnamomum verum leverer den kanel, som bruges til småkager og desserter, mens Cinnamomum cassia, som er i tæt familie med C. verum, leverer ingredienserne til et kosttilskud, der sænker blodsukkerniveauet markant og derfor kan være godt for diabetikere og andre med blodsukkerproblemer. Kanel er altså ikke bare kanel; der er forskel på de to typer. Da C. cassia er meget billigere end C. verum, bliver det ofte brugt i stedet for, selv om smagen er betydeligt mere harsk. Til gengæld sker det omvendte ikke. C. cassia har indgået i en lang række studier for at afdække indvirkningen på blodsukkerniveau, total kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolestrol hos især personer med type-2 diabetes. Den amerikanske diabetes forening har i ’Diabetes Care’ refereret et lovende studie. Kanelbark påvirker blodsukker og kolesterol positivt Studiet med Cinnamomum cassia omfattede 60 personer med type-2 diabetes. Gruppen blev inddelt i 6 grupper. Gruppe 1, 2 og 3 fik hver h.h.v. 1, 3 og 6 g C. cassia dagligt. Gruppe 4, 5 og 6 fik placebotabletter (virkningsløse) i samme antal som de første tre grupper. Forsøget strakte sig

over 40 dage. Målinger viste efterfølgende, at såvel gruppe 1 som gruppe 2 og 3 fik markant lavere blodsukkerniveau, lavere total kolesterol og lavere LDL-kolesterol (det såkaldte lede kolesterol). HDL-kolesterol var ikke Bark fra kaneltræ og kanelbark ekstrakt. påvirket. Forskerne konkluderede på baggrund af studiet, at indtag af såvel 1, 3 og 6 g C. cassia om dagen reducerer blodsukkerniveauet, mængden af triglycerider, Cinnamomum cassia indeholder det LDL-kolesterol og total kolesterol hos perkemiske plantestof methyl-hydroxysoner med type-2 diabetes og anbefaler chalcon-polymer, MHCP, som ansvarlig på den baggrund, at ved at inddrage C. for kanelets virkning i kosttilskud med cassia i den daglige diæt, vil personer med kanelbark ekstrakt. Kosttilskuddet sælges type-2 diabetes kunne reducere typiske under navnet Insu Complex. Læs evt. risikofaktorer som kredsløbs- og hjertesygmere på www.natur-drogeriet.dk domme. Læs om undersøgelsen på http:// care.diabetesjournals.org

g m 0 0 5 e k r æ st r e l g o kn

ere at leve af m t d li u d r få t e På apotek

Apotekets kosttilskud og naturlægemidler

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Partner eller plejer? Hverdagen ændrer karakter, når et menneske får en kronisk sygdom – i høj grad også for partneren til den syge. Det viser ny forskning, der vil kaste lys over en overset gruppe med stor viden om pleje. • Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

En nat faldt en ældre kvinde sammen derhjemme. Nat efter nat havde hun været oppe og hjælpe sin mand, der var ramt af Parkinsons sygdom, og nu var hun lige så stille løbet tør for kræfter og kunne ikke længere stå på benene. Hun blev indlagt, sov i tre døgn og fejlede sådan set ikke noget alvorligt. Hun var simpelthen udmattet. Det var først på det tidspunkt, at både hendes voksne børn og sundhedssystemet blev klar over, hvor meget hendes dagligdag var blevet præget af ægtefællens sygdom. Indtil da havde parret klaret hverdagslivet i stilhed. ”Og det billede er klassisk”, fortæller én af dem, der har forsket i, hvordan det er at leve med en kronisk syg partner, lektor Lise Hounsgaard fra Syddansk Universitet. Det synlige og det usynlige Sammen med sine forskerkolleger lektor Birthe D. Pedersen og professor Lis Wagner fra Enheden for Sygeplejeforskning har hun haft Parkinsons sygdom i fokus – det daglige liv, som det opleves af patienten selv, men også det liv, som mange ægtefæller lever, når deres partner får sygdommen, der især rammer mænd mellem 50 og 60 år. ”Birthe D. Pedersen har tidligere forsket i kroniske sygdomme, som ikke er så synlige, som denne er, men vi tænkte, at det må være noget andet at have en

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

system gerne vil have, at sygdom, som er synlig man bliver længst muligt for omverdenen”, siger i eget hjem og derfor er Lise Hounsgaard. meget afhængige af de ”I undersøgelsen, pårørende.” hvor Birthe D. Pedersen har interviewet 24 Skjulte depressioner – Parkinson-patienter, kom og nye glæder det frem, at mange kan De ti kvinders historier genkende billedet af den er blevet til beretningen gamle mand, der står om et liv, hvor forholdet nede i Brugsen og ikke mellem ægtefællerne kan få lukket sin pung gradvist forandrer sig, op – og som bliver ked Lektor Lise Hounsgaard fra Sydefterhånden som sygaf det, fordi andre tror, dansk Universitet, har sammen dommen udvikler sig fra han er småfuld, ikke? med kolleger forsket i, hvordan de fysiske tegn til også Bl.a. det billede fik os det er at leve med en kronisk at skabe ændringer i den til at tænke, at det må syg partner. ramtes personlighed. være noget specielt at Det er blevet en have en kronisk sygdom, beretning om slid, sorg og bitterhed, men som påvirker motorikken og din måde at også om kærlighed, der består på trods af bevæge dig rundt i verden på – og det gik vanskelighederne, og om ægtefæller, der snart op for os, at en Parkinson-patient er finder nye glæder, når de gamle mulighemeget afhængig af sin ægtefælle dag og der forsvinder. nat. Så vi lavede et projekt om partnerens Og så er det blevet beretningen om liv ud fra erfaringen med patienterne.” kvinder, der lærer sig at mestre nye færNæste skridt blev at finde og tale med digheder – lige fra at hjælpe ægtefællen ti kvindelige ægtefæller mellem 50 og 80 med toiletbesøg til at lære at skifte vinterår, og hurtigt viste det sig, at mens selve dæk på bilen – og ideen med forskningssygdommen er meget synlig for andre, så projektet er med Lise Hounsgaards ord at ligger der et stort usynligt felt gemt i det vise verden, hvordan sådan et hverdagsliv liv, som den syges partner må leve. er – også fordi der formentlig kan drages Den største overraskelse for forskerne paralleller til andre kroniske sygdomme. har nemlig været at opdage, at kvinderne Så det er vigtigt at få dette skjulte liv sjældent taler med omgivelserne om, frem i lyset både af hensyn til kvinderne hvordan deres egen dagligdag og personselv og set i samfundsmæssigt perspektiv, lige gøremål langsomt bliver fortrængt af mener forskeren: partnerens behov for omsorg og pleje. For det første er det nemlig ikke uden ”De går og tumler med det alene – omkostninger at gå alene og sætte flere sammen med deres syge mand, selvfølog flere af sine egne behov til side i håbet gelig, for det er jo et gensidigt forhold,” om at hjælpe og skærme sin ægtefælle. fortæller Lise Hounsgaard. F.eks. viser en engelsk undersøgelse af ”Men vi er også blevet overraskede 123 Parkinsonpatienter, at to tredjedele over, at mange ikke kender de muligheder, af deres partnere går med ubehandlede de faktisk har for at blive aflastede, og at depressioner, og en anden undersøgelse kontakten mellem sundhedssystemet og peger på, at kvindelige omsorgsgivere har de pårørende ikke er bedre, end tilfældet større risiko for at dø, end mandlige. er. Især i lyset af, at det sundhedspolitiske

• I Danmark lever ca. 1,5 mio. mennesker med kronisk sygdom – heraf 5 – 6.000 med Parkinsons sygdom. Flest mænd får Parkinsons sygdom, men kvinder kan også blive ramt. • Enheden for Sygeplejeforskning er etableret i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital og modtager bl.a. støtte fra EU. Enheden har bl.a. til formål at forske for på den måde at være med til at udvikle den kliniske sygepleje til gavn for befolkningens sundhedstilstand – og at etablere netværk af dynamiske kliniske sygeplejeforskere og andre forskere, lokalt, nationalt og internationalt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Undersøgelse viser, at kvinder sjældent taler med omgivelserne om, hvordan deres egen dagligdag og personlige gøremål langsomt bliver fortrængt af en syg partners behov for omsorg og pleje.

For det andet udfører partnerne et meget stort plejearbejde, som bør anerkendes og støttes. Og for det tredje udvikler de mange kompetencer og stor viden, som bør deles med andre. Det var bare sådan, det blev ... Endnu et aspekt, der er blevet synligt i forskningsprojektet, er den gensidighed mellem gamle ægtefæller, der kommer på prøve. For som Lise Hounsgaard siger det: ”Normalt er der et giv og tag-forhold i ægteskabet – jeg hjælper dig, og du hjælper mig – men her bliver det stille og roligt og lidt usynligt kvinderne, der tager over og får mindre og mindre igen fra deres syge partner. Men det er samtidig vigtigt for dem at bevare ægteskabet udadtil og få det til at se ud, som om de har et godt liv. Det handler om værdighed – både deres egen og partnerens, og i den dobbelthed ligger nok forståelsen af, hvorfor de har så svært ved at tale åbent om deres liv. Det er jo også deres rolle som kvinde og husmor, der bliver sat på prøve, hvis de ikke kan klare udfordringerne. Og især i den ældre generation er det meget vigtigt at vise, at man kan klare sig selv. Så de er ikke så åbne omkring det – flere sagde til mig, at de ikke havde fortalt andre, hvad de fortalte mig”. ”Men samtidig giver de også udtryk for bitterhed, for de er jo et sted i deres liv, hvor de troede, at nu skulle de opleve frihed, rejser og alt det der, ikke? Så de giver også udtryk for en bitterhed over at være ramt af at have en partner, der er kronisk syg og ikke længere kan tage på skiferie”. Lise Hounsgaard tilføjer, at det særlige ved situationen også ligger i, at den syges behov for omsorg stille og roligt bliver større og større – fra at få hjælp til at tage sin medicin hver tredje time til at skære maden ud eller blive vendt om natten. ”Det kommer langsomt snigende, fortæller kvinderne mig”, siger Lise Hounsgaard, ”men som de siger det: ’Det var bare sådan, det blev’”. Kvinderne fortæller også om en angst, der opleves som en stor belastning: Angsten for, at den person, de giftede sig med, langsomt forsvinder fra dem; angsten for fremtiden ... De begynder langsomt at holde op med at deltage i andet, efterhånden som partneren ikke kan være alene længere. Så siger specielt de ældre: ”Nå, men jeg har jo også oplevet så meget, så jeg behøver ikke deltage.” Hvad nu, hvis de nedlægger arbejdet? Lise Hounsgaard understreger, at forskningen også viser stor styrke og masser af handlekraft hos de kvinder, der er med i undersøgelsen.

”De har jo udviklet en masse nye kompetencer, så man kan næsten tale om, at det er en læreproces for dem at passe deres partner”, siger hun. ”Vi kalder dem ’Uformelle omsorgsudøvere’, for med tiden bliver de faktisk professionelle uden at være faglærte, ikke? Så der ligger et kæmpe potentiale for, at disse kvinder kan dele deres viden, og når de er sammen med andre ligestillede, så er de meget optagede af at udveksle erfaringer om praktiske problemer.” ”Men det kræver, at de tør stå frem og sige, at de har brug for andre, men de undgår ofte pårørendegrupperne ved at sige ’Jamen, så galt er det ikke endnu’”, siger hun og tilføjer: ”Vi synes, det er meget vigtigt, at disse kvinder bliver aflastede, før de bliver totalt udmattede, fordi hvis de ikke kan magte hverdagen mere og ’nedlægger arbejdet’, så falder det hele fra hinanden – og det bliver dyrt for samfundet.” ”Så også rent sundhedspolitisk bør vi passe lidt bedre på de her kvinder.”

Rekreation & genoptræning … Genvind hurtigt kræfter og overskud! Afslapning, fred og ro. Omsorgsfuld sygepleje og målrettet individuel genoptræning i naturskønne omgivelser …

www.vejlefjord.dk/rekreation

BEHANDLINGSCENTER

Karantæne Ordet karantæne dukker med mellemrum op og er især i indeværende år blevet nævnt i forbindelse med svineinﬂuenzaudbrud. Begrebet er almindelig kendt og de ﬂeste ved, hvad der menes med karantæne, men de færreste ved noget om, hvor ordet stammer fra og hvornår foranstaltningen første gang er blevet taget i anvendelse.

• Af Thyge C. Bro · redaktionen@raskmagasinet.dk

Ordet karantæne kommer fra italiensk quarantina, oprindeligt quaranta giorni, der betyder fyrre dage. Indførelse af karantænen begyndte samtidig med, at der skete en erkendelse af, at nogle sygdomme var meget smitsomme ved kontakt mellem syge og ikke-syge. De ældste virkelige karantæneforanstaltninger stammer fra middelalderen, hvor mennesker smittet med spedalskhed blev isoleret fra samfundet og eventuelt inficeret tøj m.v. blev brændt. Karantæne i Venedig Med udbygningen af handlen i Middelhavet og i en erkendelse af, at specielt pest kom til Europa med skibe fra Mellemøsten og Sortehavet, blev der indført karantæne i Venedig i den sene del af middelalderen for at beskytte byen mod pesten, Den Sorte Død. Myndigheder og læger stod magtesløse ved det første store udbrud i 1348 og i årene frem, hvorfor karantæne

Foto: Thyge C. Bro

– quaranta giorni

Den ældste pestkirke i Venedig er Il Redentore eller Frelseren, der blev bygget for at takke for pestens ophør i 1577. Kirken blev tegnet af arkitekten Andrea Palladio (1508 -1580) og ligger synlig for enhver på øen Guidecca lige over for Markus Pladsen. Den tredje søndag i juli fejres pesten ophør hvert år fortsat i Venedig ved, at der bygges en pontonbro af både over til kirken fra selve byen, hvorpå en procession med byens borgmester, byråd m.ﬂ. går over til kirken og deltager i en takkegudstjeneste. Festen kulminerer med et stort fyrværkeri. blev indført for at forhindre efterfølgende udbrud i byen. Venedig havde allerede i 1423 erfaringer med at isolere personer smittet

du ma godt! et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre. Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræftfremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

med spedalskhed på et hospital på en mindre ø, Lazzaretto Vecchio, i lagunen. Det var derfor nærliggende at gøre noget tilsvarende med personer, der kunne være smittet med pest. Der blev derfor bygget en karantænestation, Lazzaretto Nuovo i 1468, på en anden ø i lagunen til formålet, hvor der var plads til ankomne skibes besætninger, eventuelle passagerer og medfølgende last. Lazzarettoet blev bevogtet af soldater for at forhindre at der var kontakt med byen. Venedigs placering på godt hundrede småøer midt i en lagune gjorde denne enkle, men geniale løsning med karantænestationer til et effektivt middel mod spredning af pesten. Dødsstraf for at bryde karantæne Oprindeligt blev perioden for karantæne fastsat til 30 dage, men erfaringer viste, at pest typisk var 37 dage om at udvikle sig fra en person var blevet smittet til døden indtraf. Senere fik begrebet med 40 dages karantæne en forklaring via den religiøse faste kombineret med, at Moses og Jesus opholdt sig ørkenen i 40 dage. Karantæne var i sin oprindelige form

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Venedig havde allerede i 1423 erfaringer med at isolere personer smittet med spedalskhed på et hospital på en mindre ø, Lazzaretto Vecchio, i lagunen. Erfaringerne gjorde, at bystyret besluttede tilsvarende foranstaltninger mod pestramte.

isolation af personer, der skulle holdes under observation ved indrejse til et andet land fra områder, hvor der var udbrud af smitsomme sygdomme. Da formålet var at hindre spredning af sygdomme, blev opholdets længde afgjort af den pågældende sygdom og tiden fra mulig smitte til sygdommen brød ud. Med pesten og Den Sorte Død forestillede mange stater og lande sig, at de via en streng militær afspærring langs grænserne kunne sikre sig imod smitten. Men ofte bidrog soldaterne selv til smittens udbredelse, når epidemien angreb dem. Afspærring af landegrænser var derfor ikke altid nogen succes, hvorimod karantæne for ankommende skibe viste sig mere effektivt. Skibe skulle de fleste steder underkastes eftersyn, og hvis der var syge om bord, blev skibet holdt i karantæne i kortere eller længere tid. I løbet af det 16. århundrede havde systemet med karantæne for ankommende skibe spredt sig til de fleste europæiske lande. Men systemet blev af mange også betragtet som et irritationsmoment, hvorfor der blev indført en form for helbredserklæring fra den sidste anløbne havn før den europæiske. En helbredserklæring uden anmærkninger, der også var underskrevet af den stedlige konsul, gav skibet ret til at anløbe havnen uden karantæne. Men karantænen blev fortsat taget alvorlig, da der helt ind i det 17. århundrede var dødsstraf for at bryde karantænen. Karantæne i Danmark I Danmark blev det indført, at der skulle være et hospital til eventuelle syge søfolk i alle købstæder med en havn; dog var der mulighed for at flere byer kunne gå sammen om et fælles hospital. Det blev almindeligt at observere de personer, der kom fra et smittet sted, i så lang tid, som inkubationstiden erfaringsmæssig var. For eksempel var inkubationstiden for kolera fem dage. Når et skib kom fra en fremmed havn, skulle kaptajnen gå alene i land ved karantænestationen og opgive, hvor skibet kom fra, om der var syge om bord, om nogen var død undervejs med symptomer, der kunne tyde på smitsom sygdom m.v. Først når alt var fundet i orden, kunne skibet have forbindelse med land. Kom skibet fra et sted, der var erklæret smittet, skulle det have hejst et grønt eller gult signalflag på stormasten. Flaget skulle være hejst, så længe skibet var i karantæne. Danske eksempler på karantænestationer er Øresundshospitalet i Helsingør, som fra 1796 havde et karantæneafsnit til isolering af smittede, der var blevet opdaget ved opkrævning af Øresundstolden og den lille ø Kyholm ved Samsø, som i årene 1709 -11 og 1831-59 blev anvendt som karantænestation for søfolk og passagerer.

Med nutidens vaccinationsmuligheder er karantæne stort set afskaffet. I dag kan karantæne iværksættes i henhold til Epidemiloven af Sundhedsstyrelsen og den lokale embedslæge, for eksempel i forbindelse med fugleinfluenza eller som set i forbindelse med den såkaldte svineinfluenza. Karantæne anvendes i dag også i overført betydning som betegnelse for midlertidig udelukkelse af sportsfolk fra konkurrencer efter en forseelse og om midlertidigt tab af ret til sociale ydelser efter socialbedrageri.

MØBELHUSET

IN-BOLIG Sig du så annoncen og få

Masser af møbler og muligheder. Bliv inspireret på 1200 m2 Gode parkeringsforhold

12% rabat

på alle varer – dog ikke hvis varen i forvejen er nedsat eller på tilbud. Betaling kun kontant eller på dankort.

234 1 025 n i 7 n io sse strat u eb on l o t r S IS dem0% e t ef RAT få 2 g Rin få G et og og emm hj GRATIS FREMVISNING I DERES HJEM

FÅ 500,-

FOR DERES GAMLE STOL VED KØB AF NY.

Gælder kun stolebussen. Ring allerede i dag på 70 25 12 34.

SHOP ONLINE www.in-bolig.dk

Kig og køb - her er altid åbent

VI HJÆLPER GERNE MED... Alt i møbler til spisestue, stue, soveværelse, kontor, entre, børneværelse osv.

IDÉ & TRYGHED

Brug vores egen indretningsarkitekt. Få leveret og samlet møblerne af vort eget personale. De kan også leje. Ring og hør nærmere på 70 25 12 34.

TEMPOVEJ 10-12 - 2750 BALLERUP - TLF.: 70 25 80 25 - WWW.IN-BOLIG.DK - BUTIK@IN-BOLIG.DK

ÅBENT MAN-FRE: 10-17.30, LØR 10-14 - OBS: VI LIGGER KUN 200 M FRA MALMPARKENS STATION 71059 IN-Bolig_handiC_183x258.indd 1

03/02/09 12:49:53

Sjusk med oplysning til patienter

Foto: Scandinavian Stock Photo

– om risiko ved alkohol inden operationer

Fire genstande er nok til at øge risikoen for følgevirkninger efter en operation, siger Hanne Tønnesen, der er Danmarks førende forsker indenfor alkoholområdet.

Fire ugers afholdenhed fra alkohol er nok til at halvere antallet af følgesygdomme i forbindelse med en operation. Alligevel bliver patienterne ikke oplyst om konsekvenserne, ligesom det forlænger ventelisterne og koster spildte ressourcer i sundhedssektoren. ”Hvis sygehusene bevidst ikke ønsker at røre ved alkoholområdet, er det et problem,” siger forskningsleder på Bispebjerg Hospital Hanne Tønnesen. • Af Kristian Pedersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

I Danmark er vi blevet vant til lange ventelister på landets sygehuse. I gennemsnit er der 13 ugers ventetid på en operation. Når patienten endelig bliver indkaldt, orienterer sygehusene om, at der hverken må spises eller ryges i et døgn op til operationen. Men alkohol nævner indkaldelsen intet om. Det til trods for, at det gennem den seneste årrække er blevet bevist i flere forskningsprojekter, at de meget omtalte ventelister kunne nedbringes, hvis blot sygehusene oplyste om risikoen ved alkoholindtagelse før en operation. Den viden benytter sygehusene sig ikke af, og det er problematisk, siger landets førende alkohollæge Ulrik Becker og fortsætter: ”Det er et problem at de undersøgelser, der er foretaget de seneste femten år, slet ikke bliver brugt på sygehusene.”

Ring 3834 1303 www.frederiksberg-centeret.dk

Behandling af spiseforstyrrelser – til dig der ønsker hjælp for din spiseforstyrrelse

Dyr tavshed Selvom flere forskningsresultater dokumenterer, at større mængder alkohol i en måned op til operationen er alvorligt hæmmende for kroppens heling, er der ingen information til patienterne. Alkohol øger blandt andet risikoen for betændelse og giver langsommere sårheling. Hanne Tønnesen, der er ledende forsker på Bispebjerg Hospital, vurderer, at antallet af følgesygdomme vil kunne halveres alene ved bedre oplysning. ”Informationen på området er meget sparsom, og patienterne får sjældent at vide, hvad de kan og skal gøre for at nedsætte risikoen,” siger Hanne Tønnesen. Hun vurderer samtidig, at øget opmærksomhed på problemet vil kunne forkorte ventelisterne betydeligt, fordi de opererede vil kunne udskrives hurtigere. ”Det handler om at belyse problemet og give adgang til nogle ordentlige tilbud,” siger Hanne Tønnesen. Alkohol hæmmer alle typer operationer Alkohols indflydelse på kroppens heling efter operationer er beskrevet i mere end 40 forskningsartikler igennem de seneste 15 år. En af dem er lærebogen ”Alkohol – forebyggelse på sygehuse” fra 2003. Heraf fremgår, at sundhedsvæsenet hvert år bruger tæt ved 10 milliarder kroner, der kan relateres til alkohol. Af de penge går mindre end én procent til forebyggelse og information. I en anden rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2005 konkluderes, at alkoholafholdenhed i fire uger op til operationen skal anbefales alle patienter. Rapporten fortæller, at de fleste patienter er modtagelige overfor et midlertidigt alkoholstop, hvis det forbedrer deres chancer for kortere indlæggelsestid efter operationen. Hanne Tønnesen, der er Danmarks førende forsker indenfor alkoholområdet, forklarer, at fire genstande er nok til at øge risikoen for følgevirkninger efter en operation. Hun slår samtidig

fast, at man på verdensplan har undersøgt omkring 50 forskellige typer af operationer, både akutte og planlagte og at alkoholindtag i alle tilfælde har vist sig at have negativ betydning.

