4 minute read

Nas-Cëtta er tilbage ��������������������������������������������������������������������

Nas-cëtta er tilbage eller Kunsten ikke at smage i kor

AF: SANDRA NANETTE SKRIVER

Vidste du, at der et sted i Norditalien, nærmere betegnet Comune di Novello, gemmer sig en grøn, indfødt drue, som man kan presse utroligt charmerende vine ud af? Nas-cëtta (eller nascetta, men det første navn er langt mere cool, og du ved det!) er faktisk den eneste indfødte hvidvinsdrue i området omkring Langhe i Piemonte, og nu har lillesøster besluttet sig for, at den har fortjent lidt mere opmærksomhed. Opmærksomhed som dens langt større, røde søskende i regionen, for eksempel Nebbiolo eller Barbera, ellers kun var forundt. Den kommer nok aldrig op på deres niveau i berømmelse eller får to millioner likes på et Instagram-billede, men det skal ikke ændre på, at den har fortjent en hel masse følgere.

LIDT HISTORIE

Kendt siden 1877 og derefter næsten forglemt udover i ganske små produktioner, genstartede det hele i 90’erne, hvor Novello-kommunen besluttede sig for at nudge’e lokale producenter til at give nas-cëtta en chance påny� Producenten Elvio Cogno er flagskibet i Novello, der i 1994 frigav de første flasker, tæt efterfulgt af La Strette, som begge til dato flasker nogle meget smukke og interessante vine� Kommunen blev formelt optaget i Langhe DOC-betegnelsen i 2002 og fik i 2010 sin helt egen DOC-delzone ”Nascetta/ Nas-cëtta del Comune di Novello”�

Karismatiske, (næsten) altid aromatiske, yderst krydrede og med en tør sødmefuldhed iblandet noget underliggende røg og aske, smuk saltet mineralitet, behersket men dog ikke forsvunden syre: en spændstig, livlig og åben én af slagsen (jeg smagte nogle af de senest frigivne og – som man selv stolt hævder i regionen – kan de holde en del år på flaske) ofte med masser af saftige blomster og også frugt, eksotisk som dansk�

AND ALL THAT JAZZ...

Men måske er tiden inde til at udfordre vores stavnsbundne, comme-il-faut-forbrugerorienterede vinjournalister og især vores ditto forbrugermålgruppe� Free association and all that jazz� Jeg ved at du, kære sommelier, har masser af referencer og smagsnoter at lufte, og de bør hænges ud på tørresnoren� Nok-er-nok med de samme 20 ord tilknyttet henholdsvis rød- og hvidvine, som ikke så få vinjournalister, nationale som internationale, bruger� Jeg siger ikke ‘smid dem ud’ (altså ordene, ikke vinjournalisterne, ingen af dem bør smides ud, vi har brug for dem begge) og oooh yes, jeg har fuld forståelse for den yderst begrænsede plads, der bliver allokeret til vinøse holdninger�

MICRODOSE DIT ORDFORRÅD

Men vi har lidt mere tid! Tid til lidt mere end blot ‘røde frugter’, ‘kirsebær’, ‘citrus’, ‘grønne æbler’ og ‘eksotisk frugt’ (selvom de altid er velkomne og nogle gange uundgåelige at nævne, som jeg selv netop har måttet indrømme ovenfor)� Tid til at uddybe leksikonet som smagte vi vin under en microdosing-trend i Californien� Tid til at bruge negativt-ladede ord som en positiv egenskab� Vin er både en objektiv og yderst subjektiv størrelse� Der kan sagtens være ‘forkerte svar’, men langt færre, end hvad nogle af os til daglig går og tror�

Her er et par af de nas-cëtta-vine, som jeg har fundet særligt interessante, men der er langt flere at vælge imellem, når man går på opdagelse i Novello, heriblandt Passone Massimiliano, Vietto, La Pergola samt - aldrig at forglemme - Elvio Cogno:

STRA ‘20 LANGHE DOC, NAS-CËTTA DEL COMUNE DI NOVELLO

En smuk gyldenfarvet vin byder på saftigt, grønt græs i næsen sammen med køleskabskold pizza med en generøs mængde champignon ovenpå� Tonsvis af krydderier på ‘sådan en Rudolf Steiner-agtig måde’� Salturt og smagen af følelsen af kold marmor på en varm dag sydpå� I munden fantastisk styrke, fyldig og saftspændt, stadig holdt i et blidt syregreb, hvilket alt sammen giver en markant struktur� Modne citrusfrugter: marinerede citroner og valencianske appelsiner (det lyder bare lidt mere fancy, ik’?), honning iblandet en underliggende mineralitet� En stålsat, mineralsk men stadig frugtig slutning ender ferien med gode minder�

LE STRETTE PASINOT ‘19 LANGHE DOC, NAS-CËTTA DEL COMUNE DI NOVELLO

Big love! Igen-igen krydret næse som er en af nas-cëttas kendetegn, men med noget svært-definerbart røget/blomstret ovenpå (din næse spiller et naturromantisk klip af Disneyfilmen Snehvide for dig, mens blomsternoterne springer ud)�

Alkohol tager lidt af opmærksomheden i næsen, men kun lige nok til at dine Bambi-ører peger fremad�

Føles måske allerede lidt ‘gammel’, mere skindkontakt, men på en livlig måde� Lidt tung i en tango, men leder dig elegant uden at træde dig over tæerne� Kandiserede pærer, ristet macadamianød, blommer i calvados (det er på tide, Anton Berg)� Fennikel, mojito, hyldeblomst� Der er en slags overmenneskeligt over denne vin, i hvert fald for denne smager� Noget opkvikkende og optimistisk, der samtidig får dig til at falde helt ned og ta’ en tår mere� Namaste�

GAVETTA ‘19, LANGHE DOC, NAS-CËTTA DEL COMUNE DI NOVELLO

På en og samme tid er denne vin både meget ren i næsen og har en krydring, der kører 160 km/t… Her er bittermandel og marcipansnitter, rosmarinkviste, asparges, lys røg som fra en mørk film noir, myggespray samt en sødme som friske orkidéer og modent blommekød� I munden er der noget strengt, noget flintet, begravet i sød jord� Forførende mundfylde, der får vinen til at skvulpe dovent ind i munden, som at svømme nøgen i blødt havvand� Modne nektariner med næsten overmodent frugtkød har dog ikke nok styrke (endnu) til ikke at lade denne vin slutte lidt ‘spidst’, dog med med en vedvarende og betryggende eftersmag�

Få mere info på nascettadinovello.com

This article is from: