Ung fartøjsfører trives med ansvar

”JEG HAR DET GODT MED ANSVAR OG INDFLYDELSE ”

23-årige Casper Nomanni er den yngste nyuddannede fartøjsfører i mange år. Her fortæller han om sin motivation for at tage Hjemmeværnets længste uddannelse, og hvorfor man ikke skal lade sig afskrække af alder.

Hvad forbinder du med en 23-årig mand? Tænker du studieliv, byture og ingen større forpligtelser? Eller tænker du Marinehjemmeværnets længste uddannelse, ansvaret for et 87 ton tungt fartøj og dets op til 13 besætningsmedlemmer, godt på vej i sin anden civile uddannelse og nybagt far inden længe?

Det er okay, hvis du tænker det første, for Casper Nomanni er ikke som de fleste.

I maj blev han Marinehjemmeværnets p.t. yngste fartøjsfører, og han gennemførte uddannelsen på bare 5½ år. Det er i særdeleshed hurtigt, fordi Casper

Nomanni undervejs også har uddannet sig til blandt andet sygdomsbehandler og gummibådsfører. ”Jeg kan lide at sætte langsigtede mål og arbejde målrettet for at nå dem,” siger

Casper Nomanni, der civilt er uddannet social- og sundhedsassistent, læser til sygeplejerske og planlægger at uddanne sig til officer i Søværnet.

Han bor i en lejlighed i Brændeskov 10 kilometer nord for Svendborg sammen med kæresten Emma – og inden længe deres første barn – men Casper Nomannis karriere i Marinehjemmeværnet startede i Aabenraa, hvor han er født og opvokset. ”Jeg fik interessen for at sejle, da jeg var på en efterskole med blandt andet sejlads, hvor jeg tog duelighedsbevis.

Efterfølgende købte jeg en båd og blev medlem af en bådklub, hvor en sejlerkammerat introducerede mig for Marinehjemmeværnet,” siger Casper Nomanni og fortsætter: ”Det kunne jeg sagtens se mig selv som en del af, for det ligger dybt i mig at hjælpe andre. Min onkel plejer at underholde med, hvordan jeg som lille altid stod i vejen, fordi jeg bare så gerne ville hjælpe til. Og efter en praktik på et plejecenter besluttede jeg at

blive social- og sundhedsassistent, fordi jeg kunne se de ældres glæde, når de fik hjælp med ting, som de ikke selv kunne længere.”

Adrenalinkick a la motocross

Nuvel, der findes mange måder at hjælpe på som frivillig i Marinehjemmeværnet, men Casper Nomanni kunne hurtigt mærke, at han ville mere end at være gast. ”Jeg blev bidt af det navigatoriske, og da jeg samtidig kan lide at lede, var fartøjsføreruddannelsen oplagt,” konstaterer han.

Casper Nomanni tager sig tid til at tænke over spørgsmålene og taler med rolig stemme og holder øjenkontakten, når han svarer. ”Jeg har det godt med ansvar og indflydelse. Når jeg sidder i en bestyrelse, vil jeg helst være formand. Jeg befinder mig bedst med at være i ilden og træffe beslutninger. Når jeg er midt i det hele, har jeg også mest information,” forklarer han. Det med at være i ilden og træffe beslutninger har også en anden dimension. Noget, han blandt andet oplevede sidste år, hvor han som sygdomsbehandler i Flotille 137 Aabenraa rykkede ud med MHV 910 Ringen til en motorbåd, hvor fire unge mennesker havde fået kulilteforgiftning. ”Vi ved aldrig, hvad vi kommer ud til. Og det kan jeg godt lide. Når jeg er i en akut situation, er jeg fuldstændig fokuseret på opgaven,” siger Casper Nomanni og sammenligner en skarp indsats med det adrenalinkick, han fik, da han i sine yngre år kørte motocross på højt niveau. ”Nå ja – og så elsker jeg maskiner! Uanset om de kan køre eller sejle,” tilføjer Casper Nomanni og afslører, at der stadig er lidt dreng tilbage i manden.

1.200 timer om året i Marinehjemmeværnet

Casper Nomanni lægger ikke skjul på, at det har været krævende at uddanne sig til fartøjsfører, samtidig med at han har uddannet sig til social- og sundhedsassistent. ”Jeg har brugt cirka 1.200 timer om året på Marinehjemmeværnet, og det har krævet meget planlægning at kombinere det med min social- og sundhedsuddannelse. Der har været perioder, hvor jeg har skullet læse op, fordi jeg havde været af sted på fartøjsføreruddannelsen,” siger Casper Nomanni og fortsætter: ”Omvendt har det også været et godt tidspunkt i mit liv at gøre det, fordi jeg ikke har haft store forpligtelser på hjemmefronten. Min kæreste forstår, at

”Jeg blev bidt af det navigatoriske, og da jeg samtidig kan lide at lede, var fartøjsføreruddannelsen oplagt.

Casper Nomanni, fartøjsfører

Fartøjsføreruddannelsen

• Fartøjsføreruddannelsen er den længste og mest kostbare uddannelse, man kan tage i hele

Hjemmeværnet. Du får blandt andet en Yachtskipper 3 og en solid ledelsesuddannelse. • Der er ikke krav om studentereksamen eller lignende, men du skal kunne læse, skrive og regne samt beherske it på brugerniveau. Og ikke mindst er det vigtigt at have flair for at sejle et skib. • Der stilles også krav til personlige egenskaber. Du skal have en god menneskelig indlevelsesevne, og du skal gennem uddannelsesforløbet kunne demonstrere, at du har gennemslagskraft som chef. • Uddannelsen til fartøjsfører tager normalt cirka fem år inklusive grunduddannelsen.

Læs mere om fartøjsføreruddannelsen på hjv.dk.

Casper Nomanni

• Casper Nomanni er 23 år og fartøjsfører i Flotille 137

Aabenraa. • Han stammer fra Aabenraa, men bor i Brændeskov nord for Svendborg sammen med kæresten Emma og læser til sygeplejerske i Svendborg.

Sammen venter de deres første barn. • Casper Nomanni er uddannet social- og sundhedsassistent og planlægger at søge ind som officer, når han om et par år er færdig med uddannelsen til sygeplejerske. Marinehjemmeværnet er min store hobby, som jeg brænder for, og hun engagerer sig også og deltager, når der er sociale arrangementer. Til gengæld har der ikke været mange byture – men det har jeg nu heller ikke savnet.”

110 procent i orden

Altså er der fordele ved at uddanne sig til fartøjsfører som ung, men alderen kan også være - hvis ikke en ulempe - så en udfordring. ”Jeg kan jo helt naturligt ikke stille med den samme livserfaring som én, der er 10 år ældre. Og livserfaring påvirker, hvordan andre ser på det, du gør. Mindre fejl er mere tilbøjelige til at blive accepteret, fordi livserfaring indgyder tryghed. Derfor er jeg opmærksom på, at det, jeg gør og siger, skal være 110 procent i orden,” forklarer Casper Nomanni.

Det er han i særdeleshed bevidst om, fordi han som fartøjsfører i Flotille 137 Aabenraa har fået ansvaret for den særlige uddannelsesbesætning, som flotillen har oprettet for at give nye frivillige den bedste start.

“Jeg kan jo ikke stå og forklare uniformsreglementet, hvis jeg ikke selv er reglementeret påklædt,” nævner Casper Nomanni som et eksempel og tilføjer, at han elsker at lære fra sig og ser det som en naturlig del af det at være leder.

Han understreger, at en ung alder ikke bør afholde nogen fra at sætte sig et mål om at blive fartøjsfører. ”Tværtimod. Det skal ikke begrænse dig, at du er den yngste på holdene, og at de andre kursister har mere med i rygsækken. Du skal fokusere på dine egne kvaliteter og ikke være bange for at byde ind. Det er også en styrke at komme med friske øjne og stille spørgsmål til ting, som måske har været gjort på den samme måde i de sidste 20 år,” siger Casper Nomanni og fortsætter: ”Jeg har måske været moden af min alder, da jeg startede i Marinehjemmeværnet. Men i takt med at der er kommet mere på skulderen, og jeg har fået større og større ansvar, har uddannelsen også gjort mig mere moden. Den modenhed har gjort, at jeg nu er parat til at blive far og forfølge mit mål om at blive officer.”