Danske Patienter savner fælles retningslinjer Hos foreningen Danske Patienter, der arbejder for de bedst mulige forhold for patienter på landets sygehuse, savner direktør Morten Freil, at der fastlægges nogle rammer for, hvad der skal informeres om og hvem der skal gøre det. ”Det er helt afgørende, at patienterne er bedst muligt stillet før, under og efter operationen. I øjeblikket er informationen mangelfuld,” siger Morten Freil. Han tilføjer, at både skriftlig information og forebyggelsessamtaler bør anbefales. ”Der skal naturligvis informeres tydeligt på de indkaldelsessedler patienterne modtager, men vi frygter samtidig, at den væsentlige information drukner, fordi patienterne i forvejen modtager så megen information fra sundhedsvæsenet. Derfor opfordrer vi også til deciderede forsamtaler på sygehusene,” siger Morten Freil. På Skejby Sygehus i Århus erkender ledende overlæge Lars Ilkjær, at spørgsmålet om alkohol i forbindelse med operationer ikke har fyldt alverden. Man er dog meget opmærksom på at tale med patienter, der har et decideret alkoholmisbrug. ”Vi spørger folk, om de har et alkoholproblem. Har de det, indkalder vi dem til en samtale, men det er ganske få tilfælde,” siger Lars Ilkjær. Han fortæller, at sygehuset ikke har planer om at øge antallet af forebyggelsessamtaler med patienterne og forestiller sig heller ikke, at patienterne vil modtage yderligere skriftlig information. ”Vores erfaring siger, at patienterne ikke læser al den information, vi giver dem. Der kommer hele tiden nye undersøgelser. Vi vil hellere begrænse informationen frem for at give patienterne mere at skulle forholde sig til,” siger overlæge Lars Ilkjær. Tidligere har Bispebjerg Hospital som det eneste i landet tilbudt systematiske forebyggelsessamtaler for alle sygehusets patienter. Økonomiske hensyn har dog tvunget hospitalets direktion til at lukke afdelingen 1.januar i år. Regionerne tøver Det er regionerne, der har driftsansvaret for landets sygehuse. Danske Regioner mener dog ikke, det er deres ansvar, at borgerne er oplyst om alkohols skadesvirkninger i forbindelse med operationer. De henviser til, at læger og sygeplejersker skal sørge for, at

Foto: Scandinavian Stock Photo

Ansvaret er delt Loven siger, at sundhedsvæsenet skal oplyse om risikofaktorer ved operationen. Ansvaret for den manglende oplysning er delt på flere skuldre. Juridisk set ligger forpligtelsen hos den opererende kirurg, men inden patienterne rammer operationsbordet, har de været forbi deres praktiserende læger og fået både mundtlig og skriftlig information fra sygehusene. ”Jeg mener, at man som minimum bør oplyses på de indkaldelsesbreve, man modtager fra sygehusene forud for operationen. Der er ingen undskyldning for, at patienterne ikke får den tilstrækkelige information,” siger Hanne Tønnesen. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at levere de sundhedsmæssige anbefalinger til sygehusene, hvis de mener, der er behov for at rådgive om særlige problemer. Problematikken om alkohols indflydelse på operationer var senest på dagsordenen i 2005. ”Vi har gjort opmærksom på, at der en sammenhæng imellem alkohol og komplikationer, og vi har opfordret sygehusene til at informere om problemet. Ved at sende vores materiale ud har vi signaleret, at vi mener, der er et behov for oplysning,” fortæller Svend Juul Jørgensen, der er faglig konsulent i Sundhedsstyrelsen. Han siger samtidig, at han ikke har nogen viden om, om sygehusene og regionerne bruger den vejledning, som sundhedsstyrelsen udstikker. Han understreger dog, at det ikke umiddelbart er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er behov for en ny kampagne.

Selvom ﬂere forskningsresultater dokumenterer, at større mængder alkohol i en måned op til operationen er alvorligt hæmmende for kroppens heling, er der ingen information til patienterne. Alkohol øger blandt andet risikoen for betændelse og giver langsommere sårheling, hvilket betyder længere indlæggelsestid.

patienterne er tilstrækkeligt oplyst. Et fælles regelsæt kan enten komme på tale ved en politik på de enkelte sygehuse eller igennem fælles informationsmateriale fra regionerne. ”Hvis regionerne lægger op til et behov for fælles retningslinjer på området, vil vi naturligvis behandle det og se på, om det vil være nyttigt. Umiddelbart fylder problemstillingen ikke noget hos os, men den kan muligvis være relevant ude i praksis,” siger Nina Suenson, der er konsulent i Danske Regioner.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Ingen tegn på politiske indgreb På Christiansborg erkender politikerne, at der er et behov for oplysning, men der er ingen umiddelbare planer om at udstikke krav, der skal skærpe oplysningen på alkoholområdet. I en rundspørge til partiernes sundhedsordførere, som fem ud af otte har svaret på, fremgår det blandt andet, at politikerne ikke har det store overblik over problematikken. Fire af de adspurgte mener dog, at ansvaret for oplysning ligger hos det sygehus, hvor operationen foretages. Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti og SF’s Anne Baastrup er enige om, at informationen skal komme med de pjecer, patienterne modtager forud for operationen. Socialdemokraterne så hellere, at patienterne indbydes til en samtale. ”Jeg mener ikke, der er nogen tvivl om, at det er den enkelte afdelings ansvar at sikre, at patienten er indforstået med at drikke mindre op til en operation. Det kan være gennem samtaler med den læge, der skal operere eller en sygeplejerske, der omsorgsfuldt, men bestemt, fortæller, hvordan man kan trappe brugen af alkohol ned før en operation,” siger Sophie Hæstorp Andersen. Venstres Birgitte Josefsen afviser politisk indgriben. ”Det er sundhedsstyrelsen, der

udstikker de faglige vejledninger i forbindelse med behandlinger, ikke politikere,” siger hun. Patienterne må selv skaffe information Tilbage står tusindvis af danske patienter, som kommer til at mærke konsekvensen af den svigtende oplysning. Til trods for, at

man i sundhedssektoren er enige om, at handling er nødvendig, kan man ikke blive enige om, hvem der egentlig har ansvaret for at informere. Og det sender sygehusenes sorteper tilbage til patienterne. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har trods flere henvendelser ikke fundet tid til at medvirke i artiklen.

FAKTA: Sådan påvirker alkohol kroppen i forbindelse med operationer: · Følgesygdommene ved alkoholindtag er ikke anderledes, end dem man ellers kan opleve som patient. Forskellen er, at risikoen fordobles ved indtagelse af alkohol. · En enkelt dag med fire genstande er nok til at påvirke kroppen i op til en måned. · Infektioner og bylder samt langsommere sårheling er typiske følger af alkoholindtag før operationen. · Alkohol svækker blodet, hjertefunktionen og nedsætter immunforsvaret. · Kroppen restituerer sig generelt langsommere ved alkoholindtag. · Kilde: alkohollæge Ulrik Becker og forsker Hanne Tønnesen

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurt@elmedistraal.com Tlf. 28 92 84 04 21 72 39 11

Bænk eller behandling?

Brandstifter.dk

Ikke alle, der har et skadeligt alkoholforbrug, sidder på bænken – mange har familie og job men er i fare for at sætte alt dette over styr, hvis de ikke får tilstrækkelig hjælp. Og så bliver der trængsel på bænken!

Det er alt for dyrt at spare Over en halv million danskere har et forbrug af alkohol, der ødelægger deres helbred og skader andres liv. Samtidig står behandlingscentre med tomme pladser.

Hvis du eller en af dine pårørende har et alkoholproblem, kan du kontakte din læge eller din sagsbehandler. Du er også velkommen til at kontakte Blå Kors – vi har både behandlingspladser til egenbetalere og kan hjælpe med at søge din kommune om støtte. Du kan støtte vores kamp for bedre vilkår for alkoholbehandling ved at tilmelde dig facebook-siden ”Bænk eller behandling”. Her kan du dele erfaringer med andre, der har fået eller søger behandling.

Blå Kors vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Du kan lære os og vores behandlingstilbud nærmere at kende på www.blaakors.dk

Vinterbadning er HOT – men det er også sundt

Det kolde gys er blevet trendy og ﬂere tusinde danskere tager hver vinter turen til strand, sø og fjord for at hoppe i det kolde vand. Hvorfor? RASK Magasinet har bl.a. spurgt overlæge, kuldeforsker og vinterbader Bo Belhage fra Bispebjerg Hospital. • Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Kuldens gavnlige virkning ”Der sker rent faktisk mange positive ting i organismen, når kroppen kommer i koldt vand. De små blodkar trækker sig sammen og blodet løber til hjernen. Hjertet begynder at slå hurtigere og man hyperventilerer, hvilket kan føre til besvimelse og det er ikke så godt, men vinterbadere lærer at kontrollerer deres vejrtrækning og udnytte de positive effekter. Der frigøres mange forsvars- og belønningsstoffer i hjernen. Det gør, at man efterfølgende føler et stort velvære,” forklarer Bo Belhage. ”Det er bedst at vænne sig langsomt til det kolde vand. Man kan begynde at bade om sommeren og så bare blive ved med at gå i vandet. Man skal ikke springe på hovedet i vandet, men gå stille og roligt i. Hvis man hopper på hovedet i vandet, risikerer man at få muskelkramper og vejrtrækningsproblemer. Af samme grund bør man heller ikke bade alene, og hvis man vil i sauna, skal man gøre det efter badet. Undersøgelser viser, at temperaturforskellen forstærker den styrkelse af immunsystemet, som det kolde vand medfører, men det belaster kredsløbet at hoppe lige fra saunaen ud i det kolde vand,” siger Bo Belhage. Har vinterbadere større chance for at overleve i koldt vand?

Foto: DR

Cirka 11.000 danskere bader hver vinter i havet. Det er koldt, men vinterbaderne hævder, at det gør dem godt. De siger, at det giver varme og velvære i kroppen og at det kolde gys er med til at holde dem sunde og raske. Og jo koldere vandet er, des større er effekten. Derfor hopper hardcore vinterbadere i vandet, selv om der skal hakkes hul på isen. De ved, at de skal passe på grødisen, som kan skære i huden, uden at de opdager det, fordi vandet simpelthen er så koldt. Også i Rusland og Finland er der tradition for vinterbadning, og her er der mange som bader i løbet af efteråret, fordi de mener, at de derved kan undgå hævede led og forfrysninger senere på vinteren. Måske har de ret. For de fleste af os lever i en opvarmet verden inden døre, men ved en dukkert i iskoldt vand får kroppen et chok, som skulle gøre den bedre rustet til at klare yderpunkter, som for eksempel en kold vinter.

Dorte Fals, DR’s vært på magasinet Penge, har opdaget, at hun får varme og velvære i kroppen af en kold dukkert. ”Ja, det har de faktisk. Vi ved, at dødeligheden er størst inden for de første fem minutter, hvis folk falder i iskoldt vand. Når sejlere drukner på lavt vand på trods af, at de er gode svømmere, så skyldes det hverken afkøling eller udmattelse, men at de hyperventilerer og besvimer. Men vinterbadere er vant til kulden, og de ved, hvad der sker i deres krop, når den opholder sig i koldt vand. Dermed bliver de også bedre rustet til at modstå kulden, hvis de falder i vandet ved et uheld,” fortæller Bo Belhage. Indirekte forebyggende effekt ved hjerteproblemer og diabetes Når man vinterbader, kan man blive ”høj” ligesom ved løb og hård træning. Det skyldes, at der frigøres en masse endorfiner, som giver en fornemmelse af varme og velvære i kroppen. Bo Belhage er også vinterbader. Han bader tidligt om morgenen ved Bellevue Strand i Klampenborg. ”Jeg begynder min dag med at løbe en tur og derefter tager jeg en dukkert.

Vinterbadning giver mig et morgenboost. Bagefter føler jeg mig varm og godt tilpas. Man får en masse energi af det. Oveni ved vi, at der sker andre positive ting i kroppen, når den møder koldt vand. Undersøgelser viser, at der sker en reduktion af insulin i blodet hos vinterbadere samt en forbedring af stofskiftet. Man bliver bedre

Få krav til udstyr Det kræver ikke meget udstyr at blive vinterbader. Veteranerne anbefaler at investere i et par badesko, som er godt til glatte badebroer og stenet bund. En badehætte kan nedsætte risikoen for at få hovedpine, når man kommer i det kolde vand. I vinterhalvåret er det rarest at bade nøgen, da badetøj bliver koldt. En badekåbe til turen frem og tilbage er endvidere en god ide.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Flere og ﬂere danskere er vinter- eller helårsbadere. Det er koldt, men vinterbaderne hævder, at det gør dem godt. De siger, at det giver varme og velvære i kroppen og at det kolde gys er med til at holde dem sunde og raske. Og jo koldere vandet er, des større er effekten. Derfor hopper hardcore vinterbadere i vandet, selv om der skal hakkes hul på isen. til at brænde fedt og sukker af og det kan indirekte have en forebyggende effekt ved hjerteproblemer og diabetes. Der er lavet studier på gigtpatienter, som har fået det bedre med kuldebehandling i stedet for varme, fordi kulden udløser hormoner, der virker smertelindrende. Samtidig ved vi, at kulde virker lindrende på sportsskader, men der skal mere forskning til, før vi kan sige noget om langtidsvirkningen af den slags smertebehandling af gigtpatienter.” Men det lyder som om vinterbadning er ret gavnligt for krop og sjæl?

”I starten var det lysten til vandet, der var min drivkraft. Senere er det blevet en blanding af lysten til det kolde vand og samværet med de andre i klubben. I weekenden skiftes vi til at lave kaffe og medbringe morgenbrød. Så holder vi hinanden med selskab, snakker og følger med i, hvordan livet former sig. Jeg føler mig veltilpas og i godt humør, når jeg går derfra,” siger Ingeborg Bernhard. Vinterbadeklubben i Gilleleje tæller medlemmer fra alle samfundslag, men som Ingeborg meget rigtigt påpeger: ”Der er ikke forskel på folk, når de får tøjet af og glæden ved at være i naturen er vi fælles om.” Netop det med naturoplevelser er en vægtig grund til at hoppe

”Det påvirker i al fald ens velvære på en positiv måde, og det styrker også immunsystemet. Men hvis man først har reddet sig en generalforkølelse, vil jeg ikke anbefale, at man smutter en tur under isen. Det skal også tilføjes, at hjertepatienter og folk med forhøjet blodtryk frarådes at vinterbade,” siger Bo Belhage. Ekstremsport og welllness At en tur i det kolde vand fænger danskerne undrer ikke Jørgen Melskens, kasserer i Danmarks ældste vinterbaderforening ’Det Kolde Gys’ på Helgoland på Amager Strand. ”I dag skal man ikke bare være rask, man skal også have det rart. Wellnessbølgen skyller ind over os og i den sammenhæng er vinterbadning populært. På Helgoland ser vi et stigende antal unge under 40 år, som gerne vil være med i vores vinterbaderklub. Det er tidens trend med ekstremsport og velvære, der er årsagen til, at de unge synes, det er en god ide at hoppe i det kolde vand,” forklarer Jørgens Melskens. Det sociale samvær og netværk, der bygges op om en aktivitet som vinterbadning, betyder også meget. ”Man snakker sammen i saunaen og i omklædningsrummet, og der er arrangementer, hvor man hygger sig med mad og rødvin. De fleste nævner også den unikke oplevelse af at være tæt på vandet og naturen som en ekstra bonus ved vinterbadning.” Jeg bliver glad og opstemt Ordene kommer fra den 70-årige pensionist Ingeborg Bernhard, der er medlem af Gilleleje vinterbadeklub. Hun både ror og bader året rundt.

velvære og oplevelser i polen slanke/udrensningsophold 10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m. Pr. pers. i DB værelse

Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold 10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold) Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.

Fem gode råd til nybegyndere 1. Bad ikke alene – og kun hvor du kan bunde. 2. Gå stille og roligt i vandet. Bliv der 30 – 40 sekunder. 3. Du skal have hele kroppen ned under vandet – ellers kan det gøre ondt. 4. Hvis du vil i sauna, så gør det efter badet. 5. Hvis der er isvinter, så pas på grødis – den kan skære i huden.

ring og book eller hør nærmere på 54179944

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

i vandet, mener Ingeborg. ”Når man bader hver dag, så får man en enestående chance for at følge med i de skiftende årstider. Man bliver så glad af at være ved vandet. Jeg kan i al fald ikke undvære min daglige dosis af himmel og hav,” siger hun og nævner vinterbadning som grunden til at hun sjældent er syg. ”Den daglige dukkert får endorfinerne til at piske rundt i kroppen, og det er godt for humøret. Jeg tror på, at vinterbadning kan trænge en mild vinterdepression væk, fordi man kommer ud i lys og luft hver dag i stedet for at forpuppe sig under dynen,” siger Ingeborg Berhard, der er glad for at have sit havbad at stå op til hver morgen. ”I starten fulgte min mand mig ned til vandet. Han stod i sin overfrakke og kikkede på mig og tænkte, at jeg var lidt skør, men da han opdagede, hvor meget energi jeg rent faktisk fik af mit daglige bad, ville han også prøve det. Så han smed overfrakken og nu bader vi sammen,” siger Ingeborg Bernhard med en kær lille latter. Jeg fryser meget let – siger Dorte Fals, 48 år, og DR’s vært på magasinet Penge og alligevel er hun blevet vinterbader – eller måske snarere på trods af dette, for hun har nemlig opdaget, at hun får varme og velvære i kroppen af en kold dukkert. ”Det hele kom sig af, at jeg tilbage i 2006 skulle lave en udsen-

Vil du også vinterbade? Der findes cirka 32 badeklubber i Danmark og på websiden www.vinterbadning.dk kan du få mere at vide om klubber. Der findes også oplysninger i Klaus Slavenskys bog ”Vinterbader”. Se eventuelt mere på www.forlagetandedammen.dk

”På Helgoland ser vi et stigende antal unge under 40 år, som gerne vil være med i vores vinterbaderklub,” siger Jørgen Melskens, der er kasserer i Danmarks ældste vinterbaderforening ’Det Kolde Gys’. delse om maratonløb. Jeg begyndte at løbetræne i Dyrehaven en gang om ugen og det blev en vane at hoppe i vandet bagefter. Det gav mig en fantastisk – ja, nærmest magisk – fornemmelse af velvære, så jeg blev hurtigt afhængig af det,” siger Dorte Fals. Derfor pakker hun en gang om ugen sit træningstøj ned i en sportstaske og tager ud i naturen for at løbe og bade. ”Hvis jeg ikke får mit ugentlige kick, kan jeg godt blive sådan lidt små-hidsig,” fortæller Dorte. ”Jeg kommer virkelig af med stress og aggressioner, når jeg bevæger mig. Desuden får jeg tænkt en masse gode tanker og det er også et lille pause, som jeg har væk fra familien og jobbet,” siger hun. Dorte erkender, at hun engang imellem har sine tvivl, når hun en vinterdag står på bare tæer og vinden rusker i alle træerne rundt omkring hende. ”Så har jeg tænkt, at jeg ikke orker at hoppe i vandet i dag, men jeg har gjort det alligevel, fordi jeg gerne vil have effekten. Jeg ved, at gevinsten ved løb og koldt vand holder sig længe efter indsatsen. Og når jeg tænker efter, så har jeg faktisk ikke været syg. Det kan godt være, at det er indbildning, men jeg tror altså på at vinterbadning er sundt,” siger Dorte Fals, der ikke vil betegne sig som ægte vinterbader, fordi hun ikke er med i en klub og heller ikke har afprøvet fornøjelsen af at bade i vand med is på.

Få smilet tilbage! med en nytilbage! tandprotese Få smilet med en ny tandprotese Genoptræning på Skodsborg Skodsborg Lægecenter tilbyder genoptræning med fokus på aktiviteter, kropsglæde og pleje efter behov. Vores ophold indeholder altid individuelt tilrettelagt fysioterapi. Vælg mellem intensive genoptræningsophold eller kurophold. Få mere information om opholdstyperne i Skodsborg Lægecenter mellem kl. 9-14 på 45 58 58 58 eller ring på 45 58 58 00 for reservation af kurophold eller for mere generel information om Skodsborg. Priser: • Intensive genoptræningsophold med 10% rabat i oktober og november fra kr. 3.326,- pr. døgn • Kurophold på Skodsborg Kurhotel med 20% rabat i ugerne: 42, 46, 51-53 fra kr. 1.856,- pr. døgn (1 person)

Skodsborg Lægecenter • Skodsborg Strandvej 125 2942 Skodsborg • Telefon: +45 4558 5858 laegecenter@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

– og fordel udgiften med et rentewww.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement –uden og fordel udgiften med et renteudbetaling. www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement Ring hør nærmere på 33 11 28 00 uden og udbetaling. Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Hjerterehabilitering på Vejlefjord getting better

Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet Vejlefjord tilbyder hjerterehabiliteringsophold fra august 2009. Opholdenes varighed er seks dage, og indholdet er tilrettelagt i samarbejde med Hjerteforenin gen.

n Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet n Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet n Der vil være mulighed for yderligere hjerte rehabilitering i Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre

Patienten Opholdet n Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe cialiseret genoptræning, information, psykisk støtte og vejledning til patienter med hjerte karsygdom n Patienten behandles under opholdet fra vej ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk træning og psykosocial støtte m.v. n Pårørende tilbydes støtte og vejledning

Rehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el ler generelt har brug for råd og vejledning samt at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop træningen tilrettelægges i professionelt regi.

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333 www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering og Hjerteforeningen, 3393 1788 www.hjerteforeningen.dk

Hjerteforeningen og Vejlefjord sam arbejder om hjerte rehabiliteringsop hold på Vejlefjord.

Sanatorievej 26 | 7140 Stouby | Tlf. 7682 3333 | sekretariatet@vejlefjord.dk | www.behandlingvejlefjord.dk

Ta’ en rask beslutning – det kan føre til meget godt. Som f.eks. at få en splinterny rød sommerbluse i en farve alle tænder på for 25 kr. eller blive budt på oksehaler hos én man møder, eller ... • Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

I dag gælder det mentalhygiejne, der gør rask, raskere. Ikke dyre helsetrips eller åndelige gurucentre. Nej, bare raske beslutninger og de gratis glæder, man får med dem. Beslutninger gi’r også energi. Sangerinden men Joan Baez siger: ”Action is medicine tom u l K wards despair“. Humøret behøver ikke tangere fortvivlelse; man kan ha’ det godt og få det endnu bedre ved at handle på sin indre stemme. Positive følgevirkninger Det er vidunderligt, når følgevirkninger er positive. Får én i sving, på bedre tanker, i bedre humør, med oplevelser, man kan tære på i sjælens spisekammer, hvor den slags lagres. Sådan er følgevirkninger af raske beslutninger. En slags “selvbehandling”, som fører godt med sig. (Forudsat man ikke er øksemorder. Så er det naturligvis ikke godt at ta’ raske beslutninger om nye gysere). Nyligt fik jeg en klar uafviselig indskydelse, da jeg kørte på vante veje i Kalundborg. Et par dage før spurgte en, om jeg havde badedragt til en sejl-svømmetur. Ja, men den var gammel. Jeg trængte derfor til nyt havfruekostume og var på vej til Føtex’ kæmpe non-food afdeling med orgier af tøj. Så kom stemmen indeni: “Drej til højre her – kør til genbrugsbutikken”. Havde aldrig været der – før. Udover at finde en skøn ubrugt sort badedragt til 15 kr., fangede mit blik to dejlige ting i røde nuancer. En koralrød bluse i blød crepebomuld, oven i købet med stofknapper. Jeg behøvede ikke prøve. Min for 25 kr. Ligegyldigt hvor jeg har haft den på siden, har den vakt lykke og affødt komplimenter. Det er da skønt. Og betragteligt billigere end lykkepiller. At gøre små ting for én selv, der også gør andre glade, er god medicin. Jeg fik også et kønt orangerødt glas, jeg bruger som vase til små roser fra haven. Pris 10 kr. Lyt til indskydelser – mærk efter, som det hedder i behandlersprog Min pointe er, at man skal lytte til indskydelser. Og agere på dem. Et andet eksempel, hvor ”noget” bad om en afstikker: Jeg

• Venter du på en plejehjemsplads? • Er du blevet sendt for tidligt hjem fra hospitalet? • Er du utryg ved at lade din pårørende være alene hjemme, når du er på arbejdet? • Vil du tilbringe din sidste tid i eget hjem? Der findes et alternativ! Vi tilbyder døgnpleje i eget hjem. Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe.

tlf. 70 25 17 71

www.totalteam.dk

Medlem af Dansk Erhverv og FVD

kørte fra København til mit daværende hjem i Holte. Havde taget Strandvejen, ville fortsætte ligeud til Skodsborg og dreje til venstre. Nær Klampenborg Station lød det lige før stoplyset: “Drej til højre, ned i Tårbæk”. Fra min egen indre GPS, før det var almindeligt at bruge almindelige GPS’er. Jeg nød huse, haver, stalden med kapervogne. HOV! Dér er en elsket gammel ven og kunde, på vej ind i en ejendom. Jeg stopper, springer ud – han havde hentet oksehaler fra slagteren i Tårbæk – og blev lynhurtigt enig med sig selv om, at vi skulle købe en portion til mig, spise og tale. Det var så hyggeligt, som om det var meningen. Jeg sagde: “Jeg kom altså ikke for at få middag”, hvortil han svarede: “Nej, du er vel ikke synsk“. Ikke, dér, men noget var. Er jeg sikker på. Som syntes, vi skulle ha’ en dejlig stund. Jeg var åben og lydhør. Ellers var det ikke sket. Uskete gode hændelser er der ikke meget ved. Dejligt, når andre er med på en afstikker Jeg værdsætter, når andre chauffører ta’r afstikkere, som efter uskrevne aftaler med universet. En weekend for ikke længe siden med min ven bag rattet, kørte vi efter lippizanerheste-opvisning på et stutteri i Hornsherred, et smut til Orø færgeleje ved Hammer Bakker, som er hammerfede. Så skete noget mærkeligt. Min indre stemme sagde, at vi også sku’ se en ny skulptur, en billedhugger-parafrase over et storketårn, jeg havde læst om på nettet. Storketårnet var placeret i Kirke Hyllinge, Lejre Kommune, foran plejehjemmet. Troede det lå nær “rigtige” Lejre, men med kommunesammenlægningen strækker Lejre kommune sig til Hornsherred! Pludseligt passerede vi byskiltet ”Kirke Hyllinge”. Jeg spurgte: “Er der flere Kirke Hyllinger? Jeg kan ikke se et højt tårn.” Han: “Vi fortsætter; vi finder det”. Den gamle landsby blev til ny udstykning. Jeg: “Skal vi køre tilbage – vi har heller ikke set plejehjemmet?” Han: “Nej, vi fortsætter.” Før ren udørk ser jeg skiltet Ældrecenter. “Kan et ældrecenter være plejehjem?”. Han: “Sagtens.” Jeg ku’ stadig ikke se tårnet, han fortsatte, som havde han opført ældrecenter og skulptur. 100 meter fra så vi tårnet, skjult bag bygninger! Mor med i storketårnet Det var godt. Kunstneren vil glæde de gamle med storken (der er en kæmperede klar parat øverst), og har lavet små huller, der ved en klint tiltrækker digesvaler. Her måske andre fuglearter. Han har også tænkt på mor. I en turkis barm på en menneskeskikkelse i relief i tårnet, har han ridset MOR. Han fik 400.000 fra Kunstfonden at leve af i de fire år, det tog at lave værket og brugte tillige arven fra mor. Kunstværket er fint i de lige lovlig moderne omgivelser – en nybygget by til ældre (opsamlingsplads for hele Lejre Kommune formentlig). Min ven har før ført os til spændende steder – bl.a. ad en alenlang grusvej til en vidunderligt beliggende ejendom med kæmpe-vue over Åmosen og skov i ryggen. Han kan også det der. På sin måde, ikke med indre stemmer, men pludselige intuitive indskydelser, på vej til noget andet. Man oplever mere ved ikke altid at følge den slagne vej.

