Preview rawinfo by Rawfood-Livsstil

RAWinfo

rawfood - teori - historie sundhed - redskaber - rĂĽvarer tang & spirer

Ida Kirk Foged Ida Hjorth SĂ¸rensen

Rawfood underviser & konsulent, kok, forfatter & skribent 2

Mit navn er Ida Kirk Foged, rawfood sundhedsunderviser fra Hippocrates Health Institute, USA. Jeg har et firma, hvor jeg underviser i rawfood, laver mad til folk, holder foredrag og laver opskriftsbøger. Jeg holder workshops på Falslevgård Kursuscenter samt rundt omkring i landet, hvor jeg bliver inviteret. Jeg har været med til at starte Jyllands første rawfood café op i Århus, som hedder Råbar. Desuden er skribent på Prana Magasinet, hvor jeg skriver om rawfood emner og opskrifter. I øjeblikket er jeg i gang med phytoterapeut (urte-) uddannelsen, så jeg kan supplere min viden om rawfood med viden om urter. Oprindelig er jeg uddannet pædagog, har arbejdet med børn og unge i nogle år og samtidig haft kost og ernæring som interessefelt. Jeg lever selv omkring 80% af rawfood, da det er det, der passer mig bedst set både i en social og sundhedsmæssig sammenhæng. www.rawfood-livsstil.dk

Rawfood- & sundhedsvejleder, forfatter, naturopath-studerende

Mit navn er Ida Hjorth Sørensen, ejer af Karmakøkkenet.dk, hvor jeg hjælper andre til hvordan det er muligt for dem at skabe et nydelsesfuldt liv. Jeg er uddannet kostvejleder og er nu i gang med naturopath uddannelsen i biologisk medicin, som handler om at bringe kroppen i balance igen - på naturlig måde. Det handler ikke kun handler om kost, men også om miljøet i og omkring os. Jeg har især stor interesse for hjernen samt vores hormonsystem. Jeg kom for 3 år siden ud for en ulykke, som gav en voldsom hjernerystelse til følge. Jeg begav mig ud på en hård, men nødvendig rejse og er i dag taknemmelig for alt det jeg lærte. I dag er min passion at videregive den viden og de værktøjer, som har gjort at jeg i dag lever et fantastisk liv med nydelse og overskud. Du kan læse min historie på min blog karmakoekkenet.wordpress.com, hvor jeg også deler opskrifter og tips. www.karmakøkkenet.dk

Indholdsfortegnelse Rawfood – ”rent liv til cellerne”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tang & alger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Spirer & hvedegræs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Råvarer & superfood . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Redskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Rawfood – litteratur og links. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Rawfood

â&#x20AC;?rent liv til cellerneâ&#x20AC;? teori, historie, bevidsthed og cellers sundhed

Rawfood begrebet Kort fortalt dækker rawfood begrebet over en betegnelse af mad, som er rå og vegansk (uden kød, fisk og mejeriprodukter) samt ikke opvarmet over 42 grader. Rawfood handler om, at maden fra planteriget er af god kvalitet, økologisk/ biodynamisk og i det hele taget sund og nærende for kroppen. Rawfood er rå grøntsager, frugt, tang, alger, nødder, frø, spirer, fermenterede (gærede) grøntsager, dehydreret (lufttørret) knækbrød, lækre smoothies, sunde udrensende juicer, sprøde salater, søde desserter, spændende kager og meget mere. Rawfood begrebet dækker samtidig over mad, som er levende i den forstand, at den indeholder mange vitaminer, mineraler, enzymer og livsenergi. Et grundlæggende element i rawfood konceptet er, at man bibeholder så mange af madens vitaminer, mineraler og enzymer, da det er disse næringsstoffer, som mange mennesker er i underskud af, og som vores jord efterhånden er udpint for. Vores krop har brug for hel og næringsrig mad, som er så tæt på dens oprindelige kilde som muligt. Rawfood er for alle, som har lyst og motivation. Det er ikke nogen religion, men en livsstil, hvor man får mulighed for at se og opleve sig selv og omverdenen på en ny og bevidst måde. Man kan bruge rå mad til at supplere med, bruge det i perioder 100% til at rense ud med, eller lade det være en stor del af ens livsstil, så 80% af ens kost består af rå mad. Det er helt op til en selv at mærke efter, hvilket behov man har.

Rawfood historie Det at spise rå mad er ikke noget nyt. Det er gammel viden på ny flaske. Mange folkefærd har gennem tiderne spist meget vegetarisk, vegansk, rå og hel mad, og mange argumenterer for, at det er derfor, de var sunde og blev gamle uden sygdomme.

I det gamle Grækenland, menes det at Pythagoras’ elev Hippokrates levede primært at rå og veganske fødevarer. Hippocrates blev betragtet som faderen af medicin, og blev kendt for at sit udsagn “Lad mad være din medicin.” I 1930 konstaterede Dr. Paul Kouchakoff (Institute of Clinical Chemistry i Lausanne, Schweiz), at kroppen reagerede ved at øge antallet af hvide blodlegemer, når kogte fødevarer blev indtaget. Denne normale stress-respons og umiddelbare stigning i de hvide blodlegemer blev kendt som “Digestive Leukocytose” og forekom, når kroppen blev ’invaderet’ af patogene (sygdomsfremkaldende) faktorer eller traumer. Han konstaterede at denne stress-respons ikke forekom, når planteføde blev spist i deres naturlige, uopvarmede tilstand. I 1966 udgav A. Hovannessian ’Raw Eating’ i Iran. Han havde helbredt sit syge barn med rå mad, og de spiste kun rå fødevarer, guidet primært ud fra hans intuition uden hjælp og information udefra. Han konstaterede, at rå mad er den rette kost for alle, og at kogte fødevarer er vores største sundhedsproblem. I USA opdagede Ann Wigmore, hvilken effekt rå mad havde på meget syge mennesker. Viktoras Kulvinskas, som i 1975 udgav ‘Survival into the 21st Century’, begyndte at arbejde sammen med hende og de fandt ud af, at de kunne kurere mennesker med “uhelbredelige” sygdomme ved at give dem hvedegræs juice og anden rå mad. Sidst i 60’erne åbnede de Hippocrates Health Institute, som med stor succes stadig eksisterer med Brian og Anna Marie Clement som ledere. Hippocrates ligger nu i Florida i USA. Herhjemme i Danmark begyndte Kirstine Nolfi at udbrede buskabet om rå mad, og hun blev sin tids store fortaler for at spise råkost. Hun var overbevist om, at råkosten var et universalmiddel, der kunne virke helbredende på næsten alle alvorlige sygdomme, herunder kræft. Hun var hospitalslæge og børnelæge i en årrække, og havde sin egen lægepraksis i København. I 1941 fik hun konstateret brystkræft, men valgte ikke at lade sig operere eller strålebehandle. Hun begyndte i stedet kun at spise 100% rå mad, og efter nogle måneder svandt knuden. Hun

oplevede, at hvis hun svigtede sin rå kost, voksede knuden igen og gjorde ondt, og når hun genoptog sin rå kost, svandt symptomerne. Kirstine har udtalt: ”Og her er det min erfaring, at ren råkost virker forbavsende godt, bedre end noget andet. Jeg har en næsten ubegrænset tillid til naturens evne til at hjælpe sig selv; når den blot gennem naturlig kost og naturlig levevis får tilført de stoffer, den har brug for, da vil den selv i evig visdom vide at anvende dem på rette måde, langt, langt bedre end vi læger formår det med vore kunstige medikamenter og kunstige indsprøjtninger. Naturen arbejder langsomt – men sikkert.” I 1945 grundlagde hun råkostkurstedet Humlegården i Humlebæk, hvor hun siden modtog patienter. Humlegården eksisterer den dag i dag i bedste velgående. Så det at spise rå mad er ikke noget nyt – den livsstil går langt tilbage og er ved at vinde indpas igen rundt omkring i verden. Mange mennesker beretter i hvert fald om, hvordan deres helbred er blevet forbedret ved at gå mere over til en rå livsstil. Rawfood bølgen er blevet in hos mange mennesker samt i alternativ behandling, fordi man har fundet ud af, at kosten har betydning for sundheden, skønheden, psyken og humøret. Nu findes der mange alternative behandlere, som tænker meget i kost og ernæring, vitaminer og mineraler, når de behandler folk med svære sygdomme. Ligeledes dukker der caféer og restauranter op rundt omkring i verden, som byder på lækre, smagfulde og farvestrålende retter, som et modspil til fastfood kulturen.

Rawfood livsstil Det at ændre sin livsstil og spise mere rå og levende mad, kan være en følelsesmæssig rejse og en proces til større bevidsthed, i forhold til at kunne mærke sig selv og den planet vi er en del af. Mad er et valg – vil vi føle os godt tilpasse eller ikke? Vi er alle unikke og forskellige, og der er så mange råd – hvis vi skulle lytte til alle råd, ville vi ikke spise noget! Derfor er det vigtigt at mærke sig selv og føle efter,

hvad der er godt for ens krop, sind og sjæl. Dette kan variere fra person til person, køn til køn, alder til alder, år til år, måned til måned, dag til dag. Det essentielle er at lytte til kroppen, tage små skridt hen imod den livsstil man ønsker, og ikke at ærgre sig over det, man ikke fik gjort. Det er meget vigtigt at have en god og positiv energi og indstilling, da negativitet og fordømmelse påvirker vores krops celler og den mad, vi spiser. ”Med vores tanker, skaber vi verden” (Buddha). Enhver tanke og handling vi har og tager, har en effekt på kvantefeltet. Universet er en levende, åndende, vibrerende og intelligent masse, som vi som mennesker hænger uløseligt sammen med. Derfor er den rette kost og de rette tanker vigtig for vores krop. ”Når man har spist rawfood i en periode, alene eller sammen med anden kost, vil man opleve en forskel. Man vil opleve at kroppen får det godt, og den føler sig ovenpå. Alle dine sanser bliver skærpede, du mærker ting med det samme, smager ting med det samme, din hud bliver pænere og dermed yngre at se på. Man får i det hele taget mere ud af livet.” Anita Dietz ’Rimelig Rå’

Frekvens & energi Et menneske består af 75-80% væske, som er bærer af informationer mellem kroppens celler. Vandets struktur og dets informationsevne er blevet undersøgt adskillige gange, og bl.a. Dr. Masaru Emoto har undersøgt vandkrystaller og fandt store forskelle i den molekylære konstitution mellem vandmolekylerne, alt afhængig af, hvorledes væsken blev behandlet. Vandkrystallerne ændrer simpelthen struktur overfor fysiske faktorer, men også overfor psykiske påvirkninger. Så når både mennesket, det væske og den mad, vi indtager består af så meget vand, så må det have en enorm indflydelse på, hvordan vi tænker og føler, samt hvilken energi vi sender ind i maden. Alt består af frekvens. Den mad, vi indtager er energi og dermed kommunikation med vores celler – så hvordan vi vælger at kommunikere med vores celler, er vores valg i det pågældende øjeblik, hvor vi indtager føde. ”Død” og ”kunstig” mad

bidrager ikke vores krop med mange næringsstoffer, men frarøver i mange tilfælde kroppen livsvigtige næringsstoffer. Hvis vi vil have en sund krop på alle planer, skal vi helt ned på celleplan og blive bevidste om, hvordan vores celler responderer på mad.

Celle-sundhed En sund krop betyder, at vores celler skal være sunde, og sunde celler betyder at vi skal kommunikere til cellerne med høj frekvens og energi, så cellerne og cellemembranerne er i stand til at blive modstandsdygtige, opretholde et højt immunforsvar samt kommunikere med hinanden. Cellerne skal altså have næring og ilt og de skal afgiftes, så de ikke hober en masse giftstoffer op, som danner sygdom. Cellemembranerne skal holdes sunde, så de er i stand til at afgifte sig selv, samt optage de gode næringsstoffer, som vi indtager via maden. Cellerne vil ved ændret livsstil begynde at vågne op og automatisk begynde at udrense. Du kan – ved at anvende naturens love, såsom sund kost, motion, ilt og energi – hjælpe din krops naturlige rengøring- og reparationscyklus. Cellulær sundhed er essentiel, og taget i betragtning, at vi er fysiske væsener med et kæmpe energipotentiale, hvilken føde vil så du helst indtage? Man skal være bevidst om, at man ikke lige pludselig bliver sund, vores celler og krop udvikler sig hele tiden, og vi tager valg om indtagelse af mad ud fra, hvor vi er på det givne tidspunkt – der er ikke noget ”godt” og ”skidt”, som vi skal dunke os selv i hovedet med – det er valg. Mad er bare et vibrationelt valg.

Kirlian-foto Alt levende har et energifelt omkring sig, som kan blive målt og fotograferet, hvilket har ført til, at forskere har taget såkaldte kirlian fotografier af grøntsager, som er henholdsvis rå eller let dampede, økologiske og ikke-økologiske. Disse fotos viser lyset/energien eller mangel på samme i grøntsagen, hvilket kan give os en

fornemmelse af energien og næringen i den mad, vi vælger at indtage. Forskerne opdagede, at energifeltet omkring rå produkter var stærkere og mere ensartet end energifeltet omkring kogte produkter. Ligeledes gjaldt det henholdsvis økologiske produkter og ikke-økologiske produkter. Kirlian fotografering stammer fra den russiske Semyon Davidovich Kirlian. Det siges, at han på et tidspunkt tog kirlian foto af to tilsyneladende ens planter, men energifeltet var helt forskelligt. Den ene plante var nemlig syg og viste derfor ikke det samme intakte energifelt. Sygdom kunne åbenbart manifestere sig i en plantes energifelt, før det blev et synligt symptom i den fysiske krop/plante. Det samme gælder for os mennesker – sygdom starter i vores energifelt før det manifesterer sig i vores fysiske krop – og denne viden omkring planternes energifelt er meget nyttig i forhold til at blive bevidst om den mad, vi vælger at indtage.

Sygdom-sundhed Det omvendte af sundhed er sygdom. Hvis man ser på alle de sygdomme, vi har i dag og alle de forskellige betegnelser på mulige lidelser, kan det næsten være helt overvældende. For at gøre sygdom/sundhedsbegrebet mere konkret og forståeligt og se det på celleplan, kan man se sygdomme som én sygdom: dys-fungerende celler dvs. celler, der ikke fungerer optimalt. At vi så vælger at kalde det forskellige navne som cancer, hudlidelse, fedme, forkølelse osv. er en anden ting, der måske mere siger noget om symptomet samt noget om, hvor sygdommen/tilstanden bryder ud. Men hvis man går et skridt længere tilbage før sygdommen viser sig (sygdom starter i vores energifelt før det manifesterer sig i vores fysiske krop), så begynder sygdommen at vise sig fysisk som celler som ikke fungerer – de er dys-fungerende. For mig at se forenkler det sygdomsbegrebet, så vi lettere kan komme ind til kernen af, hvad sygdom/sundhed handler om.

