Nas-cëtta er tilbage eller Kunsten ikke at smage i kor A F: S A N D R A N A N E T T E S K R I V E R Vidste du, at der et sted i Norditalien, nærmere betegnet Comune di Novello, gemmer sig en grøn, indfødt drue, som man kan presse utroligt charmerende vine ud af? Nas-cëtta (eller nascetta, men det første navn er langt mere cool, og du ved det!) er faktisk den eneste indfødte hvidvinsdrue i området omkring Langhe i Piemonte, og nu har lillesøster besluttet sig for, at den har fortjent lidt mere opmærksomhed. Opmærksomhed som dens langt større, røde søskende i regionen, for eksempel Nebbiolo eller Barbera, ellers kun var forundt. Den kommer nok aldrig op på deres niveau i berømmelse eller får to millioner likes på et Instagram-billede, men det skal ikke ændre på, at den har fortjent en hel masse følgere.
L I DT H I S TO R I E Kendt siden 1877 og derefter næsten forglemt udover i ganske små produktioner, genstartede det hele i 90’erne, hvor Novello-kommunen besluttede sig for at nudge’e lokale producenter til at give nas-cëtta en chance påny. Producenten Elvio Cogno er flagskibet i Novello, der i 1994 frigav de første flasker, tæt
efterfulgt af La Strette, som begge til dato flasker nogle meget smukke og interessante vine. Kommunen blev formelt optaget i Langhe DOC-betegnelsen i 2002 og fik i 2010 sin helt egen DOC-delzone ”Nascetta/ Nas-cëtta del Comune di Novello”. Karismatiske, (næsten) altid aromatiske, yderst krydrede og med en tør sødmefuldhed iblandet noget underliggende røg og aske, smuk saltet mineralitet, behersket men dog ikke forsvunden syre: en spændstig, livlig og åben én af slagsen (jeg smagte nogle af de senest frigivne og – som man selv stolt hævder i regionen – kan de holde en del år på flaske) ofte med masser af saftige blomster og også frugt, eksotisk som dansk.
A N D A L L T H AT J AZ Z... Men måske er tiden inde til at udfordre vores stavnsbundne, comme-il-faut-forbrugerorienterede vinjournalister og især vores ditto forbrugermålgruppe. Free association and all that jazz. Jeg ved at du, kære sommelier, har masser af referencer og smagsnoter at lufte, og de bør hænges ud på 38
tørresnoren. Nok-er-nok med de samme 20 ord tilknyttet henholdsvis rød- og hvidvine, som ikke så få vinjournalister, nationale som internationale, bruger. Jeg siger ikke ‘smid dem ud’ (altså ordene, ikke vinjournalisterne, ingen af dem bør smides ud, vi har brug for dem begge) og oooh yes, jeg har fuld forståelse for den yderst begrænsede plads, der bliver allokeret til vinøse holdninger.
M I C RO D O S E D I T O R D F O R RÅ D Men vi har lidt mere tid! Tid til lidt mere end blot ‘røde frugter’, ‘kirsebær’, ‘citrus’, ‘grønne æbler’ og ‘eksotisk frugt’ (selvom de altid er velkomne og nogle gange uundgåelige at nævne, som jeg selv netop har måttet indrømme ovenfor). Tid til at uddybe leksikonet som smagte vi vin under en microdosing-trend i Californien. Tid til at bruge negativt-ladede ord som en positiv egenskab. Vin er både en objektiv og yderst subjektiv størrelse. Der kan sagtens være ‘forkerte svar’, men langt færre, end hvad nogle af os til daglig går og tror.