Er du generet af vaginal tørhed? Cicatridina er en hormonfri lokalbehandling, der medvirker til at genoprette den naturlige fugtighedsbalance i skeden. Cicatridina er det eneste produkt med hyaluronsyre, der forekommer naturligt i kroppen og som bl.a. er nødvendig for vaginalslimhindens normale funktion. Cicatridina indeholder også naturlige olier, der er fugtgivende og virker lindrende. Cicatridina kan købes frit på apoteket eller online på www.cicatridina.dk Vil du vide mere? Spørg efter Cicatridina på dit lokale apoteket eller besøg www.cicatridina.dk

IPC Pharma A/S · Tranegårdsvej 20 · 2900 Hellerup

Varenummer på apoteket: 204675 www.cicatridina.dk

Når planter

Parykker Svaneklini ved hårtab

bliver til piller Ikke kun kosttilskud og lægemidler bruger udtræk fra planter og urter – også medicinskabet kan rumme plantestoffer. • Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale. Læs mere på

www.svaneklinik.dk

I 1964 opdagede videnskabsmænd i USA, at taks-træet gemmer på en medicinsk hemmelighed: et ekstremt giftigt stof i barken så ud til at have interessante perspektiver i forbindelse med kræft. To år senere lykkedes det dem at udvinde giften og isolere den, og dette arbejde resulterede i stoffet ”taxol”, som man i dag bruger i kemoterapi, navnlig i behandling af brystkræft og kræft i æggestokkene. Eksemplet er blot ét af dem, man kan høre om i Lægeurtehaven på den lille Kattegat-ø Endelave, hvor planter og urter med gunstige virkninger på helbredet kan studeres på nærmeste hold. Både urter, der naturligt hører hjemme på øen, og urter, folkene bag haven har fået sejlet fra fastlandet og plantet i kønne, sirlige bede delt op i temahaver. Så her kan den besøgende blive klog på middelalderens brug af urter; de kan snuse til krydderurter fra folkemedicinen og møde moderne urtemedicin i fuld flor. Og så er der det med forbindelsen mellem planter og piller. Syntetisk eller naturlig Paradoksalt nok er det som oftest de virkeligt giftige planter, som har fundet anvendelse i

medicinen – et stof, der kan slå én ihjel, hvis man propper det i munden i form af et bær eller et par dråber saft, kan have helbredende virkning, når det bliver brugt af kyndige hænder på rette tid og sted. I dag er det dog mere reglen end undtagelsen, at de virksomme stoffer bliver kopieret fra naturen, når de skal bruges i medicinalindustrien: ”Det gælder også taxol, der i dag bliver fremstillet syntetisk”, fortæller den daglige leder af Lægeurtehaven på Endelave, Tove Yde. ”Taks vokser nemlig meget langsomt, så det har været nødvendigt at finde en løsning for ikke at udrydde takstræet som art, og i 1990’erne lykkedes det at fremstille en kunstig udgave af det virksomme stof.” Anderledes er det dog med opium-valmuen, der er råstof bag de smertestillende midler ”kodein” og ”morfin”. Dens opbygning er så avanceret, at det bedre kan betale sig at udvinde de virksomme stoffer fra den naturlige plante, end at forsøge at kopiere dem i laboratoriet. Og den proces har været kendt siden middelalderen. I hvert fald kunne en dansk læge, Henrik Harpestreng, tilbage i 1200-tallet skrive følgende: ”Valmuer med hvide blomster er bedst, mælkesaften ridses

Stort udvalg i: Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Digitalis eller fingerbøl, som er meget giftig, anvendes af medicinalindustrien i præparater til visse hjertelidelse.

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

Foto: Kirsten Olesen.

• • • •

af den grønne frøkapsel. Ved indtagelse må man kun tage en penning deraf, ellers dør man”. Han anbefalede valmuen mod søvnløshed, svimmelhed – og stor elskovstrang.

Gift og hemmelige agenter I planternes verden er meget skjult for øjet, selv om nogle vækster sender kraftige signaler om at holde afstand. Det gælder f.eks. den amerikanske olieplante, hvis ildrøde, stikkende frugter ikke just indbyder til nærmere bekendtskab. Men den har alligevel skjulte talenter, som er blevet udforsket af videnskaben – og af hemmelige agenter... Det handler om giften ricin. Den bliver tilbage i stærkt koncentreret form, når man har presset olie af frugterne og fået det helt ugiftige afføringsmiddel, vi kender som ”amerikansk olie”. Ricin er ekstremt giftigt, men kan som så mange andre plantegifte også bruges til helbredende formål – i dette tilfælde i forbindelse med bl.a. kræftbehandling og knoglemarvstransplantation. Galnebær indeholder et stof, der bl.a. udvider pupillerne. Tidligere anvendte kvinder det under navnet ’Belladonna’ for af samme grund at få store, dådyragtige øjne – Karen Blixen omtaler det.

Format: 1/4 side høj Mål: 95 x 141 mm Farver: 4Taks er uhyre giftigt, men kan også udnyttes medicinsk. Taxol,

Foto: Kirsten Olesen.

Skønhed og hjerte I lægeurtehaven finder man både valmuer og takstræ i afdelingen for ”Medicinsk brug af giftplanter”, hvor også giftige blade, blomster og bær som f.eks. pigæble, bulmeurt og galnebær står side om side. De har været brugt mod bl.a. hoste, astma og kolik i folkemedicinen. ”Men galnebær har også haft en anden, helt særlig anvendelse”, fortæller Tove Yde. ”Bærrene indeholder nemlig et stof, der bl.a. udvider pupillerne. Så i middelalderen var de udbredt som skønhedsmiddel blandt kvinder, der dryppede et par dråber af saften i øjnene for at få attraktive, store pupiller…”. Stoffet i bærrenes saft hedder ”atropin”, og det er så effektivt, at det i dag bruges i forbindelse med operationer i øjet. Et andet af naturens potente stoffer kommer fra planten digitalis, som gror i mange haver. De fingerbølformede blomster leverer ”glykosider”, som medicinalindustrien bruger i præparater til visse hjertelidelser, men faktisk blev plantens medicinske egenskaber opdaget af en engelsk læge, William Withering, helt tilbage i 1700-tallet. Han havde iagttaget, hvordan en klog kone brugte urten som medicin, så han fik den idé at lave en te med digitalis-blade til patienter med væske i kroppen som følge af dårlig hjertefunktion. I 1800-tallet blev digitalis-dråberne opfundet, og i 1930 lykkedes det at isolere de hjerteaktive glykosider fra planten, så de første digitalis-tabletter var på markedet få år efter.

bliver dog i dag fremstillet syntetisk. Materiale:

Trykklar pdf fil bedes sendt til: sb@raskmagasinet.dk

”Men den har også mange dødsfald på samvittigheden,” forDeadline: tæller Tove Yde og minder om det såkaldte ”Paraplymord”, der

Onsdag september 2009krig: var et af deden mest23. omtalte under den kolde

En bulgarsk eksil-journalist blev i 1978 myrdet ved højlys dag, mens han stod i kø for at tage bussen på Waterloo Bridge i London. Han blev i læggen med en paraply, og det tilsyneOktober og stukket november 2009 ladende uskyldige stik udviklede sig, så han fik feber og døde få dage efter. Ved obduktionen fandt man en mikroskopisk ampul i hans læg. Ampullen havde indeholdt ricin.

Indrykning:

DANSKLYS TERAPI Danmarks største udbyder af lysterapi Lysterapi

Hvis du frygter de mørke dage om vinteren og din mangel på energi og godt humør påvirker dit liv, så kan du lide af mangel på lys. Mange udvikler vintertristhed og ligefrem vinterdepression. Symptomerne er mange og ved brug af lysterapi i form af en lyskasse, kan man stort set øjeblikkelig blive fri for disse.

Daggrysimulation

Foto: Kirsten Olesen.

Har du svært ved at vågne op om morgenen, så kan løsningen være en daggrysimulator. Du vækkes på en naturlig måde ved, at lyset bliver gradvis stærkere og stærkere i soveværelset. Du vågner lettere op og føler dig frisk, energisk og i godt humør. Daggrysimulation er også yderst velegnet til børn.

yderligere information: tlf.: 2195 3322 info@dansklysterapi.dk

Køb online på: www.dansklysterapi.dk

Urterne fortæller:

Vi levede grønt i oldtiden – og da krydderurterne forsvandt fra maden, kunne det aﬂæses i vores krop. Gennemsnitshøjden faldt dramatisk efter reformationen.

Danske mænd, der levede før år 1.000, var lige så høje, som de er i dag – nemlig 1,78 m i gennemsnit, men frem til 1500-tallet var de skrumpet en anelse til 1,74 m. ”Men efter middelalderen faldt deres gennemsnitshøjde dramatisk til kun 1,62 m, og det hænger sandsynligvis sammen med et fald i deres brug af grønt og urter i maden”. Det fortæller den daglige leder af Endelave Lægeurtehave, Tove Yde. I urtehaven - en blomstrende oase på den lille Kattegat-ø en times sejlads fra fastlandet - er der nemlig rige muligheder for at blive klog på urter og planter og deres betydning for vores helbred før og nu. Haven summer af fortællinger om kloge munke med prægtige klosterhaver; om hekse med indsigt i planternes virkning; om de allerførste læger, der byggede videre på Hippokrates’ lære, men i første omgang kun var inden for rækkevidde af de bedst stillede i samfundet; om hvordan nutidens urtemedicin står på skuldrene af ældgammel viden – og om hvordan den mest moderne videnskab stadig bruger eller imiterer naturen, når lægemidler bliver udviklet. Da mad var medicin Og så er det fortællingen om, hvordan reformationen gav genlyd i vores helbred: ”Altså, klostrene forsvandt mere eller mindre med reformationen i 1500-tallet,

VEJEN FREM – ÉN DAG AD GANGEN

NÅR ALKOHOL ER BLEVET ET PROBLEM SÅ RING

98 91 17 07

Har du brug for hjælp, vedrørende alkohol/medicin misbrug eller vil du bestille en brochure hvor du kan få flere oplysninger så kig på:

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Foto: Kirsten Olesen.

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

De amerikanske indianere har lært os at bruge purpursolhat mod luftvejsinfektioner og til sårheling.