Én sygdom – to årsager Og hvad handler det så om, og hvordan bliver en celle ”syg”? En celle bliver syg, hvis ikke den får den næring, den skal have. Ligesom vores bil; den får den rette benzin/diesel, som den behøver. Hvorfor skulle det være anderledes med cellen? Grunden til at en celle ikke fungerer, er enten mangel af næring eller gift, som kroppen ikke kan komme af med. Så de to årsager er: underernærede celler og/ eller forgiftede celler! Toksiner forstyrrer den normale cellefunktion og forårsager derved, at cellerne ikke kan fungere hensigtsmæssigt. De fleste ved, at toksiner er farlige for kroppen, men ved vi virkeligt, hvilken ødelæggelse de gør ved cellerne? Vi bliver udsat for mange forskellige toksiner i løbet af vores dagligdag – den ilt vi indånder, det vand vi drikker, det tøj vi har på, den kosmetik og de cremer vi smører på huden samt den mad vi spiser. Kroppen har en indbygget og naturlig evne til at udrense hele tiden – fysisk hver gang vi trækker vejret, går på toilet, går i bad osv., – psykisk når vi frigiver emotionelle tilstande, blokeringer osv. udrenses systemet på en eller anden måde. Men vores udrensningsmekanisme kræver essentielle næringsstoffer for at kunne udrense optimalt. Utilstrækkelig næring fratager kroppen de nødvendige råmaterialer, der er nødvendige for at afgifte, så niveauet af toksiner bliver højere og derved påvirker den cellulære sundhed negativt. Vores livsstil har ændret sig i takt med evolutionen af vores samfund. Det højteknologiske og industrielle samfund har båret fremskridt og udvikling med sig på mange planer. Det er både godt og skidt. Det har ændret vores måde at dyrke og lave fødevarer på, vores konsumering af mad, vores livsstil og hvordan vi behandler miljøet. Vi får ikke i samme omfang den næring vores krop behøver, fordi vores jord er udpint og bliver sprøjtet med kunstige ting, som vores krop ikke kan genkende, og som derfor bliver til gift i kroppen. Når kroppen ikke får næring nok, men får meget gift af forskellig art, kan cellerne ikke blive i stand til at opbygge en sund og stærk krop.

Cellerne kan ikke komme af med giften i kroppen, når den ikke har nogen sunde byggesten til at forsvare sig med. Der er ikke noget ulogisk i dette. Hvis ikke vi bygger vores hus med nye mursten og god mørtel, falder huset sammen til sidst. Der kan gå lang tid inden tingene begynder at forfalde, men de forfalder. Og det samme gør kroppen, selvom der kan gå måneder eller år inden en tilstand og symptom viser sig, alt efter hvor modstandsdygtig kroppen og psyken er.

Cellen er syg længe En person bliver ikke syg, før der er en masse celler, som ikke fungerer. Men det første skridt til sygdom starter med én celle, som ikke fungerer, derefter to som ikke fungerer osv. Når antallet af celler, som ikke fungerer, bliver større, begynder personen at lægge mærke til noget i kroppen, og personen føler sig måske ikke helt på toppen. Men man er syg længe før man bliver syg. Det skal forstås på den måde, at når først symptomerne viser sig, så har personen altså været syg længe – cellerne har været syge længe. Hvis man så fokuserer på symptombehandling, kommer man aldrig ind til kernen: celler, der ikke fungerer og ikke har fungeret længe. Eller hvis man undertrykker symptomerne, i stedet for at adressere den egentlige grund, kan sygdommen blive kronisk. Så på celleplan er rawfood vigtigt: det giver rent liv, næring og energi til alle celler, så man kan forebygge og understøtte et godt helbred og sundhed på alle planer – fysisk, psykisk, mentalt og åndeligt. Vi har altså brug for næring.

Ernæring – næring Ernæring og næring er ikke det samme. Du kan sagtens ernære dig, og stadig ikke få næring. Når først grøntsager og frugt når køledisken, har de været så lang tid undervejs, at de har mistet en stor del af det, de i forvejen ikke havde meget af. Næringen går tabt når tiden fra ”jord til bord” bliver for lang. Desuden bliver mange grøntsager og frugt plukket og taget op af jorden, før de er modne, for at

de kan holde til den lange transport tid, hvilket yderligere forringer kvaliteten af råvarerne. Vælger man så at koge maden, ja, så er der endnu mindre tilbage. Ved en hård forarbejdningsmetode kan maden i bedste tilfælde indeholde nogle mineraler og proteiner samt nogle hårdføre vitaminer, men livskraften og fordøjelsesenzymerne forsvinder nemmere. Dr. Gabriel Cousens taler om, at energien og helheden i maden bliver fragmenteret og desorganiseret, når maden bliver varmet op eller bearbejdet for meget, hvilket går fint i tråd med kirlian fotos taget af rå og ikke rå mad. Det er i de sidste 50-60 år vi er begyndt med dåsemad, junkfood, død mad osv. Vi har en generation af børn, som er vokset op på denne type mad, og dette ser vi resultatet af. Så det er essentielt for vores organisme at indtage ren, hel mad, der er så tæt på kilden som muligt, så vores celler kan vibrere og udvikle sig hensigtsmæssigt.

Næringsindhold Til opbygning af nye celler skal kroppen bruge livsvigtige næringsstoffer, hvilke udgøres af mineraler og spormineraler, vitaminer, aminosyrer og fedtsyrer. Mange mennesker er af den holdning, at ”normal sund” dansk mad indeholder alle de næringsstoffer, som vi har brug for. Man kan så spørge sig hvad ”normal dansk mad” er, og hvor sund skal ”sund mad” være for at den ER sund? Næsten al mad har et højere indhold af næringsstoffer, når den spises rå forudsat at den er økologisk – fri for kemikalier og kunstige farvestoffer. “At spise kogte fødevarer er en meget gammel tradition. Denne tradition blev grundlagt af vore forfædre for tusind år siden, og er blevet videreført af os i dag. Ingen skabning på jorden undtagen mennesket koger sin mad. Dette kan være grunden til, at skabninger – bortset fra mennesket – ikke bliver ofre for sygdom. “ Dr. Dhiren Gala, ‘Juice-diet for perfect health’

Der er mange mennesker, der støder på rawfood fænomenet, som bliver bange for, hvordan man nu skal få dækket sit næringsbehov. Det er fint at have bevidsthed omkring at få næringsstoffer nok, men tit hedder det sig, at når man lever vegetarisk, vegansk og råt, så får man ikke det, man behøver. Det gør man, hvis man lever på en alsidig og overvejende rå kost, som består af spirer, tang, alger, superfood udover salater, frugter, grøntsager m.m. Derudover kan man supplere med kosttilskud, hvis man i perioder er i underskud af zink, jern eller andet, eller hvis man i vinterhalvåret ikke får D-vitamin nok.

Vitaminer & mineraler Mineraler udgør omkring 2/3 af alle næringsstoffer, hvilket gør dem til en meget vigtig del af vores byggeklodser, og det er meningen fra naturens side, at vi skal indtage disse gennem vores kost. Vores udpinte jord er efterhånden i underskud af mange af de livsvigtige næringsstoffer, så selvom vi indtager den samme mængde mad fra vores afgrøder, som vi gjorde for 50-100 siden, så får vi ikke den samme mængde næring. Derfor er det vigtigt at bevare vores vitaminer og mineraler i maden og spise masser rå mad. ”Dine nye celler må hente den nødvendige Kalcium fra f.eks. dine knogler, og du har nu en begyndende knogleskørhed. De henter Selen fra dit hjertekar-system og fra dit immunsystem, så du udsættes for sygdomme som f.eks. Cardiomyopati (svækket hjerte) eller kræft. De henter Kobber fra dine blodårevægge, som derved mister deres styrke og elasticitet, og du risikerer sprængte blodårer, der kan forårsage hjerneblødninger og hjerteanfald eller udvikle åreknuder, slaphed i væv, hud og bryster m.m. – og listen fortsætter. Forskningen har afsløret, at hvis du mangler nogle af disse livsvigtige næringsstoffer i længere tid, kan der opstå op til 10 sygdomme eller skavanker pr. manglende næringsstof. Da du dagligt skal bruge 90 livsvigtige næringsstoffer, er der altså risiko for op til 900 forskellige sygdomme, hvis alle disse mangler.” Robby Curdorf, ”Den tilbageholdte viden om helbredelser.”

Fedtstoffer, essentielle fedtsyrer Fedtstoffer er generelt gode for os, men pga. den måde de bliver behandlet, bliver de hurtigt omdannet til transfedtsyrer, som danner frie radikaler, hvilket kan være kræftfremkaldende og uhensigtsmæssigt for vores immunforsvar. Dårligt mættet fedt og transfedtsyrer er vanskelige for kroppen at nedbryde, og sætter sig som fedtdepoter omkring vitale organer. Fødevarer, der hører til denne kategori er kød, mælkeprodukter, burgere, friturestegte madvarer, slik, chips og masser af andre færdiglavede retter. Disse fedtsyrer kan forårsage overvægt, diabetes, cancer, gigt, forhøjet blodtryk, blodpropper m.m. De fedtsyrer, der er gode for os, er de vegetabilske, u-hærdede, ubehandlede olier af bedste kvalitet. Omega-3 og omega-6 fedtsyrer kan vi ikke selv producere og skal derfor have dem tilført gennem kosten. De er essentielle, flerumættede fedtsyrer og yderst vigtige for bl.a. cellemembraner, immunforsvaret, stofskiftet og kredsløbet. Det er vigtigt at få mere omega-3, da vi generelt spiser meget mere omega-6 end vi behøver. Omega-3-fedtsyrer: hørfrø-, raps-, valnødde-, hamp- og soyaolie & chiafrø. Omega-6-fedtsyrer: solsikke-, tidsel-, raps- og kæmpenatlysolie. Omega-9-fedtsyre: olivenolie, rapsolie.

Enzymer Enzymer er liv! Noget af det essentielle i rawfood er det høje indhold af enzymer, som er livsvigtige for os, og som desværre hurtigt dør ved opvarmning. Enzymer bliver lavet i cellerne og er katalysatorer i hele kroppen, de sætter gang i fordøjelsen, nedbryder føden, sikrer optagelse af næringsstoffer, samt holder os unge og vitale. Enzymer spiller en vital rolle i menneskets stofskifte, skaber ’elektrisk ladning’ i kroppen og højner immunsystemet. Vi behøver enzymer for at absorbere næringen fra fødevarer. Kroppen producerer og genbruger enzymer, men jo færre vi får tilført gennem kosten, jo mere slider vi på vores egne depoter. Vi får vores enzymer fra fødevarer. Kroppen tager hvad vi spiser og laver dem til over 3000 unikke enzymer, der er nødvendige for stofskiftet, immunsystemet og fordø-

jelses-funktioner. De enzymer, som vi har i kroppen, skal vi have aktiveret ved at indtage næringsrig mad. Da vi bruger enzymer til stort set alle aktiviteter i kroppen, kan vi decideret hurtigt gå i forfald og få degenerative sygdomme ved ikke at spise enzymrig kost og få aktiveret vores egne enzymer i kroppen. Det, der stjæler enzymer fra vores krop er: dårlig livsstil, junkfood, stress m.m. Det, som kan være kilder til enzymer og aktivering af enzymer, er at spise maden langsomt, tygge den grundigt, indtage rå, frisk og hel mad, iblødsatte/spirede frø, nødder og kerner samt fermenterede råvarer.

Protein Protein er rigtig vigtig for vækst og vedligeholdelse af alle kroppens celler. Det danner enzymer og antistoffer, som alle er vigtige for immunsystemet. Men får man nok protein i rå mad, selvom man ikke indtager animalske produkter? Hvis man er meget fysisk aktiv, skal man naturligvis have mere protein, end hvis man ikke er fysisk aktiv. Protein fra animalske fødevarer kan være sværere at fordøje for mange, fordi kødet ikke når at komme igennem systemet, før det går i forrådnelse i tarmen, og hvis man har en svag tarm, kan forrådnelsen sende giftige stoffer igennem tarmvæggen ind i blodbanen, samt ende som slagger i tarmene. Kvaliteten af flere veganske proteinkilder er nemme at optage, og det er f.eks. spirer, nødder, frø, kerner, hampefrø, bipollen, grøntsager, frugt, tang og alger. F.eks. indeholder bipollen alle 22 aminosyrer og er et komplet protein. Ligeledes indeholder hampefrø protein, som er et skånsomt protein for fordøjelsessystemet, fordi det optages og udnyttes nemt af kroppen. Proteinet i animalske fødekilder er syredannende, hvor proteinet i vegetabilske kilder er mere basedannende, og derfor ikke så belastende for kroppen. Man skal derfor ikke som rå veganer være nervøs for ikke at få protein nok. Man skal tænke i kvalitet fremfor i kvantitet, samt være sig bevidst om de gode kilder til protein, som findes. Det kunne for eksempel være at bruge proteinpulver i sin smoothie og supplere med ekstra protein i perioder, hvis man føler for det, eller hvis man træner meget.

D-vitamin D-vitamin er nødvendigt for optagelsen af calcium og fosfor til styrkelse af tænder og knogler. Det har en stærk antiinflammatorisk egenskab og derfor vigtig for immunforsvaret. Naturlige kilder er fisk, æg, mælkeprodukter, og vegetarer og veganere skal man derfor være opmærksom på at få D-vitamin, enten ved kosttilskud og/eller andre kilder, medmindre man kun bruger rå mad som supplement til sin egen individuelle livsstil. Andre kilder kunne være hampefrø og chlorella, hvor der er lidt i, samt i svampene maitake og shiitake. Solen er dog den vigtigste faktor i forhold til D-vitamin dannelse i huden. Dr. Colin Campbell, ”The China Study” mener, at vi faktisk ikke behøver at konsumere dette vitamin. Vores krop kan producer det D-vitamin, den behøver, ved blot at være i sollyset 15-30 min. hver/ hver anden dag. Der kan være tvivl om, om vi behøver at konsumere det eller ej, men det er vigtigt for os danskere, at vi i sommerhalvåret får D-vitamin fra solen i passende mængder og gerne på hele kroppen, og især i vinterhalvåret at få det gennem kosten og ved tilskud.

B12-vitamin B12-vitamin er nødvendigt for nervernes vedligeholdelse, nødvendigt for at danne nye røde blodlegemer og er et af de vitaminer, vi skal have fokus på som rå veganer. B12-vitamin producers i vores krop af bakterier i tarmfloraen og nedbrydes af dårlig livsstil med dårlig forarbejdet kød og mejeriprodukter, medicin, stress m.m. Vi producerer derfor selv B-12 vitamin ved at have en sund livsstil med mælkesyrebakterier og friske, sunde, økologiske, basiske råvarer, der bliver behandlet med omhu. Undersøgelser viser, at veganere ikke nødvendigvis har mere B12-vitamin mangel end kødspisere, da det kød, der bliver spist, tit er så dårligt behandlet, at det kræver B12-vitamin fra kroppen. Desuden er der mange grunde til B12-mangel i form af dårlig livsstil. Dyr har mere B12-vitamin, fordi de har mere kontakt med jorden, hvor der er bakterier, rester af afføring m.m. Dog er det blevet vist ved målinger, at indholdet af B12 i jorden er 10 gange mindre, end det var for 30 år siden, så selv dyrene begynder at få B12-mangel. Gorillaer, som er den race, som spiser

mest vegansk mad, spiser nogle gange insekter samt deres egen afføring for at opretholde B12-vitamin niveauet. I chlorella er der B12-vitamin, men bl.a. Dr. Brian Clement, mener at det er svært at ‘konvertere’ det B12-vitamin, som er i chlorella til et brugbart vitamin, da der er to typer B12-vitamin i alger, hvor det ene kan blokere for det menneskelige brugbare vitamin. Så for rå veganere er det vigtigt med en sund livsstil med rå, hel mad, et balanceret tarmsystem og syre-base balancen i orden. Derudover kan man drikke kombucha og kefir svampe drik, spise mælkesyrerbakterier, sauerkraut m.m. samt tage kosttilskud. Dr. Gabriel Cousens beskriver desuden vigtigheden i, at veganske, gravide kvinder og mødre, som ammer, tager B12-supplement, for at barnet ikke kommer til at lide af B12-vitamin mangel, hvilket kan resultere i dårlig trivsel, sløvhed, langsomt udviklingsmæssigt fremskidt, nedsat evne til at anvende sine muskler tilstrækkeligt osv.

