Rask #3 2015 by RASK Media ApS

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

• Gigt • Alder • Stomi • Inkontinens • Glutenallergi

MAGASINET Nr. 3 2015 10. årgang

Få 3 n gra umre tils tis end t

Rasmus Seebach

Jeg føler mig heldig Fastfood

Hepatitis A

Glutenallergi

Binyrebarkhormon

Der er sociale forskelle i danskernes vaner

Markant underdiagnosticering af cøliaki i Danmark

Flere får leverbetændelse på ferierejsen

Kroppen danner det selv, men det er også et lægemiddel

Flere dyrlæger på hospitalerne R

engøringen og hygiejnen på landets sygehuse og hospitaler er så dårlig, at over 100.000 patienter hvert år rammes af infektion, mens de er indlagt, hvilket svarer til omkring 10 % af alle indlagte. Det viser tal fra Statens Serum Institut. For 3.000 af de patienter, der får en infektion på hospitalet, ender sygehusbesøget med at koste dem livet.

porterede tilfælde, at op mod 60.000 mennesker hvert år får en fødevarebåren infektion, mens der er registreret 100.000 mennesker, som får en infektion under hospitalsindlæggelse. Ses der på forskellen på antal døde af infektion enten via inficerede fødevarer eller på grund af manglende hygiejne på hospitaler og sygehuse, så er tallene slet og ret alarmerende.

Det er desværre ikke nyt, at så stor en andel af de indlagte patienter får en infektion, mens de er indlagt. Det er heller ikke nyt, at der fortsat er en stor del af sygehuspersonalet, der ikke er omhyggelige nok med hygiejnen og fx ikke vasker hænder efter toiletbesøg.

Vi er tilsyneladende langt, langt bedre til at sikre god hygiejnestandard, når der er tale om fødevareproduktion og –håndtering, end til at sikre god hygiejne, dér hvor det har virkelig stor betydning, nemlig blandt svækkede, syge eller nyopererede patienter.

Det helt store problem er, at der i årevis har været problemer med hygiejnen, dér hvor det er allermest vigtigt at overholde den, nemlig på sygehusene, fordi indlagte patienter so oder so generelt er mere sårbare end befolkningen som helhed. Alligevel er der ikke sket noget for at sikre, at patienterne ikke får en sygehusinfektion.

Trods problemer med at føre tilstrækkeligt tilsyn i form af levnedsmiddelkontrol på grund af manglende tildeling af økonomiske ressourcer, så er dyrlægerne, der varetager opgaven, alligevel omhyggelige og gode til at sikre, at der ikke opstår eller spredes endnu flere fødevarebårne sygdomme blandt befolkningen, end der faktisk gør, dvs. hygiejnestandarden er alt andet lige høj i Danmark – når der altså er tale om produktion og håndtering af fødevarer.

Forskere ved DTU Fødevareinstituttet har sammen med kolleger fra Statens Serum Institut beregnet den reelle sygdomsbyrde fra infektioner forårsaget af fødevarebåren salmonella, campylobacter og verotoksinproducerende escherichia coli (VTEC) og offentliggjorde tallene i slutningen af sidste år. Forskerne har i udregningerne korrigeret for underrapportering og underdiagnosticering og har derved fået tal på, hvor mange mennesker, der faktisk bliver syge af de tre bakterier. Forskerne kom frem til, at det reelle antal syge i 2012 er vurderet til 8.386 for salmonella, 44.736 for campylobacter og 5.890 for VTEC. Campylobacterinfektion kostede 21 mennesker livet. Sætter man tallene for antallet af patienter, der får sygehusinfektioner, op mod antallet af danskere, der får en fødevarebåren infektion, op mod hinanden, så viser ovenfor nævnte beregninger, hvilket ikke er det samme som indrap-

Derfor skulle Sundhedsstyrelsen måske tale med Fødevarestyrelsen om at få dyrlægerne til at foretage hygiejnekontrol på de danske sygehuse og hospitaler for på den måde at nedbringe antallet af patienter, der hvert år får en infektion under indlæggelse på grund af mangelfuld hygiejne.

Det er ikke nok med læger i hospitalssektoren. Vi skal også have nogle dyrlæger tilknyttet, tak.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

MAVEKNAPPEN

Alternativ til fedmekirurgi Bliv 25-50 kilo lettere – med MAVEKNAPPEN

Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi • gynækologi • inkontinens

Læs mere på: www.maveknappen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

Et andet område, hvor hygiejnekravene med rette er meget høje, gælder for virksomheder, der producerer fødevarer og for virksomheder, der håndterer fødevarer som fx restauranter, kantiner m.v.

Indhold 2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Rasmus Seebach om sin umådeligt succesfulde karriere som sanger og sangskriver: ”Jeg føler mig heldig” 8 Nyt fra forskningens verden 10 Inkontinens går ikke over af sig selv – men kan heldigvis behandles 14 NYHED Unge med stomi bryder tabu 16 NYHED Flere får smitsom leverbetændelse på ferierejsen – men vaccination beskytter mod Hepatitis A 18 Gigt dækker over mere end 200 sygdomme 22 Også børn rammes af gigt

24 NYHED Markant underdiagnosticering af cøliaki i Danmark, siger professor Allan Linneberg på baggrund af stor undersøgelse 26 Når man bliver syg af gluten 30 Nyt om behandling 32 Nyt på disken 34 En ny alderdom – tilværelsen ændrede sig radikalt for ægtepar 36 NYHED Alder er ikke en sygdom, siger dr.med. Henning Kirk 40 Hvad er binyrebarkhormon – hvem får det og hvorfor?

42 Nyt Fra sundhedssektoren 44 NYHED 40 års frygt for æg tilsyneladende ubegrundet 47 Akrylamid i din mad kan give kræft 48 Nyt om helse 50 Det gode liv og den gode historie – man kan leve længere på gode ærindringer

51 Få 3 numre af RASK Magasinet gratis

Redaktionsudvalg

Kontakt Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars A. Jakobsen, journalist laj@raskmagasinet.dk Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75

) *

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 10 udgaver for kr. 290,-

Layout: Jacob Schrøder

Forsidefoto: Betina Garcia, Scanpix

Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Medlem af:

Få 3 numre gratis (se side 51)

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk 2. Klik på fanen abonnement 3. Udfyld formularen 4. Send

Husk at læse abonnementsbetingelserne

VI SAMLER IND TIL

2015

heldig Jeg føler mig

Rasmus Seebach var i mange år sangskriver for andre kunstnere og havde det bedst med ikke at være i forgrunden. Det ændrede sig imidlertid, da han skrev sangen ’Engel’ og pludseligt følte, at den sang skulle han selv synge. Samtidigt var han også kommet frem til, at han måske senere i livet ville fortryde det, hvis han ikke forfulgte en sangkarriere. ”Jeg var ved at være 29 år på det tidspunkt, og så tænkte jeg: Okay, skal det ikke bare være nu.”

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

sanger’ og ’Årets danske hit’. Og lige siden er det stort set regnet med priser.

Den store drøm om et kæmpehit Hvad skete der, da du besluttede selv at fremføre ’Engel’? Hvorfor skulle du det? ”Vi havde i lang tid siddet og lavet så mange melodier og sange til alle mulige andre artister, og jeg havde egentlig fundet mig meget godt til rette med at være bagved, dvs. sidde oppe i studiet, spise junk food og bare lave musik, for det er jo egentlig det, jeg elsker allermest,” siger Rasmus Seebach med et drenget smil og et uskyldigt blik i sine store brune øjne. ”Jeg havde til at starte med en stor drøm om at kunne komme til at leve af musikken. Altså at kunne vågne op hver morgen og hvor det eneste jeg skulle tænke på, var at lave musik. Om det så var til børn, eller det var til alle andre. Vi har fx lavet hip hopmusik for alle mulige. For mig var det bare det at få lov til at være kreativ med musikken, for det, synes jeg, er sjovt. Det var min store ambition. Og den store drøm på det tidspunkt var at få placeret en af de her sange på en stor artist, at få et kæmpehit med en eller anden.” Men der skete ikke rigtigt noget, siger Rasmus Seebach og forklarer, at selv om han og broren skriver den ene sang efter den anden og lægger hjerte og sjæl i hver eneste af dem, så er der ikke nogen, der får øje på det, de laver. Der er simpelthen ikke hul igennem, som han formulerer det.

er er utallige historier om stjerner, der kommer halve og hele timer for sent til interviewaftaler, men en af Danmarks ubetinget største og kendteste sangere, Rasmus Seebach, kommer til aftalt tidspunkt – på minuttet. Han har ovenikøbet skyndt sig for at nå at komme til tiden, for han er helt svedig efter spurten på cykel og inden han får sat sig ned er han nødt til at smide skjorten, så han interviewet igennem sidder i ærmeløs undertrøje og drikker sin kaffe, mens vi snakker. Well, det gør ikke noget, og han ser unægtelig også ret godt ud med sine pænt definerede, men dog ikke over worked overarme. Rasmus Seebach lægger mærke til, at vi befinder os med kig til Frederiksberg Kirkegård og bliver glad over det. ”Der ligger min far. Ved du godt det?” spørger han mig. Rasmus Seebach og hans bror Nicolai havde i rigtigt mange år komponeret og skrevet sange for andre artister i ind- og udland, da Rasmus i 2009 selv for alvor trådte frem på scenen med nummeret ”Engel”. Senere samme år fulgte debutalbummet ’Rasmus Seebach’, som yderligere affødte hitsinglerne ’Glad igen’, ’Lidt i fem’ og ’Natteravn’ blandt de i alt 11 numre. ’Engel’ vandt i øvrigt i kategorien ’P3 Lytterhittet’ ved P3 Guld i januar 2010. Fra det tidspunkt er det kun gået en vej, nemlig frem, og det i rasende tempo. Allerede i 2010 overtog Rasmus Seebach Kim Larsens rekord med flest uger som nummer et på den danske album-hitliste med 25 uger. Samme år vandt han tre priser ved Zulu Awards i kategorierne ’Årets nye danske navn’, ’Årets danske

Hvorfor sker der ikke noget? ”Man skal igennem et stort maskineri i den her branche med

”Jeg sætter virkelig pris på min frihed, for jeg har nok altid haft det sådan, at jeg godt kan lide at tulle lidt rundt engang imellem,” siger Rasmus Seebach om livet som sangskriver og sanger. Foto: Betina Garcia, Scanpix Denmark.

folk, som kender en, der kender en og en manager, som synes, du er meget fed og som så sætter dig sammen med en artist. På den måde kan der så blomstre et samarbejde. Det var simpelthen så frustrerende at sidde med musik, man syntes, folk skulle høre, musik som fortjente at se dagens lys.”

laver musik og at jeg egentlig bare er sådan, som jeg er. Jeg skal egentlig bare være mig selv, gøre mit bedste og forsøge at skabe en god stemning. Det gør det jo også lettere for mig.”

Foto: Betina Garcia, Scanpix Denmark

Altså, værre er det vel heller ikke Var du fra starten indstillet på hele pakken, dvs. at et hit kunne medføre, at du skulle optræde på scenen og møde publikum? Ramte en stil, jeg havde ledt efter ”Igennem mange år var jeg flere gange stoppet op og havde ”En dag da jeg spillede melodien ’Engel’, begyndte jeg at sidde tænkt, at jeg måske burde synge den ene eller den anden sang og nynne med. Jeg kunne mærke, at den havde noget helt speselv. Men jeg kom fra det igen, cielt, den rørte mig, og jeg blev fordi der var travlt med noget anmeget grebet, for den handler det, eller måske fordi jeg ikke lige rigtig meget om en situation, jeg ramte den sang, som jeg ventede selv stod i engang. Det er så perpå,” siger Rasmus. sonlig en sang, at jeg simpelthen Men han indrømmer også, at ikke kunne sælge den til nogen han indimellem tænkte på, at der andre, og så syntes jeg egentlig, så måske også ville kunne opstå jeg sang den fint selv.” en form for pres, hvor folk pludseligt forventer noget af en, og man Den kom fra hjertet? ikke længere kan slappe af og ”Ja, præcis. Og jeg syntes leve videre i ubemærkethed. også, den ramte den stil, som jeg ”Jeg tænkte også: Gud ved, om på en eller anden måde havde jeg kan klare det pres, som jeg ledt lidt efter. Vi havde igennem kommer til at stå over for. Men så mange år lavet alle mulige jeg synes altid, at jeg egentlig stilarter og havde ikke rigtigt låst bare vendte tilbage til bare at os fast i en eller anden bås. Jeg sige: Altså, værre er det vel helsyntes, at denne her havde den ler ikke. Skal vi ikke prøve det? stil, hvor jeg kunne se mig selv Ligesom jeg tænkte: Hvor må det stå og fremføre den uden at føle være dejligt at stå der og synge mig malplaceret.” sangene for mennesker, som rent faktisk elsker de her sange og Nogle siger, at det handler om, at som bruger dem i deres liv. En man ’finder sin stemme’? ting er, at jeg tænkte: Shit, skal ”Ja, det kan man godt sige. Jeg jeg derop og stå, skal jeg virkelig i synes helt klart, at jeg fandt mig fjernsynet, skal jeg se smart ud og selv i den genre. Selv om nogen Rasmus Seebach spiller sommerkoncerter og familiekoncerskal jeg alt det her, som man et elmåske vil sige det, så synes jeg ter over hele landet i perioden fra maj til august. ler andet sted håber på, man kan. aldrig, den blev for klistret, selv om Find spillelisten på www.rasmusseebach.dk Og så tænkte jeg, at hvis det ikke den er poppet og iørefaldende. Jeg går, hvis jeg synger skævt, eller jeg mumler lidt eller hvad fanden, synes også, der er en masse nerve i den. der nu kan ske, så må det bare være en del af pakken,” kommer Herefter gik jeg ligesom i gang og sagde til mig selv: Jeg er 29 det med en befriende latter. år, og hvis det skal være, så skal det nok være nu. Jeg har ramt ”Man er jo bare et menneske.” en, der er rigtigt fed, og nu vil jeg prøve at lave nogle flere sange på dansk. Og det gjorde vi så,” siger Rasmus Seebach og holder Uundgåeligt for mig at ende med at komme til at synge en lille pause. ”Når man er så forholdsvis gammel, som jeg var, før jeg brød ”Og så gik det jo rigtig godt, må man sige.” igennem, så når man også at tænke og være bevidst om, hvad der sker, hvor jeg tror, at mange af de der helt unge, som er i Jeg er egentlig bare mig selv og gør mit bedste fjernsynet i dag i talentshows, de når slet ikke at tænke og reflekOg musikken appellerer til alle aldre, ligesom Kim Larsen har tere over det.” formået? Var du nogensinde usikker på dit talent som sanger, før du selv ”Jeg er stolt over sammenligningen. Jeg har altid været meget, begyndte at synge? meget begejstret for Kim Larsen. Han er simpelthen så dygtig. Så ”Nej, egentlig ikke, for jeg har igennem min tid som producer det har jeg har ikke noget imod.” og sangskriver virkelig indspillet alle med rigtig meget talent og nogle, som ikke har haft så meget, fx nogle engelske eller australHvordan tager publikum imod dig? ske artister, der skulle op og lave en plade. Hvis der kom et helt ”Jeg er enormt heldig at have så bredt et publikum, lige fra de boy band op, var der tit et par stykker, som ikke sang overhovehelt små, der er med forældrene, til de unge damer og drengene, det, de kunne heller ikke, og så var der måske en af dem, der var der er ude og bare er pissefulde, og som synes, det er fedt at rigtig god til at synge. skråle med, ikke? Ja, der er jo alle. Heldigvis, for jeg synes, det Jeg syntes et eller andet sted, at talentet havde jeg. Mest af alt gør, at når vi spiller koncerter, så opstår der en helt speciel energi, syntes jeg, at jeg havde nerven. Der findes rigtigt mange dygtige hvad enten det er på en koncertplads eller det er indendørs. Altså, når så mange forskellige mennesker mødes om det samme, sangere, som kan alt muligt, som er de vildeste akrobatører vokalmæssigt, hvilket er fantastisk. Men når der er noget, der synger med og har det godt sammen. Det er ret vildt at opleve. rammer mig, så er det, når folk formår at formidle en sang, fordi Jeg synes, publikum tager meget godt imod mig. Altså, virkelig, der er en historie eller et budskab, som man rigtigt gerne vil ud virkelig fint,” siger Rasmus og ser næsten lykkelig ud ved tanken. med. Og det kan jeg mærke med det samme, ikke? Jeg synes ”Jeg har så også været lidt heldig, kan man sige, at jeg ikke fra starten af har tillagt mig en eller anden underlig arrogant stil, som altid de forbilleder jeg har haft, har bekræftet mig i det. Om ikke andet, så kan jeg ikke lade være med at synge. Jeg tror også, mange unge nok gør, når de skal ud og prøve at erobre verden det har været uundgåeligt for mig at ende med at komme til at med deres musik. Jeg har fra starten besluttet mig for, at jeg

synge, fordi jeg elsker det så meget. Jeg var bare lidt lang tid om at indse, at det nok var den vej, jeg skulle.”

gjort en forskel for et menneske, ikke. Det må jeg indrømme, det er helt klart den største pris.”

Skal du være sanger resten af dit liv? Er det det, der er meningen med dit liv? ”Der sker tit, at jeg tænker, når jeg står på scenen foran mange mennesker og har en intens kontakt med publikum: ’Det her må være meningen med mit liv’, fordi det virkelig føles sådan, ikke? Jeg skal ikke kunne sige, om jeg ikke kunne have været blevet ganske lykkelig og glad i livet ved at lave noget andet, men jeg må indrømme, at jeg får en lykkefølelse af at lave det, jeg gør. Det gør jeg virkelig. Jeg får følelsen af, at jeg gør en forskel, og det er fedt. Det tror jeg sgu, vi alle sammen gerne vil opleve at føle, om man er buschauffø, eller man er direktør i et eller andet smart firma.”

Så belønningen ligger ikke i en stor check? ”Nej, det gør den virkelig ikke. Det er klart, at man skal tjene nogle penge til huslejen og man skal have noget at spise, men for mig kan det slet ikke måle sig med den belønning, der ligger i at glæde andre og så i at lave det, jeg laver. Min største drøm til at starte med var da at få lov til at leve af at lave musik. Det er da det fedeste i verden, det skal jeg ikke ligge skjul på. Og så er der en enorm frihed i det. Jeg synes virkelig, det er vildt at vågne op om morgenen og tænke: I dag skal jeg skrive en sang. Det har jeg lyst til, fordi jeg har en historie, som jeg glæder mig til at fortælle. Og heldigvis er der faktisk nogle, der glæder sig til at høre en ny sang, jeg har lavet. Altså det er en frihed, som overhovedet ikke kan måle med penge eller med noget som helst andet.”

Du har fundet ud af, at du faktisk er god til det, du gør? ”Ja, nemlig.”

Jeg føler mig heldig Føler du dig heldig? ”Ja, jeg føler mig helt vildt heldig, altså virkelig meget, meget heldig. Overdrevet heldig. Det gør jeg sgu. Men jeg synes nu også, at jeg fandeme har kæmpet for det. Der ligger rigtig meget hårdt arbejde bag, timers arbejde, hvor jeg ikke har Hvad skete der? Kom der ”Jeg troede, det var en joke, da jeg blev spurgt og troede ikke engang på haft tid som mine venner en henvendelse fra ham, det, da jeg sagde ja,” siger Rasmus Seebach om indspilningen af et num- og hele min omgangskreds til at lave alt muligt andet, hans manager eller pladesel- mer sammen med Lionel Richie. Foto: Bo Amstrup, Scanpix Denmark. fx en uddannelse. Når man skab? er så dum – kan man sige – at man virkelig jagter noget, som ”Ja, det gjorde der faktisk. Jeg troede, det var en joke, da jeg sjældent sker, nemlig at man slår igennem, så gør man det, fordi blev spurgt, og troede ikke engang på det, da jeg sagde ja. Jeg man virkeligt brænder for det, som jeg har gjort. Jeg kan ikke tænkte: Lad os bare gøre det, det er jeg frisk på,” siger Rasmus lade være. Seebach med et ualmindelig bredt og charmerende smil. Jeg tror, at man virkeligt skal mærke efter i sig selv om man ”Jeg var ovre hos Lionel Richie i L.A. (Los Angeles, USA, red.) har behov for at lave musik. Behovet skal være så stort, at man og hjemme hos ham, hvor vi skød musikvideoen. Det var sgu en ved, at man godt kan overvinde nogle rigtig, rigtig stride sjov oplevelse. Skæg og skør oplevelse, som jeg ikke lige havde tider, hvor man bare sidder og bliver så frustreret, regnet med at skulle opleve. Men også en rigtig positiv oplevelse fordi der ikke sker en skid, og du måske har spist i den forstand, at jeg blev bekræftet i, at selv om man er en kæmpestor Hollywood-stjerne, så kan man faktisk godt være helt makrelmadder i rigtig lang tid. Man skal fandeme ville det, ikke? Og derudover skal man have en hyggelig og nede på jorden samtidigt med, at man er enormt stor portion held,” afslutter en ualmindelig velprofessionel og klar over, at man er på. Vi nåede også at tilbringe oplagt og meget, meget nærværende Rasmus nogen tid sammen, være ude og spise bøffer, og nåede nogle Seebach i bar undertrøje. gange at sidde i flere timer og bare have en middag. Det var meget sjovt at se, at han var meget lykkelig over den situation han stod i, at han værdsatte sin succes virkelig meget og syntes han havde haft et godt liv. Han var bare enormt meget nede på jorden. Det var slet ikke sådan, at han opførte sig som superstjerne. ”Vi har ét liv, og jeg synes, at det gælder om at Der var sgu ikke noget, han tog for givet, vel? Det var rigtig fint at få det bedste ud af det, vi har, i stedet for se og opleve, at han er et mennesker i balance med sig selv og sit at gå og bekymre os om i morgen, og liv. Ikke sådan en smart-ass,” kommer det med eftertryk. lige netop dét, tror jeg rent faktisk ”Nogle ting kan virke så uvirkelige, når jeg ser tilbage og ser den er lettere sagt end gjort,” sagde video, vi har lavet. Gjorde jeg virkelig det? Jeg ville ønske, jeg kunne Rasmus Seebach om titlen på spole tilbage. Men det var en fed oplevelse, det var det sgu.” sit tredje studiealbum, ’Ingen kan love dig i morgen’, som Den største pris ligger i at gøre en forskel for et menneske udkom i 2013. Du vader også i priser? Foto: Betina Garcia, ”Ja, vi har fået en del priser. Men den rigtige pris – og det kan Scanpix Denmark. nok lyde lidt klichéfyldt – men når man modtager en personlig mail fra en, der måske har været noget rigtig trist igennem, og hvor – ja – en sang har hjulpet på den ene eller den anden måde – om det har været en begravelse eller en tid med depression – det er den største pris, man kan få. At få at vide, at man har Troede det var en joke at skulle indsynge duet med Lionel Richie Hvad har været det største øjeblik? Var det fx stort at indsynge en duet med Lionel Richie? ”Det er klart, at det var en rigtig, rigtig fed og stor oplevelse.”