Tove Yde er daglig leder af Endelave Lægeurtehave.

da vi gik fra katolicisme til protestantisme, og dermed svandt brugen af krydderurter i maden også ind,” fortæller Tove Yde. ”Munkene havde lært os, at mad var den bedste medicin, og de havde opfordret til at samle vilde urter som brændenælde og mælkebøtte som tilskud til kosten. Ja, selv de få lægebøger, der blev skrevet på den tid, var fyldt med madopskrifter. Det kunne være en opskrift på, hvordan man laver en styrkende vin, eller opskriften på en ret, der er god at spise om foråret for at få kroppen i gang efter vinteren.” Hun tilføjer, at lægeplanter og sunde urter stadig blev brugt efter middelalderen. Men forskellen var, at de nu var stort set væk fra den daglige kost og i stedet blev helliget medicinske og magiske formål. Det gælder f.eks. den urt, vi kender som citronmelisse, og som også hedder hjertensfryd og i middelalderen blev tillagt hjertestyrkende evner. ”Videnskaben har nu undersøgt urtens virksomme stoffer, og i dette tilfælde har det faktisk intet på sig…”, siger Tove Yde. Til gengæld har hjertensfryd vist sig at have andre gode egenskaber ud over en herlig smag som krydderurt: Den er virksom for sårheling generelt og mod forkølelsessår i særdeleshed.

Men urternes hemmeligheder er langt fra udtømt: I et hjørne af haven på Endelave gror således en gruppe Énårig Malurt. Den stammer fra Kina, hvor man i flere tusinde år har brugt den mod malaria, og det har nu vist sig, at et stof, man generelt kender fra malurt, ”artemisin”, faktisk er særdeles effektivt i forhold til malaria – og findes i store koncentrationer i netop denne art fra Kina. ”Og ikke nok med det”, fortæller Tove Yde. ”Planten, der p.t. bliver dyrket på forsøgsbasis i Jordbrugscenteret i Aarslev, ser også ud til at være interessant i forbindelse med kræft”. Så blade, bark, blomster og bær kan stadig overraske og bringe godt nyt for vores helbred.

Mere nyt undervejs Andre urter fra folkemedicinen, som har holdt til videnskabens granskende øjne, er f.eks. purpursolhat, som de amerikanske indianere har lært os at bruge mod luftvejsinfektioner og til sårheling.

Endelave Lægeurtehave består af to større afdelinger. • Den ene er bygget op omkring 100 vilde plantearter, som vokser på Endelave eller tidligere har gjort det – og som alle har været brugt medicinsk. • Den anden skildrer lægekunstens og urtemedicinens historie via ti små urtehaver med temaer fra oldtid til moderne urtemedicin.

Padma 28 er med til at holde hjulene igang

Else fra Tåstrup cykler stadig derud af uden smerter Det er længe siden, at nu 74 årige, Else Walther døjede med følelsesløshed og kulde i benene. Men sådan er det ikke mere. For siden hun startede med Padma 28 forsvandt symptomerne, og hun er nu igen i fuld vigør og smertefri. Else Walther fylder 75 i år. Men det hindrer hende ikke i at cykle 20-30 km. om ugen. Smerterne og følelsesløsheden i benene er forsvundet, takket være Padma 28

lse tager imod og byder velkommen ved bryggersdøren i hendes hyggelige rækkehus i Tåstrup, vest for København. Hun er stadig i sit i sit cykeltøj, for hun er netop vendt hjem efter en 20 km. lang cykeltur. Den strækning tager hun en gang om ugen, sammen med de andre i cykelklubben. Men kun pga. vejret. Når det er lidt varmere cykler vi nemlig 30 km. siger Else og smiler. Hun trækker cyklen om på terrassen hvor den bliver sat under en pressening. “Jeg skal jo snart have den frem igen, og så er jeg fri for at rende ned i kælderen med den” siger Else

Gymnastik i 55 år

Udover de lange cykelture, bliver det til gymnastik to gange om ugen, og det endda på samme hold som da hun startede for 55 år siden. “Selvfølgelig er alle fra den gang ikke med i dag, men vi er da nogen stykker tilbage”, fortæller Else. Men alle de aktiviteter var ikke en selvfølge for seks - syv år siden. Dengang ﬁk Else problemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter.

Storetåen var følelsesløs

Hendes storetå blev følelsesløs, og hendes ben føltes “kolde” og det gav smerter. Else blev undersøgt hos sin læge og på

hospitalet. Her ﬁk hun at vide, at hendes symptomer havde noget med kredsløbet at gøre, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det. “Min storetå var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke mig med en nål, uden at jeg kunne mærke det,” fortæller Else.

Opsøgte alternativ behandler

Hun opsøgte derfor en alternativ behandler, som anbefalede hende at prøve Padma 28. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i benene forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle ﬁnde på at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden Padma

Det er sket, at Else på en af sine utallige rejser er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28 tabletter med i rejsetasken. “I aften skal jeg i øvrigt til Frankrig. Jeg skal nemlig se lysbilleder. Det nyder jeg meget når mørket falder på, og det er ligesom at komme ud at rejse en gang til, slutter Else. Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Hvad er Padma 28? Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning. Opskriften var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger helt tilbage i det 16. århundrede. Velfungerende blodcirkulation Tibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når kroppen er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balancen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkulationen har indﬂydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred. For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring på tlf. 4611 6669.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller ﬂere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mave-kneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 239,00 - 200 tbl. kr. 379,00 - 400 tbl. kr. 699,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

Stivkrampe – er stadigvæk en livsfarlig sygdom Tetanus eller stivkrampe er en sygdom, der skyldes bakterier i jord og som ﬁndes i hele verden. Alle kan derfor få stivkrampe. Sygdommen registreres i dag sjældent i Danmark, men var tidligere en frygtet sygdom, idet muligheden for helbredelse var ringe og mange mennesker døde af sygdommen. Der er nu stadigvæk grund til at være påpasselig, for dødeligheden er selv med moderne medicin og behandlingsmetoder foruroligende høj. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En stivkrampevaccination er blot et lille stik i overarmen, men kan betyde forskellen på liv eller død.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker. Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen

Tlf. 86 52 19 19 ell. Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

De fleste, der har oplevet at få så stort et sår, at det har været nødvendigt med et besøg på skadestuen, vil have erfaret, at man samtidigt med behandling vil blive tilbudt en stivkrampevaccination, hvis det er mere end 10 år siden, man er sidst er blevet vaccineret. Ved ukendt vaccinationsstatus vil man dog ved en sårskade yderligere blive tilbudt behandling med humant tetanusimmunglobulin og vaccination. I dag er stivkrampe ikke en sygdom ret mange danskere frygter, for det hører til sjældenhederne, at man overhovedet hører om tilfælde. Men man skal nu ikke langt tilbage i tiden, før stivkrampe efter blot banale småsår kostede mange liv. Vaccination mod stivkrampe har i Danmark siden 1950 indgået i børnevaccinationsprogrammet og er i dag en del af den kombinerede vaccine, som gives ved henholdsvis 3, 5 og 12 måneders alderen samt ved 5 års vaccinationen. Det betyder, at stort set alle voksne på 60 år og nedefter i dag er blevet vaccineret som børn. Til gengæld kan der udmærket godt være ældre voksne, som aldrig er blevet vaccineret, ligesom det kan være tilfældet for børn og voksne fra egne af verden, hvor vaccination mod stivkrampe ikke er sædvane for alle. Selv om man er blevet vaccineret som barn, så anbefaler Statens Serum Institut dog revaccination hvert 10. år for at sikre, at man fortsat er beskyttet mod bakterien. Vaccination giver altså ikke livslang sikkerhed. Bakterierne ﬁndes i jorden over hele verden Stivkrampe er en potentielt dødelig infektionssygdom, der skyldes giftstoffet tetanospasmin, et såkaldt neurotoksin eller nervegift, som dannes af bakterien Clostridium tetani. Stivkrampebakterierne findes i jorden over hele verden og særligt i gødet jord, da de også lever i og let klarer en tur gennem tarmsystemet og derfor videregives i afføring fra mennesker og dyr (især fra heste, køer, får, hunde, katte, rotter og høns). Bakterierne findes derudover også i al slags gadesnavs. Bakterierne danner sporer, der ikke dræbes ved kogning eller ved behandling med desinfektionsmidler og de er modstandsdygtige over for indtørring. De kan derfor

Vaccination mod stivkrampe Tetanusvaccinen, som produceres af Statens Serum Institut, virker ved at kroppen danner antistoffer mod stivkrampebakterier. Efter tre doser opnås beskyttelse i fem år. En enkelt ny vaccination vil selv efter mange år medføre beskyttelse efter få dage. Beskyttelsens varighed er herefter mindst 10 år. Til voksne og børn, der ikke tidligere er vaccineret mod stivkrampe, gives to doser tetanusvaccine med fire ugers mellemrum og en dosis et år senere. Ved revaccination gives kun en dosis.

aktiveres efter flere år, hvis påvirkninger af lyd, lys, de kommer ind i et varmt hoste og nys kan yderligere og næringsrigt miljø, f.eks. i udløse kramper i halsen. kroppen, men de trives kun, Hvis vejrtrækningsmusklerne hvor der ikke er ilt til stede. rammes bliver sygdomInfektionsstedet for stivmen hurtigt livstruende. En krampe er derfor som regel patient med stivkrampe er dybere sår som stiksår, dyreved fuld bevidsthed og har bid m.v., der eventuelt hurtigt som regel kun feber, hvis der lukker til og dermed danner tiltræder en komplicerende god grobund for aktivering af infektion. bakteriens sporer. Stivkrampe kan også opstå, hvis man har Diagnose og behandling revet sig på eller trådt på et Hvis der er mistanke om søm, men sår, der involverer stivkrampe, vil lægerne dødt væv, som brandsår, mange gange først forsøge Foto: Scandinavian Stock Photo. frostsår, sår efter slag eller at udelukke andre årsager til stød og egentlig koldbrand, krampe, der ligner begynI Danmark er alle nyfødte beskyttet mod stivkrampe, fordi deres f.eks. som senfølge til diabedende stivkrampe, som mødre er vaccinerede. Men børnene bliver også vaccineret, når de tes, kan også afstedkomme, f.eks. epilepsi, hjernebeer 3, 5 og 12 måneder gamle og igen når de er 5 år. at bakterien får gunstige tændelse eller forgiftninger. vilkår for at udvikle sig. Det Der kan også udtages en samme gælder sår, der er bleprøve fra et inficeret sår for vet inficeret med spyt eller afføring og som ikke er blevet renset eventuelt at identificere bakterien, men da der ofte går mellem tilstrækkelig godt. Hud, der er blevet gennemtrængt af ikke-steen til to uger fra infektionstidspunktet til symptomerne begynder rile nåle f.eks. i forbindelse med narkotikamisbrug, piercing eller – der kan også gå betydeligt længere tid – vil såret, der har været tatovering giver også en forøget risiko. indgangsport for infektionen, som regel være helet op. Stivkrampe kræver indlæggelse, da behandling er en speciallæMuskelspasmer og stive muskler ge opgave. Der behandles med tetanus antitoksin (modgift), med Hvis Clostridium tetani trænger ind i kroppen og danner tetanoantibiotika i håb om at fjerne bakterien og med muskelafslapspasmin, transporteres giftstoffet via blodbanerne og lymfesystepende medicin mod kramperne, eksempelvis Stesolid eller kurare. met til rygmarven og hjernen, således at der sker en overstimulation af de muskelstyrende nerver. Det resulterer i kramper. De første symptomer på stivkrampe er ofte synkebesvær og muskelspasmer i ansigtet – på engelsk kaldes sygdommen da også meget malende for ’lockjaw’. Læger taler om et klassisk symptom, hvor mundvigene trækkes tilbage i et vedvarende grin. Symptomet er så karakteristisk, at det har sit eget navn på latin, nemlig Ricus sardonicus, som bedst kan oversættes med ’hånlatter’. FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER Samtidigt optræder stivhed og eventuelt smerte omkring nakke, BLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE skuldre eller ryg. Når musklerne i ryggen strammes, bøjes kroppen bagover, og sammentrækninger i brystkassen gør det svært at Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. trække vejret. Mavemusklerne kan også trække sig sammen, så 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret maven bliver hård som et bræt, ligesom der kan optræde spasmer ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. i overarme og lår. Endelig kan blodtrykket og hjertets rytme Det arbejder vi på i Blæreforeningen. blive påvirket. Kramperne er meget smertefulde og de mindste

BLÆREFORENINGEN

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål: • At støtte og vejlede patienter og deres pårørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netværk overalt i landet.