Syre-base balance Det er ikke sikkert, at man i hverdagen tænker over, hvad der er syre/base, men det kan være en idé, at blive bevidst om, hvad kosten gør ved kroppen, samt hvilke madvarer, der er henholdsvis syre- og basedannende. Den normale pH i alle kroppens væv og væsker – med undtagelse af mavesækken – skal være en smule basisk. Blodets pH-værdi skal ligge mellem 7,35 og 7,45. Når vi indtager mad, melder det sig i nyrerne med besked om, at det enten er syre- eller basedannende. Nyrerne er ansvarlige for vores væskebalance og for at vedligeholde en relativt neutral pH-værdi i kroppen. Hvis pH er enten for syrlig eller for basisk, kan det føre til sygdomme. I fordøjelsen er spyttet neutralt, mavesyren er stærkt sur, så især kød og andre proteinstoffer kan blive nedbrudt. Ved svag mavesyre kniber det med at fordøje proteinerne, fx hvis der kommer for meget basisk mad ned sammen med kødet. En syrlig pH i kroppen kan stamme fra dårlig livsstil, emotionel stress, overbelastning af gift m.m. Junkfood og strengt forarbejdet mad, kød, kaffe, sukker, kunstige

sødemidler og alkohol er syredannnende, hvilket forårsager stress i kroppen, hvilket igen øger kropsvægten og sænker immunsystemet. Kroppen prøver at kompensere for en syrlig pH ved at tage af kroppens basiske mineraler. Hvis kosten ikke indeholder nok mineraler til at kompensere med, opstår en ophobning af syre i cellerne. Nervesystemet kan begynde at lide, og vi mærker en forringelse af vores mentale klarhed. Samtidig kan knoglerne kompensere for forsuring af kroppen ved at afgive deres knoglesalte, hvilket kan resultere i en begyndende knogleskørhed. En basisk balanceret livsstil vil øge kroppens evne til at absorbere mineraler og andre næringsstoffer, øge energiproduktionen i cellerne, øge evnen til at reparere døde celler, øge evnen til at udrense tungmetaller osv. Mange basiske fødevarer er anti-inflammatoriske, og nogle forskere mener, at inflammation kan være roden til mange af de sygdomme, folk har i denne moderne verden. Den ideelle livsstil bør indeholde mindst 70 % basisk mad – rå mad, som indeholder mange grøntsager, opfylder let dette krav. Når vores system er basisk, føler vi os roligere, vi kan tænke mere klart, og vi har et bedre immunforsvar. En høj basisk kost hjælper kroppen med at rengøre og udrense kroppen for alle mulige giftstoffer, så hvis man trænger til udrensning i en periode, er en effektiv metode, en basisk kost. Ligeledes må kosten heller ikke være for basisk, men da nogle nødder og olier bl.a. er syredannende, så indtager man som rå veganer det, så skulle man være balanceret.

Rawfood og mælk Mennesket er den eneste race, som drikker modermælk fra en anden race! Hver dyreart producerer mælk, som indeholder en meget specifik blanding af fedtsyrer og andre næringsstoffer, som dækker behovet hos en “baby” af denne specielle dyreart. Der er mange videnskabelige undersøgelser, som har vist, at komælk er for kalve og ikke for mennesker. Så man kan have en holdning til det eller ikke,

men det kan være spændende nogle gange at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør, som vi gør. ”Vi danskere er et folk af mælkedrankere, osteædere og ymer-gnaskere. Vi er også et folk, der ligger i den helt forkerte ende af skalaen, når det gælder kræft, hjertesygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, allergi og overvægt. Er der en sammenhæng?” Det mener Ane Bodil Søgaard mfl., som har skrevet ”Mælk og sundhed: Hvad er det, du drikker?” og som i den fremlægger, at mælk er meget mere involveret i de almindelige folkesygdomme, end de fleste aner. I følge American Journal of Clinical Nutrition berettede ammende mødre gentagne gange, at deres spædbørn reagerede allergisk, når de før amningen spiste bestemte ting. Japanske videnskabsmænd kunne påvise, at laktoglubinet fra komælk (et valleprotein) faktisk optrådte igen i modermælk, efter at kvinderne havde drukket 0,2 l mælk. Mange mennesker har problemer med at fordøje ko-mælk, da de mangler fordøjelsesenzymet til det. Mælk producerer meget slim, der hæmmer fordøjelsen. Derfor er der efterhånden mange mennesker, der fravælger mælk af forskellige årsager og køber sig til, eller selv laver vegansk mælk. Det er nemt at lave sin egen mælk – se opskrifter under MÆLK OG TONICS i opskriftsbogen ”rawfood for hele familien”.

Rawfood og kulde Noget af det, som måske springer dig i øjnene er, hvordan man kan spise rå mad i den kolde tid. Hvis der er koldt udenfor, hvorfor så indtage mad, som også er kold? Du kan sagtens spise rawfood i den kolde tid, samt kombinere din almindelige mad med mere rå mad, og der er flere ting, du kan gøre for at holde varmen. For det første, det er en misforståelse, at du kun kan spise kolde fødevarer, når

du spiser rawfood. Du kan sagtens spise opvarmet mad, uden at det mister de nærende egenskaber, For eksempel kan du lune en rå suppe på komfuret eller i din dehydrator, og hvis du holder det omkring de 42 grader, kan du både nyde lidt varme og næringsstoffer. De fleste mennesker, som tilbereder deres mad, lader det alligevel køle ned til omkring de 40 grader, før de spiser det. Når du laver te, kan du sagtens varme det til omkring 70 grader, men det køler alligevel også af, så det er rart at drikke. Drik te, tag et varmt bad, træk i uldstrømper m.m. i stedet for at ’ødelægge’ maden ved at fratage den de vigtige næringsstoffer, som din krop specielt har brug for i den kolde tid, hvor mange går rundt i mørket og kulden og mangler energi. Forsøg viser nemlig, at hvis man koger grønne grøntsager i rigeligt vand i længere tid, mister man op til 77% af C-vitaminindholdet, hvilket siger lidt om, hvor vigtigt det er at behandle sin mad nænsomt. At spise rå og levende fødevarer holder dit immunforsvar oppe, så du nemmere kan afværge forkølelser og andre infektioner i vintertiden. Dette sker, fordi du ikke overbelaster dit fordøjelsessystem med tonsvis af komplekse, fedtholdige, sukkerrige og usunde fødevarer. ”Et varmt måltid, en kop kaffe eller en iskold shot vodka varmer vores krop på samme måde. Når alle urene stoffer kommer ind i vores blod gennem væggene i tarmene, vil de irriterer vores binyrer. Binyrerne begynder straks at producere en række forskellige hormoner. Disse hormoner stimulerer vores sympatiske nervesystem, hvilket er grunden til, at vi føler os vågen i første omgang. De tvinger også vores hjerte til at slå hurtigere; og at pumpe større mængder af blod gennem vores krop, resulterer i, at vi føler varme. Denne følelse holder ikke længe, og vi betaler en høj pris for det. Efter 10-15 minutter bliver vores krop opbrugt ved dette ekstra arbejde; hjertet kræver hvile, nervesystemet bliver hæmmet, og vi føler os trætte, søvnige og endnu koldere end før. Men vi husker kun følelsen af, at blive varmere efter at have spist varmt mad, og gentager en sådan stimulering igen og igen. Dette resulterer i, at mange mennesker føler sig udmattede og udtømte ved udgangen af vinteren.” Dr. Alexander Zalmanoff, “Sacred Wisdom of Human Body”

Som tiden går, når du har spist rawfood i lang tid, så vil kroppen bruge mindre og mindre energi på at varme mad op eller køle mad ned. Kroppen vil med tiden blive bedre i stand til at tilpasse sig, når temperaturen udenfor falder. Så med tiden, når du spiser megen rå mad, vil dine arterier (altså blodårer, der fører iltet blod fra hjertet til andre organer i kroppen) rengøres og blodcirkulation i kroppen forbedres. Faktisk beretter mange mennesker, som har spist rå, ubehandlede fødevarer i et stykke tid, at de aldrig er kolde. De kan endda vinterbade om vinteren. Så det, at føle sig kold på rawfood, synes at være en overgangsperiode. Flere ting du kan gøre for at holde varmen om vinteren, er at bruge masser af varmende krydderier. Cayenne peber, sort peber, allehånde, kardemomme, kanel, nellike, ingefær, hvidløg m.m. er eksempler på ingredienser, som kan varme dig op indvendig. Brug dem i drikke lige som i maden, så du kan holde din indre ild kørende. Du kan også varme din tallerken op, lade din mad stå i ovnen lidt, så den får stuetemperatur, samt hælde lune dressinger/saucer over din salat. Samtidig er motion meget vigtig for at holde kroppen varm, løfte ånden og holde appetitten for ”trøstemad” fra døren. Selv når det er koldt, er det afgørende for sundheden at indånde den friske luft og nyde så meget sol som muligt, selvom man tit har lyst til at gå i dvale. Så derfor kan du sagtens spise rawfood i den kolde tid, samt kombinere det med den mad, du ellers spiser.

Bevidsthed Rawfood handler altså om rå og levende mad, men grundlæggende handler det om valg. Et bevidst valg af de fødevarer, vi putter i kroppen – vil vi spise mad, som tilfører vores krop nogle sunde byggesten, eller spise mad, som tømmer vores reserver? Mad har en indflydelse på kroppen, fordi mad er energi og frekvens – kommunikation med cellerne. Rå og levende mad kan samtidig være lækker, farve-

rig, smagfuld og fortryllende. Der er ikke noget bedre end - med god samvittighed – at sætte tænderne i raw kage fri for farvestoffer, kunstige tilsætningsstoffer og kemi, der går ind og ødelægger vores hormoner og immunforsvar. Rawfood handler også om et bevidst valg om at spise bevidst. At spise med bevidsthed og taknemmelighed for maden, at spise langsomt, i ro og mag og i et positiv fællesskab. Det betyder meget, hvilken energi og hvilke følelser, vi tilfører maden, når vi laver den, og når vi spiser den. ”Med vores tanker, skaber vi verden” (Buddha). Når maden spises langsomt, tygges maden grundigere og fordøjes bedre. Det tager ca. 20 min. for hjernen at finde ud af, at maven er fyldt – ens mavesæk er ikke større end den mad, som kan være i begge ens hænder – så spiser man hurtigere end 20 min., kan man indtage mere mad og mavesækken udvides derfor, hvilket resulterer i, at man skal have mere mad for at blive mæt. Bidragende til øget syredannelse er det, hvis man spiser for hurtigt og for meget. Så det at spise bevidst, refererer altså til at spise den mad og den mængde, som din krop behøver og ikke hvad øjnene kunne spise. Det refererer samtidig til det at sætte pris på maden ved at velsigne den – som en bekræftelse kunne man f.eks. sige – mens man spiser: ”jeg ønsker at denne mad giver mig næring på alle planer, udfylder mine behov for vitaminer, mineraler, fedtsyrer, sporstoffer m.m. – jeg takker for denne mad.” Alt er en øvelse og en balancegang i at få den rette mængde mad, som kroppen behøver, og samtidig føle sig næret på alle planer, så man ikke får lyst til at plyndre skabet for salt, sødt eller lignende.

Tang og alger Havets r책 spisekammer

Tang og alger er i den vestlige verden en helt forglemt kilde til næring. Vi kender måske tang fra noget, der ligger på stranden og lugter grimt, og vi har mistet vores viden om, hvad tang er, hvorfor det er sundt og hvordan det kan bruges. Mennesket har igennem tiderne altid spist og brugt tang på forskellig vis, og i mange asiatiske lande udgør tangprodukter helt op til 10% af ernæringen.

Bæredygtighed Tang og alger er (og har været) en bæredygtig måde at skaffe mad på, da havet rummer så meget mad og næringsstoffer. Tang og alger indeholder nemlig vigtige vitaminer, mineraler, sporstoffer, proteiner, sunde fibre og fedtstoffer samt få kalorier. Tang findes overalt på kloden, bestående af flere tusinde forskellige arter, så en udvikling mod en bedre og fremtidsorienteret udnyttelse af havets ressourcer, kunne gavne klodens befolkning på rigtig mange måder. Alger og tang er lidt forskellige, da alger har det til fælles med planter, at de udfører fotosyntese og ved hjælp af sollyset danner sukkerstoffer og energi. Tang er kun svagt beslægtet med planter. Fossile fund viser, at tang er en mindst 500 mio. år gammel livsform og at alger af en eller anden slags fandtes på jorden for tre mia. år siden. Tang og alger er nemme at fordøje og har en høj frekvens og energi. Da alt består af frekvens, er den mad, vi indtager kommunikation til vores celler. Udover de mange mineraler, indeholder tang og alger også fedtstoffer, der er yderst gavnlige for menneskets cellevægge. Det er bl.a. omega-3 fedtsyre, og det er faktisk herfra dyr i vandet får disse fedtstoffer.

Ernæring Tang er f.eks. en god kilde til calcium og der er typisk 10 gange mere calcium i tang end i f.eks. ko-mælk. Samtidig er tang generelt en meget bedre kilde til jern end f.eks. spinat og æggeblomme. Det kan være en fordel at kombinere de forskel lige tang- og algetyper, da de hver især har henholdsvis et højt eller lavt indhold af vitaminer, mineraler, fedtstoffer, proteiner m.m., så man er godt dækket ind. Fordelen ved at spise tang og alger i stedet for fisk, er at de ikke optager skadelige stoffer i forhold til forurening som fisk gør. Selvfølgelig; er man ude for at samle tang selv, skal det være ved havet, hvor der er gennemstrømning i vandet. Det skal ikke være et stillestående vand, hvor bakterier m.m. kan få lov at gro. I nedestående er der beskrevet nogle forskellige tangtyper i alfabetisk rækkefølge.

AFAalge AFA er en forkortelse af Aphanizomenon flos-aquae, en blå/grøn alge, som gror i den smukke Klamath Lake, og som er blevet spist i århundreder af det oprindelige folk. Denne sø, som er en af de få basiske søer på planeten, rummer denne bemærkelsesværdige og potente alge. Søen er for over 7.000 år siden blevet dækket af millioner af tons mineralsk aske pga. et vulkanudbru - derfor har den en forbavsende høj mineral-koncentration. Algen bliverer bl.a. brugt til at reducere stress i kroppen, give et energi boost, øge mental fokus og koncentration, øge udholdenheden og balancere blodsukker-niveauet i kroppen.

ArameTang Arame (Eisenia bicyclis) er en såkaldt brunalge, der gror ved Japans stillehavskyst, hvor den trives bedst i koldt vand. Den er meget brugt i japanske retter. Den er meget mørk i tør tilstand, men bliver brunlig, når den blødes op og vokser til dobbeltstørrelse. Den behøver ikke udblødes så længe, ellers kan den miste sin smag. Denne tang er lækker i diverse salater, da den er sødlig, mild og let saltet. Arame indeholder meget calcium, magnesium, jod, jern og A-vitamin.

