Jeg vil være Danmarks dygtigste tandplejer
// Marija Darwish
MARIJA
KUNSTIG INTELLIGENS VIL FORANDRE BRANCHEN
LEDELSEN GLEMMER TRIVSLEN
UDNYT FRADRAG: FÅ MERE TID TIL FAMILIEN
Manglen på tandlæger og andet tandfagligt personale har længe været en udfordring, og rammer især visse områder af landet. Men en ny prognose fra Sundhedsstyrelsen fortæller nu, at det bliver godt igen. Frem mod 2045. Altså om godt 20 år. Det er længe at vente for patienter, som bor i områder med tandlægemangel, og det slider på ansatte i branchen.
Og for at det ikke skal være løgn, så bliver det faktisk værre i de nærmeste år, idet antallet af tandlæger falder frem mod 2030.
Det betyder, at der bliver færre tandlæger i forhold til antallet af borgere. Årsagen er naturligvis, at der i en periode er uddannet for få tandlæger.
Der er sikkert mange bud på, hvad man kan gøre for at afbøde manglen på tandfagligt personale. I det her nummer peger formanden for HK Kommunal i Sydjylland på, at der kan ske en opgaveglidning. Helt konkret at klinikassistenterne gennem efteruddannelse kan varetage nye arbejdsområder på klinikkerne.
I kulisserne tales i branchen også om at tage andre faggrupper ind på klinikkerne.
En anden vej at gå er brugen af ny teknologi.
AI eller kunstig intelligens er en af vejene. Ikke sådan at forstå, at det vil overtage de tandfagliges job, men måske snarere være et redskab, der kan gøre behandlingen bedre og mere effektivt.
Mange har igennem tiden frygtet, at ny teknologi vil overtage jobs. Erfaringen er vel, at det i stedet vil forandre jobs, brancher og arbejdsmarked. Og det vil også ske inden for dentalbranchen. En forsmag på den favre nye
verden, og ikke mindst muligheden for at blive opdateret på AI inden for tandfaglighed, kan du få på sommerens store symposium i København.
”AI in Dentistry Symposium 2024” er det første store symposium i AI inden for tandpleje i Europa. Det er flot, at Danmark takket være DentaNet bliver vært for verdens førende forskere inden for feltet. Og som tandfaglig medarbejder er du inviteret med til at deltage, enten i BellaCenter i juni måned eller ved at følge symposierne online.
Det skriver vi også om i dette nummer.
Og husk. Ny teknologi skal vi være kritiske over for, men vi skal også sætte os ind i mulighederne. Gribe chancen og se, hvad den kan tilbyde til vores fag. Som en ekspert i AI har udtalt:
”Du skal ikke frygte, at AI tager dit job. Du skal frygte, at de af dine kolleger som tager AI til sig, løber med dit job.”
I dentalbranchen sker det næppe de første år med udsigten til et fald i medarbejderantal.
Men som sagt: Det bliver godt igen. I 2045. Men branchen vil helt sikkert også se helt anderledes ud til den tid.
Rigtig god læselyst.
Torben Elsig-Pedersen, redaktør, Erhvervsmagasinet Dental torben@magasinhuset.dk
vært for symposium om AI ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 4
nyt ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 6
Ledelsen glemmer ansattes trivsel ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 8
Ambitiøs tandplejer henter inspiration i London ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 10
Stigende omsætning i branchen ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 16
Tænketank på vej med udspil
■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 18
Dental debat ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 20
Ordfører Runden ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 22
Revisoren: Få råd til kvalitetstid ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 24
Advokaten: Den rigtige opsigelse ■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ 28
UDGIVER:
Vendemus ApS
Frederiksgade 45, Baghuset, 8000 Aarhus C
REDAKTION:
Ansvarshavende: Mads Tjærby Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk - 40945740
ANNONCER:
Kontakt: Jan Byskou - jan@vendemus.dk - 22767081
ABONNEMENT:
Rettelser og nytegning: jan@vendemus.dk
LAYOUT:
Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk
TRYK:
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO:
Marija Darwich
DISTRIBUTION:
Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer. Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen. Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.
Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING:
Bladkompagniet
Den bedste alignerløsning for dig og din patient!
HVORFOR VÆLGE TRIOCLEAR™?
Uanset om du er ortodontist eller tandlæge, kan du tilbyde TrioClear behandlinger, og det er nemt at komme i gang. Systemet er åbent og kan benyttes med alle scanner systemer. Løsningen er oplagt til både æstetiske behandlinger, og funktionelle behandlinger i forbindelse med tandslid, hvis slidet er affødt af malokklusion.
Kom i gang allerede i dag. Vores erfarne danske supportteam står klar til at guide dig hele vejen gennem processen, fra behandlingsvalg til udførelse.
København bliver mødested for det første europæiske symposium om AI inden for tandpleje.
I en tid med hastig teknologisk udvikling indenfor kunstig intelligens, er det afgørende at være opdateret og forberede sig på det kommende landskab. Derfor har DentaNet skabt et helt nyt symposium, som er skræddersyet og målrettet til AI-interesserede indenfor tandpleje.
”AI in Dentistry Symposium 2024” er det første af sin slags i Europa. DentaNet har samlet eksperter fra hele verden, og danske tandlæger, deres teams, industrien og leverandører inviteres til at være med for at blive opdateret på de mange muligheder, som AI i fremtiden vil tilbyde branchen.
»De fleste er nok klar over, at AI allerede bliver brugt inden for radiologi, hvor den kunstige intelligens, efter at have tygget over en million billeder og tilhørende diagnoser igennem, kan komme med meget kvalificerede bud på, hvad man skal være opmærksom på. Vores mål er at komme et par niveauer dybere ned på alle områder og give et grundigt overblik over, hvordan AI vil forandre branchen som helhed, men også de enkelte workflows. På den måde kan den enkelte deltager efterfølgende prioritere, hvor det giver mening for vedkommende at starte med AI og høste gevinsterne,« siger Peter Gerdes, der er direktør i DentaNet.
AI er allerede dybt integreret, når du scanner, hvor den kunstige intelligens genkender og fjerner eksempelvis tunge og kind, så det kun er tænder, tandkød og gane, som står tilbage på scannet, så man ikke selv skal fjerne det efterfølgende. AI’en kommer også til at kunne give et direkte design forslag til kronen eller et on-lay, som man med et klik kan godkende og så sende til enten fræsning eller 3D-print med det samme.
Peter Gerdes, der er direktør i DentaNet forklarer videre om perspektiverne for kunstig intelligens inden for tandpleje:
»Et andet relativt simpelt eksempel er, hvis du har en aftalebog, og en patient skal igennem et større behandlingsforløb, så vil den kunstige intelligens i løbet af nogle få sekunder kunne finde en sekvens af optimale indkaldelsestidspunkter, som passer til det forløb og plotte dem ind som forslag i aftalebogen. Det kan spare nogle minutter for receptionisten, men over tid, kan det blive til ret meget plus, at den også hele tiden kan give og sætte nye tider ind, hvis en tid måske ændres undervejs.«
Han peger også på, at monitorering af patienter og deres tænder er et helt område for sig selv, der både vil blive brugt eksempelvis inden for patient compliance, ortodonti, okklusion og slid-cases.
Der kommer hele tiden nye landvindinger til, som kan understøtte behandlingsmulighederne og skabe en mere effektiv klinikdrift.
Eksperter fra hele verden
Symposiet i København strækker sig over to dage. Det er muligt at deltage med tilstedeværelse i Bella Center i dagene 21.-22. juni, hvor der er stor netværksmiddag og fest om aftenen. Men det er også muligt at følge oplæggene online.
»Med den hurtige udvikling inden for kunstig intelligens, er det afgørende at være opdateret og forberede sig på det kommende landskab. Derfor har vi skabt et helt nyt symposium, som er skræddersyet og målrettet til tandlægebranchen, og giver mulighed for at få et indgående overblik over flere
AI og tandlægefaget
Hvert indlæg vil adressere følgende: Hvad kan du bruge AI til allerede nu? Blandt talerne er førende eksperter fra hele verden inden for AI og tandlægefaget, og de vil præsentere de seneste fremskridt inden for hver AI-teknologi. Hele eventet foregår derfor også på engelsk.
Der vil blandt andet blive sat fokus på, hvordan kunstig intelligens kan forbedre diagnosticering, behandling, team-management og patientoplevelsen.
Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer vi vores produkter til oral sundhed med anvendelse af bæredygtige materialer* og vedvarende energi.
Børster af høj kvalitet & plastovertrukket metaltråd
Bæredygtige materialer*
Ergonomisk og gribevenligt skaft
41 kommuner har netop fået del i puljen til udvidelse af kapaciteten i den kommunale børne- og ungdomstandpleje i forbindelse med udvidelsen af den vederlagsfri tandpleje. Men pengene rækker ikke langt, mener formanden for offentligt ansatte tandlæger. Til Tandlægebladet siger hun:
»Det er selvfølgelig en stor glæde, at man vælger at prioritere tandsundhed, og at man tilbage i 2022 valgte at tilføre flere penge til vores område. 131 mio. kr. er mange penge, men det rækker desværre ikke langt ude i de enkelte kommuner. Vi ser, at børne- og ungdomstandplejen er rigtig presset mange steder, og man kæmper for at få økonomien til at hænge sammen i takt med udvidelsen af den vederlagsfri tandpleje.«
Ole Marker er ny direktør for PTO. Knapt et års tid har han fungeret som sundhedsfaglig direktør for organisationen. Det nye job blev ledigt, da PTO afbrød samarbejdet med hidtidige direktør Kent Kristensen.
Ole Marker har 30 års branchekendskab og erfaring med både politisk interessevaretagelse og sundhedsfaglig rådgivning. Han er tandlæge og derudover uddannet i sundhedsret og har en MPA fra Copenhagen Business school. Tidligere har han i en årrække været vicedirektør i Tandlægeforeningen.
Enorme tandlægeregninger pga. kemoterapi er snart fortid. Og flere patienter, som får ødelagt deres tænder, fordi deres medicin giver dem mundtørhed, vil også få hjælp til tandlægeudgifter.
Ifølge en politisk aftale skal det ikke længere være patienten selv, der skal dokumentere årsagssammenhængen mellem de opståede tandproblemer og patientens sygdom eller behandling. I stedet skal en tandlæge vurdere, om tandskaderne skyldes sygdom eller en behandling. Netop det har været et stort ønske fra Tandlægeforeningen.
Skulder-, nakke- og lændesmerter er kendt for mange medarbejdere i dentalsektoren på grund af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -rutiner. Og de er ikke alene. Sundhedsstyrelsen peger på et produktionstab på 21 mia. kr. på det danske arbejdsmarked på grund af sygefravær og førtidspensionering forårsaget af lændesmerter, nakkesmerter og depression. Alene ved lændesmerter ses der 4.200 ekstra tilkendte førtidspensioner.
Arbejdspladserne har et ansvar
Heldigvis er der ting, man som arbejdsgiver kan gøre for at hjælpe sine medarbejdere. Massage er en udbredt og anerkendt behandlingsform, når det kommer til behandling af muskelspændinger og -smerter. Flere og flere arbejdspladser vælger at etablere en massageordning som en fast del af deres personalegoder. Derudover kan ergonomisk vejledning hjælpe til at få identificeret, hvorfor smerterne opstår og forebygge dem. Typisk findes svaret i medarbejdernes arbejdsstillinger.
Går arbejdspladsen aktivt ind i at hjælpe medarbejderne med at behandle og forebygge smerter og gener, vil medarbejderne ikke bare opleve en fysisk forbedring, men også mærke et mentalt overskud.
Mistrivsel er udbredt blandt det tandfaglige personale. Meget tyder på, at ledelserne glemmer basale tiltag i medarbejderplejen. Ny bekymrende undersøgelse blandt tandplejerne.
Ny undersøgelse blandt 453 tandplejere viser bekymrende resultater omkring arbejdsmiljø, trivsel og manglende støtte fra ledelsen på tandklinikkerne. Men desværre er resultaterne ikke så overraskende, for det er ikke første gang, der peges på mistrivsel blandt de tandfaglige.
En tidligere undersøgelse blandt 700 tandlæger viser, at 60% af tandlægerne har følt sig udbrændte eller har haft manglende arbejdsglæde inden for de seneste seks måneder. Stress, myndighedskrav, dårlig ledelse og bekymringer for klinikkens fremtid påvirker den mentale sundhed. En del tandlæger skifter karriere.
Stadig flere klinikassistenter afbryder uddannelsen på grund af stress og manglende forventningsafstemning mellem eleverne og tandklinikkerne.
Tandplejere oplever tidspres
Marija Darwish, tidligere tandplejerchef og forskningstandplejer har gennemført sin egen undersøgelse blandt 453 tandplejere. Resultatet er nedslående.
Hun gennemførte undersøgelsen over kun tre dage, men fik 453 besvarelser ind.
»Resultaterne indikerer, at der er betydelige udfordringer på flere områder. Mange tandplejere savner lydhørhed fra ledelsen, når det gælder deres behov og de peger på utilstrækkelige ressourcer til at udføre arbejdet korrekt. Tandplejerne peger på tidspres, manglende udstyr og efteruddannelse,« fortæller Marija Darwish.
MUS-samtaler – hvad er det?
Undersøgelsen peger også på, at tandplejerne mangler en åben kommunikation med ledelsen. Kun 9 procent angiver, at de får regelmæssige medarbejdersamtaler (MUS-samtaler), så her er et stort udviklingspotentiale for klinikejerne.
Endnu færre mener, at der er mentorordninger og onboardingprogrammer for nyansatte tandplejere på klinikken.
Nyt netværk
Marija Darwish har oprettet et nyt netværk for at skabe et socialt og fagligt fællesskab for tandplejere i Danmark. Det såkaldte IKIGAI-netværk kan dog ikke stå alene.
»Der er mangel på arbejdskraft i branchen, så jeg mener de forskellige trivselsundersøgelser viser et klart behov for et ledelsesfokus på, så det bliver mere attraktivt at arbejde på tandklinikkerne. Det handler både om at rekruttere og fastholde medarbejdere, og i det lys er både trivsel og muligheden for faglig udvikling en vigtig faktor for medarbejderne,« siger Marija Darwish.
Læs stort portræt af Marija Darwish på side 10-15.Nyhed: hygiejneBæredygtig til tandklinikdin
To bliver til fire. Desinfektions- og rengøringssortimentet til dit sugeanlæg vokser.
Siden 1965 har Orotol® og MD 555 cleaner vist deres værd på tandklinikker i hele verden.
Fordi deres virkning og pålidelighed ikke kan overgås. Nu udvider vi dette ”succes-team”.
Orotol ® plus pH 7 og MD 555 cleaner organic kombinerer sikkerhed og bæredygtighed til din tandklinik. Virksomme og skånende via pH-neutralitet og naturidentisk citronsyre.
Naturligvis made in Germany.
