Philipponnat og Billecart-Salmon ������������������������������������������������

To lækre champagne-huse i mellemstørrelse:

Philipponnat og Billecart-Salmon

AF: HENRIK STEEN ANDERSEN Champagne er jo præget af enten de store huse, ”grande marques” (eller NM – negociant manipulant) eller de små avlere, ”vignerons” (eller RM – recoltant manipulant)� Man kan få stor vin fra begge producent-typer – og halvkedelig! De store huse opkøber en stor del af deres druer/vin fra dyrkere, som ofte ikke selv laver deres egen vin – og ejer også ret betragtelige vinmarker� Tendensen gennem en årrække har været, at de store huse begynder at lave flere cuvéer – hvor mange tidligere var begrænset til rundt regnet en brut, en demi-sec, måske en blanc des blancs og en rosé for ikke-årgang, en årgangschampagne og en luksuscuvée� Flere begynder dog at differenciere mere og laver forskellige grader af brut, fadfagrede udgaver og evt� vine fra særlige kommuner eller sågar marker� Det giver et mere nuanceret udvalg og gør husene lidt mere interessante – ikke mindst ud fra et gastronomisk synspunkt – og er i en vis grad med til at fjerne champagnen fra de store huse fra det image som ren livsstil, flash og bunker af ligegyldigt kitsch med logoer til madvine� Det skal ikke beklages�

PHILIPPONNAT

Huset har været hos Løgismose i flere årtier og i starten kunne man med rimelighed indvende, at det ikke var blandt de mest spændende – bortset fra deres flagskib: enkeltmarksvinen, Clos des Goisses� Gennem de sidste 10-15 år er kvaliteten dog hævet betydeligt og jeg finder, at det er et af de bedre huse NM-huse nu�

Ikke mindst er deres NV brut blevet mere kompleks, men de har også startet med en række vine fra særlige kommuner, som er med årgang, extra brut og med længere gærkontakt – og de er ofte rigtigt gode�

Huset laver 5-600�000 flasker om året og ligger i Mareil-sur-Ay og dermed er vi i pinot-land� Man ejer ca� til 35% af produktionen – 22 ha – som ligger relativt tæt på produktionen� Det var første hus, som lavede en enkelt-marks-champagne – startende i 1947� Clos des Goisses er en ret speciel mark, som er gennemsnitligt 1,5 grad varmere end det omliggende� Det var paradoksalt nok en ulempe i år, da blomstringen derfor var længere fremme og frostskaderne værre for denne mark end i champagne generelt� Mark består af 14 forskellige dele og man bruger aldrig det hele – men forskellige proportioner afhængigt af året� Det er 70% pinot noir og kraften kan være markant, ligesom vinen lever virkelig længe� Under besøg blev smagt årgang 2011, som var et meget svært år� Ikke des mindre stod den flot med enorm kraft, udtalt tørhed og stor længde� Denne vin er i næsten alle år en kæmpe� Alle årgangschampagne har 4-5 gram dosage�

Man har i år releaset tre Cuvée 1522 – en rosé 2012, en extra brut 2014 og en sent degorgeret extra brut 2000 – alle degorgeret i år� Alle tre er fine – roséen rank, kraftig, stadig ung og med markant tørhed – og sågar mineralsk� 2014 med brioche og ingefær – god udvikling, men både den og roséen har fint gemmepotentiale� Den sent degorgerede var selvfølgelig mere kompleks og dyb gennem den længere kontakt med gæren, men ikke så det retfærdiggør den ret høje pris (den fås vist heller ikke i Danmark)�

Som altid er husets NV den vigtigste vin – her dog kun 2/3 af produktionen, da der laves 100�000 flasker brut nature, her kaldet Non dosé� Der indgår mellem 25 og 35% reservevin (ja for nogle år siden var der en NV, som havde 47% reservevin og den var forrygende) og i brut er der typisk 8 gram dosage� Jeg er generelt godt tilfreds med Philipponnats NV og de kan sagtens gemmes nogle år� Der er information om produktionen på bagetiketten – det må applauderes� Den ikke-doserede står knivskarpt, men brut-udgaven er ikke slikken� Husets NV rosé kommer mest fra deklasseret Clos des Goisses og har et flot rankt udtryk trods 9 gram dosage� Eneste vin, som jeg normalt ikke er så vild med, er deres Grand Blanc med årgang (blanc des blancs) – den er tit urtet og asparges-agtig, selv med en del alder� Det bekræfter jo huset som et pinot-domineret hus� Men jeg generelt glad for stort set alle deres vine og gemmer gerne NV, specielt på magnum, men selv deres halvflasker holder uden problemer et par år� Philipponnat er ikke blandt de billigste huse, men prisen forekommer generelt fair på alle niveauer�

BILLECART SALMON

Importen har skiftet lidt gennem årene, men nu ligger den hos Theis Vine� Huset har altid været kendt for elegance, femininitet og en lidt dekadent ”lækkerhed”� Huset ligger også i Mareil-sur-Ay, men er ikke i samme grad domineret af pinot� Produktionen er da også noget større end Philiponnats og mere af materialet kommer fra andre kommuner� Billecart har gomkring 100 ha og køber resten i langtidskontrakter og den samlede produktion er på lidt under 2 millioner flasker� Billecart søger at undgå oxidation og er kendt for deres kuldestabilisering til 5 grader inden gæringen langsomt sættes i gang og selve gæringen er ligeledes ved ganske lav temperatur – for at bevare friskhed og renhed�

Jeg har i mange år været glad for husets NV, men de senere år har jeg tidvis fundet den en smule for rund og blød – selv om dosagen vist ikke har ændret sig� Det er nok snarere min smag, som går mod mere tørhed� Men det er dog en indsmigrende, ballerina-agtig NV, som man sagtens kan kyle ned� Billecart er begyndt at lave en brut nature, som faktisk er endnu bedre end NV – står skarpere og mere præcist uden at Billecarts grundlæggende delikate stil svigtes� Den koster det samme som den doserede NV – og så ville jeg tage den i stedet for den doserede� Man laver nu også en fadvinificeret brut sous bois NV, hvor der kommer mere kompleksitet fra fadet – og hvor vinen flot slår bro mellem den normale NVstil og brut nature – mere tør end NV og mere kompleks og fyldig end brut nature� Den ligger da også 7 år sur lie, hvilket forklarer noget kompleksiteten�

Jeg har altid holdt meget af Billecarts rosé NV, som er meget diskret og indtagende – typisk for husets indsmigrende stil� Den kan med fordel ligge et par år, selv om det er uden årgang� Den er heller ikke gratis! Billecart laver meget fine årgangschampagner – både i cuvée og blanc de blancs� De har fin holdbarhed� Desværre bliver Billecart Salmon’s finere cuvéer ofte udsolgt og kan være svære at få fingre i� De er blevet dyre de senere år, men fås tidvis på tilbud� Mest tilgængelig er Cuvée Nicolas Francois (efter grundlæggeren) med årgang og mange år sur lie, og den er altid en virkelig delikatesse med både elegance og intensitet – og lang levetid� Billecart Salmon er i den lidt dyrere ende, men vinene er jævnligt på tilbud – og så går det lidt bedre med pris/kvalitet-ratioen�

Et lille minus ved begge disse huse er flaskerne form, som gør dem vanskelige at stable – for man skal jo helst have en del af dem……

Best Riesling Alsace

SELECTION 2021 DENMARK

Forbrugerne efterspørger i stigende grad Alsace Riesling-vine... Her er de 40 bedste af slagsen!

Udvælgelsen Best Riesling Alsace har netop fundet sted for tredje gang i Danmark. Udnyt lejligheden til at sætte fokus på Alsace Riesling og drag fordel af den store synlighed, Alsace har på det danske marked.

• Ekstra fokus i pressen, på vinsites og micrositet www.best-riesling-alsace.dk, der er lavet i forbindelse med udvælgelsen. Godt tidspunkt at fremhæve/pushe disse præmierede vine.

• Stor stigning i salget af Alsace vin i Danmark (+22,6% i volumen & +17,6% i værdi i slutningen af april 2021 gældende for et helt år i forhold til perioden maj 2019 - april 2020).

(kilde: Douanes-CIVA)

• Stor interesse for Alsace Grand Cru vine. Danmark er det land i verdenen, der har det største salg i volumen af

Alsace Grand Cru vine (kilde: Douanes-CIVA)

Du vil kunne kende de udvalgte vine på mærkaten ”Best Riesling Alsace 2021”.

Se vindervinene på www.best-riesling-alsace.dk

DM i blindsmagning 2021

RENE LANGDAL JØRGENSENS BERETNING

BUKKENE KOM HURTIGT PÅ BANEN

Det var to hold og så 52 andre da Danmarksmesterskabet i blindsmagning, arrangeret af Vinakademiets Thomas Ilkjær og undertegnede, fandt sted i den store gallasal på Axelborg den 12� september� Vinderne fra Hamreklubben og runner-up-holdet The Spanish Connection var allerede efter de 12 vine i hovedkonkurrencen langt foran resten af deltagerne� Vi havde besluttet at stramme skruen en smule i år ved blandt andet at indsætte den svære assyrtiko og desuden spille med de svære forvekslingsdruer chenin blanc og barbera, som alle vinsmagere blindt typisk har det vanskeligt med� Det gav faktisk også en af de lavere gennem-

snitscoringsprocenter i mesterskabets historie med sølle 65 point mod sidste års 76,8 og 2019s imponerende 100 point� Resultaterne kan dog ikke helt sammenlignes idet, der i 2020 blev lavet en lille ændring i pointgivningen – det står dog klart, at 65 point ud af 318 mulige point på de 12 vine giver en scoringsprocent på 20,4 og det er meget lavt� Konklusionen er derfor: ja vinene var svære i år, MEN… det gør Hamreklubben og The Spanish Connections resultat endnu mere imponerende, idet de med henholdsvis 138 og 144 havde scoringsprocent på 43,4 og 45,3 efter hovedkonkurrencen og det er de højeste scorer vi nogensinde har set i konkurrencens otteårige historie – begge hold overhalede dermed Rotundens scoringsprocent på 42 fra 2019 og tæller vi finalen med, kravler Hamreklubben endda helt op på 46,5 % The Spanish Connection lå inden finalen i spidsen med 144 point, mens Hamreklubben havde 138 og det sidste finalehold God Smag havde 102 point� Der skal rettes 648 stykker papir efter hovedkonkurrencen og i år stod Vinakademiets Thomas Ilkjær, som er en af hovedarrangørerne, selv ved endestationen med ret til indtastning af pointene i det store excel-ark