Chlorellaalge Chlorella er en lillebitte encellet grøn ferskvandsalge, som hverken har rod, stilk eller blade – kun én celle. Den er den vækst i verden med et klorofylindhold så højt, at den nærmest bliver helt smaragdgrøn. Klorofyl er det grønne pigment i planter – planternes ”blod” og er næsten identisk med menneskets blod. Det hjælper blodets evne til at bære ilt til cellerne og er blevet kaldt naturens største healer. Chlorella er basedannende, binder tungmetaller i kroppen og er derfor virksom til at rense og nære det biologiske system. Det stabiliserer også blodsukkeret. Chlorella anses for at være en næsten helt komplet fødekilde, idet det har et højt indhold af næringsstoffer, såsom vitaminer, mineraler, essentielle spormineraler, omega fedtsyrer (3+6), protein (60 %), alle 8 essentielle aminosyrer, fibre, antioxidanter, bioflavonider og enzymer - alt sammen med en høj optagelighed.

Irishmoss Irish moss er en tang, som er rigtig god at bruge i desserter. Ved at blende det med vand får man en gel, som kan give en rigtig lækker cremet konsistens i kager, puddings m.m. Man kan faktisk næsten halvere nøddeindholdet i en almindelig rå kage ved at bruge irish moss gel. Tilmed er det meget nemmere fordøjeligt end cashewnødder, som oftest bliver brugt for at give den cremede konsistens. Tangen er desuden rig på protein og mineralerne jern, magnesium, calcium og fosfor samt vitaminerne A, B, C og E. Vejledning i irish moss gel 1 stor håndfuld tørret irish moss skylles godt og klippes i mindre stykker. Derefter lægges det i blød i vand natten over. Næste dag skylles det grundigt, så al sandet og lign. kommer væk. Den har nu vokset. Blend irish moss i blenderen med så lidt vand som muligt til en cremet gel. Overfør til et glas og stil det i køleskabet. Det vil derefter sætte sig og blive lidt stift i konsistensen, klar til brug. Det kan nu holde ca. 14 dage ikøleskabet og kan bruges i alt fra rå desserter, tonics, smoothies og dressinger.

Kelpnudler Mange af de store brunalger går under fællesbetegnelsen Kelp, og findes derfor i forskellige varianter: kelpnudler, som de kaldes, ligner og smager som kinesiske glasnudler, og udgør et hurtigt og meget nærende måltid med f.eks. lidt olie, tamari, citron eller andet som en marinade, de trækker ca. 20-30 min i. Kelpnudler er brunalger, hvor det ydre er skrabet væk, så det efterlader en klar, tynd indertang, som ligner nudler. De bliver i posen bevaret i en naturlig saltlage, så de kan holde sig længe. Kelp er rig på mere end 70 mineraler, herunder kalium, magnesium, jern, calcium og jod. Den indeholder også enzymer, vitaminer, sporstoffer og mere end 21 aminosyrer. Med alle disse næringsstoffer bliver tangnudlerne til et sundt alternativ til hvede-pasta og et godt supplement i den rå salat.

Kombutang Kombu (saccharina japonica) er det japanske navn for bladtang, og navnet dækker over en række forskellige store brunalger. Kombu kan danne kæmpe skove under vandet og dyrkes intensivt i Kina, Japan og Korea. Kombu er rig på vitaminer og mineraler, og indeholder næsten 100 gange mere jod end nori tang. Kombu er lækkert at blande i rå salater efter udblødning i vand.

Noriflager, grøn Grøn nori (Ulva lactuca) skal ikke forveksles med nori bladene, da grøn nori (aonori) er fremstillet af grønalger, som benyttes i form af små, tørrede flager til at drysse over mad. Det har et højt protein- og jernindhold og et lavt jodindhold.

Noritang Nori er japansk og det mest velkendte navn, som knytter sig til rødalger af slægten Porphyra. Nori tang er kendt for at blive brugt til sushi. Tangbladene gennemgår en proces, hvor tangen høstes, vaskes, hakkes i mindre stykker til en slags vælling, som hældes ud på bambusmåtter og tørres, hvorefter laget af tang kan frigøres som papirstykker. Nori er rig på A- og C-vitamin, calcium, magnesium, fosfor, jern og zink. Der er f.eks. mere A-vitamin end i søl (beskrives senere) og kombu, og C-vitamin indholdet er højere end i appelsiner. Disse papirs tynde nori blade kan bruges til rå sushi – uden ris og fisk – (opskrift under ØSTEN i opskriftsbogen rawfood for hele familien) og smager lækkert, sødt og mildt.

Seaspaghetti Sea spaghetti er en mørkegrøn og spaghetti-lignende tangtype, som er rigtig lækker. Den er rig på A-, B-, C- og E-vitamin, calcium, magnesium, fosfor, jod, jern og zink. Den skal udblødes længe, gerne natten over, hvis det er muligt og den er velegnet til salat. Den kan købes hos rawliving.eu.

Spirulinaalge Spirulina er en blågrøn alge i familie med AFA (aphanizomenon flos-aquae). Algen vokser i ferskvand, og mennesker har gennem lang tid anvendt den som næringskilde. Den har et højt indhold af protein og klorofyl. Spirulina er rig på klorofyl og dette ”grønne guld” spiller en afgørende rolle i diæten, og er en vigtig faktor i den menneskelige metabolisme og celle kommunikation. Den har et højt indhold af A-vitaminer og mineraler, antioxidanter og alle de essentielle aminosyrer. Spirulina indeholder 66 % rent protein, med alle de essentielle aminosyrer i en perfekt balance. Til sammenligning indeholder oksekød kun 22 % protein. Den indeholder alle 8 livsvigtige aminosyrer, som kun kan fås gennem kosten.

Søltang Søl (Palmaria palmata), også kaldet dulse, er en rødalge med mørkerøde eller violette blade. Søl gror dybt nede i havet, og har eksempelvis for islændingene været en del af kosten gennem hele middelalderen. Søl indeholder A-vitamin, calcium, magnesium, fosfor og zink samt et lavt indhold af fedt og jod. Denne tangtype har et stort indhold af kaliumsalte i forhold til natriumsalte, og et højt indhold af jern. Søl har ligeledes et højt protein indhold, højere end f.eks. kylling eller mandler, men den mangler dog den essentielle aminosyre tryptohpan, der bl.a. bruges til at producere serotonin, som hjælper med at fremme en sund søvn og et stabilt humør. Søl er velegnet i rå salater, evt. efter udblødning i vand, da den ellers godt kan være lidt sej.

Wakametang Wakame (Undaria pinnatifida) er det japanske navn for brune makroalger og er en slags kelp, som ikke har noget dansk navn. Wakame er mørk, grønbrun i farven og er sød og mild i smagen. Den er velegnet i salater, skal udblødes i vand og fraskæres ribben i midten af tang bladet. Tangen har et lavt indhold af jod, men har til gengæld et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og calcium.

Opskrifter med tang • TangSalat (under ØSTEN i opskriftsbogen rawfood for hele familien) • ThaiTangret (under ØSTEN i opskriftsbogen rawfood for hele familien) • Marinerede Kelpnudler (under ØSTEN i opskriftsbogen rawfood for hele familien) • Sushi (under ØSTEN i opskriftsbogen rawfood for hele familien) • Pasta med Sovs (under ITALIENSK i opskriftsbogen rawfood for hele familien) • Algekage (under DESSERT i opskriftsbogen rawfood for hele familien) • ChokoMousse Kage (under DESSERT i opskriftsbogen rawfood for hele familien) • Grøn Yoghurt (i opskriftsbogen sund julemad til hele familien) • TangBroccoli Salat (i opskriftsbogen sund julemad til hele familien)

Køb af tang Tang fås tørret i helsekostbutikker og over nettet. Danmark er ved at komme mere på banen i forhold til salg af tang; ellers er Irland et godt sted at købe tang over nettet. • www.anitadietz.dk/produkter/dansk-tang/ • www.seaweedireland.com • www.rawliving.eu • www.tangbog.dk

Spirer lidt om spirer, hvedegrĂŚs og praktisk spiring

Spirende sundhed Spirer er sunde. De er babyplanter i deres storhedstid! Det vil sige, at de har en større koncentration af næringsstoffer end på noget andet tidspunkt i deres liv. Spiring er blandt andet det, der gør rå mad til levende mad, og det er en stor del af rawfood livsstilen. Frø, korn, bønner, ærter, linser og kerner opnår ved spiring en høj energi og vibration samt høje niveauer af aminosyrer, antioxidanter, enzymer, klorofyl, vitaminer og mineraler. Det gør spirer til en af de mest perfekte fødevarer. Eksempelvis indeholder radisespirer meget mere calcium end en kartoffel og mere C-vitamin end ananas. Lucernespirer indeholder mere klorofyl end spinat, grønkål, kål og persille.

“Spirer indeholder de voksne planters gavnlige stoffer – bare i mere koncentreret form. Spirer er faktisk små levende multivitamin- og mineralpiller i en form, som er nem at optage for din krop.” Miriam Sommer, Friske Spirer

Når frø, korn, kerner, linser, ærter og bønner bliver spiret, så kan deres næringsstoffer bedre fordøjes af vores krop. Spirer indeholder plantefibre og meget væske, samt er basiske for kroppen, når de spises rå. ’Enzymhæmmere’ – der forhindrer frøet i at spire på et – for planten – uønsket tidspunkt – forsvinder ved iblødsætning. Når disse ’hæmmere’ er væk, og frøet har trukket vand, kan frøet begynde at omsætte sit lager af næringsstoffer til at vokse og udvikle en spire. Spiren bruger en del energi i denne proces, hvilket er grunden til, at spirer har færre kalorier end frø, korn, kerner, linser, ærter og bønner i deres uspirede form.

Forskning om spirer En undersøgelse fra University of Minnesota viste, at næringsstofferne i spiret hvede i nogle tilfælde var hundrede gange højere end i de uspirede hvede, specielt i C-vitamin, folinsyre, niacin og riboflavin (B2-vitamin). Det står her klart, at uspiret fuldkorn har et ”anti-næringsstof” i form af fytinsyre, der forstyrrer optagelsen af calcium, zink, magnesium, kobber og jern. Spiring neutraliserer fytinsyren, så kroppen tillades at absorbere disse mineraler. En anden fordel ved spiring frem for det hele korn er det lavere glykæmiske indeks. Dette gør spiret korn (til brød) til et bedre valg for diabetikere og andre, som ønsker at holde blodsukkeret i balance. Ifølge undersøgelsen betyder spiring en stigning i forskellige enzymer (herunder amylase, protease og lipase) samt en stigning i det samlede næringsindhold. B1-vitamin: stigning på 28% B2-vitamin: stigning på 315% B3-vitamin: stigning på 66% B5-vitamin: stigning på 65% C-vitamin: stigning på 300% Broccolispirer er nogle af de spirer, som der er blevet forsket mest i. Forskere har fundet en meget koncentreret kilde til et stof, der reducerer risikoen for at udvikle kræft. Tre dage gamle broccolispirer indeholder 20 til 50 gange mere glycoraphanin – der er forstadiet til sulforaphan (det kræftbeskyttende stof) – end der er i fuldvoksent broccoli. Efterhånden som spirerne bliver ældre, falder indholdet hurtigt. ”Et lille forsøg med 12 raske forsøgspersoner, som indtog 100 gram friske broccolispirer i en uge, viste at de fik nedsat deres LDL kolesterol (det ”dårlige” kolesterol) og øget deres HDL kolesterol (det ”gode” kolesterol)”. Marianne Fjordgård, sundhedsjournalist.

Praktisk spiring Der er over 40 forskellige spireegnede sorter og dyrkning af egne spirer er økologisk forsvarligt. De er helt friske og velsmagende. Kikærter, mungbønner, linser, quinoa, solsikkefrø, broccolifrø, lucernefrø, kløverfrø, rødbedefrø, sennepsfrø, radisefrø, karsefrø, bukkehornsfrø, boghvede, hvede, byg, spelt, kamut – blot for at nævne nogle få. Her er et overordnet skema for nogle af spirerne, så du kan få et overblik. Type

Ernæringsmæssige fordele

Iblødsætning Spiringstid

Boghvede *

Protein, reducerer kolesterol

1 time

1 dag

Broccoli

Antioxidant

12 timer

3-5 dage

Bukkehornfrø

Opløser slim, regulerer blodsukker 8 timer

1-2 dage

Hvede, kamut, nøgenbyg **

Vitaminer, mineraler

12 timer

2-3 dage

Kikærter

Protein, energi

12 timer

2-3 dage

Kløver

Kapillærer, blodet

12 timer

4-5 dage

Linser

Styrke, tænder

8 timer

2-3 dage

Lucerne

Blodet, hjertet

12 timer

4-6 dage

Mungbønner

Mineraler, blære

8-12 timer

2-4 dage

Radise

Vitaminer, protein

8 timer

5-6 dage

* Boghvede er slimdannelse, så derfor er det vigtigt, at de kun udblødes i op til 1 time og skylles rigtig godt. Boghvede behøver kun spire en enkelt dag. Det kan være praktisk at spire dem i en plastik si med små huller, så du kan skylle spirerne 2-4 gange om dagen. Når de har fået en lille hale, så er de klar til at bruge i brød (opskrifter under BRØD & CRACKERS i ”rawfood for hele familien”), grød (opskrift under MORGENMAD & BRUNCH i ”rawfood for hele familien”) eller de kan tørres i en dehydrator eller alm. ovn på lav varme. ** Hvede, kamut, nøgenbyg m.m. 2 dl spiret korn svarer ca. til 1 dl uspiret korn.

Der er mange måder at spire på. Det handler bare om at finde sin egen måde, som er praktisk, nem og sjov. Når du først har fundet en god måde og rytme, så har du nem adgang til friske spirer hver dag. Vil du vide mere om spirer, kan jeg anbefale FriskeSpirer.dk, hvor du kan lære meget mere om at dyrke spirer. Her kan du også downloade en gratis spire e-bog til børn. I det følgende er der lidt praktisk viden om, hvordan du kan dyrke spirer. Ens for alle metoderne er, at frøene først skal stå i vand. Derefter skylles de med rent vand, for så at stå og spire uden vand, indtil de er klar til at spise. Mens frøene spirer, er det vigtigt at skylle dem med rent vand 1-2 gange dagligt samt grundigt lige før du spiser dem. Nogle frø er hurtige til at spire (kikærter, linser, afskallet boghvede m.m.) Andre tager flere dage (lucerne, broccoli m.m.) Du kan prøve dig lidt frem og spise lidt af dem for at fornemme, hvornår du synes de smager bedst.

Glasskål Dine egne glas-/porcelænsskåle kan nemt bruges til spiring. Du kan lægge en tallerken over åbningen for at holde spirerne tilpas fugtige. Lad der være en lille åbning mellem skål og tallerken, så spirerne kan få frisk ilt, og sørg for at der ikke er vand i bunden af skålen. Du kan eventuelt stille flere skåle oven på hinanden, så de ikke fylder så meget.

Spire-bakke/maskine Der findes flere typer af mindre spirebakker, som du selv skyller hver dag. Alternativt kan du vælge en spiremaskine med et automatisk vandingssystem, der vander spirerne ca. hver 10. minut, så du kun skal skifte vand af og til.