Se mere på: www.duerrdental.com/bæredygtig-hygiejne
Af Torben Elsig-Pedersen , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Marija bor i London, men arbejder og studerer i København:
Marija Darwish spilder ikke tiden. Hun har arbejdet med ledelse som tandplejechef på privat klinik og som forskningstandplejer på Københavns Universitet. I dag står hun i spidsen for nyt fagligt netværk for tandplejere samtidig med, at hun pendler mellem bopælen i London og sit arbejde i Danmark. Hverdagen planlægges i detaljer for at få arbejdsliv og familien med mand og tre børn til at hænge sammen. Men hun er drevet af en stor passion for sit fag.
Marija Darwish havde indtil for et par år siden et karrierejob som tandplejechef på en privat klinik i København og en ugentlig dag som forskningstandplejer på Københavns Universitet, da muligheden for, i forbindelse med hendes mands job, at flytte hele familien til London bød sig. Hun overvejede ikke at blive hjemmegående husmor, men tænkte i stedet straks på, hvordan hun så fortsat kunne udvikle sig fagligt.
»Det er en gave at få muligheden for at bo og leve i en by som London, både for os som familie og for vores børn. Det kunne jeg ikke sige nej til. Selvom jeg havde et fantastisk job i Danmark, så var det her også en stor chance for, at jeg kunne udvide min dentale horisont. For mulighederne er så meget større i London.«
Familien skulle egentlig i sommer efter et års tid i England være flyttet tilbage. Men de har valgt at blive i London et par år mere. Den beslutning tager Marija Darwish imod med kyshånd, selvom hun stadig har sit arbejdsliv i København. Arbejdslivet vender vi tilbage til.
Stærkt fokus på workflow
Men inspirationen fra det engelske dentale miljø er en stor inspiration:
»Vi er dygtige i Danmark, men der er så meget at lære i England. Jeg har fået mange kontakter og følger både tandlæger og tandplejeres arbejde i deres hverdag. Desuden er der så mange åbne kurser og temadage med et meget højt fagligt niveau og muligheden for at skabe netværk. Det er så inspirerende og vi kan som danske tandfaglige lære meget af det.«
Marija Darwish indtryk af den engelske dentalbranche er, at der er stærkt fokus på ledelse og workflow på de private klinikkerne.
»I Danmark er det oftest tandlægerne, der har en klinikassistent, men i London ser jeg, at tandplejerne meget ofte også samarbejder med en klinikassistent. Det giver en række fordele i forhold til et effektivt workflow. I Danmark skal tandplejeren bruge megen tid på registrering, for vi skal jo i princippet registrere præcist lige så meget som en tandlæge. Det betyder, at patienten ofte kommer til at sidde i stolen i længere tid, og det tager tid fra omsætningen. Når tandplejeren har en klinikassistent, kan der bruges mere tid på kommunikation med patienten. Tandplejeren får mulighed for at gennemføre en optimal behandling,« siger Marija Darwish, som peger
»
I London har tandplejerne meget ofte også en klinikassistent. Det giver en række fordele i forhold til et effektivt workflow og det øger omsætningen.
// Marija Darwish, tandplejer, forsker mv. Iøjeblikket bosat i London
på at omsætningen faktisk kan hæves, når der er et samarbejde mellem tandplejer og klinikassistent. Og så har det en stor fordel for patienterne:
»Uanset om en patient bliver behandlet af en tandlæge eller en tandplejer, så ser patienten dig som behandler. Men der er reelt stor forskel på muligheden for at bygge tillid op, når tandplejeren skal bruge så megen tid på alle de opgaver en klinikassistent kan varetage og mindre tid på effektiv kommunikation og behandling. Det har været en stor øjenåbner for mig, hvordan mange arbejder helt anderledes i London.«
Det er sådanne erfaringer Marija Darwish samler op i London. Hun bygger det oven på en stærk faglighed fra både klinik og forskning i Danmark.
I dag arbejder hun deltids på den private klinik i København, hvor hun ind til sin udflytning til London fungerede som tandplejechef.
Selvom hun kun er på klinikken en uges tid ad gangen, inden turen går tilbage nogle uger i London, så har Marija Darwish fortsat fokus på, hvordan tandplejerne får de bedste arbejdsbetingelser.
Et lærende team
Som nytiltrådt tandplejechef for nogle år siden valgte Marija Darwish at tage en lederuddannelse, og det er inspirationen derfra hun har lagt ind i sin tilgang til arbejdet. For eksempel lægger hun vægt på, at tandplejerne hele tiden skal udvikle sig fagligt og sparre med hinanden.
Foruden de ugentlige møder om mere praktiske emner, så samler hun tandplejerne en gang hver tredje måned til en eftermiddag og aften med et fagligt emne. Det er også på de møder, at tandplejerne kan drøfte konkrete patientcases, og på den måde får fokus på, hvordan fagligt miljø og patientkontakt kan udvikles.
Jeg besluttede, at jeg gerne ville være en af landets dygtigste tandplejere.
Så jeg kontaktede en professor på Tandlægehøjskolen. I løbet af en uge var jeg ansat og blev en del af forskningen.
»Det er megaspændende at sætte en klar retning sammen med medarbejderne, så der kommer et godt arbejdsmiljø og en god trivsel. Det er en ledelsesopgave at bygge mulighederne for faglig sparring og udvikling op. Men jeg ser desværre, at det er et lidt forsømt område, når vi spørger ud blandt tandplejerne landet over,« siger Marija Darwish (se særskilt artikel side 8).
Onboarding er vigtig
Hun peger også på, at mange tandplejere har et meget kort introforløb, når de starter på en ny klinik.
»Det giver stor usikkerhed, der er mulighed for fejl og mange situationer opleves stressende, hvis man bare kastes ud i arbejdet. For der er altid nogle nye rutiner og arbejdsgange, man skal lære at forholde sig til uanset om man er nyuddannet eller erfaren, når man begynder på en ny klinik. Derfor tror jeg, mange klinikker kunne have glæde at sætte introforløbet mere i system.«
Som tandplejechef udviklede Marija Darwish et onboardingprogram for de nyansatte tandplejere på klinikken. Nyuddannede fik et to ugers forløb, mens mere erfarne tandplejere fik et forløb på en uge.
· Uddannet tandplejer fra Københavns Universitet i 2005.
· H ar mere end 15 års erfaring som tandplejer fra de private tandklinikker.
· Har arbejdet og medvirket i adskillige forskningsprojekter gennem Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Forskningsområdet for Parodontologi og Forskningsområdet for Oral Rehabilitering 2013-2023.
· H ar 10 års erfaring med behandling af aggressiv parodontitis patienter fra Odontologisk Institut.
· H ar 5 års erfaring med behandling af Implantat patienter, fra Odontologisk Institut.
· Undervisningsadjunkt fra Odontologiska Fakulteten, Malmö Universitet fra 2014- 2016 for tandplejere.
· H ar fra 2020-2023 været ansat som Tandplejerchef på Implantatklinik København og er på nuværende tidspunkt i gang med en akademiuddannelse i Ledelse (Business & management), på Copenhagen Business Academy.
· S kribent for en række tidsskrifter.
· F oredragsholder siden 2016 på blandt andet Bispebjerg Hospital, Osteoporoseforeningen med flere.
· P ersonaleledelsekonsulent på private tandklinikker 2021-2024 med henblik på optimering af tandplejernes trivsel, motivation, faglige udvikling og workflow med mere.
· I værksætter af IKIGAI-netværket - et netværk for danske tandplejere – vidensdeling og networking – 2023.·
»I onboardingforløbet har den nyansatte ikke selv patienter, men følger det meste af tiden den ansvarlige tandplejer og efterhånden også nogle af de andre, for at opbygge relationer med dem. Forløbet har i høj grad til hensigt at sætte dem ind i vores forskellige rutiner, journalsystem og har fokus på et godt workflow.«
Marija Darwish lægger for eksempel vægt på, at en god arbejdsdag med mindre stress kræver, at man har rutiner for forberedelse af patienterne ligesom der som en del af introforløbet lægges vægt på, hvordan patientmodtagelsen bør forløbe.