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

For meget D-vitamin synes at øge dødeligheden Det er almen kendt, at mangel på D-vitamin kan være farligt for helbredet. Men nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, for første gang, at også et for højt niveau af vitamin D øger risikoen for at dø af fx et slagtilfælde eller en blodprop i hjertet. Resultatet er netop offentliggjort i verdens førende endokrinologiske tidskrift Journal of Endocrinology and Metabolism. Vitamin D-niveauet er undersøgt hos 247.574 danskere i forbindelse med et besøg hos egen læge. Dødeligheden over en syvårig periode efter blodprøven – i hvilket tidsrum 16.645 Foto: Scandinavian Stock Photo patienter er døde – er dernæst analyseret.Konklusionen er klar: Undersøgelsen bekræfter, at der er en sammenhæng mellem dødelighed og for lavt vitamin-D niveau, men altså som noget helt nyt også, at vitamin-D niveauet også kan blive for højt. ”Har man et vitamin-D tal på under 50 og over 100 nanomol per liter, så er der en øget sammenhæng med død. Vi har kigget på, hvad patienterne er døde af, og er tallet over 100, så synes risikoen for at dø af en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde at være forhøjet. Så niveauet bør altså ikke være for lavt, men så sandelig heller ikke for højt. Det bedste niveau synes at ligge mellem 50 og 100 nanomol per liter og det bedste er cirka 70 ifølge vores undersøgelse”, fastslår klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin, Peter Schwarz. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Social ulighed afspejles hos lægen

Social ulighed kan have konsekvenser i lægens konsultationsrum. Det viser nyt studie fra Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. Bl.a. er udbrændthed blandt læger i socialt belastede områder i søgelyset. Et nyt studie af 601 praktiserende læger fra Region Midtjylland og deres patienter viser, at der er større risiko for, at lægen er udbrændt, hvis han arbejder i et socialt belastet område især med mange patienter på overførselsindkomster. ”Det kan være med til at forklare, at de socialt dårligst stillede patienter oftere kommer for sent i behandling og klarer sig dårligere, når de bliver syge, end ressourFoto: Scandinavian Stock Photo cestærke patienter”, siger en af forskerne bag studiet, postdoc Anette Fischer Pedersen fra Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. ”Hvis den sammenhæng, vi kan se, viser sig at have betydning for behandlingens kvalitet, ser vi en risiko for, at vigtig tid går tabt i alvorlige sygdomsforløb,” siger Anette Fischer Pedersen. ”Men det er stadig et stort spørgsmål, som vi er ved at undersøge. For det er et paradoks, at vi også ved, at de mest engagerede og dedikerede læger ofte findes i socialt udsatte områder”. Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk

Cocktail af kemikalier øger risiko for kræft

Forskere fra Roskilde Universitet (RUC) har fundet ud af, at den kræftfremkaldende effekt af en cocktail af stoffer er større, end effekten af de enkelte stoffer lagt sammen. Forskningen sætter fokus på, om reguleringen af giftige stoffer er tilstrækkelig. ”Vores studie viser, at hvis man ikke tager højde for cocktaileffekten, når man fastsætter grænseværdier for potentielt kræftfremkaldende stoffer, kommer man til at sætte grænseværdien for højt. Cocktaileffekten af potentielt kræftfremkaldende stoffer er så stor, at grænseværdierne skal endnu længere ned, hvis vi vil have den ønskede sikkerhedsmargin for koncentrationen af stofferne,” fortæller adjunkt ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet Kristian Syberg.Det nye forskningsresultat er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Toxicology and Environmental Health. ”Nogle stoffer kan eksempelvis gøre cellernes cellemembran mere gennemtrængelig for andre stoffer. Det gør, at disse andre stoffer kan Foto: Scandinavian Stock Photo komme ind i cellerne og gøre meget mere skade, end de kunne i forsøgene, hvor stofferne var alene. Det er den slags effekter i cocktails, som der ikke er taget højde for i myndighedernes risikovurdering af de enkelte stoffer,” siger Kristian Syberg. Kilde: www.videnskab.dk Rigshospitalet vil knække koden til immundefekt Et nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet skal undersøge, hvordan behandlingen af immundefekte patienter med bl.a. cancer og HIV kan optimeres. Rigshospitalet har netop fået bevilliget 60 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond til forskningsprojektet, PERSIMUNE, som er det første af sin slags i Danmark Sygdomme, der nedbryder immunforsvaret, bliver således et af Rigshospitalets store satsningsområder de kommende år. Det er eksempelvis patienter, der lider af HIV, cancer eller leddegigt. Også patienter, der skal gennemgå en transplantation og i den forbindelse skal have medicin for ikke at afstøde det nye organ, går inden for kategorien immundefekt. Som direkte resultat af forskningsprojektet forventer Rigshospitalet i fremtiden at kunne tilbyde en mere individualiseret behandling til immundefekte patienter. Helt konkret skal forskerne undersøge, hvorfor nogle patienter får infektioner ved en bestemt medicinsk behandling, mens andre ikke udvikler denne komplikation Ifølge initiativtager til PERSIMUNE-projektet, klinisk professor ved Københavns Universitet, overlæge, dr.med., Jens Lundgren, Rigshospitalet, kan immundefekter gøre patienterne endnu mere modtagelige for eksempelvis infektioner, hjertekarsygdomme og cancer, og bl.a. derfor er forskningsområdet centralt ikke kun inden for dansk forskning, men også internationalt. Kilde: Rigshospitalet, www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Der er sociale forskelle i danskernes fastfoodvaner Uddannelsesniveau og fastfoodvaner hænger sammen. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Knapt 14.000 danskere har i 2013 svaret på spørgsmål om deres forbrug af fastfood, kager, sodavand og snacks. Undersøgelsen viser, at jo kortere uddannelse, jo mere sodavand, pizza, burger og shawarma, mens en lang videregående uddannelse betyder mere kage, slik og is. 18,3 procent blandt dem, der har grundskolen som højeste fuldførte eksamen, drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen. Blandt de højtuddannede er det 5,8 procent. I alt 13,3 procent af den voksne befolkning spiser pizza, burger og shawarma mindst én gang om ugen, mens12,8 procent af befolkningen, spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen. Det er især mænd, samt de yngre aldersgrupper, der spiser fastfood og drikker sodavand. Der er ikke nogen alders- eller kønsforskel, når det kommer til kager, chokolade, is eller slik. Her spiser mænd og kvinder nogenlunde lige meget. Tallene stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Millionbevilling giver nye muligheder i jagten på HIV kur

De næste to år danner Aarhus rammen for et klinisk forsøg, hvis mål er at finde en kur mod HIV. Ole Søgaard fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har, sammen med kollegaer fra Tyskland og USA, modtaget

Foto: Scandinavian Stock Photo

Overvægt og præ-diabetes hæmmer vigtigt hormon

Hormonet GLP-1 regulerer kroppens glukosebalance ved at stimulere udskillelsen af insulin og hæmmer også appetitten. Verdens mest omfattende studie af udskillelsen af tarmhormonet GLP-1 har afsløret, at udskillelsen er reduceret hos overvægtige, personer med præ-diabetes og nyligt diagnosticerede personer med type 2 diabetes. Studiet er gennemført i samarbejde mellem Steno Diabetes Center og Københavns Universitet. ”Det har vist sig, at GLP-1 er reduceret med op til 25 % hos personer med præ-diabetes og op til 20 % hos overvægtige personer sammenlignet med personer med normal kropsvægt. Dette indikerer, at reduktionen af GLP-1 ikke er en konsekvens af type 2-diabetes. Det lader til at reduktionen finder sted langt tidligere i sygdomsforløbet, og det kan muligvis disponere personer til type 2-diabetes,” siger en af studiets ledende forskere, Kristine Færch, seniorforsker på Steno Diabetes Center i Gentofte. Det er et helt nyt resultat, siger studiets anden ledende forsker, Signe Sørensen Torekov, adjunkt ved Københavns Universitet. ”Og det overraskende er, at studiet desuden har påvist udtalte forskelle mellem mænd og kvinders udskillelse af GLP-1. Vi har observeret et forhøjet GLP-1-respons hos kvinder i forhold til mænd. Men når glukosetolerancen forværres, reduceres udskillelsen af GLP-1 i højre grad hos kvinder end hos mænd.” Kilde: Københavns Universitet, www.sund.ku.dk

næsten 10 millioner kroner fra American Foundation for AIDS research til det formål. ”Vi skal gennemføre et forsker-initieret klinisk forsøg. Forsøget har som mål at reducere mængden af celler, som skjuler HIV i kroppen på patienterne. Det skal ses som et skridt på vejen til at kurere folk for HIV. Vi kombinerer almindelig HIV behandling dels med neutraliserende antistoffer mod virus, dels med et medikament, som aktiverer de celler, der skjuler virus,” forklarer Ole Søgaard. De kliniske studier kommer til at løbe over de næste to år med forsøgspersoner i Aarhus, Køln og New York. ”Bevillingen er for mig og resten af vores HIV cure forskergruppe et kæmpestort skulderklap. Den giver os mulighed for at gennemføre et unikt og særdeles avanceret klinisk studie. Samtidig cementerer det vores samarbejde med internationalt førende forskere inden for dette felt, herunder professor Michel Nussenzweig, en af verdens fremmeste forskere inden for B og dendritcelle immunologi,” fortæller han. Kilde: Aarhus Universitet, www. health.au.dk

TEMA

Inkontinens går ikke over I Danmark estimeres det, at omkring en halv million mennesker – børn og voksne – mellem 5 år og 90+ rammes af inkontinens, men kun ganske få procent er i behandling for lidelsen, som altid har en bagvedliggende årsag. Når problemet har så stort et omfang, er en af årsagerne, at mange går op til 5 år med inkontinens, inden de søger læge, men også at mange læger har svært ved at åbne op for den ofte svære samtale. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

rinen produceres i nyrerne, transporteres via urinlederne videre til urinblæren og opbevares her indtil tissetrangen melder sig, hvilket sker, når en nerve i blæren giver besked til hjernen. Mellem blæren og urinrøret er der en lukkemuskel, som er med til at kontrollere åbningen og lukningen af urinrøret og som man selv kontrollerer. Dog er der hos mænd to lukkemuskler. Den ene sidder i blærehalsen, kaldes den indre lukkemuskel og er en glat muskel, hvilket betyder, at der ikke er nogen bevidst kontrol over den. Det har mænd til gengæld over den ydre lukkemuskel, som både mænd og kvinder har. Det er en anden type muskel end den indre lukkemuskel og den kan styres frivilligt. Hos mænd sidder den lige under prostata ved udgangspunktet for penis. Hos kvinder går den ydre lukkemuskel op til blæren og indkredser både urinrøret og skeden. Når man ikke helt har kontrol over den ydre lukkemuskel, er man inkontinent. Inkontinens defineres som ufrivillig vandladning Inkontinens defineres ved en nedsat evne til at holde på vandet mellem toiletbesøg, dvs. at der er tale om en ufrivillig vandladning, der som regel er en følge af eller et symptom på en anden underliggende lidelse. Inkontinens rammer begge køn, men der ses dog en overvægt blandt kvinder. Inkontinens ødelægger ikke alene livskvaliteten for mange, men er også en af de store folkesygdomme, der burde have større bevågenhed, da problemet dels kan forebygges og dels kan behandles. At være inkontinent er således ikke en normal tilstand eller en uundgåelig konsekvens af fx at være kvinde eller at blive ældre. Alligevel undlader mange at søge læge, fordi de føler forlegenhed over deres gener. De frygter, at de skal opereres eller tror ikke at problemet kan behandles. Kontinensforeningens hjemmeside besøges i øvrigt dagligt i gennemsnit af 150 forskellige personer, hvilket siger noget om

Udredning af inkontinens Kontinensforeningens Udredningsservice for Praktiserende Læger er et unikt redskab, der hjælper såvel den praktiserende læge som de inkontinente patienter gennem udredningsprocessen via faglig undervisning. Viden om behandlingsmuligheder bryder tabuet og motiverer den inkontinente patient til den aktive del af udredningsprocessen, som er grundlaget for lægens diagnosticering ved de efterfølgende konsultationer. Udredningsservice er beskrevet på www.kontinens.dk

behovet for information om sygdommen samt om at der er tale om et udbredt problem. En indikation på problemets udbredelse ses også af det store udvalg, der findes på supermarkedernes hylder og på apoteker af kontinensplejeprodukter, dvs. de bind kvinder tyer til, når de ufrivilligt lækker urin. Mange ikke klar over, at der er en bred vifte af behandlingsmuligheder ”Som inkontinent er det vigtigt, at komme til læge og får stillet en diagnose, så hurtigt som muligt. For kun på den måde kan man komme i gang med en behandling. Erfaringsmæssigt kan 7 ud af 10 patienter helbredes,” siger sekretariatschef i Kontinensforeningen Aase Randstoft. ”Vi ved fra undersøgelser, at kun 45 % taler med deres læge om deres inkontinensproblemer. Og mange er slet ikke klar over, hvor bred en vifte af behandlingsmuligheder, der i dag kan tilbydes. Men før en behandling kan igangsættes, skal der foretages en udredning hos lægen. Det er derfor nødvendigt, at lægen i første omgang rutinemæssigt spørger ind og ”rækker hånden ud”, for at få åbnet den ofte svære samtale”, fortæller Aase Randstoft og fortsætter: ”I Kontinensforeningen ved vi, at udredning af inkontinente er tidskrævende, når den skal opfylde kravene til Minimal Care, som er et udredningsværktøj til sikre korrekt diagnostik og behandling af kvinder med urininkontinens. Men da helbredelsesprocenten er meget stor, er det naturligvis indsatsen værd. Og alle, der har inkontinensproblemer, har krav på en grundig undersøgelse. Det burde ikke – som vi ofte hører fra vores medlemmer eller deres pårørende – være nødvendigt at ’slå i bordet’ og ’kræve’ en undersøgelse.”

af sig selv

Uracyst - det gør en forskel…

Når målet er øget livskvalitet... Uracyst

Koncentreret opløsning 2 %, 400 mg chondroitin sulfat (20 ml)

Inkontinens betyder, at man ufrivilligt kommer til at lække urin, fordi man ikke kan kontrollere blæren. Både mænd og kvinder rammes, men kvinder er af forskellige årsager langt i overtal. Foto: Scandinavian Stock Photo. Ny hjælp til patient og læge ”Kontinensforeningen valgte at følge op på undersøgelsesresultater og mange års patientrådgivning, og startede derfor tilbage i 2012 samarbejdet med Universitetshospitalet i Aarhus, Skejby, om udviklingen af et nyt og unikt redskab – Udredningsservice for Praktiserende Læger, der informerer og motiverer patienten til at udføre den første aktive del af inkontinensudredningen via undervisning. Viden og åbenhed fra både behandler og patient er vigtige faktorer, der kan bryde tabuet,” konkluderer Aase Randstoft. Praktiserende læger, der har tilmeldt sig Udredningsservice, får et skræddersyet udredningsværktøj, der består af flere dele – bl.a. adgang til en serie meget detaljerede patientundervisningsfilm. Via 7 film modtager patienten undervisning, og får hermed trin-for-trin instruktion bl.a. i hvordan det udleverede væskevandladnings-skema skal udfyldes – og hvorfor det er så vigtigt for lægens diagnose at have dette skema. Rent praktisk foregår undervisningen foregår hjemme hos patienten. Lægen giver patienten et login til filmene eller udlåner en trådløs filmmappe, til de patienter, der ikke har adgang til eller er fortrolig med en computer. Filmene kan ses så mange gange, der er behov for. Ved de efterfølgende konsultationer, der er aftalt med lægen, møder patienten velinformeret og velforberedt til de fysiske undersøgelser – kvinder til en gynækologisk undersøgelse, mænd til en prostataundersøgelse. Herefter kan lægen koble de fysiske undersøgelser med

Uracyst® er et sterilt chondroitin sulfat, som effektivt erstatter og genopretter blærens beskyttende glycosaminoglycan lag. Således forhindres bakterier og øvrige substanser fra urinen i at gennemtrænge blærevæggen, og patientens smerter lindres. Uracyst® er indikeret til situationer, hvor der er sket skade på blærens epithel. - Tilbagevendende bakterielle blærebetændelser (Cystit) - Smertefuldt blæresyndrom - Stråle cystit - Kemisk induceret cystit - Overaktiv blære OAB

”96 % af patienterne oplevede forbedring”* *) Ref. study: Nickel JC A real life multicentre study BJU Int 2008

Dosering 20 ml indføres i urinblæren efter, at den er tømt for urin. For et optimalt resultat, skal Uracyst® instilleres i blæren og blive der så længe som muligt (mindst 30 minutter). Gentag behandlingen med 20 ml pr. uge i 6 – 8 uger, derefter 1 gang om måneden til symptomerne er ophørt. De fleste patienter har effekt efter 6 ugers behandling.

Navamedic A/S Tlf.: +45 48 22 18 38 E-post: infodk@navamedic.com www.navamedic.com

TEMA væske-vandladnings-skemaets resultater og patientens egne informationer, og har således det perfekte grundlag for at stille en korrekt diagnose og påbegynde en behandling. Kun en korrekt diagnose giver en korrekt behandling ”Hos lægen skal der afsættes tid af til at forklare, hvordan man udfylder skemaet, og hvad informationerne egentlig skal bruges til. Og det skal også gennemgås, hvordan man kniber korrekt og undersøges om der overhovedet er en knibefunktion. Dette og meget

Urininkontinens Urininkontinens, der overordnet opdeles i stressinkontinens, trangsinkontinens og overløbsinkontinens, kan i de fleste tilfælde behandles.. • Stressinkontinens kan skyldes, at bækkenbundsmusklerne er blevet slappe eller beskadigede efter fx en eller flere fødsler og medfører utæthed for urin ved fysisk aktivitet som fx sport, løft, hop, host og nys. • Tranginkontinens også kaldet urge-inkontinens opleves som en bydende tissetrang her og nu. Tilstanden kan skyldes en neurologisk påvirkning, der påvirker og giver hyppige sammentrækninger af blæremusklen. • Ved overløbs-inkontinens tømmes blæren ikke helt ved vandladningen. Overløbs-inkontinens kan skyldes, at man gennem længere tid har ignoreret kroppens signaler om at gå på toilettet. Derved kan man oparbejde en stor og slap blære. Ved overløbs-inkontinens oplever man oftest en sivende inkontinens. De 3 diagnoser kan alle stilles gennem udredningen hos egen læge.

Gentagne blærebetændelser – er det noget du genkender? Inden i blæren sidder en beskyttende slimhinde – det såkaldte GAG-lag. Dette lag beskytter det underliggende væv fra irritation fra bakterierne i urinen. Hvis dette lag er utæt, kan bakterierne, der er årsag til blære betændelse ’gemme’ sig og være svære at få bugt med. Når laget bliver helet op, kan det give mulighed for at slippe ud af den dumme cirkel med de gentagne blærebetændelser, også kaldet recidiverende cystitis. Laget er opbygget af glykosaminoglykan, og den mest udbredte bestanddel er kondroitinsulfat. Uracyst består af koncentreret kondroitinsulfat.Uracyst instilleres i blæren med kateter, og alle urologiske afdelinger i Danmark har kendskab til og erfaringer med behandling med Uracyst. Læs mere: http://sund.ku.dk/nyheder/ nyheder2013/antibiotikaforbrug-modblaerebetaendelse-er-problematisk/ Kilde: Navamedic

andet om urin- og afføringsinkontinens giver Kontinensforeningens Udredningsservice information om,” siger Aase Randstoft. ”En læge sagde fornylig, at det var en skam, at tabuet skulle være den største hindring for, at mange af hans og kollegaernes patienter ikke direkte nævnede det, når de bestilte tid hos sekretæren. Til gengæld oplevede man, at patienterne så at sige på vej ud ad døren nævnede, at der måske var lidt problemer med blæren. Men i en travl hverdag har man som læge ikke afsat ekstra tid til konsultationen, hvis patienten ikke på forhånd har bedt om det. Så tit oplevede hun og kollegaerne, at de ikke kom til bunds i de inkontinente patienters problemer, selvom de var helt klar over og åbne overfor, at mange af deres patienter havde svært ved at tale om deres inkontinens,” beretter Aase Randstoft. ”Inkontinens kan være et symptom på en underliggende sygdom som neurologiske diagnoser som Parkinson, sklerose, blærecancer, prostatacancer samt nedsynkninger efter fødsler, men også symptomer på en uhensigtsmæssig livsstil, som fx for stor væskeindtagelse eller at man ikke passer toilettiderne, så man må holde sig alt for lang tid. Endelig kan inkontinens også for ældres vedkommende være et symptom på almen svækkelse, at man fx ikke får tilstrækkelig hjælp til toiletbesøg eller ikke husker at gå på toilettet i tide,” slutter Aase Randstoft.

Kender du

Slut med ømme fødder

? NYHED

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Tror du det går væk, hvis du holder det for dig selv? Flere end 400.000 danskere har problemer med at holde på urinen eller afføringen. De fleste forsøger at skjule det, nogle forsøger med alternative midler, men inkontinens går ikke over uden udredning og behandling. Alle inkontinente har krav på at blive udredt og behandlet. Der findes mange behandlingsmuligheder – og gennemsnitlig bliver 7 ud af 10 helbredt.

D U

S K A L

I K K E

F I N D E

D I G

I N KO N T I N E N S

Få mere information på www.kontinens.dk

NYHED

Unge med stomi Stomi er ikke en sygdom men er resultatet af en livsnødvendig kirurgisk behandling, som betyder, at tyktarmen eller tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen. Alligevel er det at have en stomi stadigvæk omgærdet af tabu. Heldigvis er der nu flere unge mennesker, der træder frem på egne blogs eller deres Facebookside, hvor de viser, hvordan de ser ud med en stomipose på maven. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

et vides ikke nøjagtigt hvor mange i Danmark, der har stomi, men det skønnes, at der er tale om omkring 10 – 12.000 mennesker. Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa er typisk årsag til anlæggelse af en stomi hos unge, mens kræft ofte er årsagen hos ældre voksne. Stomi er således ikke en sygdom i sig selv, men er et resultat af en kirurgisk behandling. En af de unge med stomi, der har valgt at stå åbent frem er danske Nicolaj Brusendal, der på sin Facebookside har uploadet fotos af sig selv med veltrænet overkrop og en stomipose på maven. Nicolaj skriver under billederne: ”Ikke alle stomister har det lige nemt, så jeg støtter kampen for at nedbryde tabuet omkring at have stomi. Tabu eller ej, mit navn er Nicolaj og jeg har stomi og sådan ser det ud efter operationen og nu. Hvil i dig selv og vær glad – vejen til et smertefrit liv! Ha’ en dejlig dag (Det er jo bare en pose).” Neden under billederne med denne udmelding har indtil videre 27.701 personer trykket på ikonet ’Synes godt om’.

Alt kan lade sig gøre, hvis man vil Svenske Matilda Ahdrian oprettede sidste år en blog, matildaahdrian.blogg.se, hvor hun løbende skrev om sin jordomrejse og om Gunnar, som er det navn, hun har givet sin stomi. Matilda gennemgik som 17-årig stomioperation, da hun lider af sygdommen Colitis ulcerosa, som er blødende tyktarmsbetændelse. Hun siger, at når hun har valgt at give stomiposen et navn, er det blandt andet, fordi stomien på den måde bliver en ven og ikke en fjende. Det har da bestemt været en udfordring at have stomi, lader hun forstå, men hun indleder fx et blogindlæg med at skrive: ”At bo på en sejlbåd med 28 personer og stomi, jamen, det gik faktisk godt.” På Matildas blog er der en lang række vidunderlige billeder fra New Zealand, Fiji og andre eksotiske steder, herunder Bountystrande. På en lang række fotos ses en solbrun og slank Matilda

Kolostomi, ileostomi eller urostomi Ordet stomi er en kortform af fx ileostomi eller kolostomi og kommer fra det græske ord stoma, der betyder mund. • Anlæggelse af en kolostomi indebærer, at forbindelsen til endetarmen og sidste del af tyktarmen afbrydes, og at tyktarmen føres ud gennem bugvæggen i en stomi (sigmoideostomi). Personer med kolostomi udgør hovedparten med stomi. • En ileostomi betyder, at tyndtarmen føres gennem en åbning i bugvæggen og anvendes typisk ved svær Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom i colon. • Urostomi er en afledning af urinen fra nyrerne, hvor urinlederne føres op til huden på maven i stedet for til blæren. Den hyppigste årsag er kræft i blæren

Svenske Matilda Ahdrian oprettede sidste år en blog, matildaahdrian.blogg.se, hvor hun løbende skrev om sin jordomrejse og om Gunnar, det navn, hun har givet sin stomi. Hun har også uploadet en række billeder af sig selv i bikini med synlig stomipose. Modelfoto: Scandinavian Stock Photo. i supersmå bikinier – og med Gunnar på maven. Matilda er hjemme igen og skriver den 26. marts: ”Nu kan jeg sige det. Jeg klarede det. Jeg klarede at rejse jorden rundt med en pose på maven. Jeg er kommet hjem, rask og glad og alt er er gået godt. Så glad. Det gik. 3 måneder med en rejsetaske og vældigt mange poser og hjælpemidler, der har været overalt. Så nu kan jeg virkeligt sige, at alt kan lade sig gøre, hvis man vil.” Bryd tabuet og tal om det På Stomiforeningen COPAs hjemmeside fremgår det af mange indlæg, at stomi fortsat kan være tabubelagt for nogle, som har svært ved at acceptere stomien. Men de patienter, der accepterer at have en stomi og stiller krav, får typisk også en bedre løsning og behandling. Både børn og unge har oftest ressourcestærke forældre, der kan stille krav til funktionalitet og bekvemmelighed. Det samme kan yngre voksne. De patienter, der oftest har problemer, er de ældre, der er alene og har svært ved at forklare sig. De kan også føle det ømtåleligt og meget privat at fortælle om problemer med stomien, hvis den ikke fungerer godt. I mange tilfælde ved hjemmehjælpere heller ikke meget om, hvordan en velfungerende stomiløsning skal være og reagerer ikke. Men både patienter, pårørende og hjemmeplejepersonale kan altid bede om, at stomisygeplejersken bliver inddraget. Indtil små børn er omkring tre år gamle roser de voksne børnene, når de har gjort ’stort’ og de taler gerne om børnenes afføring. Men derefter er det klart et tabu at tale om ’den slags’. Det er ikke en fordel for nogen – og da slet ikke for de mange mennesker, der lever med en stomi. En stomi kan også være midlertidig Stomier kan være enten temporære, dvs. midlertidige, eller permanente, dvs. blivende. Det er som regel den tilgrundliggende sygdom, der afgør, om en stomi skal være midlertidig eller

NYHED

bryder tabu ”Tabu eller ej, mit navn er Nicolaj, og jeg har stomi.” Sådan skriver 21-årige Nicolaj Brusendal på sin Facebookprofil, hvor han har lagt et billede op af sig selv med veltrænet overkrop og synlig stomipose. Modelfoto: Scandinavian Stock Photo. af stomiposer. Det var ikke nemt, men i 1954 fik hun godkendt sit patent. Posen var hermetisk lukket i alle fire ender med et rundt forstærket hul på indersiden. Klæbelaget på posens ene side var så kraftigt, at der ikke var brug for andre midler til at holde posen fast til patientens mave og stomi, hvilket var et gennembrud. I takt med udviklingen af plast- og klæbematerialer er der efterfølgende sket store landvindinger år for år og særligt i de seneste år.

blivende. I nogle tilfælde kan anden sygdom, for eksempel dårlig hjerte-lunge tilstand betyde, at en midlertidig stomi skal være blivende, fordi almentilstanden ikke tillader ny operation, hvor stomien kan lukkes.Da flere og flere mennesker får konstateret kræft i tyk- og endetarm, så burde antallet af stomiopererede patienter tilsvarende være stigende. Det er blot ikke tilfældet. ”Vi vurderer ikke, at det samlede tal som sådant er stigende, selv om flere og flere får konstateret kræft. Årsagen er, at lægerne i dag er blevet bedre og bedre til at fjerne et stykke af tarmen også længere nede, uden at det resulterer i en efterfølgende stomi. Mange patienter, der for 10 år siden uundgåeligt ville være endt med at få stomi, får det ikke i dag,” forklarer Henning Granslev, der er landsformand for Stomiforeningen COPA. Fra lærredsposer og metalstativer til stomiposer med klæbelag De første år bestod stomibandager af sindrige konstruktioner med tætte lærredsposer, metalstativer og mavebælter. Det har været rædselsfuldt for brugerne og lækage har været reglen mere end undtagelsen med ubehagelige lugtgener og ødelagt hud til følge. I 1953 blev stomiposen imidlertid opfundet af en dansk sygeplejerske. Elise Sørensen arbejdede gennem mange år som hjemmesygeplejerske, og da hendes søster fik anlagt en kolostomi, begyndte Elise Sørensen at eksperimentere med fremstilling

Den største enkeltvise produktsatsning i Coloplasts historie Der findes verden over flere store virksomheder, som kontinuerligt udvikler og producerer hjælpemidler til stomipatienter. En af de kendteste og største er den danske virksomhed Coloplast, som i 2011 sendte en videreudvikling af SenSura fra 2006 på markedet. Stomiprodukterne blev straks en stor succes, og lige siden har mere end 300 Coloplastansatte på tværs af afdelinger og landegrænser været involveret i processen med at videreudvikle produktet. Samtidigt har mere end 700 stomiopererede været inddraget i tests og anden udvikling af de mange hundreder af prototyper, som er gået forud for det endelige produkt. Lanceringen af SenSura Mio var den største lancering i Coloplasts historie, den største enkeltvise produktsatsning nogensinde og kom til at definere både hvordan Coloplasts stomiprodukter produceres og ser ud. På en lang række områder er der således sket store forbedringer. Det gælder den elastiske klæber, den fleksible kobling, et forbedret filter og selve materialet, som posen er lavet af. Her er der tale om blødt vævet tekstil, hvor stoffet er rart at røre ved og lyden er et kapitel for sig. For lyden af tekstilstoffet er fuldstændigt som når fx kjolestof rører ved kjolestof – en naturlig lyd af tøj. For dem, der er sensitive over for lyden af det materiale, stomiposer normalt er lavet af, er dette en genial løsning. Det nye filter kan ifølge kliniske studier reducere balooning op til 61 % i sammenligning med ældre modeller. Begrebet balooning dækker over den uheldige effekt, at posen puster sig op på grund af et tilstoppet filter. Det forbedrede filter renser desuden gassen, inden den slipper ud af posen, hvormed man undgår lugtgener. Forbedringen skyldes ikke mindst et nyt forfilter, som er ti til femten gange større end tidligere filtre og desuden er dobbeltsidet. Det forhindrer, at filteret stoppes til og sikrer den ventilation, der skal gøre, at ophobning af gas i posen undgås.

Stomioperationer Den første kendte kolostomioperation blev foretaget i 1776 af en fransk læge. Operationen var trods fravær af antibiotika en succes og patienten overlevede længe med sin stomi. Efter at kolostomi gradvist blev mere almindelig, begyndte lægerne omkring år 1900 at tænke på muligheden for også at lave ileostomier i forbindelse med operation i tyndtarmen fx ved bylder og blindtarmsbetændelse. I 1952 udviklede den britiske professor og kirurg Bryan Brooke den stomikonstruktion, som principielt anvendes i dag, og som indebærer, at tarmen krænges ud.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

NYHED

Flere får smitsom leverbetændelse på ferierejsen Danskerne rejser i stigende grad til spændende og eksotiske destinationer som fx Tyrkiet, Thailand, Vietnam, Kina, Indonesien og Sri Lanka, ligesom lande i Sydamerika og Afrika tiltrækker flere og flere. Ved rejser til disse lande bør man imidlertid være opmærksom på risikoen for sygdom, herunder Hepatitis A, som sætter en betændelsestilstand i gang i leveren og medfører, at de små galdegange lukker sammen i en kortere periode. Heldigvis kan sygdommen forebygges via vaccination

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

lere og flere danskere udsættes for smitte med smitsom leverbetændelse, Hepatitis A, i takt med øget rejseaktivitet til fjerne destinationer, som dog ikke behøver være mere eksotiske end et af de populæreste rejsemål, nemlig Tyrkiet. Man smittes typisk via mad eller drikkevand, der er forurenet med Hepatitis A-virus, og som kan overleve i længere perioder i havvand, ferskvand og forurenet vand. Hvis man opholder sig i dele af verden med dårlig hygiejnisk standard, hvis hygiejnen i køkkenet ikke er helt i top eller hvis maden ikke er tilberedt tilstrækkeligt, fx hvis man spiser skaldyr, er der en øget risiko. Og man kan ikke vide sig sikker, blot fordi man bor på et godt hotel eller undgår de billigste spisesteder. Virus er nemlig usynlig og smitten kan gemme sig i vandet, man svømmer i, på et salatblad, på kokkens hænder eller i frisk frugt og bær. Hepatitis A-virus er særdeles modstandsdygtig Hepatitis A-virus er et modstandsdygtigt virus, som overlever på hænderne, idet det kræver temperatur på over 85°C for at blive inaktiveret. Virusset overlever uden for kroppen i tør tilstand i op til en uge og er derudover modstandsdygtigt over for nedfrysning, rengøringsmidler og syrer, mens det inaktiveres af formalin og klor. En afgørende faktor for at få infektion og gulsot er alder, således at kun 30 % blandt smittede børn under seks år udvikler symptomer, mens det er 70 % blandt voksne. Men selv om børn, der er smittet, ikke udvikler symptomer, kan de alligevel udskille virus med afføringen i op til seks måneder. Det betyder, at lokale epidemier med Hepatitis A ofte holdes gående. Fra man bliver smittet, til man bliver syg er inkubationstiden i gennemsnit 28 dage, men den kan variere fra ned til 15 dage eller helt op til 50 dage. Cirka 30 % af de, som har symptomer på sygdommen i form af dehydrering, afkræftelse og tegn på påvirkning af hjernen, har behov for at blive indlagt på sygehus. Har man virus i kroppen kan man smitte andre mennesker med Hepatitis A, og det betyder, at hvis man arbejder med fødevarer eller mad skal man sygemeldes. Der findes ingen behandling mod Hepatitis A Har man fået virus i kroppen vil symptomerne på Hepatitis A typisk forløbe i tre faser. Man vil i begyndelsen være træt og afkræftet, have manglende

Man kan ikke se Hepatitis A-virus og kan blive smittet med leverbetændelse på mange af de mest populære feriedestinationer, med mindre man er vaccineret. Foto: Scandinavian Stock Photo.

appetit, opleve vægttab og have smerter i øvre højre del af maven, hvor leveren befinder sig, samt have ledsmerter og diarré. Efter denne fase vil nogle smittede få gulsot, der viser sig som gulfarvning af huden og det hvide i øjet. Afføringen bliver lys, hvorimod urinen bliver mørk. Når gulsoten, dvs. den akutte sygdomsfase, viser sig, er patienten i øvrigt i bedring. Denne fase varer fra 4 til 30 dage, men man vil opleve træthed og en følelse af udmattelse i yderligere to til tre måneder. Der er ingen behandling mod Hepatitis A-virus, men sygdommen er dog selvbegrænsende, hvilket vil sige, at betændelsen går over uden aktiv behandling. Det er imidlertid vigtigt, at man medvirker til, at immunapparatet kan arbejde effektivt. Man skal med andre ord tage det med ro, spise godt, få rigeligt søvn og så i øvrigt passe på sin lever. For når man er smittet med Hepatitis A-virus og har udviklet smitsom leverbetændelse, fungerer leveren dårligt. Den kan fx ikke nedbryde alkohol lige så hurtigt som normalt, hvorfor alkohol bør undgås, da man ellers risikerer leverskade. Man bør heller ikke bruge medicin, som indeholder stoffer, der omsættes i leveren, fx paracetamol. Der findes også andre hepatitis-sygdomme, Hepatitis B og C, som begge er blodbårne sygdomme, men heldigvis smittes man sjældent med disse sygdomme ved udlandsrejser. Vaccination mod smitsom leverbetændelse holder i 20 år Man kan opnå kortvarig beskyttelse mod Hepatitis A ved at få en række injektioner med gammaglobulin, som er antistoffer oprenset fra plasma fra mennesker. Men der er imidlertid en anden mulighed, idet man nu i stedet for kan vælge at blive vaccineret mod Hepatitis A-virus. Et stik beskytter i op til et år og hvis der gives en 2. injektion efter 6 - 12 måneder, beskytter vaccinationen i mindst 20 til 25 år. Den praktiserende læge kan give vaccinationen.

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Besøg vores webshop www.incabukser.dk

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

TEMA

Gigt dækker over mere end 200 sygdomme Svaret er ikke kort eller enkelt, for gigt – også kaldet muskel- og skeletsygdomme – dækker over mange forskellige diagnoser. Fælles for gigtsygdommene er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led og er fællesbetegnelsen for over 200 sygdomme i bevægeapparatet. Den mest udbredte gigtsygdom er slidgigt eller artrose, som eksperterne regner med, at omkring en halv million danskere lider af. Dertil skal yderligere lægges omkring et par hundredetusinde, som har forskellige typer betændelse i led og bindevæv, som fx leddegigt, der er den hyppigste af de inflammatoriske gigtsygdomme.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

an kender ikke til bunds grunden til, at nogle mennesker får gigt, og alt efter hvilken gigtsygdom, der er tale om, er der også forskellige årsager. Men man ved, at gigt kan være arveligt, at kønnet kan gøre en forskel, at gigt kan skyldes livsstil og at gigt kan ramme helt tilfældigt. Desuden er det fælles for næsten alle gigtsygdomme, at de giver smerter. Primær og sekundær artrose Slidgigt eller (osteo-)artrose rammer med tiden stort set alle mennesker og er således først og fremmest en aldersbetinget lidelse, som i det tilfælde kaldes primær. Gigt kan imidlertid være en af følgevirkningerne ved skader. I disse tilfælde kaldes slidgigten for sekundær. Artrose rammer oftest leddene i hofte, knæ, hvirvelsøjle og fingre. Det anslås således, at halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har artrose i et eller flere led. Artrose er en sygdom som angriber brusk, ledbånd, ledkapselhinde og knogle. Det medfører en svigtende ledfunktion og ethvert led i kroppen kan blive angrebet. Hyppigst forekommende er dog artrose i fingrenes mellem- og yderled, nakkens led, storetåen og især knæ- og hofteled. Et antal risikofaktorer for artrose er udover alder, overvægt, arv, tidligere ledskader, ledbelastende arbejde, eliteidræt og muskelsvaghed. Artrose kan således udløses af langvarig fejlbelastning af led eller som nævnt af skader, men kan også opstå uden anden udløsende faktor. Dog er overvægt mest afgørende for, om artrose i Mere end 6 % af befolkningen har slidgigt i knæleddene. Tilstanden er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og hyppigheden tiltager med alderen. Man regner med, at forekomsten af slidgigt i knæene vil tiltage, dels fordi vi lever længere og dels fordi stadig flere bliver overvægtige.

knæet udvikler sig til belastende sygdom. Også yngre mennesker kan have artrose, idet der på røntgenbilleder ses begyndende tegn hos nogle allerede i 30 års-alderen. Forekomsten stiger støt gennem livet og blandt 60-årige har over omkring 10 % daglige smerter fra artrose i knæet. Når ledbrusken nedbrydes For at forstå, hvad der sker i et led med artrose, er det vigtigt at have et indtryk af, hvordan et normalt led er opbygget. Et led er en overgang mellem to knogler, hvis endeflader er beklædt med ledbrusk. Under ledbrusken ligger den lednære knogle. Et led er omgivet af en ledkapsel, som ind mod ledhulen er beklædt med en tynd ledhinde, der producerer ledvæske. Denne fungerer som et smørremiddel, som sikrer en glat bevægelse uden nævneværdig modstand. Ledbrusken består af bruskceller, som er omgivet af en bruskmasse. Ledbrusk er kendetegnet ved at være fantastisk slidstærkt og ved at have en endog meget stor evne til at binde væske. I modsætning til de fleste andre væv i kroppen findes der ingen blodkar som fører næringsstoffer til og affaldsstoffer væk fra ledbrusken. Det betyder, at næringsstoffer må sive ind i og affaldsstoffer ud af ledbrusken. Denne transport fremmes, når leddet bevæges. Ledbrusk adskiller sig også på anden vis ved ikke at have nogen nerveforsyning. De smerter, som kendetegner slidgigt, stammer således ikke fra selve den syge ledbrusk men fra leddets øvrige bestanddele som ledkapsel, ledhinde, den lednære knogle m.v. Ved slidgigt nedbrydes den glatte ledbrusk i større eller mindre områder, således at den gradvis bliver mere blød og eftergivelig. Siden bliver den mere ujævn og flosset for til sidst helt at forsvinde. Dele af den underliggende knogle bliver dermed synlig. Ledhinden kan blive fortykket som følge af en hovedsagelig lokal irritation, kaldet inflammation, og produktionen af ledvæske kan eventuelt øges med yderliggere hævelse af leddet til følge. Hvis leddet derimod ikke bevæges på grund af smerter vil ledhinden gradvis skrumpe ind sammen med ledkapslen.

Behandling af artrose uden bivirkninger Effekten af træning, information og vægttab er ligeså god som effekten af smertestillende lægemidler, men uden bivirkninger. Tværtimod ses i stedet også positive gevinster på andre folkesygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes. Træning mindsker smerte, forbedrer funktionen og øger livskvaliteten ved artrose. Der findes ingen studier, som har kunnet påvise nogen negative effekter af træning ved artrose. I dyreforsøg har man tidligere vist at bruskens kvalitet forbedres af træning og ny forskning på mennesker taler for det samme resultat. Træning på et motionsniveau og god muskelfunktion forebygger også udviklingen af sværere former for artrose. Kilde: Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose af Carina Thorstensson og Ewa Roos. Kan læses og downloades på www.gigtforeningen.dk

www.gigtforeningen.dk/graasten

Vi giver mennesker med gigt de bedste muligheder På gigthospitalet fokuserer vi på forskning i nye behandlingstiltag, der har betydning for sygdomsudvikling og patienternes hverdag. Vi arbejder i tværfaglige behandlerteam med 360 o vurdering. Vi er en del af det frie sygehusvalg og er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM) siden 2010.

Specialer: • Centrum for specialiseret diagnostik og behandling af alle reumatologiske sygdomme • Rehabilitering under indlæggelse af patienter med svære lidelser i led og muskler • DXA skanning med vurdering af knogletætheden • MR skanning af arme, hænder, ben og fødder

Toldbodgade 3 • 6300 Gråsten • Tlf.: 73 65 40 00 • kcg@gigtforeningen.dk

TEMA

Artrose kan ramme alle led, men sætter sig i typisk i hånd, knæ, hofte, fod samt nakke og ryg. Artrose ikke er en sygdom, man dør af eller som synes at forkorte livslængden, men det er en sygdom, som i høj grad påvirker livskvaliteten for den enkelte.

Artrose skyldes som regel ikke slitage Artrose kan bedst beskrives som ledsvigt, hvorimod begrebet slidgigt, som de fleste mennesker kalder artrose, er misvisende og kan lede tankerne hen på en tilstand, som ikke kan ændres og som skal beskyttes mod yderligere belastning. Det er uheldigt, da brusken er afhængig af en passende dynamisk belastning for at opretholde balancen mellem opbygning og nedbrydning. Flere forskningsstudier peger nemlig på, at artrose ikke forårsages af slitage af ledet, og at moderat fysisk aktive personer ikke løber en større risiko for en forværring. Snarere tværtimod. I studier af dyr og mennesker har man set at nedsat muskelstyrke og forringet muskelfunktion ikke bare er en konsekvens af artrose, men i visse tilfælde går forud for udviklingen af artrose. Disse fund har vakt interesse for at undersøge om det er muligt at forebygge eller i det mindste forsinke artroseprocessen ved hjælp af træning. Betydningen af træning og muskelfunktion for artroseudviklingen er hidtil studeret i dyreforsøg. Antallet af studier på mennesker er få og er et nyt og fremtidigt forskningsfelt. Artrose opstår ved et langvarigt, mindre kraftigt kemisk angreb på ledbrusken og den knogle, der ligger tæt på leddet. Artrose kan således defineres biokemisk som en ubalance mellem nedbrydning og opbygning af ledbrusken. Angrebet varer så længe, at leddet reagerer med udvækst, det vil sige, at kanten af leddet udbygges som del af naturens forsvar. Der sker således knoglenydannelse også kaldet osteofytter. Det ramte led udvides gradvist og får derfor en større knogle. Ledbrusk har ingen nerveforsyning, så gigtsmerter stammer typisk fra det omkringliggende væv og knogler. I begyndelsen vil det i overvejende grad være selve belastningen, der gør ondt, men med tiden, når artrose er mere fremskreden, kan man have smerter i hvile. I akutte faser af artrose i fx knæet kan det være både ømt, varmt og hævet. Behandling af artrose Man kan selv gøre en del for at lindre artrose. Først og fremmest kan man bestræbe sig for ikke at belaste de vægtbærende led, dvs. knæ- og hofteled. Er man overvægtig er det vigtigt at tabe

sig, idet selv et mindre vægttab kan have effekt. Man bør også passe på, at man ikke overbelaster sine led mere end nødvendigt, men det på den anden side er vigtigt at sikre, at leddet bruges og bevæges og at musklerne ikke svækkes yderligere ved at dyrke passende motion som fx styrketræning, cykling eller svømning. Derudover kan der suppleres med smertestillende præparater, gigtmedicin, binyrebarkhormon til indsprøjtning i leddet, fysioterapi, ultralyd, akupunktur eller massage. Hvis man er meget stærkt plaget af artrose i knæ eller hofter i en sådan grad, at man har mange smerter og er tæt på at være immobil, kan den sidste udvej være operation, hvor det slidte led udskiftes med en kunstig ledprotese. Resultatet er ofte ret godt og proteserne holder som regel længe, idet ni ud af ti hofteproteser fungerer fint efter ti år og knæproteser ofte længere. I begyndelsen skal musklerne genoptrænes, men efter tre måneder kan de fleste gå normalt og uden stok. Kilder: www.gigtforeningen.dk, www.netpatient.dk, www.netdoktor.dk, www. reumadoktor.dk, www.aktiveled.dk, www.sst.dk m.fl.

Guldimplantater mest til hunde og heste Artrose kan også behandles ved hjælp af guldimplantater, der anslås at have en gavnlig og langvarig virkning. Små guldstykker i form af tynde guldtråde indopereres omkring det angrebne led. Behandlingen bliver i dag primært anvendt til dyr, herunder heste og hunde, mens det i Danmark kun er få læger, der anvender guld til behandlingen af gigtgener og -smerter hos mennesker. En af dem er læge Hans Kryger Kjerkegaard i Risskov ved Århus, der i foråret 1996 begyndte at anvende guldimplantation på mennesker, især ved artrose i knæ, hofter, lænd og nakke. Kilde: www.guldimplant.dk

Giv din krop overskud!

Helhedsorienteret indsats Vi kigger på din hverdag, dine vaner og dine behov, når vi tilrettelægger dit program. På Sano er det dig, der er omdrejningspunktet for din behandling.

Få balancen tilbage i dit liv Får du smerter, når du står, går, sidder eller ligger? Hvis du har svært ved at udføre dagligdags opgaver, eller undgår du sociale situationer, som før gav dig stor glæde, så få målrettet behandling på Sano og kom stærkere tilbage til hverdagen. Gør det ondt at være aktiv? Når sparegrisen bliver ved med at være tom, uanset hvor mange skillinger du lægger i den, er det svært at spare op. På samme måde kan det være svært at træne, når kroppen gør ondt. Men med de rette strategier og specialiseret, individuel behandling kan du få ny energi i dit liv og tage dit liv tilbage.

Ekspert i behandling af led, ryg og muskler Sano har afdeling i Aarhus, Middelfart og Skælskør. Personalet er specialiseret i behandling og træning af dig, som har sygdom eller smerter i ryg, led eller muskler. Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Sano har 80 års erfaring med behandling af led-, ryg- og muskelsygdomme, og vi ved, hvad der skal til, for at du får en bedre hverdag med langt færre smerter. Vi fjerner ikke blot symptomerne her og nu, men ser også på de ubevidste bevægelsesmønstre, du har i din hverdag - og hjælper dig til at ændre dem. Sådan er du sikker på at opnå et resultat, der holder. Hvad venter du på? Har du røde tal på bundlinjen? Så se at komme af sted. Du kan endda komme hurtigt til, og varigheden af din behandling bliver planlagt individuelt efter dine behov. Sammen med dig sørger vi for den bedste behandling til din krop, så du opnår en fin balance på din indre konto .

Scan koden og se vores dokumenterede effekt for behandling.

Ring til os på

78 79 00 00 eller læs mere på

sanocenter.dk

TEMA

Også børn rammes af gigt Jamen, børn får da ikke gigt? Jo, det sker desværre. Langt over 1.000 børn lider af børnegigt, og hvert år konstateres over 100 nye tilfælde. Sygdomsforløbene er vidt forskellige, men kan alle give store udfordringer i hverdagen og det sociale liv. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

ørnegigt kaldes i fagsprog juvenil idiopatisk arthritis og rammer hvert år omkring 120 børn. Der er i Danmark samlet omkring 1.200 børn under 16 år med gigt. De typiske symptomer er smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i leddene. Dertil kommer, at både sygdom og medicin medfører træthed, irritabilitet og vanskeligheder med at indgå i fysiske aktiviteter på lige fod med jævnaldrende. Derfor er det vigtigt, at også omverden og netværk kender til barnets sygdom og medvirker til, at barnet får en god hverdag og et godt social liv trods de udfordringer sygdommen medfører. Man ved ikke præcis, hvad børnegigt skyldes, men man mener, at det muligvis er kroppens immunforsvar, som overreagerer på fx en almindelig virusinfektion og begynder at angribe kroppens egne celler, hvilket medfører en betændelseslignende tilstand i leddene. Uvist af hvilken grund rammes piger oftere end drenge af børnegigt. Sygdommen er ikke arvelig, men nogle arvelige faktorer som vævstype eller reaktionsevne over for bestemte virusinfektioner kan spille en rolle. Flere forskellige typer børnegigt Børnegigt deles op i flere typer. Her en kort gennemgang: • Oligoartikulære type: Et til fire led angribes, oftest store led som fx knæled. Forekommer hos ca. halvdelen af alle børn med børnegigt, specielt piger og begynder oftest i 2 til 4-årsalderen. • Polyartikulære type: Fem eller flere led rammes allerede inden for de første seks måneder. Både små og store led rammes. Forekommer hos ca. 25% af alle børn med børnegigt, flest piger rammes. Typen deles op i to former: En reumafaktor-negativ form, som rammer godt 20 % og ofte starter i småbørnsalderen, og en reumafaktor-positiv form , som rammer knap 5 % og ligner leddegigt og først begynder efter 8-årsalderen. Reumafaktor er et antistof, lægerne kan måle i blodet.

• Systemisk type: Rammer omkring 5-10 % og ses lige hyppigt hos begge køn. Begynder med langvarig (over 14 dage), springende, høj feber og lakserødt, plettet udslæt. Der kan være hævede lymfeknuder, og forstørret milt og lever. Led og muskler er ofte ømme, men ellers er der ofte i begyndelsen ikke sikre tegn på gigtaktivitet i leddene. Derfor kan diagnosen være svær at stille. • Entesopatirelateret type: Hos knap 10 % optræder gigten ved senetilhæftninger i rygsøjlen og bækkenleddet og i de store led i benene. Gigttypen optræder meget hyppigt hos børn med en bestemt vævstype, B27, og ses oftest hos drenge over otte år. • Psoriasis-associeret type: Børnegigt ses af og til hos børn med psoriasis eller med nære slægtninge med psoriasis og rammer oftest få led men kan også optræde i flere led. Ofte er ramte led uensartet på højre og venstre side. En del med denne type udvikler kronisk betændelse i regnbuehinden. Smertedæmpemde medicin og binyrebarkhormon Der findes ingen medicin eller behandling, som kan helbrede børnegigt. Hos ca. 60% går sygdommen i sig selv efter en år-

Ridning er populært blandt patienter med børnegigt. Foto: Scandinavian Stock Photo. række, mens den hos andre vil vare ved hele voksenlivet. Den medicinske behandling består først og fremmest i smertedæmpende medicin, i at forsøge at hæmme betændelsen og stoppe sygdommen i at udvikle sig samt bevare og øge bevægeligheden i leddene fx ved indsprøjtning af binyrebarkhormon direkte i disse. I svære tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon i tabletform. Hos de fleste vil der være skiftevis gode og dårlige perioder, og børn med gigt vil måske i perioder have brug for hjælpemidler som skinner til aflastning af fx håndled, krykker til aflastning af store led eller måske kørestol. Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling Ud over medicinsk behandling modtager børn med børnegigt fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling. Det er vigtigt, at børnene lærer at træne på en måde, så bevægeligheden i leddene øges og bevares. Især varmtvandstræning og ridning er populære blandt patienter med børnegigt. Derudover er det vigtigt, at børn med gigt lærer at indrette deres hverdag, så de kan overkomme den og deltage mest muligt men samtidig tager hensyn til sygdommen. Det har stor betydning, at netværket inddrages. Jo større forståelse fra omverdenen jo nemmere hverdag. At barnet passer sengetider og huske måltider har stor betydning for overskuddet, men også en række mindre tiltag kan have stor betydning for hverdag og livskvalitet. Fx opmærksomhed på, at kulde og træk kan trigge gigtsmerterne voldsomt eller på, at det kan være enormt smart med særlige blyanter til gigtfingre eller med to sæt skolebøger, så barnet slipper for at slæbe.

Patientforeninger Patient- og pårørendeforeninger som Gigtforeningen (www. gigt.dk) og Gigtramte Børns Forældreforening (www.gfb.dk) kan være til stor hjælp, både til at finde oplysninger om sygdom og behandling, og til at få et netværk, som kender til sygdommens udfordringer.

ANNONCE

PATieNTTilFReDsHeD Hospitalet har gennem de seneste år placeret sig helt i toppen af det danske hospitalsvæsen som et af de hospitaler, der scorer højest i den nationale måling af patienttilfredshed (lUP).

Høj faglighed, kvalitet og service uden ventetid CFR Hospitaler er et af Danmarks største privathospitaler, og her er de fleste lægelige specialer repræsenteret, alle med højt kvalificeret personale. Efter en række sammenlægninger af flere af landets mest anerkendte privathospitaler tilbyder CFR Hospitaler i dag udredning og behandling inden for en lang række specialer i Odense og Hellerup. Fælles for alle afdelinger og specialer er, at patienten bliver behandlet, som personalet gerne selv vil behandles, hvis det var dem, der var syge og mødte op på et privathospital for at få hjælp. Det vigtigste, når man bliver syg, er at få stillet en diagnose og straks herefter komme i behandling, så man hurtigst muligt kan vende tilbage til sin dagligdag.

Ventetiderne i det offentlige system har fået flere og flere danskere til at vælge et privat alternativ, når de skal behandles for en lidelse. ”Fordelen ved at vælge et privathospital er, at man kan blive undersøgt og behandlet med det samme,” siger lægefaglig direktør og medejer af hospitalskoncernen CFR Hospitaler, Thomas Kiær. ”Vi giver os god tid og kan møde vores patienter med omsorg og plads til dialog. Begge dele betyder meget for et menneske, som måske længe har døjet med en lidelse og nu fx skal gennemgå en operation”.

Lægefaglig direktør og medejer af CFR Hospitaler Thomas Kiær.

KONTAKT Hellerup Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup Telefon 39 77 70 70 Odense Pantheonsgade 25 5000 Odense C Telefon 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk

TEMA/ NYHED

Markant underdiagnosticering En ny undersøgelse viser, at antallet af cøliakiramte er 10 gange større end hidtil antaget. Baggrunden for at undersøgelsen er blevet lavet, er bl.a. at antallet af diagnosticerede cøliakere er væsentligt højere i Sverige end i Danmark, uden at der er belæg for at antage, at der er særlig genetisk forskel på befolkningerne i de to lande. Leder af projektet, professor Allan Linneberg, siger, at underdiagnosticering af danske patienter ser ud til at være et stort problem, da konsekvenserne kan være temmeligt alvorlige.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

llan Linneberg, der er professor og leder af sektionen for befolkningsundersøgelser i Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Rigshospitalet/ Glostrup, har stået i spidsen for den første store screeningsundersøgelse af cøliaki, som er en tyndtarmssygdom og som i daglig tale også kaldes glutenintolerance, blandt godt 2.300 tilfældigt udvalgte voksne danskere i Storkøbenhavn. Undersøgelsen er sket i samarbejde med Jüri Rumessen, speciallæge i mavetarmsygdomme på Gentofte Hospital og blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift

Scandinavian Journal of Gastroenterology den 17. februar i år. Det var ifølge Allan Linneberg opfattelsen fra forskernes side, at der måtte være tale om mange flere danskere med cøliaki end registreret, blandt andet baseret på historier fra patienter via Cøliakiforeningen samt det store antal, der er diagnosticeret i Sverige og for så vidt også i Finland og i Norge. Skandinavien har derudover samlet set en generel høj forekomst af cøliaki. ”Vi undrede os over, at vi i Danmark har en forekomst af cøliaki, som tilsyneladende er lavere end i andre lande i Norden, fx i Sverige og i Finland. Og det er vanskeligt at tænke sig, at årsagen skulle være store genetiske forskelle eller væsentlig forskel på livsstil i disse lande,” siger professor Allan Linneberg og fortsætter: ”Ifølge Landspatientregistret er den kendte forekomst i Danmark, at 50 ud af 100.000 mennesker har diagnosen cøliaki. Vi ville derfor undersøge, om det kunne passe.” 10 gange flere diagnosticeret end hidtil registreret Til undersøgelsen blev blodprøver fra 2.297 voksne danskere i alderen 24 til 76 år fra den sydvestlige del af København screenet. De, der var positive for cøliakiantistoffer, blev sendt videre til yderligere undersøgelser på Gentofte Hospital, hvor der blev lavet vævsprøver fra tyndtarmen. Forskerne fandt 11 med cøliaki. En af disse var allerede diagnosticeret og vidste besked, mens 10 ud af 11 ikke vidste, at de havde cøliaki. ”Undersøgelsen viser en forekomst på 500 ud af 100.000, hvilket er cirka 10 gange højere end det, vi havde regnet med ud fra de nationale sygdomsregistre,” siger lederen af projektet. Det betyder, at der er tale om en markant underdiagnosticering af den autoimmune sygdom cøliaki. Og dette er ifølge Allan Linneberg et problem: ”Vi har evidens for, at man med cøliaki har en højere risiko for at få kræft i mave-tarm-kanalen, en højere risiko for at få blodkræftsygdommen lymfom, og har en lidt højere dødelighed end normalbefolkningen.” Fælles genetisk disposition hos dem, der får cøliaki ”Det synes derudover at være vanskeligt at få en diagnose. Vi ser mange ret forfærdelige tilfælde, der efter en

Cøliaki kan være svær at diagnosticere, hvilket er et problem, da en uopdaget cøliaki blandt andet kan forhøje risikoen for kræft og kan føre til fejlernæring, siger professor Allan Linneberg, der har været leder af den nye undersøgelse. Foto: Privatfoto.

TEMA/ NYHED

af cøliaki i Danmark lang kamp med sygdom og eventuelt fyring, viser sig at have cøliaki. Og det er potentielt meget dyrt for den enkelte – og for samfundet – at tabe folk på denne måde. Vores resultater peger på, at vi bør øge opmærksomheden på sygdommen. Det er jo ret nemt at begynde med at tage en blodprøve,” siger professoren. Cøliaki er ifølge Allan Linneberg en ”lumsk sygdom”, idet mange tror, at den først og fremmest giver mavesymptomer. Men rigtigt mange har ikke de klassiske symptomer og tænker derfor ikke på, at årsagen kan findes i en intolerance over for gluten. Symptomerne på cøliaki kan nemlig være så diskrete eller diffuse, at hverken patienter og læger tænker på, at de kan skyldes cøliaki. Det igen kan betyde, at man kan blive fejlernæret, da tarmslimhinden ved cøliaki bliver dårligere til at optage forskellige næringsstoffer, således at man fx kommer til at lide af B-vitaminmangel og mange andre mangeltilstande, som kan medføre anden sygdom eller hvis der er tale om børn, bl.a. til manglende vækst og udvikling. Omkring 40 % har en vævstype, der disponerer for cøliaki Der er en arvelig tilbøjelighed ved cøliaki, således at hyppigheden blandt 1. grads slægtninge er væsentligt højere end blandt befolkningen som helhed, fortæller Allan Linneberg. ”Man har en bestemt vævstype, når man udvikler cøliaki og derfor spiller arv en stor rolle. Men da omkring 40 % af os har den disposition, der er forudsætningen for udviklingen

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

af cøliaki, er det ikke kun genetik, der er udslagsgivende. Der må være andre faktorer, som har en betydning. Dem kender vi blot ikke endnu. Vi ved fx ikke, om det er godt, at børn tidligt bliver eksponeret for gluten eller om man skal udelade gluten i barneårene.” ”Men vi ved nu, at der er en større risiko for, at man har eller udvikler cøliaki, hvis man er diagnosticeret med type 1-diabetes, ligesom det måske også er tilfældet ved andre autoimmune sygdomme. Det sidste ved vi dog ikke med bestemthed. Men det er min formodning, at der er tale om en fælles genetisk disposition hos dem, der får både cøliaki og anden autoimmun sygdom.” Er der tale om en stigning i antallet af cøliakiramte? ”Vi begyndte at spise korn for omkring 5.000 år siden,” siger Allan Linneberg, ”hvilket er kort tid set i et evolutionsmæssigt perspektiv.” Om der er sket en stigning i antallet af mennesker med cøliaki er svært at afgøre, mener han, selv om flere børn bliver diagnosticeret. Det ville derfor være spekulativt at komme med et bud på, om der reelt er tale om en stigning eller lægerne blot er blevet er blevet bedre til at diagnosticere sygdommen, siger Allan Linneberg til afslutning og nævner at det næste projekt er at analysere gamle blodprøver fra blodbanken for tegn på cøliaki for at undersøge forekomsten blandt disse. Måske kan det sige noget om udviklingen i forekomst over tid.

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

TEMA

Når man bliver syg Gluten er et protein, som findes i frøhviden på kornsorterne hvede, rug og byg, herunder også i gamle og nu moderne kornsorter som emmer, spelt m.fl. Jo mere gluten, der er i melet, jo bedre, for det gør dejen smidig og elastisk og giver brødet størrelse og form. Problemet er, at nogle mennesker – og måske flere og flere – ikke kan tåle gluten. De lider af cøliaki, som er en kronisk sygdom i tyndtarmen og som kan give mange, meget ubehagelige og kritiske symptomer på kort og på lang sigt.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

yndtarmen er den del af fordøjelsessystemet, der befinder sig mellem mavesækken og colon, også kaldet tyktarmen. Tyndtarmen er 5-6 meter lang hos voksne og det er her den endelige nedbrydning og langt den største optagelse af føde finder sted. Tyndtarmens slimhinde har en meget stor overflade – op til 200 m2 – hvilket skyldes, at tarmen er tæt besat med en frynset slimhinde bestående af fingerlignende trevler, som er epitelceller kaldet villi, der hver ikke er større end mellem 0,5 og 1,5 mm, og som igen hver er fyldt med mellem 3.000 og 6.000 mikrovilli. Det er denne kæmpe store overflade, der sammen med bl.a. sekreter fra tarmsystemet, gør det muligt at optage næring, vitaminer og mineraler fra kosten. Ved cøliaki sker der imidlertid som regel en ødelæggelse af villi, såkaldt villus-atrofi, som betyder, at tarmen har vanskeligt ved at optage livsvigtige næringsstoffer. Eksempelvis sidder enzymer, som er nødvendige for optagelse af mælkesukker, på slimhinden i den øverste del af tyndtarmen. Det er derfor ikke ualmindeligt, at patienter med ubehandlet cøliaki har mælkeintolerans – en tilstand der bedres under behandlingen af cøliaki. Men også slimhinden i den nederste del af tyndtarmen kan blive påvirket af cøliaki, hvilket kan resultere i dårlig optagelse af fedt og fedtopløselige vitaminer, herunder D-vitamin, hvilket igen går ud over

optagelsen af calcium, dvs. kalk. En konsekvens af cøliaki kan således være osteoporose, men også mangelsygdommen anæmi ses hyppigt ligesom andre vitaminmangel tilstande. Ubehandlet cøliaki medfører således generelt dårlig ernæringstilstand og har alvorlige konsekvenser for helbredet. Ødelæggelsen af villi er dog ikke en varig skade, for ved

Glutenfri produkter Flere og flere supermarkeder som Irma, Kvickly, SuperBrugsen, SuperBest m.fl. har i dag hylder med glutenfri produkter fra fx Semper og Schär, men også helsekostbutikker og internetbutikker i Danmark og Sverige bugner efterhånden af glutenfri produkter. Har man mulighed form det, kan man med fordel tage til Sverige, for stort set alle supermarkeder har afdelinger med glutenfri produkter og med flere varianter, end man umiddelbart kan finde i Danmark. • www.irma.dk • www.urtekram.dk • www.fria.se • www.helsebasen.dk • www.rikana-sundkost.dk/ • www.netgreen.dk • www.netspiren.dk • www.allergikost.com

Brød kan være fremstillet af hvede, spelt, emmer og andre gamle kornsorter, men de indeholder alle sammen meget gluten. Scandinavian Stock Photo.

• www.helsam.dk

TEMA

af gluten

Hvede er den kornsort, der indeholder mest gluten. Gluten er den vigtigste funktionelle komponent i brødfremstilling, da det giver en vandbindingsevne på ca. to gange sin egen vægt og giver dej strækbarhed og elasticitet. Foto: Scandinavian Stock Photo. for at sygdommen bryder ud, ligesom visse typer medicin har vist sig at kunne aktivere cøliaki hos prædisponerede individer. Blandt personer med andre diagnosticerede sygdomme er der dog en endog meget højere forekomst af cøliaki. Således peger screening af danske patienter med type 1-diabetes på, at mellem 2 % og 12 % af disse har cøliaki. Derudover konstateres der oftere cøliaki ved forskellige stofskiftesygdomme som lavt stofskifte, hos personer med diagnosen nervøs tyktarm og ved hudsygdommen dermatitis herpetiformis, som giver udbrud af stærkt kløende blærer. Blandt cøliakipatienter ses endvidere også en større hyppighed af knogleskørhed end hos andre.

overholdelse af en glutenfri diæt, reetableres tarmvæggen, typisk i løbet af et års tid Gener og andre sygdomme spiller en rolle Cøliaki har været kendt siden oldtiden og er blevet beskrevet for omkring 130 år siden. Men det blev først kendt, at det var gluten i kosten, der var årsag til sygdommen, da hollandske læger havde observeret, at tilstanden hos patienter med cøliaki bedredes under 2. verdenskrig, hvor man havde mangel på hvedemel, for så at forværres efter krigen, da fødevaresituationen blev normaliseret. Cøliaki forekommer over hele verden. Ved screeningsundersøgelser i flere europæiske lande, i USA, Latinamerika, Australien og New Zealand er der fundet en forekomst på mellem 0,5 og 1 % af cøliaki blandt befolkningen. I Afrika er der fundet den hidtil højeste forekomst på 5,6 % blandt børn i Sahara-området. Hyppigheden af cøliaki i Danmark kendes ikke med sikkerhed, men det vurderes nu ifølge en ny undersøgelse (se artikel om denne andet sted i RASK Magasinet, red,), at op mod 1 % af befolkningen eller mere end 50.000 mennesker lider af sygdommen, selv om kun en tiendedel af disse på nuværende tidspunkt er diagnosticeret. Sygdommen er delvis arvelig, dvs. at man kan have anlæg for sygdommen. Hyppigheden af cøliaki er således op til mellem 10 og 30 gange større blandt slægtninge til cøliakipatienter. Genetiske studier har vist, at cøliaki er særligt forbundet med visse vævstyper, dvs. gener, men også at op til en tredjedel af dem, der har vævstyperne, ikke udvikler cøliaki, hvilket kunne tyde på, at generne kun er delvist ansvarlige for, at sygdommen udvikler sig. Det menes, at også udefra kommende faktorer, som fx mave-tarm-infektion med virus eller bakterier, spiller en rolle

Både børn og voksne rammes, men hyppighed stiger med alderen Grundlaget for cøliaki (generne HLA-DQ2 eller -DQ8) er til stede allerede fra fødslen, men symptomer optræder tidligst, når man får tilført glutenholdig mad, eventuelt allerede som spædbarn. Cøliaki forekommer således både hos børn og voksne. Sygdommen kan hos børn debutere i spædbarnsalderen, dog oftere i skolealderen, mens cøliaki hos voksne kan debutere i alle aldersgrupper. Forekomsten synes at stige med alderen, og det er påvist, at forekomsten blandt 50-årige og derover er dobbelt så høj som i befolkningen som helhed. Der er således flere, der får konstateret cøliaki efter 60 års alderen end før 15 års alderen. Den udløsende faktor for cøliaki er gluten, som i hvede er opbygget af gliadiner og gluteniner, mens de tilsvarende proteiner i rug kaldes secaliner og i byg for hordeiner. Gliadiner og gluteniner indeholder et stort antal peptidsekvenser, der er sygdomsfremkaldende for cøliakipatienter. Rug og bygs protein indeholder lignende T-cellestimulerende peptider – T-celler er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet – men i et ringere antal. Også havres frøhvide-proteiner, kaldet aveniner, indeholder mulige toksiske peptidsekvenser, men i så små mængder, at havreindtag i et begrænset omfang anses for at kunne tåles af de fleste cøliakipatienter. Andre kornsorter som ris, majs, hirse m.fl. anses ikke for at være sygdomsaktiverende. For at forebygge cøliaki, anbefales det af mange, at man undgår at give spædbørn glutenholdige kornprodukter i kosten før 6-månedersalderen. Af samme grund må der heller ikke tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas til børn under 6 måneder. Symptomerne på cøliaki kan være meget diffuse Hvis man lider af fødevareallergi, sker Symptomerne på cøliaki, som rammer flere kvinder end mænd, kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og forstoppelse, som kan være smertefuld. Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Ved cøliaki sker der en ødelæggelse af tyndtarmens slimhinde, så de små fimrehår flades ud. Foto: www.wikipedia.org

Ved overholdelse af glutenfri diæt genoprettes tyndtarmen dog igen, så den kan fungere normalt og optage næring. Foto: www.wikipedia.org

der som regel en umiddelbar reaktion. Med cøliaki forholder det sig imidlertid anderledes, idet symptomerne typisk kommer senere eller langsomt snigende. Symptomerne på cøliaki kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og forstoppelse, men behøver omvendt ikke at være det. Symptomer, som ikke umiddelbart forbindes med cøliaki er ledsmerter, træthed, nedtrykthed, hormonproblemer, stofskifteproblemer, nedsat immunforsvar, hjerte-kar-problemer, kræft i tarmen og almen utilpashed. Nogle har mange og tydelige symptomer, andre næsten ingen. Hos voksne kan i sjældne tilfælde også ses vægtøgning. Symptomerne kan omfatte alle grader fra lette til svære. Når sygdommen opstår senere i livet, er symptomerne ofte mindre udtalte. Enkelte personer kan i øvrigt forblive så godt som symptomfrie hele livet, men alligevel have en skadet tarm. Specielt hos mindre børn kan symptomerne være oppustet mave, tynde afføringer og dårlig trivsel. Når børnene optager for få næringsstoffer fra maden, vokser og vejer de mindre, end de skal. Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen er cøliaki. Mange, måske de fleste, med cøliaki får aldrig stillet diagnosen, fordi de kun har få eller ingen symptomer. De varierende symptomer skyldes bl.a., at der findes flere forskellige kategorier af sygdommen. De oftest diagnosticerede personer er patienter med synlig cøliaki, dvs. cøliaki i udbrud. Derudover findes der tilfælde, hvor symptomerne ikke er så fremtrædende, samt latente tilfælde, hvor personen føler sig rask og vel tilpas, men hvor sygdommen senere kan bryde ud, til tider fremprovokeret af andre infektioner eller lav modstandsdygtighed på grund af anden sygdom som fx irritabel tyktarm.

ud ved cøliaki, men dog ikke altid, idet negativt resultat ses ved op til mellem 15 og 20 % med cøliaki. Omvendt viser næsten alle med positiv test sig at have diagnosen cøliaki. Herudover tager man flere blodprøver for at afgøre, om sygdommen har medført mangeltilstande. Vigtige prøver er hæmoglobin (blodprocent), salte (elektrolytter - natrium, kalium, calcium og fosfat), vitaminer og prøver som afspejler leverfunktionen. En vævsprøve fra tyndtarmen er imidlertid den eneste undersøgelse, som med sikkerhed kan påvise cøliaki. Vævsprøven udtages ved en såkaldt gastroskopi, hvor man får en slange ned gennem spiserøret. Til slangen er der fæstet et kamera og en lille tang, som føres ind i tyndtarmen, hvorfra prøverne bliver taget. Hvis man har cøliaki, vil vævsprøven vise en karakteristisk affladning af tarmvilli. Diagnosen cøliaki kan ikke stilles endeligt, hvis man forud for undersøgelserne har været på en glutenfri diæt. For at undersøgelserne skal kunne give et retvisende billede, er det derfor vigtigt med et stort indtag af glutenholdige fødevarer i uger til måneder forud for blodprøvetagning og vævsprøveundersøgelse.

Diagnosticering ved hjælp af blodprøver og biopsi Personer med cøliaki, som spiser gluten, har et forhøjet indhold af bestemte antistoffer, der som regel kan måles i en blodprøve. Antistofferne kan i øvrigt ofte afspejle om en glutenfri diæt overholdes. Til brug for udredning af cøliaki bliver der til en begyndelse taget blodprøver. Blandt de mest anvendte prøver er undersøgelse for transglutaminaseantistoffer og endomysin antistof. Disse slår

Tilskud til cøliaki-patienter I henhold til servicelovens § 41 el. § 100 kan man søge kommunen om tilskud til dækning af merudgifterne i forbindelse med køb af glutenfri produkter, som er væsentligt dyrere end almindelige tilsvarende produkter. Dansk Cøliaki Forening har stor viden på dette område og man kan læse mere om tilskud samt om cøliaki på patientforeningens hjemmeside www.coeliaki.dk, ligesom man kan melde sig ind og få hjælp og støtte herfra.

Behandling af cøliaki Behandlingen af cøliaki er i princippet let, for man skal blot udgå alle fødevarer med gluten. Det er til gengæld rigtig svært. For der er gluten i betydeligt flere fødevarer end man umiddelbart forestiller sig fx i de mest oplagte: Hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn, rugmel, rugkerner, havregryn, havremel, havremix, mysli, havreklid, havrekager, byggryn, brød, kager, pasta, panering (rasp), vafler, kiks, biskuits og bageblandinger. Men der er også gluten i madlavningsfløde, farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs, bouillon, sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry, krydderiblandinger, fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller, frosne kartoffelprodukter, chips, ristede løg og øl.

Selv om man ikke har cøliaki Det er ikke utænkeligt, at gluten tolereres dårligere af visse personer, der ikke nødvendigvis har cøliaki. Årsagen kan bl.a. være, at moderne mennesker får alt for meget glutenholdigt mad. Tidligere var det almindeligt at spise rugbrød til frokost, men rugbrødet er i stigende grad blevet erstattet af hvedebrød, ligesom kartofler er blevet erstattet af pasta og aftensmaden i øvrigt ofte består af pizza. Mange kostvejledere kan hjælpe en tilbage til bedre kostvaner, selv om man også selv kan gøre en forskel ved at tænke sig om og se med kritiske øjne på kostens elementer. Har man problemer med fordøjelsen i det hele taget, kan det også være en god idé helt at udelade gluten fra kosten i en periode og se, hvilken effekt det har.

TEMA

Glutenfri diæt kan også hjælpe andre Det har vist sig, at mange personer, som har fået glutenfri kost uden nærmere undersøgelse, alligevel ikke har haft cøliaki. De havde således ikke behov for speciel diæt. Omvendt kan en del mennesker med mavegener, som ikke har cøliaki, dog også få det bedre, når gluten fjernes fra kosten. Lavt stofskifte er i overvejende grad en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen, så den ikke længere producerer de livsvigtige stofskiftehormoner. Amerikansk forskning tyder på, at forhøjede niveauer af antistoffet transgutaminase, tTG, binder sig til og reagerer mod skjoldbruskkirtelvæv, således at cøliaki kan medvirke til at lavt stofskifte bryder ud. Det betyder også, at en glutenfri diæt kan påvirke symptomerne på lavt stofskifte i positiv retning, da det reducerede niveau af tTG reducerer inflammationen af skjoldbruskkirtlen. Nogle diætister anbefaler således en glutenfri diæt til personer med lavt stofskifte, også selv om de ikke har fået konstateret cøliaki. Der er også meget, der tyder på, at en glutenfri diæt kan hjælpe ved psykisk sygdom, herunder skizofreni og et studie, publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet viser, at ADHD symptomer kan afhjælpes via en gluten- og mælkefri diæt.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Heldigvis er der i stigende grad i handelen kommet flere og flere fødevarer uden gluten, også hos bagerne, ligesom der er en lang række glutenfri specialvarer, fx pasta, brød, knækbrød, kiks og bageblandinger på markedet. Disse produkter er enten naturligt fri for gluten eller lavet af glutenfri hvedestivelse, dvs. hvedemel renset for protein. Men derudover er der rigtigt mange fødevarer, der er naturligt fri for gluten som rent kød, æg, kartofler og grøntsager, frugt, nødder, mælk og ost. Det sidste dog med enkelte undtagelser. Hvis man spiser en såkaldt stenalderkost, vil man kunne styre helt uden om glutenholdige produkter.