Spirenet eller -pose Når dine spirer har fået en lille hale, kan de også hældes ud på en ramme med spirenet (myggenet), som du selv kan lave. Ellers kan spirerne dyrkes i en pose af hamp- eller hørmateriale. Du kan enten sy posen selv eller købe den færdigsyet. Du kan læse mere om de forskellige beholdere på FriskeSpirer.dk/spirebeholdere

Glas med net-låg Det er nemt at spire med disse glas med rustfri stålnet, hvor frøene udblødes, skylles og spires i samme glas. Disse kan bl.a. købes hos Rawandmore.dk. Du kan også lave dine egne spireglas ved at bruge et glas i ønsket størrelse, købe noget myggenet, som klippes i passende stykker og sættes fast som låg med elastikker. Så sætter du glasset lidt på skrå på en eller anden rist eller stativ. På denne måde kan frøene stå og dryppe af og samtidig spire. Se vedledning næste side.

Køb af frø til spiring Jeg køber selv boghvede, quinoa, korn til hvede- og byggræs (ølandshvede, nøgenbyg, m.m.) hos Falslevgaard.dk samt solsikkefrø, lucernefrø m.m. hos Friskespirer. dk. Jeg forhandler selv broccolifrø samt sælger solsikkefrø, lucernefrø og grønærter fra Friskespirer.dk.

Sådan dyrker vi spirer i et spireglas med net-låg 1. 2-3 spsk frø hældes i et stort syltetøjsglas og rent, koldt vand hældes i. 2. Mygge- eller fluenet (klippet i den rigtige størrelse) placeres over åbningen af glasset og fastgøres med nogle elastikkke, så nettet sidder godt fast. 3. Glasset stilles på køkkenbordet, så frøene kan ligge i blød i 8-10 timer (sæt dem evt. over om aftenen) 4. Efter 8-10 timer (eller om morgenen) hældes iblødsætningsvandet væk ved at hælde glasset på skrå ud i vasken. 5. Frøene skylles grundigt med rent, koldt vand et par gange. Net-låget tages gerne af for at skylle eventuel plantemateriale væk. 6. Glasset sættes med en 45% nedad vinkel mod åbningen i et dørslag, på et opvaskestativ eller noget andet (på billedet bruges en en hylde fra et køleskabslåge), så det sidste vand kan løbe væk mellem skylningerne. 7. Stativet med glasset sættes et sted ude af direkte sollys i et skyggefuldt hjørne af køkkenet. Frøene, som nu begynder at spire skylles grundigt morgen og aften. Net-låget tages gerne af for at skylle eventuel plantemateriale væk. 8. Når de små skud på spirene er ca. 1 centimeter lange og evt. med små grønne blade (alt efter hvilken type frø, der spires), er spirene klar til at blive spist. Herefter skal de bare skylles inden brug og opbevares i krukken. 9. Alt efter hvilken type spirer, kan de holde sig nogle dage efter de er færdigspirede. Hvis de skal holde sig længere og ikke spire så meget mere, kan de opbevares i køleskab - dette nedsætter spiringsprocessen. De ’små’ spirer såsom lucerne, broccoli, raps m.m. holder sig længere end de ’store’ spirer såsom mungbønne, kikærte, linser m.m.

Brug dine spirer i din madlavning så meget som muligt. Alle slags spirer hører sig generelt godt til alle typer salat og giver kosten et vitaminboost.

Hvedegræs til at juice Hvedegræs er det unge forstadie til den almindelige hvedeplante, som normaltvis bliver til en aks på marken, og som høstes og bruges til mel. Hvedegræset høstes som spæde, grønne græsstrå, og denne juice er derfor den rene juice udtrukket fra græsset. Hvedegræsjuice spiller en stor rolle i udrensning og opbygning af kroppens celler og er derfor essentielt i rawfood livsstilen. Ann Wigmore og Viktoras Kulvinskas erfarede, hvilken effekt denne grønne juice havde på meget syge mennesker - læs mere under Rawfood historie. Grundet juicens høje indhold af næring og livskraft understøtter den kroppens naturlige evne til at udrense sig selv.

Sundhedsmæssige og helbredende fordele af hvedegræs Hvedegræsjuicen har mange sunde og nærende egenskaber og indeholder et bredt spektrum af vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer, antioxidanter samt klorofyl. Den hjælper med at gøre kroppen basisk, udrense tungmetaller fra blodet, stimulerer blodkredsløbet, understøtter leverfunktionen, beskytter imod degenerative sygdomme, hjælper blodets evne til at bære ilt til cellerne, slår bakterier ihjel i blodet, lymfen samt vævene og regulerer fordøjelsen.

Klorofyl Den biotilgængelige klorofyl, som findes i hvedegræsjuice bidrager til livgivende ilt og næring til cellerne. Klorofyl - planternes grønne ”blod” - kan samtidig beskytte os mod kræftfremkaldende stoffer - dyrestudier indikerer, at det bidrager til at reducere absorptionen af en række alvorlige kræftfremkaldende stoffer. Det styrker cellerne, renser leveren og blodet samt neutraliserer forurenende elementer i kroppens miljø. Da leveren er det vigtigste afgiftnende organ i kroppen, er det vigtigt at bemærke, at klorofyl stimulerer og regenererer det.1 Ilt Hvedegræsjuice indeholder ilt. Ilt er afgørende for mange af kroppens processer: det stimulerer bl.a. fordøjelsen, hjælper til klarere tænkning, fremmer blodcirkulation og nærer i det hel taget hver eneste celle i kroppen. Dr. Otto Warburg, en tysk biokemiker, vandt Nobelprisen for hans undersøgelse, som viste, at kræftcellerne ikke kan udvikle sig i en krop, som er godt forsynet med ilt.2 Det er optimalt at drikke et shot frisklavet hvedgræs juice hver dag på tom mave. Alternativt kan juices presset til juice og fryses ned i isterningeposer, så de kan bruges i en grøn smoothie eller tøes op og drikkes for sig eller i anden grøn juice. Hvedegræs kan forholdsvis nemt dyrkes selv, så det bliver muligt at bruge regelmæssigt alt efter lyst og behov. Se næste side for dyrking af hvedegræs.

1 www.encognitive.com 2

The Wheagrass Book, Ann Wigmore

Sådan dyrker vi hvedegræs i en stor krukke med jord 1. 5-6 dl uspirede, hele hvedekorn hældes i en stor glasskål med rigeligt vand. Efter 8 timer skylles kornene grundigt med rent, koldt vand i en si. 2. Sien med kornene stilles ude af direkte sollys og skylles to gange om dagen. Efter én dag har kornene fået en lille hale, og de er klar til at blive spiret på jord. 3. En stor krukke (vi bruger en 45 cm høj krukke med selvvaningssystem* i bunden og krukken er 55 cm i diameter) klargøres ved at fylde muld i næsten op til kanten, presse det godt ned og sørge for at muldet er godt fugtigt. 4. De spirede korn lægges i et jævnt, tæt lag helt ud til kanterne. En bakke eller andet sættes ovenpå, så kornene får mørke – det fremmer spiringsprocessen. Sørg for at krukken står et sted, hvor et åbent vindue eller dør kan give luft tit.* 5. I 2-3 dage står de sådan uden lys og suger selv væske (hvis ikke der bruges selvvandingssystem, skal jorden forsigtig vandes en gang om dagen.) Efter 2-3 dage tages den øverste bakke af, så spirene får lys – de er hel gule nu. 6. Nu står de dagene efter og spirer videre og bliver grønne. De skal vandes forsigtigt, hvis ikke der bruges selvandingssystem. Sørg for at de får luft. 7. Efter 8-10 dage eller når nr. to kimblad kommer til syne på græsstrået, er græsset parat til at blive høstet – skær med en skarp kniv alt græsset helt ned til bunden, så korn og jord ikke kommer med. 8. Nu er græsset klar til at blive juices – vi bruger en slowjuicer (læs evt. mere om juicer kontra saftpresser under REDSKABER). Juice alt græsset på én gang (der bliver ca. 1,5 liter juice ud 2 af 5-6 dl korn, som spires til græs) eller gem noget af græsset i køleskab nogle dage. 9. Drik den grønne, søde juice som den er, eller bland den sammen med anden juice (æble- eller grønjuice) eller grøn smoothie. Alternativt kan juicen fryses ned i isterningeposer, så der ikke skal juices så tit. Det er optimalt at drikke 1-2 shot hvedegræsjuice om dagen alt efter behov og ønske om at udrense. *Selvvandingssystemet gør, at kornene selv suger den væske, som de har brug for. Det er naturligt for dem og gør, at der ikke så nemt dannes mug i kornene/rødderne. *Et jævnligt åben vindue eller en dør giver kornene/græsset luft og gennemtræk, hvilket er meget vigtigt for at undgå, at kornene/rødderne mugner. 44

1. kornet lægges i vand

2. kornet spires

3. jorden klargøres

4. kornet lægges på jord

5. kornet spirer i mørke først

6. græsset vokser

7. græsset skæres

8. græsset juices

9. juice

Råvarer & superfood A-Z – ingredienser i det rå køkken

& supernæring til cellerne

Her beskrives en række af de råvarer, som kan være nyttige og lækre i madlavningen. Det kan bruges som et opslagsværk i forhold til ingredienser, råvarer og superfood. Superfood er mange ting, men den egentlige betegnelse er fødevarer, som indeholder en ekstra stor koncentration af næringsstoffer, såsom vitaminer, mineraler, antioxidanter og fedtsyrer. Superfood er altså næringsrig mad, som videnskabeligt bevist har en sundhedsfremmende virkning på kroppen. De er naturlige, har en høj optagelighed, og hjælper på hver sin måde og sammen, som en synergieffekt, med at give næring og energi til cellerne.

Acaibær Açaibær er små sort/lilla bær, som vokser vildt på den kæmpe høje açaipalme i Amazonas regnskove, der rager op mod den hårde tropiske sol nær ækvator. For at beskytte sig mod disse intense UV-stråler skaber açaibærrene store mængder af sin egen solbeskyttelse – en substans, vi betegner som antioxidanter, der er vigtige i forhold til beskyttelse mod frie radikaler i kroppen. Frie radikaler, som øges ved sygdom, rygning, kemikalier i maden, branket mad, og som fremskynder aldringsprocessen, neutraliseres ved disse antioxidanter. Sammen med den høje koncentration af Omega-9 fedtsyrer samt antioxidanter bliver acaibæret et godt supplement til skønheden. I Danmark forhandles bærene på frost i enkelte butikker, samt som pulver i helsekostbutikker.

Avokadoolie Avocadoolie er en af de mest næringsrige olier og kan bruges i madlavning samt til kropsolie. Den indeholder bl.a. en stor mængde flerumættede fedtsyrer ca. 74 % samt det livsvigtige og fedtopløslige E-vitamin. Det hjælper med at bringe næring til cellerne, styrke cellevæggene og beskytte de røde blodlegemer. Olien indeholder også det vigtige A- vitamin (Carotin), som især har stor betydning for vores syn, huden, sundhed samt fremmer gode mavesafter. Avocadoolie indeholder også essentielle fedtsy-

rer, som er vigtige for transport af fedtstofferne i kroppen. Desuden indeholder det lecithin, som er vigtig for vores fedtstofskifte samt fedt til vores hjerne. Sørg for at købe en god kvalitetsolie, som er koldpresset og økologisk.

Baobabpulver Baobabtræerne dominerer dele af det afrikanske landskab med deres rodlignende grene og massive træstammer, der kan nå op på 25 meter eller mere i omkreds. Træet kan leve i tusind år eller mere, og det har fløjlsagtige grønne frugter, som vokser fra de smukke hvide blomster. Inde i den hårde kokos-lignende skal er frøene, som er dækket af et pulver, som er skarpt i smagen. Det er dette frugt-pulver, der bruges i fødevarer og drikkevarer. Baobabpulver er en bemærkelsesværdig ingrediens, da pulveret er en glimrende kilde til mineraler, kalium, calcium, jern og magnesium, en fremragende kilde til C-vitamin, og en stor kilde til B-vitaminer. Det er en fantastisk antioxidant, og har anti-inflammatoriske egenskaber. Det er en naturlig smagsforstærker. Baobabpulver er meget rigt på kostfibre. Det indeholder 50% kostfibre -77% af de, der er opløselige, og 23% uopløselige, og de sundhedsmæssige fordele af kostfibre er tarmsundhed, vægtkontrol og hjertesundhed Baobab smager let syrligt, og jeg bruger det derfor i smoothies, dressinger, hvor der trænger til lidt syrlighed. Baobab forhandles bl.a. i England rawliving.eu.

B-gærflager B-gærflager er vegetabilsk inaktiv gær (Saccharomyces cerevisae), og denne art er særligt udvalgt på grund af dens fortrinlige proteinsammensætning og meget høje vitaminindhold. B-gærflager giver en god ”oste-smag” til diverse retter f.eks. i en dressing, oven på salater mm. Gærflagerne indeholder lidt B-vitaminer og som kosttilskud bruges den bl.a. til at modvirke stofskifteforstyrrelser, hudlidelser samt støtte til nervesystemet og produktionen af røde blodlegemer.

Bipollen Pollen er blomsterstøv, som bierne samler i hårene på deres bagben. Disse mikroskopiske dele, som kun måler nogle få tusindedele millimeter, bliver samlet til æggeformede kugler, som kan glimte i stort set alle regnbuens farver. Pollen er en af de mest næringsrige kilder i naturen. Den er ligesom alger den ældste føde på planeten. Pollen indeholder først og fremmest protein, dvs. enkle æggehvidestoffer eller iltforbindelser, som har stor betydning for menneskets stofskifte. I gennemsnit findes der 15-20% proteiner i pollen – afhængigt af blomsterstøvets kvalitet og oprindelse. Pollen indeholder alle 22 aminosyrer og er et komplet protein. Med sit imponerende høje indhold af næsten alt, er den en perfekt føde for krop og hjerne, og pga. det høje indhold af enzymer, er alle næringsstofferne i pollen nemt optagelige. Der findes 18 forskellige vitaminer og over 30 mineraler (særlig høj på mangan) i pollen samt gode essentielle fedtsyrer. I Danmark forhandles pollen i helsekostbutikker samt på nettet.

Birkesød Birkesød, Xylitol er udvundet fra birketræer og bliver bl.a solgt under navnet Birkesød. Stoffet blev opdaget for over 100 år siden i Tyskland, og i Finland begyndte man at bruge Xylitol under 2. Verdenskrig, fordi man ikke selv producerede sukker. Nogle år senere opdagede man, at xylitol-brugere havde færre huller i tænderne end dem, der ikke indtog stoffet, og så kom der gang i forskningen. Det er et hvidt, krystallinsk pulver, der til forveksling ligner sukker. BirkeSød indeholder 40% færre kalorier end sukker, og er testet sikkert til brug for diabetikere og personer med for lavt blodsukker. BirkeSød frigiver energi langsomt med minimal indvirkning på blodsukker og insulinniveau. Det omdannes effektivt og stabilt til glukose – så stabilt, at det i nogle europæiske lande anvendes til sondemad.

CamuCamu Camu Camu (Myrciaria dubia) er navnet på den busk, der vokser i Amazonas regnskov i Peru, hvis frugt har samme navn. Frugten har en orange/rødlig nuance, er rund og minder både udseende- og størrelsesmæssigt lidt om små danske æbler. Camu Camu har en syrlig smag grundet de høje mængder af C-vitamin (ascorbinsyre), og er kendt som den højeste naturlige kilde til C-vitamin i verden. I Brasilien og andre latinamerikanske lande er denne frugt blevet anvendt indenfor helse og lægevidenskaben pga. den høje mængden C-vitamin, som har en terapeutisk virkning. Samtidig har den et højt indhold af fytokemikalier, jern, niacin, riboflavin og fosfor, som alle har sundhedsmæssige fordele i forhold til opretholdelse af energi, styrkelse af immunforsvaret, tandkød, hud og øjne. I Danmark forhandles Camu Camu som pulver og kan fås i helsekostbutikker eller på rawliving.eu.