»Efter en uge spørger vi om tandplejeren er klar til at behandle sin første patient, mens jeg observerer alt fra kommunikation, behandling til journalskrivning. Det er udgangspunkt for, at vi kan have en dialog og jeg kan give feedback. Formålet er, at medarbejderne kommer godt ind i klinikkens arbejdsrutiner, kultur og samtidig kan føle sig mere tryg i opgaverne.«
Marija Darwish var en af de første, der etablerede onboardingprogrammer og mentorordninger for tandplejerne.
»Det er min vurdering, at det fortsat er alt for få klinikker som gør det. Jeg synes, klinikkerne også skal se det en måde at tiltrække nye medarbejdere på og fastholde de eksisterende medarbejdere, da der er mangel på arbejdskraft.«
Ledelsen skal have en vision
Som tandplejechef praktiserede Marija Darwish også at have administrativ tid hver dag, hvor det var muligt at give hjælp og sparring til tandplejerne.
Hun understreger, at det kræver klinikledelsens opbakning og en klar vision, hvis en mere målrettet faglig sparring af tandplejerne, og for den sags skyld det øvrige klinikpersonale, skal blive en succes.
Ville være en af landet dygtigste
Marija Darwishs vej ind i den dentale verden begyndte allerede som 14-årig, da hun var i folkeskolepraktik i en kommunal tandpleje. Senere
blev hun uddannet klinikassistent, hvor hun blandt andet arbejdede i en kommunal tandpleje og underviste elever i tandsundhed. Men ret hurtigt læste hun videre til tandplejer og arbejdede også et enkelt år i klinik, inden hun konstaterede, at der var for lidt sparring og faglig udvikling.
»Jeg følte ikke jeg lærte noget, da jeg først fik job. Dengang var der for lidt fokus på sparring og udvikling af tandplejerne. I stedte begyndte jeg at læse videre til tandlæge.«
Efter halvandet år fik hun det første barn og nummer to fulgte efter halvandet år. Hun overvejede flere gange, hvordan hendes karrierevej skulle se ud.
En dag besluttede hun at stoppe tandlægestudiet og skrev i stedet til en professor på Odontologisk Institut, forskningsområdet for parodontologi om hun kunne blive en del af hans team.
»Jeg besluttede, at jeg gerne ville være en af landets dygtigste tandplejere med viden om sammenhæng mellem parodontitis og medicinske sygdomme. Efter en uge blev jeg ansat og igennem ti år var jeg en del af teamet på forskningsområdet for parodontologi, har medvirket i adskillige forskningsprojekter, fik opbagning til at skrev artikler og at undervise på sygehuse og patientforeninger. Desuden har jeg varetaget behandlingen af aggressiv parodontitis patienter på afdelingen, gennem de ti år jeg har været ansat.«
Et af Marija Darwishs fokusområder er sammenhæng mellem parodontitis og koblingen til osteoporose samt knoglestyrkende medicin, et andet fokusområde er aspirationspneumoni hos akut indlagte patienter.
Netværk for tandplejere
Selvom Marija Darwish i dag bor i London, holder hun fast i både deltidsjob i København og har involveret sig som initiativtager af et nyt netværk for tandplejere i Danmark. Det er gennem IKIGAI-netværket, hvor meningen er at tandplejere kan udvikle sig fagligt ved at inspirere hinanden, men også ved at få oplæg om den nyeste forskning. Netværket har kun været i gang i kort tid og har allerede 60 tandplejere tilknyttet. Der arrangeres netværksmøder i både Aarhus og København med jævne mellemrum, og på det seneste møde var der venteliste i København.
»Jeg oplever at mange tandplejere mangler inspiration til deres faglige udvikling. For eksempel sagde en tandplejer for nylig, at hun føler, hun laver det samme dag efter dag. Egentlig kan hun godt lide faget, men hun var ved at køre træt i det. Med netværket kan vi inspirere hinanden til at følge nogle drømme og turde udfordre hinanden på, hvordan man også kan udfolde sin faglighed i branchen. Nogle vælger måske at arbejde fire dage i klinikken og bruger en dag om ugen på deres passion, på forskning eller på noget helt tredje.«
Tandplejeren synger i kor og elsker dyr chokolade
Hvilken app bruger du?
Det er i høj grad LinkedIn og Instagram – i forhold til min karriere hører jeg podcast om ledelse, kommunikation og samarbejde. Hvilken podcast lytter du ofte til Lederhjerne
Har du en last?
Jeg elsker dyr chokolade. Men man kan også sige, at mit arbejde er min last. For den dentale branche er også en hobby for mig. Hver gang jeg har været på barsel, har jeg sat mig for at blive dygtig til et bestemt emne. I min ferie kan jeg finde på læse faglitteratur. På en måde er det en last, at jeg ser mit arbejde som min hobby.
Har du særlig fritidsinteresse?
Jeg er en entusiastisk amatørfotograf. Jeg vil gerne være god til det, så jeg har taget nogle kurser og er medlem i en fotograferingsgruppe. For mig er det en god måde at tænke på noget helt andet
.Desuden elsker jeg musik. Jeg synger også i kor, for at det hele ikke skal handle om tænder. Jeg tror, det vigtigt at have en hobby ved siden af sit fag.
Hun er ambitiøs inden for sit faglige felt, men Marija Darwish lægger også vægt på at have en hobby.
En af dem er fotografering.
Her er hun dog hoppet om i linsens søgelys.
Af Torben Elsig-Pedersen , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Markant fremgang i omsætningen pr. klinikejer. I snit er omsætningen steget med en halv million kroner fra 2021 til 2022, viser regnskabsanalyse fra PwC
Det går godt i tandlægebranchen, når man kigger på omsætningen. Hver eneste klinikejer havde fra 2021 til 2022 en fremgang på en halv million kroner i gennemsnit. Omsætningen pr. klinikejer ligger nu på 6,7 millioner kroner i snit.
Bag tallene gemmer sig store udsving. De største klinikker omsætter for 10, 8 mio. kr. pr. klinikejer, mens de mindste uændret har en omsætning på 2,3 mio. kr.
Den samlede fremgang skal ses på baggrund af, at klinikkerne bliver stadig større og at kæderne fortsat køber op, skriver PwC i sin årlige regnskabsanalyse. Opgørelsen bygger på data fra en lang række klinikker, som betjenes af PwC.
Størst fremgang for de mellemstore klinikker
De mellemstore klinikker med en omsætning mellem 3 til 6 mio. kr. om året har oplevet den største fremgang i omsætningen med 11 procent. I 2022 var den gennemsnitlige omsætning på 5,0 mio. kr. pr. klinikejer på de mellemstore klinikker. Det er en fremgang på en halv mio. kroner.
De helt store klinikker havde en fremgang i omsætning på 1,1 procent og landede i snit på 10,8 mio. kr. pr. klinikejer.
Nogle klinikker vil kunne forbedre effektivitet og indtjening ved at udvide åbningstiderne.
Stigende lønudgifter
Rengøringsservice
Rengøringsservice i mere end 20 år
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Delta Rengøring
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk
Men trods den pæne fremgang i omsætning ses et pres på indtjeningen. Før afskrivning og finasieringsposter var indtjeningsbidraget i 2022 på 27 procent, hvilket er et par procentpoint lavere end året før.
Overskuddene i branchen er dog samlet set status quo i forhold til året før. Det gennemsnitlige resultat pr. klinikejer er således 1,8 mio. kr.
Men på de store klinikker har der været et fald i resultatet på mere end en kvart mio. kr. pr. klinikejer før afskrivninger og finansieringsposter. Resultatet på de store klinikker lander således på godt 2,3 mio. kr.
»Klinikkerne oplever stigende personaleudgifter, idet der har været stigende lønkrav og det har også været fremmet af mangel på arbejdskraft. Desuden har inflationen betydet ekstra pres på de faste omkostninger som el, vand og varme ligesom mange klinikker har haft øgede kursusudgifter efter corona,« siger Paw Hjelmberg Laursen, der er senior manager med tilknytning PwC’s praksisteam for tandlægebranchen.
Han peger på, at klinikkerne også oplever større omkostninger til vedligehold af udstyr og it.
»Mange klinikker vil gøre sig selv en tjeneste ved at kigge på om det bedre kan betale sig at skifte noget udstyr, fremfor at blive ved med at have udgifter på reparation af ældre udstyr,« siger Paw Hjelmberg Laursen.
Større indtjening på stolen
PwC peger i regnskabsanalysen på, at personaleomkostningerne er den største post i et tandlægeregnskab, hvorfor der hele tiden bør være fokus på at optimere her.
»Nogle vil kunne forbedre effektivitet og indtjening ved at udvide åbningstiderne. For når en klinik har investeret i udstyr, så er det værd at overveje, om det kan anvendes i flere timer i døgnet. Mange patienter efterspørger dels tider tidlig morgen og sen eftermiddag eller aften. De faste omkostninger som husleje og udstyr har klinikken jo uanset, om den har åbent i få eller mange timer,« siger brancheekspert Paw Hjelmberg Laursen
En ændring i åbningstiden skal justeres i overensstemmelse med medarbejdernes ønsker, for i en tid med mangel på arbejdskraft, er medarbejdernes følelse af tilknytning til arbejdspladsen afgørende. Men nogle medarbejdere kan være interesseret i at have tidlige eller sene vagter.
Ring eller skriv
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring
www.delta-rengoering.dk
Teglvej 1
4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
Få orden i dokumentationen, fra en erfaren konsulent, specialiseret i tandlægebranchen - så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Få også assistance og sparring til personale, arbejdsmiljø og klinikdrift.
Tænketank:
Borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller lignende ydelser, skal have mere støtte til tandpleje. Det foreslår Tandlægeforeningens Tænketank for Voksentandpleje.
Ulighed i tandsundhed er et udbredt problem i Danmark – blandt andet fordi mange på offentlige ydelser ikke har midlerne til at komme til tandlægen. Samtidig er det bureaukrati, der knytter sig til ansøgning om tilskud, alt for omfattende. Og det kan have store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.
»Vi har i alt for mange år haft en alt for stor ulighed i tandsundhed i Danmark. Den massive ulighed i tandsundhed er noget som et rigt samfund som det danske ikke burde kunne leve med. Uligheden og de medfølgende sundhedsmæssige konsekvenser vil kun vokse, hvis vi ikke gør noget. Derfor anbefaler tænketanken handling på området. Tænketankes medlemmer mener, det er rimeligt, at egenbetalingen og bureaukratiet fjernes, så udsatte og borgere på kontanthjælp og lignende ydelser fremover kan få reel hjælp til at komme til tandlægen,« siger tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, formand for Tænketank for Voksentandpleje.
A- og B-hold i tandsundhed
Konkret anbefaler tænketanken, at folketinget fjerner egenbetalingen på 600 kr., som lavindkomstmodtagere under aktivloven § 82 a i dag skal betale af egen lomme, samt alt det bureaukrati, der i dag knytter sig til ordningen, og som i sig selv får mange udsatte til at droppe besøget hos tandlægen. Derudover foreslår tænketanken, at de lavindkomstmodtagere, der i dag kun kan få dækket 65 % af deres udgifter til tandpleje for op til i alt 10.000 kr. årligt, i stedet skal have dækket 100 %.
For rigtig mange borgere, der modtager kontanthjælp eller lignende ydelser, er de 600 kr. i egenbetaling en barriere for at komme til tandlægen. Mens det for andre er en mindre udskrivning.
»Det A- og B-hold i tandsundhed, der er blevet skabt, synes jeg ikke, vi som samfund kan være bekendt. Jeg håber, politikerne vil tage forslaget til sig, så flere økonomisk trængte får mulighed for at komme regelmæssigt til tandlægen og forebygge sygdom,« understreger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.
Livskvalitet, folkesundhed og samfundsøkonomi står for skud Når man bliver væk fra tandlægen for længe, kan tandsygdom og infektion i munden få frit løb, og tandsundheden forværres. Med det følger risikoen for, at infektion spreder sig til resten af kroppen. Også livskvaliteten og mulighederne for at få job forringes af dårlig tandsundhed.
Derudover koster det samfundet flere penge i form af behandlinger og indlæggelser, som kunne være undgået, hvis patienten havde fået forebygget eller behandlet tandsygdom i tide.
»Tænketanken for voksentandpleje består af medlemmer fra såvel patientforeninger, ældresagen og tandfaglige medlemmer og derudover har vi mødtes med en række sociale foreninger, faglige aktører og organisationer, der arbejder med socialt udsatte i Danmark. Anbefalingen er derfor bredt forankret og hviler på et stærkt fagligt grundlag. Det er mit og tænketankens håb, at politikerne vil prioritere denne gruppe borgeres sundhed. Det vil gøre en enorm forskel for borgeres muligheder i livet, og gevinsterne for samfundet vil være store,« siger Ellen Trane Nørby.
Prognosen, der går frem til 2045, viser, hvor mange tandlæger, specialtandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere, der kan forventes i de næste godt 20 år.
Sundhedsstyrelsen udgiver hvert femte år en prognose for tandplejeområdet, der viser, hvad det samlede antal af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere kan forventes at blive i fremtiden.
Forventningen er, at der generelt vil ske en stigning i antallet af personer, der er uddannet til at arbejde med tandpleje frem mod 2045.
»Vores prognose viser, at der bliver flere tandlæger, tandplejere, kliniske tandteknikere og specialtandlæger frem mod 2045. For tandlægerne forventes et mindre fald frem mod 2030, men herefter vil det også stige til et højere niveau, end det er nu. Det skyldes blandt andet, at flere tandlæger går på pension, og at antallet af nyuddannede ikke stiger i samme takt. Det er vigtigt, at alle har mulighed for at opretholde en god tandsundhed. Vi følger derfor området tæt sammen med de relevante parter i vores udvalg og råd,« siger enhedschef Claus Malta Nielsen.
Sidste gang Sundhedsstyrelsen udgav tandplejeprognosen var i 2019. På baggrund af denne nye prognose fra 2024 vil Sundhedsstyrelsen i løbet af 2024 fastsætte, hvor mange specialtandlæger, der anbefales uddannet fremover og beskrive det i en såkaldt Dimensioneringsplan. Planen tager udgangspunkt i tandplejeprognosen, samt i dialog med tandplejens Prognose- og Dimensioneringsudvalg og det Nationale Råd for Tandlægers
Forventningerne for perioden 2023-2045 ser sådan ud fordelt på de forskellige faggrupper:
· A ntallet af tandlæger vil falde svagt (med 2 procent) frem mod 2030. Herefter stiger antallet af tandlæger, og samlet set over perioden forventes 7 procent flere tandlæger.
· A ntallet af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi stiger markant med 76 procent.
· A ntallet af specialtandlæger i tandregulering (ortodonti) stiger med 28 procent.
· A ntallet af tandplejere stiger med 23 procent.
· A ntallet af kliniske tandteknikere stiger med 30 procent.
Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Af Kim Rix, autoriseret klinisk tandtekniker, formand i LKT – og digital frontløber
Udlicitering underminierer den lokale tandtekniske ekspertice, knowhow og erfaring.
Den digitale transformation i faget klinisk tandteknik baner vejen for præcise og tilpassede løsninger til patienterne. Men mens de teknologiske fremskridt på mange måder letter produktionsprocessen, er det vigtigt at erkende og adressere udfordringerne, der følger med. Såsom de mulige implikationer af en eventuel udflytning af produktionen til andre lande og den fremtidige prissætning af tandproteser.
Den digitale innovation i faget
Den stigende brug af avancerede teknologier som 3D-scanning, CAD/CAM-design og 3D-printning/fræsning har revolutioneret fremstillingen af tandproteser. Og teknologien kan i den grad forbedre og optimere patienternes oplevelse under selve processen og med den færdige tandprotese. Den digitale proces kan være med til at opretholde en høj kvalitetsstandard og øge effektiviteten i faget. Der findes nok ikke den patient, som ikke er enig i, at det er noget mere behageligt at få foretaget en digital skanning i forhold til det traditionelle aftryk.
Fasthold fremstillingen i Danmark
Som autoriseret klinisk tandtekniker og digital frontløber oplever jeg kliniske tandteknikere, der vælger at udlicitere selve fabrikationen af protesen til digitale laboratorier og udlandet. Det er nok de dyre investeringer i hard- og software og manglende kendskab til den digitale produktion, der er årsagen. Og at det umiddelbart kan virke mindre omkostningstungt at udlicitere selve fabrikationen. Jeg er bekymret for dette. Dels fordi det underminerer den lokale tandtekniske ekspertise, knowhow og erfaring og dels fordi, det er den kliniske tandtekniker, der har ansvaret for det medicinske udstyr efter mål – selve tandprotesen. Det kan være fristende for virksomheder at outsource produktionen for at reducere omkostningerne, men det rejser bekymring om kvalitet og påvirker lokale arbejdspladser. I LKT har vi fokus på at uddanne vores medlemmer, så de er kompetente til digital produktion.
Faldende priser
Samtidig med de teknologiske fremskridt, ser vi en tendens til faldende priser på tandproteser.
»
Det kan være fristende at outsource produktionen for at reducere omkostningerne, men det rejser bekymring om kvalitet og påvirker lokale arbejdspladser.
Af Dorthe V. Willumsen, formand for HK Kommunal Sydjylland
den kommunale tandpleje
Opgaveflytning er en del af svaret, når udfordringen er mangel på tandlæger.
Som klinisk tandtekniker/tandtekniker er det vigtigt at have fokus på, at den teknologiske udvikling måske nok reducerer den tid, der bliver brugt på selve fabrikationen af protesen, men at det stadig – og måske i højere grad - kræver erfaring og kompetencer om ofte vanskelige bidfunktioner, sygdomshistorik og underliggende forhold at fremstille en tandprotese digitalt.
Derudover er der lovgivningskrav, som skal overholdes for at sikre patientsikkerheden. Lavere priser har, efter min mening en helt forkert signalværdi i forhold til patienterne og risikerer på sigt at få betydning for kvaliteten.
Hold fast i den høje kvalitet
For de kliniske tandteknikere er det afgørende at finde en balance mellem innovation, prisstruktur og lokale beskæftigelsesmuligheder. Investering i uddannelse og opdatering af teknologi kan sikre, at produktionen forbliver konkurrencedygtig, samtidig med at man opretholder den høje kvalitet. Lad os sammen skabe en bæredygtig fremtid for faget klinisk tandteknik.
Børn kan vente i flere måneder på en tid ved den kommunale tandpleje. Det afdæk-kede DR for en måneds tid siden, og det er desværre et billede, jeg kan genkende her i Sydjylland. Årsagerne er mange, men den mest grundlæggende er mangel på tandlæger. Ifølge DR’s rundspørge er der bl.a. ubesatte tandlægestillinger i Aabenraa, Haderslev og Esbjerg (og andre steder rundt i landet, red.)
Vi kan ikke vende det blinde øje til problematikken, for børns tænder er af afgørende betydning for deres sundhed og trivsel hele livet. Der skal findes løsninger, og jeg mener, at en del af svaret ligger i opgaveflytning.
Vi har nemlig ressourcestærke og dygtige tandklinikassistenter, som kan spille en afgørende rolle i at afhjælpe situationen. Gennem efteruddannelse kan de erhverve sig de nødvendige kompetencer til at håndtere flere opgaver i tandklinikkerne. Det vil give tandlæger og tandplejere mulighed for at fokusere på deres kerneopgaver, samtidig med at behandlingskapaciteten øges.
Kommuner bør tage flere elever
Når det kommer til antallet af tandklinikassistenter, er jeg godt klar over, at der og-så her er udfordringer. En bæredygtig løsning kan derfor være, at kommunerne tager flere tandklinikassistentelever ind. Det er noget, vi i HK Kommunal Sydjylland har opfordret til i lang tid, og det er på tide, at opfordringen bliver hørt og taget alvor-ligt. Vi må ikke se passivt til, mens vores børn står på ventelister, og deres tandsundhed lider. Der er brug for konkrete handlinger, og vi i HK er klar til at samarbejde med alle involverede parter for at sikre en stærk og tilgængelig kommunal tandpleje.
Sundhedsordførerne har ordet.
Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Synspunkt af
Runa Friis Hansen sundhedsordfører for Enhedslisten
» I det danske sundhedsvæsen er munden adskilt fra resten af kroppen. I Enhedslisten finder vi det meningsløst og bekymrende.
Det er meningsløst, at sygesikringen stopper ved læberne, mener Enhedslisten.
Derfor skal tandpleje være gratis ligesom resten af sundhedsvæsnet
Det skal ikke kun være for dem med en god sparegris at komme til tandlæge, når tænderne smerter.
Det er ikke ny viden. Sundhedstilstanden i munden hænger sammen med sundhed i resten af kroppen. Men i det danske sundhedsvæsen er munden adskilt fra resten af kroppen. I Enhedslisten finder vi det meningsløst og bekymrende.
Sunde tænder er en del af almindelig sundhed. Og tandpleje er ikke en luksus, man bare kan undvære. Det ved de mennesker, der har siddet i stolen med smerter i kinden og gruet for regningen. Eller som har måttet udskyde behandling til en måned med lidt mere luft. For nogle mennesker kommer den måned aldrig, og så bliver fyldningen fravalgt, og man lærer at tygge udenom.
Men det er meningsløst, at sygesikringen stopper ved læberne. Derfor skal tandpleje være gratis ligesom resten af sundhedsvæsnet. Så er der én bekymring mindre, når tandlægen beder patienten om at gabe op.
Tænder skal ligestilles
I Enhedslisten mener vi, at tænder skal ligestilles med resten af kroppen, og at tandsundhed skal være en del af det offentlige, gratis sundhedsvæsen. Det giver ingen mening, at hvis du brækker en tand, så skal du selv betale, men brækker du armen, får du offentlig hjælp. Vi vil gerne have, at alle får gratis tandpleje, men lad os starte med dem, som har allersværest ved at betale regningen.
Skiftende regeringer har arbejdet med forskellige ordninger til forskellige udsatte grupper. Enhedslisten er glade for at kunne lave bedre ordninger til f.eks. visse kræftpatienter.
Det er dog endnu ikke lykkes os at få hjælp til de mennesker, der eksempelvis lider af psykisk sygdom, og grundet medicin lider af svær mundtørhed og som er meget ramt af tandsygdomme og hermed høje tandlægeregninger. Det gør mig trist at vores sundhedsvæsen på dette område er så fattigt.
Betalt over skatten
Det er en topprioritet i Enhedslisten at gøre op med ulighed i sundhed – og det gælder altså også i tænderne. Vi skal ikke lægge bureaukratiske eller økonomiske benspænd, der reelt udelukker mennesker fra forebyggelse eller behandling. Derfor kæmper vi for at gøre tandlæge helt gratis for patienterne, så det i stedet er betalt over skatten – især for folk, der er økonomisk udsatte.
Tandlægeområdet skal ind under den offentlige sygesikring. Det vil koste 7,4 mia. kr. om året at fjerne brugerbetalingen helt – det er vores mål, som vi har finansieret i vores sundhedsudspil. Der ligger desuden også en stor økonomisk gevinst i at forebygge frem for at helbrede, det her er en opgave som vores velfærdssamfund skal og bør rumme.
Paw Hjelmberg Laursen er revisor for tandlægebranchen. Han kan kontaktes på paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Revisoren:
Af Paw Hjelmberg Laursen, senior manager, PwC tandlæge brancheansvarlig
Folketinget har vedtaget en ændring af ligningsloven, som forhøjer servicefradraget i 2024 til et grundbeløb på 11.900 kr., hvilket betyder, at en familie med to voksne fremover får et servicefradrag på cirka 24.000 kroner årligt.
Ændringen er vedtaget som led i gennemførelsen af finansloven for 2024. Baggrunden for at hæve servicefradraget er at give familier bedre mulighed for at få øget hjælp til rengøring, børnepasning og havearbejde.
Fra og med 2024 er servicefradraget således forhøjet til at udgøre et grundbeløb på 11.900 kr. pr. person.
Betingelserne for at opnå servicefradrag er uændret, hvorfor det fortsat vil være en betingelse, at:
• p ersonen der ønsker fradraget er fyldt 18 år
• arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, og er udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår
• d et omhandlende arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har folkeregisteradresse, eller
• v ære udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige er ejer, og som er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven.
» En familie med to voksne kan fremover få et servicefradrag på 24.000 kr. til køb af rengøring, vinduespudsning, havearbejde og børnepasning.
Forhøjet servicefradrag kan give dig mere fritid med familie og venner.
Omfattede serviceydelser
Følgende fradragsberettigede serviceydelser i hjemmet og fritidsboligen er omfattet af ordningen i 2024 og fremefter:
Almindelig rengøring:
• Vask og aftørring af flader i boligen
• R engøring af toilet og bad
• Støvsugning, gulvvask og bad
• O pvask, tøjvask og strygning
• R ensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning:
• Indvendigt
• Udvendigt
Børnepasning:
• B ørnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
• Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.:
• Græsslåning
• K lipning af hæk
• Lugning
• B eskæring af buske og træer
• Snerydning
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål til forhøjelsen af servicefradrag eller andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PwC for yderligere rådgivning.
Revisoren:
Af Paw Hjelmberg Laursen, senior manager, PwC tandlægebrancheansvarlig
Fra den 1. februar 2024 skal arbejdsmiljørepræsentanter som minimum have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger. Hvad betyder det for din virksomhed?
Virksomheder med over 10 ansatte er efter arbejdsmiljøloven §§ 6 a og 6 b forpligtet til at udpege en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter.
For virksomheder med over 35 ansatte gælder et krav om, at de skal organisere deres arbejde med arbejdsmiljø på flere niveauer. Det indebærer, at der skal udpeges arbejdsmiljørepræsentanter til både arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.
Virksomheden skal i samarbejde med de ansatte fastsætte, hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter, der skal udpeges.
Hvad har ændret sig med den nye lov?
Efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 er arbejdsmiljørepræsentanter særligt beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanter har ret til samme beskyttelse og opsigelsesvarsel som tillidsrepræsentanter på samme faglige område, uagtet om arbejdsmiljørepræsentanten er medlem af det overenskomstbærende forbund eller organiseret i det hele taget.
Der er dog nogle faggrupper, som ikke er dækket af en overenskomst, og hvor der ikke findes en ”vedkommende eller tilsvarende overenskomst” for det pågældende faglige område. I de tilfælde havde retspraksis afgjort, at arbejdsmiljørepræsentanten normalt ikke havde en særlig beskyttelse mod opsigelse, herunder ret til forlænget varsel, efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.
Dette har ændret sig pr. 1. februar 2024 således, at der i arbejdsmiljølovens § 10 træder et nyt stk. 3 i kraft. Bestemmelsen sikrer arbejdsmiljørepræsentanter – som ikke er beskyttet mod opsigelse og anden forringelse efter bestemmelsen i § 10, stk. 2 – et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger samt beskyttelse mod anden forringelse.
Hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på?
Det er vigtigt, at du som arbejdsgiver er opmærksom på denne ændring og overvejer, om der sker en ændring på opsigelsesvarslet for arbejdsmiljørepræsentanten i din virksomhed, herunder om arbejdsmiljørepræsentanten skal informeres om denne ændring.
Hvis en arbejdsmiljørepræsentant på din virksomhed ikke er omfattet af en overenskomst, og der ikke er en overenskomst for det pågældende fagområde, vurderer PwC Legal, at du efter den nye lov om ansættelsesbeviser skal informere arbejdsmiljørepræsentanten om det funktionsbetingede forlængede opsigelsesvarsel. Det kan ske ved at lave et tillæg til ansættelseskontrakten for den eksisterende arbejdsmiljørepræsentant, som får et forlænget opsigelsesvarsel, så længe den pågældende er arbejdsmiljørepræsentant. Desuden bør du opdatere personalehåndbogen, hvis der fremgår oplysninger herom.
Hvis din virksomhed har en standard ansættelseskontrakt for arbejdsmiljørepræsentanter, hvori der fremgår oplysninger om opsigelsesvarsel for arbejdsmiljørepræsentanter, bør du opdatere denne.
ERHVERVSMAGASINETDENTAL.DK
Peter Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold.
Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Af Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Opsigelse af medarbejdere ved virksomhedsoverdragelse:
Undgå dyre regninger ved usaglig opsigelse
Medarbejderne følger som udgangspunkt med ved køb af en tandklinik.
Hvis der er behov for for afskedigelser er der en række krav, som både sælger og køber skal være opmærksomme på.
Vi bliver jævnligt kontaktet af klinikejere, der står foran et salg af deres tandlægepraksis og i denne forbindelse overvejer opsigelse af en eller flere medarbejdere. Situationen er ofte den, at klinikejeren er i dialog med en potentiel køber af klinikken, der kan have et ønske om, at sælger forud for overdragelsen opsiger en eller flere medarbejdere enten på grund af overkapacitet eller for at skabe plads til medarbejdere, som køberen har udset sig til at arbejde på klinikken.
Omstændighederne kan også være, at køberen i forvejen har en klinik og ønsker at sammenlægge denne med den nye klinik med den konsekvens, at der bliver dobbeltbemanding på nogle positioner og dermed overkapacitet, hvilket nødvendiggør opsigelser. Endelig står nogle klinikejere også i den situation, at de efter en længere periode med klinikken til salg overvejer, om det i det hele taget er muligt at sælge klinikken og derfor forebyggende ønsker at opsige medarbejderne, sådan at klinikejeren kan lukke klinikken som et alternativ til et salg, hvis der ikke når at melde sig en køber.
Årsagerne til at overveje en opsigelse af medarbejdere kan således være mange i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Der er dog flere juridiske forhold, som man skal være opmærksom på, hvilket vi nærmere behandler i denne artikel.
Generelt
Når en klinik overdrages, er medarbejderne i den solgte virksomhed beskyttet af de særlige bestemmelser i virksomhedsoverdragelsesloven. Derudover opretholder de deres rettigheder i henhold til almindelig ansættelsesret, herunder funktionærloven, gældende overenskomster for så vidt angår klinikassistenter og tandplejere, lov mod forskelsbehandling på grund af køn, handicap, alder mv. samt ligebehandlingslovens regler omkring beskyttelse af gravide, personer på barselsorlov og i fertilitetsbehandling.
Køber og sælger kan i overdragelsesaftalen principielt aftale en fordeling af ansvaret for medarbejdernes krav, herunder muligheden for, at sælger skal opsige alle medarbejdere før eller i forbindelse med overdragelsen. Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer imidlertid, at der stadig er en solidarisk hæftelse mellem køber og sælger for medarbejdernes krav, herunder erstatning som følge af en urimelig opsigelse.
Medarbejderne har normalt ikke mulighed for at kræve genansættelse i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven. Hvis opsigelsen imidlertid vurderes at være i strid med virksomhedsoverdragelsesloven, anses den sædvanligvis også for usaglig i relation til funktionærloven eller overenskomsterne for klinikassistenter og tandplejere med den konsekvens, at medarbejderen i stedet kan kræve en godtgørelse.
Køber overtager medarbejdernes ansættelsesforhold på uændrede vilkår
En af hovedreglerne i virksomhedsoverdragelsesloven er, at alle medarbejdere i den solgte virksomhed bevarer deres rettigheder efter overdragelsen af virksomheden til køber. Dette omfatter anciennitet, løn, pension, feriepenge, samt eventuelle aftaler om bil eller telefon og andre fratrædelsesaftaler.
Da køber indtræder i medarbejdernes ansættelsesforhold og anciennitet, skal køber også overholde opsigelsesvarsler for medarbejderne, hvis køber efter overdragelsen ønsker at afskedige medarbejdere eller varsle en væsentlig stillingsændring.
Opsigelse begrundet i virksomhedsoverdragelsen
Virksomhedsoverdragelsesloven indeholder en hovedregel om, at afskedigelse af en eller flere medarbejdere i den solgte virksomhed anses for urimelig, hvis den er begrundet i virksomhedsoverdragelsen. En opsigelse kan dog være rimelig, hvis den er begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører ændringer i virksomhedens beskæftigelsesforhold.
Virksomhedsoverdragelsesloven indeholder imidlertid ikke særskilte regler om, at den ansatte har krav på godtgørelse ved overtrædelse af lovens forbud mod at opsige medarbejdere på grund af virksomhedsoverdragelsen. Medarbejderne kan dog gøre krav gældende efter funktionærloven, hvis
»
Sælger bør forsøge at opnå en aftale, hvorefter køber håndterer eventuelle opsigelser efter overtagelsen, da det reducerer risikoen for krav om godtgørelse for usaglig opsigelse.
medarbejderen for tandlægeassistenter og tandplejeres vedkommende har været ansat i mindst 1 år på opsigelsestidspunktet og for klinikassistenters vedkommende har mindst 9 måneders anciennitet.
Er opsigelsen ikke alene urimelig efter virksomhedsoverdragelsesloven og/eller funktionærloven, men tillige i strid med forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven kan medarbejderen som alternativ til et krav om godtgørelse for usaglig opsigelse i stedet gøre krav gældende efter disse særlige regler, hvor godtgørelsesniveauet sædvanligvis er noget højere end efter funktionærloven og overenskomsten.
Vurdering af saglig begrundelse
Ved vurderingen af, om en opsigelse er saglig, tages forholdene på opsigelsestidspunktet i betragtning. Efterfølgende omstændigheder spiller normalt ingen rolle. En opsigelse er ikke usaglig, hvis den er begrundet i hensynet til virksomhedens drift eller hvis medarbejderen er årsag til, at fortsat ansættelse er umulig. Begrebet "virksomhedens forhold" skal i øvrigt forstås bredt. Typiske rimelige begrundelser for opsigelse på grund af virksomhedens forhold inkluderer rationalisering, omstrukturering og lønbesparelse. Ligeledes kan opsigelser på grund af medarbejderens forhold være rimelige på grund af samarbejdsproblemer, uegnethed, misligholdelse eller sygdom.
I forbindelse med virksomhedsoverdragelser kan der opstå behov for at afskedige medarbejdere, hvilket især er tilfældet, når to medarbejdere
besidder den samme stilling, hvilket vil være tilfældet, hvis køber i forvejen ejer en klinik og vil sammenlægge den nye og den eksisterende klinik. Det er normalt rimeligt at opsige den ene medarbejder, hvis udvælgelsen tager hensyn til anciennitet, kvalifikationer og mulighed for omskoling. Anciennitet er ikke altid afgørende, men det er ofte rimeligt at afskedige medarbejdere med lavest anciennitet. Afskedigelse af en medarbejder med højere anciennitet kræver mere vægtige grunde, f.eks. særlige kvalifikationer hos medarbejderen med lavere anciennitet.
Sælger kan således godt sagligt opsige en medarbejder forud for en virksomhedsoverdragelse, hvis opsigelsen er begrundet i disse forhold. Det vil imidlertid sjældnere være tilfældet, end hvis køber foretager opsigelsen, da køber jo viderefører virksomheden og derfor i højere grad end sælger kan argumentere for, at der foreligger en eller flere saglige driftsmæssige begrundelser for en opsigelse. Man bør derfor som sælger så vidt muligt forhandlingsmæssigt forsøge at opnå en aftale, hvorefter køber håndterer eventuelle opsigelser efter overtagelsen, idet det reducerer risikoen for krav om godtgørelse for usaglig opsigelse markant. For sælger vil det således ofte være at foretrække at forhandle en reduktion af købesummen svarende til eksempelvis købers merudgift til lønninger i opsigelsesperioden ved, at køber i stedet står for opsigelsen.
Konsekvenser af usaglig opsigelse
Størrelsen på en eventuel godtgørelse afhænger af flere faktorer, herunder ansættelsestid og sagens omstændigheder. Typisk kan godtgørelsen ikke overstige halvdelen af medarbejderens løn for en periode svarende til halvdelen af opsigelsesvarslet. Godtgørelsen kan dog være op til 3 måneders løn, hvis medarbejderen er fyldt 30 år ved opsigelsen, op til 4 måneders løn ved mindst 10 års ansættelse, og op til 6 måneders løn ved mindst 15 års ansættelse.
Domstolene fastlægger normalt godtgørelsen til halvdelen af det maksimale beløb for urimelige opsigelser, medmindre der er særlige omstændigheder såsom lang anciennitet eller nærhed til pensionsalderen.
I tilfælde af opsigelser i strid med ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven, kan den tilkendte godtgørelse være langt højere og svare til 9-12 måneders løn. I sådanne tilfælde har medarbejderen ofte ret til genansættelse, men denne ret udnyttes sjældent i praksis.
Har du overvejet det økonomiske samspil mellem klinik- og privatliv?
Se filmen med vores chef for læge- og tandlægefinansiering, som fortæller om, hvordan vi kan dig hjælpe med et fornuftigt samspil mellem klinik- og privatliv.
Du vil opleve tre nøgleværdier hos os:
Amer Tica, chef for klinikog praksisfinansiering
Kompetencer: Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.
Tillid: Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.
Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele processen.
Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder.
Tlf. 76 249 276 • praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis
Hos Dent Support servicerer vi alle former for units, røntgenapparater og småudstyr, og vi forhandler produkter fra markedets førende brands.
R R Service og akutservice
R R Autoklaveeftersyn
R R Årlig service på units
R R Lovpligtig eftersyn på røntgen og lattergas
R R Registreret hos lægemiddelstyrelsen (naturligvis)