Hunde kan også få cøliaki De fleste hunde spiser og fordøjer kød og planter, herunder hvede, uden problemer. Men nogle hunde kan ligesom mennesker ikke tåle gluten og får kronisk inflammatorisk sygdom i tyndtarmen, hvis ikke gluten fjernes fra kosten. Hundene får diarré, taber sig i vægt, udvikler dårlig pels og trives generelt ikke godt. Glutenintolerance kan udvikle sig hos alle hunderacer, men ses hyppigere hos fx Irsk Setter og Samojede. Som hos mennesker er behandlingen en fuldstændig glutenfri diæt.

Kilder: www.coeliaki.dk, www.sundhed.dk, www.gastrolab. dk, foedevareallergi.dk, www.foedevarestyrelsen.dk, http:// www.worldgastroenterology.org/assets/downloads/en/pdf/ guidelines/04_celiac_dicease.pdf, og http://www.thyroidbook. com/blog/eating-gluten-increases-need-for-thyroid-hormones/ og http://www.livestrong.com/article/318895-hypothyroid-andgluten/

PROBLEMER MED FØDDERNE? Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan ﬁnde din fodplejer på www.danskefodplejere.dk • Her kan du ﬁnde klinikker i dit lokale område. • Udekørende fodplejere til hjemmebehandling, plejehjem eller anden institution.

… kend os på logoet

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om udvidet helbredstillæg.

Nyt om behandling • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Lovende resultater i behandlingen af prostatacancer Bavarian Nordic har netop underskrevet aftale med et af verdens førende medicinalselskaber, Bristol-Myers Squibb, om videreudvikling og markedsføring af cancervaccinen Prostvac, som er en moderne immunterapi, der har vist særdeles lovende resultater i behandlingen af fremskreden prostatacancer. Prostvac er udviklet i et samarbejde mellem amerikanske National Cancer Institute og Bavarian Nordic, og har i fase 2 forsøg vist særdeles lovende resultater i behandlingen af fremskreden prostatacancer med en forøget median overlevelse på 8,5 måneder stort set uden bivirkninger. Vaccinen testes i øjeblikket i afgørende fase 3 forsøg på 1.298 patienter i centre rundt omkring i verden.Det forventes Foto:Scandinavian Stock Photo. også, at Prostvac har et stort potentiale i kombination med andre cancerterapier som fx Yervoy, der er udviklet af Bristol-Myers Squibb, og ikke mindst med de såkaldte checkpoint-inhibitorer, som er en helt ny og særdeles lovende form for behandling. Prostvac virker ved at hjælpe patientens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe cancercellerne. Man sætter så at sige ind på to fronter, som hver især indvirker positivt på patientens immunsystem. Kilde: Bavarian Nordic Positive nyheder for patienter med svær epilepsi Medtronic præsenterede i februar 5-års resultaterne fra SANTE-hovedforsøget, som er den største kliniske undersøgelse af behandling med dyb hjernestimulering (DBS) mod epilepsi hos voksne med behandlingsresistent (refraktær) epilepsi, der er karakteriseret ved partielle anfald. DBS giver en betydelig og vedvarende nedsættelse af anfald. Behandlingen gør brug af en kirurgisk implanteret enhed, svarende til en pacemaker, som leverer elektrisk stimulering til nucleus anterior thalami i hjernen, som har forbindelse til andre dele af hjernen, hvor anfald opstår. Behandlingen er godkendt i over 30 lande. ”De seneste resultater af SANTE-undersøgelsen giver vigtig indsigt i de langsigtede fordele ved DBS-behandling, der er opmuntrende for patienter med alvorlig partiel epilepsi, som er resistente over for anden behandling og som ikke er kandidater til resektiv epilepsikirurgi,” fortæller Vicenta Salanova, M.D, professor i neurologi ved Indiana University School of Medicine. ”Den langsigtede effekt af behandlingen er afgørende for personer, der lider af epilepsi, og det er særligt bemærkelsesværdigt, at DBS-behandling hjælper behandlingsresistente patienter med at opnå en vedvarende reduktion i hyppigheden og sværhedsgraden af anfald over tid, samtidig med at det fører til væsentlige forbedringer i livskvaliteten.” Kilde: Medtronic Foto: Scandinavian Stock Photo

MFR-vaccinen er en sikker vaccine Sundhedsstyrelsen har gennemgået alle 173 indberetninger om formodede bivirkninger til MFR-vaccinen de sidste fem år, hvor der givet mere end 800.000 doser af vaccinen til børn. 121 af indberetningerne vedrører ikke-alvorlige symptomer, som fx reaktioner på indstiksstedet, utilpashed eller feber. 52 af indberetningerne er klassificeret som alvorlige, dvs. dødelig, livstruende, kræver hospitalsindlæggelse eller lignende. Blandt de alvorlige indberetninger er et tilfælde af hjernebetændelse. Patienterstatningen har imidlertid vurderet, at det sandsynligvis ikke er vaccinen, der var årsag til sygdommen. Tre tilfælde af skadet hørelse er indberettet. Patienterstatningen har her vurderet, at det sandsynligvis ikke er vaccinen, der var årsag til skaderne. Fem tilfælde af aluminiumsallergi er også indberettet. Her har Sundhedsstyrelsen vurderet, at det er usandsynligt, eftersom vaccinen ikke indeholder aluminium. Sundhedsstyrelsen anbefaler således fortsat MFR-vaccinen, da det er en effektiv vaccine mod mæslinger, røde hunde og fåresyge, som alle kan medføre alvorlige komplikationer. Særligt mæslinger er en alvorlig og ekstremt smitsom sygdom, der selv i lande som Danmark medføre dødsfald hos en ud af 2.500 – 3.000 personer. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Scandinavian Stock Photo.

Målrettet behandling godkendt til Duchennes muskeldystrofi Translarna er den første medicin, der behandler den underliggende årsag til Duchennes muskeldystrofi med nonsens-mutation (nmDMD), og som nu er godkendt i Danmark. Duchennes muskeldystrofi er en alvorlig, progressiv og sjælden genetisk muskelsvindssygdom, der rammer børn og er karakteriseret ved en ubønhørlig forringelse af den fysiske funktion med efterfølgende respiratorisk- og hjertesvigt, hvilket fører til tidlig død hos patienterne. DMD er forårsaget af en mutation i dystrofin-genet, der resulterer i fraværet af funktionelle dystrofin-proteiner. Uden dystrofin bliver muskelcellerne langsomt beskadiget og holder til sidst helt op med at fungere. Hos patienter med Duchennes muskeldystrofi med nonsens-mutation tillader Translarna, at det præmature stop signal eller nonsens-mutationen bliver by-passet. Dette muliggør produktionen af funktionelle dystrofin-gener i fuld længde, der er nødvendige for en normal muskelfunktion. Cheflæge Jes Rahbek fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind siger om Translarna: ”Jeg plejer at sige, at patienter med muskelsvind løber et maraton hver eneste dag. Det er derfor glædeligt for patienter og pårørende, at der nu endelig er en målrettet behandling til Duchennes muskeldystrofi.” Kilde: PTC Therapeutics Nordic Aps. Foto: Scandinavian Stock Photo

ADVERTORIAL

Glutenfri rimer nu på økologi Økologisk serie af glutenfri produkter fra Urtekram til alle dagens måltider

Urtekram har udviklet et økologisk og glutenfrit alternativ, der gør det nemmere at leve glutenfrit og økologisk. For flere og flere bliver i disse år opmærksomme på, at de har glutenintolerance, og samtidig oplever mange, at en glutenfri kost giver en bedre fornemmelse i kroppen. Serien indeholder 14 økologiske glutenfri produkter, tilpasset alle dagens måltider: Fra mysli og grød til morgenmaden, bagemix til frokostbrødet og eftermiddagskagen og pasta til aftensmaden. Hvad er gluten? Gluten er et protein, der findes i de mest gængse kornsorter som hvede og rug. Det er glutenproteinet, der gør brødet let og luftigt og sikrer, at det hæver. Men der findes også en lang række gode råvarer som rismel, majs, havre, boghvede og quinoa, der ikke indeholder gluten, og dem har Urtekram brugt i deres nye serie af glutenfri produkter. Derfor er de hver og en garanteret glutenfri og økologiske.

BOLLER Opskrift på boller af Urtekrams Mørk bagemix og Fiberbagemix: 7 dl lunt vand (37 °C) 3 tsk. havsalt 1 pose Mørk bagemix eller Fiberbagemix Bland salt og bagemix. Tilsæt vand og pisk grundigt med håndmixer til dejen er godt sej og mixeren ikke rigtig vil mere. Saml dejen med en ske, lad den hvile i ca. 15 min. Brug en ske til at sætte 20 - 24 boller på bagepladen – eller form boller med hænder, du jævnligt skyller i koldt vand. Bollerne må gerne være lidt flade. Det er vigtigt at lave små boller, da der ikke er gluten eller tilsætningsstoffer i, der kan holde strukturen i bollerne. Bag i forvarmet ovn ved 180° C varmluft i 40 – 50 min (overfladen skal være helt fast). Bollerne skal køle helt af inden de skæres over. Opbevares bedst i køleskab. Kan fint fryses ned. TIPS! Tjek dit dl mål - Prøv at veje vandet. 7 dl = 700 g vand. Det lune vand bør være 37 °C. Bollerne skal køle af inden de skæres, ellers ødelægges strukturen let og de vil virke klæge, fordi der ikke er gluten eller tilsætningsstoffer i, der kan holde strukturen. Ovnen skal være varm inden bollerne sættes ind. Frysning: Efter afkøling.

Duften af hjemmebag Med Urtekrams 3 glutenfri bagemix kan du bage glutenfri kage, brød, pizza og andre lækkerier. Og fordi det kan være svært at få fibre nok, når du lever glutenfrit, så er fiberindholdet højt. Prøv selv at bage de lækre og sprøde boller.

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Nyt flydende sødemiddel til varme og kolde retter

Foto: PR-foto, Orkla Health/Axellus.

Nu også hvidløg og ginseng energikur fra Drogens Vital

Drogens Vital er et nyt dansk kosttilskudsbrand med varianter, der både indeholder traditionelt anvendte urter og planter, samt vitaminer og mineraler. Serien trækker på den klassiske kunnen og viden om urter, som apotekerne har og sælges kun på apoteket, hvor man kan få kvalificeret rådgivning fra farmakonomer og farmaceuter. Drogens Vital-serien er netop blevet udvidet med to urtebaserede kosttilskud. Drogens Vital Hvidløg har en særlig coating, der gør, at de først opløses i tarmen, hvorfor lugtgener mindskes og det kan være rart, når man skal være sammen med andre mennesker, men gerne vil have gavn af hvidløgets gode egenskaber, som man ved bidrager til at vedligeholde en normal hjertefunktion og kredsløb. Ginseng Energikur fra Drogens Vital er derimod decideret en kur, der kan anvendes i op til tre måneder ved lavt energiniveau og træthed. Ginseng styrker kroppen og øger koncentrationsevnen samt den fysiske og psykiske præstationsevne. Effekten opnås efter tre uger. Drogens Vital Ginseng Energikur og Drogens Vital Hvidløg indeholder hhv. 275 og 90 tabletter. Kilde: www.drogensvital.dk

Foto: PR-foto, Drogens Vital

Nutrilett er et brand, der bl.a. er kendt for sine mange praktiske måltidsløsninger til dem, der skal eller gerne vil tabe sig. Produktserien er netop udvidet med Nutrilett SØD tabletter og flydende sødemiddel, som er sødemidler til varme drikke, syltning, kager, desserter og andre retter og er udviklet med tanke på forbrugere, der ønsker at begrænse indtaget af kalorier og sukker. Både det flydende sødemiddel og tabletterne har den samme søde smag som sukker, men skal dog doseres mere varsomt, fordi sødmen er kraftigere end i almindeligt sukker. ”Selv om man holder igen med kalorierne, så skal der jo også være plads til kage til børnefødselsdagen eller lidt sød smag i kaffen, og det må man med Nutrilett SØD, helt uden dårlig samvittighed,” forklarer Mette Ryttersgaard Jacobsen, product group manager hos Orkla Health, der markedsfører Nutrilett i Danmark. Nutrilett SØD indeholder nul kalorier og består af vand og sødestofferne natriumcyclamat og natriumsaccharin samt konserveringsmidlet sorbinsyre. SØD sælges både i supermarkeder, hos Matas, på Apoteket og i Helsekostbutikker Kilde: www.axellus.dk

Fiskeolie er godt for hjertet – del din hjertehistorie Måltidserstatningsbar med få kalorier og megen smag

Drømmer du også bare om en lille smule bountystrand her i de kolde måneder? Så har Nutrilett måske en løsning, der kan bringe følelsen af sommer, sol og varme tættere på – i hvert fald, når der gælder smagen – og med et indhold på kun 212 kalorier. Nutrilett har netop lanceret en helt ny og velsmagende måltidserstatningsbar med kokos og chokolade, der både er saftig, sødmefuld og virkelig god. Og det med god grund: Hos Nutrilett gør de sig nemlig umage for at udvikle produkter, der smager godt og dermed gør det bare en lille smule nemmere at holde den slanke linje. Baren indeholder de næringsstoffer, man har brug for som en del af et måltid og kan derfor erstatte et af dagens måltider, fx når man er på farten, ikke har adgang til sund og varieret kost eller ikke når morgenmaden, inden man skal på arbejde. Måltidserstatningsbaren har en mild og fin smag af kokos, en saftig konsistens og er overtrukket med lys chokolade. Nutrilett-baren samt andre varianter af måltidserstatningsbarer fås i velassorterede dagligvarebutikker eller via netbutikken. Kilde: www.nutrilett.dk Foto: PR-foto, Nutrilett

Pikasol og Futura sætter i en ny kampagne, #visætterhjertetførst, fokus på historier fra hjertet, dvs. historier om folk, der sætter hjertet først. Det hele giver mere mening, hvis ens hjerte slår for nogen. Med kampagnen vil Futura og Pikasol gerne fortælle historier fra hjertet og med hjertet og hylde dem, der gør noget ekstra, giver lidt mere af sig selv og udviser omsorg, dvs. alle dem, der sætter hjertet først. Futura og Pikasol er gået sammen om kampagnen, fordi man gerne vil høre din hjertehistorie via din egen Facebook og/ eller Instagram. Du kan finde kampagnen på facebook.com/ omega3dk og på Instagram under samme brugernavn, dvs. omega3dk. Pikasol Premium fiskeolie indeholder de essentielle Omega-3 fedtsyrer fra fiskeolien. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA har en række vigtige biologiske funktioner i vores cellemembraner, og spiller desuden en vigtig rolle for vores hjertesundhed og vores mentale sundhed. Det er påvist, at EPA og DHA er godt for hjertet, hjernen og synet. Futura Fiskeolie 1000 indeholder koncentreret fiskeolie på 1000 mg pr. kapsel, deraf navnet, og med en fordeling på 540 mg Omega-3, hvor EPA og DHA udgør 450 mg. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA. Kilder: www.pikasol.dk og www.futura-helsekost.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

A-Derma hudplejeprodukter fra franske Pierre Fabre A-Derma har en unik plantebaseret formulering og er baseret på en naturlig, plantebaseret aktiv ingrediens – Rhealba® Havre, som dyrkes i Sydvestfrankrig efter strenge økologiske standarder. Det er klinisk dokumenteret, at Rhealba® havre har en særlig gavnlig virkning på sart, tør, irriteret og atopisk hud. En nyhed fra A-Derma er Lait Corps Hydratant eller Moisturising Body Lotion, som er en let, frisk og seriøst fugtgivende bodylotion, der er let og lækker, dufter sommerligt af rose og viol samt nem at fordele på huden. Bodylotionen absorberes så hurtigt, at den omgående efterlader en tør, silkeblød effekt. Alligevel sikrer den en blød, smidig og gennemfugtet hud i 24 timer Hemmeligheden er bl.a. et langvarigt fugtkompleks baseret på vegetabilsk glycerin, blødgørende og nærende olier, samt den beroligende havreekstrakt. A-Derma Moisturising Body Lotion er testet under dermatologisk kontrol og er til alle hudtyper, også sensitiv hud. A-Derma fås kun på apoteket. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Børnevitaminer med god smag og børnesikrede låg Drogens Vital børnevitamin er en multivitamin-tablet, som indeholder 11 vitaminer og 10 mineraler. Tyggetabletten er tilpasset børns særlige behov og har en god smag, som gør dem til en ren fornøjelse for ungerne. Vitaminerne er emballeret i miljøvenlig emballage med børnesikret låg, men stil dem dog for en sikkerheds skyld uden for rækkevidde. Multitabletten dækker børns daglige vitamin- og mineralbehov i alderen 3 til 10 år. Tabletten indeholder blandt andet kalk og D-vitamin, som er nødvendige for barnets normale vækst og knogleudvikling. Derudover indeholder tabletten alle 7 B-vitaminer, C og E-vitamin samt jern, der bidrager til en normal kognitiv udvikling hos børn. Drogens Vital Børnevitaminer fås med både kirsebær- og jordbærsmag, og mens tabletterne med kirsebærsmag er sødet med sødemidler, er dem med jordbær sødet med sukker. På den måde kan man vælge præcis den kombination, man synes, passer bedst til sit barn. Begge varianter er tilmed smagstestet af børn, der syntes, de smager godt. Drogens Vital fås kun på apoteket, hvor du kan få kvalificeret rådgivning fra både farmakonomer og farmaceuter. Kilde: www.drogensvital.dk

En tandbørste er ikke bare en tandbørste Jordan har i samarbejde med den norske designkvartet Scandinavian Surface skabt 12 unikke og flotte designs til deres nye tandbørster i Jordans individual serie. Men det er ikke kun designet på skaftet, der adskiller de forskellige tandbørster. Også bredden på skaftet og børstens størrelse er forskellig. Individual Clean er en tandbørste med et bredt greb, der gør den nem at holde på og har et stort børstehoved til dem, der ønsker at børste mest mulig overflade på en gang. Samtidigt har børsterne forskellige længder, nøje tilpasset, så de sikrer den bedst mulige børstning også bag de bagerste tænder. Individual Reach har et smallere greb og et lidt smallere børstehoved til dem, der ønsker at ramme mere præcist med tandbørstningen, specielt områder bagerst i munden, der ellers kan være svære at få børstet ordentligt. Med de forskellige 12 designs kan hver især i familien vælge en tandbørste med sit helt eget udtryk, lige fra det helt klassisk grafiske til et mere blødt univers med naturens vilde dyr i fokus. Kilde: www.jordan.dk

Foto: PR-foto, Jordan

Apotekets desinfektionsspray klarer bakterierne Vi rører ved utroligt mange ting i dagens løb. Ikke mindst i det offentlige rum med dørhåndtag, gelændere, elevatorer, andres hænder m.m. Så der er rig lejlighed til at udveksle bakterier med hinanden. Nu introducerer apoteket en nyhed til at nedsætte risikoen for smitte med forkølelse, maveinfektion og lignende, nemlig Apotekets Desinfektionsspray, som er en letflydende spray, der sprayes ud i hånden og sikrer bakteriefri hud med nogle få pust. Desinfektionssprayen skal ikke skylles af, men blot lufttørre, og den indeholder glycerin, så huden ikke tørrer ud. Desinfektionssprayen er ideel, når der er langt til vand og sæbe, fx på rejser og udflugter, men også i hjemmet efter temperaturmåling, efter bleskift og når man gerne vil undgå kontakt med og smitte fra omverdenens bakterier. Apotekets desinfektionsspray er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og findes i to størrelser, h.h.v. 230 ml til at have i hjemmet eller i skrivebordsskuffen og i taskestørrelse på 50m ml, så man altid har en desinfektionsspray ved hånden, når man er på farten. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Drogens Vital.

TEMA

Leo og Inga Brøndum havde glædet sig til at dele den tredje alder sammen. Men da Inga blev opereret for et glioblastom ændrede livet sig for altid for dem begge. ”Vi har altid været fortrolige, men nu er der ting, jeg skåner hende for. Ting der kan være negative for hende,” siger Leo. Foto: Privatfoto.

En ny alderdom Leo og Inga Brøndum har været gift i 42 år. De er begge midt i 60’erne, og havde glædet sig til at skulle dele den tredje alder sammen. Men i slutningen af 2013 ændres deres tilværelse radikalt.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

n dag i november spiller Leo og Inga badminton. Men Inga kan ikke ramme bolden. Næste dag er hun nær ved at besvime, og Leo tvinger hende til at gå til lægen. Samme nat får hun fjernet en hjernetumor på størrelse med en mandarin. ”Efterfølgende fortalte lægen, at det var et glioblastom. En farlig sygdom, som man ikke overlever. Inga var ved at besvime, og jeg blev klar over, at vores liv pludselig var forandret for altid,” fortæller Leo Brøndum om den nat, de fik besked om, at Inger er syg. Jeg må passe på mig selv Leo og Ingas forhold er på mange måder, som det hele tiden har været, men nogle ting har ændret sig. ”Der er sket noget med fortroligheden,” fortæller Leo og fortsætter: ”Vi har altid været fortrolige, men nu er der ting, jeg skåner hende for. Ting der kan være negative for hende. Eksempelvis hvis en kollega er blevet syg, eller hvis jeg har været til møde i

HjernetumorForeningen. Jeg tager hensyn, fordi jeg ikke vil gøre hende ked af det.” Hensynet til Inga præger Leos hverdag og presser ham psykisk. ”Ingas sygdom har lagt et stort pres på vores hverdag, der har fået en mere alvorlig karakter. Det gik for alvor op for mig, da jeg for nylig var involveret i et trafikuheld, hvor min cykel blive kørt over, og jeg bliver slynget ind i en husmur,” forklarer Leo. ”Jeg kan hurtigt mærke, at der ikke er brækket noget, men jeg var nok væk et øjeblik. Da jeg kigger på Inga, kan jeg se angsten i hendes øjne, og det går op for mig, hvor store konsekvenser det ville have, hvis jeg fik en skade. Det var en meget voldsom oplevelse for os begge. Der er ikke plads til, at jeg bliver skadet. Det ville vi ikke kunne klare. Jeg går derfor hele tiden og tænker, at jeg må passe på, at jeg ikke kommer til skade. Og det er hårdt,” fortsætter han. Nye roller i hjemmet Som følge af hjernetumoren har Inga problemer med venstre hånd. Hun har svært ved at holde fast i ting uden at tabe dem, ligesom hun ikke længere kan håndtere en kniv uden at skære sig. Derfor er madlavning og husligt arbejde Leos opgave.

”Tidligere har vi haft en meget traditionel fordeling af rollerne herhjemme. Jeg fiksede ting, og hun tog sig af det huslige. Nu må jeg klare det hele. Heldigvis er der andre ting, hun stadig kan. Vi nyder eksempelvis at gå ture i skoven,” fortæller Leo. Leo og Inga bestræber sig på at gå mindst 5 km hver dag, når vejret er til det. Regner det, sætter Inga sig på motionscyklen i stedet. ”Jeg nyder vores gåture. Helt bestemt. Men jeg er nødt til at gå med hver gang. Inga kan ikke færdes alene. Det er hun for desorienteret til,” forklarer Leo. At Inga er blevet desorienteret er én af de psykiske forandringer, Leo har observeret. Han oplever også, at hun er blevet mere impulsiv og til tider bliver grebet af en ukontrollerbar glædesrus. ”En dag går vi en tur ved vores sommerhus. Inga ser et andet hus, der er til salg og forelsker sig straks i det. Hun vil købe det, nu. Hun er næsten umulig at tale til fornuft, og det er meget svært at få hende til at forstå, at det ikke kan lade sig gøre. Denne glædesrus og impulsivitet er noget nyt, og det er meget svært for mig at få hende til at falde til ro igen. Men vi kan jo ikke have tre huse. Indimellem tror hun, at hun kan klare mere, end hun kan,” siger Leo. Vegetarkost var ikke svaret Inga er ikke længere bange for at dø, og hun og Leo planlægger gerne frem i tiden. Men at nå dertil har ikke været ukompliceret. Da Inga får konstateret glioblastom, får hun tilbudt kemobehandling og stråleterapi. ”Vi har venner, der er døde af kræft, og vi har set hvordan behandlingen påvirkede dem. Det gjorde os nervøse. Så vi takkede nej,” forklarer Leo.