Carobpulver Carob også kaldet johannesbrødmel (Ceratónia silíqua), stammer fra bælge fra johannesbrød-træet. Carob er næringsrigt (indeholder bl.a. værdifulde kulhydrater, vitaminer og mineraler) og indeholder bl.a. en del kalk, magnesium, jern, A- og B-vitaminer. Det har en sødlig smag og indeholder ikke koffein som kakao. Carob og kakao er rigtig gode sammen, og kan med fordel mixes sammen i en opskrift.

Chiafrø Chia er et fælles navn for en bred vifte af planter, der har sin oprindelse i Syd- og Mellemamerika. Navnet chia stammer fra aztekernes ord ”Chiatic”, som beskriver en fedtet eller olieret substans. Navnet henviser til frøenes vandopløselige fibre, der sidder på ydersiden af skallen, og som gør, at de svulmer op til en geléagtig masse, hvis de blandes med vand. For aztekerne og Maya indianerne var planten uvurderlig. De små velsmagende frø fra planten brugte de til medicin, samt til at

give deres løbere og krigere energi og udholdenhed. Frøene var for dem mere værdifulde end guld og de ofrede dem til guderne. Chiafrø er unikke, fordi de har en usædvanlig høj koncentration af en række vigtige næringsstoffer. Et lille og kraftfuldt frø med en ernæringsmæssig sammensætning og koncentreret indhold af blandt andet omega-3, proteiner og kostfibre. Chiafrøet indeholder 30% essentielle fedtsyrer, hvilket er planterigets verdensrekord. Indeholder to gange så meget protein som andre frø, og 5 gange så meget kalcium som mælk. Ydermere er der boron i frøet, som hjælper med at føre kalcium ind i knoglerne. Chia indeholder store mængder af effektive antioxidanter. Det betyder mindre ældning og yngre, vitaliseret hud. Som eksempel indeholder 12 gram chiafrø (en spiseskefuld) flere antioxidanter end 5 stk. frugt og grønt. Brug chiafrøene til desserter, chiabudding eller i smoothies – de skal enten knuses i kaffemølle eller trække i væske – så de nemmere kan optages. I Danmark forhandles chiafrø i helsekostbutikker og på nettet.

Gojibær I årtusinder har tibetanerne brugt gojibærret til at opnå ”et langt liv”, de mente det øgede energien, gav indre ro og styrkede immunsystemet. Gojibær har været anvendt i mere end 5000 år via traditionel kinesisk medicin. Bærrerne indeholder 19 aminosyrer inkl. alle 8 essentielle aminosyrer, 21 spormineraler inkl. zink, jern, germanium, kalcium, selenium, fosfor samt er rige på B1, B2, B6, A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin. De indeholder store mængder betakaroten, som er en antioxidant, masser af essentielle fedtsyrer og polysaccharider (styrker immunsystemet) samt gode mængder essentielle fedtsyrer. Bærret er velsmagende samtidig med, at det giver din krop høje doser vitaminer, mineraler og aminosyrer. Spis en håndfuld gojibær om dagen. Lav også gerne te af bærrene, som desuden er gode i f.eks. smoothies og nøddeblandinger eller, hvor du ellers ville bruge soltørrede tomater. Bærrene er særlige

gode sammen med kakao pga. deres forskellige antioxidante egenskaber.

Gurkemeje Gurkemeje (Curcuma longa) er rodstokken fra en ingefærlignende plante og er et sandt mirakelkrydderi. Det vigtigste aktive indholdsstof er curcumin, som er det, der giver den intense gule farve. Gurkemeje virker anti-inflamatorisk, leverbeskyttende, smertestillende, tumor-hæmmende samt er god til at forebygge og behandle galdesten. Gurkemeje kan sænke kolesteroltallet og hjælpe mod mavelidelser. Samtidig er den god til eksem, infektioner, psoriasis og kan hjælpe med at rense og hele sår.1 Gurkemeje kan fås tørret pulver og som frisk rod og de har adskillige anvendelsesmuligheder i rå og vegetariske retter. Den friske rod er ideel til at juice sammen med gulerødder, rødbeder, ingefær, æble og citron.

Græskarkerneolie Græskarkerner er fyldt med gode vitaminer, mineraler, protein og det gode fedt. De indeholder bl.a. 30 gram protein pr. 100 gram. Desuden indeholder de også det gode stof troptofan, som er godt for en god nattesøvn. De er fyldt med B- og E-vitamin, magnesium, calcium, kobber, zink og selen. Græskarkerneolie er en mørk og lækker olie og smager godt i sig selv ovenpå salater. Sørg for den er økologisk og koldpresset, og opbevar den tørt og ikke i direkte sollys.

Hampefrø Hamp blev dyrket allerede for 12.000 år siden. Det er en utrolig bæredygtig plante, fordi den gror nemt alle vegne, nærer vores jord og ikke tiltrækker nogen plantesygdomme. Desuden er hamp eminent til at absorbere mineraler fra jorden. Hampefrø er et af de få frø, der indeholder klorofyl. Proteinet i hampefrø er skånsomt for fordøjelsessystemet, fordi det optages og udnyttes nemt af kroppen. Ca. 66% af proteinstrukturen er edestin, hvilket er den bedst fordøjelige proteinkilde i fødekæden, og resten er ca. 34% albumin, som ligger i samme kategori. Albumin er en høj kvalitets protein svarende til den, der findes i æggehvider. Hampefrø in1 http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=6065/sprog=1/grp=8/menu=3/

deholder masser af omega 3+6+9, alle essentielle aminosyrer og er rig på mineraler (som magnesium og jern). Frøene har et højere E-vitamin indhold end hørfrø, og er en lille kilde til det svært fundne D-vitamin. Hampefrø er nøddeagtige og velsmagende og kan fåes både som afskallede og uafskallede frø. Drys de afskallede frø på salater, supper og dip eller i chokolade – ja næsten i hvilken som helst ret – eller brug dem til at lave hampemælk af. De uafskallede er også rigtig gode til at lave mælk af – husk at skille pulpen fra. I opskriftsbogen rawfood for hele familien finder du opskrifter på bla. hampemælk. I Danmark forhandles hampefrø i helsekostbutikker samt på nettet.

Hvede- byggræspulver Hvede- byggræs pulver er økologisk tørret hvede- og byggræssaft fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter klorofyl, enzymer og protein. Man kan købe hvede- og byggræs pulver hver for sig eller samlet. Spis gerne 1-2 tsk pulver i din smoothie, shake eller lignende. Frisk hvedgræs, som man selv laver til juice er naturligvis sundere. Læs mere om frisk hvedegræs under SPIRER

Hvidløg Hvidløg (Allium sativum) er en af de ældste og mest udbredte helseplanter i menneskehedens historie. Hvidløgssaften dræber bakterier, vira, parasitter og svamp, også selv når disse er blevet resistente overfor medicinsk behandling. Hvidløg stimulerer immunsystemet, virker mod forkølelse, fortynder blodet, virker blodtryksregulerende, forebygger forkalkning og blodpropper samt mindsker ledsmerter ved slidgigt.2 Hvidløg har

2 http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2201/ sprog=1/grp=8/menu=17/

– frisk som tørret – adskillige anvendelsesmuligheder. Som tørret pulver er den velegnet til retter, der skal have en ’røget’ smag.

Hørfrøolie Hørfrøolie er udvundet ved skånsom koldpresning af hørfrø og har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer (alfa-linolensyre), der er essentielle, livsvigtige fedtsyrer, som vi ikke selv kan danne. Hørfrøolie eller Udo Choice blanding af olier er godt generelt at bruge til smoothies. Olien skal blot blandes i til sidst, da den meget let ødelægges.

Incabær Incabær eller Ananaskirsebær (Physalis peruviana) er et syrlig bær, som minder lidt om en lille orange tomat. Bærret har mange navne og er derfor er både kendt som Cape gooseberry (Sydafrika), ananaskirsebær (Danmark), og Inca bær. Bærret blev kultiveret af de tidligere nybyggere ved Kap det Gode Håb (Sydafrika) før 1807. Bærret indeholder mange antioxidanter, vitaminer, mineraler og fibre. Specielt rig på C-vitamin, A-vitamin samt en del af de forskellige B-vitaminer. Af mineraler findes en del fosfor, jern og kalcium. Tørrede incabær har ikke mistet vitaminerne og mineralerne. Indholdet er endda større pr. 100 g end for den friske frugt, da vandindholdet er væk. Disse er lækre at spise som snacks, til salater og desserter, drinks og smoothies. De friske bær er velegnet til salater, dessert, snack, juice og smoothie og smager frisk og lækkert.

Ingefær Ingefær (Zingiber officinale) er en gammel plante, som har været dyrket i tusinde år i Indien og Kina, fordi roden har medicinske fordele. Ingefær virker på mange forskellige helbredsproblemer og er god at bruge mod infektion, inflammation, kramper, forkølelse, influenza, feber og kvalme samt til at stimulere kredsløbet. Roden siges, at indeholde omkring 500 aktive stoffer, som påvirker de mange forskellige kemiske processer i kroppen. Den er sveddrivende, fremmer sekretionen af

spyt og mavesyre, galdestimulerende, øger peristaltikken i tarmene, slimdrivende, blodfortyndende, antioxidant. Ingefær virker på fordøjelsessystemet, centralnervesystemet og kredsløbet. Kolesterolsænkende, godt mod gigt3 Ingefær er god at bruge i madlavningen i vintertiden, fordi den varmer, god til at juice sammen med andre grøntsager og i det hele taget meget anvendelig i mange retter.

Kakaonibs Rå kakaonibs er afskallet kakaobønner hakket i små stykker, og de er rige på mineralerne magnesium, fosfor, jern, zink, kobber, mangan og kalium. Kakaonibs er lækre til desserter, som snack og som drys til smoothies.

Kakaopulver Rå kakao er den rene form for kakao og kommer direkte fra kakaobønnen, derfor er den ikke opvarmet, blandet med sukker, mælkeprodukter, gluten og lignende, som almindelig kakao er. Da den ikke ristes, bevarer rå kakao sine mange egenskaber og næringsstoffer. Kakao (rå) har et meget højst antal antioxidanter (ORAC skalaen). Den indeholder mineralerne magnesium, calcium, zink, jern og kobber og A-vitamin og flere af B-vitaminerne. Desuden indeholder det Phenylethylamin, som påvirker vores humør og glædessignaler i hjernen.

Kakaosmør Kakaosmør er rig på naturligt fedt, som kommer fra kakaobønnen, det har en dejlig aroma af chokolade og er perfekt til at lave desserter med. Det bruges til at lave sin egen rå chokolade, i desserter til bl.a. at få konsistensen til at størkne. Det indeholder bl.a. magnesium, omega 6 og 9, som er godt for vores hjernefunktion. Det indeholder desuden E-vitamin, som er godt for huden. Derfor bruges kakaosmør også oftest i gode cremer og lotions, da det indeholder den foryngende omega-9 oleic fedtsyre. Traditionelt 3

Phytoterapi undervisningsmateriale

bruges den mod rynker og giver en fløjlsagtig hud, men er også god til f.eks. områder på huden, der er irriteret eller tørt. Det giver fugt og lindrer. Samtidig er den fantastisk som massageolie til at få krop og sind til at slappe af.

Kanel Kanel (Cinnamonum zeylanicum) stammer fra barken af kaneltræet og er et udsøgt krydderi, da det smager lidt sødligt. Kanel bruges bl.a. til forebyggelse af influenza samt forbedrelse af appetitten og fordøjelsen. Det har en afgiftende virkning, beroliger nervesystemet, er vanddrivende, modvirker betændelser i kroppen og virker lindrende ved hoste og forkølelser.4 Der er dog forskel på kanel, hvor Ceylon er den ægte kanel med medicinsk virkning og hvor Cassia kanel er den kanel, vi bør undgå i store mængder. Cassia kanel indeholder nemlig et højt indhold af kumarin, som egentlig er en naturlig bestanddel af kanel, men som også er en moderat giftig komponent. Kumarin er kendt for at forårsage leverog nyrerskader ved indtagelsen af for høje koncentrationer. Der skal dog meget kanel til, for at det kan forårsage skader på leveren. Ceylon kanel indeholder en ubetydelig mængde af kumarin pga. det lave indhold af æteriske olier fra barken. Derfor skal vi begrænse indtaget af Cassia kanel eller vælge Ceylon kanel. Køb Sri Lanka eller Ceylon kanel og køb gerne den økologiske version af den.

Kefirsvamp Kefir er en svamp, som bruges til fremstilling af en velsmagende sundheds-eliksir, som minder lidt om champagne. Den er som en symbiotisk kultur af bakterier, gærceller og andre mikroorganismer. Den plejes med vand og sukker, som den omdanner og fermenterer til en væske med probiotiske bakterier, som har mange sundhedsfremmende virkninger. Kefir er en probiotisk drik, som kan være med til, at sænke vores aldringsproces pga. det høje indhold af enzymer. Drikken hjælper fordøjelsen, opbygger en sund tarmflora og forbedrer kroppens optagelse af næringsstoffer. Drik den nemt fordøjelige drik om morgenen på tom mave eller før morgenmad, samt før sengetid. Kefir er en levende bakteriekultur og skal derfor passes godt på. (Se vejledning for kefirdrik under FERMENTERET MAD i opskrifts4

Phytoterapi undervisningsmateriale

bogen rawfood for hele familien)

Kombuchasvamp Kombucha er en svamp, som bruges til fremstilling af en velsmagende sundhedsdrik. Den er som en symbiotisk kultur af bakterier, gærceller og andre mikroorganismer. Den plejes med te og sukker, som den omdanner og fermenterer til en vitaminrig væske, som har mange sundhedsfremmende virkninger. For eksempel indeholder drikken en masse B-vitaminer inklusiv B12- vitamin. Det siges, at kombucha væsken kan afhjælpe betændelse i tyktarmen og mavekramper, samt virke mildt afførende og derved forhindre forstoppelse. Den udskiller affaldsstoffer, når væsken går ind i blodbanen og renser derved tyktarmen og galdeblæren. Samtidig bidrager den til en mere effektiv leverog nyrefunktion. Den kan være med til at regulere appetitten, hjælpe til en sundere fordøjelse, reducere fedtophobninger og er derfor brugt til vægttab. Samtidig er den brugbar for de personer, som har candida-infektioner, psoriasis og andre hudproblemer. Væsken kan være med til at sænke kolesterolindholdet, samt blødgøre vener og arterier. Den er god mod stress og søvnløshed samt giver kroppen vitalitet og energi. Se vejledning for kombuchadrik under FERMENTERET MAD i opskriftsbogen rawfood for hele familien.