Første tetanusvaccine Stivkrampe har været kendt helt tilbage til oldtiden, hvor folk har været klar over sammenhængen mellem sår og udviklingen af muskelkramper eller stivkrampe, men det var først i 1924, at en tetanus antitoksin vaccine blev produceret af Poul Descombey. Vaccinen blev i stort omfang anvendt under 2. Verdenskrig for at undgå stivkrampe hos de sårede soldater og i årene derefter begyndte vaccinen at indgå i børnevaccinationsprogrammer i USA og i mange andre lande, herunder Danmark, som indførte vaccinationstilbuddet til alle børn i 1950. Vaccinationstilslutningen er dog ikke 100 %, idet mellem 2 og 4 % af børn fra de fleste årgange ikke bliver vaccineret med de kombinerede børnevacciner. Det amerikanske CDC (Centers for Disease Control and Prevention), har registret tetanus hos 13 børn under 15 år i perioden fra 1992 til 2000. 85 % af disse børn havde forældre, der var imod vaccinering. Øvrige tilfælde af tetanus ligner forekomst i Danmark, idet hovedparten er over 60 år. Læs mere på www.cdc.gov

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig. Et medlemskab koster 150 kroner om året. BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf. 33 26 95 22 Mail: info@blaere.net www.blaere.net

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

En sundhedsmedarbejder vaccinerer et spædbarn i det lokale sundhedscenter i landsbyen Cacuaco, som er beliggende omkring 18 kilometer fra Angolas hovedstad Luanda. Centret tilbyder medicin, vaccinationer mod mæslinger, stivkrampe og gul feber m.v. UNICEF stiller såvel vaccinerne som A-vitamintilskud og andre nødvendigheder til rådighed.

Det vil dog ofte være nødvendigt at lægge patienten i respirator i en periode. Krampeperioden strækker sig over en til to uger og før alle symptomer er væk, går der endnu et par uger. Ved svære tilfælde kan forløbet strække sig over måneder. Udsigterne afhænger i høj grad af alder, sundhedsmæssig tilstand og sygdommens sværhedsgrad. Lettere tilfælde giver ingen mén, men trods behandling på intensivafdeling vurderes dødeligheden for stivkrampe hos voksne til mellem 10 og 15 % (se dog faktaboks om 24 % døde i Danmark). En million tilfælde hvert år på verdensplan Stivkrampe opstår stort set kun hos mennesker, der ikke er vaccineret eller tilstrækkeligt immuniseret – til gengæld smitter stivkrampe ikke. Tilfælde af stivkrampe forekommer over hele verden, men registreres især i lande med høj varme og stor luftfugtighed som f.eks. Indien, en række lande i det centrale og vestlige Afrika samt i Kina og tilstødende asiatiske lande. I Europa og i de vestlige lande er befolkningerne igennem generationer blevet vaccineret som led i børnevaccinationsprogrammer. Men i resten af verden ser det anderledes ud. Her er stivkrampe et betydeligt sundhedsproblem. Der rapporteres årligt om op mod en million

Også dyr får stivkrampe Dyr kan også få stivkrampe, men der er dog stor forskel på pattedyrs, menneskers og fugles modtagelighed over for stivkrampebakterien. Heste er allermest modtagelige over for giften. Hvis man sætter den mængde gift, der skal til at slå en hest ihjel til 1, så skal der tre gange så meget nervegift til at slå et menneske ihjel og 600 gange så meget til at slå en hund ihjel. Det sidste er grunden til, at stivkrampe ses så sjældent hos hunde.

Foto: Hernø.

Kilde: Københavns Dyrehospital

Også dyr kan få stivkrampe. De mest sårbare dyr er heste, mens hunde er nogle af de dyr, der meget sjældent får stivkrampe.

tilfælde på verdensplan, hvilket ifølge vurderinger er årsag til mellem 300.000 og 500.000 dødsfald hver år. Det er især spædbørn, der dør af såkaldt neonatal tetanus, idet de ikke ved fødslen er beskyttet af moderens immunitet. Forekomst i Danmark Forekomsten af stivkrampe i Danmark er faldet markant over de sidste fire årtier, hvilket også var forventeligt efter indførelsen af vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Således blev der gennemsnitlig diagnosticeret 2 patienter årligt i perioden 1983 – 2000. Der diagnosticeres fortsat mellem 0 og 2 patienter årligt, men disse hører typisk til i den ældre del af befolkningen, som ikke har fulgt et børnevaccinationsprogram.

24 % døde i tilslutning til infektion En opgørelse af tetanustilfælde i Danmark har vist, at der fra 1983 til 2000 blev fundet 42 patienter med tetanus. Der var tale om 24 kvinder og 18 mænd, hvor den altovervejende del, nemlig 39, var født før 1950, og tre efter 1950. Elleve patienter var uvaccinerede og for 24 patienters vedkommende var der ingen oplysning om vaccinationsstatus. 14 patienter fik ingen mén, mens to patienter havde behov for genoptræning ved udskrivningen og en patient fik svære neurologiske skader. Ti patienter, svarende til 24 %, døde i tilslutning til infektionen. Kilde: ’Forekomst af tetanus i Danmark 1983-2000’ af sygeplejerske Annette Hartvig Christiansen og afdelingslæge Peter Henrik Andersen, Statens Serum Institut, i Ugeskrift for Læger nr. 07/2005.

Unicef gør noget ved ’den stille dræber’ Stivkrampe rammer især nyfødte børn og mødre, der lige har født. Problemet er for længst udryddet i den vestlige verden, men er stadig udbredt i udviklingslandene – ikke mindst i Afrika syd for Sahara og i Asien – i fattige samfund, hvor kvinder har dårlig eller ingen adgang til sundhedsydelser. Stivkrampe er ansvarlig for 7 % af alle verdens dødsfald blandt nyfødte. 140-180.000 nyfødte og 15-30.000 nybagte mødre rammes hvert år af den livsfarlige sygdom. Uhygiejniske forhold under fødsler er den primære årsag til at så mange nyfødte og mødre rammes af stivkrampe.

krampe for hver 1.000 levende fødte. I dag er andelen faldet til 46 lande, hvor der er et eller flere tilfælde for hver 1.000 levende fødte. Men på trods af udbredelsen af vaccinationsprogrammer er hvert femte barn stadig uden beskyttelse mod stivkrampe.

Unicef har igennem mange år iværksat nødvendige vaccinationsprogrammer i et utal af lande. Der er på nuværende tidspunkt vaccinationsprogrammer i 102 lande. Dækningsgraden varierer dog meget. Den er omkring 70-80 % i de fleste lande. I Sierra Leone er dækningsgraden 94 % og i Bangladesh 91 %, mens konfliktramte lande som den Central Afrikanske Republik med 54 % og Somalia med 68 % ligger under gennemsnittet. Vaccinationsprogrammerne er for alvor kommet i gang i løbet af de seneste ti år og har allerede haft stor effekt. I 1980 blev kun 9 % af alle gravide vaccineret. I 2007 var tallet steget til 81 %.

UNICEF er verdens største opkøber af vacciner og købte sidste år 179 millioner doser stivkrampevaccine til nyfødte og deres mødre. Pampers er en central partner, som via salg af bleer har finansieret købet af 45 millioner doser vaccine. De øvrige vacciner er finansieret via UNICEFs øvrige indtægtskilder: bidrag fra private, virksomheder, fonde og regeringer.

At vaccinationsprogrammerne nytter, kan følgende tal illustrere. I 1986 døde 7 ud af 1.000 nyfødte af stivkrampe i Egypten. I 2007 var det kun 1 ud af 1.000. I Bangladesh var der i 1980’erne 20-40 stivkrampedødsfald pr. 1.000 nyfødte. I 2007 drejede det sig kun om 1 ud af 1.000.

Mange af de dødsfald blandt børn, der skyldes stivkrampe, er skjulte. Fordi børnene dør så tidligt efter fødslen, når de ikke at blive registrerede. Ingen hører nogensinde om deres fødsel. Ingen hører om deres død. Derfor går stivkrampe også under navnet ’den stille dræber’.

I 1988 var stivkrampe årsag til 800.000 dødsfald årligt og i mere end 90 lande var der et eller flere tilfælde af stiv-

MEDICINFRI HELSEFREMMENDE PRODUKTER goLITE M2 lysterapilampe

Medi-Light Desktop E

- den nye generations lysterapilampe med indbygget batteri

- den mest solgte og alsidige lysterapilampe

Trods sin beskedne størrelse (15 x 15 cm) producerer goLITE mere lys end de fleste store lysterapilamper. Det blå lys fra goLITE er effektivt til behandling af vinterdepression.

En alsidig lampe, der anvendes til lysterapi om morgenen ved at rette den mod ansigtet i en halv til en hel time. Resten af tiden fungerer Medi-Light Desktop som en effektiv skrivebordslampe.

Kilde: Unicef

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens. Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg. Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser. Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator. Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Importør: Living In Time A/S · tlf. +45 3112 4343 · info@livingtime.dk

www.livingintime.dk Showroom: Peter Bangsvej 55, Frederiksberg

Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm email: codan@codandeha.dk

Når hunden slikker på såret Hvis man for eksempel får et lille sår på fingeren, så vil den instinktive reaktion for de fleste mennesker være at slikke på fingeren. Menneskets bedste ven, hunden, vil typisk også gøre alt for at hjælpe til og ligeledes slikke på såret. Ja, mange er af den opfattelse, at det er godt og overser dermed, at der også er en risiko for alvorlig eller ligefrem livstruende infektion. Ikke at man skal være hysterisk – for omgang med dyr er berigende – kun skal man være agtpågivende i visse situationer. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Der er talrige rørende og fantastiske historier om hunde, der slikker på deres ejers sår og på den måde gør opmærksom på, at der er noget galt, f.eks. en begyndende hudkræft. Deres insisteren på at slikke såret væk har bevisligt reddet deres ejere. Der er ligeledes vidunderlige historier om hunde, der har plejet deres ejer ved at slikke på et sår, som derved er helet op og har hjulpet deres menneske. Og den type beretninger er der bestemt flest af. Men der er også dramatiske historier fra det virkelige liv, hvor mennesker er kommet galt af sted og har fået en infektion fra hundespyt via et sår.

Hunde slikker hinanden for at hilse, for at vise omsorg og for at forstærke ﬂokfølelsen. De slikker også os og viser dermed hengivenhed og glæde over, at vi er en del af ﬂokken. Det er også kendt, at hunde (og andre dyr) slikker en såret artsfælle og så er det naturligvis nærliggende, at hunde også slikker deres ejers eventuelle sår.

Spyt kan være sårhelende Spyt er forunderligt. Det indeholder mange komponenter, bl.a. enzymer, som er med til at nedbryde maden allerede før det kommer ned i fordøjelseskanalen, og enzymer, der er med til at nedbryde bakterier i munden, hvormed der opnås en beskyttelse af mundhule og tænder. Spyt indeholder også IgA, som er en antistoftype, der kan neutralisere virus samt få bakterier til at agglutinere, dvs. klæbe eller klumpe sammen. Desuden er IgA den eneste antistoftype, der har antistofvirkning uden for kroppen. Endelig indeholder spyt stoffer, der fremmer sårheling. VidenskaEt bid fra en hund (eller en kat eller et hvilket som helst væsen med tænder) bliver meget let inficeret. Såret skal renses grundigt, en stivkrampevaccination er tilrådelig, hvis man ikke er blevet vaccineret inden for de seneste 10 år og man skal holde øje med hævelse og rødmen. Til gengæld er penicillin effektiv, hvis der opstår bylder og betændelse.

belig forskning har da også dokumenteret, at spyt kan modvirke infektion og fremme sårheling. Når hunde og andre dyr slikker deres sår er det ofte fremmende for sårhelingen – også hos artsfæller. Forsøg med mus og rotter har dokumenteret, at hvis deres spytkirtler er fjernet, så bliver resultatet langsommere sårheling. I et engelsk manuskript skrevet på latin i 13-hundredetallet står der: ’Lingua canis dum lingit vulnus curat’, hvilket betyder, at når en hund slikker et sår, så heler det.