Glioblastom er den mest almindelige og den mest ondartede form for primær kræft i hjernen. Foto: PR-foto.

I stedet vælger Inga og Leo at følge en særlig vegetarisk kur, de har læst om, og som de har forstået er en form for immunterapi. Men allerede i januar, kun to måneder efter den første operation – begynder Inger at få hovedpine igen. Tumoren er vendt tilbage. ”Da hun er blevet opereret for den anden tumor, anbefaler jeg hende kraftigt at tage imod både stråler og kemoterapi. Økologisk vegetarkost var jo slet ikke nok mod en så aggressiv sygdom. Og så var der slet ikke tale om immunterapi, som vi troede,” fortæller Leo. ”I slutningen af februar begyndte hun på strålebehandling. Og hun klarede det fint,” slutter Leo. Indtil videre ser det ud til at strålebehandlingen virker og har sat sygdommen i bero.

Ny håndbog for pårørende til hjernekræftpatienter Når ens nærmeste får diagnosen hjernekræft, står man som pårørende pludselig midt i en helt ny, kaotisk og skræmmende livssituation. Man føler sig måske overvældet og magtesløs og har svært ved at finde hoved og hale i sin pårørendes sygdom og den behandling, han eller hun skal i gang med. En ny håndbog udarbejdet af eksperter skal hjælpe de pårørende i den svære situation. ”Jeg orkede ikke at åbne op over for mange forskellige mennesker. Jeg havde kun brug for enkelte, der ville lytte. Dem gjorde jeg til gengæld stor brug af. For du kan ikke klare det alene.” ”Han fik lammelser i hele højre side af kroppen, og han begyndte at miste sproget. Det var her, vores problemer for alvor begyndte. Det er fortvivlende ikke at kunne udtrykke sig, og det er fortvivlende ikke at kunne forstå, hvad det er, ens kære gerne vil udtrykke.” Så hudløst ærligt beskriver to pårørende til hjernekræftpatienter deres nye livssituation, efter deres nærmeste fik stillet diagnosen glioblastom, i den nye bog ”Håndbog for pårørende til glioblastom patienter”. Glioblastom er den mest ondartede form for kræft i hjernen. Viden om sygdommen og gode råd Overlæge, dr. med. Hans Skovgaard, Rigshospitalet, er en af de fem eksperter, der har siddet i fagredaktionen til håndbogen: ”Mange oplever, at sygdommen ændrer samspillet mellem den syge og den pårørende. Det medfører en lang række følelsesmæssige og praktiske forandringer, som tager tid at acceptere og vænne sig til. Samtidig trænger en masse svære tanker og følelser sig på. Og det kan være svært at få det hele

til at fungere. Man er måske bange og bekymret og kan føle sig helt alene. Men heldigvis findes der steder, hvor pårørende kan få hjælp og rådgivning,” fortæller han og fortsætter: ”Det er vores håb, at denne håndbog kan bidrage til, at pårørende får information og gode råd, der kan være en hjælp og støtte i en svær tid. Håndbogen indeholder blandt andet information om hjernen, og om hvordan glioblastom påvirker hjernen og derfor kan forårsage fysiske, kognitive og personlighedsforandringer.” Håndbogen indeholder nyttig viden om, hvordan man bedst muligt støtter og hjælper sin pårørende i behandlingsforløbet. Og hvordan man håndterer de følelser og problemstillinger, man ofte oplever i parforholdet og familien, når ens mand, kone, far, mor eller anden nær pårørende pludselig bliver ramt af glioblastom. Desuden er der information om pårørendes rettigheder og økonomisk hjælp. Håndbogen udleveres til pårørende til glioblastompatienter på de behandlende afdelinger, og den kan også rekvireres via HjernetumorForeningen. Den er udarbejdet med økonomisk støtte fra medicinalfirmaet Roche a/s. En ny håndbog udarbejdet af eksperter skal hjælpe de pårørende til patienter med glioblastom. Foto: PR-foto.

Håndb o pårøre g for nde til p med g lioblas atienter tom

TEMA/ NYHED

Alder er ikke en Det siger Henning Kirk i en perspektiverende samtale. Henning Kirk, der er dr.med., aldringsforsker og forhenværende leder af Gerontologisk Institut, har brugt det meste af sit liv på at forske i, hvad der sker med os, når vi bliver ældre, og der er sket rigtig meget på forskningsområdet. For 20 år siden, vidste man fx ikke, at der dannes nye celler i hjernen hele livet igennem eller at hjernen under søvn renses for affaldsstoffer, der kan være medvirkende årsag til demens. Det ved man nu.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Det er den almindelige opfattelse, at alder i sig selv fremkalder sygdom, men man kan sige med sikkerhed, at alderen i sig selv kan ikke forklare nogen sygdomme. Alderen kan gøre et problem værre, hvis man får et problem, så det vil sige, at alderen er en risikofaktor. Man slår sig fx hårdere, når man er 80 år og falder på fortovet, end hvis man er 20 år. Influenza rammer også hårdere, når man gammel, så alderen er en risikofaktor. Og så er alder også et billedsprog for alt, hvad man putter i en kasse af dårligdomme, fordi man forklarer mange problemer ved hjælp af alderen. Men alderen er ikke noget problem i sig selv, men hvis man får et problem, så kan alderen gøre problemet værre,” siger en veloplagt Henning Kirk. Kan alder som faktor sammenlignes med at have en kronisk tilstand? ”En kronisk sygdom kan forstærke nogen sygelige processer, men det er ikke alderen, der fremkalder de sygelige processer i sig selv,” fastslår forskeren. ”Man tror generelt i vores samfund, at alderen er et problem og at man definerer og omtaler derfor ældre mennesker, som om de tilhører en kategori, hvor de automatisk er svækkede og pr. definition er svagelige. Derfor fastholdes sådan nogle tåbelige udtryk som ældrepleje og ældreomsorg. Som om man giver folk omsorg, fordi de er ældre, og ikke fordi, de er syge. Ordene er i sig selv med at fastholde folk i den opfattelse, at alder i sig selv svækker og at der ikke er noget at gøre ved det. Ord er ikke så uskyldige. De hænger uløseligt sammen med vores holdninger. Derfor skal det

hedde noget andet. Når det er det, der er tale om, skal man kalde det pleje og omsorg, men ikke noget med ældre.” Der bliver færre og færre syge og plejekrævende ældre Hvad sker der ved, at vi bruger ordene? ”Det betyder, at vi fastholdes i den opfattelse, at det er alderen, der forklarer problemerne. Og derfor kommer vi ikke i retning af forebyggelse, hvor vi siger, at de problemer som mange ældre har, ikke nødvendigvis er nogle, de behøver at få. Problemerne kan forebygges. I øjeblikket sker der faktisk det, at der bliver færre og færre syge og plejekrævende ældre. Og der bliver procentvis færre med demens.” I medierne tales der hele tiden om, at der bliver flere? Hvordan hænger det sammen? ”Der bliver flere og flere ældre, men blandt 100 ældre bliver der færre med demens. Det vil sige, at der opstår færre nye tilfælde, end vi havde regnet med. Alzheimerforeningen har ikke rigtigt villet fremme den opfattelse og jeg har faktisk haft en disput med foreningens læger om det.” Er det fordi folk passer bedre på sig selv? ”Det er fordi de nye ældregenerationer er materielt bedre stil”Det er den almindelige opfattelse, at alder i sig selv fremkalder sygdom, men man kan sige med sikkerhed, at alderen i sig selv kan ikke forklare nogen sygdomme,” siger dr.med. Henning Kirk. Foto: Privatfoto.

TEMA/NYHED NYHED

sygdom Når man går på pension, er det vigtigt at man har en plan for dagen, ugen og månederne og at man er aktiv i sit liv også socialt. Foto: Scandinavian Stock Photo. Effekten af genoptræning er større, jo ældre man er Er det de ændrede levevilkår, kost og motion, der har betydning? ”Ja, måske specielt motion, men også en livslang kognitiv stimulation, altså at man bruger sit hoved mere. Det gør man bl.a., fordi man har andre jobs og længere uddannelser,” siger Henning Kirk. ”Det er først og fremmest, fordi man bliver stimuleret mere på både krop og sjæl. Ligesom musklerne skal bruges, skal hjernen også motioneres. Og det bliver mere og mere åbenlyst, jo mere hjerneforskningen afdækker om, hvordan hjernen opbygges i løbet af livet – og nedbrydes, at der sker både en vækst og et henfald i takt med, at der er celler, der dør og nye celler dannes. Vi danner nye celler i hjernen hele livet. Det vidste vi ikke for 20 år siden.” Behandlingssystemet synes ikke at vide det, set i lyset af de kortvarige genoptræningstilbud man giver mennesker fx med skade i hjernen? ”Men det nytter noget. Alt kan i princippet genoptrænes. Det kan blive lidt sværere med alderen, men til gengæld er effekten af genoptræning større, jo ældre man er. Det vil sige, at man sparer flere menneskelige år og økonomiske ressourcer, jo ældre folk er, når man genoptræner dem, for konsekvenserne af ikke at genoptræne dem er, at de bliver meget dyrere for samfundet. Økonomisk kan det virkelig godt betale sig at genoptræne også meget gamle mennesker.”

let, de har længere uddannelser, de bliver stimuleret mere i løbet af livet og så er vi bedre til at behandle de sygdomme, der kan disponere til Alzheimer, fx kredsløbssygdomme. Det er en ophobning af flere faktorer, der gør, at vi bliver overraskende færre med demenssygdom, end vi havde regnet med,” siger Henning Kirk. En sejlivet kliché at der bliver flere plejekrævende ældre Henning Kirk referer til en befolkningsundersøgelse fra Odense, Syddansk Universitet, som viser, at 90-årige født i 1915, havde skarpere hjerner end dem, der var født i 1905, og at der var flere, der havde velbevarede kognitive funktioner samt færre, der havde kognitive problemer. Store undersøgelser i andre lande viser det samme, herunder en engelsk, en svensk og en hollandsk undersøgelse. Selv om der ikke er lavet samme omfattende undersøgelser i Danmark som i andre lande, ville det være underligt, hvis vi skulle agere anderledes, end man gør i andre lande, mener forskeren. ”Alligevel er der en samfundsmæssig kliché, der siger, at med den stigende ældrebefolkning vil der jo være et stigende plejebehov. Men der bliver altså færre, der har brug for pleje, trods det stigende antal ældre, blandt fordi der bliver færre demente. Så der er klichéer på to niveauer.” Ifølge tilgængelige tal, anvender vi tilsyneladende også mindre end andre lande på sundhedssektoren? ”Ja, vi ligger ret langt nede. Og det har vi gjort i flere år.” Og så medtager vi oven i købet udgiften til pleje og omsorg, hvilket andre lande ikke gør? ”Ja, de fleste andre lande gør det ikke.”

Også fagpersoner har fordomme om alderen ”Det er det, geriatrien er blevet udviklet til, men der er mange journalister og politikere, som ikke tror på det. Man tror, at genoptræning er noget, der gælder for midaldrende og yngre voksne. Men genoptræning kan altid betale sig, for samfundet og for den enkelte, uanset alder. Kan man på nogen måde genoptrænes, så skal man gøre det, også for at forebygge demens. Dermed sparer man på flere fronter, både menneskeligt og økonomisk. Alligevel kan man få at vide af sin læge, at man ”har en forkert dåbsattest”.

Geriatri og gerontologi Det medicinske grenspeciale geriatri beskæftiger sig med forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering af ældre patienter, mens gerontologi er læren om aldring og ældrebefolkning med fokus på alderdommen. Gerontologi blev navngivet som genstandsfelt i 1903 af den fransk-russiske biolog Elie Metchnikoff. Geriatri fulgte hurtigt efter som betegnelse for læren om sygdomme i alderdommen, indført af den amerikanske læge Ignatz Nascher i 1909. Gerontologien er opstået på et naturvidenskabeligt, hovedsageligt medicinsk, grundlag, hvilket har præget dens udvikling. Mange mennesker, der hører ordet gerontologi, opfatter det som geriatri. Og med god grund, hvis man ser på fokuseringen på ældres svækkelse og sygdom. Historisk er der i den kulturelle billeddannelse en nær kobling mellem forestillinger om alderdom og sygdom. Gerontologi er et forskningsfelt, hvori biologi, medicin, psykologi, sociologi og humaniora træder frem som overordnede faglige områder. Kilde: Dansk Gerontologisk Selskab

TEMA/ NYHED ”Fysisk aktivitet bonner hele tiden ud som en meget vigtig forebyggende faktor. Og jo ældre man er, jo vigtigere er den. Der er næsten ikke den sygdom, man ikke kan forebygge ved at være fysisk aktiv,” siger Henning Kirk. Foto: Scandinavian Stock Photo. sig selv gør, at man skal sove mindre. Sandheden er, at man skal sove så længe, som det passer til ens aktivitetsniveau. Er man gammel og aktiv, skal man sove lige så længe, som da man var yngre og aktiv. Det er specielt imellem drømmefaserne, dvs. under non-REM-søvnen, at man repeterer, hvad man har lært. Derfor er der en særlig pointe med hensyn til forebyggelse af demens, for hvis man ikke repeterer, hvad man har lært, så kan man ikke huske, hvad det er, man har været ude for.” Det er det, der er problemet – at der er grænser for, hvad man mener at kunne hjælpe med. Så det er ikke kun almindelige mennesker, der har fordomme om alderen. Det er også fagpersoner, som burde vide bedre,” siger Henning Kirk med undren. ”Det er interessant, hvilke muligheder, der er for at påvirke risikoen for demens, fx ved at behandle hjerte-kar-sygdomme godt, ved at sørge for, at folk ikke bliver stressede at folk bliver behandlet for depression.” Er det de tre faktorer, der er væsentlige for udvikling af demens? ”Ja, når det gælder sygdomme, der disponerer, så er det hjerte-kar-sygdomme, livslang stress og depression. Og så er den nye joker dårlig nattesøvn.” Søvn beskytter hjernen og forebygger demens Mener du, at nattesøvn har været overset som faktor? ”Ja, for vi renser nemlig hjernen om natten under søvn. Man har længe vidst, at et dårligt søvnliv øger risikoen for demens, men nu ved man, at når man sover dårligt, får man ikke ”vasket” hjernen ordentligt igennem, hvorved der udfældes affaldsstoffer. Det er dem, man kan se som plaques i hjernen hos Alzheimerpatienter. Det er proteinaffaldsstoffer fra cellernes, dvs. neuronernes, stofskifte. Man kalder det amyloid plak, for at være helt nøjagtig. Man kan se det på en scanning. Og man kan se, at den vask, der skal til, forebygger, at der kommer affaldsstoffer.” Hvad kan man selv gøre? ”De fleste søvnproblemer skyldes, at folk ikke er fysisk trætte, når de går i seng. Motion er således naturens middel til god søvn. Men også medicin kan på grund af bivirkninger give søvnproblemer, ligesom stress ødelægger nattesøvnen og slider på hippocampus (del af hjernen, der er ansvarlig for indlæring og hukommelse, red.) så vi ikke kan lære nyt og ikke kan huske.” Så man skal passe sin søvn? ”Ja, det bør man. Og så er det i øvrigt en myte, at man ikke skal sove lige så længe, når man bliver gammel – altså at alderen i

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder. Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

Fysisk aktivitet er en meget vigtig forebyggende faktor ”Den gode søvn opnår man, hvis man er fysisk aktiv. Fysisk aktivitet bonner hele tiden ud som en meget vigtig forebyggende faktor. Og jo ældre man er, jo vigtigere er det. Der er næsten ikke den sygdom, man ikke kan forebygge ved at være fysisk aktiv. Selv det at støvsuge eller gå på trapper betyder noget, men som Sundhedsstyrelsen siger, så skal det helst være fysisk aktivitet, der ligger ud over det, der foregår i huset, som fx rask trav – det behøver ikke være løb – cykling, gymnastik eller svømning.” Selv det at stå op i bussen har betydning i stedet for at sætte sig ned? ”Ja, og så træner man sin balanceevne. Det er også et problem, som måske ikke har så meget betydning for demensudvikling, men det har betydning for, om man har risiko for at falde og dermed har det betydning for ens selvtillid. Man skal stå på ét ben en gang imellem – med lukkede øjne, prøve at gå på trapper og ujævnt terræn. Balanceevnen er nok en noget overset kropsegenskab, som bliver vigtigere, jo ældre man er. Vi fokuserer meget på kondi og muskelstyrke, men balance og smidighed er også vigtigt.” Vi styrker hjernen ved at have en stærk krop Man skal hele tiden holde sig i gang, også når man går på pension? ”Man skal selv skabe projekterne og man skal have en plan for dagen, ugen, måneden og året. Man skal vide fx hvilket frivilligt arbejde, man vil lave, eller om man vil begynde på et eller andet erindringsarbejde som slægtsforskning. Der er meget, man kan gøre for at holde sig i gang. Og der er en opgave for kvinderne i at sørge for, at få mændene med, for mændene er ikke helt så gode til at strukturere deres liv. Når man går på pension, sker der et rolleskift og et gearskifte, så derfor skal der planlægges, fordi man meget hurtigt kan komme ind i en spiral, hvor sygdom eller andet fører en længere og længere ned i funktionsniveau, hvis ikke man har noget, der kan kompensere, noget der kan aflede.”

Alderen er bedre end sit rygte Henning Kirk er dr.med. og forhenværende leder af Gerontologisk Institut og er forfatter til en lang række bøger om aldring, hjerne og sundhed, ligesom han konstant holder foredrag landet over. Henning Kirk skrev for et par år siden bogen ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker” (2012) sammen med Lone Kühlmann. Bogen pointerer blandt andet, at alderdom ikke er en sygdom, og ved at tænke på os selv som gamle, der dermed ikke kan det, vi plejer, kan vi begrænse livet, nydelserne og udfoldelserne. I værste fald kan det føre til resignation og given op. Livet stopper ikke, fordi vi runder et bestemt antal år. Det allerbedste vi kan gøre, er således at fortsætte med at udvikle os. Man holder nemlig ikke op med at udvikle sig, fordi man bliver gammel. Man bliver gammel, fordi man holder op med at udvikle sig, som det så rammende står skrevet i ”Afskaf alderdommen”.

TEMA/NYHED NYHED Hvad er det bedste råd du kan give? ”Man skal holde sig i gang og jeg vil ikke adskille hoved og krop. Hovedet sidder jo på kroppen, så vi styrker hjernen ved at have en stærk krop. I vores kultur har vi gjort meget for af adskille tingene. Og vi har også lidt under, at vi inden for forskningen ikke har haft nok viden om, hvor meget vi kan forebygge, når det gælder hjernens vedligeholdelse. Den nye forskning, som er blevet speedet op af scanningsteknologien og samarbejde med psykologerne har givet en enorm masse viden om, hvordan hjernen styrkes fx ved hjælp af kognitiv træning.” Tai Chi, Mah Jong og D-vitaminer i vinterhalvåret ”Jeg har i min bog ”En kort guide til et langt liv” citeret et sjovt studie fra Hong Kong, hvor man har kombineret Tai Chi og Mah Jong-spil. Ved Mah Jong, som er lidt i retning af skak, idet man skal tænke frem, styrker man sin hjerne, og ved Tai Chi styrker man sin krop og balanceevne. Den kombination gav ifølge studiet gode resultater, idet man så mindre reduktion af de kognitive evner i løbet af de ældre år. Det er i virkeligheden uhyre banalt. Så det gælder om for den enkelte at være motiveret for at gøre noget. Det hjælper så at se andre have effekt at det og også derfor er det vigtigt at lave noget sammen med andre,” siger Henning Kirk og siger lidt med undren: ”Folk lægger som regel mere vægt på, hvad man spiser, end på motion. For det er mere spændende om man nu kan finde et eller andet pulver, der virker. Det eneste, man behøver at gå efter, er D-vitamin, som man bør tage i vinterhalvåret. Og det kan man oven i købe få i supermarkedet.Der er dog også en interessant diskussion om rødvin. Der kommer hele tiden divergerende opfattelser, men på bundlinjen er der ingen tvivl om, at de polyfenoler, der er i rødvin, har en god virkning, dvs. det stof, der kommer fra de mørke bær, altså røde druer. Særligt hvis de gærer. Der er

lavet mange forsøg – også med dyr, der fodres med polyfenoler. Polyfenoler gavner nemlig kredsløbet, idet de forebygger, at blodpladerne klumper. Det gør alkohol i øvrigt også, men i mindre grad. Det nye er, at polyfenoler modvirker plaques i hjernen, det der ses ved Alzheimer,” siger Henning Kirk og opsummerer: Mindre reduktion i kognitive evner ved god søvn og rødvin til maden ”Så kombinationen af en god søvn og så et glas rødvin, hvor rødvinen måske kan være med til at give en god søvn, er gavnligt, selv om man ikke skal bruge rødvin som en sovepille. Man skal drikke vinen til aftensmaden, fordi det giver en mindre lødig søvn at drikke alkohol, lige inden man skal sove. Det er selvfølgelig svært for Sundhedsstyrelsen, for de kan ikke gå ud og anbefale folk at drikke rødvin, da vi har en anden problematik omkring alkohol i sig selv og en indvirkning på udvikling af mammacancer. Der har Sundhedsstyrelsen en pointe, men man kan sige styrelsen overdriver, idet er så marginalt, hvordan man forringer sin risikoprofil med hensyn til mammacancer ved at drikke lidt vin,” mener forskeren. ”Jeg har i bogen, jeg nævnede før, citeret et hollandsk studie, en kostundersøgelse, hvor man undersøgte flere tusinde mennesker og hvordan det gik afhængigt af, hvad folk spiste og drak. Man så specifikt på de undersøgtes aldersrelaterede, kognitive reduktion sammenlignet med, hvad de spiste og drak, herunder alkoholiske drikke. De, der drak lidt, havde en mindre kognitiv reduktion, end dem, der ikke drak. Dem, der havde den laveste reduktion, det var dem, der i gennemsnit drak halvandet glas rødvin om dagen. Men man skal huske, at der ikke er nogen sundhedsmæssige begrundelser for at drikke vin, når man er under 50 år. For at citere oldtidens talemåde, så er vin alderdommens mælk,” siger Henning Kirk til afslutning.

SELVMORDSHOVEDPINE ”Da jeg blev ramt af Horton Hovedpine, ændrede mit liv sig fra at være trygt og sikkert med mange mennesker omkring mig. Før var jeg en handlekraftig kvinde, men siden da har jeg været trist og modløs, og jeg Horton Hovedpineforening er en lille er bange for, hvad fremtiden patientforening, der aldrig får sit eget bringer mig og min familie. indsamlingsshow på TV. Derfor mangler Den hjælp, jeg får gennem vi DIN støtte. Støt Horton Hovedpineforening patientforeningen Horton Hovedpineforening, kan beskrives ganske kort: Den har givet med et beløb. Gå ind på vores hjemmeside mig håbet og troen på et liv tilbage.” www.hortonforeningen.dk og klik på STØT OS

Støt hovedet

– eller ring på tlf. 23 24 26 43. Så er du godt i gang med at hjælpe et menneske. Horton Hovedpineforening hjælper patienter med hovedpinesmerter – især ofre for Horton Hovedpine, der også kaldes selvmordshovedpine. Horton Hovedpine gør så ondt, at det føles, som om man bliver stukket i øjet med en kniv, der langsomt bliver drejet rundt. Mange patienter venter i årevis på at få en diagnose. Vi har brug for en håndsrækning fra dig, så vi fremover kan hjælpe mange flere som Lise til at få et så normalt liv som muligt på trods af sygdom.

Lise Winther, 52 år og hortonpatient

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 23 24 26 43 www.hortonforeningen.dk

Den første rapport om medicinsk anvendelse af kortison, som blev offentliggjort i 1949, dokumenterede en dramatisk effekt brugen havde i behandlingen af blandt andre patienter med kronisk leddegigt. Kortison var så effektivt, at mange mente, at der var tale om et rent vidundermiddel. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvad er binyrebarkhormon – hvem får det og hvorfor?

Binyrebarkhormon er et meget effektivt og i nogle tilfælde uvurderligt lægemiddel. Gigtpatienter, patienter med tarmsygdomme, sklerosepatienter, astmatikere, eksembørn, folk der lider af høfeber og mange flere behandles alle med binyrebarkhormon. Men hvad er binyrebarkhormon egentlig? Hvordan virker det? Og hvad med bivirkningerne? Rask Magasinet har set på binyrebarkhormon. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

et rent vidundermiddel, og teamet Hench, Kendall og Reichstein modtog i 1950 nobelprisen i fysiologi/medicin for deres resultater.

inyrebarkhormon findes naturligt i kroppen og produceres, som navnet siger det, i binyrebarken. Binyrebarkhormonerne er nødvendige for, at kroppen kan håndtere stress og sygdom. Det vigtigste binyrebarkhormon, kortisol, kaldes ofte også for stresshormon. Syntetisk fremstillet binyrebarkhormon til medicinsk brug hedder kortison, men benævnes ofte også som glukokortikoider, steroider (selvom steroider også dækker over andre lægemidler fx kønshormoner og anabole steroider) eller blot binyrebarkhormon. Medicinsk bruges binyrebarkhormon til at behandle en række sygdomme, hvor inflammation er en vigtig årsag fx gigt, tarmsygdomme, leverbetændelse og skelrose og astma. Desuden bruges binyrebarkhormon i behandlingen af høfeber og andre allergier, mange former for eksem samt i nogle tilfælde af nyresygdomme, kræftsygdomme og hjernesvulster.

Helbreder ikke men dæmper symptomer og kan bremse sygdom Binyrebarkhormon virker antiinflammatorisk. Medicinsk bruges binyrebarkhormon derfor til at behandle sygdomme, hvor inflammation er en væsentlig årsag som fx astma, der skyldes en kronisk betændelsestilstand i luftvejene. Mange af sygdommene er desuden autoimmune sygdomme, ofte kaldet bindevævssygdomme, det vil sige sygdomme, hvor inflammationstilstanden opstår, fordi immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Det er

Blev tildelt Nobel-prisen for udvikling af lægemidlet Binyrebarkhormon blev for første gang anvendt medicinsk i USA i 1948 og har altså i dag været brugt som lægemiddel i over 65 år. Det var de tre forskere lægen Philip Hench og kemikerne Edward Calvin Kendall og Tadeus Reichstein fra Mayoklinikken i USA, der som de første isolerede binyrebarkhormonet kortisol og senere udviklede syntetisk kortison. Philip Hench var den første til at anvende kortison medicinsk og han og kollegaen Kendall offentliggjorde i 1949 en rapport om den dramatiske effekt, brugen af kortison havde i behandlingen af blandt andre patienter med kronisk leddegigt. Kortison var så effektivt, at mange mente, at der var tale om

Binyrerne er to orangefarvede kirtler på 1,5 - 2 cm x 7 - 8 cm, som sidder oven på hver nyre. Binyrerne vejer tilsammen ca. 10 gram og består af en ydre bark og en indre marv. Binyrernes hovedopgave er at udskille hormon, når kroppen udsættes for stressbelastninger som sygdom, operation eller infektion.

Kroppen producerer selv binyrebarkhormon Binyrebarkhormon produceres naturligt, som navnet siger det, i binyrebarken.

Binyrebarken udskiller flere forskellige hormoner, blandt andet glukokortikoider. Det vigtigste af glukokortikoiderne er hydrokortison, måske bedre kendt som kortisol. Kortisol er et livsvigtigt hormon, som stiger ved enhver form for stress, fysisk såvel som psykisk. Kortisol kaldes derfor også ofte for stresshormon. Hormonet styrker kroppens evne til at genoprette normaltilstand ved fx infektioner og skader i kropsvævet.

blandt andre sygdomme som leddegigt, lupus, sklerose, kronisk tarmbetændelse (Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn), psoriasis samt flere forskellige blod- lever- og nyresygdomme. Binyrebarkhormon virker her ved at undertrykke kroppens eget immunforsvar, som forårsager inflammationen. Derfor bruges binyrebarkhormon også til behandling af en række allergiske reaktioner som eksem og høfeber, hvor kroppens immunsystem overreagerer på de stoffer, man er allergisk overfor. Ligeledes anvendes binyrebarkhormon i forbindelse med organtransplantationer for at kontrollere immunforsvaret og forhindre afstødning. Binyrebarkhormon helbreder altså ikke sygdommene, men virker ved at dæmpe symptomerne og kan ofte bremse sygdommens udvikling. Da behandling med binyrebarkhormon nedsætter kroppens egen produktion af det livsvigtige hormon, er det vigtigt altid at trappe behandlingen langsomt ud, så kroppens egen produktion får tid til igen at komme op på normalt niveau. Ingen grund til bekymring ved behandling med inhalator og cremer Medikamenter med binyrebarkhormon findes både i tabletform, til indsprøjtning direkte i led og muskler, til inhalation, som næsespray og øjendråber og i cremer og salver. Mange bekymrer sig om bivirkningerne og tænker straks på knoglebrud, sukkersyge, måneansigt og skør pergamentagtig hud, når de hører ordet binyrebarkhormon. Men for de fleste er der ingen grund til bekymring. Det er i de høje doser, som indtages i tabletform og bruges til behandling af alvorlige sygdomme, at bivirkningerne ved behandling over længere perioder kan blive alvorlige. Og selvom binyrebarkhormon i høje doser kan have alvorlige bivirkninger, så har man efter mange års erfaring ved medicinsk brug stor viden om præparatet og de korrekte doser. Astma, eksem og andre allergiske reaktioner behandles med inhalering eller påsmøring af creme eller salve. Her virker binyrehormon først og fremmest lokalt og ikke i hele kroppen. Det er således meget begrænsede mængder, der trænger ind i kroppen. Præparater med binyrebarkhormon er langt de mest effektive til behandling af astma, allergi og eksem, og effekten samt bedringen i livskvalitet ovestiger oftest langt de begrænsede bivirkninger. For at begrænse bivirkningerne mest muligt ved lokal brug, kan det anbefales, at man altid vasker hænder efter påsmøring af produkter indeholdende kortison (med mindre, selvfølgelig, at det er hænderne som behandles), og at astmapatienter sørger for at skylle munden efter brug af inhalator. Behandling med kortison i tabletform gives ofte som en kur på et par dage og op til en til to uger. Da binyrebarkhormon på helkropsniveau, altså i tabletform, virker ved at undertrykke kroppens eget immunforsvar, kan det være en god ide at undgå at udsætte sig selv for smittefare, fx influenzasmitte, i den periode kuren varer, da immunforsvaret vil være nedsat. Bivirkninger ved længerevarende behandling Længevarende og gentagne behandling med store doser kortison kan dog medføre bivirkninger, der svarer til den sjældne sygdom Cushings syndrom. Cushings syndrom er en samling af symptomer, som skyldes en længerevarende overproduktion af det naturlige binyrebarkhormon kortisol. Selvom kroppens egen produktion af kortisol nedsættes ved behandling med det syntetiske binyrebarkhormon kortison, får man stadig tilført mængder, som er betydeligt større end den normale produktion, og langvarig behandling med kortison kan derfor også medføre Cushings syndrom. De tilfælde af Cushings syndrom, som skyldes langvarig behandling med kortison udgør 15-20 % af alle tilfælde. Symptomerne på Cushings syndrom er: •Ø get madlyst og vægtstigning, hvor hovedparten af vægten sætter sig som fedt på maven, i nakken, og i ansigtet (måneansigt) • Tynde arme og ben som følge af svind i muskulaturen • Forhøjet blodtryk

Mayo Clinic er et førende center for lægevidenskabelig non profit forskning og er et af verdens største privatejede sygehuscentre med afdelinger i Florida og Arizona og 58.300 ansatte, heraf 3.800 læger og andre forskere. Det var således også tre forskere fra Mayo Clinic, der som de første isolerede binyrebarkhormonet kortisol og senere udviklede syntetisk kortison, hvilket de fik Nobel-prisen for i 1950. Foto: Wikipedia. • Sukkersyge •A fkalkning af knoglerne som kan føre til knogleskørhed (osteoporose) • Tynd pergamentagtig hud med nemt til blå mærker og dårlig sårheling • Psykiske forandringer som opstemthed, eufori eller depression Ved længerevarende behandling med kortison er det derfor vigtigt, at man sørger for at spise tilskud af kalk og D-vitamin for at begrænse afkalkningen af knoglerne mest muligt. Derudover vil mange få foretaget en DEXA-skanning (knogleskanning), hvor risikoen for knogleskørhed kan vurderes. Binyrebarkhormon er altså et gennemprøvet, aldeles effektivt og i nogle tilfælde uvurderligt middel, selvom det ved langtidsbehandling med høje doser har alvorlige bivirkninger. Det er vigtigt, at læge og patient i samråd taler om effekter og bivirkninger af behandlingen med binyrebarkhormon, og at patienter i behandling med høje doser er opmærksomme på bivirkninger – også psykiske, og at de følges tæt af den behandlende læge.

Hårtab • Parykker • Permanent make-up

Brug din bevilling eller rekvisition hos os

Kom ind til os – få en uforpligtende gratis samtale om hvordan vi kan hjælpe dig, der har et midlertidigt eller permanent hårtab.

Nabila Kehlet, ejer af la vida nabila, er uddannet sygeplejerske og selv parykbruger.

Læs mere på www.lavidanabila.dk

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36

Nyt om sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ekstraordinært studie skal hjælpe leddegigtpatienter NordStar, der skal sikre tidligere effektfuld behandling af nydiagnosticerede leddegigtpatienter, har fået bevilget 2,8 millioner kroner fra Regionernes Medicinpulje og 3,6 millioner kroner fra Nordisk Råd via Nordforsk. Professor Merete Hetland fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har stået i spidsen for ansøgningerne til det nye studie. NordStar er et studie, der skal sammenligne de mest anvendte behandlinger til leddegigt, som i dag gives i en bestemt rækkefølge, hvor man prøver behandling for behandling, om det virker for den enkelte patient. Studiet er det første af sin art og inkluderer blandt andet tre biologiske lægemidler. ”Vi ved, at det er meget vigtigt, at patienter med nyopstået leddegigt kommer i behandling så hurtigt som muligt for at forebygge varige ledskader. Men det er fortsat ikke helt afklaret, hvilken behandling der er bedst som førstevalg. Foto:Scandinavian Stock Photo Med studiet vil vi få afgørende ny viden om, hvordan leddegigtpatienter skal behandles, og hvornår man kan ophøre med behandlingen. I studiet får patienterne én af fire forskellige behandlinger: Den nuværende bedste behandling med de velkendte gigtmidler, eller ét af tre af de såkaldte biologiske lægemidler. Studiet foregår i hele Norden, og i alt vil 800 patienter skulle deltage,” siger professor Merete Hetland. Kilde: www.glostruphospital.dk Ny klinik på Hvidovre bekæmper blodpropper Hvidovre Hospital får ny klinik med speciale i blodfortyndende behandling. Den såkaldte antikoagulationsklinik skal sikre, at flere patienter får den rigtige forebyggende behandling og undgår blodpropper.Mere end 100.000 danskere får hvert år blodfortyndende behandling. Men blodfortyndende behandling er både kompliceret og risikofyldt. Derfor er ideen med at samle viden og ekspertise i én klinik den rigtige vej at gå, mener Ulrik Dixen, som er overlæge på den nye afdeling, som har slået dørene op fra januar 2015. ”Ved hver enkelt patient skal man afveje blødningsrisiko, vurdere behandlingsvarighed, tage særlige blodprøver, gennemgå deres øvrige medicin og planlægge kontrol i behandlingsforløbet. Der er kort sagt rigtig mange ting, man skal tage med i sine overvejelser, når man laver blodtyndende behandlinger,” siger han og tilføjer: Foto:Scandinavian Stock Photo. ”Derfor er det kun naturligt, at Hjerteambulatoriet på Hvidovre Hospital åbner den nye antikoagulationsklinik, så vi kan sikre høj kvalitet af behandlingen, opfølgning og færre blødningskomplikationer.” Patienter med bopæl i hjerteafdelingens optageområde med indikation for antikoagulation på grund af dyb vene thrombose, lungeemboli og andre venøse thromboemboliske komplikationer, samt atrieflimren og hjerteklapproteser kan henvises. Særlige grupper kan også have behov for ren forebyggende antikoagulation, for eksempel gravide med tidligere tilfælde af thromboemboli. Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Jordemoder tildelt forskerpris Jordemoder Laura Kjær Jacobsen er af Jordemoderforeningen tildelt Hanne Kjærgaards forskerspirepris i forbindelse med forskningsprojektet ”Hvordan påvirker medicinsk igangsat fødsel fødendes smerter og selvbillede?”. Projektet indgår i forskningsprogrammet: Patienten i Front – Forskning i Centrum. Formålet med undersøgelsen er primært at kortlægge fødendes smerter i forbindelse med medicinsk igangsatte fødsler, sammenlignet med smerteoplevelsen ved fødsler, der starter Foto:Scandinavian Stock Photo spontant. Sekundært at undersøge om fødselsoplevelsen hos de kvinder, hvis fødsel sættes i gang medicinsk, har en betydning for deres syn på sig selv. Laura Kjær Jacobsen har en bachelor i jordemoderkundskab og års erfaring fra praksis. Kriterierne for valget af prismodtager var, at prismodtagerens forskningsprojekt var præget af ordentlighed, samt at det satte jordemoderfagligt fokus på kvinden i centrum. Laura Kjær Jacobsen håber, at prisen kan være med til at sætte fokus på de muligheder, der er for at udføre forskning blandt jordemødre uden videreuddannelse på baggrund af den markante regionale opbakning. Hun fortæller, at det er inspirerende og udfordrende og føles tilfredsstillende at bidrage til at give gravide og fødende kvinder ”en stemme” gennem forskning med et jordemoderfagligt perspektiv. Kilde: Aalborg Universitetshospital. Nyt Brugerråd på Bornholms Hospital Otte bornholmske borgere er nu blevet udpeget til hospitalets nye Brugerråd. De skal, sammen med seks repræsentanter fra hospitalet, arbejde på at skabe de bedste rammer for, at patienter og pårørende føler sig ventet og velkommen, oplever sammenhængende forløb og føler sig inddraget i væsentlige aktiviteter på hospitalet. 28 borgere havde ansøgt om at deltage i Brugerrådet, og otte er nu blevet udvalgt efter en række samtaler. Sammensætningen af rådet er sket ud fra ønsket om en spredning i forhold til brugernes køn, alder og erhvervsmæssig erfaring og tilknytning. De seks deltagere Foto:Snehviderumet, Bornholms Hospital.. fra hospitalet repræsenterer faggrupper som læger, sygeplejersker og diagnostisk personale. Hospitalsdirektør Kurt Espersen (formand), leder af diagnostisk enhed Curt Sten, kvali-tets- og uddannelseschef Anette Kragh, overlæge Ditte Nielsen – Medicinsk afdeling, af-delingssygeplejerske Anne-Grethe Striboll Kaas-Claesson – Kirurgisk afdeling og facilitator Bonnie Gudbergsen – Kvalitet- & Uddannelsesafdelingen. ”Det er vigtigt, at patienter og pårørende bliver inddraget i væsentlige forhold på Bornholms Hospital. Jeg ser derfor frem til en tæt og konstruktiv dialog med det nye Brugerråd”, siger hospitalsdirektør Kurt Espersen, der er formand for Brugerrådet. Brugerrådets første møde bliver holdt i uge 9, hvor der vil være en gensidig præsentation og en drøftelse af mødernes form og hvilke emner og opgaver rådet skal varetage. Kilde: www.bornholmshospital..dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Børn behandlet med insulin via pumpe har bedst livskvalitet Flere og flere børn med type 1 diabetes behandles med insulin via insulinpumpe. Børnene skal ikke stikke sig for at få insulin, men blot trykke på en tast på pumpen, når der skal injiceres insulin. Cirka hver 3. dag skal der indsættes en ny kanyle i huden, mens der fortsat skal tages blodsukker 6-10 gange i døgnet. Behandling med insulinpumpe har ikke entydigt kunnet vise at give bedre behandlingskvalitet end behandling med pen. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes har vist, at børn behandlet med insulin via pumpe i mere end et år oplevede bedre livskvalitet end børn behandlet med pen. I undersøgelsen deltog 700 børn og unge i aldersgruppen 8-17 år. Undersøgelsen viste, at der ikke var forskel i den oplevede livskvalitet mellem de pumpebehandlede og pen-behandlede børn og unge det første år efter opstart på den enkelte behandlingsmodalitet. Derimod var den oplevede livskvalitet, specielt den almene livskvalitet, bedre blandt børn og unge, der var behandlet med pumpe mere end et år, sammenlignet med børn og unge, der var behandlet med pen i mere end et år. Undersøgelsen tyder således på, at forskellen i livskvaliteten til fordel for pumpebehandling er vedvarende. Kilde: Aarhus Universitetshospital

Millionbevilling skal hjælpe diabetespatienter Et nyt danskledet forskningsprojekt til 60 millioner kroner skal som det hidtil største på området undersøge, hvorfor op mod halvdelen af alle diabetikere rammes af smertefuld nervebetændelse. Pengene til projektet, der kommer til at strække sig over de næste seks år, er netop bevilget af Novo Nordisk Fonden. Den eksisterende forskning på området er begrænset: Foto: Scandinavian Stock Photo

Flere forsker i patientpleje og -omsorg Flere og flere forskellige slags ansatte i Region Hovedstaden forsker i bedre omsorg og pleje. For bredere forskning i hospitalsvæsenet giver bedre patientbehandling. God behandling handler nemlig ikke kun om medicin og operationsteknikker, men også om pleje, omsorg, fysisk træning og gode rammer til at blive rask i. Og her er nye trends på vej i forskningsverdenen. Nye tal fra Region Hovedstadens Forskningsevaluering 2014 viser nemlig, at faggrupper som bl.a. fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker i stigende grad giver sig i kast med at forske til gavn for patientbehandlingen. I 2011 var der 184 aktive forskere med professionsbachelorbaggrund, mens tallet steg 40 % til 267 personer i 2013. Projekterne spænder over alt lige fra fysisk træning af patienter med leddegigt som middel mod smerter og træthed til hospitalsbaseret behandling i hjemmet af børn med kræft, der har vist sig at øge både børnenes og familiens livskvalitet. Og det er en god vej frem til bedre patientbehandling, mener formand for Erhvervs- og Vækstudvalget Lars Gaardhøj (S). ”Sygeplejersken ser oftere patienten som et helt menneske og måske også over en lidt længere periode, og derfor er det et absolut plus for patienterne, at der også i forskningen er fokus på f.eks. pleje, omsorg og aktivering af patientens egne ressourcer,” siger han. Kilde: Region Hovedstaden.

Foto: Scandinavian Stock Photo

”Man dør ikke af nervebetændelse, og det er måske forklaringen på, hvorfor det forskningsmæssigt har været et forsømt område. Men for den enkelte patient og samfundsøkonomisk har følgesygdommen meget store konsekvenser, så derfor er det uhyre vigtigt, at vi får større viden om sygdommen,” siger professor Troels Staehelin Jensen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der står i spidsen for det kommende projekt. Symptomerne på nervebetændelse er blandt andet følelsen af at gå på glasskår, smerter i fødderne, sår på fødderne, der ikke vil hele, og gangbesvær. Sygdommen er en af de primære årsager til diabetesrelaterede hospitalsindlæggelser og amputationer. Ud over forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der står som værtsinstitution for det nye center, deltager også førende forskere fra Odense Universitetshospital, Oxford University og Michigan University. Kilde: Aarhus Universitetshospital.

44 44

NYHED

40 års frygt for æg tilsyn Æg har i rigtigt mange år været en fødevare, man har skullet undgå i mere end begrænset omfang for at forebygge hjertekarsygdom på grund af ægs indhold af kolesterol. Nye forskningsresultater, som netop er offentliggjort, frikender imidlertid nu æg og kolesterolholdige fødevarer som enkeltstående sygdomsfremkaldende årsag, mens den store synder bl.a. er mættet fedt og manglen på grøntsager og frugt.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

g er fantastiske. Æg indeholder nemlig alle de essentielle næringsstoffer, et kyllingefoster har brug for, så det kan udvikle sig til en kylling, der har dun på kroppen, kan gå og spise, lige så snart den kommer ud af ægget. Æg indeholder omkring 12 g protein pr. 100 g og alle 8 essentielle aminosyrer: Valin, leucin, isoleucin, treonin, tryptofan, fenylalanin, metionin og lysin. Derudover indeholder æggeblommen fedt, hvor de monoumættede og polyumættede fedtsyrer udgør ca. 2/3 af fedtsyrerne i blommen. Endelig indeholder æg jod og selen samt A, B og E-vitaminer samt D-vitamin i en mængde, som kun overgås af fede fisk. Total kursændring ifølge ny amerikansk undersøgelse Det har dog hidtil været opfattelsen, at for meget kolesterolholdig mad, herunder særligt æg, kunne medføre åreforkalkning og dermed øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. En ny amerikansk undersøgelse er imidlertid kommet frem til det foreløbige resultat, at kolesterol i maden ikke er et næringsstof, der bør give bekymring ved overforbrug. Der er således tale om en total kursændring. Siden 1980 har den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Committee, DGAC, hvert femte år udarbejdet retningslinjer og anbefalinger om kosten til befolkning og myndigheder i USA. DGAC’s retningslinjer kan bedst sammenlignes med de råd, som Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen står bag til den danske befolkning, fx i form af kostpyramiden, tallerkenmodellen og de officielle kostråd. Formålet med DGAC’s arbejde er at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for de anbefalinger de amerikanske myndigheder kommunikerer ud til borgerne i forbindelse med emner som kost, ernæring, helbred og sundhed. Kolesterol bør ikke give anledning til bekymring Den nye undersøgelse, som blev offentliggjort midt i februar, gør op med de hidtidige kostråd om, at indtaget af kolesterol ikke må overstige 300 milligram dagligt. De anbefalede ændringer er udarbejdet af 14 amerikanske eksperter i ernæring, medicin og folkesundhed. Danske ernæringseksperter har allerede i en årrække, som eksempelvis Christian Bitz, fremført, at æg i sig selv ikke konstituerer en helbredsrisiko og nu siger disse 14 eksperter også, at kolesterol i æg, rejer og hummer ikke konstituerer et problem for sunde og raske voksne, idet problemet ligger et andet sted, nemlig i for mange måltider, der indeholder mættet fedt, der indtages via animalsk fedt fra kød, mælk og smør. Kolesterolindholdet i æg har i mange år været genstand for

Den nye amerikanske rapport Rapporten, hvor det står, at der ikke længere er belæg for at fraråde amerikanerne at undgå æg, kan læses i sin helhed på: http://www.health.gov/dietaryguidelines/2015-scientific-report/

den sundhedsmæssig debat. Det skyldes, at hønseæg indeholder forholdsmæssigt meget kolesterol, og at man i 50’erne fandt ud af, at for meget kolesterol i blodet kunne være en medvirkende årsag til, at man blev åreforkalket og fik øget risikoen for udvikling af hjerte- og karsygdomme, hvorfor man har frarådet folk at spise for mange æg. I den nye amerikanske udgivelse står der imidlertid sort på hvidt på side 91 i den 572-sider lange rapport: ”De tidligere kostanbefalinger til amerikanerne, som anbefalede, at kolesterolindtaget skulle begrænses til max 300 mg om dagen, kan DGAC ikke længere stå bag, fordi tilgængelig dokumentation viser, at der ikke er en målbar sammenhæng mellem indtaget af kolesterolholdige fødevarer og kolesterol i blodet, hvilket er i overensstemmelse med en rapport fra American Heart Association / American College of Cardiology (svarende til Hjerteforeningen i Danmark). Kolesterol er ikke et næringsstof, der bør give anledning til bekymring for overindtag.” Fødevareinstituttet konkluderede det samme i 2011 Den nye amerikanske undersøgelse får ganske vist al opmærksomheden, men Fødevareinstituttet i Danmark konkluderede tilnærmelsesvist det samme, da man i 2011 fandt relevant at udarbejde en rapport om æg og sundhed med titlen, ”Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom”, på baggrund af at æg ikke indgår i de danske kostråd, og da der ikke tidligere var udarbejdet en dansk gennemgang af næringsindholdet i æg og ægs betydning i den danske kost. I den interessante og omhyggelige rapport fremføres det – i lighed med den netop offentliggjorte amerikanske undersøgelse – at nyere viden har sat spørgsmålstegn ved den påståede sammenhæng mellem indtag af æg og hjerte-karsygdom. Den videnskabelige gennemgang i rapporten nævner også WHO’s rapport om kostens rolle for forebyggelse af kroniske sygdomme helt tilbage fra 2003, da WHO ikke nævner æg som en risikofaktor for hjerte-karsygdom og at ”hvis indtaget af fedt fra

NYHED

ladende ubegrundet

Ifølge en ny amerikansk rapport, er der ikke er en målbar sammenhæng mellem indtaget af kolesterolholdige fødevarer og kolesterol i blodet, hvorfor æg kan spises med god samvittighed. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rejer, hummer, skaldyr og torskerogn har et højt indhold af kolesterol, men kolesteroltallet afhænger mere af indholdet af fedtsyrer og kostfibre end fedt og kolesterol som sådan i den daglige kost. Foto: Scandinavian Stock Photo.

mejeriprodukter og kød er kontrolleret, så er der ingen grund til at begrænse indtaget af æggeblommer meget, skønt en vis begrænsning kan være passende.”

grænse for indtaget af kolesterol i de nordiske næringsstofanbefalinger.

Ikke overbevisende eller sandsynlig årsagssammenhæng Ligeledes nævner den danske rapport, at der i det videnskabelige grundlag for de Norske Kostråd fra 2011 konkluderes, at der ikke er overbevisende eller sandsynlig årsagssammenhæng mellem indtag af æg og risikoen for udvikling af kroniske sygdomme, herunder hjerte-karsygdom. Effekten af kostens kolesterolindhold på plasmakolesterol ser således ud til at være afhængig af de enkeltes indtag af mættede og umættede fedtsyrer, samt at data fra store prospektive befolkningsundersøgelser ingen association viser mellem indtaget af æg og risikoen for udvikling af hjerte-karsygdom. I ”Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom” konkluderer de danske forskere, at selv om æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på op til 7 æg om ugen for den raske befolkning ikke føre til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom. Endvidere sammenfattes det, at hvis kosten i øvrigt følger anbefalingerne om et øget indtag af frugt og grønt og et begrænset indtag af fede mejeri- og kødprodukter, så vil indtaget af kolesterol i kosten falde. Derfor sættes der ikke en Ægget er et kyllingefosters madpakke under rugning, hvorfor det også indeholder alt, hvad kyllingen har brug for til at udvikle sig. Tilsvarende er æg en fin og god fødevare for mennesker. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kroppen regulerer selv indholdet af kolesterol i blodet Det er en god nyhed, at der ikke er grund til at rationere sit indtag af æg, for æg indeholder alle de næringsstoffer, mennesker har brug for, med undtagelse af C-vitamin. Og selv om æg indeholder kolesterol, så har kolesterolindholdet i maden nemlig ikke nogen videre betydning for kolesterolniveauet i blodet, da

Kan du tåle mælk? Har du hyppige diarreer, luft i tarmene og mavesmerter, kan det være tegn på intolerance over for laktose (mælkesukkeret) som findes i alle mælkeprodukter. Nu har du mulighed for at teste dig selv hjemme, med en simpel DNA test der er 99,5% sikker.

En meget enkel test

I pakken med gentesten er der en udførlig brugsanvis ning. Vatpinden gnides på indersiden af mund hulen og sendes retur i samme æske, porto er betalt. Svaret får du via en kode på hjemmesiden www.dynamiccode.se

Testen kan købes i Matas, på Apoteket, i landets førende helsekost butikker eller i SuperBest. Testen er både til børn og voksne. For yderligere info se http://dna-test.acupharma.dk

Det er ikke æg, der er et problem i forhold til kolesteroltallet, men derimod indtaget af mættet fedt som fx fra bacon. Foto: Scandinavian Stock Photo.

få flere kostfibre fx fra fuldkornsprodukter og grove grøntsager, da det påvirker kolesteroltallet positivt. Der er dog en gruppe mennesker med et arveligt betinget højt kolesteroltal, der stadig bør være varsomme med hensyn til æg og følge de ”gamle” anbefalinger. Med det er så den eneste undtagelse.

kroppen selv er i stand til at danne kolesterol, mens leveren omvendt kan regulere mængden. Derudover nedsætter kroppen sin egen produktion af kolesterol, hvis man indtager fødevarer med et højt indhold af samme, således at kolesterolmængden i blodet ikke stiger. Mange undersøgelser viser da også, at hvis unge og voksne raske mennesker spiser mange æg, så medfører det ikke, at mængden af kolesterol i blodet stiger. Hvis man derimod indtager meget mættet fedt fra fx fede mejeriprodukter, så vil det kunne medføre en stigning i blodets kolesterolindhold, fordi leveren stimuleres til at øge kolesterolproduktionen. Deraf følger, at hvis man har fået konstateret et højt indhold af kolesterol i blodet eller er åreforkalket og har risiko for at få hjerte- og karsygdomme, så skal man nedsætte mængden af kolesterol i kosten ved at nedsætte mængden af mættet fedt i kosten, dvs. fedtholdige kød og mælkeprodukter og sørge for at

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Den danske rapport fra 2011 Gennemgangen af den videnskabelige litteratur i rapporten ”Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom”, som er udarbejdet af Fødevareinstituttet, konkluderer, at selv om æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på op til 7 æg om ugen for den raske befolkning ikke føre til øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom. Det konkluderes endvidere, at der ikke er videnskabelig dokumentation for, at indtag af æg påvirker risikoen for udvikling af type-2-diabetes, mens der mangler data til at konkludere, om indtag af æg påvirker risikoen for udvikling af kræft, overvægt, knogleskørhed, gigt, aldersrelateret macular degeneration og sarcopenia. Data er ligeledes for mangelfulde til at konkludere, hvorvidt indtag af æg har en beskyttende effekt over for sygdom. Kilde: www.food.dtu.dk, hvor den interessante rapport kan downloades i sin helhed.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

Akrylamid i din mad kan give kræft Pommes frites, andre kartoffelprodukter og kaffe kan indeholde store mængder af kemikaliet akrylamid, som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Selvom indholdet af akrylamid i industrielt producerede fødevarer kan sænkes, har niveauet ligget stille de seneste år.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

krylamid er et kemikalie, som siden 1954 er blevet fremstillet industrielt og anvendt især i vandrensning og i papirindustrien. Akrylamid dannes imidlertid også, når kulhydratrige fødevarer udsættes for stærk varmebehandling fx ved stegning, bagning og frittering (ikke kogning). Akrylamid dannes både i industrielt fremstillede fødevarer og hjemme i folks køkkener. Stoffet findes især i kartoffelprodukter, som pommes frites og chips, og i kaffe og ristet brød. Desuden findes akrylamid i tobaksrøg. Akrylamid er et af de sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, som bekymrer forskerne mest. Det er påvist, at akrylamid kan fremkalde kræft hos dyr, og eksperterne mener, at det samme gør sig gældende hos mennesker. Der er især tale om brystkræft, livmoderkræft, kræft i æggestokkene, nyrerne og spiserøret. Akrylamid er desuden i større doser skadeligt for nerver, arveanlæg (DNA) og forplantningsevne. Derudover har forskere fra RUC for nylig fundet ud af, at giftigheden af akrylamid øges markant, når det blandes med andre DNA-skadelige stoffer, som blandt andet findes i udstødningsgasser og pesticider – også selvom stofferne ikke indtages samtidig. I studierne af denne såkaldte cocktaileffekt så forskerne store skader på DNA. Siden 2002 har man vidst, at indholdet af akrylamid i fødevarer stiger kraftigt ved tilberedning over 120 grader. Især i det sidste ”boost”, fx hvor pomfritterne går fra letgyldne til mørkgyldne, stiger indholdet af akrylamid eksplosivt. Derfor er det især i tilberedningen af fødevarer, at vi skal sætte ind for at sænke vores indtag af det farlige stof. Det gennemsnitlige indtag af akrylamid fra fødevarer ligger

Hvad kan du selv gøre: • Akrylamid i fødevarer dannes blandt andet ud fra sukkerarter som glukose og fruktose. Ved at lagre kartoflerne, mindskes dannelsen af fri glukose. • Kartofler bør aldrig opbevares under 6 grader, da sukkerindholdet i kartoflerne derved øges. • Læg Udskårne/skrællede kartofler i blød ca. 20 min. inden de steges, bages eller fritteres, da det fjerner en del af den sukker, som omdannes til akrylamid. • Steg/bag kartoffelprodukter til de er let gyldne, ikke mørkgyldne eller brune, og hold temperaturen under 175 grader ved friturestegning. Bagning er generelt bedre end fritering. • Undgå mørk- og sortristet brød. • Vælg letristet kaffe, der indeholder mindst akrylamid, eller evt. mørkristet kaffe, da den indeholder mindre akrylamid end den mellemristede. Dette skyldes at en del af den akrylamid, som opstår under ristning, nedbrydes igen ved de høje temperaturer, mørkristede kaffebønner udsættes for.

ifølge den seneste undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet på 21 mikrogram dagligt. Kartofler, hovedsageligt fritterede og stegte, er langt den største kilde. Kaffe kommer for de voksnes vedkommende på andenpladsen, mens det for børn er chips og chokolade, der indtager andenpladsen. På tredjepladsen kommer forskellige former for brød og kiks. Ny risikovurdering på vej Der findes ikke nogle lovmæssige grænseværdier for akrylamid i fødevarer, men på baggrund af den stigende bekymring for stoffets sundhedsskadelige effekt opfordrede DTU Fødevareinstituttet i august 2012 sammen med tilsvarende institutter i Sverige, Tyskland og Frankrig EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, til at foretage en opdatereret risikovurdering af akrylamid i fødevarer. Den nye risikovurdering forventes nu endelig klar til sommeren 2015, og det er forventeligt, at den vil føre til en anbefaling af væsentligt lavere grænseværdier end de vejledende grænseværdier, som EU-kommissionen udsendte i 2010, og forhåbentlig på sigt også til implementeringen af lovmæssige grænseværdier. Fødevarestyrelsen har siden 2005 lavet kontrolmålinger på indholdet af akrylamid i en række fødevarer. Her har pommes frites gennem alle årene haft et højere gennemsnitsindhold af stoffet end de af EU-kommissionen anbefalede 600 mikrogram pr. kg, mens også kaffe ligger i den høje ende. Desuden er der ifølge Fødevarestyrelsens målinger ikke noget, der tyder på et fald i indholdet af akrylamid i fødevarer. Når de lavere anbefalinger endelig kommer, kan det forhåbentlig sætte gang i, at man får nedbragt indholdet af akrylamid i industrielt producerede fødevarer yderligere. Det er nemlig muligt gennem en række tiltag at reducere indholdet af akrylamid i mange fødevarer. Disse ændringer kræver dog både ændringer i produktionsprocessen og ofte investeringer i helt nyt produktionsudstyr. Dette kan være en af forklaringerne på, at der ikke hidtil er set noget fald i akrylamidindholdet. Akrylamid er et af de sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, som bekymrer forskerne mest, da det er påvist, at stoffet kan fremkalde kræft hos dyr, og derfor formentlig også hos mennesker. Foto: Scnadinavian Stock Photo

Nyt om helse • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Danskerne vælger ofte en alternativ behandling

Danskerne søger ofte hjælp hos behandlere uden for det offentlige sundhedsvæsen. Inden for det seneste år har 27 % af den voksne befolkning modtaget en eller flere former for alternativ behandling, såsom akupunktur, zoneterapi, homøopati og healing, hvilket svarer til omkring 1,2 mio. personer. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Her har 13.797 danskere i 2013 svaret på spørgsmål om alternativ behandling. Der er således sket en markant stigning i forhold til 1987, hvor omkring hver tiende dansker havde modtaget alternativ behandling inden for det seneste år. I 2010 var andelen på godt 26 % og altså på nogenlunde samme niveau som i 2013. Det er især kvinder, der bruger alternativ behandling. I alt har 34 % af kvinderne modtaget en eller flere former for alternativ behandling mod 20 % af mændene. Blandt kvinder i alderen 25-54 år har cirka 40 % brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Tidligere studier viser, at når danskerne søger alternativ behandling, er det primært for at behandle milde symptomer eller lidelser, forebygge sygdom eller for at opnå øget velvære. Desuden bruges alternativ behandling ofte som et af flere behandlingstilbud i tilfælde af sygdomme og dermed som et supplement til behandling i det offentlige sundhedssystem. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Foto: Scandinavian Stock Photo

Energidrikke indeholder stoffer børn ikke skal have Børn, der drikker energidrikke, får let alt for meget koffein. Det kan føre til, at børnene får svært ved at sove, får hjertebanken, bliver irritable, nervøse eller angste. Men børn skal ikke drikke energidrikke. Det fremgår også af den advarsel, der er på de dåserne. Alligevel dokumenterer en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen, at voksne ofte giver børnene energidrikke – blandt andet til fødselsdage og efter sportsaktiviteter. ”Vi sender en folder om energidrikke og de bivirkninger, børnene risikerer at få ved at drikke dem, ud til landets skoler, klubber og til detailhandlen. Og på Facebook og FødevaFoto: Scandinavian Stock Photo restyrelsens hjemmesider rykker vi de vigtige budskaber frem på forsiden,” forklarer kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander. Meget peger nemlig på, at der er et behov for, at de voksne sætter fokus på deres indflydelse på børnenes forbrug, ligesom skoler melder om problemer med elever, der drikker energidrikke. Giftlinjen får jævnligt henvendelser fra børn, der har drukket så meget energidrik at de er blevet utilpasse, har fået hjertebanken og forhøjet blodtryk. DTU Fødevareinstituttets undersøgelse viser, at 42 % af de, der drikker energidrikke, har oplevet bivirkninger Kilde: www.altomkost.dk

Kyllingekød er sundt og kan nu fås som semi-convenience

Kylling er en rigtig god kilde til protein, som er kroppens grundsten og vigtig for vedligeholdelsen af muskler og knogler. Derudover er kyllingekød magert og har et lavt indhold af mættet fedt og kolesterol i forhold til andre proteinrige alternativer, især hvis skindet fjernes. Brystkød uden skind er det magreste og indeholder cirka to gram fedt per 100 gram. Endelig er kylling kilde til vigtige vitaminer og mineraler, idet kødet indeholder jern, kalium, selen, fosfor samt B3- og B6-vitamin. Hos Danpo har man nu udviklet nye produkter, der gør det let at spise kylling, også hvis man kun er en i husstanden. Der ses således en voksende tendens til semi-convenience, dvs. mad der er lige til at tilberede. En af mulighederne er Danpos nye Wokret med inderfilet, grøntsager og japansk krydderi. Den smarte sampak indeholder kyllingeinderfileter, groftskårne grøntsager og en pose med en japansk krydderiblanding – alt man skal bruge for at lave en god wokret på 15 minutter. Man kan bruge krydderiblandingen til at krydre kødet, til en dressing eller som basis for en woksauce. På den måde kan man selv sætte det sidste præg på retten, men samtidig slippe igennem med kortest mulig tilberedningstid. Kyllingeretten fås i supermarkeder. Kilde: www.danpo.dk

Advarsel mod slankemidlerne Slimex 15 og Slimex 15 New Formula

Sundhedsstyrelsen advarer mod at anvende slankemidlerne Slimex 15 og Slimex 15 new Formula, som sælges via nettet. Slankemidlerne indeholder stoffet sibutramin, der kan medføre meget alvorlige bivirkninger. Hvis man tager Slimex 15 eller Slimex 15 New Formula, opfordres man til at stoppe med det samme og kontakte sin læge. Eventuelle rester kan afleveres på apoteket til destruktion. Slankemidlerne findes som gule, orange eller hvide kapsler og indeholder alle sibutramin, også selvom det ikke fremgår af pakningerne. Sibutramin virker ved at påvirke signalstoffer i hjernen, hvilket hæmmer appetitten. Bivirkningerne ved sibutramin kan være meget alvorlige og kan vise sig som hjertebanken, forhøjet blodtryk, hedeture, forstoppelse, kvalme, søvnbesvær, hovedpine, angst, svedtendens og smagsforstyrrelser. Al medicin med sibutramin blev trukket af markedet i efteråret 2010 på grund af risiko for alvorlige hjerte-kar-bivirkninger og hjerneblødninger. Sundhedsstyrelsen opfordrer generelt til at være forsigtig ved køb af medicin på nettet. Hvis man ønsker at købe medicin på nettet, anbefales man at kontakte sin læge forinden. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: RP-foto, Danpo. Foto: Scandinavian Stock Photo

Sprøde kiks og lækkert surdejsbrød helt uden gluten

Med Dr. Schärs serie af glutenfri produkter kan man få både velsmagende, sprøde og bløde brød, kiks og kager, der får en til at glemme, at det er glutenfrit. For hos Dr. Schär er de nemlig specialiserede i at skabe spiseoplevelser uden gluten, men også uden følelsen af at skulle give afkald på den gode smag. Det mørke surdejsbrød kan spises direkte fra pakken, har et højt indhold af fibre og indeholder hverken hvede, gluten eller laktose. Når man hos Schär udvikler nye produkter er udfordringen altid at finde ingredienser, der kan skabe smag, fylde og tilføre fibre til produkter og samtidig bibeholde den gode smag. Derfor indeholder glutenfrit mørkt surdejsbrød blandt andet æblefibre, durramel, tyttebær, quinoamel og kastanjemel – ikke ingredienser, vi typisk forbinder med et surdejsbrød. Schärs digestive kiks er med en lidt mørk smag og helt uden hvede, gluten eller laktose. Kiksen har et fantastisk bid og er den perfekte eftermiddagssnack med en skive ost eller marmelade. Når man ikke kan bruge almindelige kornsorter, må man ty til alternative ingredienser. Derfor indeholder Dr. Schärs produkter typisk: Rismel, Boghvede –knækket, som mel eller i flager, lupin, kerner og frø som chiafrø, solsikkekerner og quinoa, hirse som er en glutenfri kornsort, mel af linser og sorghum/durra samt æblefibre. Kilde: www.global.schaer.com Foto: PR-foto, Dr. Schär

Danskerne spiser sundere viser den seneste undersøgelse LVi er blevet bedre til at tage en skål salat eller stege et stykke laks. Det viser rapporten ”Danskernes Kostvaner 2011-13”, hvor DTU har undersøgt næsten 4.000 danskeres kostvaner. Voksne spiser mere fisk – knap 40 gram om dagen – og er derfor kommet meget tættere på anbefalingerne, som lyder på 350 g om ugen. Desværre spiser vi stadig for meget salt og mættet fedt fra fx mælkeprodukter, kød og kødprodukter samt fuldfed ost. Så de nye kostundersøgelser viser altså, at det går godt på nogle punkter, mens det stadig halter på andre. ”Det er naturligvis dejligt at se, at danskerne har taget vores

Foto: PR-foto, ISIS.

Masser af fibre og sommersødme uden tilsat sukker ISIS er specialist i at udvikle fødevarer uden tilsat sukker og med masser af smag. Og netop når det gælder fødevarer, der helst skal have sødme og fylde, kræver det særlig viden at udvikle produkter, der smager af ren forkælelse. Og netop nu hvor sommeren står for døren, er de to nye is fra ISIS samt den sprøde Rugbrøds Crunch særligt gode nyheder for alle, der gerne vil skrue op for smagen og ned for sukkeret. Netop sommersæsonen er fyldt med søde fristelser og lækkerier, og derfor kan det være rart at have et lettere alternativ til rådighed, når solen står højt på himlen. ISIS Isvafler med vaniljeis og mørkt chokoladeovertræk er både sprøde og sødmefulde og har smag af god, mørk chokolade. ISIS ispinde med jordbær og vanilje og med mørkt chokoladeovertræk på toppen er perfekte, hvis man ønsker et lille sødt indslag i sommervarmen uden tilsat sukker og med færre kalorier. Endelig er der den nye Rugbrøds Crunch fra ISIS, som er sprød og velsmagende til morgenmad med enten yoghurt eller mælk og naturligvis er uden tilsat sukker samtidigt med et højt indhold af fibre samt et fuldkornsindhold på hele 68%. Den gode smag kommer fra blandt andet rug og havre. Kilde: www.isis.dk

kampagner for flere grøntsager, fuldkorn og fisk til sig og på de punkter er begyndt at spise sundere. Men vi er ikke i mål endnu,” siger kontorchef Else Molander og fortsætter: ”Kostvaner er som en supertankers kurs – de er ikke sådan lige at ændre. Men den her undersøgelse viser, at det med tilstrækkeligt hårdt arbejde kan lade sig gøre at påvirke kursen lige så stille. Hvis danskerne synes, det er svært at leve efter alle de officielle kostråd, så synes jeg roligt, at de kan nøjes med at huske det første kostråd: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Og så huske at nyde gode måltider,” siger Else Molander. Kilde: www.altomkost.dk

Det gode liv og den gode historie Om selvbiografier, private beretninger og slægtsforskning samt om overvejelser om den gode historie og de refleksioner, de kan sætte i gang. • Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

ogen lå klar ved min pension efter næsten 40 år på arbejdsmarkedet. Ja faktisk var det ikke en rigtig bog, men et privat kompendium på mere end 300 tæt maskinskrevne sider, som en god bekendt af familien havde skrevet til sine nærmeste. ”Det gode liv” – en status og et livsværk fra nogle karismatiske mennesker fra min hjemby. Nu lå det der og ventede på min utålmodige opmærksomhed. Jeg havde bestemt mig for, at dette værk skulle være det første, som jeg ville læse, når arbejdslivet blev afsluttet og tiden tillod det. Dels fordi jeg kendte og beundrede forfatterne, men også fordi, at jeg ville give mig god tid til indlevelse og interesse i deres velbeskrevne, spændende og meget private beretning. Begge var døde og borte for år tilbage, men de havde dog samtidig en omend lille andel i min egen livshistorie, og med min nye pensionisttilværelse var det tid at skue tilbage. Således beriget med andres liv og levned blev det efterfølgende naturligt at sætte fokus på min egen familie og dens historie.

besøger bydelen, som genrejser sig i Den Gamle By i Århus. Naturligvis er det altid spændende og lærerigt at besøge museer og se, hvordan vores forfædre levede dengang, men det er nu alligevel sjovere, når man ser, hører, lugter og føler noget fra ens egen tid, som giver både gode, eller mindre gode, associationer fra en svunden tid. For det meste fylder den gode historie mest, og derfor kan ældre leve længere på gode erindringer end på mad og drikke, som de ældste ofte udtrykker det. Den sidste evne, vi mennesker taber, synes at være langtidshukommelsen og erindringen om barndommens oplevelser. I min familie har der altid været tradition for at skrive dagbog. Min far gjorde det konsekvent gennem mere end et halvt hundrede år. Vi børn var mere til scrapbøger fra vores mange rejser. Heldigvis var jeg selv flittig til både dagbog og brevskrivning, da jeg som teenager tog til søs jorden rundt med ØK. Alle mine breve til og fra skibene er gemt, og sammen med mine dagbøger og mine gemte souvenirs giver det mulighed for virkelig at gå i dybden med ungdomstiden og udviklingen fra dreng til mand.

Betydningen ”god” er flertydig Øjeblikket er det nærmeste, vi kommer sandheden, men Den nærmeste fortid er øjeblikket er samtidig populær historie blot et øjeblik Slægtsforskning er et hit senere. På den måde hos de nygamle. Den elekbliver genkendelige troniske tidsalder har givet tidsbilleder nærværenhelt andre muligheder for at de og interessante for udarbejde grafiske stamsåvel den enkelte som træer og kombinere tekst for os alle, og litteratuog billeder – også i familieren er blevet suppleret krøniker. I dag behøver man med stadig flere bioikke at afsætte hele dage til grafier, hvor kendisser besøg på landsdelsarkiver. åbner for mere eller Meget kan findes på nettet, mindre private beretninog er man heldig at finde Breve og souvenirs er gemt og giver mulighed for at gå i dybden med ungger til alle og enhver. Om ind til stammen på sit domstiden. Foto: Scandinavian Stock Photo. det er godt eller skidt må stamtræ, har andre ofte den enkelte selv tage stilarbejdet videre, især hvis ling til, men den gode historie lever og betydningen ”god” er man kan finde fælles aner med kendte historiske personligheder. flertydig. Først og fremmest er den gode historie god, når den I kommunerne er man også begyndt at digitalisere lokalhistokan berige os og sætte refleksioner i gang på trods af, at den rierne og blandt andet gøre de gamle sognebøger elektroniske. måske i første omgang virker grum og uhyggelig. Næsten som Friske pensionister, der stadig kan læse og tyde gammel håndi eventyret. skrift, hjælper mange steder med arbejdet, mens de til stadighed Den gode historie skal fortælles, for det er den gode histofinder fælles venner og bekendte i de gamle skrifter. rie, der rykker os mennesker, så vi bliver endnu bedre, klogere, Museer landet over er da også begyndt at lave kulturhistorimedgørlige og individuelt mere beriget. I øvrigt kan historier ske udstillinger fra den nærmeste fortid. Disse tiltag er meget også fortælles med billeder i form af både fotos og tegninger. populære og familier i flere generationer kan sammen se eller Historierne bliver ofte bedre, hvis man sammen kan grine ad genopleve tidsbilleder der, på samme måde, som når vi kigger i dem, når fortælleren tør åbne for det lidt mere private og de gamle fotoalbum i hjemmene. pinlige. Små dumheder og kvajeting hører til dagens begivenheder. Sådanne situationer er altid sjovere bagefter, end når Man kan leve længere på gode erindringer de sker, og de sker garanteret for alle. Så lad os grine sammen. Historien, især den fra nyere tid, bliver mere nærværende, Latteren er med til at styrke vores livskvalitet. når man eksempelvis træder direkte ind i 1970’erne, hvis man

Få de 3 næste numre

gratis hjem i postkassen

Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk

VI SAMLER IND TIL

1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen 3. Send

www.facebook.com/RASKMAG

2015

Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk

Helvedesild kan bryde ud når som helst

Du bærer formodentlig allerede på virusset, som er årsag til Helvedesild. Vaccination mindsker risikoen for at blive ramt af sygdommen Virusset som giver skoldkopper forsvinder aldrig fra kroppen. Det forbliver i nervesystemet efter sygdommen, og kan genaktiveres når som helst, og er årsag til Helvedesild.

Er du 50 år eller ældre, har du nu mulighed for forebygge Helvedesild

2/3 af alle der rammes af Helvedesild er over 50 år, og risikoen øges med alderen.

Tal med din læge om vaccination mod Helvedesild og læs mere om sygdommen

nervesmerter

website: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/ hud/sygdomme/smaablaerede-udslaet/helvedesild/

DK00156 · Juni · 2014

Helvedesild er ikke bare et udslæt: De fleste får også brændende, jagende nervesmerter, som kan vare i uger, måneder og i særlige tilfælde år.

og de efterfølgende kroniske