Kokoskød Vi kender kødet (fra den mørke kokosnød) som det kokosmel, vi køber i supermarkedet. Det er hvidt, hårdt kød med en sød nøddesmag. Det stammer fra den helt modne kokosnød, som desuden også er tilgængelig i mange butikker. Derimod er den friske, grønne kokosnød knap så tilgængelig endnu (kan fås i enkelte asiatiske butikker), fordi dets kød hurtigere bliver dårligt i forhold til den helt modne, mørke kokosnød. Den grønne kokosnøds friske, cremede, geléagtige kød findes under adskillige lag, som beskytter kødet og holder det sterilt. Det ligner nogle gange gelé, og så kan du spise det med en ske. Andre gange er det mere fast i kødet, og kan derfor med fordel blendes med noget af kokosvandet eller vand til kokosyoghurt (se opskrift under FERMEN-

TERET MAD i opskriftsbogen rawfood for hele familien.). Det friske kød er rigtig sundt, hjælper med at regulere fordøjelsen, hjælper i forbindelse med vægttab og uønskede mikroorganismer i tarmen. Kødet indeholder mindre sukker end kødet fra andre frugter, såsom appelsiner og æbler, og desuden er mineralniveauet meget højt - specielt jern, zink og fosfor. Efterhånden som kokosnødden modnes øges dets indhold af fibre og olie samtidig. Dette niveau af fibre og olie tilfører det modne kød god kvalitets probiotika (mælkesyrebakterier), som har sundhedsfremmende effekter.

Kokosolie Kokosolie er olie udvundet fra kokoskødet og har nogle vigtige funktioner i vores krop. Den er med til at give sunde cellemembraner, vigtig for hjernen og optagelsen af fedtopløselige vitaminer. Kokosolie blev i Ayurvedisk medicin for omkring 4000 år siden anerkendt som en helbredende olie. Den indeholder et højt niveau af laurinsyre, som har en antiviral, antibakteriel og svampedræbende virkning.Forskning viser at caprylsyre (essentiel fedtsyre) i kokosolien effektivt modvirker svamp såsom Candida samt dræber parasitter i mave-tarm kanalen. Mangel på denne fedtsyre kan også forårsage hukommelses- eller koncentrationsproblemer.5 Olien er god at bruge til bl.a. rå kager, fordi den ved stuetemperatur har en fast form, der kan være med til at holde på kagernes form. Samtidig kan olien også bruges på huden til bl.a. at forebygge rynker.

Kokossmør Kokossmør (ikke kokosolie) er sammenpresset kokosnøddekød pureret til en cremet smør. Kokossmør har mere til fælles med nøddesmør end kokosolie, og er velegnet til saucer, grønsagsretter, smoothies og meget mere. Kokossmør kan man spise direkte, som næringsrigt smørepålæg, det kan man ikke helt med kokosolie, fordi den er for fedtet. Kokossmør kan bruges som lotion på kroppen. 5

Näringsmedicinska Uppslagsboken, Peter Wilhelmsson

Kokosvand Væsken fra friske grønne kokosnødder viser sig at være en energidrik, som er fuld af ioner og energi. Vandet skaber en god væskebalance under f.eks. træning, og er mere hydrerende end kildevand. Dette kokosvand er 100% naturligt, uden indhold af fedt og med et frugtsukkerindhold på 2-5%. Denne meget basiske og mineralrige væske er også god i forbindelse med vægttab og hvis huden skal forbedres. Den er lækker sød og frisk.

Kokossukker Kokospalmesukker fremstilles ved at tappe kokospalmetræets blomstersaft. Saften reduceres forsigtigt til en tyk sirup, der tørres og formales til sukker. Dette giver et naturligt og økologisk produkt, som har et lav glykemisk indeks og derfor påvirker blodsukkerret meget mindre end andre sukkertyper og giver et mere jævnt blodsukkerniveau. Næringsindholdet i kokossukker er højt og indeholder flere typer B-vitamin og C-vitamin samt kalium, zink og jern. Smagen er meget sød samt lidt kokos- og karamelagtig uden at være for dominerende. I Danmark forhandler man kokossukker i helsekostbutikker samt nethandel.

Lakridsrod Engelsk lakrids (Glycyrrhiza glabra), som er en lakridsrodsekstrakt, smager lækkert af lakrids. Det en fantastisk rod, som bl.a. virker antiinflammatorisk, slimdrivende, hormonbalancerende, samt er god til mavesår. Samtidig er roden adaptogen.* Den kan bruges til kager, tonics, te, krydderi, smoothies m.m. Hvis du lider af forhøjet blodtryk, bør du undgå et for stort indtag. Er du gravid, skal du helt undgå det. Lakridsrodspulver kan købes i helsekostbutikker. *Adaptogener er stoffer, der både er i stand til at stimulere og hæmme de samme kropslige funktioner, alt afhængigt af det aktuelle behov. Adaptogen henviser til urter, som virker generelt styrkende på kroppen og ingen bivirkninger giver. 6 6

Phytoterapi undervisningsmateriale

Lecithingranulat Lecithin er et yderst værdifuldt, fedtlignende naturstof. Lecithin forekommer naturligt i hver eneste celle, griber ind i en mængde kropsfunktioner og deltager i mange stofskifteprocesser. Lecithin granulat har et meget højt indhold af umættede fedtsyrer, og heraf består 60% af linolsyre (omega-6 fedtsyrer), som viser sig at være godt til forebyggelse af arteriosklerose (åreforkalkning – forandringer i arteriesystemet, som medfører fortykkelse af karvæggen og tab af elasticitet). Lecithin får det gode HDL-kolesterol til at stige og samtidig sænke det skadelige LDL. Lecithin er også involveret i hjernens aldringsproces, og det holder cellerne unge og sørger for, at der ikke opstår huller i hukommelsen. Lecithin fremskynder kommunikationen i hjernen og sørger for, at nye informationer oplagres hurtigere og bedre. I øvrigt har det vist sig, at børns syn og intelligens bedres, hvis moderen under svangerskabet spiser lecithin. Lecithin hjælper med at binde olie og vand, så det ikke skiller. Det er derfor godt, at anvende i smoothies eller lign. hvor der er en eller anden slags væske og olie. Samtidig hjælper det kroppen til at optage olier, samt fremmer optagelsen af vitaminer (A og B1). Brug derfor lecithin i dine smoothies eller dressinger, hvor det skal ’skummes’ lidt mere op og binde væskerne. Du kan købe lecithin granulat af soya og solsikke, hvor solsikke anbefales.

Lucumapulver Lucuma (”Inkaernes Guld”) er en meget værdsat Peruviansk frugt, som ligner og smager lidt som en mango. Den indeholder B2-vitamin, C-vitamin, jern og fosfor. Det stedsegrønne træ er kendt for at leve over 500 år, og kan bære op til 500 kæmpe store lucuma frugter pr. sæson, så det er noget af et kraftcentrum. Lucuma har en unik kage-lignende sødme, som gør den til en vinder i rå kager, kiks, chokolade, cremer og is, da den nærmest smager af en blanding af ahornsirup, karamel og malt. Lucumapulver kan købes i helsekostbutikker.

Macapulver Maca er egentlig en rod. Den har i årtusinder groet i det barske, kolde klima i Andesbjergene i 3-4500 meters højde, hvilket gør den til den højest voksende, spiselige plante i verden. Maca giver styrke, udholdenhed og jordforbindelse. Maca er det, man kalder et adaptogen, hvilket henviser til urter, som virker bredt og generelt styrkende på kroppen og ingen bivirkninger giver. Den tilpasser sig kroppens funktioner, reparerer, hvad der skal repareres, og stabiliserer de forskellige systemer, så kroppen hele tiden opretholder en optimal sundhed og et optimalt energiniveau. Det betyder, at maca kan bidrage med mere energi, men aldrig overstimulerer kroppen. Maca indeholder gode mængder B-vitaminer. Der er sporemner af det svært fundne B12 vitamin, men dog ikke tilstrækkeligt. Maca er også rigtig god for den kvindelige hormonbalance. Maca forhandles ikke i Danmark, men kan bl.a. købes i England rawliving.eu

Mandelsmør Mandelsmør er cremet smør af malede mandler og en god basis ingrediens at have i køkkenet. Det er lækkert at bruge i desserter, smoothies eller til dip og smager naturligt og sødligt. Mandelsmør indeholder E- og B1-vitamin, jern, kalcium, magnesium samt gode fedtsyrer. Rå mandelsmør smager lidt anderledes end mandelsmør, som er ristet, men begge har en dejlig smag og konsistens. Mærket Rapunzel bruges tit i denne bog, den er ikke rå, men består af 100% økologiske mandler og er meget lækker, blød og cremet. Mandelsmør kan købes i helsekostbutikker eller på nettet.

Matchate Matcha er den ultimative grønne te fra Japan, som indgår i den berømte japanske te-ceremoni. Teén er udelukkende baseret på de bedste topskud fra Gyokuro planten. Den har en utroligt smuk, stærk og klar, grøn farve med kraftig smag. 1 kop Matcha te svarer til 10 almindelige kopper grøn te. Matcha har et naturligt indhold af koffein, men som ikke stresser kroppen. Den indeholder også fibre og klorofyl, som er det, der giver bladene deres grønne farve. Det

er nødvendigt for, at planterne kan udnytte lysets energi til fotosyntese. Matcha har et meget højt indhold af antioxidanter og har en ORAC værdi på ca. 1300 sammenlignet med de sunde blåbær, som har 91. Brug det i te, i smoothies, is og desserter. Matchate kan købes i diverse helsekostbutikker.

Matépulver Maté (Yerba mate) vokser i det subtropiske Sydamerika i lande, som Argentina, Brasilien og Bolivia. Maté er en traditionel sydamerikansk te, der umiddelbart forøger det fysiske og mentale energiforråd. Den indeholder mange antioxidanter, stimulerer nervesystemet, er mildt smertestillende og vanddrivende. Som lægeplante anvendes maté til behandling af hovedpine, migræne, gigtsmerter, træthed og mild depression, og har også været anvendt mod sukkersyge. I nogle stammer tror de på, at den fremmer fordøjelsen, renser fordøjelseskanalen og ”beroliger nerverne”, og at den er nyttig under graviditet. Den anses også som elskovsmiddel. I modsætning til traditionel te, bliver maté te bedst, hvis den brygges på varmt (71-72 grader) og ikke kogende vand, ellers kan den blive meget bitter. Maté kan købes i diverse helsekostbutikker.

Medjooldadler Der findes mange typer dadler med forskellige størrelse, farve og blødhed. Dadler har mange sundhedsmæssige fordele, da de indeholder mange vitaminer og mineraler samt er let fordøjelige De indeholder bl.a. kostfibre, jern, kalium, kobber, magnesium, A- og K-vitamin samt B-vitaminer De nemmeste dadler at arbejde med, er medjool dadler, da de er store og bløde og kan æltes med hænderne til en kage. De kan købes hos grønthandlere, i helsekostbutikker m.m. Hvis man derimod kun har lidt hårdere dadler, kan det være en fordel af lave en tyk dadelmasse i foodprocessoren ved at blende dadler med lidt kokosolie. Det kan man så bruge til kager, smoothies eller generelt til at søde med.

Mesquitepulver Mesquite er en bælgfrugt, som i ørkenområder i Amerika længe har været anvendt som en fødekilde for det oprindelige folk. De malede bælgen til pulver, der blev brugt som mel eller sødestof i drikke. Mesquite er rig på kostfibre, protein, calcium, magnesium, zink, jern, kobber, fosfor, mangan og kalium. Pulveret har en karamellignende, chokolade-lignende smag og har samtidig et lavt glykæmisk indeks, på trods af den søde smag. Mesquite er meget effektiv til at balancere blodsukkeret, og netop fordi dens sukker er en form for fruktose, som ikke kræver insulin i stofskiftet, er pulveret med til at opretholde et konstant blodsukker niveau, i en længere periode. Det forhandles bl.a. over rawliving.eu, hvor det går under navnet Peruvian Carob.

Morbær Oprindeligt er morbærret kommet som en kostbar handelsvare til Mellemøsten ad silkevejen fra Kina, hvor bærret traditionelt blev brugt medicinsk. I oldtidens Ægypten var morbær en populær frugt, i dag er den næsten glemt. Bærrene kan spises straks efter at de er plukket, bruges til saft, vin, marmelade eller tørres. Smagen er kraftig, sur og sød på samme tid. Morbær trives bedst i subtropisk klima, men kan også dyrkes i Danmark. De har et højt indhold af C-vitamin, er rige på fibre, calcium, magnesium, fosfor, jern og kobber. Desuden indeholder morbær resveratrol (antioxidanter), som er det gavnlige stof, der også findes en lille smule af i rødvin. De tørrede morbær har en lækker karamelagtig smag, og kan erstatte rosiner som snack og i madlavningen.

Mælkesyrebakterier Mælkesyrebakterier er bakterier, som producerer mælkesyre ved fermentering af kulhydrater. Mælkesyrebakterierne er vidt udbredte i naturen og kan findes på planter – døde som levende, i jorden, i fæces og på dyr. Mælkesyrebakterier er meget vigtige for vores fordøjelse og tarmfunktion, for optagelsen af næringsstoffer og for immunforsvaret. Tarmbakterierne er også nødvendige for dannelsen

af mange vitaminer, for eksempel K-vitamin (som spiller en rolle i forhold til at få blod til at størkne (koagulation), samt er vigtigt for dannelsen af andre proteiner). Bakterier er nødvendige for, at vi ikke bliver syge. Mangler vi bakterier på huden, får vi lettere betændelse og hudsygdomme. Mangler vi bakterier i vores tarmsystem, mister vi vores modstandskraft. For få mælkesyrebakterier kan resultere i, at tarmen lettere angribes af skadelige svampe, som for eksempel candidasvamp. Derfor er det vigtig med disse gode bakterier i kosten, for at sikre et godt immunsystem og en god fordøjelse. Gode bakterier kan fåes som pulver på kapsel (eksempelvis Symbioflor) eller som frysetørret pulver i brev (eksempelvis Symbiolact), som begge kan bruges i denne smoothie, for at få tilført nogle gode bakterier til tarmen.

Olivenolie Olivenolie er rig på enkeltumættede fedtsyrer og er en af de olier, som er velegnet til langsom opvarmning pga. sit høje indhold af netop disse fedtsyrer. Kokosolie er også velegnet, hvis noget skal varmes op. Olivenolie indeholder 75 % oliesyre, en stabil enkeltumættet fedtsyre, samt 13 % mættede fedtsyrer, 10 % omega-6 linolsyre og 2 % omega-3 linolensyre.

Proteinpulver Der findes mange typer proteinpulver af f.eks. ærter, hampefrø, spirede brune ris m.m. Det er tilrådeligt at vælge en i rå udgave uden nogen former for tilsætningsstoffer. Proteinpulver er velegnet at bruge i smoothies eller shakes, når man træner eller i perioder har brug for mere protein.

Psyllium-frøskaller Psyllium-frøskaller består af tørrede loppefrøskaller fra den indiske plante Plantago ovata og indeholder 85% fibre. Undervejs gennem mave og tarm opsuger frøskallerne væske og svulmer op, samtidig med at de afgiver vegetabilsk slim, som smører og beskyt-

ter tarmvæggene. Tarmindholdet får derved en mere tilpas konsistens, som især tyktarmen bedre kan arbejde med. Loppefrøskaller kan være med til at nedsætte mængden af det dårlige kolesterol i blodet.

Reishiroot Reishi er en svamp, som har mange egenskaber. Den styrker vores krop og specielt vores immunforsvar. Svampen betegnes i Kina som udødelig. Den er blevet brugt til at styrke vores immunforsvar, i og med den besidder antibakterielle egenskaber, især ved bakterieinfektioner som stafylokokker og streptokokker. Det menes, at Reishis immunfremmende egenskaber også er effektive ved virusinfektioner som influenza og herpes. Ydermere er den også blevet brugt i forbindelse med leversygdomme, kronisk træthed, nyreproblemer og mavesår og cancer. Den er velegnet at lave te af (opskrift på Reishiroot tonic under MÆLK & TONICS i opskriftsbogen rawfood for hele familien).

Rødbedekrystaller Rødbedekrystaller er små krystaller af rødbedesaft, som er vakuumtørret ved lav temperatur og derfor fulde af vigtige næringsstoffer. De er produceret af 100% rødbedesaft uden tilsætningsstoffer. De kan drysses på yoghurt, grød, smoothie, dressing, salat m.m. og har en dejlig, naturlig og sød smag. 1 spiseskefuld (5 g) svarer til ca. 90 g ren rødbedesaft. Rå rødbeder har et højt indhold af kulhydrater og et lavt fedtindhold. De indeholder svovl, natrium, magnesium, calcium, jern, kalium og desuden fibre, A- og C vitaminer, niacin, folinsyre og biotin. Jernet i rødbeder er især kendt for at være let optageligt. Rødbedekrystaller kan fåes i helsekostbutikker.

Steviasødemiddel Sukkerplanten Stevia, stammer fra Brasilien, Argentina og Paraguay. Her vokser den vildt i kanten af sumpområder eller fugtige græsenge. Planten er i århundreder blevet brugt som naturligt sødemiddel, den er 200 gange sødere end almindeligt sukker, og påvirker ikke blodsukkeret. Samtidig er den næsten kaloriefri. Den findes både i pulver, kapsler samt i flydende form og kan bruges den generelle madlavning, hvor der ellers ville bruges sukker eller anden sødemiddel. Stevia anvendes mere og mere i fødevarer i stedet for raffineret hvid sukker, som ikke indeholder nogle næringsstoffer, og som mange mennesker reagerer negativt på. ”Steviosid kan bruges som et ikke-fedende og velsmagende sødemiddel - samtidigt har det et kæmpe potentiale som et særdeles effektivt middel mod type II-diabetes, som i øjeblikket plager mere end 300.000 danskere og 250 millioner mennesker på verdensplan. Endnu flere mennesker vil blive ramt af sygdommen i de kommende år, men steviosid vil være med til at stoppe den negative spiral, fordi stoffet gør det muligt at begrænse brugen af sukker. Samtidigt kan stoffet bruges i lægemidler mod diabetes,” siger danske lektor Per Bendix Jeppesen, som sammen med en gruppe forskerne står bag de opsigtsvækkende resultater i forhold til de store medicinske perspektiver i steviosid, som er steviaplantens opsigtsvækkende stof.

Tahin Tahin er malede og letristede sesamfrø, som bliver til en blød sesamsmør med en aromatisk, nøddeagtig smag. Den er velegnet til mellemøstlige retter, hummus, smørepålæg, dressinger og desserter, hvor man synes denne nøddeagtige smag passer til. Tahinen fra f.eks. Lima minder om peanutbutter/nøddesmør og er rigtig lækker. Den er ikke rå. Tahin kan du købe i de fleste supermarkeder eller helsekostbutikker. En rå tahin fra Nicaragua er lavet på afskallede, fairtrade sesamfrø og er rigtig lækker. Den kan købes over rawandmore.dk.

Tofu Tofu er oprindeligt et kinesisk fødemiddel, fremstillet af sojabønner. Fremstillingen ligner ostefremstilling, idet sojamælken koaguleres og massen bagefter bliver til blokke - tofu er derfor ikke rå. Silketofu er fremstillet anderledes end almindelig tofu og er blødere i konsistensen. Silketofu er velegnet til dressinger, fyld og desserter. Sojabønnen har et højt indhold af jern, kalium, calcium, C-vitamin, spormineralet bor, som er vigtigt for calciumoptagelsen. Soja er et omdiskuteret emne. Man hævder, at asiaterne har indtaget soja i lang tid, og derfor er det sundt for alle. Dette sætter andre kilder spørgsmålstegn ved. Kilder hævder, at da man lærte at fermentere sojabønner, for at lave produkter som tempeh, natto og tamari, så kunne man tale om, at det var sundt. Samtidig siger de kilder, at asiater kun indtager soja i små mængder som tilbehør, ikke som erstatning for animalske fødevarer. Sojaprodukter i små mængder, er okay engang imellem, og helst fermenterede sojaprodukter.

Æblecidereddike Æblecidereddike har rigtig mange gode egenskaber. Bl.a. er den god til at regulere det sunde, basiske miljø i kroppen. Den er god for maven, fordøjelsen, udrensning, vægttab, til at sænke det dårlige kolesterol, til at modvirke nyre- og galdesten, til at modvirke ømme muskler og led samt god for huden. Æblecidereddike bruges i dressinger, marinader, chutneys m.m.

Redskaber Nyttige ting i det rĂĽ kĂ¸kken

Det er ikke nødvendigt at investere i en masse køkkenredskaber lige fra starten. Det vigtigste er en god kniv og skærebræt. Selvfølgelig kommer der en ekstra dimension i køkkenet, hvis du med tiden investerer i flere redskaber, som gør det sjovere og nemmere at lave mad. Derfor følger lidt information om de forskellige nyttige redskaber, der tit bruges i det rå køkken, hvad de er gode til og hvor de kan fås.

Symboloversigt I de fleste af mine opskrifts e-bøger anvendes disse symboler ved opskriften til at illustrere, hvilket redskab, som anvendes i den enkelte opskrift. Hvis der ikke er angivet noget symbol, betyder det bare at der bruges almindelige køkkenredskaber, som kniv, skærebræt m.m. eller bare hænderne.

Blender

Dehydrator/ tørremaskine

Foodprocessor

Ismaskine

Juicer

Kaffemølle

Blender En blender er et must i det rå køkken og du kan sagtens bruge en middel god blender til omkring 1000,- kr. Gå i din nærmeste butik og se på pris og kvalitet. Hvis du er på udkig efter en blender, der virkelig kan noget, kan jeg anbefale Vita-mix, som er en high-speed blender i verdensklasse med en ydekraft på 2-3 hestekræfter. Da blenderen arbejder med så høj kraft og er udstyret med kraftige blade, pulveriserer den maden ned til cellulært niveau, hvilket frigiver mange flere næringsstoffer såsom vitaminer, mineraler og gavnlige plantestoffer. Dermed får kroppen optimal gavn og udbytte af maden. Vita-mix kan lave cremede saucer, lækre smoothies, delikate supper, blende både isterninger, hårde kerner, nødder m.m. Kanden kan desuden tåle kogende vand. Den giver dig uanede muligheder for at lave lækre, spændende og sunde retter til alle dagens måltider og jeg kan slet ikke undvære den i hverdagen selvom det er noget af en investering. Den koster omkring 6000,- kr. og kan bl.a. fået hos rawfood.dk eller ukjuicers.com

Dehydrator/tørremaskine Hvis du er rawfood entusiast og ønsker at lave rå mad, som ligner ”traditionelt forberedt mad” så er denne lille rawfood tørreovn et rigtig godt køkkenredskab. Den varmer maden ved 40-42 grader, som er det niveau af varme, hvor man bevarer de fleste næringsstoffer samtidig med, at den trækker væsken ud af maden. På den måde kan du lave pizza, vegetarbøffer, wraps, kager, brød, crackers på en lækker måde, og stadigvæk med god samvittighed, fordi du får udnytte af råvarernes næringsstoffer. Excalibur er en stor model, velegnet til store portioner og den kan bl.a. købes på ukjuicers.com. Solomio er en mindre model velegnet til små portioner og den kan bl.a. købes på rawandmore.dk.

Foodprocessor Et godt redskab er en god foodprocessor, der kan lave forskellige grøntsags strimler, blende maden m.m. Hvis man vil lave rå kager af dadler og nødder, er foodprocessoren et vigtigt redskab. Du kan købe en ganske fin foodprocessor for 500-1000 kr. og med tiden investere i en bedre, hvis du finder ud af, at det er en maskine, som du bruger rigtig meget. En rigtig god og dyr foodprocessor er f.eks. Magimix eller Cuisinart.

Ismaskine En ismaskine er ikke et must. Den er nem og giver en lækker cremet is, fordi iskrystallerne ødelægges under nedfrysningen og omrøringen, som ismaskinen klarer selv. En ismaskine til omkring 200-500 kr. er ganske udmærket.

Juicer En juicer er et nyttigt redskab. Green Star juiceren er en maskine for dig, som vil lave hvedegræs juice, almindelige grøntsags- og frugt juice, grøntsagseller frugtmos, is, bearbejde nødder, kerner og frø m.m. En juicer er lidt ligesom en saftpresser, men forskellen er, at en saftpresser centrifugerer saften, så mange næringsstoffer går tabt. En juicer med twin gear, giver den mest næringsrige juice. Du får flest vitaminer, mineraler og gavnlige plantestoffer med, da juiceren koldpresser juicen langsomt. En juicer med twin gear samt andre billigere modeller kan bl.a. købes på ukjuicers.com. En billigere juicer til husbehov kunne være Hurom juiceren, som bevarer en del af vitaminerne. Denne juicer er kun til frugt og grøntsager, er nem at rengøre og koster lige under 3000,-

Kaffemølle En helt almindelig kaffekværn eller kaffemølle er nærmest uundværlig i det rå køkken. Den er praktisk til at kværne frø, kerner m.m. til mel og nem lige at tage frem, når det gælder små portioner i stedet for at bruge blenderen, som kræver lidt større portioner. Den kan fås hos enhver isenkræmmer og behøver ikke koste så meget.

Andre nyttige redskaber Chokoladeforme Silikone chokoladeforme er nyttige til chokolade og små kager. Silikoneforme kan fås i større forme til lidt større kager.

Ispinde Ispinde i træ eller plastik (ispindeforme) er nyttige til at lave is til børnene eller at sætte frugt på, og det kan hurtigere blive en sjovere måde at spise frugt på.

Keramisk kniv Bladet på en keramisk kniv er fremstillet af Zirconium Oxide og dette materiale er, udover diamanter, det hårdeste materiale man kender til. Knivene tager ikke mod smag, lugt og farve. De ruster ikke og beholder ikke lidt ”smuds” i overfladen, som en stålkniv gør. På grund af den ekstreme hårdhed, skal knivene ikke slibes i flere år, og vil blive ved med at være skarpe. De skulle efter sigende holde grøntsagerne mere friske og ikke oxidere dem. Sådan en kniv er ikke et must.

Mandolinjern Et køkkenredskab, som giver et imponerende resultat for ganske få penge. Du kan godt vælge at købe et dyrt mandolinjern, men et billigt er lige så god til at skære tynde skiver af f.eks. squash, så du kan lave lasagne samt af aubergine eller rødbede, så man kan lave ravioli. Et mandolinjern kommer med forskellige blade til at lave skære variationer og kan fås hos mange isenkræmmere.

Microplane rivejern Et microplane rivejern er godt at have, dog ikke et must. Det er godt at bruge til at rive kakaosmør, ingefær, citron- eller appelsinskal.

Muffinsforme Disse er sjove at bruge til små kager, man vil pynte lidt. De findes i mange forskellige størrelser, farver og materiale (papir, silikone).

Nøddemælkspose Med en nøddemælkspose er det nemt at lave frisk og lækker nøddemælk af mandler, nødder, kerner, frø m.m. ved at presse mælken gennem dette klæde, så pulpen/kødet bliver taget fra. Denne pulp kan så bruges til brød, kager m.m.

Spiraliser/pasta-skærer Dette lille redskab kan skære grøntsager i forskellige lange, tynde strimler og er derfor ideel til at lave grøntsags-pasta med. Du kan f.eks. sætte en squash på, dreje håndtaget og ud kommer pasta-lignende strimler. Hertil kan du lave en lækker sauce og nyde din rå grøntsags pasta. Den kan købes på Råbar i Århus, ukjuicers. com eller rawandmore.dk.

Springform En springform er god til kager, hvor der er en bund og cremefyld. Du kan med fordel putte bagepapir eller folie i bunden. Du kan også købe små springforme, hvilket nogle gange kan være nyttigt, eller mousseringe, som er gode til små kager. kunstogkokkentoj.dk har meget udvalg. Jeg bruger mest springforme (18 cm), når jeg laver kager.

Tærteforme En tærteform er god til kage og tærte og det kan anbefales at købe en med aftagelig bund. Ellers kan du komme bagepapir eller folie i bunden. De kan fås i små og store. kunstogkokkentoj.dk har meget udvalg.

Mere rawfood

rawfood bøger, faglitteratur og links

RAWFOOD til hele familien har vi skrevet til dig, som ønsker at få lidt ny inspiration til en sund og grøn hverdag. I denne bog har vi fokus på morgenmad, frokost, aftensmad, dessert - og temaer som fermenteret mad, mexikansk, østen, brød, snack og kager. Med denne bog ønsker vi at inspirere dig til en mere grøn hverdag på en sjov og lækker måde, hvor hele familien kan være med i køkkenet. se mere på rawfood-livsstil.dk

RAWFOOD sund julemad til hele familien har vi skrevet til dig, som ønsker at få lidt ny inspiration til en sund og grøn jul. I denne bog har vi fokus på morgenmad, frokost, aftensmad, dessert, ris a la mande, pebernødder, waldorfsalat, nøddepaté osv. Med denne julebog ønsker vi at inspirere dig og din familie til en grønnere og sundere jul på en lækker måde. Denne bog er også oversat til svensk se mere på rawfood-livsstil.dk

MAD med kærlighed har vi skrevet til dig, som ønsker at få lidt ny inspiration til rå, vegansk og vegetarisk livsstil. I denne bog har vi fokus på morgenmad, frokost, aftensmad, dessert, glutenfrit og almindeligt brød, og så støtter du samtidig et godt formål; nemlig gadebørnsprojekt i Sydafrika. se mere på rawfood-livsstil.dk 74

Litteratur

Links

Ane Bodil Søgaard Mælk og sundhed: Hvad er det, du drikker?

www.alternativ.info

Anemette Olesen Spis dit ukrudt Anita Dietz Rimelig Rå Brian Clement Hippocrates LifeForce

www.alun.dk www.annwigmore.org www.friskespirer.dk www.helsebasen.dk www.helsemarie.dk www.hippocratesinst.org

Dhiren Gala Juice-diet for perfect health

www.irishseaweeds.com

Edward Howell Enzyme Nutrition

www.karmakøkkenet.dk

www.isga-sprouts.org

Erik Kirchheiner Ny Effektiv Naturhelbredelse

www.kunstogkoekkentoej.dk

Gabriel Cousens Conscious Eating

www.nolfifonden.dk

Grethe Schmidt Saftfaste- og råkostkuren

www.pranamagasinet.dk

www.netspiren.dk www.ozarknaturalbreads.com

Kate Magic Wood Raw Magic

www.ravarubutiken.se

Miriam Sommer Friske Spirer

www.rawandmore.dk

Ole G. Mouritsen Tang – Grøntsager fra havet

www.rawfood-livsstil.dk

www.rawfood.dk www.rawfoodlife.com

Paul Nison The Daylight Diet

www.rawliving.eu

Peter Tompkins The Secret Life of Plants

www.sund-kost.dk

Raymond Francis Never Be Sick Again

www.treeoflife.nu

Robby Curdorf Den tilbageholdte viden om helbredelser

www.seaweedireland.com www.survivalinthe21stcentury.com www.ukjuicers.com

Steve Meyerowitz Wheatgrass T. Colin Cambell The China Study Viktoras Kulvinskas Survival into the 21st Century 75