Capnocytophaga canimorsus Tilfælde af infektion med bakterien Capnocytophaga canimorsus er langt fra hyppig i Danmark, idet der ifølge Statens Serum Institut samt en artikel i Ugeskrift for Læger registreres 0,5 tilfælde pr. 1.000.000 mennesker om året i Danmark. Det er ikke mange. Men når uheldet er ude, kan det gå rigtig galt. Især synes faren at være overhængende for personer, der er alkoholmisbrugere og/eller mangler milten. Det er således dokumenteret, at fjernelse af milten disponerer ikke kun for infektion med bakterien, men også for et mere voldsomt forløb. 50 % af alle patienter, som mangler milten, vil ved en infektion med bakterien Capnocytophaga canimorsus få DIC med multiorgansvigt. Patienter med intakt milt kan dog også få et alvorligt forløb, selv om det ses væsentligt sjældnere. Dødeligheden ved infektion med bakterien er hos patienter uden milt mellem 60 og 80 % og hos patienter med milten i behold omkring 30 %. (Kilde: 1. reservelæge Lonnie Froberg & 1. reservelæge Sune Kristensen, Fredericia og Kolding Sygehuse, Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Afdeling i Ugeskrift for Læger, 2008)

Spyt indeholder også bakterier, der kan give alvorlig infektion Det er alt sammen meget godt. Men. Og der er et stort men. For spyt indeholder også bakterier. Bakterier, der er harmløse i munden på et menneske, en hund, en kat, en hamster m.v., men som kan forårsage alvorlig infektion, hvis de kommer ind i et sår – både hos den sårede selv eller egen og anden art. Hundespyt kan forårsage infektion med Capnocytophaga canimorsus, som er en almindelig forekommende bakterie i hundes mundflora. Infektion med denne bakterie kan medføre blodforgiftning, som er et alvorligt sygdomsforløb, der kan resultere i udviklingen af DIC (dissemineret intravaskulær koagulation). DIC er en akut tilstand,

hvor der dannes en række blodpropper rundt omkring i blodårerne. Det skyldes, at koagulationssystemet, som styrer blodets evne til at levre, pludselig aktiveres og danner blodpropper. Blandt de første tegn på tilstanden er ofte små hudblødninger, eventuelt mindre blødninger fra slimhinderne. Ved kronisk DIC er hovedproblemet blødninger i huden og slimhinderne. Blødningerne kan blive temmelig store og dække større hudområder. Tidlig antibiotisk behandling vil dog i mange tilfælde betyde, at infektionen slås ned og prognosen er da god. Men selv ved relevant antibiotisk behandling kan der hos personer med nedsat immunforsvar tilstøde komplikationer i form af svigt af forskellige organer, evt. ledende til multiorgansvigt. Barsk historie om hund, der slikkede på kvindes brandsår Når det går rigtig galt efter at hunden har slikket på selv et mindre sår, illustrerer denne beskrivelse af et barsk og usædvanligt tilfælde. En australsk kvinde, Julie McKenna, fik i 2007 et mindre brandsår på sin ene fod, som hendes terrier slikkede på. Det resulterede i, at hun et par uger senere fik blodforgiftning og koldbrand og det medførte, at hun fik amputeret alle sine tæer, sine fingre og et ben på grund af infektionen med Capnocytophaga canimorsus bakterier. Julie McKenna, som selv er uddannet sygeplejerske, udtalte dog senere til australske medier, at hun opfattede det som et udtryk for sort uheld, som kun rammer en ud af en million. (Kilde: www.news.com.au/heraldsun). Hunde i sengen Der er omkring 550.000 hunde i Danmark. Langt over halvdelen sover ifølge forskellige undersøgelser i sengen, hvilket betyder at omkring 1 mio. mennesker sover i arm med en eller flere hunde. Det betyder også, at rigtigt mange oplever, at hunden slikker på et sår – for det sker let, uden at man opdager det, mens man sover. Det er så her man bør anvende sin logiske sans. Når så mange mennesker potentielt er i farezonen for at få infektioner

og så rent faktisk ikke får det, ja, så er det nok ikke det, at hunden sover i sengen, der udgør en stor fare. Endelig er det jo også særdeles hyggeligt for såvel dyr som mennesker at ligge i den samme ’hundekurv’, hvilket enhver, der har prøvet det, muligvis modvilligt må indrømme. Vær opmærksom, hvis der er tale om bid Der hvor man skal være agtpågivende, er i alle sammenhænge, hvor der er tale om bid. Ifølge Statens Serum Institut skyldes ca. 1 % af henvendelser på skadestuer i Danmark bidsår, inklusiv bid fra mennesker. Hyppigheden af infektioner fra dyrebid angives meget forskelligt, fra ca. 2 % til ca. 60 %. Ved infektioner i bidsår er der ofte tale om en blanding af flere forskellige bakterier, hvor mange af dem normalt forekommer på huden. Der kan f.eks. være tale om forskellige arter af streptokokker og stafylokokker. Fra mundhulen Spyt indeholder stoffer, der kommer en anden bakterie, fremmer sårheling. ViPasteurella, som når der er denskabelig forskning har tale om hundebid, kaldes dokumenteret, at spyt kan Pasteurella canis, efter kattebid modvirke infektion og fremme kaldes den Pasteurella multosårheling. Men mundhulen cida og efter bid fra svin kaldes indeholder også bakterier, den Pasteurelle aerogenes. der er harmløse i munden på Infektion med Pasteurella-arter et menneske, en hund, en er ofte årsag til lokale bylder, kat, en hamster m.v., men men infektionen kan i særlige som kan forårsage alvorlig tilfælde sprede sig og forårsage infektion, hvis de kommer ind alvorligere tilstande. Ved bidsår i et sår f.eks. ved at en hund er der dog også en (meget slikker på et sår eller hvis man lille) risiko for at få stivkrampe bliver bidt. og hundegalskab. Det sidste især ved bid fra flagermus. Det skal dog siges, at ved langt de fleste bakterieinfektioner er penicillin overordentligt effektivt.

BEK Scooter – et godt valg 25 års erfaring – din garanti for det rigtige valg. Kvalitetsscootere fra kr. 10.625,Ring for flere oplysninger, eller bestil en uforpligtende fremvisning hjemme hos dig. 75 78 23 12 · www.bekscooter.dk

Ingen tid til diabetes Ved at genoplive indianernes historier og traditioner har Lewis Mehl-Madrona været med til at ændre livsstile og sænke blodsukkerniveauer blandt USAs Oprindelige Folk, hvor diabetes er et stort problem. Lewis MehlMadrona har selv rødder i Lakota-stammen; han er både læge og psykiater og har skrevet ﬂere bøger om indianer-visdom som nøgle til helingsprocessen. Rask Magasinet talte med ham for nylig ved et internationalt fortællersymposium i Danmark, hvor han holdt workshop om historiefortælling som helende kraft. • Af Anne Nielsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

’Jeg vil være mere indiansk, mere autentisk. Jeg vil leve, som vi gjorde før i tiden.’” Lewis Mehl-Madrona arbejdede i et par år med hver stamme. Resultatet – udtrykt som de gennemsnitlige blodsukkerniveauer, der blev målt Historier fra de på stammernes Ældste diabetesklinikker DiabetesudbredelLewis Mehl-Madrona har rødder i den ame– var dog allerede sen blandt USAs rikanske Lakota-stamme og har stor erfaring mærkbart efter få Oprindelige Folk i at skabe livsstilsændringer blandt USAs måneder: er skræmmende diabetes-plagede Oprindelige Folk. ”Vi kunne se høj – op til 60 % i ændringer efter Pima-stammen nær fire måneder og store ændringer efter et Phoenix, Arizona, hvor man ifølge Lewis år. Vi så HbA1c niveauer på under 6, hvor har verdensrekord. Som læge og psykiater de fleste i starten lå på omkring 8. Folk har han derfor brugt mange år af sin karvar slankere, mere aktive, og de så mindre riere på at arbejde med diabetesklinikker TV.” (Se boks: ’Hvad er HbA1c?’, red.) og Ældster i et antal stammer i staterne Arizona og New Mexico. Andre kulturer, andre historier Hans taktik har altid været at ændre Lewis Mehl-Madronas engagement i livsstile ved at genoplive fortidens historier stammerne i det sydvestlige USA fandt og traditioner. sted fra 1995 – 2005, mens han boede i “Jeg støttede Ældsterne i at skabe arArizona. I dag fortsætter arbejdet uden rangementer, hvor de fortalte traditionelle hans involvering. Men ideen om at koble historier. Vi sørgede for mad – man tager livsstilsændringer sammen med meningsjo hul på oplysningsarbejdet ved at servere fyldte historier kunne formentlig bruges traditionelle retter. Vi sørgede også for hvor som helst i verden, siger han: transport, børnepasning og undertiden ”Måske burde danskerne forny forBanko. Vi fik folk til at komme, og resten bindelsen til deres vikingefortid, holde var op til Ældsterne.” kapsejladser og synge ad hinanden. Eller også kan de finde en anden historie, der Information er kedelig giver mening. Koblingen er let nok at Og hvorfor skulle fortidens historier få folk finde ud af.” til at ændre nutidens livsstil? Fordi, siger Lewis, vi bedre kan forholde os til historier end til rene informationer: ”Information er kedelig, og den eneste måde, man kan bruge den som motiveHvad er HbA1c? rende faktor, er gennem frygt. Historier For at måle, hvor godt en diabetiker giver en positiv vinkel på det, du vil have klarer sig, ser lægerne blandt andet på folk til at gøre. Der er et stort element vedkommendes gennemsnitlige blodsukaf stolthed her. Folk begynder at tænke sukker og fedt, og de foretog sig intet. Og tænk, så fik de diabetes! Det var let nok at forudsige. “Vores forfædre havde ingen tid til diabetes. De havde for travlt.”

“Jeg støttede Ældsterne i at skabe arrangementer, hvor de fortalte traditionelle historier. Vi sørgede for mad – man tager jo hul på oplysningsarbejdet ved at servere traditionelle retter. Vi sørgede også for transport, børnepasning og undertiden Banko,” forklarer Lewis Mehl-Medrona.

Foto: Anne Nielsen.

Lewis Mehl-Madrona kan godt finde på at hyle som en ulv, når han fortæller historier om en af hans yndlingsfigurer i indianermytologien, spilopmageren Prærieulv. Hans tydelige fortællerglæde har dog også en dybere mening. Den træder frem, når han begynder at forklare, hvordan historiefortælling har hjulpet mange af USAs Oprindelige Folk med at generobre både deres kultur og deres helbred. I den forbindelse erindrer han et udsagn fra en af indianernes Ældster (erfarne mennesker, som nyder stor respekt i stammen): ’Vi er født ind i en historie om håbløshed, fortvivlelse og inaktivitet. Hvis vi kan forvandle dette til håb, mening og aktivitet, ville der ikke være mere diabetes.’ Dette udsagn stemmer overens med Lewis’ egen erfaring. Hans far var Lakota-indianer, og Lewis har set, hvordan indianernes aktuelle situation har skabt en motorvej, der fører direkte hen til type 2-diabetes: “Disse folk var engang selvforsynende og skabte mål og mening ved at sørge for sig selv. Så blev de tvunget ud på et værdiløst stykke jord og fik kasser at bo i. De havde intet mål. De blev forsørget med mad, som bestod af store mængder mel,

kerniveau over et bestemt tidsrum – som regel 2-3 måneder. I den medicinske terminologi kalder man denne måling for en HbA1c. Ikke-diabetikere har som regel en HbA1c på 6 eller derunder. Mennesker med dårligt-reguleret diabetes har niveauer, som kan være meget højere.

Familietele har mobilen Se det store udvalg på www.familietele.dk

Doro

Handle Easy 326 GSM

Den nemmeste mobil på markedet • • • •

4 hurtigsvalgstaster - brug f.eks. A til 112 Nem brugsanvisning på dansk Høj ringetone samt vibrator Læsevenligt display

Man kan ringe til og fra den - intet andet. Og så kan den tåle en tur på gulvet uden at gå i stykker. Store belyste taster i gummi, der ses selv i skarpt sollys.

Doro

PhoneEasy 410 GSM

Nyhed fra Doro • • • •

Stort og tydeligt farvedisplay Nemt tastatur Automatisk tastelås Ekstra høj ringetone

Nem mobiltelefon i en stilfuld klapmodel med store taster gør det enkelt at ringe op eller sende SMS-beskeder.

99,-

Mobil kr. Abonnement pr. md. kr. Taletid pr. md. første 6 mdr. kr. (Taletid pr. md. efter 6 mdr. kr.

99 0 110 39)

Mindstepris over 6 mdr. kr.

759

Samtalepris pr. minut Opkaldsafgift

kr. 0,69 kr. 0,50

199,Mobil kr. Abonnement pr. md. kr. Taletid pr. md. første 6 mdr. kr. (Taletid pr. md. efter 6 mdr. kr.

199 0 200 39)

Mindstepris over 6 mdr.

kr. 1.399

Samtalepris pr. minut Opkaldsafgift

kr. 0,69 kr. 0,50

Abonnement er bindende i 6 måneder og koster 0 kr. per måned. Du betaler således kun for mobilen og det angivede mindsteforbrug (er indeholdt i oplyste mindstepris). Mindste-forbruget er gældende de første 6 måneder - herefter falder det til 39 kr. per måned for alle abonnementer. Samler I jeres mobilabonnementer hos Familietele, kan I tale sammen for 0 øre per minut (dog opkaldsafgift 50 øre; gælder kun mellem Familieteleabonnementer).

Bestil nu på 4366 9279 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

I samarbejde med

Ventetid på hjertebehandling? Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos

HjerteCenterVarde 27 hjertelæger og ﬂere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atrieﬂimren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt, herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk